1. No category

Rapportarkivet
Bergvesenet
Poslhoks 3021.
rBeZ
vesenet rappon nr
N-744 I Trondheim
Intern Journal nr
Rapport lokalisering
Internt arkiv nr
Gradering
t
i
6073
Kommer fra ..arkiv
Ekstern rapport nr
BA
Fortrolig pga
Oversendt fra
Fortrolig fra dato:
Tittel
BA-rapporter vedrørende forekomster på Karmøy
Bedrift (oppdragsgiver og/eller oppdragstaker)
Dato
Forfatter
)
r^
Kommune
Haugesund
; Karmøy
Fagområde
Fylke
Bergdistrikt
Rogaland
Dokument type
Forekomstbesknvelser
Råstoffgruppe
Råstofftype
Malm/metall
NI,Cu.PGE, Py,Fe
Haugesund
Forekomster (forekomst, gruvefelt, undersøkelsesfelt)
Fæø gruver
Forøy og Gloppe
Fiska
Sørstokke
Klovstein gr + Hushovd skj.
Vigsnes gml gr. (m/Patmos)
Raumyrdalen = Hopkins synk
Hinderaker
Rødkleiv (nye Vigsnes)
Sammendrag, innholdsfortegnelse eller innholdsbeskrivelse
Rapportene omhandler følgende forekomster og er kopier av NGU's bergarkivrapporter
Fæø gruver BA 823 827 828 1413 1414 1415 1416 3348 4047 7496 7497
Gloppe BA 475 476
478
2056
Sørstokke BA 1252 1253 1734 2066
Klovstein gr + Hushovd skj BA 4030
Vigsnes gml gr. (m/Patmos) BA 3347
3420
3421
Raumyrdalen = Hopkins synk BA 11
Hinderaker BA 12 13 14
3659
Rødkleiv (nye Vigsnes) BA 1444
Avløypeholmen BA 10
2155
Vikingstad BA 3405
Fotvatnet = Klondyke BA 9
371
Kaneset = Katinaholmen BA 646
Fiske BA 477 BA 1733
1: 250 000 kartblad
1: 50 000 kartblad
11131 11132
(BA):
I
á
,41
43V-60.43
GEOLOCISKC
NORCHTS
UNCERSCILSE
lEsGATE
NorgestisologiskeUndes~
lblargrubsns
Ponkmøtens
vad
serstoldow.
.....
Bergarkiver
Rapport nr.z1252
herrodpå Iarmøyaoa
t Etangsland
ligger
forholdør under.
14 geologiskt
frasjsonpå gArdenWirstokkostrarn.
Ingora1kr*opplyantme
mendor foroliggor
A. Ekordal,
søkkavtgooLagsn
En sktssoav Elter
gør om forokomstenos mektlehotor ellor utstrokning.
dal anglr 7 ma kts t ot tverslag.
fremgårdetat on forsiskadrift
bersmestarrpportone
ty
ran at drIftenbler
bloVsatttgang1 1890av VIgmtesYobtorverk,
blovansattforudrivverdtg.
nodlagt( 1 18917 ) da forokomston
1 Aret 1895 kom forokomøtee
satt
la
på angelske
hander oe on ny drIftblwv
Donmsvartotllut i 1897. I dennotidblevtattut
tgang.
holdt8
840 t. kobbormalm.rc)1mon
Cu (1895)oc 5 , I 1896. I året
jr
1911 blov drIften
Do dresf
ot Ongelsk intoroasontskap.
gjonopptattmv
mod7 - 11
118 t. kobtermalm
Ar og produsarto
en tro.firs
Ou. Efte
dannetldhar angendriftwortforawkt.
8s1vogrubwnbastårav to synkor,dor • aåvIdtdot traeår
tall. 14ssoskalemrodrøvet
kisdragsta
av skordahdagbøkor
Ood ttlet dypav 85 -90m.#renvar vod akordnia bosøkvanntyllt•
og såladoautilgjoago1leo.
nad et fallav oa 50*mst
strykerrettMit-vost
Yorokomstons
at forokomsta
matarlalo
av dotforallggsndo
nord. pot aynoså fresagå
antageltg
avnkjmros
no haron dragaingifeltmotømt. Malmdragot
somet mindre
daror synligt terranget
not øst av on forkastaing,
opptrorsannayaligvis
daltsrs.Ma1mon1dor bostårav sn kobbarmalm,
•
kls-s‘okkar.
som anasformtge
Malmonopptrert en groskormst
8kordalantydør at eløktriske
å tå klaplagt
gabbro.
tilmiddelkornot
kunnovunaav Intaresse
alatiasør
utwtmanlimg.
forokomotonos
tør
2
En privostatt
sjoaatorawk.
av 8bordal,
blevaandtP.?.Egebergtiltiotae
Av dimet tramgår at rånalmonboldor
ea 10 %Ca og at
man kantå ot konsentrat
mod28,8% Ca vadon utvinning
av 94,4%.
Konsontratot
holdtdoruton878gr. aolvog 5,15
gr. gullpr. tonn.
Oilo,den23. april1949
Arth,O.Poulson.
Krok,
cv S6rstok1e
A
etber
Skorda;
!
7m.
"ed
i< iss
veks.)..e,de
tall
Kopiert-
.23-.4-1941`i
D E.
1 50,000
280
FIRST
:81
SK ,DEN
EDITION—AMS
282
23:
283
2
286
285
287
S' 0722
288
.
1i18
Æ'‘'
31
18
,
I
,
-eS
:44
1
:
_
^±y -
c
uI
_Ferkinffi
Ferkingski4nis
afr
35
-
\
stokko
1:.,
sicO;Wt.
' I \d_,/
a - __H.:122-71:_ii:-..:_i7S77:::::„I„;")7
Lu:1::.
. 2\
,-ra
,,*,-;,
.....7i a
ZiipT.ttl..;,(0,;,,it:
.___d_i1C)
--::--r c ,;...;:,
,\ .... ..(
0
132
7
02
I I
ce_
a
80
_
bany
ie
29
12~,
"
ker
a
I
• 13
''
"\--.Q•3
—_-
'''-k., - - -------r-<--T----- = r -
rif
4,(3--1*-;.
-v ( 2-111/2.kaw
. Akin.31~,,IN
\Sigc.,..arLi,.—\
„1_
.1:,
[I. ,;;"". ',
(-) :-.:.. : . o , ti -. -,---'
2:1\y,»-_,:wro
,
--"'.----;.-t-cr_
SR-.r--'--'3----..-"r:-------.1±t''-\\\' -15-~,
2-b
ia»
"
39 '\ .---I:
,I-
a
, , Laher,9
.° Tverdetlen
lt
231
imme
..
in
• 9
Qcf
)»osnerv
Nntr
tJ
'17
Tra
VE TR
lilcs-
\
GrautozoiX&+
_
likshanuzizt
BOTC
Sharra„*.
_
.ffebnest
37
292
92
1
-.7-222
y-
-
ciiCo
Fc;‘-17:uxt3s,t
I22-22
f-N
0
op
'1'
5°
91
fl
21-•-
L '
i6°
2000"
rrackW.f.
232
20
\CDA)
boY
„ ilani&e3,t
1113-IE
J_
HISLETI
4,4
44-,‘
6
13e.s
/2
227
12-
Picr•
AuInane
7 inn
II
'
Cy-rb
Rinsec
St.6\33:
vX(7:2
.,--\----_,
V
3,
/
,
117ar.+nese
„
Skori~.
22 •• +
L
9
•
\ 13sigwo
fl
o
n '
HrrH
\
7f
\ '.2:9
H:1(2.4
_
-K.zr7HP)')
'
(3,-eh_s
.--,.. )
,.
\ : c storax,5sast‘wk,
:. :
297
-WAW-13
1
t t
.
C
\
Serstokke
Uttrmg
18/5
..
stokko
av
A.
Foretok
sammen
gruhefelter.
lelle
synker.
vr,derned
Disse
ikke
cn CO Er
25 m.
Et
mindre
pa
hol:svis
på
grunn
Elektriske
frri
hengbergarten
s'teiltstående
dette
forsøkt
kisstokker
lengre
forholdsvis
sin
synes
Gruben
har
men
være
av
fra
OiAreden
å være
det
interesse
et
av
mest
angitt
7m kls
Yr
/
Sn"A9/0/
•
ansit
Ivetalaye
rned
veks
pgså
nde tåll
Dia
tverslag
linseforrige
sandsynlige
1)8.4
ti
if
først
her.
/V
yi5k-er
av man
i en for
kisfelt
He 9
eir2
ca
men
forekorner
12
cts
CD
et
øst,
kobberkis,
muligens
nivået
kisen
interesse.
vilde
85 m.
og gruben
Gnart
gabbro.
høii_.rocantige
eller
mot
Sør
2 paral-
som følger
ned
drevet
til
Kobberkisen
avgjott
i
med vann
synk
enda
av
synkdrift
å være
stanset
målinger
på
ebe
middelskornet
den
hengen,
med
N. angis
utstrekning.
av
n befaring
fylte
Den
er
grunder
=tb±ringer
drevet
imidlertid
mot
til
1948.
Ilathammer
er
å være
grcbvkornet
feltmessige
mot
fald
synes
i noen
og fremst
av
stod
påhugg
her
kis
med A.
tilgjengeligt.
et
brytningen
dagbok
Grub-n
efter
gel
Skordals
;- a I(
Rappori n
i
Sørstokke
Fra Skordals dagbok (I)
18/5-48
Grubene har ligget uten drift i mange år ( siden 191.
Forekomsteneoptrer i en grdnekarEmtxgrønstensbergartav mer
massiv karakter enn den som forekommmer lengere nord på Karmøy
bergarten sees imidlertid vekslende planstruerte bergartssoner. Forekomsten stryker 0-V. Gryben som er drevet med 2 s
ker stod imidlertid full av vann og var av den grunn umulig å
befare mot dypet. Den er efter siuende drevet ned til 94 m
dyp....
Området nord for grubene burde kanskje gjøres til gjegm,stennfor und-:rsøkelser,
likeledes øst
eller nordøst for
den drevne kis. Her synes en forkastningmuligens å ha brutt
forekomstenEn viss usikkerieghersker imidlertid om dette
da befaringenvar li‘t fuiistendig.Forekomsten fatbderMed
60-€5 gr m. N. Kisforekomstender som nevnt stryker mot
å dra sig mot Nø
synes imidlertilmot NO , eller i denne retning - og er som nevm
sandsynligvisher avskåret av en forkastning langs et dal-drag
som går W-SO. Sikkre holdepunkter for dette savues imidlertid
08.4•
/.
60°
3itf;
t
Hvn9
.•••
Ice;
Eversloget
med
/
b ru d c/
vek
ende fetil
1-
—
,t
—
Ferdinand Egeberg & Co.
Ur .
7.3 1949.
Forsmk 24
. Prmve fra Smrstokke Karm- .
En gjennemsnittsprmveav materialet blev nedmalt i
15 min, med l000 gr. Ca0 og 25 gr. thiocarbanilidpr. tonn rågod
s.
Det nedmalte produkt blev flotert i en "Fagergren"
laboratorieflotasjonsmaskin
med loo gr. ksliumethylxanthatog 25
gr. tine oil pr. tonn rågods. Rougherkonsentratblev renset
en
gang uten ytterligere tilsats av reagenser.
Prod.
Yekts %
Anslyse %
Cu
Cu
Utvinning %
Cu
Kons.
Avg. 1
Avg. 2
37,0
4,5
58,5
25,61
(2,00)
(o,8o)
947,6
9,0
36,8
94,4
Rågods
loo,o
(lopoo)
loo3,4
100,0
0,9
4,7
Konsentratetholdt foruten kobber også:
78
. smlv o 5 5 r.
11 r. tonn.
Avg. 1 og avg. 2 blev ikke analysert og innholdet er
derfor i overståendeberegning anslått til henholdsvis 2,00
og
o,8o % Cu. Rågodsgehaltenblir da ca. lo % Cu.
r),V•bor43
SØRSTOKKE
•-1318110"-i:EiCaFF,
Rapport
.
over
aq..
Sørstokkekobbergrube,eyd for Kopervikpaa Karmøen.
Sørstokkegrube liggerca
km vest for kyetlinjenved gaarden
Sørstokkeca 6 km. eyd for Kopervik,paa Karmøeneøsteide.Den ligger omkringca 70-80 m. over havet mellemReiarvandi eyd og Midtetokkevand(i nord).
Skjmrpetblev i sin tid fundetaf Aadne TorriesenSøretokke,der
gjmtedekreaturerheromkring,antageligomkring1890. CorneliueSvend
een, Kopervikmuthedepaa vegne af et interessentekabVigen
.
eekobberværkovertogeaa skjærpettil forsøgsdriftmod å betale en tonafgift der i forholdtil kobbergehalten
skuldehave været fra kr.l.00
pr,tonog opover(nøiereopgavekunde jeg ikke faa af folkene).Han
beeetterat Vigenæsbortførtetil Vigenesca 30 ton kie der skal
have holdt ca 8$ cu?
Efter bergmeeterene
befaringersees at VigenæeVærk drev tvende
eynkertæt ved hinandentil henholdevie12&21 metersdyb. Dette an-
tages at udgjøreca. 150 m3 brudt gangmasse.1 m3 har alteaagivet
oa 1/5 ton malm pr. m3 0,9% netto.Vigenæssclekabetindetilled
ekort
efter ein drift ved Vigeneeselskabetoveraltfcrøvrigt./ Norges
officiellestatietikvedkommendebergværkedrift
for aaret 1895 findes noteretfølgende:"Sørstokkegrube blev for endel aar eiden drevet som foreøgedriftaf Vigenes,men opgivetsom udrivværdig."
I 1895 blev grubenoverdragettil en engelakmandMr.R. Batty
South Shields.Der blev opeat en grubeheisog dampkjedelog paabe-
gyndt drift.I ovennævntestatiatikfor 1896 oplysesfølgendel
"Derbeskjæftigedes
8 Mand og en opeynsmandog udførtes1258 dageverk
«:ersokalso
t.•
2.hvoraf 686,5 dagsv. med fordring og vandlmnening og
dagev. paa
ekeiding samt 375 paa ort og synkdrift og strosening.Der produseredes
ca. 80.0 ton malm a ca. 8% eu. Det brudte berg udgjorde ialt 123.75 m3
og havde alteaa givet 0,64 ton pr. m3 = 1,7 % cu.
Pra bergmesterensbefaringer hidattes: Porekomsten ligger i den
dioritbergart eom strmkker sig over Karmøen fra Vigsnes eydover paa øens
østside. Erteen er Svovlkis og kobberkis, synes knyttet til skiferpartier indlelde i den massive bergart, men diese skiferpartierere her
baade af liden udetrmkning og af meget uregelm-seig "begrmndening."
Svovlkisen forekommer ikke i saa rene maseer at den kan tilgodegjøree
nogen mon. Den forekommer i regelen indblandet med kobberkieen paa
en saadan maade at de ikke ved haandekeidningkan udskildee. Den vestlige, mldre eynk er under den nu stedfundne drift wreynket til et dyb
under dagen af ca. 34 meter. I 26 metera dyb er fra skaktdriftehinddrevet orter i østlig og vestlig retning af henholdevis 16 og 9 meters
lmngde. Synken har i dagen et tvmrsnit af 2-3 meter men da alepperne
ved "hmng" og"ligg" divergere mod dybet, eller med andre ord skiferpartiets mmitighed tiltager har synkeh paa dybsaalen en bredde af 7-8
meter. Der forklaredes,at under afeynkningen var malmen flere gange
gaaet ud, men ved fortsat aveynkning atter paatruffet nye partier.
Pra synken og inad i dyborten mod øst anstod i nogle meters ltengde
eaalen ret vakkert anbrud af kobberkie. Por ortene ekram intet. I
synkens etoeser saavelsom i saalen ligeledes ret pen erts. Det eamme
var tilfmldet for skram af orten mod vest.
Efter hvad der opgaves blev under den af Vigsnee vmrk i sin tid
her førte drift produceret ca. 30 ton der blev ført til vmrket og der
underkaatet opberedning.
Under den nu etedfundne drift, der tog ein begyndelee i mai maaned
forrige aar (1895), skal efter opgivende være produceretog udekibet
til England 219 ton malm, der blev betalt efter følgende ealgeanalyee:
28 ton malm no. 1 a 9,98 % ou
88,5 ton malm no. 2 g 6,23% ou
102
ton malm nu. 3 a 2 34
Cu
219 ton med ggennemenitegehalt
3,97 % eller8700 kgr. ou.
Derhos henliggerf.t. ved gruben,forudenet mindre partiudekeide
no. 2 malm, noglehundredetons no. 4 malm og smaaty,der formentlig
indeholderet størrekvantumkobberend den udskibedemalm. Men uden
opberedninger selvfølgelig
dette smaatysamt tflvlemalmenfuldstc-Mig
vmrdiløstog anitegaf noget opberedningsverketed
vaskerikan ikke tilraadeemed mindre forekomsten,ved fortsatundersøgelse,hvortildet
opfordrer,og emrligved udlmnkningsarbeideri forskjelligdyb, er
nmrmerekjendt og dens drivvmrdighed
konstatert.
Videre skrivesved befaringi 1897:
"Der (vti Sørstokke)foregikkf.t. kun en meget indekrmnketdriftmed et
belmg af 3 a 4 mand for regningaf de eamme leieresom ved forrigebefe3-
ring.Kun synk og ortdrifthar senerefundet sted og var man nu med skakt
synkennaart til et dyb af ca. 42 meter. I dette dyb var inddrevetorter
mod øst oc vest, den sidetesaavidtpaabegyndtmedensden mod øst er oa.
7 meter inådreven. Fra skram af sidetnmvnteort er paabegyndttværelag
mod eyd i den hensigtat antrmffeen mulig eydligertegren.Med hensyn
til ertsforekometen
var der eaarelidenforandringindtraadtsiden foreg.
befaringiallefaldingenforandringtil det bedre.Hvad der under nevnte
driftvar udbragtaf ertety,henlaaendnuudekeideti dagen.Veirvmxlingen var god og intetat bemmrkemed heneyntil krubenseikkerhed."
Mr. Batty ekal efter hvad der er mig meddeltaf hr4 S.B.Svendsen
og hr, 0. Svendeen,Kopervik,have fundeten kjøbertil gruben.Den
omforenddekjøbesumkjendteeikke med eikkerhed:dog skuldeherrerne
Svendeenog medinteresserede
have tilsammen3000£ Deraf 1000
kontant
ved traneportdokumentete
oprettelseog restenen maanedderefter. Mellem mr. Batty og de intereseerede
eiere var det tidligerebeetemtat
mr.B. og eierneekuldehver have en halvpartaf salgseummen.Der blev
4.oprettetkontraktog 1000 kontanterlagt,men aammedag fik mr. Batty
telegramfra Englandat hane pengemandvar død(afslag),og at han ikke
kunde faa flere penge. Mr.B. reistenu til Englandfor at faa reist
den nødvendigekapital,men dettehar hiddilikke lykkedeeham. Gruben
taldt eaa1edentilbagetil de tidligereeiere.Diese har siden i loialitetventet paa mr. Batty.Nu er man imidlertidblevettrett af at
vente og ønskeråt faa grubensot eller sat i drift.
Grubenhar i sin tid været befaretaf generaldirektør
Defrance
og Direktør0.A. Cornetiusen,_saat
nuvmrendeDirektørfor Sulitjelma
kobbervmrkKnudeenog bergingeniørBorchgrevink.
Om driftenberetteeiøvrigtaf de nuværendeeiere og af stiger
E.Olsen,(Stord)
at det under Vigsnes'etid var meget elet bevendtmed
opsynetidet en fordrukkenformanden og andengang saa til arbeidet.
Senereblev det ikke bedre medensmr. Batty drev. Folkenekom paa arbeide ca, kl, 9 formiddagog gik hjem kl. 2 a 3 eftermiddagmen tjente
alligevelca. 20 kr. pr. dag. Formandenboede ca 8 km. nord for Kopervik
og naar der mangledespigereller andet smaaterimaate man til formanden
forat faa det nødvendigeudleveret.Imedeneead arbeidernei ørkesløs
ventenved gruben.
Skjøntdette rimeligviser endel overdreveter det dog sandsynlig
at drifteni flerehenseendehar været lidet rationel.
I de første8 a 10 meter neermest
dagen skal der have vmret lidt
malm men den tiltogdereftermod dybet.
Efter dissehistoriskeoplysningerhvoraf jeg kun fmetermig ved
de greie oplyeningerfra bergmesterbefaringerne
og meddelelserne
fra
Norgesofficielleetardetikskal jeg i det følgendemeddelehvad jeg
under befaringaf feltetden 20de marz 1908 kunde iagttage.
Grubener anlagtpaa en kieimpregnationazone
i gabbro. Strøget
af kisimpregnation
er ca. E-N med et fald af ca. 48 gradermod N. I
dagen eaaeskun et rustbaandder paa enkeltestederførte tidt tmpregnationaf evovlkieog tildelekobberkie.Rustbaandetfulgteen liden
5.foremnkningi terrengetder kunde følgeeca. 100 meter. Strakeøst for
hovedeynkener der endnu et rustbaandder liggernord for hovedsynkens
baand fra oa. 4-10 mt. idet dettehar en lidt andet etrøg nemlignogle
gradernord til øst og eyd til vest. Dette rustbaandfølgerogeaaen
fordybningder eynesat fortsætte
synkvar der oa.
øst over. Porudennmvntehoved-
meter øst for eammeanlmg endnu en i eamme rustbaan
Denne ekal antageligveareca. 12 meter dyb. Den berghaldder henlaaomkring antageeefteren del tagnemaal at udgjøreoa. 750 m3 = ca.
1400 ton, heraf er
ca. 50 t. uskeideta ca
" 600 t. grue
% eu
a ca 0,5 % on
Gehaltene
" 300 t. berghalda ca 0,25% ou
ca. 50 t. no. 4 malm a ca 0,5 % cu og resten
ca. 500 t. uholdigi.
Mån har nu hermedendel tal at regnemed, der vil kunne give en nogenlunde paalideligtgrundlagfor en nærmerekalkuleringaf grubensvmrdi.
At de 30 ton, Vigenesreistemed, holdt 8% synesmig lidetrineligteftersommalmen ekuldeopberedes.Jeg setterden derfortil 3
og haaberda
at were tryg for ikke at regne formeget.Den udbrudtegangmasseantagee
at kunne faetelaaestil ca. 550 m3. Grubenhar givet følgende.
Ca 30,0 ton til Vignenesa ca 3 % ou =ea 900,0kg. au
oa 219,0 ton malm solgta ca 3,97%ou- ca 8700,0kg. au
oa 550,0ton grue og malm no. 4-a ca 0,5 % eu= 2750,0kg.ou.
Oa
50,0 ton uskeideta ca. 1,0% ou = ca
oa 300,0 ton berghalda ca 0,25% ou - ca
kg, au
750 0 k .au
I alt ca. 13650kg.au.
Antages1 m3 gangmasseat have veiet ca 3,0 ton skuldeder i alt være
brudt oa 1650 ton og grubenaltsaahave givet ca 0,82%ou.
Dette er ikke noget gunstigresultat,og det er meget tvivlsomt
om grubener drivvmrdig.Bergmesterensees at have anslaaetkobberge-
•
hakten i det gjenliggendeeaa høi at der i dette skuldevere mere cu.
6.-
I.
end det
man havde
og skulde
ikke
akibet.
gruben
rogne
i det
høiere
•
tilfadde
end jeg
Denne beregning
at
Der skulde
have
ovenfor
af de 300,0
aom at den derved
udvdndne
det
givet
blive
ca 1,15
oa 900,0
% cu.
Jeg
ton
tør
dog
har gjort.
forudsætter
opberedningen
efter
en obberedning
ton berghald
kobber
ved vasker1
a 0,25
saavidt
vilde
og berkes
koste
saa meget
dtekker opberednings
omkost-
ningenne.
Ved en rationel
nyttiggjøres
uden anden
ved enkel
udførto
afelpyling
drift
at
550,0
af
50,0
af
ca 300,0
og udplukning
grus
ca.
42 m. skaktdrift
35 m. ortadrift
280 m3 udetrosset
af
af
ca 100,0
av oa.
af 400,0
Hertil
ekatter,
til
vilde
man under
a ca 30 -
= 0,74% cu af
det
pr.
70,0
1.m
pr,
7,00
1.m.
pr.
Gruben elea
Hr.
fortiden
Corneliue
Svendsen,
Hr. kjøbmand
S.B.
Hr. kjøbmand
I.
x),I
omtrent
af
(alt
beregninien
Ha1voren,
5,00
1.800,o
kg
400,0
kg ou
300,0
kg ou
5.00
kr,
oa kr.
kr.3000
"
kr.2500
" kr.2000
x)
" kr.1500
pr.ton
4,00
6,00
pr.tan
pr.ton
og alm.
kunde balansere
omk6st
ved en ou.pria
Kopervik
med 3 niendedele.
Koperv1k
Kopervik
oa
pr.ton
herrer.
er medregnet
kg
iberegnet)
følgende
Svendeen,
9,600,0
m3
i 4 km a ca.
England
altsaa
den hidtil
representerer:
rigsforeikring,sygehjtelp
akulde
anvende
udbrudte.
Ialtca.
Driften
kunde
60 t a 3% eu= ca
ton malm a ca.kr.
ton
der kunde
følgende
ton malm a ca kr.
400,0
ton
haand,
ton
kg.eu
70,0
a ca kr.
ca 290,0
Fragt
ca 10,0
a ca kr.
paa alt
ton a 4% ou =
arbeid
a kr.
for
4 omek.=ca
10,0
ca 12100,0
udførte
vare
397% og 3,0% =
ton berghald
Det ved gruben
toc
end den mun paa etedet
udvundet
og malm no.
ton uskeidet
1 alt
Kjøring
have
a henholdsvis
ton
Skeidning
hvor man nøie
opberedw_ng
antagelig
219 t + 30 t.
Vaskning
drift,
"
kr.
"
kr.1600
"
kr.2000
"
kr,
600
kr.1900
151000
af 40 L (?)
med 1 niendedel.
med 2 niendedele.
helaning,
fordring,
materiel
og vandstenkning.
•
- 7 HerrerbrødreneLarsen,Kopervikmed 2 niendedeleog
nøstokkemed 1 niendel.
Herr Aadne Torrisses
Hr. CorneliusSvendsener vistnokden der vmeentligetkan eigee at dis
poneregruben. Man forlangeren kjøbesumkontantstraksav kr. 40.000
som gruben nutligger,eller ogsaakr. 80.000,00efter 1 aars prøvedrif
Det antagesdog ikke usandeynligtat de kunne overladegrubenmod en
afgiftpr.ton.
4.
Efter det foran oplyetevil man se at gruben saavidtkan drives
paa balanseved en kobberptiee? 70 L. hvls man tør forudsætteat
den fremdeleeer ligesaaertsførendesom under den tidligeredrift.
tør jeg eluttemig til at dette er tilEfter bergmesterbefaringerne
fælde.Ja det synesogsaaganske rimeligtat man til en begyndelse
kundeudvindeendelmalm forholdevisbilligt,idet jo endel forbereden
de arbeiderer udførtetidligere,og man saaledeskunde afbyggede
øvre 42 meter af gruben. En rationeldriftmaattedog ogsaa gaa ud
partier,og derforkan der ikke godt
paa at forberedentilevarende
regnesmed noget synderliggunstigereresultatend ttdligere,medmindrenye, rigerepartlerkunde antræffes.
Mit indtryker:
Kan grubenerhvervesmod en rimeligtonafgift(cakr. ltoo pr,tona
4 % malm etigendemed kr. 0,25 pr.tonog % ved cu.prietil 70 12, og ca
$0 % mere ved cu.prisover 70 L til 85 L, og atter 50 % ved cu.pris
vil den fortjeneen nærmereundersøgelse,der ved forsigover 85
tighedantageligvil kunne give et godt resultat.Pandtman ikke nogen
lunde straksmere drivverdigetilgangefik man strosseud det bedete
og saa lade gruben seile.
Stordden 2den april 1908.
A.Egge
:
gr
raPPortf
Der ;Vel'ittan,'xickftirlg
sander
1 everøiSs:te
1ï vse.ntljv•
Hvad Lkge 14xSfrex,ek4
•
•:,;r24,--5Stiet
.
sp5rgs
lor emaat,t4e,a
lidt
E.tser
ffieffer44...;iit
'
r":E•?I
••,
..v,
rer
oS paa
indiade
ikebör
yi
nenir.g.at
og
af ,i.4;.orSt.ens;'-i.rderhed'
betragtning
Ikelt
undet.
•
;
•
,
se
.4.
. p4a:-den
.;
,
',&5ratokk ijh4Y41ken paa'F;gges
e .Dentai
,
skLz7er
er
'vart,d od ryr,
saa
red
. ,
„kan Ifrke
a.nglvet
•
: :•nede
p:
t
ore‘$6,iriili«
Dsynes
n t.-.• int,•rr, son
ter,-t ,i,
1
I., r. :--,T,..;::
.,-./ .azttte
1
t
1ii
i
j?
il
lit
:»qstc,s--.e...
ti i r.-.. .., i
S"r s t o t-
art,a11,4
lignende
fore:iioige
og erien-2.
i fore,(cnsten
f 'iringen
e 1..re
f.l.fi.
11.€Y.. s::..,;,ri'd;.r Sdistokfre.,ac
- .
.::
se ti l dEt i
-.,e-i .- t 2; :-Ii,a..:dt -,,-a_ci.-atisl-:. ildmaal
nf.:: Intc-t.
,.,-::cir.-tat
•:,:.1-. -.,,-.:: r. :Ern.,-., af
r-t....-- r. 1-er.,, ri gt
i
sirt
. .
cat--..linger.
::',:-. ti 1 1.,:..L.it nfuldstanigc
r.7 nu. ---: r, r. Ty-re:fo:€.-oms:
t E.: ':I. cr...er:i3i
rdnt
f Orelzomster.
kari
. Nocret nProre
114;:e upet4de:Lip; st t'rrelse
,.,,..
•'E: c!y:ieri-nir:Lneci. Les de tilstedevre
or iM e at v:41E:
.-4-: ,? ;--,f .hpu.-c d e:
:.-;,,. :.-::-....•:-
,.:.•-.r
Eg"ges-
eher
af
dei.kjenn
af
i.n.,:s.:'.;.:5“
n...-..: ,e?. (.:... a.
i':•'..n•
.! 1
i1
-,
Fgc,,-
er
oreled.ret
nve
saacianne
oz,ilnri
kls
hvorl
ertsfelt,
offi•irrekentsitenxraixftric.erts
t-r ,,;:c../ cy. so:r: ...c, h.,-n er
i
at kqbpeitig-
rie sandiqnligai.,:debne
:
et
da den j.,4.frer
.18rer'it!en'
ertedeb.'
S'irstp;
g j5:e,er,a
e at
at
saadan
.ir,--„ t. resiiierer—taler.
rifEr, nye
f ore;.- onst.
vi
art,at
er
fa
selv-
1.
14
4-B
diYht,
1
4. /77//11
ø belm
e a er der.
o
err r
IuftwaffeNorwegen,Flughefenbere1chbergen.
U
25. November1940
0.11.,
f
ril-o r,,,
AZ1 1940/Ou21.
,
r '
Rapport
dsJ
se•
ht
er1
omeenauf der nse
G:itI Bellage4
d ö
n r.:
bei Ha
esund
Bearbeiter: Wehrgeologe Dr. Ing. Gust.Haber.
4 kz weetllohder
Haugettund,
6km weeteUdweetlisch
InselEarmay.Doe bieherabgebouteErevorkormenliest an der
Nordweeteokeder Ineel
die eich rit dør ee67w1chtigeteVerefientlichung,
kitereturtDie
r.57 Grube.
lund,
erechien1921 (A. Ropen
beffteet,
Grtibe
horgesGeol. Undere.Arb. 1921, VII).Im Ubrlgenhat dae frevoret
kommenvon fley trotz eeinereleinheltund ueinergeringenpraktle
schenBedeutungin der ateretur elne vielleichtn1cht gerecht=
swiechen
fertlgtewerdigungals angeblicheSgbergengeblldung
gefUnden.Ei
retn nagmatleohenund intrueivenK1etaager~ten
fehlt 1n ke1nembedeutenderen erk, das eich mlt fliokelerelager
stdttenbefeeet.
erwihntenAbhandlungelnd zeb1retcheEinselangteo
In der elitgange
ben 1Der die Grubeund die geologieohenVerh,ltn1eseenthalten.
hatatInselgrappt,
orderlichein, verweiseim
it.
dieeeArbe
nur eowelterf
rlgen
euf dleselben
geheJedochauf
tth
nlcht bekanntgeworden4
mir
ind
Angeben,e
und
ubenpl4ne
JUngereGr
ed
liegen.
Diese eollenbeiWehrleti
ebe i eee Ersvorkommeneurde entdeckt1m Jehre
e hicht iche
Ci ge egen a der Vertlefungdee eohmalenBootesundeezwleoher
Peay. ees Erzvorkommenwurde abgebaut
Ulvey und der
1935. In diesemJahre wurde die Grubø
etwa
1910und
1e95-1901
wurdenble cuf den RoletursUber
lagen
Gebvedean
Die
en.
aufgeleee
entfernt.
eseehinenenlagen
die
n,
pbger1eee
acht
dem Ebrderech
m E:nh1s
140
der
Grabeauf
eer
in
ledielich
ich
Aeute befindote
ne.
Wasserpum
ektrirohe
intekSeel
eoch
h
vereutlic
noch eine
nung
etelgeGf}
kleineEln
eine
aut
eurd4Wie
echt
ler Förderech
entfernt.
eig1eiter
zubetoniort,dle obereteEt
Die Grabewer im Jehre 1920 euf 140 m liefeangelangt.Wie wett
Jabrennooh tiefergetriebenwurd•, let
ele 1n den dereuffolgenden
Jebreewaren zeischen30 und
diettee
e:nde
zum
Lie
.
unbekannt
t;etrit.20°-t:4)elt
worden.1er Dureheehnitte
gewonic
140 m Tlefe etwn 63 000 t Ers
rungegeben,die ge=
2,5%aupfe
Nickelund
geheltwird mit 2,1 .7,
650 t Nickelund
mit
1920
e
etallenbi
eamtenYengen an diesen
naå 1921 eind
Produktlo
die
er
b2U t Kuefer angegeben.7ifferneb
mir ebenfelleflht bekannt.
fleartthickeihaltierMegnetkieueit etwaeKupferkiesdurtheetzt.Pote
eeelundglbt fur eine Anelyecalle dem Jahre1916 folgendeZahlen
7,204 ..g01,021
;.=.102
ant ei 1,e3%. ca 2,55%.Ee 47,40t.S 28,971,.
der eekbreertenLezeaus den
den Gehelteangeben
A1e03 2,205L.'each
schweektder eeheltan 0u und 111•twes
einzelnenrroduktionejahren
f
Zeitflumemit 2,1% itir Ni,
Im Durchechnittwerden ele fOr llingere
echeintdie
Bedeutunger
Von
gt.
verenechla
Ca
fur
und mit 2,55t
merkbar
Annebe,dees in Jenre 1e2e der eehaltan dieeen::.eta1len
iet.
iroduktionejahren
genen
n
grdseerals in seintlichevorangegan
ereicenlieh,%e dieeeeerz e eenneen wnrde.
iucL...tininn
n_ IneelerupeeV ey ist nach
Die
Geeloeircie eere•ltrineeobnetnenne
von Diorit
)
aefgebeut
ode , eeenelen on leerreien"
4101.18C
dea
bezeichnet
nosenlund
.
r
norngresce
eeeheeinde
eeetandteilen
mit
Geeteinals negewandeltenGebbro.in eer deeendder Grubetnitt
eine andero Geetninerrteuin eic neuechele graue quereiticohe
nuaredioritbezeiehzøt.
em elkeel)de
ernert,V c e t (lee2,
euarzale
ntersuchungen
U
renen
Idlreekopi
stelltebei
Lneeellund
nornblens
und
eeldepat
ven
eerineenengen
daneben
Heuetbeetandteel,
kles
de, euceereemneen etelisnweieegebleienten-J.Aotitrhosenlund
gle Aplit ‹n gre,
nech dineerZusannensetzuna
sifieiertdeo Geen;ein
doch
enereeheinlich
g
nitircheLbartnflese leinreitenerecheine
ln 'Voet uls nunredloritrichtie
and die Destiranuevon
gerechtfertint
vorkomw
ger (in dieneneann eeenalls Liotit ale Gebenbectandteil
ner).
ict von nosenlundauf
ie Verteilungeerne.den Geeteinnerten
"eancflnceen"(Fie.2 fr die nenereUngebang
dem "ecclogiechen
der ieee erebenureestellt-eoreen.
in etn Inhe dez dert befindlichen
dee eerderechaeLtee,
bedlicle
Schlepeschechtenistdas Geeteintellweieederartstarkmit Quare
durchsetzt,deen men es geredezuule euareitbezeionnenmNehtee
Ir handeltaich aber erotzdennient un eueregenee.Der "Quarzdios
rit" ict etelienweineeterk gescnieeertnne das eleionegilt auchsioh dabei jes
es hendelt
eeeeenes.
eer gubineb4den
eeil
inn einen
die eich
nen,
,4ueteunso
doch eicht un echeeecnieferung,eunaernun
wohl
gegeneber
ck
in der rene des een Gebireadru
anecheinenddereete
neben.
gebildet
bezunderaetner elon verhaltsudenerees
Das lerzselbet *rt-t-t bei der Grube obertyensnient eichtbar.Ze
zeledeenSlve ned ne3 nnd ict dort
F""44"11,mrliegt in Gen eeheeeleniband
Lenreben.In der streiohen
zur ;nit anter einer dennenenzeischient
den cUdlichenPorteetzungeind einienunledeutende,fahlbendartig
lieselbenliegen leench44er, wie auoh an
suabiscezu beubachten.
nnderenbtellender Ineelgrappemeiet nict in den Schieferanszow
k
schen let dicee Tateauheam liordosteoder
:Secondero
nen selbet.
iufs
Inool &lve; zu beebechten,wo ein grdeserervegetationsloser
schlneeverhaneeniet. Die Joeteine,nie ench die bchieferunnme
fellenatell nach NUO ein.
zonen eteeichenin ellgerninenIfielund
Erz nicht
aleo bei der Grube eelbetan öer Erdoberfliiche
Wtibrend
wie auch
beobachtetwerLenkann, ist das edwohlzes ratzeusbiese,
anbetrifft,an zahlreichenandereaStete
fahlbbendertizeXeerteins
len oer ieeeigrupeeder nela. nin efl dieeerIdoreorenwurde dura
bereitserschlocen, dr..andereriefl war bieheroffensia
Bentirfe
nuch nicht bekenntund se int mit Beetimmtheitzu erwerten,
dese eice bei weitererSue«:„ bei SchUrrungenund erdphysikalleo
keeewleennoen eine eneze Anenhleniterertindet.Ob und inwieweit
an all diesenStellenabba~reige :rzfehrungentwickelt,
wereen.
erst noch
aus.T.
von Binheimiech
, icilvnter 7;ehreee
zw
veele:ntin
delbethebe
Ieh
begangen.
nbersichtlich
uneholnen
DtVy,
y,
Ulvey,
InseinKv13
die
eend
e
in Beilal
enne und nenhltar34hnebiss
Die debei festnectellten
ennooh
auf iltdycelbetcoll
gel zur Daretollunggebrncht.
verschiedeneSchUrfelkgen,dis jedochnur klein eein eollen.Diew
dooh
e wardenblehervon mir nieht aufgeeucht,da vorauesichtlioh
der ganzen Inselgruppo notwendig
elne grlindliche
Darchforechung
-
.1
sein eird.
die erzauebiseein eanz verechiedenen
In threr
gabbroldenGeeteinee liegen.
des
n
ecologleohenHorizonte
ew
eterangez
oder
eonen
e
(sQuetech
eehe tretenheufig Sohleferange
eolcher
Nehe
die
an
unbeginet
nicht
nen cut, das Erz iet jedoth
daec ez sich tlberall
gebunden.Die Verheltnieeeeerechen
Erzkerner
intrueive
um
nicht
und
eidangen
um magmatieoheereausech
viele
eelbst
eeeteinen
n
gebbrolde
den
in
handelt.Leher tritt nuch
uf.
n
etrane
eredurchr
fnch eeringfegige
Geolo leceeVerh-ltnimeein eer erebe:ln der Grube rind entepreohende
eler erecheineneber
e e o er eege zu e rachten,
tnicce
er
eueserordentliC
rfelltvon
e
n,
auseerdemnoch eehrerehusehelzone
Untereuohung
ische
eikroekop
ohne
chwarzere
s
eterk zerqueteoetem,
Ereobertlecne
der
.
k
enteriale
Ucetetner
eefinierberem
nicet neher
e ele
eind,tell
ele
beobachtet.
icht
n
nen
eurchelec
hebe ich eicee
ben
allenthal
eeichheit
ihrer
eeeen
eomeen,
an die erdoberflche
emeitnden
n
tesendele
gene
unter
nur
d
von Vegetationbedecktan
Ilegenvegrecht
cichtber.lie zu beebaohtendeneutschstrelfen
eind wohl ale
euecheleonen
eine
Die
Seden
und fnllenflech gegen
etreleehendee
der
ohlin
liegeneow
Sie
n.
eterungszonenzu betrrehte
eeitliot
keten
Schiohtpa
den
in
Yorteetzungder erekerper,wie auch
ohleusgse
einzelnew
lee
devon.Inden euscheleonensind etellenwe
bildeteertkrietefleeu beobechten,die eohl eseunderereatur etne
Soltliohder euscheleenenfindetsich etete deuniche, msteroder
minee: starkeSchieferangder Gesteine.Die ereite der 3ehleferes
let nle Auswirkungder in den euncheln
Lie Schieferung
weehselt.
engedeutetenStöreneezenenzu betrachten.
Ges
von lineenfdrelger
Dec Era ist vorwiegendale kompekte eneee
ellew
heherener
den
ritt
t
bel
stalt easgebildet.Ereduetheetzung
dem
een nur in sehr goringemYeeee auf. Bel der unterenEreelinse
dee
eechtigke't
Die
leeeee.
gegen entwickelteie sich in etereerem
ettten
erzdurche
Eraes tetregtzwisohenopOe und 7,50 m, Die der,
helt nich ungefehrin eenre1henemeseen.
Geeteineatellen
end Fallenkonkm
dem Gesteinvetreichen
7 e'
Dee Zrz let
im Al1gemetnen
e
streiehto
nee
obereneLi
dent eingelagert.n der
tieferenLir
rio
ein.
Oeten
nd und fellt etwa 60" geeen
finntaterN-S
eteile
entlich
und
euenorord
treichen
e
sea eteegenaolgtenNel'-eee
alt
lötzlich
entwederp
(e0-9(f)Sinfallennach Oet. Dee Erz hert
se
wobel
eus,
h
rundlicherLegewnzenganf oder ee kellt allmehlic
n
besitstei
Erz
nichheufig in mehrereAete verzweigt.Des obere
t
ekdrperis
leldfallenven etwa 400 gecen Nord.Fer dle unterenEr
mir dea Ieldfallennoce unbekenet.
tis zum 140 m Niveausind zur 2eit 5 Erelineenbekennte
Diete ist tm Deten etett
obereenuetlinsetie in 65 r eiefe.
jempgreee
horizontallenge
begrenzt.Greeete
eavon in etwa ee-41 tiTlete. GriSeatf
Linee nerdl.ch
er eterungezone
virwrlåerkleine
etwa 6m, eechtigkeitunbekunet.
Noritontallenge
Obere
der oberenilauptlinee.
6) elne kleineenrale111ineebet1ich
fehlt
Endigungnicht engeeeben,antere in 94m Tiefe.Dingenangebe
ebenfalle,greseteeechtlekeit3e.
der deuptlinnezwischenetwm 58 und 6em Tie
yikleine Linee nerdlech
fehlt.
fe. Gree te horizonteleLenge etwa llm eeohtigeelteangabe
9m, gr5eete
Linee von 91-117m.GreeeteHoritoetallånge
kleine
Mechtigkeit4n.
untereeeuptlinsein einor elefevon etwa e8m bis eber 140m.
47e,
Greenteble tum Jahre 1921 bekanntgewordenenRorizontel1enge
grdeeteeechtigkeit7,5m.
Feet
eteht
jedenfelle,
dese
nieht
Von groneer Fedeutung let dle von Roeenlmnd offenelehtlich
in
ne
mindeete
erzlineen
n
eufgefl1te
die
deee
,
erkenete Tateache
und
1
Lineen
rie
liegen.
eivenue
iechen
etretigraf
4 verrchiedenen
fleveau. etratigrefieohes
4 liegen in demselben rtratigrafitschen
vielleichtin
3 liegt
Linee
eet1ich.
dm
etra
2
Nivenu der Linse
Lint
wentlich,
15m
etwa
5
Linee
eivenu.
iechen
demselben etratigref
I.
Linee
der
Eivenue
irchen
etratigref
dee
tte 6 20 n reetlech
dee YGGy Erzez
Beurteiler
vei o de yed erzeet Ple bitherieen
d
Schieferunenz
und
Sterungs—
eit
ng
crenUpfu
ner
netnen c tr,run.4 se
rein
swinchen
eglied
Ubergang
ein
um
hler
eloh
sonen an, dase es
meinen
t.Nach
handel
tetten
erzlegere
iven
aeLmetlechen und intrun
/ch gleube,
teilen.
Ergebniemen kann loh diece Anecheaneenicht
handelt
en
eidung
kusech
he
neenetiec
rein
um
hier
nuch
daem ee rieh
eine
espzonen
fohleferu
und
eterunge—
mit
pfune
und damn die Verkne
en
se
Hauel1in
unteren
dor
bei
heohetene
sufelligeiet. Ec kdnete
eerden.
geducht
eiee
Bildungew
eine intrunive
Bildung Ges
Fer reln magmatieche AueYcheidung und emeen intrueive
Geetakt
ige
linsenfdrm
Die
Bunkteå
Tedy ersee spreohen foleende
ng
Verbindu
(keine
endigen
Seiten
allen
der Erzkdrper, dle nech
en,
sahlreich
Die
ten).
e4geretet
n
intruelize
in cle elefe wie bei
en Niveaus liegenden und nar
etratigrafino
in seer verschiedenen
an der Erthe
Erzeusblees
teilreiee
set StUrungszonen verkneeften
urw.
oberfkche
G benenle ent ele eohon erwehnt, war die Grebt, bis sum Jahrs 1921
worden. 1n dieeem Jahro war man bereete im Bea
Ue tief strieben
Jahrt
griff, untur die 144m Sohle su gehen. In den darauffolgenden
sein.
worden
getrieben
Tiefe
m
200
eoll die Grube noch nuf Uber
Ettit ersofe
Unterhalb 140 rnscheint die Grube sohon eeit lengerer
im Stantle
gut
noeh
sind
im Bohacht
fen su ettine Die eteigleitern
eoket
Abeaustr
den
iu
bln sur 140 m Boble. Dagegen sied die Leitern
Tøte
er
ntlich
unweve
no dase ein eleiner
unbraeohbar,
grdestenteile
konnte.
wereeh
der Grube eber 140 m nicht befeeren
Das Ers let in den befehrenen etreoken sum Tell noeh nloht restloi
men wegen der Nehe des eeeres einen wohl zu
Oben liess
euegebaut.
Tiefer unten ettett am Rande derStrecken
dicken erskdrper steben.
vers
wurde ee auch nicht riohtig
noch erz. ete11enweise
tel1weive
en.
euesubsu
nooh
Es lohnt eioh jedoch nicht diese Erzreete
folgt.
noch
Zeit
sur
der Grube unterhelb 140 m nind mir
Die Verheltnieen
meete dle Grube geeUmpft werdes
unbekannt, eu ihrer eeetetenung
e
kenn eur
alt euegehaut su beeeichnenist,
'Yeneenteeeee
b nie Grube bereits
itLett
eisser Prege lit ,
eeentwortueg
m)r(en.
noch
wieder ganabe,zu meck
die erube erst zu sempfen und rtellenweise
sessulegen.
und echerfetorien
Aurecreee rind noch elemantbohrun-en
wureen und welohe ergebnisee
eie reit freher eohrungen eneeefuhrt
aa der Erds
iet eir unbeiTenet. Den Verheltnieren
elese zeitigten,
ee sies
erecheint
und le der Grlabenech au echlieeeen,
oberneohe
Erelinsen
deee in Grubenbereich nooh neitere
lich wehrecheinlich,
Ob dinselbenjedoch abbnuwerdig eein eerden, erecheint
1ieeen.
unricher.
zieelich
sowohl rein ge010.
grendlich
Im dbrigen let die gemse Ineelgruppe
134
Die bleherigen
zu nnterruchen.
glech, eln nuch geoehysikellech
entlich
verechled
defer, dees vorruerichtlich
otee,htuneenwechen
er
Erz liegen dUrtte. Besonders ausrichtereith
noch ebbanwerdiges
der
an
1,
echeinen hieter dle Vorkommen nuf der dethichen Sandenee
von Ulvey, hei der Stid
von DC/37, en cler SfiCwertecke
Nordwenteelte
Behtte
3es tiefer
aeheblich
r,
bucht von elvey (hler u.e. ereoffene
Von
eesteeite
der
nn
eowle
eines elten Abbauee),
realdy4enoffe
Scio;43A
5
beretteVoreMbettenta
Tur elnen Tell dieeerUntermuchunAn eind
eie Stitier
eoweit
meseten,
Scherfuneervorhenden.Diene
freheren
und dsher erecteeneind, durchAuepumpenwledertrel gelegtWera
vereen dte gewonnenen
4en. Nsch AustUhrungdienerUntereachungen
meeeen duzthBohm
verden
ert
erveit
ertund
Ergebnlesenoch geeich
warei
unhungen
3nter3
ie
D
me
etol1e
Scherf
nd
u
runeen,echUrfecbuchte
dung
Aaffin
bei
inge
ellerd
eich
dle
hen,
beanepruc
erhetlicheeorten
beld berehltmechen wereen.
neuer Frzvorkoreen
eind die einzelnenvermatliohnoeh
Ale usewetiedbeAureebetdaeeer
lineentermiggeeteltetund
eete
1rreee1mi
en
?renereere
vorhendtnen
en let anzunebeen,dsee ele vieh durcheehnit
zu errerten.
1eollert
im All=
beveger,
vcn flby
der :Lrelleren
in der Cråeeenordnue
lich
ende
bedeut
.rehr
werden
sein
groer
beeonders
richt
eemetnen else
eeen,
re erwerten
eee •eeeereleh
Eremengen ecedet
etnich muf der Ineel UlaNyder
e
betind
un menfereun Die fly (,,rdh
und.bie drUhewar eit Unterm
Hauges
tee grapee P15y veetlichVon
Betrteb.Bie zum Jehe 1921
in
1935
und
lt,95
zelschen
brechungen
hatte ble anhin etwa 34000 t
und
net
angeln
14um Wiefe
wer eie
.81$ Nickelund 2,5% ZUpter
von
gekelt
hnitte
Erz mit einenDarchec
euf eber 200 m Tietegee
och
Gruben
e1e
eurde
geliefert.Speter
eir unbekennt.
eensind
Erzmen
nen
eronne
trleben.Lte debole
uneewande1temOalee
de
e
een
beette
ijv
rdeee
F
:nce1e
Die Oeetelneder
GrabelLineen
der
el
b
tlich
(neeen
nveire
bro, in eee elee Leelle
AleeeGeetetne
elnd
Grebe
der
NAte
der
.In
ven eueredioritzedeen
Stdrangemone
von
kung
Auevir
nls
iefert
ohgeech
etellenveleedeutll
letnenane
eueche
durch
Grube
der
Dle Störungszonenkiindeneich in
nnmate
Geetet
tem
erquel
starkv
lich
ordent
die nit echwereem,auseer
rtel effnlitoind.
Mengem
der gertnge
T1agnetklee,
Dae erz beetehteas nicke1haltigew.
mehrem
in
nrper
tererzk
kompak
ele
von tUpferkieeenthelt.ee let
Diese etrelehen•benno
Linneneeegeschteden.
ren unregelmeenigen
Ound eie tallea •bens0
NNW-SS
bie
wle ele ameebenee»desteineneS
eit 600, ln den untee
tve
wle dieee cin, le oberen Isil der Grubee
eeeen d ain. In der Grabe eind bis 140 M
ren Teitenett
n
iedene
vereth
4
tens
einden
in
6 eralineenbeobachteteorden,dis
bcrizontenliegen.GreseteEremohtigkeit7,5 me
etretigrattechen
47 ed
dee 'retee
grdeete3sorisontell1/21ge
zwieehenreln nesw
DEe liWZy rz urde bleher ele dbergeneselied
btet.Nath meinen
betreo
watlechenand lntruetvenelee1egerstetten
e
Ause
Beobechtuneenneheinten elce eber dechu- rein rt.gientledb
Grehe
Petly
der
sele
scheidungenzu hendeln,dle nur eutlligervel
rind.Pfirelne eeiheder auf der IneeIn
geknfiptt
an 1tt3runenzonen
let
gruppe rn der erdobertlohe noch ta beebeobtendenTrecumbialee
die weersttecheAoseeeeldurgetemlichgerichert.
Die drube let unterhe1b140 m ereotlen.Ter vettereUntereaehung
rind eine Rethevon Diamantbohrung
rttsempfen.v+siterhin
let
ete eleere
.wekeeinebeeond
euefutUhren.
zun Geetetne:treichen
eenkreeht
nnter SUA‘
geolcglech
eovohl
e
Inselgrupe
canze
let
die
Obrigen
Im
Eeed.
, nuch invelt erdehyeikelleche
hiltenehmevon Schfirfungenvie
inen
gem zu untereachen.Eine Relhevon Stellender Inee1 ereene
itUrdie Aattindungneuer Erzlinsen.D1K
relte jetzt ruentchtereich
betrleht11ch,es iet aber ede
etted
Korten dieeerVoruntereuehangen
dese sie rindigwerden.
hmen,
e
anzune
groseerWahrecheinlichkei
in
sleh vorgunelohtlion
weråen
kommen
Erevor
n
Die neu autgetundene
den
.In
evegen
Grubeb
FtAy
isa
een
erzlin
er
d
der Grensenordnung
einselnenEralineeneind also nur verhiltmleflig kleineEremenv
gen zu erearten,die cloh jedoohin der Geeemtheitauf grffize•re
Betrygeedflerenvierden.
Eehr bedeutendeErZwengen rordenallhe
eetwerliabzu erwartenfain, doolliet men in dieserBeetahung
ver Oberranehungen
nie eleher.
Terteprk
Luftgaukemmando
Norwegen(eurWelterleitungan wittschnfteeba
tellung
g elo
1 Ceolgte
des Reiebøkomnleesrititea)
erlin
1 Akten
lairtehen
der Inielgruppe yady 1s10Q 000.
T.
20
t
Avaaa
•
,
17
Dettingna
+
ur
eik,laftg
.7.11
141
fl
ONifighl
ollcapp
17,
ervWd
Vink
' 11.6vær
,:\43
(t?'
Ar"cralanywt
GiIrCy
o
1,
il
%
yk
Il 4
„,6 Inigne
.G, t3
BryggjeInndahl
SkaarrAl
kt4,
?):•t'
i.
LykV-vita„
Hatt
.....
gnakna
Indrenr
.24
/
HeuaknW
L eia (114a,'
I'Lasert
4.1
ISO
Kornsateht
...
i°
'•
'.11::1:1-.
Fe(Y.Y.IP
.
FOyno ,,?,71
0
Sibalbwrn
$.4S,
tileardla
.t.L;
h o
•3U
Une
„
d
' -
.i5
si) fbj99 ‘iakctad
178
TORVASTAD
1,.., ,,k.tes6.9(3-,
LYT
1
.1:'
irfnaiNg
å
v.„,,,,
La„,,,TQ
mo
•••
;
&laingette
P"
XrAL 0
flolaboen
SWY••&
H
co
Lykl .
7,,,,,q ui-o:
.
.Koctidynairn/I: :':- : : •‘:
3korp4 kilir ei•
,
i Ulcd“.
4
11,iiirkencery4-
•
IN:
a
07
.109
,
Lykl.
D'''''
Wiiritei,&- -1:4
;,,»Ualanå
Z
1 !i
V. il
t
lansa
,..
lleztut
..1.:~11111"
'
9.
Sanaay.
r
"‘..
Helgana
2
i. , Q
r
J3(1.)
rtl
ta
rtrovihn
“dhretck
as
In
E
jh'-
at.
Ka sta
,
fl
•
Seasslit
3o
KAMOY
TORVASTAD
P"04H""
ROGALAND FYLKE
0'
LANGSPROFIL
500-NORD
ro
PROFIL 90 M.NORD
W.
0.
1: l000
i
Å
Go
to
do
—1
10t)
•
\
,
140
f4v s, Mycal
1
—
Ito
+0
der nach ohn end.,loz
Achso, pity 611insen
avr dre Schwitebehe
ye r
eila
e 2.
Schnittcdurch die r337 '1/4;rube
bis zur 140 m Sohle.
Go
to
frawers
N
\
fl
o
‘o.
4.
. i40
77.4(fZi,
Nach Rosenlund,etwas ergditzt
durch eigeneBeobachtungen.
72 4 ti7
-
Bericht
h
dber die geologische Aufnahme im Bereic
der InselgruppeFedy westl. Haugesund.
•
Fedy, Ulvdy,
Die Inselgruppebesteht aus den Inseln
inerer sogen.
Kvaldy, Bddy, Kalmen und einer Reihe kle
mdy und 8 km
"Holmen" und liegt etwa 4 km westlich Kar
ste Norwegens.
westeddwestlichHaugesund an der Westkd
nahme(1:100 000) durch Dr.
Vorarbeiten: GeologischeUbersichtsauf
Baues in B,6mme1,6e
Rensch mit einer kurzen Darstellung des
rfuhr eine Darog Karméen" 1888. Die Nickellagerstattee
durch A.L. Rosenstellung bei Vogt "Om nikkel" 1902 und
l.Unders.Arb.VII.
lund 1921 in "Fae4 Grube" in Norges Geo
, dem WehrgeoloFerner liegen Berichte vor von Dr. Pollak
he Vermessung eingen Dr. ing. G. Haber und eine magnetisc
zelner Profile durch G. Frommholz.
t.Eine Vergrdssefdr die Kartierung warøn sehr mangelhaf
Unterla en
5 000 bildete die
rung der 100 000er Karte auf Masstab 1:2
Arbeit fertigte
einzige Kartenunterlage.Fdr die eigene
ldy und Kalmen
ich mir hiervon fdr die Ineeln Ulvöy, Kva
die bei den BegeVergrdsserungen auf Masstab 1:2500 an,
chkeit korrigiert
hungen so gut åLs mdglich nach der Wirkli
nwurde eine entwerden. Fdr Fedy und seine Nachbarholme
benutzt.
sprechendeUbertragung im Masstab 1:6250
selbstverständlich
Eine geologische Spezialkartierunghat
Beobachtungenaucl
nur dann Uberhaupt einen Sinn, wenn die
nen, daes sie ein
kartenmåssig so niedergelegt werden kön
ziehungenvermitAbbild der in der Natur gegebenen Raumbe
ihrer Einzeichun
teln, so dass eine solche Beobachtung aus
aufgefundenwerin der Kartei auch in der Natur wieder
den kann.
diesen InGerade bei der FUlle der Aufschldsse auf
t vollständigunseln, die ja grossenteils ihr Felsgerds
genaue Topograverhdllt dem Beschauer bieten, ist eine
sprechendeDarphie um so notwendiger, da sonst eine ent
Kdrze der zur Ver
stellung nicht gegeben werden kann. Die
, eine behelfsfligungstehenden Zeit machte es unm5glich
chzufdhren.So
massige Vermessung der Inseln selbst dur
1. Lage:
- 2
zuBlåtter
der vorgelegten
Unterlage
topografische
der norUnterlagen
mangelhaften
aus den dusserst
sammengebaut
die aber nur
Beobachtungen,
und den eigenen
Karten
wegischen
Wert und Abschreiten
von zweifelhaftem
durch Kompassmessungen
der KtistenliniGliederung
Bei der sehr starken
sind.
gestützt
der
Teile
Weise fUr die klistennahen
auf diese
en ist immerhin
konnte
dasselbe
entstanden,
Unterlage
eine brauchbare
Inseln
werden ffir das Innere
Maes erreicht
im gleichen
dagegen nicht
und ohne sonstiTeil ohne
die zu einem grossen
der Inseln,
Beschaffenheit
und bergige
Die felsige
sind.
ge Anhaltspunkte
im Wege.
hindernd
mit Messleinen
Vermessung
auch einer
steht
und 2.T. noc
eingerichteten
Vermessung
Die bei der magnetischen
auch nur eihierdurch
besit2en
Profilbauten
identifizierbaren
die
ist
nen
sen
ter
4.
a)
Wert.
kann aus dieKartierung
geologische
Die ausgefahrte
gesicherauf völlig
Spezialkartierung
einer
GrUnden nicht
werden.
gleichgestellt
Unterlage
Topografischer
Bau:
Kalmen und Ulvd7r, sowie die dstKvaldy,
Die Inseln
Holmen und die Pordvon ihnen gelegenen
und stidöstlich
Gabbroslich
aus basischen
im Wesentlichen
Fedy bestehen
der Insel
hälfte
Raum ein verhältnisnimmt den grdssten
Unter diesen
Eruptiven.
Gabbro
also anorthositischer
feldspatreicher,
heller,
måssig
an Stelle
ist klar
Hornblende
Sein Geftige ist cm-kbrnig
ein.
ist diesem morthoAls Gegenpol
getreten.
Diallages
ehemaligen
und
Ser entin
Gabbro ein Zu von Hornblenditen
sitischen
des
Hälfte
der in der dstlichen
zuzuordnen,
Strahlsteinfeld
Ähnliche
bildet.
Schlinge
von Pedy eine breite
Mittelteiles
auch auf Kvaltiy
Linsenzage
kommen als einzelne
Hornblendite
Magnetdurch einen geringen
sie sindteilweise
und Duby vor,
Gesteinen
sich bei diesen
Es handelt
ausgezeichnet.
kiesgehalt
und Pyroxen-Olivingesteine,
Pyroxenite
um unmineralisierte
Phase der Erstarin der eraten
die als Kristalldifferentiate
eine Men.
stehen
Extremen
den beiden
Zwischen
rung absaigerten.
von im allGabbrogesteine
"diabasähnlicher"
meist
ge dunkler,
und hornblenKorn als die anorthositischen
fetsren
gemeinen
diesen
sind unter
Im Einzelnen
Gesteinsarten.
ditischen
bedeutende
Auge recht
mit blossem
bereits
Gabbros"
"dunklen
und geologischem
Schiefrigkeit
in Korngrosse,
Unterschiede
Der
Die
relativen
eolo
ische
Verhalten gegendber Begleitgesteinen,Stdrungen usw. festzustellen, doch kdnnte eine wirklich einwandfreieGliederung
dieser dunklen Gesteine nur nach sorgfåltigerDetailaufnahme
und mikroskopischem Studium erfolgen. Wahrscheinlichsind unter ihnen vorhanden:
normale Uralitgabbros
gangfdrmige dunkle Nachschube im Gabbro
Mvlonite bezw. Blastomvlonitenach Gabbro, grUnschieferartig
lkte beverta
7.T.
nd
erteu
itisi
chlor
te
beweg
durch
stark
sondere Scherhorizonte,die i.a. durch Ddnnschiefrigkeit,
lebhafte Fältelung, hellere Farbe und håufig seifige Beschaffenheitauffallen.
Magnetkies ist in den "dunklen Gabbros" entschieden häufiger
als im anorthositischenGabbro. Er scheint als akzessorischer
Bestandteil im dunklen Gabbro weit verbreitet zu sein, doch
kommt es nur selten zu einer solchen Anreicherung,dass die
betreffenden Gesteinspartiendurch rostige Anwitterung schon
åusserlich den höheren Sulfidgehaltkundtun. Solche kiesreiche Linsen
sind, wie die nebenstehendeSkizze
zeigt, sicher (7.T.) bereits älter als
die mechanische Verformung des angrenzenden Gabbros. Sie werden von der
Schieferungumflasert, nicht andere
als ein Forphvroblastvon fflingeremEr
im Kleingefdge. Im Druckschattensind
Auflockerungszonezu beobachten. Es
gibt daneben natUrlich auch Linsen,deren Hauptachse in die Schieferungsebene fällt. Bei ihnen ist es schwer möglich zu entscheiden,ob die
Linsenform älter oder gleichalt wie die mechanische Durcharbeitung ist. Es sei aber hervorgehoben,dass hie und da auch
im mechanisch unverletzten grobkdrnigen,anorthositischen
Gabbro sich "brotlaibartige",kiesreiche Linsen (oder Schlieren) finden. Sie beweisen, dass ein Teil der Erzvorkommen
unserer Inseln ganz "normale" magmatische Segregate sind, in
ihrem Tvpus entsprechend den Nickelmagnetkiesvorkommender
ganzen Nelt.
- 4
haftErzDaneben kommen allerdings eben so unzweifel
Bewegungshorizonschmitzen vor, die im dunklen Wrloniten und
ert sind. Sie scheiten auf den Schieferungsflächenangereich
zt zu haben. Es ernen diese s-Fldchen als Wanderungswegbenut
jener Verformungsscheint mir am wahrscheinlichsten,dass bei
edeneKiese wieder
phase ältere, bereits magmatisch ausgeschi
mobilieiert und in die tektonischa aufgelockerten Zonen (wohl nach einer Lbsung) eingepresstworden sind.
Die rdumliche Bindung der meisten
Magnetkiesvorkommender Inseln an solche Bewegungshorizontespricht dafdr,
Kieses eine erhebdass diesem 2. Akt fdr die Sammlung dieses
chkeitspricht dafdr,
liche Bedeutung zukommt. Die Nahrscheinli
zwischen Febv und
dass auch die ehemals gebaute Lagerstätte
sen besonders die
Ulvby diesem Tirpusentspricht. Darauf wei
von Koppervik und zu
tektonischen Be7iehungen zur Lagerstätte
n hin.
den Ni-Magnetkiesvorkommenauf den E4v4er
Der "Fovno-Diorit".
den EinwohIm Sddteil der Insel Feby, oder wie sie von
anderer Intrusivkbrnern genannt wird: von "Fovno" tritt ein
Hauptmasse um einen
per herrschend auf. Es handelt sich in der
en in einer PlagiDiorit, der cm grosse gedrungene Hornblend
n nussgrossen Hronoktasreichen Zwischenmassemit einer zweite
i.a. frei von Quarz,
blendegenerationenthdlt. Der Diorit ist
itmit Biotit und
geht jedoch nach aussen in einen Quarzdior
wird von quarzreiuntergeordnetem Hornblendegehaltdber und
Diese letzteren durchchen aplitischen Nachschuben durchsetzt.
von dem bis einige
schwärmen auch in Hunderten oder Tausenden
broiden Gesteine.
Meter starken Gången die angrenzenden gab
durch diese Gånge
Das jUngere Alter des Diorits wird ausser
im westlichen Teil
auch durch Kontaktbreccien erwiesen, 7.B.
ositischemGabbro
von Mittel-Feby, wo Bruchstriche von anorth
tlich verschiefert
neben dunklen Gabbros, die 7.T. schon deu
erBindemasse liegen.
sind, als Einschldsse in quarzdioritisch
h beanspruchtals
Der Diorit ist deutlich weniger mechanisc
die ganze gabbroide Gesteinsgesellschaft.
reren Fällen
An den Aplitgängen beobachtete ich in meh
diese Gånge fanden
einwandfrei eine Salbandverdichtung,d.h.
Teilweise erkaltes Nebengestein bei ihrem Eindringen vor.
schenGdnge
innern diese dusserst feinkörnigen,granoplyri
ilweise sind sie
an Keratophvre des deutschen Paldozoikums.Te
e"bezeichnete.
so quarzreich, dass Rensch sie als "Quarzit
Verband einwandIhre eruptive, aplitische Natur ist aber im
die NS streichenfrei feststellbar.Besondere Eigenart wiesen
heinend imwesentden Gänge auf Kvalby auf. Sie bestehen ansc
Albit und Epidot und sind vorlåufig von mir
lichen aus '.2uarz,
als Helsinkite bezeichnet worden.
nde
Die Aplite belegen mit Vorliebe NVO streiche
Eindringen noch
alte Kldfte im Gabbro. Dass auch nach ihrem
dass wird bewieweitere tektonische Bewegungen stattfanden,
ser Gdnge, die
sen durch die tektonische Zerstdckelungdie
von SchollentektoausgezeichneteSchulbeispielefdr jede Art
hierbei stets auf
nik vor Augen fdhrt. Die Bewegungen wurden
hen geringster
den Schieferungsflächender Gabbros (als Fläc
ruck, dass sich
Scherfestigkeit)ausgelbst. Ich habe den Eind
einheitlichen
die einzelnen Teilbewegungennicht 7U einem
dass es sich um
grbsseren Bewegungsakt summieren, sondern,
denerBeanspruBewegungen verschiedenenAlters und verschie
en die 7U einem
chungspläne handelt, sicher nicht um Bewegung
man sie mit dem
grbsseren Transport gehbren. Am ehesten kann
Stil der "germanotvpenTektonik" vergleichen.
eMineralkldfteu.d.
c) Turmalinisationszonen Turmalin-fUhrend
Mineralkldfte,
An vielen Stellen der Inseln begegneten mir
r häufig auf
die i.a. sehr flaches Fallen besitzen und dahe
ig enthalten
vielen qm grossen Flächen zu Tage liegen. Hduf
n nichts weiter
diese Mineralkldfte in den gabbroiden Gesteine
und Perikline.
als Quarz, Calcit, Chlorit und schbne Epidote
inen MineralklUfSie entsprechen so recht weitgehend den "alp
tein her "lateralten", deren Fdllung ebenfalls von Nebenges
ällen begegnet
sekretionår" bestimmt ist. In zahlreichenF
ein wesentlicher
aber in Feby, Kvalby, Ulyby, Duby usw. als
neben klarem PeldBestandteil schwarzer, bdschliger Turmalin
wandert auch alspat mit einfacher Verzwillingung.Turmalin
bei dieser Phase
lein in die Gesteinskldfteein. Ob es sich
chphase des
um eine pneumatolvtischebis hydrothermaleNa
jdngerer, in
Fovno-Diorits handelt, oder ob sich darin ein
- 6
in der Tiefe verborgener Granit anidndigt, sei dahingestellt.
Jedenfalls eind diese MineraiklUftedas JUngste in der ganzen
Bildungsreihe.Jie sind nicht mehr von jdngeren Bewegungen betroffen worden.
Die Erzfdhrung in den Gesteinen des Foyno-Diorits ist
recht verschieden. Wdhrend der eigentlicheDiorit $o gut wie
erzleer zu sein echeint, ist in den Apliten Schwefelkiesfdhrung
allgemein verbreitet und haufig recht krdftig. Ausnahmsweise
beobachtete ich in diesen aauren Gdn en auf U1v5y und Fedy
auch einen Gehalt an mm- rossen Ma netitoktaedernund gelegentlich auch das Vorkommen von Magnetkies. Es k5nnen demnach auch
solche Gange örtlich als magnetische Störk5rper sich betdtigen.
5. Die Tektonik:
Wie schon aus den vorhergehendenDarlegungen erkennbar,
haben die basischen Massengesteinegrossenteils eine kraftige
Verformung erlitten. Aber auch die unverformt gebliebenen Teile der anorthositischenGabbros and alter als die Verformungsphase,denn vielfach finden sie sich als klare Relikte umhdllt
von der verformten GrUnschiefer-Fazies.Bei der tektonischen
Pragung erhielten die Gesteine ein ParallelgefUge,dasheute i.a.
Nd bie NNW etreicht und nach NO bezw. NNO fallt. Dieses "Streichen" fallt aber nicht zusammen mit dem "wahren tektonischen
Streichen",wenn wir hierunter die Horizontalprpjektionder
zum tektonischen
paltenachsen und allgemein der Richtung /
Transport veratehen.
Falten- und Faltelungsachsensowie die Schnitteraden
aller Scherflächenscharenstreichen vielmehr allgemein ONO
bis OW (örtlich auch OSO) und tauchen kraftig nach Ost.
ist schrag zu seinem eiDer ganze tektonische tlesteinsstrang
gentlichen Streichen gekippt. Das Ausmass dieser Kippung ist
am stdrksten im NW von Feby mit 75 - 85°, sodass hier die Falten nahezu auf dem Kopf stehen. Sie sind in den vegetationslosen Felsen ausgezeichnet zu sehen. Dach Osten und 5tidensinkt
der Tauchwinkel i.a. und erreicht 350 als niedrigsten dert. Im
Durchschnitt ist etwa 600 als Tauchwinkel anzunehmen.
Die im Kartenbild heraustretenden,vielfach mit etwas
Grundmordne ausgeschmiertenKluftgassen im Gabbro sind HauptScherungszonen.Sie gehören einem einheitlichenBewegungsplan
parallelen, nach Oeten tauan und schneiden sich in
persind
chenden Geraden. Die von ihnen umschlossenenGesteinskör
TeilbeBewegungseinheitenmit differenziertenBewegungen. Alle
bezw.
wegungen gehdren zu einem einheitlichenTransport nach Sdd
SSO.
Bei dieser tektonischenFormung der Gesteine ist es am
siowahrscheinlichsten,dass auch die Erzkdrper in ihren Dimen
Lage
nen den Gesetzen dieses Bauplanes folgen und auch gleiche
n
im Raum zeigen. Es ist also zu erwarten, dass das Erz Linse
lso
bildet, deren längste Achse mit der b-Achse zusammenfdllt,a
senkONO-OSO streicht und ca 600 nach Ost taucht. Im Schnitt
tTa
recht zu dieser Achse ist ein elliptischerErzquerschnit
erwarten, dessen längere Achse 1/ s'liegt, also NW bis NNW
re
streicht. Die kräftige Allgemeintektonikwie auch die spdte
unSchollentektonik(siehe bei den sauren Gdngen) machen es
mmen.
wahrscheinlich,dass zusammenhdngendegrosse Erzkdrper vorko
Es ist vielmehr mit zahlreichen kleinen Linsen zu rechnen.
den Karten6. Die fest estellten Erzvorkommen: Insgesamt wurden in
bldttern
78 Erzlinsen eingetragen.Davon entfallen auf
Ulvtiv 24
Sandholmen 22
Kvalöy 14
11
Fedy
4
Duöy
2
Kalmen
Trulsholmen 1
man die sehr verschiedenenFlächeninhalteder
Berlicksichtigt
einzelnen Inseln, so erscheinen zahlenmdssigdie Sandholmen
Nun
(und unter ihnen die dstlichste) am stärksten bevorzugt.
Sulist allerdings zu berUcksichtigen,dass ldngst nicht alle
Innere
fidvorkommen in die Karte eingetragen sind und dass das
rlage
der grossen Inseln aus Grdnden der mangelnden Kartenunte
ältnis
stark vernachlässigt wurde. La kann das obige Zahlenverh
ung
nur mit Vorbehalt als Ausdruck der wirklichen Erzverteil
s ein
angesehen werden. Immerhin scheint es zu bestdtigen,das
nach
hauptsdchlicherErz-Streifen von den Sandholmen Uber Ulvdv
AnKvaldy verläuft entsprechend der von Dr. Pollak gemachten
einzinahme.- Von der Gesamtzahl dieser 78 Erzlinsen ist keine
- 8 -
ge verlockend 7U bergmännischenUntersuchungsarbeiten.Die bereits bescharften Iinsen auf Feöv, Kvalöv und Sandholmen entsprechen dem guten Durchschnitt aller beobachtetenIinsen.
7. Die Aussichten ffirweitere Pachsuche:
Wenn die Vorstellung richtig ist, dass die Konzentration
des Magnetkieses zu kompakten Kieskörpern im Verfolg der Durchbewegung des ganzen Gesteinskörpersgeschah, dann liegt es nahe
zu schliessen, dass auch ein zahlenmdssigerZusammenhang besteht zwischen der Stdrke der tektonischenDurchbewegungder
einzelnen Scherzone und der Reinheit und Grdsse der Erzkörper.
Es ist dann zu erwarten, dass die besten Erze in den stdrkst
durchbewegtenZonen liegen. Eine gewisse StUtze erfährt diese
Annahme durch die s.Zt. gebaute Lagerstätte,diezweifellos in
einer solchen Hauptbewegungszonelag. Far diese durchbewegten
Zonen ist aber charakteristisch,dass sie der mechanischenAbtragung besonders leicht erliegen (siehe "Kluftgassen"der Insel). Die wesentlichstenderartigen Zonen liegen daher heute
unter dem Meeresspiegel.Aus diesem Gesichtspunkterscheint es
wichtiger die Sunde zwischen den Inseln magnetisch aufzunehmen
ale die Inseln selbst.
Oslo, 17.9.41
gez. Dr.Georg k'ischer.
),/
•
ci)
.„;
f
,
---I
.1)
.111•UNI.-
N friC Oco!n
Borgaiki
Rapport
.'e
I.IHn rr,f11
42228v
nr.:
SJ
J.(oPr\3
BEEICRT
aber die
)JagnetischeUntersEchung
in
F & G y
Sad-Rbrwegen.
Ausgefahrt
sur die
Oslo,
Reichsstelle fEr BOdenforschuno, Aussenstelle
durch die
chung
Gesellschaftftlrpraktische Lagerstattenfors
Berlin
X 8.
Sachbearbeiter:
Datum des Berichtes:
20.Dezember 1941.
Dr. 0. Horve.th.
2
Verzeichnisder Anl.zpen:
Anlage 1 : ebersichtskarteder vermessenen Profile
auf den Inse1n Kaluen und Kualdy,
1 : 2000.
kai.istab
An1age 2 : eberstchtskarteder vermessenen ProltIe
auf-den Inseln Fudy und Uludy,
ka-stab 1 : 2000.
4122e
4122e
In der Zeit vum 50b1s 16.August 1941 tihrte die
Gesel1schaft.ftrpraktische Lagerstattenforschung
Berlin fY8, im Auftrage der Reichsstellefar Bodenforschung,
Aussenstelle Oslo, eine magnetische Rekognoszierungsmessung
auf den Inseln der InselgruppeFady durch.
liegt westlich von Yausgesund und besteht aus
Fat",/
mehreren kleinen Inseln. Auf einer dteser Inseln, Ulvdy,
befindet sich eine Nickel-Magnetkiesgrabe,die jedoc'hso
gut wie erschdpft ist. Da sie unmittelbar am Meeresuler bzw.
teilweise unter der See 1tept, steht sie voll Yasser
und
ist nicht mehr zugdnglich.
Es war Zweck der geophysika1ischenUntersuchung,
festzustellen, ob sich auf den Inseln weitere Magnetkieslagerstötten befinden.
Far die Uhtersuchungenwurde eine Askanta-MagnetfeldWaage benatzt, mit der die magnetische Vertikalintensitat bestimmt wurde.
Es wurde nach Angabe der Reichsstellefar Bodenforschung Oslo
eine Basts1integelegt und normal zu Ihr
Profile ausgesteckt. Ihre Lage ist in den beiliegenden
Obersichtskarten im kaadstat1:2000 eingetragen.
Es wurden die Bosislinie und 24 Proftle mtt zusamvermessen.
men 661 Met.ipunkten
-
4 -
4122e
Ergebnisse der magnetischen Untersuchung.
Der Verlauf der magnetischen Vertikalintensitatwurde,
soweit sich nennenswerteAnomalien ergaben, entlang den
Profilen auf den Karten eingetragen (1 cm
10001).
Es wurde zunachst auf Ulvdy und Fadw das Profil 0
vermessen, das tiberdte alte Grube htnweggeht, umfestzustellen, ob tiberhauptAnomulien erwartet werden konnten.
An der Grube urd der zirspriinglichen
Fundstelle ergab sich
nur eine Abweichung von + 2501
40 m westlich der Fund-
stelle trat dagegen eine Anomalie von + 15001 auf. Es
war nicht in Erfahrung zu bringen, ob die Grubenbauten
sich auch In die Richtung dieser Anomalie erstreckthaben.
An der Oberflache ist in der Nahe eine kleine Rostzone mit
grdeseren Quarzbldckenzu sehen.
Der weitere Verlauf des Profiles 0 soll im Zusammenhang mit den Nachbarprofilenbesprochen werden.
Es sollen nunmehr die Ergebnisse der Lessungen von
Norden nach SUden zu besTrecen werden.
Das ndrdlichste Profil, Nj liegt auf den beiden näxdlichen Inseln der Gruppe, namlich Kvaldy und Kaluen. Auf
KValdy fahrt es unmittelbar an einem k1einen Schacht vorbei,
der hart am efer des die beiden Inseln trennendenSundes
liegt. In seiner unmittelbarenNahe 1tegt das starkste
kinimum der ganzen Vermessungmit mehr als - 10000t,
Im Ubrigen betragen die maximalfinAbweichungen,die sich
-
5
-
4122e
aber libereine Ordssere Breite hinziehen, nur Z0Oyo Auf
Kalven ist das Prafil so gut wie ungestdrt.
Profil 2, ungefahr 100 m sadlich von
ist auf
Kalven ebenfalis nahezu ungestdrt. Auf Kvaldy zeigt es eine
von Anomalien, die 600y nicht aberschreiten.Nar am
keererufer, am dstlichsten Ende, tritt ein Minimum von
- 1160 y auf. Gberhaupt sind auf mehreren Prafilen,jedoch
bei weitem nicht auf a11en, in der Nahe der Kaste negative
Anumalien beobachtet worden.
Weitere 150 m sUdlich von N 2, aber unter elnem
hierzu, liegt auf der Insel Kvaldy dos Profil N 1. Alle
abrigen Profile sind diesem parallel.
Auf Prafil N 1 erscheint ein kaximum von + 6000.t soreie
Cin weiteres von + 1200i. Auf dem 50 m weiter sad1ich gele genen Prafil N 4 traten an den entsprechenienPun,stenAnoma1ien von 700 bezw. 1200 gauf.
Uhgefahr 600 m sadlich von Prafil N 4 und parallel •u
diesem 1iegt agf der Insel Faty das Projil 50 N. Es zeigt
bei 100 I eine schwache positive Anomalie, an die sich eine
negative anschliesst, ungefahr in der Gegend, wo auf Profil 0
die bereits erwodinteAnomalle von 1500
auftritt. Rei etwa
340 W tritt eine schwache Anomalie auf, die sich aber etwa
50 m Breite erstreckt und an die sich ein Pinimum von
- 1200 r
anschliesst.
-
6
-
4122e
Dieses kinimum erscheint auf de,.50 m sUdlich gelegenen Profil 0 nicht, die übrigen Abweichungen sind dagegen
auf diesem Profi1 vorhanden, und zwar mit grdsseren Werten
als auf 50 N. Etwa 30 m sUdlich des Punktes 0/200 W, auf
dem eine positive Anymalie von + 200j
einer negativen von - 500y
auftritt, die
dbn
beg2eitet ist, liegt ein kleiner
alter Schurf.
Auch auf Profil 50 S sind die Anomalien noch zu erkennen, aber nur mehr undeutlich.Die Fortsetzung des Profiles
mit
50 3 auf der Insel Uludy weisitan der Kreuz(Ingsste1le
der Basis ein Vaximum von + 600r
auf, das von einem kinimum
(- 7001,) begleitet ist.
Die Profile 150 S und 2003 sind ganz ungestbrt.
Die Ostseite des Profiles 250 Sad auf der Insel Ulvdy
ist ebenfalls ungestdrt bis auf den Kreuzungspunktmit der
Basis (250 5/0), wo ein rinimum von -16001beobachtet wurde,
wahrend der Punkt 25 Y ein Maximum von + 2500ir aufwies.
Wegen des Hereinragens des Sundes und elnes Sees konnte das
Profil auf Fady erst ab 260 7 weiter vermessen werden0 Hier
trat bet 425 W ein Vaximum uon + 2500 y auf, zu dessen
naherer Untersuchung vier kuree Profile tn Abstanden von je
125 m dem Proft1 250 S parallel pelegt wurden. Diese ergaben
eine sehr enge Begrenzung der Anomalien, die nur noch auf
dem unmittelbar benachbarten Profil 237.5 S den Wert von
erreicht. - In unmittelbarerNahe der Anomalie konnte
2500y
eine Rostzone gefunden werden.
-
7 -
4122e
Im Ubrigen tritt agf der Insel Fady agf Profil 400 S ein
sehr eng begrenztes kinimum von - 260C4agf, und schliesslich
agf Profil 600
zwei Anomalten bei 435 :7und 570 4'.
Auf der Insel Fady zeigen die Profile 450 S, 550 S, 600 .
und 650 S im östlichsten Teil, etma zwischen 300 E und 700 E,'
eine bemerkenswerte Unruhe. ES lassen sich auch gewisse Ahnlichkeiten in der Form der Kuruen agf den einzelnen Prefilen
feststellen.
Auf Profil 700 S
stnd dagegen die Abweichungenberefts
sehr viel schwucher.
Zusammenfassung,
Auf der Insel Kalven konnten keine wesentlichen Stdrunpen festgestellt werden.
Agf KValdy, Fady und Ulvdy traten eine Reihe von Anomalien agf, die elner weiteren Untersuchungwert erscheinen.Der
Abstand zwischen den vermessenenProfilen war jedoch tn den
meisten Fallen so gross, dass es nicht möglich ist, irgendwelche Zusammenhånge zwischen den Anomalien herzustellen.
Berlin, den 200Dezember 1941.
GesellschaftIfir
praktische Lagerstattenforschung
A
•
4/Z17,4S-
0 )=
43V-b(
,7
NorgesGeCH
Rapport
f r a
te
o n .
E3C
RaF)poit
Dypeatonivak I FrLeOrubeer 140 metor.h
/Y%
ten fra dagenor Cbrtnod tIl detto dvat. 0vernlvaaotgjonataarca.120
tons na1m,forbvrleor grunonavbygrotned hlt.
Der maa nu tagn9standpunkttll hvorvIdtlodskaktonskal fortvettosunnor140 metna nlvaRet011orom ran IstodetakalanlmcgesImpskEt.
foltatapning
2aa crundav mr‘.eins
tog rnd)
s14,
rj=3r
mainan
og drIftonav denne
n
dr,otmere o nor fra den ruvalrendlodskakt,
paa grundav do
dypero and 140 m. nivaot q11 dirforb11 probleratIsk
til ralmon.
fra :;kaktnn
langegraarjoldsortor
mollemnalmons
paavlstendelImprognatlon
Nu er der 12.1(”ertld
var det forat
syderdner lodknia.nnnaH nlva:,140. DennolnprognatIon
nbind:gt at undnrsbn, Ich4nnmag nt nvontuoltnalmp3stlI ImprognavildngjOrndot Ibrktat fortsmttnIodskakton.- Dot bIav
og et tyar:tIag
4mproKnat1on
anflyin
at
atsa•w3
durforbe,;torit
tinr=
blov Wingsat 14/7.
1kkofOri
anderforutatnIngav at dottou1dorsäkn1sosarbolde
vI.Jnron enke1bornenIngat Umpakakta1ternatIvet
tll pOsIti”tro.wItt't
bilr nnt el111,p;ste.
diroktnved malmens
/n eventunlslmoskaktkan enten173ggos
, nllnrden kan lmggoo
feltllggond-og samtIdlgtjenoaor opfartrgasynx
1ndo 1 graafjoldt(indo I dnt felti1cgonda)
1 malI fbratoti.Lftidvii nan aparosbndreopfarIngssy:21:
mon, enu don 1 det andettilfmldevil bll •n betydellgsIkrarefordring
og rarinmyns.
vesOg
k
VI blov enlgoom at,söndroopfaringssynskuldodrI
- 2 saaledesst der samtkOigblev tat Wrnayntil at den Kunnebenyttes
som slmpskakt. iorVodor IntatCorgrobetA.r LmpeognAlonenur
frIt for. nvisnan skulde
on ea:JutFin
underoOktog dot
n4;rmor3
dEalrio.Idot
at aniA;gga
slg for slmpskatt1 dot f1t11g,..Y»nd,J
bostor.);o
tilrwldeinatdrives.
ynk1 othvflrt
o
don Oronnrrnntsbndrosksbe
Cl;tpskakt
spersmaHlst
Dan ondollgoavgjOralsoarcleacnda
til sonero.
contralodokaktmaa dorrorntsta:x
Urnbeaa or ulaseror
i J'raö
racihansyntll :r.UmutsIktorno
i.v~knInt
tkdon40do. ran kan reno med honkrot400 ton pr. m. vflrtlkal
Posancor,20. jull 1920.
(
131)-6or3
"8
Evje
Nikkelverk.
(!orer:
ExIosévedr. Fæø grube.
Ljel; Rap
;,,b4sa
yy
Da Dv3e Dikkolverkovertokgrubeni 1910 var forholdene
følgende:
gkaktenvar ført ned til et dyp av 53 m. I 35 m. dyp var
anlaet en etagebestaaendeav et tverelag,som traf malmen 6 m. fra
akakten, unmt en 24 m. lang feltortnordoverfølgendemalmen.Felt=
orten vsr deoutenoesaa drevetet stykkeoydover.
Viderehadde man en etage pna 53 m. omtrentved det eted
malmen.Malmenver opfaretved en ca. 50 m.
hvor ukaktentigeffer
lang nordgnaendefeltortog det meate av malmenuttat.Fra denne
nordre ende var avsynkettil 60 m. nivasetog herfravar der drevet
30 m, feltortnordover.
Avsynkningenvar fortsattil 64 m. nivaaethvor nelnenvmr
opfareti hele sin bryteværdigelmngde (ca.25m.).
overtokgrubeni 1910 hadde den ligget
Da Lvje Ni.:±elverk
nede siden 1901. Det førsteman da haddeat gjørevar at gaa igong
For at etablore
mod et beaværliglehenings—og repartionearbeide.
on rationolfordringnnatte endvidereskaktenforlængestil 68 m.
dyp og derpsaved ort forbindesmed de dypeetedrifterpaa 64 n.
gav.
niveaet.Dettevar arbeideroom ineen malnproduktion
restenav den malm som etod over 64 n. nivaaet
r.fterat
var uttatmaatteman forbindeden dyperestsaendemala for avbygning
langsmed malmeneeøndre
og utstroeningved at ena ned med en slcepsynk
for ikke at riel=
begrmnoning.Dennemaatte drivesmed omhyggelighet
kere ulykkerpna grund av det løse kloritfjeld.Malmenblev eas efter=
S Evje
Nikkelverk.
— 2—
hvert uttat,men herundervisto det e1g deevmrremed tydelighetat
malmen avtok jevnt nedover.
'Porat søke at randc bod herpnablev dor 1gangeatkootbare
undersøkelnarbolderbestaaendeav lmngerofeltorterpaa forekjellige
etager frn nivoa 91 m. og opover.Tiltrodeherforblev ingen ey malm
fundet og don samle malmetoktok helt slut paa ca. 90 m. dyp. Gruben
ikke
var da absolut"svart"for malm og da undereøkolseearbeiderne
hadde git noget resultatvar :vje nikkelverksterktbetmnktpaa at
opgi helo graben.
rette var høsten1914.
blev
Disse dnarlicemalmforholdegjordeat produktionen
liten boade i 1913 og 1914.
Da malmenvar elut blev jeg eom dengangvar aneat ved
Norgee goolosiskeundersøkelsetilkaldtfor at undersøkeforholdens.
paa ca. m.
Det enesto som jeg dongangkundefinde var en ki.estripe
lmngde og med en breddepaa et par am. Denne stripeblev fundet tnde
i orten paa nivaa 01, nitsaa ikke engeng1 fortemtteleenav den gamle
malm. Jeg rnndetda til en nærmereundersøkelseav denne,og vod et
en mindre
e men pnavi.et
energiskog vel utførtundersøkeleoearbeidfik
malmlineesom sluttetpaa nivoa 117. Denne blev efterhvertuttet - og
ford1 elmpaynkenmnatteføree i en bue norda
med etore omkostninger,
fordringen.
over følgendemalmlinnen,hvilketigjenvanøkeliggjorde
Da den ovenfornævntemalm tok slut i 117 m. dyp maatte man
malm
igjen søke efter ny malm og dette førte til opdageleenøv den
som man har beerbeidotlike til nu. hienfør man kunde ta fat paa nt=
strosningen sv denne malm maatte man gaa igang med koetbare forbins
deloesarbeider, eom ikke gav nogen produktion.Der maattehslt fra
is
Evie
-3-
NIkkelverk.
oa,
gyndtes
hadde
krmvet
117
med fordel.
drives
kunne
skulde
idetheletat
gruben
hvls
en modernieering,
at foreta
krevet
nn paa=
ver
og det
avlege
vnr
og okaktarrangementet
og heise-
degen
paa nivaa
fundet
Bnade anlmgget
med dette.
ved at goa igang
peam
høiet
med et
gna igang
man ikke
Mon da den nye malm ver
mcderniseringearbeide.
tok wen risikoon
som 1 flere
melmforholde
og usikre
turde
i gruben,
readet
peabe=
arboide
Dette
malmen.
til
1915.
av de usle
Pna grund
ear
ind
førto
i graefjeld
efterut pon/eonneren
feltort
gere
en 1mnm
117 hvor
nivea
ned til
ny elmpeynk
bygges
90 m. nivneet
og dynamo penbegyndtee.
ny grubeheie
lokomobil),
var fmrdig
1. dagen
anlmg
mnskinene
Pet
utelidte
den gamle
(intedettor
r'enoljemotor
for
fundementeringsarbeider
fmrdigbygget‘og
maskinhue
nyt
1916 var
av januar
I slutten
av juli
i olutten
1916.
Den gemle
friktionewinch.
nod,
blev
nyt
bygget
forbyggen
i hele
oin
lmngde
fra
helt
blev
fra
byggedee
dette
fmrdig.
og
avetemplee
lodskekten
dagen av og ned til
og
nedrevet
nivea
64 og
indemttes.
etyregoider
vaaet
drevet
Dette
ver
et
enedenne
tionen
i 1915
blev
der i cruben
pea 90 m. ni=
forleengelee.
mot eyd som skulde møte lodskaktene
hjælpefor den fremtidige
som mriette utføree
uproduktivt/arbeide,
en ort
ekyld.
Under
arbeide
med dette
Setitidig
fordringe
mnatte
heicearrangement
nje
det
pea at falde
eom holdt
ekakttaern
og nye trenoportbroer
op igjen,
Innledning
Dot gemle
oc ombyggot.
nedrovet
og rende,
laetekei
en ny og etørre
der anskaffet
blev
i gruben
t'or fordringen
Hele
forhold
1916
medgik
er det
kom op i ca,
til
aboolut
4150
tone
dicee
forskjellige
anerkjendelseevmrdig
og i 1916
ca.
3,700
erbeider.
at produkm
tone.
Mgn kan
•A S Evie
—4 —
Nikkelverk.
140
nivnaerne
127 og 140.
fortsattee
eyrkningen
paa
eneote
okift,
grea:jeld
fra
hvert
skakten,
i cruben
an de
kom
Hertil
ca.
117 til
132.
at
For
at
nødvendig
blev
dor
muret
tone,
paagik
arbeider
anførte
ovenfor
i første
ogesa
av 1918.
grubekyndig
Lnhver
holde
ikke
verk
gjorde.
var
mulig
Don 15.
mangel
3200
pro=
blev
Allikevel
berg.
oteder
andre
og paa
trmetempler
med erhOldelig
oc gjenfIrldt
Paa
bergfEester.
og mindre
etørre
været
det
hadde
ras
større
mot
indeat
deeuten
der
Samtlige
ha1vde1
en rmkke
i 1917 useten
duktionon
gruben
selve
eikre
gjenemtte
blev
ateder
flere
niv.
fra
helt
fortømree
elmpakakten
maatte
herav
opemuldrede
readne,
av det
grund
paa
rae
drift.
elepayeken
i
medhit der
som fulgte
vanekeligheter,
hjeape=
uproduktive
don fremtidige
for
nødvendige
aboolut
var
Som følge
her.
fjeld
begrmnset
eaaledee
meete
det
for
kostbaro,
og mindre
etørre
flere
opfar=
og malm fra
fxs
var
lod=
fra
granfjeld
og graafjeld
elcepsynken
uavbrut
med heiening
fjernea
ekulde
der
idet
Da poagaaonde
arbeider
tarigtk
ydolse.
maximale
tiUleieess
gik
png 3 ekift,
dng og nat
og otropeedrifterne.Malmproduktionen
inge-
og fra
av lodekakten.
foregik
Driften
hermed
Samtidig
i 1917.
pnagik
Dotte
psa
og etigorter
eynker
orter,
vud
opfaret
blev
og malmen
nivaa
117 til
nivna
fra
i grRafjeld
forteattes
Slcepsynken
nedenfor).
(no herom
nar
pr,
tone
4500
end oa.
duktion
prow
en etørre
paa
regning
gjøre
ikke
forholde
gunatige
under
nemlig
paa
motorolje„
at
august
drive
vil
herav
produktionon
1918 indtraadte
Driften
kunde
paa
st
forotaa,
høiere
drifteetaneen
grund
herav
det
under
op end Evje
Nikkel=
pna grund
føret
for=
diese
gjenoptoe
av
4je
e
- 5 -
i eluttenav april 1919. Herunderviste det sig at lufteni gruben
var eaa daarlig,at man maatte igangeættespeoiellearbeiderfor at
saaledeebl, a. en etigortsom gik 1.graafjeld
bedre luftvekslingen,
fra nivaa 35 til dagen.
Iodskakteneom praktisktalt hele veien gaar i graafjeld
av gruben
blev eprængtvidere tedoverfra nivaa 90. Lenspumpningen
paagik nten:etørrevanskeligheterog først i begyndelsenav oktober
1919 kunde wan begyndeat fordresten oe tømmerfra et etørrerae
eom var eaaet i nodre parti av elmpeynkenunder driftestaneen.
Paa nivaa 117 opeatteeen maekinpumpe,men al pumpningfra
under 127 m. nivaaetsamt i elæpeynkenmaatteforegaaved hjmlp av
haandpumpeog vandvogn.Da der i almpeynkenpaa grund av raset var
meget beever=
eten, tøæmerog vand omhinandenblev leneningsarbeidet
først den 23/12 1919, uaptet leneningenoR for=
lig eg tilordebregtee
At der ingen produktionblev i 1919 har
drinen foregikhele døRnet.
saaledeeeine helt naturligeaareager.Fra begyndeleenav aaret og
til eluttenav april var drifteneom nemat nedlagtgrundetoljemangel
og gruben etod fuld av vand. Resten av aaret blev benyttettil at
lense og emtte grubeni driftemmeeigstand igjen.Der kan enaledee
ikke rettes nogen bebreidelsemot Evje Nikkelverkfor at der ingen
produktionblev dette aar,
1920. Allerededen 9. januar1920 paabegyndteemalmatrosmi
ningon pea nivaa 140, noget senere,nemlig19. jenuar,peabegyndtee
ntsprmngningenav et maekinrumpaa nivaa 140. Dette blev færdig
begyndeleenav juni eamme aar.
Samtidigmed at dette arbeidepnagikblev lodekaktendrevet
videre mot dypet og forbyggetefterhvert,og i midten av junlvar
den fmrdigned til nivaa 140, og føret fra det tidepunktknnde paS
•A
6;Jc N
•crk.
- 6 -
begyndesi lodskaktenfra dette ntvea.
metpna 140 var fmrdigi juni gik man
t
maskinrum
L":ansnar
igang mod utup=gning av en hovedslæpsynkfra nivsa 140 og nedaver.
Denno var ncavondigfor den senereavbygningev malmen under 140.
Den var firdigned til nivaa 157 føret i begyndeleenav jantar1921.
Unlr n betmnkoret samtligedisee arbeidermed undtagelse
av me1mtroJoinjonnoa nivaa 140 ver nødvendige,uproduktivearboi=
der, eem gav stermaoeorder indekrænketden produktivemalmheisuing
foruton at de pna en rfekkeandremonterforhindretmalmproduktionon,
høiere op end
eaa er dat 1:lertat artetsproduktionikke kunde konfle
1.vel 2400 tons.
Porhoflonei 1921 - hvor man i mai fik etreiksom førte
til en lmngorostans - er eaa kjendte,at det er unødvcndigat gaa
nmrmere ind horpaa.
fter driftensoptegoleei bogyndeleenav septemberer der
eat igang on intensmalmetreening,eaa proUktionenvil bli tilfreds=
stillendofor asret.
i narene1918,1919 og 1920
Orundentil at malmLroduktionen
tkke blnv ere end henimot3000 tons har enaledeesin fuldtnatur=
lige forklaringog beror -som man vil ee- pea aaroagersom ikke
har herre over. Pet kan oanledesav Fmøens Grubecom=
Yvje irikkelverk
pagni pna ingenmaate læggee Evje flkke1verktillaetat produktionen
har ønsket.
ikke har nneet de tal som Grubecompagniet
nt være klax aver
Forøvrigsynee i1ckoFmeene Grubecompagni
at Fæø grube er en meget liten forekomst.
fra grubensoptagelsetil dritt
I don mldre driftsperiode
i 1896 og til 19o1 da Uompagnietselv drev,var don gjennemsnitlige
produktioni dicee6 ear ca. 1000 tons pr. aar. Rigtignokblev nikt
-7kel i malmenførst paavieti 1899, saa man maa gaa ut fra at der er
gaset endel magnotkietopt i grnafjeldet.
I do 11 nar fru 1910 til 1920 har Evje flkkelverkproducert
vel 26,00.0tone ellor gjennemsnitlig
henimot2400 tone pr. nar.
I det hele har altsnagrubenfra dagen og til et dyp av 140
.ot
m• kun Icvnøtvel 32,000tons malm,
K.N.R.s
NTar man sna tar i botragtningat to C117XXXX gruber,nemlig
:vje o Ringorike,aarligaarehver harIcV-nehsammemalmkvantumog
loyorr.
at Evjogrubonofteratdon er blit modernisertkan 1evue ca. 60,000
tons mslm pr. acir,man det være indlysende,nt Fmø Grube er en yderet
teskodonliton forekomst.Den kan under de gunatigeteomstmndigheter
ikke levoremere ond 4 a 5000 tons pr. aar. Hertilkommer at nas
grund av de vekelendeog uetabilemalmforholde,idet malmenbestaar •
av flere adskiltemalmlincersom spidserut opoverog nedaver,maa
mun gjøre regningpaa en vekslendeproduktioneftersomman arbeider
paa midten av lineernehvor malmmmngdener støretelleri topperne
av
OaMMe.
Siden sommeren1915 hnr driftenpflastedetværet ledet ftv
Stiger Skancke,som er kjendtfor at vmre en meget dygtigetigerog
eam har gjort sit bedstofor at drive grubenbergmeesaig
og holde pron
duktionenena høit oppo som mulig,
Kristiansand":„1. december1921
(eign.)A. L. Rosenlund
A4
INGSVIKIt
tcut
e-e:get,
IC
Rapport
Att,
1101 11111
,
/11.0
over befaring av Fæöy Grube i April 19 3L,„
Kapp
g befaring•
Den 23-24 April var undertegnedepaa maanedli
av Fædy Grube.
undersökt,o
terne geologisk
Kartet paa etage 172 blev komplettertog drif
g den videre retning for drifterneudpeket.
men ikke saa
nation,
I ort mot nord paa 172 var der fremdelesimpreg
mödt et
betydelig som længere fremme. Man hadde her
t smaa. Man vil her
overmaate haardt berg, saa indslagenevar mege
er. Orten maa fortneppe række ind paa malm fdr sommerstansenkomm
et, og drives he1t
sætte i nordöstligretning, som angit paa kart
pan etage 157. För
frem til den store hovedsleppe,som viser sig
man har naaet den kan den ikke stanses.
simpregnation
I pumpetvertslagetmot sydvest var der fremdele
pesom ogsaa fdrte malmog man var nu kommet ind paa en kclkspatslep
man her mot nord eller
impregnationmed sig. Det synes sandsyhligat
syd i feltet har malm staaende.
slæpen
en i
Paa etage 172 var skinnegangennedlcgt og kast
ringenher kan
færdigbyggetmed luker og svingskive,saa ford
foregaa paa bekvemmestemaate.
ing
Det besluttedesat drive orten i norddtlig retn
to skift. Desuten skulae .
frem meû al den kraft som var disponibel pac
bli bedre orientert
man ta nogen faa tak i pumpetverslagetfor at
rslagetnok inddrevet
omkring kalksnatsleppen. Forövrig er pumpetve
ende liten vandsump av
og det staar kun til rest her at lave en pass
tverslagetfdr man monterer pumpen.
op i dagen.
Til sommerstansenskulde alle redskaperbringes
-2HAFFINISItIN(iMVICIt
I<KT
Grubevogneneskulde fdres op til 157. Motorer og wincher skulde
pudses og smöres godt. Likeledes skulde pumperne eftersees,renses
og smdres.
Vandet i gruben skulde pumpes op i dagen, saa baade
grubeskaktenog sumperneindovet gruben var tomme. Det vil da
ta lang tid för pumpningenblev nddvendig. For lensning paa
172 var vandvognengjort istand og fört ned til 140 færdig ,11
bruk,
Skulde det under stiger Skanckes ferie bli nddvendig
at lense gruben, hvad jeg neppe trpr, saa vil Schnts og en mana
til kunne utföre dette paa nogen timer.
Beiselinenundersöktes. Da fordringeni denne tid ixice
har været saa synderligstor, synes heiselinenat klare sig gnit
fremdeles. Den skal under sommerstansenvære oppe paa trommelen
og godt indtjæret.
Kontravegtslinen
begynder at vise sig skral paa enkelte steder. Da denne under
sommerstansentidligerehar hængt i kontravegteni skaktan,har
det sure grubevandettat sterkt paa den. I aar skal man forsdke
at kjdre den op om dette er mulig, og smöre den godt og late aen
ligge tört opkveilet.
Under fahringen igruben og benyttelseav
heisen bremses denne ned.
Heiselagerne
eftersees,og lagerne for heisetrommelenskal repareres.
Bolindermotoren
skal renses godt overalt og smöres.
KET
14 AMPINISHINICISVKIt
Dynamoen
skal renses godt og smöres.
nelst
Hustakeneburde ogsaa iar tjæres, men dette bör
utfores senere paa soweren.
kredssyk
Qg
Bergmesteren,Rlksforsikringen,fabriktilsynet
v Skancke
ekassenskal underrettesom stansen. Desuten skre
underneom stansen
til Dem og anmodet Dem om at underretteHauges
e rigtigst avr
siden denne blir 2 maaneder. Jeg har fundet dett
hensyn til bergloven.
var
Et andet spdrsmaal,som jeg kon til at tænke paa,
eller muthe vor malmhaug
om det skulde være nödvendig at friste
er nddvøndig,men
under stansen. Personlig tror jeg ikke dette
strengttaget ingen
berglovenhjemler os, saavidt jeg kan forstaa,
end 1 maaned med
beskyttelseher under stansen som varer længere
mindre der muthes.
Hvad omkostningerne
ender stansenangaar, saa anslaaes disse
for reparationsarbeidernu
til:
Tagsmurningca. kr. 100.00
Motor-recarationer og rens70.ning
50.r
ione
arat
Heiserep
kr. 220.-
jeg
Det er saaledes forholdsvisrimelige beldp, saa
disse nödvendige
haaper at budgettet ikke vil være til hinder for
arbeider.
Bysheim 27/4-1923
Ærbödigst
H. Kvalheim.
••••
•
••••••
:
rj,
".r:
"(
'
•
.
;
c•
,
c
15
0
r;o
e:-.
cr
liuon
fl.
,
1.1.kc1o(les
:7
c.
c.1.; ar
vca
r
1cnn
;•:cr.r.oneo
e
.
c•.11)1•-roor
Cott-, •st
ynt
(-7?-rtbon
4.cmo • oi
fdilolcits
T.7
-11-:
roticr.
1-21C
orrvri.
'
Ciet
ro
1,11 jo-';
• n,
C‘1
7*
; VCC-
75 0 oc 30 °.
ctu-pr.inc,
nocct
aori neare c.olCC0n=alc
.0
ra vonikallft;:on/
/roonot
- o35
:Ik
'tfirs00
0-.2nrktet
pno vertikilnnnlincerno
ornati1co. 3 n; til
rac
divre ncinlinao
/Do.I/
en nj nolnatok
/110.II/
Adoki1t
117 n. or rj
n.
,:;a1dan
or o)Scr&J
nan
I noria for
nn2 til
cn ol01)170
117 n.
trn:
14p1;11ccon10
i otco(..y?
nnn 5. niveau:
not vetth,
1916/
117 n. oc nt /aop.roren
otc.ce en, 127 n.
i nivonu
.era 117 n. oc til nalnlintW
orterno
Uvre
100 n.
7,ow cjonot;:.ar
Unna
on rtok
tgan.S.o1C.r.r=1A
vod cc.
Den or ovk7ccot
opian
91 n. /oc.
rivecu
ror
nolnlinso
aer.no
ocr,r.r-
22cc,nivoau
?ao. drtcnincen
.J
CcT c..8O
-2 co. 80 - 90 n, trof
pic i ev
45«.444.v.
oc aenndyfortactteA:;o.IIL)oo
don fdrete/
vinkolret
con tc:to
3fl n,
ct.
crbbro:110/
oxenene
came
rv 22c2C.en rbtodnundot"
cc
c.: cati1rstenet/
:Lvatrouazincon
-
7flavew :Vivrnda-
oc nt9,51$15S. t
no:tta
;onno
-4
/hvor
on. 20 n. uneor
kur en conc:m ancl !?ile
Jtane.
I ---ti-hot/
LYkt:ctcLo mlu cct
Imnel ri.n
:30
-
n. nnQ-•or2utoota
35 n.
etc:co or
everote
C.erne nrinllnee;
/oE.
liten
ton Irts crn3ko
n.,1vcr
er pz.e. nivocu
onCcr til
nt,r
ct cl1ato
o
n's
30
i Lrool
cvtok
70 oc 92 fl. erno rt3n
t:0, 60
vod etc.celipm
/n) I/ or onforot
Den dvre nr:Initnao
oc etr03:'et
ca.2D
voa crr1o,:1nnot,
7.tc:or
vamdctLnd.,
ovor Mierte
overflato.
fra
ninarefolt-
on/ ;
vert
dol
/rounot
aon 0vre dol en. rifi°
utsortot,1
necot
!
10 ° 11./
1:c; 0
• /cotvin
, I Con rce.re
ukjUnsnme:3ic nellon
.-re 117 1511127
D=I:T
.'
col
i Clon
not Cat,
oven.lt
-
bund-trti
nanrendo
i.crubenc,
3cV - r 10°0
'1
0vre aol co.
i crubono
nord-aja;
entront
roari.
Itxtio*,
117 ry;
nollon
nl.
117 cc 127 n./o11or
28 r4 eridnottil
1:,.mcdo
117 m: opfarotfuldstnnaic;
ITITrATT
zonta1t
t
becco onder;stUrstonmetichnt4 m. ; kvadratioorobori
62 m2.
cv mic til nalmtveronit
ITIT:AU127 m: orfarot 1mncdo:79
nan etannotfeltortonrot syd
.te breddo;orten o3c1 fortsmttesnot cyd.
.
vod kio nash0.8n
aen
Ved ot litottvers1acnot det hmncondonalltesI,d.sbrod
i don
til 4,1 n., idet nan hcr haddekis 2r<Jmdo1es
/horizontalt/
ona 441 m;
liccendodol av orten;tykkoloonnae a1toaaher vmro noro
er oa. 75 n2/kansk»on bacateldorover/
/
mrlIrreal/horizontalther
hsr utvidetsic nocet fra 117 m tii 127 n.
\
nalnaroalnna Dertiatmollemdo to ortorer oa.
fl
70 n2 /kanøko75 nt/
2ca nivean127 m.
-
er uttotnalm i ortuhUideoc brodde,onnt
on okraccynk.
Der cjanstaori fnot fjeldca. & n. vortikelhUidex
70 t 73 m2 h 4 t pr. m3 s ca. 2500 t.
produktionsovne aiborocnoosoe.
Grubenscjennonenit1ice
ledes:
son
1:anutcaarfra don til 30/6 1916 ctodfunaneproduktion,
rertietire nivoauZO n til nivoeu117 1n,
kan rocnesnt rorrnsontore
.e otoftorfolt—
altoaavortikalhUidoca. 87 n /oller1,:mcdrecn
= ca. 120 n.
otapninconca. 87 n. dividoretnod sin 450
1 don fUrstotid kan bodsttacesfra nin tid—
rrodaktionon
liCereberotnincfret/1898 ?/
aa
:)otlilleson or utninortunder 117 n /kun on feltortp
caa on—i—
niveau127 m oc en oynk nellem117 oc 127 n/ ken rocnoset
loro orre i rubon/dor
av nalm 110
onanrartior
op ned cjonstaaonde
otaar dol;kemakolittnoro naln icjen/.
1.nivoauZ3 m.
rsn har ocoaalitt naln paa "I:ovedelepron"
1ectofor.ca, 15 m. oyd for don andro utkilnirc v ro.I.Lot p1an
rarrort.Enanulzoncere
e or onhanaloti T'.osenlundo
her
st.;kscrbeid
not oyd er 1.1coarevetnocet iorrUzarbeiCo.
or littstrtpot/scnnzlmonoav LYiroc-Ltlit,jc1na
t7pon/Ler or en bacatelfråkroal:opio12
3:vcr
.1Ls
1
histqc
hor seesocsaa,1 mlnimala.xigCo
, et r.ort
ninorn1,
?"0721
blonae/,
:Arovlkisteinin
åccn
nacnetklo
cc kobber1:1e
:fly:
,
iens
otr1.rhe
nlnc::remkalCos
ved kobborkinon,
ILlnlinserno
ziSy /aet
bestaar
utninorto
1 ori
av ron naln,
son iico
LeL:2ver
”w‘_ (17.9 U7 n. 1-rjZ:res nu i vccn Cirekte
.
pret‘ nelnlaceretil
t nvskibninc/.
Dotnt2kaato
fra cr.e1
naln/nnaerortsbreailoc
e/
veceue /hverdervodridnerlx.kwine
con r
llttcrwabowil
r164.
EJI:oldos
ellerrluk)..00.
::utrenturfle,c,;e1rioEv
nenli
iz,
ciio voa
malnlinsernec
spiaseer aor littcranberc
1 na1nen.
b
frodnItticn:
i 1914
£75t
19/5•es
anb
a/ klurtvilm
uton
' Z750t
bl
t
1/1-30/6 1:,30
t
I 1914fl.k
mnn litetnnlm,i detvmeontlice
pa..
crunaav
de daerlice
nalntIlcancionlveanoa,90 n.
1915avatrosseae
nnnpnnnivoau 50 - 50 i.et part1nat
nora,u)mnan tialletre
tat fflv :J)nz7. Cnr11c,:ncuc
con Lnit Uov 2:mat noa/ Conutonct 1rt1 net syC lneloLon
nivenu50 - 60 n,
ircton
117 til
9; n, - e:ct
nalncrc
notton:ra/,
avtAronceaeo
(len rnzle
Im1vitrten
naln:»4c::
cv det Uverte
irn117tll 103n. /1aet r cik
- I 1915 har nan tnt
pen part/et
C,on nye
takstrosser
der ro2torone:
nria
o ftv&otte
parti/ovtil 100n/ ac op.Curinc3erbeiCeraonwo oteco1? n.
11
grabonfi
bunacjonotear
nollonotwjce 117oc 1237. ca
2500t. naln.
r,...rabew
non
rivr_.:1,:n::_nz-.rocl
75 rp
-1-3C: t
/ellor1:tnu en begate1Corevor/
20:1
VOa t
rel,
n. ves:tikal
Pe.3/•ot
Iflr
3icCre.
nivezn117til
ris
Grtben1!ecor or'aenLllorvnr.ontligsto
Calrot under
endo
aonrore.ro
og ;cvol11/1
ijoraen/Y.valK3unaot
nolinnU1v01iwieryr!ern not
/i 27 nto Cip;2/
ev nelnilc,III
taket
ona ribt
blirtrikev Tert3o1(1ottaig
U1v0.Yot ortct Lflit:)ceaw.72ot
ac on on Colerxiner nan (wWticelic
'n.(1.1t
:renunaar
ikfreCril&
Crubonor litet vbrze.s:/k
InoCvttrio1.tVic
7.1evot
botivo IWM cft;
i=o
bert veLd/
:Zoroccar
nu
:.:U13or.ao
vic:
0 -10
20
00
40
50
CO
70
00
90
103
110
120
127
01,164474tal r
Pri/Pienn
-
voGnon
rat
non Cer ir:Itartorce
O hetetrefter.
l'orCrirc
cizrar.lr.ngde
-
1:3 :Iontoin-rIfter,
fleze nu
kruz:t pnv.
6
fra
t,11 ,36 n hiev
127 ns
61 ns cln 433 st ca. 90 n/:)r.hauna/
3:(7703
Y 1teCo
ca.
derr,an kreket
$5 n
ort
/hvor
av
ce stv, vertikelhois
lnneCe 66 n,
l'orCringon
arboldetld/
or tr.nrvinCt,
:r.rircimn
0,3 a7cenaukes7et;on:-..yorner nero eg nero
nan otage
12'7 n.
/1 erc_olorg/
fren
fry. ne).2nen /iT0.1U/
tv=lrtg
hnr nrct\ .2rn
til
lcr4; tid. ftnpt
20 n. 2.ene
01;330 vil
nalnen,
vnu fue
tvor-
dir) n.
s2A-c
nut forCron:t
til
1Ct n.-
ort
711 :::Yro til
ot reget
forclac./
cs
crZn.
vig.1g
vil
ter:
avtLc
r,tt iblao
ve rtilents7Enal
til
Z3:2
art
7:-.evoCcic.:):zon"
nc2noz.
czfian US
ce
(ottc
bel4enIte
rrhoSIO.
b11 42.7.orticert.
a
••• ••••
wow
Lii pag
L11
2coritonCo v11
ox C:.()oteuEnt",:onC.o'..'cr",)oree‘or.,To:?!.1)01Cornrh; :-I13ffalzig
crunis
3olvo
cxetroccr11Cen
Jeg finiter
d.a jo
i10
t ttln/levert
v rclnot
dernot
ijlIr
rrs7x1r;:
1n::lrrive
rnif/
cr7lr.r.00tT7,:r2rnrec.1et
Pgot
:ler lnorx
fttto
yncrtim4ion
1cv.
7T.12;
r.v
nor. Co•Vc t2.
voC kor.tOrot/
utorl2tOrne
vil
ncti2l3.1c
-2cr
r."et :;:orberkCo
gruC "lovot
onv,
C:,...L.Ctszttcitterne•
det cverflUis
her grubene
Jeg encintar
ut-yhtgot
MtsO
er Ce<Jolr
undernMml..,erw.rbeiCe.,".:
:cg Incr. pcx. Cet re:it
non
-r‘r.
ttecr
cg rica he.r
r.rbe1Co 110:er
.ylne-,;
:r:or
•-1:.7.3.no13
1r.cato:.Co.
bundetGgen
4 t.
Qr. n
Z(Y t rCin
en. C t 115.cg 6 t Cu pr.
vcC '17--;t5
rt:
/lr'"/
i.
r.
verti>"-:.1
n. verti;m1
avsz,tizz,
å
"irr natto
vortikr..1
twoL.nkning
t. ucsMti
nrtoli:cvnagrute
en,133C:
t
+
en 1$ t
ii71w4t,rvjo
" 213C t
" E0 "
rmtajvca 1L7/
3CC)t
6 "
nottoi
+ oL.17.,5
t Cu
+ " 14
tr
te
nu jvca 7L7 nIG C.:771
ot cnnn!co
victig
pr. tIollor
4J111g,
og ;ielvon nv.1non.lovoret
veC :vje 2,:ostew
25 7.t./
oniloc
nn moa rriortication
oc tilrowno
ariltnT,ricor
cr;.
kg. 111+ rj.Cu vistean blir ton canloaeartbo-oc h:ittenteift
rr.
cc
1tvvero
:or frM ena
rnC or
5071rntioneltnt ordnoen SkiMMUC
Jog annerealtCLEWTOr
ierdriTIC
voc Pnto
p•t.PmZ;,
30.juni1916
Jolint
li.L. VSet.
.
,
L7
l'".
•
1
Gruve.
:25y
b
bellggende
netkisforckot
1 Torvastad
Kval3ysundet
av
ende
83;:dre
ved
nordsple
U1v3ens
Ma
in
er
PcWiy gruve
3
på
herred.
rcttl,,,heter.
Ber
og
U1v3y
-
"Bådeund"
såkeldte
2 m.
avstann
utmålef
231
m mot
nemlig
utmål
A/S
kontrakt
dog
env1snlnger
på vegne
av
på grunn
1.5.1948
fr1
og 9.9.1932
15.6.1931
A/S mutipt
og nymutet
menglende
selskapets
9.2.1-
frl
1 henhold
etaten
og tllfelt
frlet
1 det
23.4.1930,
:
0 m 3st
m nord
lo
443 på
grunn
115
på koordinat
dyp.
falt
Anflaningerne
1 det
under
8o m nord
på koordlnat
11gger
nr.1
Tunnpunkt
dyp.
1 140 m.'s
1 793 gruve
11 ger
nr.2
Tunnpunkt
1 Pm5 gruve 1 14o m.'s
1.areen
Val.nt1n
men falt
anflanlnger
to
fblgende
eller
frlat.
av manglende
Reff1neringsverket
to
diese
ev
17.11.1931
den
,;rubekomppn1
Ftedens
1901
lele-
ved
gruva
mutet
slat
ble
Anvlen1n,:ene
friet.
manglende
0 for
t11
gruva
dr1ftstans
av
grunn
på
mutlnger
mcd nyo
to
gitt
opprettholdt
1910
i
med 1nnbyrdee
drev
av
1405
231 m mot
og
drlften
selskep
företnevnte
med
-
som
Grubekomrian1
som overtok
N1kkelverk
Evje
2 funnpunhter
nr.1
funnpunkt
N for
27.5.1396
11.7.1396ble
den
rretning
Flt3en
A/S
nr.2.
funnpunkt
og
7ed
og mutet
I. Ft£3 gruve
u/dagen
bellende
2 ,
1 og
nr.
gruve
oppgitt
ble
Det
Foss.
Cerl
sklpsreder
av
1 degan.
synllgt
ikke
27.5.1395
ew,eldt
ble
Y rekomsten
- mellom
dypt
likeså
oc
derfor
er
utgå,nde
Malmens
FsAy.
av det
ut3pning
under
bredt
neter
psr
et
5
1 1:
funnet
ble
Itor.komsten
t11
m 3st
av
beetemmelser
av 15.2.1929.
konsesjon
041010g1.
soa
ev gebbro
felt
1 st stort
llgger
forekomsten
ende av Karmbya over Koperv1k
seg fra den eyd3stlige
strøkker
son optredør
t11 reeby. Malulen på Pmby er øn magnetkie
og Vlgenes
akirrige
kleritiaeret
soner
inne
i
preeset
hornblendeskifer
gebbro.
1 gabbro.
Bergerten
Forekometen
i
gruva
ør
er øn uregelmes
3 hovedllneer
• Innt11 ' ' flm.'s dyp er funnet
Ilneeforekomat
seg
splaer
Unserne
små peralell1neer.
flere
desuten
men optrer
, hbrer pludeollg
stndlg mindre nektignet
til
av oppover og'nedover
N-5. FAll
Strök:
seg ut ofte 1 små forgreninger.
kller
opp eller
ør meget utpreget
mot Oet mallom 750 og 80 0. Dragning 1 felt
sig
-
2.
1 den evre del ev gruve ca. 50° fra vert1kellinjen- 1 den nedre
del noe mlndre.
MalmlInsernesmekt1g1et er forskjelllg. pet er oppg1tt
for linse nr. I - 6 m. , for llnse nr. II - 4 m. og for 11nee
nr. III - 7.5 m.
Malmen.
n anelyse fre 1916 g1r fölgende telli
Ni 1.83 %, Cu 2.55 %, Fe 47.40 % , S 28.97 %, S102 7.20 %
Mg0 1.12 % A1203 2,2o %.
I ,lerJkomenittfor en rekke produkejonsår ør nikkel
enslått t11 2.1 %, kobber til 2.5 %.
I 1916 ble gruva beregnet å ha et malmereal ev 75m2
og på etg. 127 m å gi ea, 300 tonn pr. m. vertlkal avsynking.
Malmlinserne består ev ren melm som ikkø behöver økeldning. Mslm fra smale orter og fra veggene må skeides. Produksjonen vlste 1 1915
275o tn:-..a
e. Uten ake1ding
1414 "
b. Skeidet
jesuten er påvist lmp-egnesjon av magnetk1s og svovelk1s.
Produksjon.
laadensGrubekompen1 avby,:getgruva 1 den förste dr1fteperlode 1395-19o1 t11 et dyp av 72 m. Produksjonen utgjorde ce.
6000 tonn magnetk1s. Nikkel 1 malmen ble dog f9rst påvlst 1899.
1 den 2. driftsperiode- 1910-1924 - evbyg et A/S Evje
I,W:kelverkgruva ytterll ere ou var men i 1920 kwmet ned tll
14o m.'s dyp. Produksjonen 1910-192o er satt t11 26 000 tonn.
Gjennomsnittsgehalten 2.1 Ni og 2.5 `.Cu. I 1921-1922 ver
produksjonen tlleNmmen ca. 5600 tonn eksport=a1m som ble opplagt
ve,«gruva. I 1922 gjen5tod et mindre malmpert1 på bstre geng mellom
etecene 14o-157. 5ön re hovedslepsynk er neddrevet i gabbro til
nivå 167.5 m. Vestre synk er nedrevet til n1vå 172. I vestre synk
gikk malmen helt bort på novå ca. 168. 1 1'23 ble kun drevet under• :25ndrehovedsie snynk ridrevet 1 gLbb-, til nlv.184.
s?5kelecsdrift
Kompekt malm ble 1kke funnet - derlmot impre,-nalon 8V magnetkls og
ebve1k1e. I 1924 fortnat'es undersokpinernenen uten resultet 1
n35 er rapportere
e
4 mndr. , hvorpå fruve ble nedlagt. For •'.ren1925-1
ve'11k,hold og vekthold. 1 1935 ble mc:kirer1 etc. fje net
pnInr n luHket med etong.
Fb3 gruves ssclnde FroduHsjon kcn ens)e- til cu. .?5000 te
7(.0m.
enn st:hrstedyp er
_r
1f iRc vr c •eF,on he: tnt,
•
r•
:t-Lln vuj
tr
en
fra
llg
melm
-
•
LÅ
som bla
sk;,11et
veggne.
n yruv
produksjon
melmifigeng,
forholes
nt
ikke
vil
sjoeen
bll
ser3tg
bentod
ev
tonn
utJ.kutt
fre
var
nmele
orter
beskeden
mod dår-
"ettercue1d1ng"
nv evfaldet
en overvelende
del
sv
produk-
eksportmelm.
eksportmelm
beretning
lå
legret
her
11:ke
rede
ginAm må selvsagt
den övrlge
bergheld
noen
en
lt5nnsom.
Av berem,ntehene,
enn
, tle
rapport
for
på
om et
1923 frcmgår
planen
denne
I
malm
1 t.felle
se
hva
degen.
angår
er
et
Jet
ce.
5663
forcligger
skipet.
et
s fhe
lag-
annet
synspunkt
115cnsomhetegraden.
hesume.
gruven
Fd
cren.
er
ril sammenligning
Flåt
og
produksjon
gruve,.2,vje
v/127
Halm•ns
den
hl1r
fordrede
sasjon
tonn,
v11
mailmtllgeng
enn
rejende
derimot
meget
ken
drift
ev
1 le
betegnet
som
så
telse
"å
omfnttinde
gruve
rverm..nt
: 1800
tOnn
hd1
grunn
å fortette
at
en
på
del
en
amorti-
hertig
ev
s.
på
-t
gå
den
dcgen".
ut
enkelt
goile
jev:,ere
får
hå
finne
nye
funn
cv
såden
dri
Jn.cr.
Det
er
:,eehkelsesve
d1g
,t
envenUt
den
ti.111.-erc
bct1r.-es
en
'thmåte.
som ble
R .snrne
over
st:rre
hed
g,Er::n'
t
frtset-
dyp.
uner
tll
ny
Uhje sdkelsesdrit't
bdr
set
o.
at
en
mot
dypet
ubuor
ga
dr1rtnperin.der.
et
det
avsynkning
e av:trossingen
må vere
tå
for
, v11
på
rapporteret
störrelses-
venentlig
k_h.ce bergn
vtl
leve
e en
dlrekte
tidltpere
r:Jr-
1,e1
billig.
L begysne
w11. 1m1d]ertid
m.
forboldsvin
arue11,.r.
uklpes
Undersdkelses1r1ft
melni1nser.
pr.
hovedgruve
tli
nv anle:gsomkostnt.ehne
ny
at
tr11
'lii
forb•
merm
gulær
vmre
anfOres
11ten
m : 300 tonn.
kostea:e
rv de omfettenoe
av malmen
kan
: 2200
Fbeå gruve
hv forboldAv1s
drevet
etnge
14o
m.
rtke
einmantn,r1..ger
drift.
cv et
diementgL.ri
1 ke er
11.
ruv
In'else
blir
13.- 1 i
lenett
•
.
,‘
---
"3-1
Li
,
•Jy
'4(
Gruve.
bellggende på
.0y er ,n me netkisfunkot
P..84gruve
Ulvjens nordsp1s ved sb;:dreende av Kvaliysundet1 Torvneted
herred,
Jer rittlheter.
For komsten ble funnet 1 1: 5 under utypning av det
11keså dypt - mellom
såkfildte "Wldeund" - et per meter bredt
Ulvy og Ne6y. Ma1mens utgånde er derfor 1kke synllgt 1 degen.
F rekonsten ble swieldt 27.5.1895 og mutet 27.5.1896
av sklpsreder Cerl foss. Det ble oppg1tt 2 funnpuntar - PSC
gruve nr. 1 og 2 , be11,yende u/degen 1 Psb gruve med 1nnbyrdee
avstenn 2 m. 7ed utmålef rretning den 11.7.1896 ble gitt to
utmål nemllg 231 m mot N for funnpunkt nr.1 og 231 m mot å for
Grubekow,en1som drev gruve t11 19o1
funnpunkt nr.2. A/5 Fwbienns
og A/S Evje Nikkelverk som overtok drlften ev gruve ved lelekontrakt med företnernte selskep 1 1910 opprettholdtdisse to
env1snlnger dog mcd nye mutinger på grunn ev drlftstena eller
manglende friet. Anvlanlnene ble slet mutet av Val.ntln seareen
den 17.11.1931 men falt 1 det
på vegne av Psoens •;rubekomppn1
fr1 1.5.1948 på grunn av manglende frlet.
BeffineringsverketA/b mutet og nymutet under 28.4.1930,
15.6.1931 og 9.9.1932 fölgende to anvianinger :
Yunnpunkt nr.1 11gger på koord1nat 8o a nord 0 a öst
1 POC gruve 1 140 m.'s dyp.
Yunnpunkt nr.2 li ger på koordinat 115 m nord lo m öst
1 Psi gruve 1 14o m.'s dYP.
Anflenlngernefalt 1 det frl 9.2.1148 på grunn ev
manglende frlet og tilfelt etaten 1 henhold t1I beetemmeleer
1 selekspeto koneesjon av 15.2.1929.
Osolog1.
Yorekomstenllgger 1 et etort felt av gabbro eom
etrekkør seg fre den sydostllge ende av Karsoya over Kopervlk
og V1genes til PsOy. Ual:aenpå PeCy ør øn magnetkie sam optreder
eklfr1ge soner 1nne 1 preeset gabbro. Bergarten 1 gruva •r
klerlt1serethorublendesklfer1 gebbro. Yorekometen ør en uregelmes
alg 11neeforekomet• Inntil 'n a.'s dyp er funnet 3 hovedlineer
men optrør desuten flere amå paralell1neer. L1naerne spie-er seg
sv oppover og'nedover t11 stedig ralndremektighet • he5rerpludeellg
opp eller k1ler seg ut ofte 1 små forgreninger.Strök: N-S. Fmll
mot Oet mellom 750 og 80°. Dregning 1 felt ør meget utpreget -
dnt
2.
1 den
del
övre
noe
del
ev
gruva
ca.
50 0 fra
vert1kallinjen
-
forskjell1g.
Det
1 den
nedre
mindre.
Malmlinsernes
for
11nne
nr.
III
I - 6
7.5 m.
nr.
-
mektighet
m.
, for
er
11nse
er
II - 4 m. og for
nr.
oppgitt
11nee
Malmen.
Zn enelyse
Ni
1.83
fra
%, Cu 2.55
%, Fe 47.40
2.2o %.
I ,-jeTtorien1tt
for
enslått
til
2.1
%, kobber
I 1916
og på etg.
fölgende
%
tell!
S 28.97
127
gruve
m å gi
ce.
Malm fra
viste
øn rekke
til
ble
Malmlinserne
nen
glr
%, S102
7.2o
%
ør
nlkkel
% A1203
Mg0 1.12
ning.
1916
2.5
består
male
%.
beregnet
300
orter
produksjonsår
å ha et
malmereal
m. vertlkal
ev ren melm som ikke
tonn
pr.
og fra
veggene
ev 75 m2
avsynking.
behöver
må skeldes.
økeld-
Produksjo-
1 1915
Uten
275o trLa
skelding
Skeldet
i)esuten
er
1414
påvist
1mp-egnasjon
"
av magnetkle
og avovelk1s.
Produksjon.
Fæ8ens
periode
Grubekompen1
1895-19o1
6000 tonn
til
magnetkis.
I den
NIJ:kelverk
gruva
14o m.'s
dyp.
et
gruva
1 malmen
driftsper1ode
ytter11
ere
Produksjonen
og
ble
1910-1924
vor
men i
1910-192o
er
2.1
t N1 og 2.5
produksjonen
ca.
5600 tonn
ve
gruva.
ete;:ene
I 1922 gjenstod
14o-157.
nivå
167.5
gikk
malmen
m.
helt
L3Önre
Vestra
bort
den
på novå
sett
evbyg
et
melmperti
på bstre
nedrevet
neddrevet
til
ni.vå
1 1)23
A/S
Evje
26 000 tonn.
som ble
er
1899.
ned t11
ko::.met
til
ce.
påvist
eksportnalm
et mindre
er
192o
drlfte-
utgjorde
fMrst
-
förste
;t Cu. I 1921-1922
hovedslepsynk
synk
dog
-
Gjennomsnittsgehalten
t1lenmmen
i
dyp av 72 m. Produksjonen
Nlkkel
2,
evbyget
ver
opplegt
geng mellofl
i gabbro
172.
I
vestre
til
synk
ble kun drevet undersökelsesdrift
•
hovedsie
sgynk nadrevet
1 c4hlob- ) til niv.184.
Kompekt malm ble 1kke funnet
- derimot 1mpre2na:lon
av megnetkis
og
abve1k1s.
I 1924 fort:at'es
undersbkelserne
men uten resultat
4 mndr.
hvorpå gruva ble nedlagt.
For ?,.rene 1925 - 1T35 er rapporteret
ve"11kkhold
og vukthold.
i 1935 ble ma:k1rer1
etc. fje net og nrcaktn luHket nied etong.
F153 gruves sarLinde
Froduhsjun
khn
ttl
ou. 3F 000 ton
mhlm.
enr, strst:
dyp er r:u11;: henimot
m.
1f 1F7(
ns
tnf,,
_r
tonn
vej
ruVLI.
ca.
168.
.
me
eed.ee berghelicr.
,en en1m som ble skeeiet , ble ut:kutt fre
nmele orter
oe fre veggnne. n •rue e produksjon var besk
eden ce med dårllg ne1mt1lenng, foree'es nt en "ettere:e1d1
ng" nv avfaldet
ikke vil bli serile nnnsom.
en overvelende del av produkejoeen bentod ev eksportmelm.
Av bercesteeenc beretning for 1923 fr'eagår
et ce. 5663
tonn eesportmelm lå lagret på planen 1 dage
n. eet foreligger
her ikke noen repport om et denne melm er
skipet. neene legrede nnim må selvsagt 1 t.lfelle se s fra
et ennet synspunkt
enn den avrige hergheld hva engår löensomh
etsereden.
eesume.
F'e gruves produksjon er ev forheldAvls lite
n sterrelseseren.
ril sammenllgning ken anferes at pr. m. evsy
nkning ga
Flåt gruve, evje : 2200 tonn,
t;11 hovedgruve : 1Boo tonn
og Fweigruvr v/127 m : 300 tonn.
'ellmenskosten:e v11 nited t11 forholdsvis
hd1 på grunn
v de omf8ttenue fore redeede ereelecr.
el e ev..trosa/neen
ev malmen ellr derimot meet billig. e en
veecntlie del ev
den fordrede me1m ken 3klpes direkte , v11
en feertigamortises,i;on
nv an1eegsonkostn1n'eene ke-e4ebele,en s.
gulær ny drift ev gruve nå vyre beye:et FiLjeve
tre
melntilgeng enn I 3e tidlirere dr1"tsperied
er.
-
Undersdkelseslrift vil nere-zt å wnå
flnne nye
melmlinser. Å begynne
eå -t enkelt funn cv en såden
v11 1m1djertid vere å forteette den geele
dri.trnte som ble
beteEnet som "å leve for degen".
scr:se
hel t
vere nå omfett'nee nt en får everH1kt over
gee: n frtsettelse pA et st rre dyp.
Det er L:eeerknIsesvedig ,t einmeres:r1eeer
i kc er
repporteret envenet un:er den t1_.11-creer
lft.
In'else
tll ny unie 81ieeleesdrit bir betle es ev
Et erev: tlir lensnt o ht det el1r drevet en e-eke diementb
..r1 .e: i i ett
mot dypet unuor etege 14o m.
bo.k3
(13V7Igtdk,
V
,
apcort
ov.3+.
eö crIbe blov eoferet 19. og
n .
I ZILPPer
t
oktober.
pca nivond 172 n. og rImpsynkenor neddype2to etuse 11,:r:or
lodokakten fö-mor.
d-ovei;til ea. lAttm.lo dyp, fra 149, hvortil
anlineer 1 en forholdevlesnal syckhotszonnhost
opt.nor
n-tndreorvrmdlot sebbro, epplit og mn1r.
: r2r,Ie
e1den av hinanden ,
:,J1n1lneern er pnrn1lo110og linger deln vod
1 lmmgderetningen1 fo-hold t11 hinand3n. sne
fore;:j5vet
x
:rmddole
kan ha.ot li,kclaInfdroncnn reflon n enadarro ofterfnende linser
de
gjorneroct.
hvilkot da bootaar nv storkt orvandlet gabbro.
av ar,,nlitunge.
:n fnrcte rsln ( Etnta:.e116
niTonu 30 m. til 80 n. fulrte 7.3;den
on holt ut
nr.rnennln non itr1 dagon!. voa n1venn 82 kIlto nnlr
af rnm ny nnln cor
og ran var uten nnlr tll nivonu 9(`. :Termatr
derno rnln eluttedo
blev fulgt til nivonu 117. Ved nivoau 117, hvoo ±Xxx ira
etrm.'gkr1g
pentraf rnn on purallolnalnCon vlzbteolg nt
ro rnlr ".
len m.toniveau og nodover. Donno rnln bonmvmor - vont
, hvie
pantraf mnm en pnrellol nnln ( " örtro nalm ")
e
1,:kmgornede
diero ralnor for5verete pert1 gaar op tll 137 n. nivonu. Bege
det no11er11:cnde
oner sig nollom nivoauerne 142 og 157,1dot
1 2 nalnor nonom re graafoldpar'dforevinder, for attor at delo sig
te+ ovor nivoun 157 .
utntrmkning, idot
I n1vouu l4 haddo vontre nnlnlince cin rtbrsto
orederellom 0 og
foltImngdenvar over 5.)m. og r-tigheten vari
157 avtgr vontro
4 m. (gjonnonsnitliger..2,3 m. ) ?ra 14y mnlre lmngdo forblir
maln etorkt 1 •tmgde,rodeno'dennindre 6stro
ner sig flr den
onLrent aforandret. Lor hvor dicso nalner foro
camlodo m.igtighotop i 7,5 n.
rnlrere aren1 (horizontaltvorFra nivonu 157 og nedover nvtar bon;..e
or av en gulrot,rod
onit), nan den nodorete del av diene antar forn
opidcon nodnt.
1cre, b.,t1rNk:
Fornon av det holo kan coes nna don nkenntleke2k
. I nivenn 172 her mn
Undor nivonn 168 or dcr 1kke penvirt klnrnalm
I.
0 be.
1-1mgru
!.:apnert_over
eg tveroleg. :Janbar
s ktofter rnlnen vod endel ertar
forg'marestS
imprognation,men
cvovl og nc.cnietkin
gf:rot
'tr
pIi
r
iic
r.t
ponnunga
flo-o ste;or nraatafjeld"
klwrnalm. 1.ecntenbnr rnr pnn
khobcson er nOlo knyttet til don ova
v. u. emswndlet gubero,
oteDer er deouten pna foreRjelligo
C;;;;TC:titrr•
;L':1•‘,
ercbko
r nietTnkelige ctedor for ut und
boret InJ prbveI-kullejui
•
rnrrortorne, non utenfor dlolo.
gru1.6
y
tii rn1:n.
d-
kjen
av tidfl,:;cre-t,4htms;a3Litz
.e eLmInsor:
:1t1ent.;bor
mulnen pna nlvaau
t
man en linje gjennon ot punkt mid
til
4enno Lil niveua 172, korrnernnn
1i':a 157 o
+ 22,,60.
:unktot:c.ord*
reprw:-..enterer
),
;
ile.?
pref
gdo
lo.m
i
(
o
71
linJ
r;'
n
o
b. ?cr:ngeos 150 n. til
119
ne
z.r
enu
niv
lem
rel
de1
le
tro
son
ri-)1r11-nnienn
e skjw-er nivenu 172 pna koorniveau 17C, f*:arran, at.d‹-re lij
29 eg 32 n. bst.
dinut 14*1n. nord og mellom
0.
.i
e ms forlsengelce:
nal
II.'.'str
e
jon, son fo-blnder midtpunktern
lPt
il
dev
ren
ker
god
mn
mal
ro
a. fer Uat
nlven-1172 t punkt:
142 pg 157 ( oe 1 n. ) tro
for nivearsuerne
Z1,- r.
bat rord - 4 121,5:.
tll et.hev,;-:;e
pini:torno
vfl
ler
nme
drr
fal
uv
vcriutien
ev foltdragningtvinkolon
en varli_tion
neden3
er,
tov
vee
eller
bst
punkterne nord clier eydever.
vil bevi,,se
a.
172 con I a., i b. og II
ean
niv
pna
t
vic
rer
kto
v,n
.e
ft;ray
02-TI a. i eller middelbnrt
L.
T
^c
ter
-I.
p,n
c
aeo
ben 711
n ut
c-tur rct nord n.nafe,tc:-*ttefor
vod de tYrevnecrtor, :ree“;n::
nne punktet I h.
eo nord til
nor.d.fertue:ttret
Je3 forozlna- derfor, at orton rot
1LL'ttll
;r)::
z
Ive
drder
,
rfr
Ivo
d,
ner
14?
koordinat
49
m. bst, 142 n. nord.
gt
of:
punktorno 29
tok
ten torne11:5
ffe
t-o
pan
v
ble
n.
172
er
nov
De der i obvpsynko
at drivo orten (norket
pankr:tvot
tre
det
11
7
n,
lnprscrintio
aw.'"
c2rurt,
over_"lecube.
vod nerkeoun:ct
punkt
1-'1
1.te -crit
undor
7fler3.
ly-n-ore
rjl
o
).»
opindor
in.
dot nultj,
I.
ekr.
:o:to
n vesu
til
1e7 n.
dolvis
maa fot
er
til
on.
sted
5C2 k-.
loIsolinerne
naa
til
kjorno.
185 m.
oljokokt
1?ke
cr
frit
I'ereerkko
for
o:rre.
over,:.1t,
?rogrunforslx.g
fer
uto1jtorne
til
ved:
peatr-c.r?er,
dat
1924.,
nln3;
teug
nu-
oftor
1924.
1 dagon
Lastokalons
oaavol
ogona
ftjr
rondo
bukkor
som ronde
fornyon.
anta:ToligvIc
varcel
bo15po
sklbnlng
:no
ny. ir vi
ro ;:un
Ile1sotnuset
dlan.
hvort
ned
tnug.
uGalv.
1 Gruben
drift
fin
or
jo
riest
i februar
av 22 mn. dlam.
17
eig
findor
nod
traad
ny nuln
or dot
or nlvonu
or Je;
I skakton
tv11
vanskoligt
172 aboolut
" svart
on at
ikke
orden.
ke 21r(L,- ncr,.
en ny naln
•flt
g"lhon
at
on ny malmlineo
11
-"1
on dot
naturlIGvla
,( 371 forn9dne
ei
brukt
on okoomplariek
fy:-
flt
tidligere
da vandot
red
og harpo-
fabrdkorno,
uen I dagon
tanle
• 222 trnado
222 traade
Man har
hos
Skal
vod1ngges.
s1011111:1:ot
nit
vil
Der bOr underebkee
fcrtsat
10
nlvenu
red
fiCknin
mulm.
, Idet
ukers
YT)-(3
oaavol
ft
fcreires
utektftes.
for
llno.
at
Dor herskode
v1dere
i - ndun nna
etvegtotauGot
IaAgdo
galv.
f+erntid
av 25 tono
hanpekjerno.
undor
reparatIonon.
i onar
on bolactn!n;
optrtdo
puebegyndos
fornyee
g4:7
av dc foreraeondo
dienuntbering.
av trie.tot
•1.e+
og 1GS m.
og transportbanorne
skel
.7ernforingen
utekiftnins
av honoyn
eller
kurne
dol
kan
• hvor
slIdt
dyr
cn otor
+nntne.
1.1
.0torinle+
vil
14?
trmks".
Ofr.
o1r2p.tynkon.fortscettes
ved crter
hvi3
nrst
nlvecu
14:") vr.r onziel
fornes,
bukor
.1.)n forrro.
avi;latnin5en
linso
at
r...:.orke1rez:n-rbeldm
lt!nehen
ultt-:
n nj
ra,:rmvet,
f,:rts.(ttos
b3~4
at
at
.ot e• derfor
;-.-aft
er
indo-
niveauorno
P- orsslet nu -1;,t
er
mot ot
Lot 1CYi non113
tt.en ''t iii3n I!
til
rircprrkon
t5d par os,
at gJare,
t!1 InTen1).,
r rosonlund'n
nen
før
jeg
utona
doler
rin
rapport
vil
tror,
sonnoren
opratav 2/5
_ cver
• De nyo 3kjamp
ia
PEr2t5
s+uhp.
Pi+o+
do 1.1,:zer
aa1. 4.delhatt
I det
11„;,;e+,
1•.;:en
.ttylr..a3J
al nwnetkic
lctn on ftItty 1++n?;nat1on
er
cv okSr-;;ene
f7a
hfl.,:ende
7 1cr. evakhotelinje,
fo+ at
aevil
dun nuvrondo
kumne pautra,ffo
-+ubo.
ttral:ot metion
den
Kvaltion_o7;
dele
bTi
ttdclt
cn iin
Icr
ct
aa ca
eile+
nrjdverdis.
i'vje
tter
29.
eebor
man,
vod at
endog
av ckjc+pono
ovontaello
nalin
:111.ven.Dot vildo
.
,
hvo-
ny malm,.son
12
:n unde+o5ke1oo
dieriantberinazida
.1.7%cacE.
at
or; nvov1k1n.
ekjeer'Ars..4ndon
66-43
pefaringsprotokoll1917-1928. V. B.
n
Fæb
'
'
Grube.
14.7.1924.
Melmen her er nikkelhold1g manetk1s
og den siste arbeidsper1ode varte fra aug. 1923 til april
1924. ber er 1 dette
tidsrum kun forsksdr1ft.
Forekomsten ligger på Ulvbens nordsi
de 11kå ved Kvalbsundet,
der skiller Ulvb fra Kvald. Den sistne
vnte er den nordligste
ö i Fegbgruppen.
Forekomsten er en urerelmess1g linse
- eller nyreforekomst av
en ni- og cu-holdig magnetkis med et
nikkelinnhold av 1.8-3 %
og cu-lnnhold av 1.5-4.5 % . Der er
funnet lalt 3 linser der
har et strbk N S.
En loddrett sjekt fbrer ned til 14o
meters dyp hvorfra en 50 m.
lang ort går mot nord til en 190 met
ers slepsynk med 450 fald
mot nord og 2o ° fald mot bst.
Den 1ndre malmlinse går fra 137 til
16o meters dyp . Den har
inntil 5 m. utstrekning 1 felt og en
mektig:hetav optil 7 1/2 m.
:renstedlige bergart er klorit or hor
nblendeskifermed gabbro men
av liten utstrekning.
Goit skeldehus med 2 råoljemotorerpå
4o og 6o ific
. En dynamo
på 65 HK gir elektrlsk kraft til pum
peæ.
fra en stbrre råoljemotor drives en
heis med dobbelttrommelmed
remdrift fra mellomaksel.
En elektrisk motor , 15 HK, driver en
almindel1g trommelheis fra
14o t11 190 m.
Der ligger utbrutt ca. 5000 tonn sty
kkmalm rundt sjakten.
H.K. Borchgrevink (s)
cre
IrLS\
22_
257
b0"
'f3
Utskri't ov befarinas,rotokollen for VestfiLU
.Ske-ki-jet-t-L'12:11.
F.J5Gruber.
ID
11.11kes ndes med bileg bLrlufleiste..en
I uet jöndenfjeldske distrikt
herr Puntervold, Kr.sand, idet jeg tillater
mig utfbrligt å rede-:
gj Pre for sakens forhistorie.
Iflg. mutingsprotokollen ble Fzebgrube nr.
1 og nr. 2 anmeldt
27.5.1895 , mutet 27.5.1B96 og htr senere
ev FæÖ Grubekompani
været holdt i hevd til sept. 19o7.
I dette tidsrum nedlagde selskape
t betydelige kepitaler i grunnerhvervelser, planering, innlaStningsinnr
ettningerfor större
dampskibe, huse, maskiner, verktöi foruten
undersbkelse
og
drift av grube nr. 1.
Det ble anlegt en hovedsynk av stort tversnit
t over 50 m, dyp,
drevet ort inn på malmen i 35 m. og 50 m.
etegelogfre disse opparbeidetifeltorter
mod sydv. og nordv. dels for undersbkelse
oe
dels for opfaring av den fundne ertslinse.
Videre ble der neddrevet
stroRsnircssynkmellem 35 m. og 50 m. og 1 nord
re ende av leveste
ort drevet synk ned til 62 m. hvorfra felt
ort atter ble fortsatt
nordo er . Den endte i et tverslag mot öst
, hvorfre atter synk
neddrevet til 72 m. dyp.
_amtidig med disse arbeider utförtes, uLto
k Fæb Grubekompanl henimot G000 tons magnetkis uten synbLrt gråb
erg og med et innhold
av 30 % svovl , 2 7;nikkel og cobolt, 2 1/2
5,kob_.erog 56
jern.
Av dette kventum ble ca. 5000 tons skibet
til U.S.A. for regning av
0:ford Copper Co. New-Y^:-koa betalt med kr.
12,00 pr. ton fob. 2-Ned.
I cruva ajenstod i 19o7 rerdir til s;rossni
..:en maLmstokk på ca.
lo 000 tons av kvalitet som ovenfor angitt.
Haugesund den 25. sept. 1914
(s) V..Valentinsen
/I-
2-7)
'''../ -5-'S =,(it-le.2.-.4'.:.,„
1"---' -G " ' --. :"' -
:•hr.:e,-',-,
"l'i
1 n
V7,5
,:
-,
-
`•7‘-•---YL
z)
z•z,,
-.c..---4,,c_
(
f
• t
,r.3 G-.-----
k
47'"""1-"•-' -1-4 G-G-,
---
•
L-L7
I 1- f
z.---7.,
il "•:_-,-<-/...s,/,/,
..„.
„G---) z--,
%,G:.-z.'-,
/
.....-,.-
,----77
16,7
_,,0....- -4,-,
L----
,
G---/
G-i-^-,-1,-,,,,, 1-1-G-G- ,
r
•'
,.- (--L
.r.--.-,-z----:.
--
-,----.."--.
•
C
z
..
/7
r--••••v---G,7.-^-"f"".---,-•
,
,
•
„...,,,--,-,.......‘„__
_—
- /.....,
,--/ ,d.--,/-
5
G - r.....
"-"N
s,
4.-.--./---
4--i:
"7"r ii...,,
-±‘ 6-- 3..,,...e_i
--/i.. 7 nr"
G-Z,/^
't
i-G---z-z
z
-.‘..-,,,_,-7-4----,
.1
/4_„„,L
,
"7-7 r+:-.7 ;7--,-,
i ,...._ _ ,,,"
: ..-.Szt...-....-.,"--,..--z".-..
‘ 4,-.../ 7,
4 C
--:/:-;/
.‘-----7",--•-..-4.2.
..(-,-..----;,,'-"f- ‘ --'' ''''
-
f."..
L La....
-' 1 '..
,
- , -/-- 7.•<,--•-_,_-..--.
/ • / .....,...._.„.
.,-.1.....,_
•-‘',...:-.----,/,‘. •re,--•-‹
7
I zr,..,..
...
_.
,, 7r,„.,......
.---i4-/-•.--4.,..,‘
....7- .... .6.9 , - /r g--,:•-•-.4.-----..2 7 -,--,,,....‹9
,...
/
,
1.--..i...-.d..7
...
-,
7
G"----__,
rer,--7...,
‘ ",‹).-",
r..‹,s2.
.,"7......-..
„Sz, 4..,......._‘
i-,..„,147 C.-.7
- . ‘..,_---z ...,...--,.-(
,.----,----
f
:l.,-
14-/-r 4.7/4 :,--.-•:•,,,'"—.z....,‘,„
i ',..)--;:" ,L,ø-yss---Z----
1 rj.-.--.--r ',--- f",_, ,„z„ . 4_, Lz-------- zji.1
,
z » 1:b-i •'
,--z.
-.-"z z ..-._...._..,,,7„.-,-z
/-;."i,'...___,I,-.
17..
;
/c1:4-61--"*."
.7--z-4-•:-.....,-:,..„
-
/
e`
,
fr
tr--2
ocA
-)
71.[..trY
6777.7
f'
( fr
år;
rwt
/
(4
11(
"
1.-t4—
i
tt
(9',7c7,2//
,7
6~444
/,
44'
d•
•••
,)
•
r'
if
1/4.0
il
• fl
US
9
'
•••
V
tfr
rf
•
ft
o
/
Norges GeologiskeUndersokelsi-
Bergarkivet
Rappart nr.:H75-01
LLf
§ t4 irt/
111
fir
_
/
2.
0
•
:
•••
4,04
W
'
•
,
•
....
I.L•
!..-
_
'
•...
,
4-1
'
i
. 1
i
• ti
i
i
.
;
:
1
.
__.----
i
'
•
-11XL
t ._.
•
' -.11_
:
i
!
t
1
. IIii
__1
-j?;-
4-:A .....4.--.
.--t-- -1--T,
4-—..:.1.2:
.. i
. it.,..
.‘,.,A.:4-4,_t,....
I ;
I
[
'
L .-
'r' '
1
'
:
utd
t
-•• •
iI
1
: i -X44,1/4.-~----,-•-I i
.
i'4 Q:Nri,11.....jr:1 i •:
orges_Gleoogiski Und rsokelse
,ergiFij7It
-
d-
“gt
(92,0
"ggesGeofogisk
Onebse.
Eergarkivet
re-port
nr.:. y7‘
4
azaztf-a,
204
4~
"frr
4
>171--t
i
74^C-1
ri-‘4C-art
ti-
.
‘14:-..a
Sè
9c4-4,
1C••••7 iaa~
.1
al47
clab.
Mare-es-:,
#71~
?C-7;ts...
(a-‘t in-rt»
-
ac;«,ot
tta
lz
e
S
ans.-
sin
-414, 4-4.2*- ;
54 7‘-c--
rmagas,
.
A:carta
e.#4-4"
itae /44irfe
:47":2
tfa
vary
'41:44477-7•4y.
PP4C444•
16~(14..4-X:3/4‘•
A.:21
D.C.~
heers.
rait
z
2•442.X:C1~
i24-44,•~(44
a
3 L
141‘rie..- A22
sty
lel
#70"44-
•
cv--Act,
AL44/
4341
•••
,/2..ø..,,,,,,...„‘
,,—
,
9
/p
,,,-,..:
„,
'"' .." ,.,•••'":: :', "(
ki:,,
' &'
':'"""
....:.
-,".--•,-,--+-•,(..' )4%-.C .
,
-
4-_
:4 5
("'
,
„„..„
›k
-
tt).
•
.„,.;
• ‘;'')..--£.201e.-3,/
/
/...,
.
:- :.;',-,-.-- /--
.
.,...
;- %---2.-,-(-•;,-- c!,.-,._
1
t.._-,'
#,K.._.,:,..,
,.....-.:."
„.„.,1 _
......
--).".4..:,.4.x
.„..,... i
.
—,_,4_,
/
--- .,-4.:._
.
...
-
,
$-
4,-
,....-::
-
.,...
, ..:,,, '..". ".2. -,,,,
- ''',. -.;,,,
.-.•
Y.
'
.
,I.
..,
?-. ,.‘‘,..."
--
' .
... t...... -,
-..
- •::.-
".--/
t----,
- -,„1.--.---,
f-a-
" -...`",. , - . ••
.'<•'-'..=
:::::":1-7..",..
c".,
/„..
t -,.,..--
,
:::
3
-
-.,-%,-,
/
^
-
7:,
t".------,- .1,/
—
......'"),...,A,
----
,,,
'
1,-
,1-'2:-,tr.'
_
,
r-1.. ,,..Ta."::;c:
-/../,
/"."."•"‹54'.1--
..
t
:-<-",,,,,-..--..-::9-/....
--7/- 1L,
„. . ‘,
.....„
.,----‘
')<----/-7`,-Å-' '' - --k
, "-/..
r`::.<— - - -- -,
-,-;
- .....,r
+r-..........
,-,
,":"?.•;1/4
,
_
.
,•
'
/
:
á
A ..~-er-.
•%"'"
\r4.44.14.JLs
v
a.4,4
41"
aJ'vvv ...U"
/
/
•
ergb,s6eolog;sko 1.r.eforr,øelse
•• • •.• •
•P_
fr,P-rw
'b
4,‘•
• N,••.;
4k1v44,.4'
n4;
StrrPk
cAbi,V)'
Jovaivot"
SÅ 4 7d4--
0
1,1
19V
rv
,
‘r'GT
4
Kopi
av ingeniørR. Størens Gullanalyserpå gjennemsnitskieprøve
fra Hinderakerfeltet.
. Prøve no. 1
Kontroll
gav 4,5 gr. Aus pr. ton.
n
gav 4,2 "
23/3-1935
sign. R. Støren
"t•
° •
'
7
-">1.7
S
-76
--'-''.e.,•.,- ‘,...,'",":- ''
,
•....
-7 -..
t
--"
s -"-- .
/ C-2
....
,7 ...-;_. .----11'
_
•
.."2r7-5/
t
I
J,
-,
/
-,.., ,
-.---•7
• .8.
i
-r :,
,--.,. -s-s.-'-v '
/
- ,- -1. --P-j--4.,
1...,_
.....-C"
......21
/
: 7---,--,
-',1--
2
,
' -,
.
--•-."-", IL 7-1.-.
r
--
•
--,
i
i
/
,./ 1,--..--5.- 7 l
5
.....
i-------,•-........—
-,.., ,4
I
.....,„,
/
i
'
.
'-'--",..
,;
.
..
4:...,1 cs
,
k.•-Ty
.7
?(,-/
2,2
•
}-7
-
7
ø2.
„.1
y
,
/
j
- '","/
I
•
'
'
7 1 ‘.
2-y
1.1
/<., ,7
1Z„4,
P,
7
?'"e7
s
7
2
z-‘-t
„
;
•
,e•-2
•
<•-••••-••••-g.;2-,,..
,L•< _ •••••---
71
2
-
I
Z.--/ •
‘,._„..,
.L1,,
,,,. .1
,L-
, _
_
,...„..----
..,t 7 .„., <-....,
-
,i
„-.1;,'' r ..- .."- ,L"..---.
.^..'"-,
.,-......--
...,...--..
i
1
, 1,--/- -...ecL 1 -•
•
Y---- .,----..-;-- ,..->,-, ,,•.*:-,--rs.--.--- --.=-.--:.
14--
• ,...--7;
„?_- _•
(•-•---,,,......•-• i_ ,_-c-/
..,_
/
•,,--,..----/-4_,•-,,,-,-, ..-..---,.......--,
}
----,-/-t—,--,_...--(...
-(..c_. - -4.-
/..-....
.
,./-'5 l'-- ''-.."•.£" -‘--
-.:•-----.
---4._'
;
.------'---....----..-
-z- in--..-. 7
,./.-
7.-...----,--
,-,
•".... .. -,-,
,,, .<-1,,l-'
, <,_
,_,
.r .
,L
)
..--,...
- -,--,.1.-- „---••-•••.
/
‘ '"-- •1
1.47."--,1". , ,--",-
4-.--..
i
"7 a.---
/
J z--<--"-- -,---.-,-›--7-:;,"
4.'
7
„,---",-,---••-•L ,„___.,
"ah-,,, "."-- -C--.--'-i<,--‘-.-
7: 7 ,
77 ':- -
,-,_,
:,-..."-1,-„_-,<"„,
-?,/
.--Z'-- '
'4:
--'1L--72
•--41.-G-z<---,----.---,/-7-",<„,_,..`,
i
.
-,-.---.
`8. .-•
t
-•(--.,
L'---‘:--,•-- ' t-i---/
i•-•-(„., ,'''''----"-
,_„, „ „,_...-46,)...,_, ,c...
,G--.---
„, -(--•----(_
'
„
M.-4,',"-'ir.---x ,•••• „«,-,,,,,_
,
, ‘••=-.- ---=•••---
<.
„.....,
'1,, .,„„..,-5
- -7'", ..‘"-,---‘-. ,--
••"(-,
-
/
---,
-
.
,
,,
-;
4
-
...4 ..1.- , ..„..--,
/
,-•-/
•-
-
"`"«.-1,
'
•-(-7
j
9
,••-
,
j
5.)
1
—
7,
2
‘stry
r
<If
/7"‘"
"fr-L-,
L'•
7.-est -
4/i
to
,-2-1,4--e;-4
1-;
<-...-
.
\ ‘\,' -71/4-s-a---.,
F
t
..
i
‘-= L/ 7-4)
--;-1,..-
‘
Z/I'l"-c i
.
irt,'"--1,,C7--2
'."--;
t
t.- '
/
rk
C..
'"N
!k‘,
4"t:-.....-11'
‘1‘ ;
;,,-.7
2„.
79
- 4.1-•-•
, t_,--,
/ -
d'j••"'
4. IL
gd7
.d.--.,_
.
(.. L-9.---
...-r-",
4
Alat-n- -,, .-.....- -- ./ c/ .4-- s
/
t6i Srll ..0
7—
t
7.
7 •,,,,--,.—,...
4i-
", /..--« . C
i
":L
s
4 ,117 , , 2_____
,4_,„ .c.,,,,
••••-•---1
r2%-z-2_,--
..'
[2.%
t
_
4( 4-i-C-r-1".
X:7.N.
t Y-- -C-C-s
•1.-r_--,---•
--,
--.7
.....:
7
/
1-- '‘-.--c- (2C--
"1-7-f--7
(
i
,....
1-:----a---r----r
.......//
4
IL.---;`
/
it-ic „4,r_n
....
‘‘
4
4:-/s---•
i
,
: t
\
CL-,----
.
l
z
- 4-._ /
c
b
li•
AiL>
,
?.,
,
.- .---Y
,47-: c. <_ft
• (_-.. f.
/
---(
ti_- r
.
/
r-t7
.4-444--G
d-
/
4.4.-4
.‘"-/
# ‘
t\
4:-..
1-")
¥.„-•
". Z-. .2112-7.,,.._
,,7LC.42,
-
—
•,-, 1 •"7
..-...--/
c--..-
1 ,
-.......„
c------
,i!...._
/-
/
»-r:-..-::
%<--..--5 -£._,-- 2_ -Let“.—
..2--s-•••—•
e•-•••—.."'.7 .....—..-
i
!"... -. '"r".
/
;.-
7 7,,List.a..D...._
.-:-...„_....„.?„.,-;-:, 4
C33
La-c c i
:,-, .
--,.,i . --‘ , 7
A___
........-,
'‘.
re
c it._,T.-7 ,
,-.-- C--,--_.a.
£-..-s-c•
4.
.
ci —
-—........,,,,,,
,
I"
(..._
tic
tL.,
j
- s-
-
t
C <4._
..--.---,4-414-"L
-7-4-%,-.
.
'•:-/L-...“1
/
/
'
,..:2„-,
--6-yra,
-----
.1G./ .> - 7,-- "..c.,
s---c
L-.'',-r
-....-..-1...„.r9
:
-
7
/
C7,~•.
C
£,
-1. r
71- •4 --#.4.
/
)7
4?<
1
-: ; --% j•-c.•
Crs
-,—.- —
74:
)
.—
,'•
i'-z -6,:_....;
/'.._,
,
4-ZL ./.-
• -.7
.
-,[..a_a_
1 ,.....,
3•
<
S ,
-1-1.-C,....-....
-(Sday
j,„.•--
i
1.---.'• :- c . f-C
r-r--,_
-4,,, --. $ c--
,-z-,..--o-i--.27--.7
.,
•
---
• (--
,---...""
c,C„..
C
c•-•• c sjs..
It
2-;
,
r--
/
1
4-2/441-4.'",
g•-•r")
1-•••••
•••"-ire.;
<
7ir
ac
á
"ka .23/%Lbibc.
_ ts.V.n
S
•-<,A1Wv\,,C,
i:srges Geeierikke Underso eise
B ergark:.vet
Rapport
nr...q74
c...c4.14.A,Yrk
1.
5
-0(
73a.4~-4—
%
4/?;
Kopi
av ingeniør R. Størens Gullanalyserpå gjennerisnitskisprøve
frR Hinderakerfeltet.
Prfle no. 1
Eontroll
gav 4,5 gr. Aus pr. ton.
gav 4,2
11
11
23/3-1935
.
sign. R. Støren
Følgeseddel
Til orientering
Etter avtale
Kan beholdes
Kontakt meg
Returneres
Til godkjenning
Vennlig hilsen
Post-it Kontortormularer
3M/Best.
nr
7661
4.
i3k/60"3
r=e,.-:.:.-;•
1—
1
1
135
fr -}c(
(
Crga
ff
24 Aug,,,:st
Herr
d.
Pasting
ANVERS.
PAPPORT
Gt ,->SE,"
over
i.r;iL.nnenesetsbeliggenhed
uer
med
t-4
steilt
ste::er og
T7era1t
sam
(se veulagte
er
intetsteds
fald
i f:ere
viser
der
ringe
man
styy.L.is.M.almen gav•inatrym
:u.
Je
•vistnom
en
feiltagelse
foretog
ir.aainger
udslag,der
antydedes
at
tilStramme
lade
B:HJrM.
.angue
Her
af
ca
102 meter
et er her
som
I gangens
fortsafte_Se
Imme
nogen
ren
spredte,da
teranget
syntes
die
fer
:.015
% Cu.
gammel
synm
Smulde
man
s24nmen for
muligt
og med
mod
nasten
efter
malmen
unaersdge
vandets
synlig
kldt
endog
paa
for
at
mig
gjennemsnit.sprve.
lige
til
end
Jeg
mod
i smjarpene
Den
simre
Uente
sCen
tager
xex
- dog
tetankn:ng
mod
viste
syd
er
mul
C.C22r,
og
fandt
intetsteds
at
tilraade
fri.
fje:d
oztrent
fra
er 'marken
cr
helt
jorat:aLmet.
;faldet
grund
dog
vilde
fdrst
vare
en
ved
dog
cementere
forholdsvls
vest.
Malmen
analyse
Der
er are7et
en
viste
noget
ved
gangens
Strd
her
busmfuru.
% S..
antageli.;
malmens
af
cm.
til
Maalinger
var
len
40
stelIt
visteR
ren
man
maximalt
Maalingerne
paa
syd,men
i gangenlmåtte
til
-syd
er meget
til
1 hUiaanasnivaa
nord
udstramning.
sandsynligt,at
er opsmjarpet
kocuerfri;men
en gennemsnitsprdie
skyld,hvilmet
-syd
brugoar
ufremhommeligt
långst
nord
udsmeide
ndgert
malm
er gang
Gangen
nogle
gunstigst
man
siettixiti
syd
ldber
jen
unatagelsesvls
en magtighea
mobberholdlg,men
al
langue.
gangen
af navnevaralg
var
Nåsten
eller
s7nligi
Der
er
decimeter.
,jeg en
i det
l/2c23J)
faa
at vare
Ea m.
Gloppeneset
malm
rent
se.
paa
renere
falde
er gangen
vea
paa
at
meters
langsmed
ren
GloppeneSet
mun
af
malm
mågtighea
udtog
tydede
i
brugbar
hundrede
en
misfattlg,at
.iFjec.en af
=": svovlkisforemomster.
gun
en
uamiling.
mur
omKring
bagatel.Det
udgaeends-ahriadsx1141g-bortr-
er
"1-1.:fiksM=JF'1';iss,
s."-4t:
af
sUvandet,og
la. gaaske
sKuffelse
at
kan
i
er
nogle
naen
liden
stSrre
i.
paa
Paa
den
undersyse
til
videre
re
arbeider
faa
saa
före
er
dybet.
anaen
oaa
ikke
til
finder
tiden
trakten.
er
Mit
an,om
det
fuldt
af
den
ikke
ly-st
den
sflh.:edampere,der
til
var
af
i al:e
mal:
kun
efterr.
tirflider
en
mägtighedver
at
vi
Koine
viaere
mig
uaskeide::e
smaa
er
var
gunstipt.Ft
i Haugesund,som
derfor,at
: Indti:
den
og
for
t.ex.sKulde
Cir
triile
friskt
galmen
er
opporunt
vi
Arbt;digst
Det
kun I saafremt
er
Aitsaa
sövandet.
Bukholmen
forslag
tsex
i
kobber.
produceres
J.K13rigtig
jeg
viste
man kan
Staaanger.
jeg
af
mod dybet
Beliggenheden
der
og drivväraig
dybet.
i
udludet
kopberholdig.
fjernetler
Dog har
og ser
bleven
som malmen
side
miigtigere
beskyttet,at
lå.gterne
forekomst
sig
prSven
absolut
kilometer
der
vise
overraskelse,at
ofte
t
viire
lagterepefterhaanden
kunae
iske
er
vilde
koblJer
sort,som
Havnen
e.t.te
gangen
ogsaa
og en
fini.ornede
lige.
`
s
lade
nogr
de
f?cie
SieolikKet
at
behc,lder
tti at
nlwen.
i
foreta*
fl
\\,
(
Grir,rg
Bergcrldvet
Rapport
:ke
o
1
I
I
86
-9E
[
89
vur
-tWn
'N.LJten
°
;94
I
6
I
\
9
T
o
,
t
[[
[[[
•
Mo(1,11,1.,
<I
[[[[?8•3[17,-
rsu-befÆ3
Norges Geologiske Undersøkelse
tty
osio26. mal 1954.
Joadieea gate 34
Searalbord
69 87 90
NorgesGeelogisk
Undema
e
kelse
-
JP/S6
Bergarkin
Rapport
t
a
•
Til Direktdrenfor Morgesgeologiskeundersdkelse.
ta
Befar
p p o r.t
fra
Ba esund-Karmd
Oktober1953.,
Generelt.
Statsgeolog
S. Poslie'savbandling"Sydalorges
Gruberog
Malmforekomster"
(NOUnr. 126) gir fortegnelse
over 23 skjerpog
gruveri Bhugesund-Karmby
distriktet.Disse syneså danneen gruppe
som sprerseg vifteformIg
utovermed Vigsnesgruversom centrumet forholdsvis
riktligiSloWområde som for det mesteliggerpå
aelveKermby. De utenforliggende
skjerpsom innbefatter
de fleste
av dem som vi besökteunder befaringen,syneså være på "randen"av
minerelliseringen
som sanneynligvinådde
s
sittmaksimumi Vigsnes
gruver.
De 23 skjerpsom Foslieoppfarer,er gruppertpå.fölgende
måtel
3 som eu
7 som Py
6 som Cu, Py
som Pyt Cu
2 som Pet Py
1 som Nit Ca
Disse tallantyderen mineralisering
hovedsakelig
bestående
av svovelkismed störreellermindre mengderkopperkis.Detteer den
type malm som Vigsneskoppergruven
rå driverpå, hvor den gjennomsnittligemalm scø påsettesoppberedningsanlegget
viser0,7 $ Cul
2.00 % Zn og 25-26% 3,
2.
•
NORGES
GEOLOGISKE
UNDERSØKELGE
Den geologiakeformasjonkpå
Karmbyhenfarestil Trondheimsog Hardanger-Stavanger
avdelingenav kaledonskegrannatener
og
trondhjemitter.
Forekomstene
hbrertil den gruppesom Vogt betegnar"intrusivekisforekomsters
gruppe"og bestårav kopperkisesvovelkisog
magnetkisi vekslendeblanding. Nagnetittog sinkblendespiller
en betydeligrollepå ett elleret par steder.
Hovedmassenavforekomstenefinnesi områdetav kaledonske
basiskelavaer(grannstener)
med derestilsvarendedypereeruptiver.
Disse eruptiverer dels gabbroide(saussuritt-gabbro)
og dels en
rekkesure eruptiverav trondhjemittisk
karakterebeggeledsaget
av kisforekomster.
Foslieanbefalteen mer nbyaktigkartleggingav områdetfor
bedreå kunneforståmalmforekomstenes
opptredenog de forskjellige
eruptiversalder.
Våre undersdkelser
påvisteikkanoe ankeltskjerpsom syntes
å vere av ökonomiskverdi i seg selvemen områdeter utvilsomt
mineraliserte
og en ndyaktigkartlegging
vil vere av betydningfor
å klarleggesammenhengen
mellomde strukturelle
forholdog mineraliseringen.
Besdkteskjert
Is11222.9.,
(Nr.233 i Foslie'sfortegnelse.)
Skjerpetbestårav en sytkfra dagenesom er ca. m dyp og
med omtrentsammelengde. Sytkenliggeri et bånd av kisimpregnert
skifersom har strbkca. 2000 og fallmellom60°-70°mot vest.
Nineraliseringen
forekommeri bånd og variereri breddemellom
80 cm veddet utgåendeog 60 em på sydsidenav sytkenssåle. Gangbergartener skiferog kvarts. Der synteså ha vert en tilstrbmning av kvartsog svovelkislangsen muligbreksjertsprekk
skiferen.
li
Liggenrepresenterer
tilsynelatende
en glideflateog viser
meget god linjestruktur
ellerslickenside
med retning2900og med
600 fallmot vested.v.s.praktisktaltdet sammesom bergartens
fallretning
og det antyderen nedskyvningav hengsiden.
3.
NORGES
GEOLOGISKE
UNDERSØKELSE
synkensnordligeveggvistemineraliseringen
seg å vmre
110 cm bredmellomvel avgrensedevegger. Materialeter av breksjertbeskaffenhett
det fantesuregelmessige
blokkerav sortbergart med oppspaltetutseendeog kvartsi årer omgittav nestenmassiv
finkornetsvovelkis.Noen av inneslutningene
ineholderfinkernet
magnetkis.
Hengsidensoverflateförerbrede ubestemtefoldermed 200
fall og med retning25°.
20 m syd for syhkener et litevannfylthull ca. 3 x 2 m
i minerallseringene
strokretning.Ved kantenavdette hulleter
det utgåendeav skiferpå vestsidenog en litenflekk av svovelkisforendebergartpå sydsiden.
Ved öyas kyst ca. 150 m nord for synkener en renne-lignende
senkningca, 3 m bredtakkurati strakretningen
av den mineraliserte
sone. På den ene sideav denneer et tyntbånd med svovelkisimpregnasjonerlik den som såesi synken. På dettepunkter bergartens
stedk175°med 600 fallmot vest.
Ca. 10-15m fra hengenav den mineraliserte
sone i synken
er et utgåendeav lysegranntbåndetskifermed finetensartede
kvartsårer,Strakog fall er 20k0 og 600 mot vest. Skiferensutgåendedanneren litenrygg som står litt overden gressdekkede
senkningsom markererretningenav den mineraliserte
sone.
Liggensskifrevistetett foldningti litenmålestekktmed
foldningsakse
i retning340° med fall 15°. Detteutgjdrden eneste
iakttagbare
linjestruktur
i skifrene.
Hvistsom det er alminneligved slikekisforekomster,
malmlegemethar sammeretningsom linjestrukturen,
så vil den mineraliseringsom ble påtruffeti synkenha dragningI feltmot nord,
d.v.s.at den förerunder havflaten.
2, Forbya.
•
Den tilsynelatande
sydligefortsettelse
av den atineraliserte
sone fra Gloppekommertilsynepå den söndrebreddav det trange
sund som skillerden tra Foraya. Det er en ca. 2 m tred soneav
blöttoppspa1tetskifermed megetfattigkisimpregnasjon.
Sonenkunne fölgessydovermed en rekkesmå impregnasjonspunkter. Impregnasjonen
bestårav svovelkismed litt sinkblendepå
enkelteSteder,
•
NORGitS
GECILCOISM:
UNDEPSØKELSC
det ut
På den sydligsteende av Fordya,vedstranden,
en 2-3 m bred rustsonemed magetfattigkisimpregnasjon.Strak100
retningener her 2100med 400 fallmot vest, linjestruktur
med 20° fall.
sonefra Gloppe
Skjöntdet latertil at den mineraliserte
brer seg overForaya sydover,så forekommerdet ikke på noe sted
noen dkonomisklovendemineralisering.Men retningenutgjaret
vel begrensetsted som kunnebli gjenstandfor en mer detaljert
senere,f.eks,muligensgeofysiskemålingeri rette
undersökelse
vinklermot strökretningen.
Bokkie
Dette er on litendy öst for Gloppe,og minerallseringen
i nen tynn sonelangs
der bestårav finkornetsvovelkisimpregnasjo
skifrenesströk vesentligden sammeretningsom på Gloppe. De
sors
kan sees bevarti den mineraliserte
nbyaktigeskiferstrakturer
av skiferenved
som om det haddevært en statiskimpregnasjon
uten særligforstyrrelse.
svovelkisen
soneer maksimum1 meterbred.
Den mineraliserte
VeldtliggeroutrentmidtvegsmellomHaugesundog Kopervik.
Det er her tektoniskbetingederustnelinseri skifrigbergart.
Py, Cu)
Hinderaker. (238i Foslie'sfortegnelse.
langsen litenhammersom er
Det er her en svak rustfarging
ca. 200 m lang. Ved fotenaV hammerener det på enkeltestederutskiferog en breksjesonssom antyder
gåendeav en blöt,oppsprukket
en bevegelselangsdeenelinje. Håmmerensbruddflatevistebetydelige kvartsårer,konkordantmed sonensströkog fall,d.v.s.3300
med.60°fall mot nordvest. På enkeltestedervistehammerensiliciog forkastningssone.
fisertoppknushings-
•
pekerher på en forlengetskjar-eller
All sannsynlighet
kunneha funnetsted. Dog er
hvor mineralisering
forkastningssone
det intetannetå se i dagenenn et svaktrustenbergart.
Skeisvold. (236i Foslie'sfortegnelse)
Her fikkvi se en litensjaktsom nå er fylt. Den var anslåtttil å vmrs 18 m dyp og sleså ba 3 m sVovelkisi bunnen.
•
5
.
NMiCit$
GEOLOGISKF
UNGERSØKELSE
Overflateblotninge
vistelyse
n
gråkvartsskifer
som gradvis
går over i en forkastningssone
som har retning320° med 60° fall
mot nordvest.
Det utgåendeer så sterktforvitretat beskaffenheten
av
den opprinnelige
mineralisering
ikke kan sees- men det er ikke1
noen forstandnoen gossansom man kunneha ventethvis mineraliseringenhaddevært noe tilnærmelsesvis
11k den som ble rapportert
å være i bunnenav sjakten,
li.Kolgardene
Dette er navnetpå en litendy nordvestav Karmöy. Den er
ca. 50 m i tverrsnittog heverseg ca, 5 m overhavflaten.
Det som der var av interesseer en vannfyltfordypningpå
ca. 4 x 3 m og sannsynligvis
2-3 m dyp. Noen få utsprengtestykker
fra hulletviste litt finkornetsvovelk1s,litt finkornetmagnetitt
og litt kopperkis.
4
Hovedbergarten
er grdnn,middelskornemed
t små kisflekker,
Nær fordypningen
er den oppspaltettil en skifrigbergart.
8. Sandholmenvisteden sammegeologisom Kolgarden,fin-tilmiddelskornetgrönnstengjennomskåret
av skjærsoneropptil1 m brede,
Hovedspaltingen
har retning3500 og går langskantenav en vik.På
et steder det ce. 3 m2 mineralisereng.Maeraliseringenbestårav
fattigsvovelkisog finkornetmagnetitt.Mineraliseringen
syneså
v2re lokalisertder hvor en annen skjærsonemed strök3200 skjærer
gjennomhovedsonen(se skisse).
En annenblotningforekommerea. 20 m fra vikenpå en annen
skjersone.
Mineraliseringen
påde to sistelokalitetør
synesså sporadisk
og fattigat de må betrakteså tilhtire
de minstlovendeav skjerpene.
-9.Bekkevik,Pedy.
Her er det to vannfyltesynker,hver på ea. 2 x 3 ml og en
med en betongkåntog et fundamentsom tilsynelatende
har wert et
maskinfundament.
Synkeneligger7 m fra hverandrelangsen bred skjæreonemed
strök314-0°
og med fall 700 mot nordvest. Det ble ikka settnoen
minerallsering;
men et betydeligantallkvartsårer,
10-20cm tykke
6.
NORGF.S
GEOLOGISKE
UNDERSØKELSE
forekommeri skjersonen,
konkordantdennesstrbk.
Hovedbergarten
er grbnnstenensam er nevntovenfor,men
forholdsvis
lysereog sterktepidotisert
i skjersonen.
Det ble sagtat synkeneer henholdsvis
12 og 14 m dype,men
det var sværtsmå berghalderi dagenog ikke noe tegn til malm.
De tre sistelokalitetersammenmed den gamleFeby Nikkelgruvesyneså utgjdreen gruppesom liggerinnenforet områdeav
karakteristiske
gffinnstener
og er lokalisertlangsen skjersone.
Strdktetningen
over områdeter megetkonstant,mellom3icf37O0
.
10. Kvalevå•
(231± Fosliesfortegnelse)
Tegn påmalm" i dennelokalitetbestårav nedlagtesynker
og utgåendeav rustenbergartlangsen forholdsvis
sammenhengende
skjersone.
Det allersydligsteskjerpsom ble befart,viseren synk
på ca, 4 m2. Synkener i en rustsonei oppspaltetskifermed strbk
retning326° og med fall 55° mot nordvest. Nær veggenav synken
er en sterktoppspaltetsone ca, 1 m bredhvorihovedbergarten
er
reduserttil en bldt,tynnflisetklorittiskskifer. I liggener
bergartenrustenog spaltet,men ikke så sterkt. Ca. 15 m N langs
ströketer en annenvannfyltsynk,som fblgerfallet. Det finnes
her storelbsblokkermed kvartsårer.
Den geologiskeomgivelsesyneså være den sammesom den som
var iakttattpå Fedy - nemligbasiske,stortsett mdrkegrönnebergarter,enkelteav dem grovkrystallinske.
Mineraliseringen
synes
ogsåå vere lokalisertlangsen skjærsone(bemerklikheteni strbk
og fal1). Hvor den er synligbestårmineraliseringen
av fattig
svovelkismed noe kopperkis,i korn og krystallerpå f- 1 m's
stbrrelseimpregnerti den oppspaltedegrbeinsten.
Bergbaldenviser
en betydeligmengdesilicifisert
bergart,sannsynligvis
breksjert
grönnstenmed litekis.
Nordoverlangsvegenfra den fdrstelokaliteter en annen
vannfyltsynki en bred,spaltett
ca. 4 m bred sonei grbnnstenen.
Strdketer 3200 og falletpraktisktaltloddrett. Det er tydelig
at detteer en fortsettelse
av den sammeskjersonesom ble observei
i strbkretningen
ca. 1 km lengersyd.
Ca. 1/4 km viderelangsvegen er en vannfyltfordypningpå
eu annenskjersonesom er parallellhovedsonen.Hoved-skjærsonen
syneså gå undervegen og langsan flat,dekketfordypningnord-
NORGES
GEOLOGISKE
UNDERSIEKELSE
overmothusetKvalevåg.
Hoved-skjersonsy
anneså varemegetkonstant
I straket godt
stykkefremovers
,annsynligvov
iser2 km. Detteen antagelid
get
mestlovendestrtkturelle
trekksoa bleiakttatt
u
nderbefaelngen,
muligens
med unntagelse
av detpå Gloppe. Synkenetyde
rpå at
sonentidligerer undersökt,
menutenhell. Men interessen
ligger
muligheienfo
s rikke-utiåenma
desserlangsskjimiesone
ogn,
det
er muligat geofysiske
undersökelse
vi
rlvawepå sinplassnår de
geologiske
forholder 11,63raxe
klarlagt.
Konklusjon.
Ved befaringen
ble detkonstaterti
t lstedeværelsav
enfattig
kdsmineraliserin
log
kalisert
ved skjearsone
sormlapergjennomet
områdemed skiferog basiskegrdn
nstener.
Noenav skjursonener
e
rotteog fortsetter
I en strekninav
g opptil2-3km.
Viderearbeidbbrbeståav en de
taljeru
tndersökelsog
e
kartlegging,
mullgensfulgtav geofysisu
kndersökelsav
e eventuelt
lovendeskjursonerå-.
Det skal bemerkes
at man sjeldenfinnerdrivverd
igki
e sforekomsteri strakmed så regelmes
sige
strukturelle
forhold.Erfar:,.ngefr
neade flesteandrenorskekisfor
ekomstvi
erserat dendrivvexdigemalnfir2wsi.foldeson
er.
Forboldenpå
e Kar~ kandog
Være anderledesog
, dettekan bestbalyses
ved et nuemerestudium
nv Vigsnesgrdvar.
•
744;ca....J4~
Johs Feeden
GLOPPE
vertikcirspitt
•
S AptDi-10i MEN
sOtt mot syd
Følgeseddel
Dato
i Kontakt meg
' Returneres
Til orientering
Etter avtale
g
"2.Til godkjennin
s
J Kan beholde
o-•
Lc
lc.C.-L
•
Vennlig hilsen
rmularer
Post-it Kontorfo
•As
3M/Best.
nr. 7861
A.
44I
,VJE
NIKKELVERK,
K.
FifE
RIKSTELEFON
MitonAmAon
PosTADA
FAE•noRuesEN
Box
VAnrAon
23.
Fø.Ae
rArø
HAUGESUNO
HAUGEssuN
einr. 2,9
jlen /7/ z:
-)/
/,,,/12.Decbr.1917.
Ov
?..
O
Set:
KORaf ØRT
13esvart:
Arkivert:
3//,,
A/S Kristiansanas lkkuiraflineringsverk.
X)
\
4;
.
gal,,,,
Kristiania. • 1
Rapport over bufaring av Omuna Mathiesens skjarp paa Klovsten i
,
\S.:
\v
\,'IL-":)
Stangelandsutmark vec Koppurvik, Karmøen. Den 11/12 - 1917.
Det skjarpeLe malmfult ur beliggenuJ paa en rund haug ca. 2. km.
S.-V. fra Koppervik.
Til narmuste havn, Monsavik, er ca. 1.5 km.
gansku fladt terrang.
Malmgangen var blottut og sprangt lit i paa 3 steder mec ca. 30 m.
mellemrum.
StrAket Var omtrent Ø.-V, og faldet ca. 40 m/. N.
Magtigheden i den ene rak, som laa midt oppe paa den runde knolle,
var ca. 55 cm.
Malmen var sterkt opblandet mac kvarts og gabro og maa saaledes
,foralaig betragtes som impregnationsmulmav svovlkis med ringe kobber 'gehalt.
Sidebergartenbeade til "haug" og "ligg" gav indtryk av at vare
gabro med et smalt baand av aplit.i "liggen".
Der er ingen tyaulig "sleppe" hverken paa "hang" eller "ligg".
Efter faluet paa "hang" og "lig6" at awmme tiltager gaagen raskt
magtighed mot dypetp da "liggen" er steilure end "hangen".
Malmgangen vas forul0a1g forlitet undersøkt til at vise noget
bestemt i positiv eller negativ retning med hensyu til drivvardighed;
.men veL at drivu ina et ca. 6 m. langt tverslaz ved foten av bakken i
t
r
Ptiveaumed myroverflatenvilau man overskjberegaingeni ca. 10 m. dyp
il
oz faa friskere brut og sikrere bestemmelseav faldp maztighed og kva -
:
.....
1VJE
.
F/E23
NIKKELVERK
-RIKSTELEFON
FÆØGRUBEN.
TELEGRAMADP.
Box
POSTADR.
FÆØ.
VAREADR.
-1917.
FÆre
1-1ftworsuN0
23.
Rapport
HAUGESUND
Klovsten,
fra
Karmøen
2
1itet.
Undertegnede foreslog skjærperen dette; menveg hans medeiere,
SOZ:er almindeligearbeidere magtece ikke disse utgifter.
Eieren paapegte, ut malmen var paavist efter strAket i flere
hundreCe meters lmngue; mun det CAsda kaltte malm, bestod av ruststriper
--
•g anlApet fjeld uten synlig malm.
Da denne forekomst liggur miut oppe i gabroeruptiv*enog strøket
er Ø.-V, synes den mig at
VW2e
"vild" og av litun betyaning; isærdeles
bec ua de øvrige forekomster av betycning pas Kunmzen stryker mere N.-S.
For at fes et nogenlunce tilforladeligtinctryk av gehalten,
oenLte jeg en gjennemsnitsprzveav malmen til Kristianssund,hvorfra
De vil erholde analysen.
Den prAve, som før ur analyseret, er antagelig av utsAkt god
kvalitet.
Da.feltet
(,--
-;
ligger
sas bekvemt til, ou da Omund Mathiesen har flere
skjmrp pas KarmAens vestside, kunde disse undersøkes samtidig;men paa
tidspunkt er stArre understAkelserav Klovsten skjmrp neppe
:nzerværende
4tilraadeligt.
,
t-{K
I forbindelsemed dette kan meddeles, at handelsmand Severin
IJarsen,Koppervik faldbAd en koboor- og nikkelgruos kongere syd pua
tsrmøen. Denne grubs var en tia drevet av engelskmmndmen laa nu stillu.
De malmprAver, han fremviste derfra, sea bra ut.
En av ingeniArerne kunde kanske ved gjennemreise oefare disse
Fforekomster.
Arbødigst,
el
•y
e7
kc.t,
/
Skj:cert
hugen
\j3kt
I'd '<17)
Lvt
'
7;
11,14.1\i
GSku„;3
•
'N'
-r
/Crifort,r,
' '
" "-Wur"
() S
h
,
_
, \
_
Stinel
-
94
-
il9"mr:
—
_77
'iaernelsu
le
76
r.,7•,,''---'"""''",,,f1
&;J I
..4
,
-I »",
,/,
f" • WI,/,'/,'/'
Grit',1,/,',
,,
"
'
-.....
Skihesat
I
.
f'r
,,•,‘\,"•
'j r'
'
,. ',f
•[
I
,
1(1,11,ilzirrvi
c._.,r•----75- 't
i,,''
,\.:"
'
_
S6liefien,
32
83
84
85
86i5'
87
88
89
20'
299
93
4yti125(KEd
0
:000
sGo
0
3
1020
2000
//13
5 Ki,orG,G,G.
3000
4300
2
5000
C
Yards
'es
3
,
,\
-„
Ilchjec ehe
Telefonbeskjed
Til
Fra
Ring vedkommende
Dato
KI
Post-it Kontorformularer
Vedkommende
ringer tilbake
Mottatt av
3M/Best
nr
7660
br
it,trom
Ttll6kAM
1I
7“90
NALIGESUMr
VIGSNES,
KAUGCSUND
KODOIRViGswts
VARIADR(55(
)
MAUGESUMD.
PA
16.april 1958.
ArtmeY
knc• eøknad om tilskudd til
Verkete undersøkelsesprogram
Tidli ere undersøkeleert
På grunn av de vanskelige drifteforhold og eviktende
malmreeerver i Rødklev gruve er det av største betydning å faetelå
hvilke malmmengder man kan påregne utenfor det nuværende gruveom—
rådet. De geologiek—tektonieke forhold i gruva er unntageleeevie
kompliserte. Malmen er aelvie p.g.a. den orprinnelige dannelee,
delvis p.g.a. foldning og forkaetninger delt opp i en mengde eml
etokker. Innenfor diese stokkene har man htttll ikke greid å finne
ut en elik regelmeesighet at det er mulle å etipulere det totale
malmforråd til mer enn 3 åre drift.
Den nuværende gruve1edeleen har foretått diese speeielle
forhold fra begynnelsen av og tatt henryn tll dem. Adekillige
midler er brukt til undersøkelsesarbeider innenfor og utenfor det
egentlige gruveområdet. I Rødklev gruve er føl:ende gjort:
1952 3 diamantborhull med tileammen 114,45 m,
155 m ort og 118 m etigort til undereøkelse.
780,80 m,
1953 18 diamantborhull med tilsaffil:,en
79 m ort og 188 m stigort til undersøkelse.
1954 20 diamantborhull'eled tilsemmen 1248,10 m,
132 m ort og 28 m stiijort til unnersøkelee.
1955
1956
1957
15 diamantborbult mel tilearm,a 74c,10 m,
161 m ort og 96 m stiort til undersøkel3e0
7,35 m,
10 diamantborhull med ttlaaamen
111 m ort og 115 m stigort til undereøkelee.
m,
ti:re-nmen b.:+7,t0
17 diamantborhul1
49 m ort og 34 m ott,.nrt t11
ruve nar eejekalet invertert større
verket ttl d.t formål
Dessuten
belep i undersokeisesLrbe1der.
fått hjelp av sin tyske forretningefortitbdelse (Wetall./!eellsonaft
Men o.-eå uterfor
A.G., Franrfurt).
Det ble gjennomfort:
hriEv
DATO
T L.
SIDE
Geofysiske undersøkelser i feltet Haugeeundeynken
Patmosgruve, Hopkinsgruve.
2 diamantborhull med t11sammen 342 R.
1953
8 diamantborhull med tileammet 1045,13 111.
1954
5 diamantborhull med tilsammen 471,60 a.
1955
Geofyeieke undersøkeleer fra Vigenee havn til
Jordangruva.
Flyfotografering av den mainferende del av Karmey.
Detaljert geo/og1ek kartlegging.
10 diamantborhull med tileammen 872,13 m.
1956
Lensingen av Gam1egruva eamt reparasjon av ejaktforMyggingen i gruva til 160 m-nivåeti montering av hele,
tipetArn, kompressor og episehue i dagen.
Forteettelee av den..geologiskekartlegging.
GjenApning av 4 gamle skjerp.
Inspekejon av alle ekjørp og malmanvleninger på Karmmy
v en geolog, samt gjennomsyn av alle gamle rapporter,
publikasjoner oev.
Geofysiek undereekelee av streknIngen JordangruvePiekå.
(x) 14 borhull med 1000,95
1957
Vedlikehold av Gamlegryva.
(x) 12 borhull med 1061,60 ro
2.
1952
koetnadene lagt ut av Metallgesellochaft.
(x) Koetnadene delvis lagt ut av Metallgesellachaft.
Til dlese undereøke1sen er brukt følgendø beløp, sammen,1knetmed verkete brutto1nntekt:
Bruttoinntekt
1
1
2
3. /9a.
0/
1/
I
0
s unt
•
6.000 •
1
000 e
-
-
0
07/ /a. oePo
6
Tileammen
nde eekelse
ruven
dre forek.
•
-
•
. 00 -
t
.000 -
0 .000 •
I
I.
DATO
SIDE
$
Dertil
kommer ca. DM 150000,a n kr. 250.000,...
som er blitt
lagt
u t av Metallgesellechaft
i årene
1955-57.
De totale
undereekeleer
utgjer
eåledee
kr. 1.153.000,-,
5.9 % av den saalede
eller
brutteinntekt.
Det frem,"Ar ev det foreetåend,
at selekapets
ledelse
var eeg til
alle
tider
bevisst
betydningen
av en systematiek
undereekelee.
Den er blitt
konekekvent
gjennomført
elik
at det idag
bere gjenatår
undersøkeloen
av en liten
del av malmfeltet
utenfor
Redklevgruven.
Mene reaultatene
tidligere
har vært negative,
er det
nå relativt
gode muligheter
tilstede
for å finne
zalm.
En begrunnelee
for avEreneninEen
av det felt
som gjenetår
til
undermøkelme
og en utredning
av de tidliEere
oppnådde
reaultater
er som felgere
I tiden
en intens
etter
lettng
Vigenee
Gamle Oruve koz igang,
begynte
etter
malm,
Hittil
er det blitt
arbeidet
på tileammen
ca. 200 steder.
Det foreligger
nole zateriale
(rapporter,
publikaejoner
oev.)
eom gtr grunnlag
for en vurdering
av forekozetene.
Deseuten
er det i den siste
ttsien
blitt
gjennomført
endel
diazantborinz
nE skjerping.
Sammen m•d den neyektige
reologiske
kartlegginglen
er det nå mulig å gl et na.r
msgt
fulletendig
bilde
av melmforekometene
på Karmey.
Det viser
eeg at forekomalene
llgeer
på beetemte
eoner
parallelt
med de omgivende
bergarters
stre
ottalleBergarteing
etrekbeyer seg fre YV-50 på ven
tetden
av Karzey over V-0 til
S-N på estWre lkr:4
eamtidig
som foldningeakeene
går over fra en meget etei
l
til
nesten
horisontal
stilling.
Videre
er mineralfePdngen
inLen eonene nokeå
kerakterietiek.
pA Karmey
Lenget
zagnetkie
- evovelkie
1 m mektighet.
i nord
ligger
mineralieeringer
Dale-sonen
som beetår
med bare en lokal
Lenger
eer finnee
et malmdrag
eom strekker
Vikingetad
- Lande til
Storesund-Hauge
i imet.
Draget
sakelig
av magnetitt
med en vekelende
innblanding
av
zektiwheten
er på Vikingetedbjergen
- litt
høyere
enn
6 m mektig
mala som består
av ca. 40 % fl i magnetl
tt
ervovelkie.
Men bare på en utatrekning
av ca. 100
denne zektigheten.
Den avtar mot NT og 30, fore
vinner
mt moren.område
og dukker epp igjem eal
strekretaing
av meget
anrikning
evake
på
eeg tra
beetår
hovedevovelkie.
Sterete
nevete
nivå s
og opp til
5 %
m har malmen
zot SO under
1%-3 vmd Stormausd
)"
BREV
TIL
DATO:
VDE
4,
u eiden av eundet eom impregnaejoM
og Hauge overfor Haugesund pL
av sagnetitt med lite svovelkie.
Neete minerelieeringesone når vi forteettør eerover,
• •
•
finner vi på etrekningen Landan a - Vå e - erve de - lo
eakifer med avovelkieSonen begynner 1 NY ved Landanes ROM en kvart
Karmay finner
impregnaejon på en lengde av ca. 1000 m. På øetaiden av
ynligvie
vi fra Våge til Gloppe/Bukkey flere malmanvieninger eom sanne
e med
er forteettelsen. I det vesentlige finner vi en smal strip
Enkelte
impregnasjon sv enten evovelkie, magnetkie eller magnetitt.
ateder utvider malmen seg pluteelig og opptrer stokkformet.
i varierendø
Malminnholdet beetår av svovelkie, magnetkie og magnetitt
ene er
mengder og med nokså brå overganger. Mektigheten av etokk
mellom 0,7 og 1,5 m, deree streklengde bare noen få meter.
Ikke langt fra hovedmalmeonen - Vigenes-sonen - opptrer
På den
det to mineraliseringssoner med ca. 100 m innbyrdee avetand.
Ilevensynk,
hengende av de to ligger Hau eeundse 4.ken Patmos ruve og
et lag
på den liggende Ho kine ruve og hutte&ruve.,Regge beetår av
tkie.
med apor til ganeke evak impregnaejon av evovelkie og magne
Inkelte ateder er Impregnasjonen rik ne opp til 1 m mektig.
giek
Ved Kolete ved Karmeye ietkyst ligger i noenlunde lik geolo
tkie,
etilling flere skjerp hvor det ble funnet endel kompakt magne
mindre evovelkie og ejelden magnetitt.
Vigeneseonen etrekker seg fra ifigeneetil Kolete.
olmen en et belte av renne skifere or,trer det fra Avlø
e malmlike uten/or Vi enee - tll Jordan ruve en økke av drivverdi
rkie.
etokker med rike ehalter å evovelkle e nkblende o kobbe
ogeå
I eetpartiet av Rødklevgruven avtar gebaltene og derifra avtas
eterreleen av malmatokkene. Siete etokken er blitt påtruffet
t en
Jordan gruve; eeten/or er det ved hjelp av 12 borhull påvie
et mellom
impregnssjon som lenger mot SO forevinner fullstendig. Parti
r ikke
Redklev ruve o Gamle ruva er nesten ikke undersøkt helle
På gården Kolste - altså på
fortsetteleen videre mot NV mot e een
ping på
veetkyeten av Karmøy - er det blitt gjennomfert endel ekjer
av noen
seame skifereonen og det ble funnet noe evovelkie, men ikke
betydning.
Ser for Vigemes er det i IValavåge og Yttralande utmark
PREV
TIL
DATO
$101
5
.
blitt påvist enda en malmeone. På en lengdeutetrekning av 1500 m
finnee vekelende impregnaejoner r svovelkie og kobberkie 1 kvatteitiek
grunnmaese.
Utenom de nevnte son'erer noen få forekoaster kjent, eom
bare har en liten utstrekning etter etrøket og likedan er uten
økonomisk betydning. Een eneste eom i en tid hadde noen betydning.
er Søretokke gruve. Men også her må man ut fra geologiske betrakninger
regne med at det drivverdige er avbygget og ikke noe brukbart er
igjen.
Planlagte undereøkelser i fremtiden.
ogåå det eom
Det var Verkete mening å fullfere
gjenetår - av egne midler. Gruvas økonomieke etilling er imidlertid
blitt så vanskelig at det ikke lar see gjøre. På grunn av dø eynkende
prieer vil de eamlede ealgeinntekter I 1958 anelagevie eynke med
kr. 700.000,- i forhold til 1957. Ennvidere har rånalmgehaltene
den eiste tiden vært faretruende lave, det er ikke blitt funnet salm
samme takt eom avbyggingen, og endel malmreeerver i nærheten av en
gammel etrosse er i fare ved å gå tapt tedlkas.
Differaneen mellom det som ble avbygget 1 1957 og det eom
ble funnei er ca. 20000 tonn. Ca. 61000 tonn råmalm er truet av ras.
Tileammen utgjorde melmforrådet pr. 1-]-1,458200.500 tonn eller ca.
åre drift fer resfaren oppetod (re vedlagte overeikt over malmforråd).
Gruva er altså direkte avhengig av malm anare steder på Karmøya som
kan forlenae levetiden.
Det feltet, hvie undersøkelse gjenetår, strekker seg fra
midt i mellom Rødk]ev- og Gamlegruva i øet til Avlørsholmen i vest.
I dette feltet finnee flere eteder tegn på malres
Så skriver Reusch i "Tekst til aenloglek overeiktekart over
Sønd-Hordland og Ryfylke" (NGU E4, 1913) at det er blitt boret
med et diamentborhull midt imellom Gamle Vigenee og Rødklev
gjennom " renere kimmasser aa tilsammen 3 m". Hullet er i
e
nne g ene
mellomti en
Videre er det like eet for Gaalegruva fra dagen boret 7
diarertboreull med tilenflmer639,68 m. Derav har man i 3 hull
e714
.
BREV
TIL
.
DATO
1154DI.
6,,
funnet mal=
er rekti het fra noen dm til 1 m og ned gehalter
opp til ,
„u;
n og
3 hull har man
truffet impreenasjon.
På etaejene 25 og 52 m i øet av Gamlegruva er det blitt
boret 9 diamantborhull med tildammen 181,95 m. I 5 hull var
det im re7nas'on0
Under arbeidene i det inrrige århundret har nan på
etasje 260 m i vest funnet noe Lis ("Malmetriper op til 2
Meters Mtegtibed" ifølge Norges Bergverkedrlft 1884).
Muligheten for at denne malmen etrikker seg lenger opp og ned,
kan ikke benektes. ken det er bare blitt stroeset ut litt
over og under etasjen, forøvrig er det ikke gjort videre
undersøkelser.
Det fremgår av Bergverkestatietikken at man i den
tiden Gamlegruva ble drevet, ikke kunne drive på main son
hadde mindre gjenromsnittlige gehalter enn 0,8 % Cu. I den
førdte perioden ble oolmåsterk Zn—holdig k1s regnet for
ubrukelig, og sådanne-partier ble gjeneett. Svovelkiakone—
entrat ble i førgtn,-4n hellr lIcrke
freretillet for ealg,
men evovelgehalten i råmalmen var ca. 35 %. Den nuverende
drift er baeert på 23,5 g s, 0,40 % Cu og 1,30 % Zn. Verket
driver med andre ord på en langt fattigere naln. Vi regner
det eåledee for sanneynlig at det 1 Gamiegruva gjenetår partter
som idag er fullt ut drivverdiEe. Den del av gruva som hittil
er gjort farter, bekrefter også dette.
•
Ifølge en rapport av Lensohow (NGU's ber8arkiv,nr.10)
gjenstår i en synk på lvløpenolmen (veet for Ganlegruva)
0 cm kom akt kis eamt 1mpregnasjon 1 oa. 35 m dybde under
ave •
ere undersøkelser er tkke blitt gjennomført.
Alt dette tyder /iöpå st det i det nevnte feltet finnee endel
malm. Hensikten er rå å få underoøkt om diese kisanvieninger har
sterre utstrekning og eventuellt ”tår 1 forbindelse med de kjente
og avbygde forekometene. Til dette formål må følgende arbeider
utførest
Eolde Gamle ruva leneet.
Kostnader pr. Ar. kr. 12.000,—
Undersøkelse av partiene øst for Gamlegruva.
Det bores 2 diamantborhull fre etae e 2 o 2 hull fra
da en med en samlut len de
00 m. (avmerket med redt
på kart nr. 1 og 3). Kostnadene blir oa. kr. 40.000,—.
Man ville på denne måten kunne få dekket området ned et
hull for hver 50 m.
Undereekelee av partiene veet for de malmene som er blitt
avbygget I Gam1egruve. Det etillee flera alternativer
til diskuejon
Lei
Att
v
TiL
DATO
1101 7,
Alternativ a:
Lenein av s kehus—e nken, derfra bori
4 vifter 1
forskjellig høyde med tileamme_ 500 i diamantborhull.
Kostnadene er anslått til kr. 50.000,— til leneing og
tilrettelegging av synken, og kr. 50.000,— til diamantboring,
(avmerket med blått på kart nr. 2 og 3).
Alternativ b:
Lensin av e nken å Av-iz eholmen. Tverre1m på nivået 35 m
UNder havet forlen ee ca. 20 m. mot heng. Så boree det
diamantborhull med 120 m eamlet lengde. Koetnadene •r regnet
til kr. 20.000,— tilsammen. (avmertet med grent på kart
2 og 3).
Det mest enekelige var en undersøkelee ifølge alternativ
a.
Pra eykehus—eynken er det mulig å undersøke hele partiet rella
gruvae vestligste,stroese og Avløpeholmen ved hjelp av diamant—
boring. På denne måten kan forholdene i hele veetfeltet en
gang for alle bli klarlagt. Og eelv om det trengee forholde—
vie store midler til alternativ a i den foreslåtte form, vil
aan oppnå en mer uttømmende undereekelee enn med boring fra
dagen for samme beløpet.
Alternativ b er en rimeligere undereekeleemetode, men klarleggel
et uforholdemessig meget mihdre område enn alternativ a.
40 Det drives ca. 0 m ort mot vest forbi den gaale etroese
(raseted) på etas e 160 i Gemle ruva
Så boree det 6 — 9
diamantborhull med ti1sammen 300 m lengde. Kostnadene regnee
å bli ca. kr. 55.000,— (avmerket med violett på kart nr. 1).
Hvie alternativ a av proejekt 3. gjennomferes så kunne proejekt
4. bli en suppleringt Blir det påviet malm så kan den under—
eøkee neermerefra vestpartiet på etasje 160,
5. 2 diamantborhull boree på en geofysiek anomali ved bedebuset
Vigenee a 75 m lengde hver. Kostnadene anslått til
kr. 15.000,— (avmerket med brunt på kart nr. 3).
/rne41
//evAA,c7,.,PR 1 i
TIL
iår
selvfølgelig
seg
er
det
på
en
på
450
blitt
Vigenes-
avoygget
inn
har
Dessuten
anlegget.
område.
Likeve]
eroeider
kreve
nye
drift
med
igang
å komme
ville
winp+
kjennskap
tla
vest
og
m.
500
oppfaringe-
og
med
det
I
utforming
igang
komme
kan
man
gamle
det
av
malmens
til
enkelt
forholdevie
tilrettelegginge-
1 det
drift
en
Gemlegruve
ekcl
kostnadene
med
Maia Lar
diamantbc,ring.
bstyde]ip-e
Lereom
un::“7rqicelpespro,jr,=.:
Vi
fremtiden
bedr1ften
mu11‘bet.
til
altså
1nnetillee
av
er
heerift
v1lie
sȾ
fort:etie
sem
d1see
mer
at
hele
nevnes
at
slik
det
56.000,måttet
1 Rødklev
kfin no
fer,
anuve.
av de
av
som
1-t
beekjeftiger
vanekelie
vil
ortdrift,
ekal
rimelig
o
2n undertøtte?se
t
1 et
4 etå
tidspunkt
nåvr.rende
erbeiJstyrken
formal
rlette
så meget
interesee,
1 anmenhetens
eikre
mener
sn
T.et
1nh
tees
igjen
oppsagte
av
inn(Lkrer;kninEer
Eå til
det
på
cillerede
Hvie
m.
op kr.
tilrettelegEinE
til
180.(TC,-
brukt
blitt
E-1t pr
Det
ryttelliet
være
vil
erbeide
utførte
bittil
kraft.
egen
160
Gamlegruva,
forlate
å
til
og
diamartooring
tii
nødt
vere
muligens
.elsketeet
igjer
blir
som
det
til
:orhold
t11
kormer
ikke
lenset
gruva
A holde
etaeje
å
til
istand
av
inntil
1.?neet
holdee
foreletis
ikke
seg
ser
men
undereøkelseeprogram
nødvendige
det
hele
f.jennomføre
og
vansxelig
etilling
økonomieke
verkete
er
tidligere
meget
blitt
siste
det
til
man
Ar
tonn
feltet.
Som nevnt
aet
man
resterende
2 mill
en makeimaimengde
seg
benytte
kan
siden
de
ca.
altså
det
er
eå
malm,
finnes
det
tilfelle
rkmalm
eet
til
man
gruve
tonn
m dyp
sammenlagt
må
M dyp.
400
inntil
tonn
2 millioner
1 -
av
mill,
hver,
kommer
rimel1g
Vigenee
undereekelseefeltet
så
gruver
to
de
man med
sammenlikner
m lengde
250
ca.
er
et
Gamle
I
av
Strøklengden
m etreklengde.
reiser
det
375
inntil
1 Rødklev
eå
å klarlegge
1,4
ca.
m dyp
i
står
gruve.
Rødklev
732
m,
For
finnee.
kan
og
undereskelsen
beløpene
om disee
til
400
av
streklengde
Gamlegruva
for
spøremålet,
Gsmle
fra
ut
gå
man
det
eom makeimalt
det
til
forhold
kreves
til
belep
elike
det
?
oppnåes
maksimalt
kan
Hva
6
SIDI
DATO
:1nne
steten
vil'e
h4eipe
130
erbeidere.
en
annen
være
ville
å
til
Måtte
arbe1de-
Lift
r/4t
r
k
mnivTIL:
i.
DATO:
$1011:
•
Rvie makeimalprogrennet gjennorieree, trengee det tilasmasa
kr. 220.000,-. Verket har for budejettåret 1958 •att av kr..
75.000,- til "Undersøkelse av andre forekoneter". Men det belepet
ken bare brukee hvie budejettet forøvrig lar seg gjennonfere, nos
eon er tvilsomt p.g.a. vanskelige aveetningeforhold.
kart og oppgave over malaforråd vedlegges.
Arbødiget
.108
8IS8 7pr.
444.
BUITERK
Knut R. Erikean)
•
7,,;e
ii„'
st"-1164feete
Viesnes Kobberverk.
Beearin
2 .
2e.
L
!R&ppJi
2 . ocrert.• U.11~
sta er,
2.
3y,7)
•>)
61):iesnes Grube hadde nået
en dybde av 7o meter I
sjakten.
Feliet var sammesteds
65 meter langt og hedde en
mekteighet av
omtrent 2o meter. Det
er fornemmlig utstreknin
gen av 2eltet, der
er avtagende, idet et ma
lmgenean i den syddstre
del ev feltet falder mot nordvest unier
en vinkel ev 57
1/2
og den norevestre
del av feltet falder un
_er en vinkel av 83° mo
t sydost. I 51 1/2
meters dyp i grueens sy
döstre del omtrent 2o me
ter i nordvest for '
Storslekten er forsökso
rter drevne såsel i de
t hengende som
det li gende. I den f3
rete av dissr har men
stdtt på sabbro og
i den anden kissprenet
skifer.
Planen for avbygnineen
er å drive med 2 favner
s mellemrum, eeseneer på eaneen
av 6 favnes 1enede
inntil6 laeters dyb
i det hengende eerefter
å drive strosser tvers
over gengen tll
det lieeende og eft r om
sten.ieheterne at driv
e forbindelsesorter
mellem de nærliegende
gesenker ox avstrosse
sohlen på disse orter.
Ennvidere drives efter
deene plen i betimelig
tie fordrinesorter
fra sjaeten i en såd n
dyLee at de kunne tre
fe gesenkerne under
dees avsynkning og tjen
e ea disse orter som fo
rdringsorter for
strossedrifter. Deene
plan måtte i det hele
antaees å være foree_
agzig og fuldkommen eetr
ye ende for erubenbe se
tte vedeommende
stann til å foreteee de
teeforeygnineer , som
i etherrt spesielt
fald måtte fornediges.
hoeedsjakten , som ee
dreven seieert (?) , fell
er i det
1ie ende av leistedet
og formeeeist melmens
innskjeming mod noedvest udenfor ertseeneen
s leisted.
I den noedvestre sjakt
var man
betenkt på et opoyee
en dammeskin oe anlegge
en jerneenesjakt efter
leiestedets feleende.
en vesket,enretnine for
småtyet var bleven opfe
rt og
bestod av 1 stenknuser
, 1 per velser , 1 stor
troemal og 4 mindre
sorterinestromler , semt
4 tmedoeLelte Setzmaskin
er efter learzpri.sippet samt 2 stedee
rder av jern, hvilke al
le drives av en
dampmaskin pa 16 ees-.e
krefter, som ennvidere
her et oppumpe det til
vaskineen fornddne sjbe
ann. 1:.askInerieter le
veret fra eiewers i
Deutz og skal ha kostet
G000 thalee preussisk.
Man antog at småtyet
vil gi 45 % rensetzalm
o et man •ed dette easein
eri n er måned
vil vÆre i stahn til le
vere 2oo tons renset ma
lm. 1 eubikeavn ldseru
gan-easse anteees å give
dt
2o.2 tOnder malm Nr. 2.
Fordringen I Storsjakte
n kunne nu fereeå fra 6o mete.s
dypde. I det hele behd
vedes 1 1/2 a 2 minutter
for opkjering og
utstyrtning av malmen
for 1 vogn.
g3v oo 3
Utskrirt
VESTLANDSEEBERGNIESTEREMMEN
sy Jufer.ru:sprotokollen for Vest-34aenfjeluiske Bergdistrht.
flefaring 2 . og 26. sugust
R.wpw
r.
'
jen 25. og 26. nu-ust b Isre es 71.-snao Crube.
Ved grubeeriften fandtep intet fra bergembedsmencenes
sije å erdnure . Gruben vnr vel 2ordynet med berjester og alle
nvendige
nensyn til grupens st.kerhet ver tagne , såvidt kunne
skoitinnes. Sen det forekom mig, som om avoygningen var forseret
med bennyn til de forbereiende arteUder for avbygningen . Således
ver fordrInrsbanen til hovedsjakten anlagt omtrent midt i gruben,
nv..rvedman var njit til at haspe op det uner sabne utbrutte gods.
Med bensyn til avbogningen gjorue jeg grubedest, e.en iaaske opmerksom på om det ikke skulde vwre ftrdeUart. st i bo:nsne uybder under
hinan...enet drive orter rra sjekten lengs gant_en 1 uet ha:ngence for
i fra samme i forskjellige evstanne at gå 1ni •å ,an, n, foret
treffe de ne.revne resenker. Peaske fremsatte nemlig den avbygningsp1an et neddrive små ,esenker i det hen,ende o, derfra st
evstrosse mut det 11 gende, så et m Ilemrukmet mellem disse gesenker
tjene til bergjester, en pden, som synes å ha meget
for seg. Gruben var omtrent 61 mter dyp og haude en u.st.ekning
i bunden i feldt av omtrent 72 meter. MeLt.:::hetens:ntes derimot
å hs noret avte et 1 dypet. liovedsja::tenver ferdi -:oyg et til
16 favnes dyp og forsynet med såkeldte bur så et fordrini.svognen
oppfo.dres på samme.
13 1/2 "
var en pcmpe 1.--sattmed en kolbediameter av
og med 4 slag a 4 enrjelske fod i minuttet.
tiannskapet utgjor:e :
72 borheiere
12 sjaktheier
1 fcrdrin.sknegte med
has er.
55 i gruben.
33 meskinfolk, srade o.s.v.
75 sjeidere og foriringsfold 1 dagen.
o da arbelUere ves fersk'ell1 t.
23
3g3
For ventilasjonen var sörget ved en stor vifte.
Dampmaskinenes kraft angaves som fölgende :
Fordringsmaskinen :
15 heste.
Pumpen:
40
2
Ventilasjones "
"
•
Verkstedmaskinen
5
"
:
62 heste.
14APPOSt
over
to
saligyr os
•.
8v0Velktefelter
leågemyr
Zaraiøen.
Greologisk e
ved Vig
st:orgesGeologhltelkdersB;:f.
Bergarkivet
Rapport nriL...
g
li 19180
laltene blev beferet 19 JU
.
rgingen1ør Xtelbeim 1(1.13
Oes forsilegtr reppert evBe
elliergøaOeolegILkeUndersøk
i
t
al
it
on
er
ter
me
eko
for
Dieee
øen, der ogssa omh2nd1er
rm
ea
gl
no
øe
tl
rm
Bø
:
ob
us
Re
ser Xr. 64 eamt 1
og Xotberklepaa Xarmøen.
fød ar Itvorelkle
ffirrign
ayren med omliggende gruei.
rn
te
ma
ko
re
fo
er
tt
fa
om
Ovennavnte
av feltet:
n østl1geatel
ber nemlig nordligst 1 de
Hangesundesynken
140 ma eøndenfor.
ratnesgruben,
e WYren.
ev
iand
, 0 m. syd i offindre
flopkinesynken30
ren
Pas vestre side aw my
ret vest for Patmosgruben.
kearbeide,
Xvalhelaa
røs
2 gemle
synker,
LInderot,
250 m. aøndenfor
et par
nklferpart1gaaende
et
i
r
ze
rW
ge
In
en
vi
an
ge
SaMtlI
nws verke hovedskiterzone.
gs
V1
r
fo
lg
tl
øs
lt
le
ra
pa
de meter
bundre
er diorltlek
nergarten 1 distriktet
ren
Langs den østlige tide av mg
men en "Reateang" med
fiL
tmed tverelagetfra
re
aa
ak
er
ov
er
e
nn
ra
.
ts
ax
X.14ritog kv
szede-
amben.
m av
lte kielnpregrertetone, so
tort dela
red hvilke der blev konsta
v
ze
n;
nl
sk
rø
d
me
t
øg
rs
de
un
hambiev
lm begrupa1mpregnntionhvorpea XvalbE
ki
d
yn
st
vl
de
ol
rb
fo
ls
de
tat eg
1de 1
r sonere undersøgtved arbe
r,e
se
el
øg
re
de
un
om
slag
for
det eit
ort omta
ZeS i Evelhelms rapp
Patmosgrnben.
noget
kun fattlg
e/sammenrasede røsker, Er
2.d
es
Hved der ittse
ineregnetÅen.
itei.tamegrublukt
Lter
ført 5.Patmost;rubenernta
HVad der ved arbeidet er ut
m til
foreslasednundersøgvlse,so
t
or
pp
re
s
lM
ba
al
iv
1
n
de
noget_av
NorgesGoologiskoUndersoketse
.
.
egvie
irm4~-bee*yrket
Enalhelne
antagelse,
tdiet der er fundet
k4nemvilnlasør'1114mr-ItaMIrr
Me» deg utem.betydningfår drift4
Pittmmøgrubøm
ligger nex det »mngelelaav skatfersonen,
10 ak over wren.
ott,i4xuri
Der 11Iersmnenkten isidretøktekt45 m. dyp. Hra dens bend gaar
tntelass
19 amter mot øst. 100 meter mot vest. Pru det lange tverela6
utgaar kerter. ørtør møt V og 8, hvorfru igjen
er e1t,net
økrautverslag
Mkt,11,og 14r.8Misse cf gmubener anlugt pau blaakopi ev Beumyr
bø4,ødtvers1mgmt
fra øynken not veet cr paatruffet.raategan~
Itmtstrick
1•13.•rter myren. Iangs denne raategang følger
en
34 ati.mmgtIg kvaktigangtmprejnerretnnd svovelkls.0angen er kun
forftt1gt
intøar møter, de'den raste sammen.
X
.2
ImiLlagastSY et 4kke fraaylstmalm.
treir!lag
mwt 114,erpaatruffet2 anvisnlnger,øn noget vest-
116 for rastmg4agen,og en i tverslagetsskram, der 11gger omtrønt
metlemratmnsaymkeg
Raugeeundssynken.
Ved pembugget av selve Patmeseynken var en linse med bra kobbermalitsom førsvantvød et par meters neddrift.
Mellom Naugasundaøynken 04 Patnos er boret 2 dtemantborhul,
soliefterelgende Ikke traf malm. Det ene var oa. 100 meter dypt,
det andet mtadrø,
jr..jszamikt.
oe.
Paa hiaden 1.144erea. 10 ton 1mpregnk,tionsme1m,
Fvorav en større
4*4 fra førnsvntelinse ved puaslaget.
I betragtnIng at at der er utbrudt oa. 2000 ton terg, er restu1iliet nødsliaaandeo
das nken.
" I dønne er tmøregnatiormmaln
2 neter tred.
eynker ør beltggendø4 sklferpurtintsnordre ende. Man kan ser
lido
Ikke Vente fortawtteIseax feltet not nord.
•enkør.
.A>I3ktrL
e
Beliggende t sydøstre ende hYmyren.
pførør 2 synker.Mbnedeynkener 60 meter dyp.
»en anden eynk 20 m. østonfor er 5 n. dyp.
IrmMeveduynkens tund er tvere1ugnot veøt og „,et.Det veitlige
oklirstarrMate»ingen.RAT ør tundst Impregne,,tionanalm,
en evov1Mis
alskllier nir
blandet med linkiberkis
ea kverte. Kvaiite• oe trisenrde
•
.,_•yn4er1.44
fra:44 avrtie-t.reltet Otglr.nePPe beekb.
en fsai
dYIVenXdIgepartleY.
lande ta kene.
-aba
-
89-ende astrnyxeu.gbdet.pex
gamle synkeX tet ved bteXehdre..!.
der heller
akkfl viser
andet
and fattig
Impregnationsnakm
I sort
ek1fin
ResUUM.
Yeltet
1 og omkrIng Raumyr og Tolgesyr
man haran
Utstrekning
st 450 nk og On bredsleavH10e meter har ved ovennaIntedrifter:
Raugenundseynken,Patm6ngruben,Ropkinesynker,
IValheIms
og,hindexotseynkernetilsIutved dlene
paabegge eider ear''
drifter
reekninger
nyXen ved tverelagog ued orter blistnyetematIekundersagt.gan
har kun korstatert
fattig
rInge
impregnatIonsmaln,
reengder
evovelkis
av malm, hvIs
med noget
kvalItet
koNerkill
.
ex inesent11g
og kvarts.
d.drIfternehar man paa 2 å 3 steder paatruffet feltets evagnedelinJe.
raategangen,
1 hvie
narbed
malnen eandeynlisviskunde tænkee
at findei.
'
Naar undereagalsesurlfterneIkke har vaaet eit maalt kan man
med nogenlunde
atkkerhed
g.-za
ut fra at dette felt Ikke berettIget
tll v/dere un4erserT.e1e
og
e saaledes er (Aftntfn videre interessefor
:.:131t.ktrosamtek.'
XXIstIania,a
•
Jul1 1918.
.7oh.Leneehow. (8)
BergarkiveL
AVar a3/9-18."11,(AR.-
4134.4ø.
v.
R.4.1)
IIT
over
•
Agr two ; " o
edersek
Tøre Winderakera wrev2kIesk 1jerp, garm
dersø
er;ja.
Skjørrpet blet
bearet
t 2l.
Detteer beliggende
VIgenmeirmal4 400.5013
m. nord for
Rapport
julf.1918.
1 km. eyd
&.)
Cor hovedvnien,
Ost for
Hiadtlraker genile ernbe.
Det or en 3 n. dyp eynit
med -ImpregnatinhVn svovlkie
sort
4t
akifer.
abetydellg
Bredden av iMprenationen ec 2 rn. - 10
ek:mrp. Loingde 1 felt
Ikke
1
nordenfor
er
pnavlat.
Anvinningener aealideeuten navnevardigiyrtarc'ese.
Det
er
øn fl de lange nbetydeligekiskoncentrationer
i.1.estUrreog mindre
øklferlInser,eom findes i listriktet.
3aatodes strekker si' der cleaaen rumtene fr.tVi.:;ani
esoa
tA1 Hinderakers gaard og sy(!ovi,r
n. Kr)m.
til sklldnveldsynk, uom
dør ør weret ferhaabningertil mkal före erte.3vevkæi
Jinwegnationen
ør Imidlertld
ringn.
Tore Rinderakers
skterper .fornbetydeligtil %t være %v
intereassfor vort selskaa. •
AV gruber i distriktotdrivee
liggende tiC0n. 30 for Vigunms vark
nu Lddklov
1 Vigsnme
grube,
grul»n
2k1.2:eYzo:.e.
nmrliggendekflegrnbe
paa Uatsitieav
n vaLo.etgirivez:
av
Vigonma. 01. ilinderaker
rrebe
ti1hbrer
eerh er Le-
Pan
uil av
urjuu)
Dyliger av et Haugeoundekonsertiumcptat "Jordnasgri.lre"
I 2kelderveld mark oa. 1 km. $Ondenfor
Illudrakor
Kristiania,
24.
c,ruboo
Jull
:01?.
(22:1,1) 301k. Lenschev:,
Norges Geologiske Undersøkelse
Bergarkivet.
VSVEN
LANDES
6+3
KISAINVISNINGER
å
KAPMØY.
I
Norf2esGeolugi3ke lindersukeisa
I
--
•-irkhrt,
tin .
Landes Kisanvisningerligger på den nordlige del
av Karmøy,
ikke langt fra Haugesund.Defleste anv1sningerligger 1 Avaldsnee herred,kun etpar ligger 1 Torvastad.
Adkometen,
er meget lett.De fleete steder kan man komme gansks neermed
bll fra Haurzesundpidet
der nu er bilfmrge over Karmøysundetved Salhue.
Veilmngden er oa.10 km.
Sell enheten
er meget god.De fleste steder ligger like ved mjøenlog ingen
ligger meretenn oa.1 km.fra havn.
Terrengeter flatt,ofteeyrlendt,med lave fjellryggerstikkende op her og der,Karmøy ligger like ut i havet,saader er utpreget
havklima,fugtigtog mildt og praktisk talt snebart om vinteren.
T1d11 ere arbeidør,
s ore matene har lange vmret kjendt,oghelt fra 1865 har
der stadig vearetdrift ved enkelte gruber.Det er da naturlig at msn i
tidens løp har eøkt efter malm paa en mengde forakjelligesteder,herom
vidner mange røsker og eynker,menøn virkelig systematiskundersøkelse
forbindelsemed geologisk kartlegningog anvendelseav geofysiske
malmletningerog dypboringerhar ikke været drevet utenfor V1genes
Verks nmrmeste omgivelser.
T1d11geresøkte man efter kobberkis til emeltehyttenpaa
viganes,denkobberfattigskle man idag driver paa haddi derfer liten
lnteresse før 1 de senere aar.
Geelegis
tilhørerKarmøy den Kaledoniskefjellkjede.Kisforekomaterne
ligger 1 Grønstensformasjonenog synes å tilhøre Leksdalstypen.Bergarterne ør grønne omvandledegabbro- eller diorittbergarterog grønne
kambro-eiluriekeskifre med enkelte striper av kvartsitt.Skifrighoten
er temmelig vekelendemen strøket ør meget ensartetomtrent NV-S0 med
fall vekelendemellem 50 og 80
Geologisktilhører Karmøy samme distrikt som ytter Berdanger
og mirne utenfor.Deoptredende bergarter er meget sterkt mineraliserte,
og man finner her en rmkke tildelemeget betydeligekieforekometerog
- 2 enkelte jernforekomøter.Avklsiorøkometervil smrlig Vigsnes,Stord,
Glve,Varaldsøyog Mmlen være kjøndt.Demøre eller mindre ubetydellge
forekomstørør talløse.
Landes felter
ligger 1 et oa.2 km.bredt belte av dlese sklfrige grønne
bergartørpaa 110siden av Vlgenøø-forekomsterne.Utstrekningen
1 strøk
ør ganske betydellg ldet forekometernsbegynner paa holmerne 1 NV,
strekker •lg tverø over hele Karmøy og ut paa holmerne 1 Sk;,d.v.s.en
lengde av flere kflometer.
Forøkomsternemaa nermest karakterlseressom øn rekke forvitringssoner,somfølgør skifrene 1 strøk og fall.Kun unntagelseøvlser
litt kle eller jernmalmsynlig 1 dagen,vanligsees bare endel rustdannelse og paa enkeltesteder jernhatt.
Noen synker som er hugget paa i disse forvittringssonerhar
kort undør overflatenvist ganske pen malm,dele kie,delemagnetitt og
svovlkle sammen.
Paa sine steder kan disse forvittringssonersees sammenhengende over lange strekningerptydeligtrømtredende1 tørrenget.Manmaa
lmidlertldikke trekke den elutning at dør ogsaa skuldø vairesammenhengendemalm under.Det ør vel mest sansynlig at der ør en utstrakt
møre eller mlndre fattig imprøgnasjon,hvorman saa kan finne stokker
eller llnealer av rikere malm,som lkke behøver å nå op mot overflaten,
liggende enkeltvls eller flerø på linje efter hverandreeller 'etjert
om stjørt' soiksaa ofte ved vore kisforekometer.
Mektighetenav disse impregnasjonssonerer meget forskjellig,
Den kan varlere fra 2-3 m.optil 20-30 m.Hvor rikere Imprognasjonsmalm
kan vmre bortforvitretkundø det tenkes at det hengendø ør seget ned
mot det liggendepsaaforvittringen1 dagen kan vlsee mIndre enn oprindellg.Paamange steder gjenetaar bare hengveggen,malmenog det liggende ør bortforvitretog dekket av jord eller myr.
Sammenll in med k ente forøkomøter
kan her vmre av stor
ldet Vigsnes gruberne kun ligger noen faa hundrøde meter tra Landes
felter og har været drøvet ned tll et forholdsv1ømeget stort dyp.
Hiller lkke ved Vigsnesgrubernehar der vairetsynderligå
se 1 dagen
men allikevelhar der vmret meget store malmkvanta tilstede.
ProfessorAmund Helland skriver 1 sin bok "Ertsforekomster1
Søndhordlandog paa Kirmøen" snm utkn% t l87l,altsaa1 Viksnesgrubernes
- 3 første tidlom Hinderager grube:
I Dagen var her intet sammenbangendøEisleie,menkum Rissprmngte Lag".0m malmen skrIver han videre:"Erteendør ør kobberholdlg
Svovlkie af samme Utseende som den ved Viglenes,optrmder
paa to Steder,
nemlig 1 den nordre Side af Gruben,0,7m.mmgtig og ren.Endvidereoptrmder dein1 søndre Side 1 m.mmgtig forurenetmed KVartsit.Efterstrøget kan Ertsen kun forfølges4 m.maaske bøiende eig om fivartsiten
Gruben,der 8,5 m,dyb ør en Skakt".
Om gamle Vikenes grube,som ør over 700 m.dyp,og som har hat
øn stor produksjon,oplyses1 samme bok:
I Dagmn kan man forfølgeErteleiet efter Strøget med vekslende Mmgtighed,1Regelen ikke over 1 maregtigt.Sandsynligvls
har det
1 Dagen 1 nu afbyggede Part1er havt en noget betydøl1gereMmgtighet.-Vigenee Ertsleie har hurtig utv1det elg mod Dybet,som det 1edsagende
Snit viser,DetsMmgtighed har beløbet sig til over 20 m.1 omkring 20 m.
Dyb".
Nye Vikenes grube - Rødklev - forekomøtensom man nu driver
paa har vistnok ikke niadd frem 1 dagen.Der har man mektighet paa over
50 m„og aarsproduksjonenør pam henimot 100,000 tons eksportmalm.
Selvsagtmaa man ikke slutte herav at malmen 1 dette distrikt pleier at tilta mot dypet,menVikenes viser at ohanoerneer dør
1 bptydeliggrad,Rustsonerneer betydelige,ogpaa flere steder har man
hat pen malm undør forvitringenogsaa paa Landes felter.
5 av disse forvitringssonerblev fulgt over lengere strekninger,neklctil at man kunde faa et inntrykk av dem,men tiden t111ot lkke
mere detaljerteundersøkelser.
De enkelte forekomete .
)( Det sydvestligstedrag kan ka1des Hindera ør - Taarn: ell
draget.Herhar man først paa gaardan Hinderagereutmark,ellørdyrkningsfelt,likeved veien paa SØ siden av en llten fjellryggsom heter
Taarnfjell,omkring500 m.fra den gamle HInderagergrublpog ea.1 km.
fra Buv1ken,littkisimpregnasjon1 dagen.
Bergarten er en grønnekiferved vanligt strøk og fall oa.
500 NØ.Man har her gaat ned med en 11ten eynk 1 forvitringesOnmnpog1
synken,somør 3 m.dyptvises øn ganeke pen malm med øn mektighet av ea.
2 m. 5 m.efter strøket mot SØ vises lignendemalm 1 en liten spr.agning.Dennerustsonm vletes sanmenhengende1 dagen over øn lengde av
19 a.
- 4 Malmen ør en Impregnaajonsmalm
middels'kornet
glimmer
til
1 øn grunnmasse
vesentlig
bestaaende
og mørke mineraler.Kisen
skuldø
vffire meget
henimot
m.fra
"blåkvartegang".Det
stikke
lends
dette
skjærp
op paa forskjellige
1 til
Følger
steder
flere
til
endel
opkastet
under en gravning
blev
kastet
igjen,men
øn temmelig
rik
malm.Efter
vmrø omtrent
intet
at se.
200 m.videre
ganeke
bare
saa
ut.
ør ikke
gende
og der.Føret
bart,aaa
man kan finne
har man ogsaa
tog er temmelig
Ved bUkten
rustsone,og
4 m.bred
elgende
ha været
kvartsitten
østenfor
og meget
17 m.dyppog
til
at arbeidet
"Fredheim's
grøftenlog
ganøke
nok kunde
imaa syn-
tyde
liten
paa at
og det
overdekket
øn liten
det 11g-
rygg her
munning
større
hele
og der
Buv1ken.Mot
op langs
meget
fra
noe vestenfor
temmeng
over
av denne
1 den motsatte
etpar
sig
fra
man intet.Terren-
stykke
Vigsneselvens
forvitring
hitrøre
er fjellet
utstrekning.I
en
pen.Den har et jaspisagtig
jernrik.
pen malm.lmidlertld
var grunnen
eiendommen
for
vistes
dør en flere
ved bumnen av bUkten,ea.30
rustsonen
efter
endel
innmark.Grøften
bredden
vet
drevet
var
stlIcke
øst
Varfjellet
stykke
mot NV ør terrenget
man kvarte1ttle1et
like
mot NV,saa
for
skulde
et kort
å se før man nermer
paa neeset
veiskjerIng
utseende
man videre
malmindikasjoner
1 SV ser
paa et
forvItrIng,som
utstrekningen
Fortsetter
har veke-
en jernhattdannelst.Det
oplysnInger
var der
sterk
uregelmossig
og som man
kunde man se de maatte
dør var matm tilatedelmen
temmellg
fra
øst
met NV - men muligens
foregaaende
vistes
og ret
der kunde den fortsette,men
der var
dagen
skifrene
Buviken.Det
2 m.Om lengdeutstrekningen
der op øn fjellkmaue
for
man en
Hinderagerskjarpet
grube
elerens
stakk
strøkretningen
til
av en grøft
retning
Omtrent
fra
av stykkerne
mot 50 var dekklit,saa
kør.I
at opberede
mot SV treffer
like
materiale
funnet
get
lett
med litt
meter.
Blnderager
blev
jernhatt
av kvarts
som følger
man strAkretningen
man ved veien
(triangelpkt.)
1 retning
ør et kvartsIttleie
mektighetlfra
møter
i a.
oa.35
50 % S.
Ca.40
ser
med antagel1g
sterk.flir
efter
det
m.SC for
mmktig meter
kraftledninglin,var
har der voret
utbragte
neddrevet
materIale
gaardsplase
innstillet
tog da synken
var den blitt
an synk,
å demme maA der
var malmen kobberfattig,hvad
blev
mektig
gjenkastet.
man antok
laa
paa
- 5 Paa mange steder var der forvitringå se,1alt ever en bredde
av oa.30 meter.Pra "Predheim"1 det hengende tll "Blåkvartsen"i det
11ggende.Palletvar oa.55° NØ.
Gaar man i motsatt retning fra Hinderager skjearpetog følger
strøketmot Sø 3 til 3 1/2 km.støterman paa endel rustoonerpaa gaarden Matlands,Pyggjesog Kollstøs marker.Dieseeteder blev ikke befaret,
men jeg fik prøver og beokrivelse av de forskjelligefunn.
Paa Matlands tommark finnes evovlkis og magnet1tt eammen,En
ynk som blev drevet er senere gjenfyllt.Megtighetenpaa malnen 1 synken vites ikke,Der okal ha vmret bra malm.
Etpar hundredemeter videre mot SØ har man Rygaje forekomsten.Prøverneviser endel svev1k1eimpregnasjoni kvartsstripersammen
med magnetitt.Enkelteotykker viser øn grunnmasse av litt kvarts med
megit,temmeligfinkornetmagnetitt,hvor1evovikle optrmr som tmpregnaajon 1 noe otørre korn.Forvitringeoonen
skal vmre oa.2 møtør mektig.
Om utetrekningenvites intet.
Ca.500 m.videremot SØ har man paa gaarden Kollstøs innmark
nogle ganake stere rnatdannelser.Detene sted ligger oa.100 m.fra hovedveien,detandre ligger nmr sjøen ved Haavik.Paa siastnevntested ør
neddrevetetpar synker hvorfra der 1 gamle dager skal vaerentdrevet
endel malm.Rustaanenokal vmre meget betydelig.Prøvernevteer dels
kvartsokelett,delspen avovlkie,nogetfinkornet,medoa.35 evovl,eller
vel det.Malmener gansk» pen,men tagen vet lengerebviikenmagtighet
den hadde 1 synkerne,hellerlkke vites hvor lengt den strekker sig 1
lagen.
Flskaa forekomitenliggerpaa vestsIden av Fiokaavannetog
ynes mere å ligge 1 VIgsneogrubernesotrøkretnIng.Derskal mere ganSka
sterk rnstdanneleepogprøver tra bunnen av en liten synk paa noen faa
meter viser litt kis i en mørk bergart med meget biotitt endel hernblende og epidot.Å dømme efter prøverne syneo ikke dette funnpmmktå
vmre av synderlig Intereose.
Matland,Pyggjeog Kollstø forekematernedanner antagelig et
lltet drag for sig selv.Sammenhengenmed Hinderager er tvileom.
V
- Skeie - Binder erva en
kan man kalle det midtre malmdrag.Det løper omtrent parelelt
med Taarnijell- Binderagerdraget,Idetavetandenmellem dem ved Buviken
er oa.250 m.,ved Hinderagerok4mrpetomkring 500 m.og ved ojøen paa 50
elden av nen henved 750 m,
paa r-55°
ataar med tall
ww.
av fornitringneoner,over,
Malmdragot har ognaa her karakteren
tll
omtrent
2,5 km.
atod det hengende av so-
skeie
Hlmdørøser
pøø øtrianingøø
nen igjøn
malmnonen var
aom øn utnver hangendø skrent mot 11.nelvs
hadde gjørne
INotgjønetaaende
karakteren
av inn rmetøn,eammsnaintret
glimmør
og et og annet klakorn var synlig.1.1tt
kvartsen
masee,hvor1
ør ikke godt at angt paa sonan,men
mektighet
asmse ogsaa.Nogien neiagtig
myr.
dekket av la materls1e,t114.18
for en ator del,otte
bortforvitret
er naa-
lengde
paa Wygaar4 ved Xarmnyamn4at.n0n simløde
Vtage og finnee
vad
igjøn
ør oa.1 1/2 km.VIderia kommer sonan tllayno
5kale.rmt
lades
og kan neea •ammanhangenda tra Ulnderagarvaagen
1 torrenget
tradende
frem-
ør tydellg
utgaaande
overmaate Jevn ag anilartet.nst
helo lengton
eom
grønn• akItre
nevnte
er dø t1411gare
Omgivende bargart
var den henlmot 10 meter kred.
giennemgaaønde
Ved -kete hadte man drilleat nffid en synk,nom akm1,149vere 15 .
1,0 m.makt1g kle med 57 T
paa bunnen skmIde anetaa
20 m.dyp,og
1 dagen kunde ataa 1 forbinde1øø
At øn saa ator ruatdannela,
med øn eterre
aom det v11 lenme elg A driv,
der er anrIkningsr
om
klir
synen Ikke maanaynlIgpeperemaalet
klatorflomet
3.
pd.
tanon - Landa - V kahaaland,
dat trAdja malmdrag,som l•per
Kunde man kalle
7 - 800 meter II. tor Vaage - Skel.
to foran novnte.rmat lapar omtrent
traget
og eynee A ha en namlat lengde
drag skiller
^ette
ernlig
ragelmese1ge
km.
fra de foran nevnto ved at ma1møn betorvItror
ikke saa lett
og
maba 1 dagen paa en rekke ateder,
wa1men optrer
yderst
av ea.5
mod avovlkla.Jørnmalmen
taar av magnetitt
man har dørtor
•lg
med de
paralelt
1 grønnatene eikko serlIg
etrøk eom de andre drag.Fallat
akItrigo,med
namme,
derimot er gjennem-
70 - 60° N,,
gaaande noe etelløra
Lenget mot WVhar man malmen paa øn 11ten holme,som ligger
ifet tor Langay og
V tor Torvaatad
ved Vikingatad,Moa
re en holme like
alms den A gjownewskJes
Imen.Walon ataar paa SV alden
kirka.Dernaw
ø
v holmen.3 meter av malmon tra det hangande er øyallg,det
mndør vann,yet
følger
m‘.7
Jernmalm med litt
saa 1,5 m.graabarg„derpaa
kInreatar
liggende
en tynn atrIpe
ved alden av.7 jarnmalman har man her oq
sr
- 7 -
til
atra.rallet
samme regolmosalge
rra den grønne skIter
her er tonmslIg
støtlt,ea.80°
I hengen følger
en 17 m,brsd sone
ut I ajimnpaaa døm
tortsetter
og evowlkle.3enan
optrør magnetItt
det
og wiser
halvs sl
pynten av øn lltan
paa
UalmAhnstaar
1
akjmrp ligger
1 Aval44~11.
lIgger
av draget
Torvamtad,mena resten
sundet kommer maa
250 m.over
de to toran nevnte
tadb Arsøn,fmnne,11keeom
V1k
hvorl
mot S
vtdere
man struket
7ølgar
kwarts.
ør vesentlig
7).Grunnmassen
(kwartialtt
bergart
-rad
baand aw øn tatt,gul
kørnstørralas.7.nkatte
baand av vekslende
baandotpmed
er gjerne
av magmetitt..lørnmatmen
med smaa øktasetre
•pIdot
aamt nom kwarta og
svowlkla
av tervItret
og eltrer
dør smaa strIper
eamlede breddø kan Ikke bastemm*Ø.
zer lør nøddrevet
vmrli 31 m.
skal
den dyposte
tre synker,og
det hengende av aalmsonen teg gaar I den kiarIkeatm
dYP.Nan folger
1/5 jorn og 2/5 k19.
rundt regnet
malm,sem symas å holde
kalkspat,
Malmen 1.1egør 1 øn grunnmasee aw kvarta,tIldels
med endol blot1tt
etrlpir
ogeaa strIper
og altrør
Aest etbsandet
kalman har atort
partler
og avov1k1a.tørre
trl
synes
kIsInnholdet
m.vIdør* met dit
en annen synk,sem 1*1ev opilt
var synite
1 symkwøggen bestod
herfra
matrent
SØ,Yed total
liggemde
ør
som
av temmellg ren jernmalm med ganake lits
ut 1 ejsen.clehaltan
bltr
partd,aen
A vmre 8 - 10 mayp.Malmen
alg oa.5 m•lderm
strakker
Ualmen tertsetter
de lengde
jernma1m-
jorn eller
tra ditto
av jern
å avta mot liggen.
der drøvet
setter
tall
em,1 alle
15 m.lenamre mot NV og •a,10
evov1k1a.Malmen
klatrIt
av •pidot.
•trlper
ms4 vekslende
utsøende
av torholdsvIe
Ikke tale
det
bllr
avevlkle
seas
tIldala
kvarte
eller
kalkspat
av
vIses
og andre marke mIseralar.rakelte
synes
mot det liggende
A irsr4 over
40
og tort-
jern.
wIdare paa samme mmatemot xV,eg den samle-
100 metsr.rion
brødde aw •4•4 maaar
gaar I ejaen
basde mot XV eg mot
jernmalmarmal paa
m-n her st syslig
omkrIng 400 kwm.
3voviklaep
atore
har vmret lite
synllg
utenfor
hovedsynken teaa hwor
dot hengende strekmangdør dør kan wmre av den er uvlast.Langa
ker sig et myrpart1 over mmøteparten av løngden,Xanaks
torvItret
denthe dokker
kia.
r•lger
man nu etrakratnIngen
annen elde av aundot malmsonmn Igjen
videre
møt 3,,har
ved Ammos.net blIr
man paa den
paa Landas
Wan aer den samma grop langs
det hangende son nan hadde ved Viktngetad-
at dør var kla og jarnmalm paft bunnan av denne
bjargen.natbløv eplyst
edrøvet
paa •lderne.iner
hornblende
rlit.Orunnmaaaen
VIdere not Sb..,mta
øn llten
itelvast
religger
bare prøver
main og k1a.Pør
efter
vtdere
dett.
Landa og VIkahaaland.rra
tørrengst
meget ovordekket.
har
og oplymninger
otrakat
har man synllg
fo-
novnte eteder
sg de nedenfor
fra atadkjendt.
nalm
følk.8sfarIng
blev
t11.
Vlkingotadbjørgan.han
har man Igjon malman aon den atod ved
or baandet med stripar
av rødgul
kvartaitt,Jern-
nalmen 1 det hongande hAr man øn R3lAkVartalgangs og
meter mot dot liggende
oted or kvartaitten
ontrent
ayna
jornmalmen.
m^fil
forbIndelse
Ved Landa - Vtkahaaland
ste
frøm kommor don tll
videre
nevnea at man har hyppigaa& lynnedolag.natte
skal
dør tkke anledning
ea.180
naln-
var Int4lert14
Rarnoya igjen,Hor
rn halvkllonotør
mellon
holme 1 vaagen ehør man atter
1 diagen,og et kort stykke
Son et karlesun
over Kanaliast ør mallem 250
aiden gaar sten ut 1 Haugavuagan.
og 300 metar.Paa
paa aølve
farvitakjmr.
redlig
tvere
tkke å vmre
ayntes
av magnetttt
gav den ditlitt
Malmens lengdeutatrekning
mionsn synlig
mad hornblande
var agaaa sprekkafyldnInger
nalmen anm beatod
uten kvarta rielve
matt øn onne av grenn
paa kryas og tvers,gjørna
av amaa kvartmaarar
•g gjenninsatt
flnkornet
var jøvnt
utseende,nen
bsandede
den 1kka hadde
karakterpidet
hør øn forakjellig
Wainen vtate
det vanlige
1,5o matar.
otrøkot,namlig
ettar
malmon 1 en
vtata
nektIghet
å vmro nange •naaklattar,Støret
•kjelng
saa
av jernnalm 1 grønnaktfaron.nat
og allrer
fffik.
25 - 3n m.hol
av gropan otod en tjallrygg
SV
og 1 denne aaaae gangir
ut til
var Å adhørettian var
saa Intat
grop ogeaapnan nu var gtar ttlgrodd
krIng 10 neter.Paa
prottl:
fra NV har man felgande
grunn 1 Avaldenao.iat
dot halve.
har man atter
onkring
m.nøkttg,paa
"41åkvartoan*.Paa,det
for-
det annet ated ør don
.
.
det
hengende
saa
godt
Firøya.jamr
k1a.Den
finkornet
er temmelle
i
tettter
kvarto oe synew
t ntatrekning
38 og 4O g avovI.MoktIgheog
Paa Fårøya er der
god malm.Nm
lig
av nogle
eynder -
tilleggea
komsten
lIgger
og litt
er bare noen
vad Tornea
en liten
omtrent
forskomet
roo motor
av dyrket
apor
ntenfor
og magnetItt.ne
av kla
fall
og forekomaterne
mark,dels
asts
avovlkle
lltt
sinkbloodo.nolo
nten
interesea.
ør der
byen paa nordetden
grenne
fors-
eklfra
atryker
her
mot wV,
av 7-800
i opattkkende
av
1 utatrakittng,og
1 rkaara,ltke
SV-NO med vokalande
og jernmalm
av byen.Dør
1 aydkanten
kobbørkta,nøauten
2aa an atrekning
der kla
1 nerhe-
eom de paa Karmøy.
hadde samme karakter
med magnetklm
en
foretatt
ogsaa
paa faatlandet
bellggende
felter
var de aamme gre naklfre
av Haugaeund.Sergartan
Poseeba
paa Karmay bløv
forskomater
dlase
untersøkelse
hurtig
dels
og maa lkke
betydning.
?ornten
ten
1 dagen
tatt
er Im141artld
paa imerltg
Ikke A tyde
synea
prøver
de uttatte
forvItring,med
ektllIg
vmra ad-
ogsaa
ekal
gamla aynkar,rør
flera
hør op-
licke.ngsas
kjennes
mellem
A holde
liggends.
det
har man wt kvartatttlete,1
trer
pen svoirt-
av en maget
prevar
ferellgger
Melandehotmen
fra
og
tKattngteholmen
pa- wel,ndaholman
malm,aaaledas
funnet
ateder
har man paa fløre
1 karmøyaqndet
Vollo
utenfor
øsrna
7*4
hvad man ut -
teller
tkke.
fInnes
drIft
vetnt ved ttd11gere
gshalter
over
prøver.nngaver
pans
malm foreltgger
utbrutt
ogav
4-5 metør
vars
akal
av ruateonan
1nnmark.Maktigheten
paa
liggør
forekomaten
man tkke,da
kjønner
Feltatetrekningen
er Ikke
og karttegning.
nnderaakelser
nelagtelge
nten
avgjøre
til
litt
omhandlakets drag,Døtte
foran
det
for
liggende
allar
at malmon paa
den lIgger
enn forag-eende.Kanake
type
er av en annen
Velle
vtuar
1 prøverno.Dett0
aften tkka
avov1k1e.Jørnarte
tett
ttl
at flnkornet
inneelutntnger
seas
og magnetkla
svovl-
grovitornet
til
av
parttør
t malmen er maget kvarterlk.I
Orannmaassn
paa.
tyder
ogsaa
prevar
da fremlagte
svov1k1e,hvad
å vmere kobberholdlg
NplIsse
er naddrevet.MaiMen
•pnker
flere
•ndel,og
arbeldet
vsret
gere
har ttd11-
rustsons.rear
betydellg
en ganake
Landa - VIkehaaland,optrer
atreskiet fra
km,after
av •en bstpar
eNtaiden
Ved Veldoppaa
metør
efter
knanser,net
av havnagang,myr
etraket
har man hør og
mel1wmliggende
og vann.
er dekket,
rt tverrproftlvest tor Torneavannst
vtaør fra NV foretøn
atrIpeevovIktakmpragmesjon
paa 0,5 m.med ea,25' 0,0erpaafolgørea.
10 m,aktferfeaajørnmalmmed oa.X,5m,maktIghat,imrpme
aktfør10-159.
ng sts igjensvolflkinimpreguanjem,.
0mtrent10nmater vldereettør
etrøkethar man lIgnoinds
prof11:rerst
litt klatmprøgnaajon,saa
8-10
makIfør,dørpaaen 18 m,bredaonø hvor dør vmaentlIgoptrerJarnmalm
19Preg9.medetr1perav
renersmaIm,aasfølger8 mandfør og eaa oa.
1 m.ktelmpregmasjon
hvorpa::
sktfermmd ondelellrørklatmpregnade
mermeeteparttor.rallet
ør vekaløndeofteat25 - 300 WV.
ca.800m.vidørehar man 8 m.bred jernmalm,sammo
fall,kluen
Ikke aynlig.Rett
nød for gaardenetornika
ør dør drevaten eynk hvordør
var jørnmalmmed lItt kla etparn,matig.
Wellemat4ønog fjøøetpaa
gaardenvar neddrevaten synp 16 m.etyppan sløp.Isynkenvar dør 2m,
kto og prøvehu11paa 1 m.eom ogeaagtk t kla.Klaønholdørantarallg
mellem25 og 30
s,
Formtende nevntemalmitrag
ftnnesdør paa rarmøy øn mengde
'andrebaodenordønfor
aøndenfor,og paa flereav dtuse ør der ar-
beldetIltt 1 gamledagør,Tle
annAtltgobøretntn:er
om resultaterne
av
de gamløøarbelderør ImIdlert14temmeltgustkrepogdet gionliggende
materlaleer del det daarligste,eom
deoutener eterktforvitret,aaa
det:
gir Ikkenoget paolttelIgt
grannlagtor bed~laen.
Analyeer913an mtkroakoplak
undereskeløø
av de Innaanlede
prever,somøikkartvil vmre av betydnIng,v11
aønørebll foretatt.
Vtdare arbeld :
00 hitt11utforteakjmrpwarboadør
har aølvaagteln etoreIne
tøresse.Skal
man ImIdlerttdutetereøke
nmrmørefølterav dønnaart,maa
arbeIdetloggesan paa breitbaala,darmaa arbaldesapetsmattak.ttopograflekog derpaaet geologlekdetaljnalibart
aom grannlagvil b11
nødvendtg.Ds
det viser elg at betydeltgestrøknIngører overdøkket,
møget efte av dyrketmark,v11geotyalskmalmletInghar vmre paa eln
plase,0etør ogsaamegat eom talørfor at dø rtkeatemalmparttør
or
bortforvitrat,og
at fatttgarane kvartartkare
staar lgjensom ryggør1
terrengst.”eser1kerepartlørv11,emda ør tIlstade,aldrig
fInnea
uten goofysIaksanderlookollear.
Hvad som ogaaa talarfor geofpatakemndøreskalsor
er malmferekometørnassaneynligeform.0*nmrlIggendøforøkeneetør,som
har veret
gjønetandfor drIft,harvlet ølg etokkformatrog
man har gruanttl A
anta at eventuellerIkereaa:kmenemlIAnger
i de hør omhan41.40drag V11
f
1
h
I,
V
I
u
i
i
-r
f
dltt
rt,c.
rirt
ti
t
'mt
A
r
r-r
'ri
k't
n
;
L...,
•n
A
r
i. r.
r
1111'
V1
A
•in
!-,:;;; 3
r1. ,
pr
'ttrstr.
f
v.Ipt
I
. .•41;
rI
ve+
c-fe
L
st.
r•C
i
/
lz;
fÅ.t
r
t I 1.—
:.\1•6()Æ3
//.
6‘,
Norges Gefflogisko Undnrsokel;,
Report
o
Therl
Hinderaker
Pyrites
Fiel
d.
Situation.
The pyritesfieldthat disposes
of the merchantMr. Sven Lande,Haugesundpis
situatedom the farmHinderaker'sgroundabout2 km from goodharbouron Karmöyby Haugesund.
111
Geology„
The pyritesfield is situatedin
the grefschistsof the Cambro-Silurian
age near the borderof Greenstome and Cabbro.Theconsiderable
pyritesfield f the VigsnesCopper-
viorks
are only 0,5 - 1 km, furtheroff on the
sland.duewest.Thestrik-
ing directionof the HinderakerPyritesfield is in northwest-southeast
with a steepfall about70 in southwestdirection.
The lengthof the pyritesat the
11,
surfaceis about18 m.but the zone of the pyritesseemn to have a considerablegreaterlength,asit can be followeddue northwestdown to the
sea about2 km.Partiesof impregnated
pyritesrightup at the surface
are foundwithinthis zone.Itlookslikewisethat the zone carryingpy87
rites even is continuingin south4
stern
direction,but
the groundis,
coveredoverwhy it herewill be necessaryto carryout electricalsurveys to provethe possibillity
of the ezistenceof pyritesin the zone.
The widthof'thepyritesis about
2 metresat the surfaceof the pyritesstandingtherefor a lengthof
visible18 netres.Thesulphurcontentsof these18 metresis in an ave-
,
rage 36 % sulphuraheremainderis quartz.Thusit is an ereellentenrichmentgoods,thatwill be enrichedto 48%— 50% S.Shouldtherein time
-2come to more run for ironpyritesand the pricesrise there couldeven
be the possibillity
for sale evenpyritesof thisquality.
The fieldlooksvery promising
and it has claimsto furtherinvestigated
to see if thereexistdould
so big quantitiesthattherecan be talkof erectingan enrichmentplant
for the pyrites.
An investigation
can at the beginningonly consistsof one 50 metresdeep shaftin the depositalong
the fall.Further
a horizontaldrivein the pyritesalongthe strikein
50 metresdepthfor instanoeabout100 metreslong.Oneept thento see
(Works be
how the fielddevelopeditselfin depthand lateron the furtherplanned 1~8.
An otherpyritesfieldis situated on the side of thisone on the farm Skeisvoldtsground.Inolden
timesthereis a shaftsunk about18 metres.Here1,5 metrespyritesof
37 % S shallbe standing,thus
of the same qualityas in the Hinderaakerfield.
There is a pyriteson Kaniset?
and a zone carryingmagnetite,that
probablywill Wwertand becamemore
and more pyritescarryingin depth,thiszone has even claimsto nearer
investigation,
The Hinderakerfielis
d lookingso
promisingthat thisone must cane into firstrow when thereis the talk
fore_e
of furtherinvestigations•I
will there(t
hevery best recommend,a thoroughinvestigation
of this
KjOlimines 8/9 1936
A. Kvalheim sign.
Technlealand mercantileleaderof 1(3811Gruber.
Correctcopy statedby
???
The translationis occordingto the
Norwegian reading.
oslo5 th. Febru ry 1937
witnessto the servieeof e writ.
•
Underegkeln
/ 3/
Rappor
1
• irkivet
/
oVer
HinderakerKisfelt,
Beli enhet:
Kisfeltetsom disponeresav herrkjabmandSven
Lande,Haugesund ligger paa gaardenHinderakeregrund.ca.2.kiliometer:
fra 'Bot,havn
paa tarmby ved Baugesund.
i
Geologi,
Kisfeltetliggeri de grönneskifereav Kambro
sfluriskaldernær grænsenav Grön sten og gabro,ViksnesKobberverks
betydeligeleisteltligger
er
bare 0,5 - 1 kilometerlængerevastpaa
dya,Hinderakers
KisfeItsstrakretninggaar i nordvestlig- sydöstligxetningmed et stelltfall - ca, 700 i sydfestligxetnigg.
•
Risenslængdei dagen er ca. 18 meter,men
kissonensynesat ha en betydeligstörrelængde,da den kan fölges
mot nordvestned til sjöenca. 2 kilometer.Indendennesone fore-
.
kommerder partierav impregneret
kistathelt op i dagen.Likesaaser
det ut.forat den kisförendesone ogsaafortsætteri sydastligretning,men terrengeter overdmkketog det er derforher nödvendigat
foretaelektriskeunderstikelsfor
er at paavisemuligheterne
for tilstedeværelse
av kis i sonen.
Kismægtigheten
over den i dagen anstuaendekie
en længdeav synlige18 meter er ca. 2 meter.Svovlindholdet
over
disee18 meter er i-gjennemsni36%
t svévl.Restener kvarts.Det ersaaledesen udmerketanrigningsvare,
som det lar sig anrigetil
a 50% S. Skuldeder med tidenbli mare rift oM svovlkisog priserne
stigekundeder ogsaabli muiighet for at faa solgtogsaakia av denne
kvalitet,
a Peltetser meget lovendeut eg har krav paa
bli nærmereunderstskt
for at Se om der kunde findessaa etore
2
Sungderat der kan bli taleom at bygge et anrigningsverk
for kieen.
Sn undereekelee
kan til at begyndemed bare
beetaaav en ea, 50 meter dyp eytk i leisetedeteftertallet,Videre
en horieontalopfaringsort
i kieenefteretreketi 50 meteredyp
fakt,oa, 100 meterlang,Man fik da ee hvorledeefeltetutviklereig
mot dypetog eenerekunde de viderearbeiderplanlmegee.
Ved sidenav dettefelt liggerer andetkie.
felt paa gaardenekelevoldegruni.Der er i gamledageraveynketen
eynk oa. 18 meter, Her ekalder anstaa1,5 meterkie med 37% 8.
alteaaav sammekvalitetsi i Hinderaakerfeltet.
Paa kanieet er der en kie og magnetitförende
malmsonesom sandsynligvlvil
s gaa over til at x bli mere kieferende
mot dypet,ogaaadennesonekar krav paa nmwmereundersökelee.
Hinderakerfeltet
ser eaa lovendeut at dette
bbr komme i feraterekkenaar der er tale om nærmereundersekeleer,
Jeg vil derforpaa det bodeteanbefaleen grundigundereekelee
av
dettefelt,
Ejeli grnberden 8/9 1956.
EvalheimLeignOe
Tekniekog merkantillederfor EjeliGrubere
Tigtigavekriftbekrmttee:
??
Hovedetevnevidne.
•
i
L4-
'131,
NorgesGeologiskeUndereekeleE
1
Bergarkivet.
Rapport,
over
HtnderakerHiefelt.
Bell enhet:
Kiafeltetsom disponereeav herr kjöbmandSven
Lande,Haugeaund,liggerpaa gaardenHinderakeregrundca. 2 kill
ometer
fra god havn paa Karmbyved Haugesund.
Geolog1.
Klefeltetligger1 de grönneskifereav Kambro
aIluriekaldernmw gramasen
av Grön sten og :7abro.
VIkeneeKobberverks
betydellgekietelterliggerbare 0,5 . 1 kllometerlmngerevest
paa
øya. Hinderakere
K1afelteatr& retnInggaar 1 nordvestlig- syd6etligretningmed et steiltfall oa. 70o sydteetligretn
1ng.
Kisenslmngdei dagen er oa, 18 meter,men
kieaoneneyneaat ha en betydeligstbrreImngde,da den kan falg
ea
mot nordvestned til ajnenoa. 2 kilometer.Indendennesone fore
.
kommerder partierav impregneret
kistakhelt op 1 dagen.LIkesauaer
det ut for at den RIsfbrendesone ogsaafortsætteri sydastli
gret, ning,men terrengeter overdmkketog det er derforher nadvendi
gat
foretaelektriskeunderabkelsef
ror at paavieemuligheterne
for tiletedevmwelee
av kia 1 sonen.
KIammgtIgheten
over den 1 dagen anstaaendekle
i en lmngdeav synlige18 meter-ercia,2 meter.Svovlindholdet
over
dlese18 meterer 1 gjennemenit
36%eval. Reetener kvarta.Det er
sialedeien udmerketanrIgningsvare,
aom det lar eig anr1getil 49%
a 50% S. Skuldeder med tidenb11 •'rerift om avovikieog prIs
erne
etigekundeder ogsaab11 mulighetfor at faa eolgtogsaakie
av denne
kvalitet.
a Peltetser meget lovendeut og har krav pas
at bli nærmereundersøktfor at ee om der kundefindeeaaa etor
e
•
11
I.
2 mangder at der kan bli talø om at bygge et anrigningeverkfor kisen.
En undereftelsekan til at begynde med bare
beetaa av en oa. 50 metør dyp eynk i leleetedetefter fallet. Videre
horieontalopfaringsiort
i kieen efter strbket i 50 metere dyp
f.ekm.oa.100 meter lang. Man fik da ee hvorledesfeltet utvikler eig
mot dypet og eenere kunde de videre arbeider planlaggee.
Ved siden av dette felt ligger er andet kisfelt paa gaarden Skeievoldsgrund. Der er i gamle dager aveynket en
aynk oa. 18 meter. Her skal der anetaa 1,5 meter kis med 37% 8.
alteaa av samme kvalitet et. i Hirderaakerfeltet.
Paa kaniset er der en kis og magnetit fbrende
malmsone som sandsynligvievil gaa over til at i bli mere kisfbrende
mot dypet, ogsaa denne sone kar krav paa nffirmere
underebkelee.
Hinderakerfeltetuer saa lovende ut at dette
bbr komme i fbrste rekke naar der er tale om nærmere undersbkeleer.
Jeg vil derfer paa det bedste anbefale en grundig underebkelseav
I>
dette felt.
Kjbli gruber den 8/9 1936.
A. Kvalheim ',„eignOb
Tekniek os merkantil leder for Kjbli Gruberb
Tigtig avekrift bekraftee:
??
Hovedetevnevidne.
bo-3
DR. 0. N. HEIDENREICH's
Ak
KEMISKwramadresse
ANALYTISKE
LABORATORIUM
:
BORATORIUM
- - -LEFON
Analysebevis.
alyse nr.
16/2
OSLO, den
Mffiessi~imile
Et
'
21031
194 8
53640
k-53)
wens art
rke
"Norges
levert
23 - 1 - 1948
Norges
Geologiske
UnnersAkelser
Geologiske
v.
Undersøkelser.
Analysen
Herr
Asbj.
Sktrdal.*
Oslo.
gav folgende
resultatt
Svovel
(S)
Kobber
(Cu)
0,13
"
Zink
(Zn)
0,93
"
Gull
(Au)
0,3
36,9
1
%
gr.
pr.
__,,,,
„......._...,..
tonn.
Dr. C. N. HEIDENRak„,
KENI. LAEL
C)
"L ^1,--L.
was-/4
/--7
TL-/
/
å
4.
141
2.
p
Kopi
A/S dr. 0.Y, Heidenreich $ kemisk-analytiskLaboratorium.
Oslo, 16/2-1948
I
nu.H,
Analysebevis.
.
nr. 53640
Lerke: Norges geologiskeundersøkelse
f:4111
f: 4.1
. •••
v/ herr Asbj. Skordal.
innlevert 23/1-1948
Analysen gav følgende resultat :
Svovel
( S)
36,9
Kobber
(Cu)
0,13
Zink
(Zn)
0,93
Gull
( Au)
0,3
gr. pr. tonn
0.Heidenreich (sign.)
Riktig avskrift.
Prøven er fra Kisfeltenepå Avaldsnes,
Karmøy.
.7!;
Oslo, den 18.novbr. 1940.
Dande1sdepartementet
Industrikontoret.
Dinderakerkisfelt, Sven Lande.
Departetementetsskrivelse anc. denne sak blev oversendt
til ingeniør Stadheim son for tiden arbeider i Dranmensdistriktet.
Onidet geologiske kart oplyser han at han holder på å tecne det
ferdic og antacelic vil det snart være ferdic. Om Sven Landes
plan uttaler han følgende :
"Angende Sven Landes plan om å drive en 30 m. dyp synk
til underszkelseav Dinderakerfeltethans, vil jer rent
fereløblc
si at narkarbeidetytterlicerebestyrket min opfatning av
en
geofgsiskundersøkelsebe:"gå foran arbeidet på de enkelteat
forek
onster. Ingen kan nu nnd sikkerhet vite on det netop er nå det sted,
hvor Lande ensker å arbeide, at man har de besste ahanser for å
oparbeide en brukbar forekomst. hår man har et geofysisk institutt
til utførelse av et arbeIde so= her er ønskelig, hvorfor da ikke
bruke det 7
Såvidt jec kan bedømme skulde forholdene
vel
til rette for ceofysisha ma1Incer, og nogen orienterinligge
gma de vel
gi. Evis målingerne ikke viser betydlige bedre indikasjonerpå
andre stedevpsåkan man jo ta fatt nå Dundes synk. Såvidt jog
forstod ingeniør BraJdcenvilde ikke den geofysiske undersøkelse
ta så lang tid, i.hvert fall ikke en orienterende
Detaljmålinger, som vil tu lengere tid, blir vel ikke å foreta med
mindre mun skulde finne onsåder av spesiell 1:,teresse.
Det felt sen Lende vil underseke hr ikke stor
eking i dagen, men efter mitt kjenskep til Earmzyforekomstutstr
ene
uteltkker ikke dette at nalmen kan ta sic op mot dypet. rUir
inidlertid geofysiske underaAcelserkan utføres, så bør
gjøres på forhånd sU man kan vaziebesst mullg orientert, dedisse
koste
r
noen få tusen, oc man kan efterpå ned desto stnrre try:rhet bevil
de forholdsvisstørre beløp, so= en grubemessicundersøkelsemot ge
dypet vil kreve."
Jeg har anmodet ingeniør Stadheim on å angi på sitt
kart, hvor de geofysiske målinger i tilfelle foreslåesutført.
Saken skal bli sendt til Depattementetså onart den kommer fra Stadh
eim.
/'
SERGINGEN~
FR.
F. STADHEIM
Derr
gen 5.0. pr. Lrammen,
15. nov. 1943.
u g g s ,
ddrektOr C•
Norges GeologisKe Un•ers;aKelse.
0 s 1 o.
t.ed tadK mottatt Deres to orev av 9. ds.
Da jeg har endel tilgode hos liem,kanb trygdepremien
treKKed fra i mitt titgodehavende ved leitignet.
Jeg nar iJa
Angaende harmoyKartet ma der være opstatt en misforstaelse, idet jeg tegner bt Kartet Ker, o hdper d ha det ferdig
om ikKe sa lenge. Jeg datthps ardr. Johnsen om ideville vise freacm Lngetsrud en Kartriodi dersom de var i tvil om det var nrukbart
for mitt formal, hun vilde Kuhne uttade sig om dette, siden jeg ikke var sd lett a fd fatt pu.
Det er sa at jeg m'itte fa en forminlsKeise av det f
velagte aart for a fa Konturerne pa farveomraderne. Jc aeg1nte
nemlig a tegne inn de fanvelagte felter pa det firJihsKede topografisKe Kart, men dette arbeide giKK altfor sent, sa jeg neppe vilde
blitt ferdig til jul om an,eidet sKulde gjores noenlunde no,iagtdg.
ja fiKK jeg foto av farveKartet, hvir de fanvede felter fremKommer
som gra flekKer, og disse deKKer jeg nu med farveblyant.
Farvedeteghe_sen blir som avtalt, og i overensstemmedse
med den betegnelse vi gav der:arterne ved den miKrosKopiske undersdKelse.
53 m dyp synK
S. drive en
nngaende Sven Kandes plan
til undersoKeise av Dinieramsnfeltet hans, vil jeg rent forel;oig
si at :Larkarbeidet ytterdigere bestyrKet min op2atning av at en geofusisk undersddelse bar gi firan arbeidet da de enK,elteforeKomster.
ingen Kan nu med siKKernet vdte om det netop er pa det sted, hvor
Kan•e pnsker å arbeide, at man Dar de cesste ehancer for a oparbeiman Kar et geofysisK institutt til et
de en bruKbar foredom3t.
ER
BLAC
STADHEIM
NR.,
2.
nvorfor da iitue oruher er
utfirel5e ov et
! det ? udvidt jeg Kan Oedg--e sKuld'Jforoliene digge vel til retLiViSE
! for geofsisKe redelinTer,oesno.-en orienteriry dddde vel 4
andre
L:Lnsernd dui.evisdr detjledi::Ledre, in:JiKhsjoncr
dinu. ddvidt jes forstod ingeni;)r
J
j) ta frtt
dan
ta 3J:lang tid, ihvrt
vilde i e den gedf:3ds'eteun:::ren,)delse
:d.d.)en
orlenterende ffrdling. Detaljdddlinj,er,201 vil ta lenere
(!r:
g.intrc :san suulth finne oirdder av
olir ved irze d forett d-led
interesse.
pe:)ieJlt
Det felt sog:ddndd vil urdurs/ue hhr iudee stor utntreKe
uteludd.en efter sdittujensdar) til ,,ard:);,yforeKo.r.stdrn
irT d
idddiLertid
er Idu J•tte Pt.:daldderdhn ta sig » mot dy»et.
etfh-ddKL. un)drsduedser udn utf;l'es, se.d,r dltse gj;res od forhdnd
uhr vdrd oesst .tudig ordentert, de uoster noen fd tusen, og
••.an
destd stsrre tryss-et oeviDge de fornoldsvis
tas urn efter»e
so:uen «rucCmcssi
unHdrs.;.e.died.otdupet vil Kreve.
for areldet
,n-.dende inseni;)r-rwuudnd 1).1.-n
Qi wdKost-
hyd:en nu.
iy
1..ednilsen,
;
Lif
••K
/..
zu(4,
c,,
til
-44-4
r
44131-4, -4-747-47
J .nr. 5616/4o.I.
EE
DET KONGEUGE
DEPARTEMENTFOR HANDELSIMMFINDUSTRI
HANDVERKOG FISKERI
INDUSTRIKONTORET
Norges GeologiskeUndersZkelse,
Kronprinsensgt.6, 0 s 1 o.
Falmgeologiskeunderszkelser å Karmø .
Med henviening til Deres skrivelee av 2. novem—
ber
med bilag tyiren be om & få inneendt rapport for
den geologiskekartleggingm.v. av midtre Karmøy.
En legger samtidig ved fornyet søknad av 1. ds.
med bilag fra Sven Lande, Haugesund, om bidrag til under—
szkelse av Einderaker kiefelt, Karmzy, idet en tillater
seg å be om Deres uttalelse.
Oslo, den 12. oktober 194o.
A —'”ift.
Haugesund 1/10-40
;Til
Ti1takskommisionen,
Oslo.
‘indertecnedesøker herved om bidrag til å utføre en del mindre undersøkelsesarbeiderog oppfaringsarbeideri forbindelsemed prøvetaking
1
loeanalyse på Hinderaker kisfelt på Finderakergårdenesutrark i Avåld
snes sogn, Karmøy.
Planen går ut på fottsatt neddrivninc oå den allerede
påbecynte synk til 30 meters dybde, og inndrivninrav feltort etter
kisens strøk for å skaffe opplysninz om kisfeltets drivverdighet
for eventuell start av permanent drift.
Omkostningeneved driften og uteifter til redsksper os
przvetakincos snalyse av kisfelte vil beløpe sec til kr. 15.000,-.
Jer anholder den arede Tiltakskommisjonom bevilgning til denne oppi:L7?•
Jeg vedlegger rppporter av bergingelør Johan Sthdheim
:orres geologiske undersøkelSe og bergmester A. Kvalheim, Trondsamt kartskisser over feltet og denppåbegyntesynk.
•
Ærbzdigst
Sven Lande (sign.)
Kopi
Ly inceni/rF, Størens Guilsne
Kopl
av ingenlørR. StørensOullanalyserpå gjennemsnitskleprøve
fra Hinderakerfeltet.
,
•
4
•rr.;
Prøveno, 1 gav 4,5 gr. Aus pr, t_ou.
w
n
gav 4,2
:ontroll
23/3-1935
sign.R. Støren
13V- 60<-43
1
-Avskriftav Bergmesterrapportfor 1911.
Undmsekelse
•••••10.011.1~1~
Rappor
4Ti1 Bergmestereni VestlandskeDistrikt.
isr.:• V5/
Driftberetnin for aaret 1911 fra A S Vigsnæs Yobberværk for den
;
Avulsms
f
Herred beliggende R dklev Grube og omliggende felt, tilhør-nde
errer Chr. Michelsen & Co, Fjøsanger pr. Bergen.
Anlmegetblev eut i drift Iste September 1910 og har
siden denne tid været drevet henholdsvismed 20 oe siden begyndelse
n av
1911 med omkring 30 mcnd. Herav i 1911 med 3 betjente,nemlig:I testy
rer, I
runtidiEkemiker oe kontormandocI samtidiE iheeniør oe opsynsmand
og 2.E1
ur'r
beidere,hvorav:
ArbeidereBesk afti ede
i gruben
t8 aar o
2 I
derover
fellem 16 og 18 aar
Tilsamnen
i dagen
2
21
Anlægeet har i 1911 været i drift 299 arbeidsdageog
!
let samlede antal daesværk udført i dette aar av betjente og arbeidere7015,
ivorav:5712 dagskifter og 1303 natskifter.Sedvanligeantal effek
tivear3
leidstimerer: 290. Pr. dagskift 240 og pr. natskift 50. Som drivk
raftbenytjes damp. Og anvendte antal effektivehestekræfterved gruben er
45. 0ffibered1ing eller ameltninedrivre ikke.
Driften indeles i følgende 2 hevederupper.
Boringsundersøkelser.
I aarets løp er indboret 6 diamantborhul, -vorav4 i gruben og
i dacen.
1
2;.
Av borhullene i eruben er:
i første tverslag pan det haneende i etag- 160, sydvest,hvor indbo
redes
4,58 meter uten posétivt reuultat,Berearten Gsbbro.
i etace 130 østlig feltort, 29 mter
1
fra Muskinulæterynken.Eullet ind-
boredes i det lir;'endetil en dybde av 61,36 meter. Der blev gjenn
emskaaret ca. 3 meter sti:rktsvovelkissprametgods og 0,60 meter kompa
kt,
kiu.
,
blev paasat srumnested, men i det burneendetildybde 14,28 meter,
uten
en
ne,-et
sitvt
i
Pergrten
tae
Por}tull
t
ter.
•
j
- C i
bred
overfln
det
ri1
meter
granitisk,
deltt
ktznde
rt.arligt
c
iror
28 meter
med
avvekslende
isrrwngt.
g
t:1
II.
v
svcvlkisstribe.
lastekai,
L5,
tver'l
etHft
kobberholg
v-stre
vre
o1
boredes
fl-re
ved
rik
lede
i
jy.enntTmbcredee
89.41
tt
feltuft
asz,ttea
KK * meter
szimt
brc.
znde
dor
Kcr
C
paa
er
7IrCØtn,
nedtoret.
.,nhcldsvis
Pergarten
gabbro
lidt
hvur
og
kubber
er
utatrk
kisel-
kloritskferbaand,
uij
3vikis
som
cg
til
1-:is'rcrystarer.
rettultat.
bocriretcrantul
ror
aret
er:
3e.5,77
meter.
Grubi,driff
ilove dh1aitaktener
metekkens
m og
fald
Lot dybet,
2 52 tons
Jleder
vist
det
berg.
en
ukjendt
utover
er
c:
i
7inkrrd
den
785
etage
g
t-ns
79
øst
har
til
malm.
Felturter,
(en
furt,ndredcs
' 1d,-ki
4stet
)s
nyt
tft
I ditt
tpninc:
1:ubbt=-1ag,
beiset::14tder
gn
fl2.
cr
fra
Av
hel
metr
i
daren
er
drirter
hvtl.bv
der
mtc:m
de
sid3te
det
drift
nye
og
h&ngende
utsluaet
de
tons
Ik meter
rationelTe
er
237
dre
1/1
3
etuger,
152
reltrtningIZI.4
ca
ombygning
efter
455
kci
n'ing
til
ttr,
er
gttt.a
c fc)rt
et
nye
main&a:besynken
retning
dobbel.
etage
ogs.c.
av
av
malmstokkens
Der
100
Ittfk2it
heisevuae.
11,1m3
bygning
mod
b7ev
til
150
av
fru
uv
malt
cg
et
ortone.
tryter
drift.
e Vaskeri
dybet.
denne
oc i den
ril,voTne
tr=i)ortvognene
dLn rationelle
arlcag
melIem
diese
yLtnd 2
Per
oL'r,
vurieret
733
-c.
nye
fcr
rbeidttg
fra
tch
enkelheiseskakt
inilligt
etace
har
mlmetck}:ens
127.5
90
fru
fcr
efte--
furetof:es
LJ var
nemlig
,-;yndte
og
er
utlatket
çrii
s m dnnmIn
har
den
hoved-
avgit
vekslende,
ci:t1se
Der
ofter
m har
2 meter
fori)er
h-tr
og
m-
Mwatif-heden
Grubebvgnit
100,
v&ret
I malm.
er
meter
292
skaktdimention,
utslaHet
I tc:Irts
ovsatrthet
utslac:.et
malm.
vunlige
vmsentl
- indeholt
cg
hvorav
Stigorter
meter,
lep
?:ctlmLeLlten
mere
licsende.
I3e,
iaarats
V.,rettkitr.
for
Fcrtil
Sumarisk ou ave over det hele arbeide.
Antal
Rvad elags arbeide
Antal
arbeidt,redagsværk
Utslaaet
leb.m
m3
I Gruben:
Driftav Stoller og Orter
6
1110,5
157,6 634,4
briftav Synker og Opsynke
8
1028,6
95,93 529,68
'ransportog Fordring
4
992,7
ftubebygning
3
667,7
liftmantboring
3
799,1
v
.c,
„-i
v
P
as Anm.
...,
w v
.., u
,-.1
.«.-4
-r4
4-3
.54
to
b3
ri
k
..,
.r. li
v
c
si
sti o
c 4-.
is v
c
rl •1:5 ø
-.-1
...,
w
li ..-.
..-1
+> v
r
d
$.1
fei
u
v to
1-4,
f:
C
.4-3
torskjelligt
2
491,0
lisyn
I
150 0
27
'ilsammen
4964,6 253 53 1164 08
',
”c1
I Dagen:
,-4
P
$.4
w
r-4
,-.1
W
,D
nlzegsog Bygningarbeide
4
Orskjelligt
3
778,2
2
380 0
c
n
w
9
1775 4
p
w
617,2
ri
1:11
. psyn og Kontorarbeide
ilsammen
d
...)
eri
d
d
•
0
tQ
•
d
0
r4
w
C
c
6740,0 253,53 1164,08
Hiet hele
Av gruben er udfordret i aarets løp til dagen:2930 tone malm
w 900 tone berg.
Intet av det opkomne materiel er behandlet ved ekeidning
Ller opberedningog intet udskibet.
),[:'
• %.44.•^'"«.asre
;
.21
r
BetCla:
o7er
+
Avliipeholcien
og
•
Wndhoirnen
1: \`H
Ranrimt
FiVey
:
.>;
'
,^(903
y3V
ICa?.-ta6eh.
L+..,rre
1 ov
1Lifts_retrt
disl8 .
V.ed
henvis
et
as
t13
kerrekt
iteus;in
til
bt1
fr`C
dats
,
"
•
ni
•
indtryk.
AVlbipeholmen.
over
dyri:cen
i
navetn
aivax,
tiournalra,
urx,
livhs.Loeh:)lins:n
P
firs rgt.
Pe'Ll
?,7aYi
r.
_
10
A
.
kis
.,:!•
taa
at
fo..i..ta&;19“
t
£4"4 FkjffrCte
T.TT1
r.[Linkt
r
.-Isofte rr7,4s
18
Ovurdri
4.r:i3t
ni,
ha
,
3i7r
•
i
I
e;-sf
ZU ;€us .-..,1 ''.a
tjt,
:.:LiEtt .; r:,
(
h, f,
ttir
rJ
t
er
Grrji
- 1n,
yir
tionaatalm,
vors
I
tasa
ti)
.. - . _
.1, Cf.f..":,
'3F-yrriv 1., ,)-1,
ra”;ent.l.ir7
•.<-..9 ' i;
tknt
(3t, 3 ton
4.ero
er
but:et
r
.1/4)
kr-v-.!
?:skr
rr-,n
yl;;Ulp
45•1
Cu,
• .fr"nkt
st
Det
evo,tr.
gehafl
eynea
.1. raagedset
D•
airwenknInt
dr-1./lio'':
til.
;:imi t I. -fl.
-st
dyp
sc,m illaii
i
heldigdte
„#-_
r:r.
rflar
sv
40
-.:9,:.
kan
rngn
a ried
fald
Zra
10-20
.70 Se
IL.3.e h‘..::- rC(9.t, /2,',..,
0 int .
rn„ ik'ir
.......----. har
r,
4:-.
onnaaet
^,:r)rres
7-rchiskivc`L.
at
fit.ncl,
n.if: rm.an ir,
einlm,
(34r
z•
kU gi. Itask oit driteardigket,
at nets
nand
paskeatet
alne
tina denne obetydelige
tiletreekkalig
forskonet
ktut for at opnee et negativt
ennen
reettltat.
, 1310". NY for Vigenws.
Sandnolaten skjarp.br.,staar
av impzegnuticusmalm
uten
ut-
stMMaing.
Xeldpren
pea c
hobee str,ska ved,
lier fer ekotener ert
$rovIkinkltuttpen
tll
ferteattelee
til
nt hcefte
rerlki.skimap
er kvertsboldig
til
sig
siderne\
og hold.or
andco
4 tu. lang,
172 em>
35 CO
:Togen antyd.ning
-
3kjærpono
er for
ubetydelige
ved.
R e 3 ******
it M Cit
Yed det undersiket.senarbolde,
idar kun kOnstatert
»,
1 bedste
Iltke at-he
,titet
fald
fattig
Impragnationsmalm
20 )1 Z. ined ubety.lelig
syndmr3 ig utetrzekning,
as botydnIng
kan paeregn
kan derfor
eig med fOrekoasten,
aom tidlip;ers
ikke
og tilbuclet
!2'orekomsten
caaloda
synes
ingert nalmktrane
a,
tilreade,
er
med c/1 !n•ovlgehalt
kobber.
at rilektrokinisk
befatter
bar atslaas.
Kristiaois,
(sigu)
-4
er utfOrt,
24.
Jou.
juli
1.913:
Lenaohow.
_
' ".1j$
c,ik
-
‘••• •;.s.•
.
. ,
t,4odopto
tw
,
tV
•
•
:
'
*
øgra~
u:Cipt*ir
131' .•
-
.
;
-
rii"itava4nr'
kar:,taageriat napP:a, 0:* Burgiailmav liort~a
•
, •
4g aV atiger B41.1frikeen-ag.±9i3.
Inbydaren
( Jon
•
•
,;("BidliionO7naka
. dartimat.luio
.
oPtrairr Plt;;.4"gawa-a‘Boulunda nur gabbsomod VikonaeffOr.Okoae*.ornookuldo itOn.vunta • _
„
. .
saalaast typot Ï adigkilte 13.neet. •Xaraktsran
doo umfgOinowelts.
'
P
'•
•
••••••
'
•
,
.:: it'sg
; -..
,
»atiiirli (1.4;q4i.54). .
.
fhig 1 VIkanonfoltot
$.rell Mai.Kralkanfin."1"in
,
.
.
..
timi*
•
„
kond
"
glir
4.7 ktak twasiet taxpreeteOti~saaleaes
og i Botzulaa
4ar,tiut irt,tat, at tirtve kifixwp~«,ètskifirrn,-,
eig•
attedVa. ann,lynfik.,49;:,.„4,-.B
, .B. 1 BBn ratorai4Or
Splakkats
•
•beaketvalai
¥r.'paa grd.niti.ag av indoonitte
rar A71•BiPab,a-Xnen.
VIL jaaa,
itn^.‘•
nPriaing,300450,-113;
nationanaba
4nk
"
Leen
grika)
e
ingen Oolyandngor
gt.t.„;kvoz.•diOr;an kaa ga,a ut dYa at den, ir utført
-
er 4,ar
og !Vareiag, uton at andot and japi.,Ogr,•
paatraff.4.-
jar• szazhigaan. (ag
.
•
nogat ninitre
•
arlietdo end
2koldaponaboon.
Brabaronniano konaOr
pkrriet. irkhnral.g.~
sdkaarba..,ag
koatl~boningO;as
innoff• it),1-!tOk. .
toid<WØ145•1"-
vod iartlattro
for-
mallgnat 'ifrin•å}paa-
.
- 2 Prisee,er fdlgelig for hM..
Pan Karmber36T dor flere eteder hvw:
ehancerne synes
,414LJL.
•e~e,
aleds de tidligeretilbudte felter ved
Enderaker
k1311-1ri
samt 2flirimsfr ogTeg2.egr.
I 1
Dletriktetbyr paa mulfgheter i8MT fer
nogenlunde
koberrik kiri;mon man kommer nokeaa nmr
A/S Vienms Kobberver
ks
omrada.;orbindeleemed er av bergi!seribrern
esbesdk ved
Saude kunde er befaring av Larmdene kie
forekomsteranbefelen. Do fieste er doj temmelfg ovorMekk£t,e
a.illtet kar.
398S t lagen.-
Bryn:er.'JioTrt.hn
(SianH
AVBKPIF
T AV
1cdpport
cy.‘-;
,e1V
60-3
VEST1ANDSKEBERGMESTERDABED
aala tll Fanerabalaaeala Tadetat Atta.
1zapp~
• liateMit
•
Tee i >ad. 1454 bekt
oet ergalletere
er
a bana
Lamator
at
kaanea Dre Led• 1 Haugeen¢ far
bi
aVer
rwpart
an
suirusts
i.
averleade barwistaraTats
paa tareae,
alemata
streke
tre
av
dat
utferan
tatet•I rapporterakomen~
barrhaa1.Ene kostnaderna berfirlesdebedamaatil. sainonlan si. kroe
nixer.
eintu• endetne
nor 75.0001, bestkodee det ast rettstraearna
eas
g
minaar
underek
Deasa
e WIttee1affida!:
r•, 1.meMbe
dat
1955
beettedell
amaare
1
och-vaaren
førdee mrfier bete I.
røraam
kaatek$
ah
o
de
utføran
et skullekomma
at% borralnearro
A/B,de aft,jael
ds arbee anl.ts med Dvenea Diamantbaraborminaa
1.9”.
sesen underteknad
nu
av tonaagensen
reaultatet
iklualoaSk
av
ar
fraetga
tarrångem
5
ass
kårnorna. Dorrealene
haalle
ea
borrhaC
tre
de
genom
2, I bilaaa 3 vlaaa vertikalsaltt
bilat,
ataa
deborle
da,s,
•
i horlentalalenet
projektian
berrtornat
I bllaga2. redoviese
malnbredden,
1 de tre borrea1la
n4mionwt eamanaittnIng
2ctrtffanfl,
avaerBorimatell
3ftrns
fter
ttmapa1
allamaa
(
kan fw1jando uppgaftwr
bred
J 1
bred aeee.
annena
vld borrealatar, 1 (v1kIngend)vermalm
a)
skarmalnaonea(a13843
nenlagt10,14m, Paa de% djup,dårborrhaalet
ned
eewer
Impregn
eller
bend
enala
av
faraaaaeuvelkisandaet1 fore
eah
Dreddenpea raave1e1aband
mirlandebaltav avaaelkla,
malaaa farabea
av
bånaaidan
eaPaa
senweverinde mellan0,01Oeh 041
av
entrum
I
maanekitended breder av o,04till0,34me
i;111,214:1
ep,
r
440
0,30,1:
med
tra tend av gaid magnetit
paatrilffades
niktiet.
m,
0,91
ott
av
ligsaide
paa
atameane svalutades
TeltrUgbe,
avapd tawet1t,
beral
var ealmenes braddss
etnr, 2 (V1kingotad)
ne borreal
e
eaarnalmana (..rrs.ea)
let
barrea34,62 m, Paa det flup,ib
aelast
talbe0,06a,
0,02med
fereem eavaLkle1 band sller impregnationer
av 1,66ze.-mt
I ocritrum av nalawanan uaptrtade ei naenetiteon
tIghot.
I
tig.
kvartersat
deline
lashet,delvie Inpracceratt av wravelkis taah
r
Dirafte
gart.
graffarber
naaca enslabsn ty
et/ten fcrakom IIVen
a
sereter
aliffel
Imitfll
ae ett 0,72 9. mlbctlet lager av ekirter,
dolvis kvarturundig o
son av wag.etlt,
Paa
~onsatt av analabandav svavelkle oeh avavellriainpro&-uitioncr.
116
Irrartaren
av
eon
en 1,85m, meatia
alutligan
11maidanpentråffadas
tarswis
bpria
anelo
pralt yttsrli ksareneardxo
manotit
paa 95,24 aa,
Vld borr letNr£ 3 CLunew~) petriffadoe
aaaatkvarta
a
mea,
a,51m, maktig,monav maanetit
dimalen leolarad,
a bi Cjttaaa av
foljde
aterter
oah avaga evavelk1a1mpreg3atloner,
osj.. 0.10 a)
(0,02
hamd av mzenotit
med tvaa eala
C15,22
akitfer
Danna
-lapaotit.
aod ea san av
nalmwanen barjade arefter
Den saantlian
akiftea
aon hado an total bredd av 1,92 m, och var acno:ttsatt nc 1",`257rr.
fadea
en 2,14
m.-S,ktig
terekompaanaaaraståtlanervaaal
oeh 0,22re.kvarte.1 naenetitoonen
alatliaan
pustrik:c
jaa 11e:Goiaan
wah -1mp7eanationor,
kiarthder
er.
kvartorind
evaaa
mod
magnetit
apå
0,43-m,
1:cr såk,Ir, eat
SoneamanfaanInaav barrnimaareaultaten
omniattnina,
vlede rerelkie1 (len
lake naaapt av de treborrhaalen
Dorrhaalet nr. 2 visado flora
imarkytan.
1 vilken de eatråffade
viaar,att
tvaatorrhaalen
evriga
de
nen
naenetit,
ay
makt1ea band
maabbtavtarnot 9D.Ma1msaatuaarmot flooeh
tiehetenav naapetiten
till
borlikiate
har paa beidaav borrninearesultaten
st4z1ingrvbak9In
et.
talplen
75.56 78.78° mot horiaon
tocp
underookninEarno
I sembendmed de forberedando
cn dal
fnrtemtta* hlat, tt
laddLia
•
:.prevvr
av malmen 1 dagen. vilka analyserate
ao2 EJ
r°ZI:
0
med faljandsrimar1tatl
%
C)1 %
0 5%
Fe
9102
Ou
2n
a
Ag
43.24%
41 /17 ,j
9,84%
o 4,042%
1.22 %
0,I5%
epaar
1 giton
Daa kenitka analyaen av svava1kioma1man boatyrkar det aale-
n mattat ekULle.
niIMIIEsatt
paa stttittgtetadIvm,
gjotdola
eamde,eci.
evavelkie
oalaej av øruptivturapruag• Sediment8f
varaav teinart
1 allmenhat
ir niallgen
•j kopparnaltig.
ilir det ei
Paa
.unn av de negs.tive borrningarøstataten
_ _
fraan malmema
prwver
oeh
r
nødvtdigtatt um1orkaota torrtårna
amosøtts
k
analya.
.1tania
naagonytterlIgnre
i 6,.acan
ntgiaende
aavandsnvalikatiamantbergborrnings A/fl.
Fer borrnIngarna
dree
typ Crocliue XF, vilk
en dlamantbormuaakin av egen tIllvarlming,
kirnor
6av
ooh
ameter
ytterdI
ala
hade46
Dlamantkronan
fteeelmotor.
alpd
Fartvattem f5r spolnIng av torrhz-riet kuMe øj ealk
mod36 mm diamøter.
tagas
ate
mingd sa plataøn,varar detaarna-...,na
haa11aa1 tillrlienigt
:
tia:n22
edut
ett
med
bodreew
fraanHau€n%æt.Arhetet
med vattimbeat
ot
avenak
ro,er
av en stmak btalcea
oth pleraanalan utgjordee
ø.
tvaa noreka bentlan
borrar*emmtsn liller
de olikaborrbasleekaltfoljaadadataliaaaaw
raetraffande
3
S
1
Horrhaa1nr.
.ffi.
152
133 g!!:,
1311,60
a
synnt djup
151.75
132,88
130.60
DaravkirnborrnIng •
lutaing
Dørrhaalets
mot kortsontalplanek
timathyte
Arbeteaatgaang3
frenaporter
50
100
3)
100
h
40 ,0
66 ,0
74.0
103.5
140.0
1U:g
8,5
255.5
t,
4§19°
137.0
273 rs,
658 90
.0
91/42
Momtestf ne
borrnIng
4r
CanuntsrIng
øvrigtld
eumma arbetetld
55
100
o
%
h
16,0
83,5
LIM
Telefonbeskjed
Fra
Ring vedkommen
de
VAnac-f.
.2,4
446-(6,,C
VAtr1.4
Dato
4,
Vedkommende
®
ringer tilbake
s-t-L
favl
Ki
Mottatt av
Post ft Kontorfo
rmularer
-
3M/Best. nr. 76
60
Kopi efter
nr
4/
N. G. U.'s Bergarkiv
A. Kvalheirn:
Rapport
over
nogen Jernrnalmleier
paa Karrnsben.
Rapport
over
nogenJernmalmleier
paa Karmøen.
Beli enhet:
Jernmalmleierne
paa Karmøen,somer megetkjendtog
undersøktper
beliggendei en zone,somstrmkkersig fra Kaneset.
ellerTreet paa gaardenLandenmspaa vestsidenav øen og sydøstligretningover Katrinaholmen
i Baugavaagenog viderei den
sammeretningoverVikshaalandi syd - den sydvestlige
del av
Netahaugen.
Jeg er fortalt,htjernmalmer fundetpaa østsidenav
Karmøennmr i den sammeretningsom nevnt ovenfor.Jeg
har ogeaa
hørtpatder er jernmalmleie1
r Vikingstad.
De undersøkteog
leierav jernmalmer:
a. Kaneset,
b.Katrinaholmen,
o. Vikshaaland.
Malmeni Kanesetliggermegetgodt forutskibning.Ved
Kaniseter der god havn i alleslageveirrogder er dypt vand
,
saa at etørreskibekan kommeind og laste.Detvil vmre billig
og let at byggebrygge.Malmen
fortsætterfra kystenindovermot
land.Derer god pladssaavelgog grupeanlmgsom for opredningsverk.Derer laste-og losseplasee
og grunnefor de huse,somkan
vmre nødvendigeat bygge 1 forbindelse
med driftenav gruben.
Mineraloi o Geologi:
Jernmalmenpaa Kaneset,paa
Katrinaholmen
og paa Vikshaalandforekommeri et distrikt,som
fra gammeltid er vel
kjendt.forsin rigdompaa malm.Vikenme
svovlkismine
liggeroa•
1 km.sydvestfor Kanesetog i distriktetmellemgamleViken
ma-
gruberog Kaneseter fleresvovlkisforekomster
fundet,som
hidindtilkun har væretlite paaaktet,men
hvilkekan ha store
- 2 muligheter.
Jernmalmenlinseformedeleier / grønllg krystallinsk
sklfer,somstrekker sig i.et bredt belte fra nordvest
tll sydøst over den nordre del av Karmøen,Sydfor denne skifer
er der
gabbro av dloretlskkarakter/se Dr.Reusoh:Bømmeløenog
KarmøetV.
Jernmalmen aa Kaneset
stra3kkersig fra nordvest,-sydøst og
har et ste1lt fald av oa,70' mot nordøst (Re kartet),Somd
et
synes av det magnetlskeog geologiskekart,er der paa Kane
set
ialt 3 paralellemetalzonerphvordenne jernmaImforekoms
ter
fundet.
Den nordvestligemalmforekomsthar ved sjøen en megtighet paa 2-3 meter,og fortsmtter,somdet synee,medden
samme
mmflighetut 1 sjøen.Lmngernordvent paa den anden side
av bugten er der ogsaa fundet jernmalm,ermig fortalt.
Indovermot land vispr magnetometreter tiltagende
paakjendingde første 10 meter.Menpaakjendingenavtar
til nul
ca.40 m.fra sjøen og ind gjennem den 1111e dal,Dette tyde
r paa,
at magnetjernetgaar ut her.Før An større undersøkelse
er blit
gjort,kanman ikke sipom fornkomstenfortsmttersom svov
Ikis
eller forøvindertotalt,saadet er ulønsomt at arbeide.
Heldlgst
vilde det vmre at undersøkemed dlamantboring.
Malmen i den nevnte forekomstindeholdermeget svotlkis,1 emrdelesheter meget svovlkis fundet 1 sumpen 25
m.fra
sjøen.Sporav kobbermalmer ogaaa fundet,og1 selve svov
lkisen
forekommeren stor del granit.
I fortamttelsenav denne foreknmstind gjennem dalen
viser magnetometretbare ganske smaa paakjendinger,hv
ilke
bev1ser,at der er lltet eller intet av jernmalm,somer vmrd
at utvinde i hele dalsumpen.Mendet er ikke usansynllgtatder
under
her kan ligge en gang av svov1k1s,somkan bll lønsom,p
ettebør
dog undersøkesved dlamantboringer,Ved
kanten av den damlsom
ligger øst 1 dalen,v1sermagnetometreten paakjending,
somvidør,
-v3 at her er en llten.jannmalmforekomst,men
det synes,et rikhet og
utetrmkningav denne er meget begrameet.
I den gravede grøft ved Haugavaagenhar man fundet
jernmalm med en mmgtighet av oa.0,5 m.Ogsaa her er fundet svovlkla I jernmalmensom tynde lag og blandet med granit.Malmarealet
langs trakten og perpendikulertpaa faldet antas at være 80 m2.
nen mittre malmzone er den lmngate ng dentsom har mest'
betydnIng paa Kaneset.Malmforekomsten
begyndernordvest ved
sjøen med en mmgtighet av 0,5 m. og vokser jevnt til den i.sumpen 15 m.fra Bjøen har en mmetighetav 3,4 m.Indoverbakken
avtar mmgtighetennogettog synes lidt varierende i de forskjelllge del,som vist pga det geologiskekart.
Toppen av bakken er ca.14,5m.over havflaten.Paa
forskjelligesteder deler sklferformationernm
ealmzonen i 2,som
kan Beee paa det geologiskekart~gtighsten av malmen paa forskjellige steder langs formatlonerneer maalt og skrevet paa
det geologiskekart snm er vedlagt.7 sektionenK - L mot sydøst ved Haugavaagener mmgtigheten2 m.,og her gaar malmgangene
igjen sammen.Herfrasynes temiyagensmalmgangeneat falde sammen,som ved Rin første begyndelseved sjøen.PaaHaugavaagenet kort stykke fra land - nr der en liten magnetiskpaavirkning,
men denne ophører fuldstmndlglmnger fra land,ogdet synes som
om der lkke er noget jernmalm av betydningunder Haugavaagen
fortsmttelsenav gangen til Katrinaholmen.
Malmarealetav denne mitre region av Keneset er
282 m2.
Svovlklsenfinden i smaa mmngder i malmen,formeti
tynde lag,men ingen større klumper er fundet.Malmenkan let bll
separeret fra svovlklsenher.MIttregionenav malmen,detvil si,
mitt mellem sjøen og Haugavaagen,visermalmen sig at vmre rikere
paa jern end regionenbaede lmngerenordveut
og sydøet.
Malmeni den trediezonetdenI eydvest,her
en evært
- 4
-
litenmmgtighet„Den
er fra 0,5 marer sjøenog derpaaophørør
den et stykkeop i bakken,Do
g paa den aydøstligedel av bakken
har den sin størstemmgtighet:3
m.(se profilg-h).Detteer dog
bare overnoken faa meter.Lmnger
mot nordvestophørerden og
lamiger
sydvestfortsmtterden i en tyndstripeav en mmgtighet
av oa.0,5m,Malmener av sammeslags som malmen i den mittre
region,kanske
endda frierefor svovlkia.
Malmarealetkan antastil 80 m2,Derforkan det totale
malmarealpaa Kaneaetantastil 80 + 282 + 60 - 422 m2,
Yalmenbestaarav magnetitblandetmed hornblende,
kvarts,mica,feltspat,kalksten
og avovlkie.Magnetiten
forekommer
tykkereellertynderestriperpmralleltmed fald og zone,
Entenforekommerdet forholdsvis
rent i stripenellerdet er
ble.ndet
med de medfølgende
mineralerpsom
ogsaautgjøren større
ellermindredel av striperne.
Etstedsi malmzonener magnetitenblandetmed rødlig
kvartslignende
stripetbergart,Den
hvitekrarts forekommeri
klumper,ogdet er forholdsvil
set at separereden.Svovlkisen,
som er nevntovenfor,forekommer
vmsentligi den nordvestre
forekomat,hvor
der er stedermed forholdsvim
seget avovlkis.
I de to andremalmforekomster
findeaogsaaren avovlklei enkeltepartier,mmx
men av ybetydeligutstrmkning,og
det er let at
utseparerealaar
det blirmagnetiskaeparert,vil
det vmsentlige
av svovlkisenfølgeden umagnetiakebergart.Resterne
av
sok efterseparationen
blir tilbakei konoentratet,vil
man bli
kvit undersintringen.I
de elektriakeovnerer avovletikke saa
farlig som i hølavnene..
Katrinaholmen i Haugavaagen
ca.300meter aydøstfor Kaneset
er fortsættelsen
av malmzonen,som
er fundetpaa Kaneset.
Den magnetiakepaakjendingbegyndernogen faa meter
fra holmenlogdet synes,atmalmen ognaaher er av sammeforekomst.
- 5Den magnetiske paakjendingfortsætterover hele holmen,
som kan sees paa det magnetiskekartfog det er en stødig og
ganøke god Imakjending.Malmengaar her i 2 zoner,denene følger
den sydvestligedel av holmenlogher,bredeste(sektionM-N) har
malmen en m%gtighet av 10 m.rægtighetenavtar herfra mot begge
siderrsomvist paa det geologiskekart.1n del av malmen paa holmen er av samme sort som malmen paa Kaneset.Størstedelenav malmen,som sesIbestaarher av den rødlige kvartslignendebergart,
som nu og da sees paa Kaneset.Magnetiteni denne synes indblandet
som fattig impregnationog i disse dele av malmzonenkan der
ikke va3retale om utvinding.Doger det meget sansynliglatdenne
fattigemalm i dypet vil gaa over til drivbar ffialm.
Malmarealetkun bli antat til ea.350 m2.1angs fornkomsten og pernendikulærtpaa faldet.
Vikshaa1and. Jernmalmen forekommerher bare paa hjemmemarken.
Derfor ses ikko malmen i.berg uten i den lille bakke ea.60 m.
sydøst fra veien til Vikshaalandog med undtagelseav en heldning
paa oa.12 m.sydøst for denne lille bakkethvormalmen har en mmgtighet av 1,5 m.At dømme efter de magnetiskeobservationerper
malmen hmr av samms slags og samme dimensionersom paa Kaneset.
g>rderne ligger der atene fra gangen.Ogkarakterenav pixgral
malmen i disse stene er den samme som paa Kanesetpaltsaai disse
stenblokkei gjerdernekan man finde svovlkis sammen med magnetit.Jeg er fortalt av eierne av gaarden Netahaugenpati gamle
dage har de arbeidetpaa kobbermalmi en sump som er pointert i
det geologiskekart (sektion o-p) ved foten av Netahaugen.Den
malliske gang var sagt'at ha en mgtighet av 0,2 m.Nu er sumpen
tildekketog marken dyrket nndover.
JernmalmenI gjerdet ved veienrsom er tat fra zonen ret
nordvest av velen omtrent 20 m,fra den.Magnetometret
viser hør
stor paakjending,hvilkettyder paapat jernmalmenligger under.
- 6
-
Den blaafarvede,linseformede
plass paa det magnetometriske kart viser plaesene,hvorde magnetlske paakjendingerer
sterkestog hvor man sansynllgvil finde jernmalmen.
De magnetitbærendekvaAsdele av Netahaugenog dens
fortsmttelse,spelmielt
paa østsidenav veien til Vlkshaaland
viser en stor tilt~ning
paa den magnetiske naal,Paadet magne-
tlske kort er tiltrekningerneavnat paa samme maate som maalene,
som er gjort over den magnetitbmrendekvarts (se maalene nord
og nordøst for veien som krysner velen til Vlkshaaland).
Man maa dog ikke bli misledet av disse fakta,atkvartsgangen indeholdermeget magnetit og gjør store tiltrekningerpaa
magnetometret.Kvartsgangene
her er meget lange og har en megtighet av adskilligemeter.
Malmen synes at forekommei 2 paralellezonersog indenfor zonerne er jernmalmensikkerliglinseformet,atdømme efter
det magnetometriskekart.
Da der her pRa hjemmemarkenikke er gjort gravninger,
er det umullg at fortsrette
med bestemthetarealet av malmen.
Da der er god anlødningat brInge malmen til Kanemet
ved taugbane,hvisman vil vnlge det sted for opberedningsirerkot
og for utskibning,PaaHaugavaagenkan man bringe malmen med lægtere saavel fra Katrinaholmennom fra Vikingstad til Kaneset
paa den tid av aaret der Ikke er ls og mitt paa vinteren er isen
saa sterk,at man kan kjøre paa den,og malmen kan da bll kjørt
til Kaneset fra begge ateder.Dogen kort taugbanevil bli det
billigete og bedste middel for transporti dette tilftel!!e.
Det totale malmareal kan ikke bli fastslaatmed nølagtighet.
Paa Kaneset:
422 m2.
Paa Katrinaholmen: 350 m2,
772 m2
Hørtil maa adderesmalmarealetpaa Vlkshaaland,sansynllgvis omtrentlIgdet samme for de andre plasse.
- 7 Forekomsterne,somer beskrevether,t1lhører1 geolog1sk og mineraloglskhenseendeden sort av vore jernforekomster,
som findes 1 og ved store svovelkiszoner.Lignendf
eorekomsterer
fundet saavel i trakterneom Trondhjemlf.eks.forekomsterne
1
heistafjordenleomher i Søndhordland.
speoieltkarakteristisker disse forekomøterher
Søndhordlandog paa Karmøen,hvorder findes forskjelligeforekomster,somsommetiderer drevet paa svov1k1sog sommetiderpaa
jernmalm.Someksempel kan vi nevnte forekometenpaa jernsmuget
/ ølve,hvilkengrube er drevet paa jernmalm,menden viser tillike
en ator del evovlkis.
Gruben i Dyreassener den direkte forktettelseav malmen i Jernemugetpogdenne grube var drevet paa svotlkispmenden
indeholdtmeget magnetjernut mot gangen.L1keledener der masser
av magnetit i dagen i Velaheiengrube paa varaldsøen,meni dypet
forsvindermagnetitenog gAar over til evovlkis.Deter derfor
ikke umiilig,atTRN YORMMSTPF:forekomstpaa Kaneset,der som sagt
paa noen faa steder viser net meget svovlkisvil i dypet gaa
over til ren avovlkisforekomst.
Her paa Karmøen er mmnge av forekomsterneav den sort
og sansynligviskan man finde flere ved videre undersøkelser.
Maengdenav ma3m pr.m5
strossen pAa Kaneset var der skudt ut 35 m3 malmførende berg.Avdette er der utseparertoa.100 •tkr.malm,detv/1
'
si,man kan regne med 3 t.malm pr.m3.
Da nu indholdetAV jern 1 den separertemalm ikke er
analysertved gjennemsnItsprøvelmen
den er 1kke sas stor (nindst
50
Re),at malmen kan bll hrukt som smeltemalmuten forutgaa-
ende forberedelse.
Paa den anden side er jennmalmen,somden kan b11 skudt
ut av strossernelenudmerketgod malm for magnetisk separation.
Forsøk blev gjort paa at separeremalmen 1 2 klasser
- 8 førsteog andenklasse,Resultatet
var,atman fik 2 nsesten
like
storemaingder
separertpr.m3.1nomuten tvil ikkehar nogenanrlig forskjellig
procentindhold
av jern.8eggedele er gode opberedningsmalme.Derfor
paa grundav forekomaten
av malmenvil det
ikke lønnesig at separerepaa stedet,menden kan bli direkte
utskibetformagnetiskseparation.
Konklusion:
Malmener udmerketxIkkiat
skikketfor magnetiskseparationpogfra hver av de 3 malmmonerlsom
er nevnt ovenfor,bwr
malmenbli behandleti opberedningsberk,som
er en kombinationav
magnetiskseparation
og svovlkisverk.
dennemaate kundeman producere
Jernmalm(nagnetitsom god handelsvare)
Svovlkissom god handelsvare,
og saaledesvre istandttl at faanytte av allemalmenssalgbare bestanddele.
jeg anslaarmmgden av malm i alle dissoforekomster
saa stor,atjeg finderdet fuldttilraadeligat starteeksperimentellearbeidei forbindelme
med separattonsforsøk.
Hvismen ved et resonnabelt
tap kundefax en handelsvare v kisenog magnetitenpaa økonomiskmaate,davildeman faa
betydelige~dier ut av dissenu ganske~diløse forekomster.
Det er umuligpaa forhaandat si nogetmed sikkerhetom
resultatetav slikeopberedningsforeøk,økonomis
De
ke
resultater
vil varierepaa de forskjellige
stederballerede
paa dette stadium
synesdet mig,athvis man gaarden rettevei med arbeidetper
det
sansynliglat
man kan gjøre en sikkerteknisk-økonomisk
affEere
ut
av disse forekOmster.
Jeg finderiaxx derfor,atjeg kan hnbefale,at
et forsøk med disse forekomster,som
er nevnt ovenfor,bør
bli gjort.
Kristiania8de Juni 1912.
sign.A.Kvalheim.
min.ing.
-1, - ''' .i.(,<--,--
,
I
I
,
!
S,'1,./..
i .,,
,-
.,sr' ••-:', ' \...,',.
i 11.11(1
,;
_,
i
(•1
SUIll
ke-!:!!..,/->
,
,,,,,Acit,r,--,V,,I;r=„1,,;,-,,'(,.,1:1
i ; Vk(<4iv,i;>:[,r
'•
„,--ii.
47..,)(;''• ,,/:ilfir I'v:•b" if,;•;;RsT7,4-;11 _279),4R::,
i
crrL ,'„ ,
I ______.,,- , , - •
,-,,,-,,,,.
Ki L !,...!
1
!--!-!..!
I
"' 7)
I
—!—
.,
o.)..\2 r )/'\I',,)(
h \ •,,, •,
i
ty;_'„2.
1 I=.1±±1'-'
-±-922',: ,,i-tir-tE7—n,(..
\8:-_) .•„.C'Y
-8,1
r,
,
i
i
.5./.0,,,,,,,,.,
_,
'
,
1,,
Kv,ilii))..1!)a
,,,
,
,
,
„,,,,,A
7,,,,«‘.
i ______;_,.
,,--1-7,-: •,-,-,.
—
11
(;:ii,/,ilt,
I1
iI
I
I
i
r
-,5:
/,,,,,h„hsie,
\t,\pr' -• •••f;
9.5>-.1
n
, S.,,„ i"."IR),,,,,..••
••••/),',2 • - ..,, .,,
t.,, r‘IR
- R ,, 0,. .„„,
,,,J ,
,, i
r.,
A..„.,,,»;i;\ ):::.,.;\ .
,;,..!.....,
.,
.
/1 •• I'
,;,-.,, . -14
-' ii ,,, ,,
I S , ...C2',,':...C.-.aill
1-,1.1
./
• .7.)2.;' .,-. b:,
.
1",..„1
80
I
h,„
'••
86
.-..
.:
.
,-;
,
: 0,,i,:;;,:„„d.„,
:
.1C-
81
i
.- å13 '
:- I ''i'1' '
,
... i,
i
l', om,,,,,,,, si
I
?I_ ,
88-c-
. .1) -1 j''
--
Ii
I
i
,
Ii
'
I
II
Ii
„ , ,li.
I
I \3 \I
cC.) --)3
I
I
I
i
1,"
'••••• j
/
0.,
_
"
,, = .
nui'vitillo.
j
•:,Po \
"lil
tli,'
6.-:
'
\
' -,8 8,,.,147,
't=7- -"":7„..., /'r
_
, 1, ' a' j.°
) .
t.
/,;oc,::
,°!,
.L.:23.o28.1 ';;". ';'
\ .,,
• (1"11>1)1
L,:--14.0 Th
h i',”!
å
' •
1.,/,
r
L .,Li •••"\\ ‘
yr
.-,,„ ...,.',.,,J;
b
1 ' s',
,:' \i,..,,
,
: 2-r ,2---i
,,_,\
Vu:t C,.‘,Culn.
_('i
\ ' •\,
i i .,,,".•••
r?, l• •••
\
Q.......•C•
II..
,f,)
,1,11/7,”217.
/ ,,.„
.P 5. ,!,
)'.' "
,
'., . : :‘..'rå
89,,..;,1,
,
_
„.;
h 1n
,
,
,
,
:
'2.,--n—4 .-",,----7:, — •'1 ,,<'‘‘,1'' °
=
‘,
, -,,
. '• ''''‘;. /i
.,
.1,
) ,
KiiiiMpS,1_.
-..I';A---.
'.,-„ ",I^:‘,,''
9;
1
••• C .:
"h“,
.'
,
.., 4
Lnr",9
.
j‘ill)
-•‘,/r/4"
/ ,
,,..
-
^ 3.[I.,1-Ylititr ,‘
\ "L" CLjr \ \ L• L'i
••
I
..-.
„,
\ L\.,, .....},_,,... : .,
\
\ i\i,
;;;;;,:å
, ,,,,,
..,;;•1,),›
-d:"._i"lili?,1:::),1,-;:.:/ij„:::;li?"-;:;EubiltT,.-\—:1
°
-
''‘3b.! ' - -// /,/,,,iip•'•t•
,-.,--).()
..„'R),
,,,,,
,>,,,r.,,,,,,,,,ff
.
„, \,',I . 1 „
, [° ,
„„, •,,
° , -
.,
(•,.4.i
I
' -'-- - • j:1: ,h:
;
/1-
I
,,
l
i
I
i
i
'"1/-,,:til:
o...n\ :----)i
---)
RR"
'-',',-)--_.„
I:
: • -',N,..„.").::-..-(:).-b=s1;7
--;...,---1-7::--r.'
..,,-
i
• [1I :-..,,
i
/11
„C"-1-.
•-•-\
f., Att?","(2)1.' j',
II
4-1
,
'-...'
yai- ,,,,.:
\„,.. '
•
, -/ '
-0'
,-- ------.., ) )(.1,,,, -_ ,
<' ,, y-h.
\ -;,-,
\\,,,,,, ,,->[!,
i
,,,,,
:.:;,//;::
r
f,
' 1 ti ° - - 'R')1
'
' a.
\c L'iy,a
l' i ' -,7,''
1„,..0/-;C2j1T"./Iii
i.,'0,; , 7 2,, ',.
'.-1 ikor, ,i\ '
,--,
,
ytt tuytt
)6”. \L 1.
',•• r...4„,
ar,,„, „ ,
').,
.., ../.1»,..9G .L.T.'[..(i.,./-7--.t.tje
:-:-.--"-Ifl
. ,i
-:,5,----2r ,f,-:'
;
;„, 2 _ F. rx,:...„,.._--8.4
,?•••••ii
•••."-::_...--„_„,...•••„„1-1„.„--t-c,,,
.-8,
s,
i
.
,
41,;47)
,171
011'''.
:
...;,:•,,
ilij
II -: '
..1
1 - r Yff':,
'
;:t.',75;7,i‘ :1-.=
RambasIcc;r Fj1 I-.. 2, /1.(.__,-.,..)•.--;-:_ '‘,•\•\‘\/)-,
y ___
.s,': -;.: 11.:ti
'''''\(ICI ::';‘(/‘,11.-cie
I
,2,•,,,_'.,,,_,....,
',..5)..),•).i::•,', I • . ': ''l-- ,
' - -; -,--,,„ _
•-if .1b/(Itty.s,,,,,2,,,,?:„..-,.
/ . , , . •')...")/ ' ', ...\. ' ,
, ,
-
- •••••
84 ' \
g g
ilnt,,„••;.:lc::),,'•i:•:-::?::,•:,,1;:i
:1:.,i11„,:ole1::::::,
.,-,,.
.
-:. 85
."
c,r, r.6• :,', ..,
,,, i
, ,
',.-
•1,;,
•iir•-•
1,!:,
,,,
sti
{,.::;
..
I
I
,....-: ..."
....,:f.,„:::(::::,,,,,,,,,..r,,,,,..,,,
,
--.
-:TI
-:I
I
i
II
,
,
I :.:
f.,
Ii
I
i
i
_11r;\ •C
.,..
\ `.,...,,,
.
I
i
: I;,/,411'.,-).2..:4:(iI
..,,,-,,&<
...) \
;:P1
'{---,)::,A,..LT\
\-'
..•\,
,
1
If„`,1,/3,,,,.„,,,r.r-_,.e..:-.1, u,,„„‘
, . 1I
„rfs:.3:-?:,.•I
L,°'
I,
01° (:„„„,,I,0
.:8 6 •
••I
I
I
i
I
I
i
I
I
I
)
\ \-.
,r:.pt
8,„,-8,,:.-.1
•,-,81
C :::-...
..r
A-:"
ild-
I
,
—..---
a \ Q‘',
L,,i;:t k --„,- 7,--',
orgepp
,
i
,,I,..,
,
,
"I
I
87
•
: ,..;K 1;",-,,,1,-'1,.p ii, 1 ,S,c •,:.
'j,,,n,
st
''':
, , 1,,,
.6 . larl (1 .-
f
I
,
/1,,,,9').Ou,i-
'
[ r ., .'.'' , '
[
: ,,,,,,.. ,.,, 0 ,
' r.E. ,
'1",:f...46•8131'..:2
'
10
1
,, .
88 ____wr.-----11—
'
'- "
I— ,
: ch.''""
,. '
'.:_1.±i=-:-.2-;.1111
.
\
L iL:-: 2-2;r;
-?,—
- 2.,:•-',2,- 2 26- 7,..,-,- n"Lil , --8
TH,
,-;,,.....
:- -; .(-,:„.2•.' i r ,L7,--.
1:',
\ ,'1.3:I:.0
\::(i / (`::''‘'-1, '::
'
-r
(1; ' I‘j,itr,,:01,
,.'
i
'_'!\
-tk°-:"{-"dr»"---:
--‘r.7":»9)
/s-IH
',..,•»
-r1:,;..z.>\
11:...>';':1:::$:•:
'':°111;t;;;
i'?/11
:_-‘-'):ti
lillj'(::
\ -'•••z::\
.,,,k•>:
.k->.
f ‘1‘,:2‘,2,,,,,4,?,
l' 'D J. n 'I: ..,,,):,,,,,,;"•: , : /,‘,/
..11 li.„1..k),,)„?2,\y• .(/)7,
‘,
‘3,
-••• °••• ' :',1 \
t1=-'1,"„,,1hi ii;1?», 1 :»-n)' 'I'I
if_) t .'»,:. ./- '''' ;''.------
'
i
i
79
,,,
,
c. -......1„.{..ny„,
\s....„,,by
,„),'„bi,..„-..„:
:•••••Ii.‘,
...«,,!‘,:,!,‘”, -, j'p----mp..,,
I
„
., :-.„
'-/ .11 <1•-)-Y,.(1,-18,-9 cf,'L3,6,,-'•
77n
3
c„,\,41,
'
, "•:,,• -.I'" ;1"; ' -:,-tr)-.-.-.:),);‘,
1, v•r,
,)'.';••Ity••
'3,:2_
`'t 'f': -: . :h:::„
+•,/,(--4,--;:2•-•Y:?;112,-••-2'-'i3IL:1•',‘"11:1
•:?-`)'---,-"r
c21Q
I
nf,,,/ t'2,,,,,,t,,,,
r. (2)1?•.-' 1' ' P':•••°'
' 1-11-:(11-!'"
I
I
I
I
6i
i
'"
. r.-,—;J„,.,...--3
-- :
4--,,j;t11,,,-;,»
I—
, c
•;.(; 5,,,..,71,,,t
i ' -:,',1„ • 1,•.-•
:• -' .1." - .11:
1
2':;',, ICr) ,,-. I',.%! it ' II
I ''• ' „s-km-,,,,:t:•-,,,,,
: ..I / ..(
1
'
.: \
,'u
4'3
,,
:»,
•'1'•,,,,3,
,' - ''S... :2
,,•-•
1-1,?,15,),):1•:.1,(I(
i
,.`,\\
I1
A''' 4)I':••••‘R:,'F'-'4T;
'S
S S
S.-:"ij 4:„(f\-•: . \,,
, ''' %iFi'‘,0il,b);7,7;
/,„/,/,,/,,,:1-1 t,t= " i•Sv:Icii:it''
.
k :5»'
,, 1:
'
I
>
r_,"
I
I
I
- f•\••\--,\-”
1,-.,.ur,;,,,,,,,...„
i
89
2,- „,
,,Ii.„,
,1,/
''',-,Li1-1)/
-,- ,,,,,,,„,„
1
1
6590
r:
1
!
°
,
.- ,
11
I,
i
1-,-:,'‘
.••-‘-
•„•1
ch ,,,,,,/.;
%'.
:,-/.i ad., ''':
_2:2145»,,:-
.
• ,7•5„, ,„ , ,p-,-
Mik, )/
,{>,;`')'''''''
'L
?..'i''..-"c;
92
-,,n,.‘,
I
,
__.-
93
,,.
;,
I -,'
-.:16:
'orsokelse
c Din,-147;ire
•-inbreti-
r I
Rapport
karm
Cloakeavlkisgrube
\3\/.100.-4
ndeen,
L.}.:3ve
nod
sammen
EU/r7-1.918
sted
fandt
Befaring
Norges
Kopervik.
Terrtenget
er
der
at
3ern etar
rustdannelser,
svake
med
partier
Karmöen
tvdodee
paa
steder
an.tre
ritrign
sem pea
forekournor
her
strbk
I et
t •
i. :tv-30
2kifrighoturetninj
en
freulkonet
:«tr niyr.
o;'-tt;:
dti
cii tiogc»,
er
bewart
Den omgivende
:A)p(rvik.
nter
un
cion
erehtkupert,
er
111/. lar
2 km.
ea.
beliggende
er
Gruben
for
gjenstend
vr:ret
skjørpning.
20 m.
I vestlig
tverslug
synker
retniu;-,
frn
bunder..
overaknarot
en N-2
...trykerule
findes
et
Der
handles
Det
sidste
orges
betydelig
med
ran
under
nente
en dol
for-
nytte.
ingen
befaring
min
at
kunne
gangen
pnavise
stor
en gmske
nzes ten
ut,:ilitg
gjede
Ini
ortsrikdom
hvorsernhelst,
i
o.
Resum
grEnskE, stort
Ved et
eller
be-
op; bredde.
lmngde
hetrnende
foretok
inforved
Gnukekvist,
ein
til
urouide
meget
3vendsen
3.P.
Nerr
fer
hol /le -unkter
nten
manle3tok
fortsat,
agtos
nu
drift.
sasdan
uediagt
er
dyne,
mindre
ar
for3vrig
san
skjærpearbeide,
ds1r18 stbrre
en
av
Der
a3k
kvartsgung
wvoviltisklunper.
om ubetyddlige
kun
her
Undersekelse
Goologiske
dyp med
en Gynk
evevikis.
pea
drevet
rettigelsen
retning
i astlig
i forhol
utf3rt
er
nefTerevet
av kocoerkis.
I nærheten
ældre
tqd
er
tverslaget
med roser
dette
pan
er
Sualedes
ialfald
kun
ubetydelig
Porekomsten
or
skjærpearbeide
ikke
paavist.
mnill
har ingen
omtront
dor
interesse
for
Xxistiania,
vort
23.
selskap.
Juli
1918.
(3ign)Joh. Lensohew4
8.3. Stendsoa arrnte,
paa
og paa Linditolmen
i sin tid
ve4 Kalstb
at han hadde akjarp
av :Cannrien.
Ihituidnn
oe tilbudte
Lindöen
svoylkiefelt
fik
paa vestaidan
jeg
ikke
opspurt.
Følgeseddel
76:1
Dato
• Til orientering
' Etter avtale
li Kan beholdes
_ Kontakt meg
P Returneres
Til godkjenning
2•2(f7
Vennlig hilsen
Post-it Kontorformularer
3M/Best. nr. 7661
jr 0• - ,
:?rsokelse
NorgesCoologiske
Berga
Ranport
6Ceü11
lan+(c
1)» b C53
)
-
,•<•
jpre r i a
/
/
ai, re,
z„..•••
a
•:•aIlea~
va......../
6
{•" '
ta-
,,y/
...,
JA19;:-S-na
e.-,:‘Z
.1:--/r
dy
'Aijit
41
_._-•r' ets;
. s l',..:
iff
i•/14-•••• Vet
a-e*
11.1"4 st . -- neat
e, a..._ de-4--.c.r le
-se C
"7:-....•=•ala•
„.. 4.- tf";:f"),Ce
...
eerrrreefat
area-
...---c",;"..1,7,,,n4C
-
—7,,,;.,-•r-••-•
c
neessa-
0 ."-j2C4
•••4
ear
‘
Cf
(
k•;:t
‘1` d"----
^-1..
.44-
a-~-~
4-
..--,"
narmk
.•• •;“
/
/
f
d-c
>n/d,
' ,-/-.-
g
,„
4.;(
dirrat
nee.:-":" -,-' ...--4-6...
.497
t et,
.s.-
int
eis
„
„
r
Cee's-
er
<1?
l"
trs'er
•
g4
<
Ces
åt.
erts,"
41.1
/-4
••••-
4.7
atste
e4y
ter
„wett.
ir
erre<••-••
-e
t
fi
tr••••
tr
4C.--
r 7
17ear-I
e
'
/14
tal?
sy:
r^7
<2,<•••
der
jeCC-11-11.<11-C.<
,•••
/
r-c
e-
re‘f-
der
("14
it
•
d.
/-5
4/£
C."
5par
setørre:.
24,
GecioH.c.'c Und,-;ake:—
••P
/7/
;f
/11.
. arfr-
fal,Sere
relf•-ter
f••
Bergarkivet.
.
daterad.....9
d6e
7
4,
•••••>
...?'",
-,V,r; ., 1:."
A
f
;
;
‘ I
/..
4
r>,...res,7' /
eeage
/".-
isr
.f.:
•) e/:-.
..
/
' ...aa
,
t-L--/-7
.4ri-
'
-...
c--.----::
g-.. int-i.
."
t
tiC •I,
4)-s
1
g
..lt.-e.s.
3-...... -.
11-a- ,--c...il ,
..e...
t„. 41, C
--......
‘.?
st-/,'
"-:,
l'It,::: j
..".....4,.. -6.-/
eir....4."~
de,3•7"eall
i Sts-t
/
7!".2i-
i }-- , 4./.,:ipi.
.
.--
- " -te•
4
r ,....- ....a.....--... ______
- ,
-, < ‹.
•A"
I
jeti
det„
el*
_
c.
Odrc
wee
ei-ef
, /
wie
We
e‘apre ne!
./C a-
4(.;
safrir
_.,
-
ewlit
ader
../ea
de,
1.4.44•4•C
~11••••
4•fi
ft•
4
1.-/*/
(
)•if
••••
,4
4."
,4144/,'
,_ 444
4.
'
".
•
,_1
lloi
isir11
ellls
t-s-pn
—
r.ctaftenbtabete" forrefgonbent.—
I
Ropervif, igaar.
teL i „«ftenbtabet" tibligere 0111%
:frate ftntrp t Zitrenta
ubmart veb
'Ropercif, fetteaefterbvert fom bergfunbige
bar tat bet i eiefun, at gi bet bebne
tutab om en tncegtigfobbergang.
,
tebet, boor benne fobberonoi(ming
ifanbtea, er iffe — font bet tibligere er
metntt ber i btabet — en fanbbang, ,
Itten en belebeftg ftifergang, ber i bagen
-berm:x
of to parafeft,fobentic ftifer,n
boie fantmenbccuabotftee af et metlem, :
,Itggenbe forbs effer merfag.
.f.?r.Z-. r
19. (5venbfen var ben, font tneb fit i
apparat fanbt gangen; men for at fan
unberfegeffe fat igang overtob fmn en
part tit abr. 5.)Iffif iBorre og Zne
(8egnes
.
Ziafe begenbte faa arbeinet
.
i t januar.
t-tor efter berta formening
rfnarere at funne træffe ertjen, fenfebe
be I gfieren mibt meffetn be to ffifer,
regge. ZJer arbeibebe be fig fortt injen,
nent et borre lag af grna og lermorfe.
Ziaje befinnbbete vifte Rg ftray nt være
af en eienhommelig bertaffenbeb. 4.illt
berea verftei, fom better, jpet on fpnbc '
etc., antog unber arbeibet fobberforoc,
i
af fobber.
ifom
Zet igjennet
ont be beft
titftromm
enhe oceret
vaub ;
n ffufte
' gjorbe ogjan fit bertif, og bet bar, liges
fom bnabc grufen og leten, fvært ftbet
tiff ‘rfieb meb naget anbet af bet tunnt,'
naar ber fun tages benftm fit biefe
or inufigena at fan et ftorregrube.
i entnert fibicenbe. Itrufen et graagren fompani tit at intereafere fig for fore,
I ift farbe tmb ett mangbe fompafte
tagenbet, bleu ber unberbaanben fraffet
1fobberforn lbtanbt.
Ueb analefe tfar btrefteren for etorb t000ttlegrube en
,bet vift fig, at ben inbebolbt en fterre
preme af ben paatrufne grue.
Zenne
bef fobber og ' en iffe ubetebelig bef bfen ombeggelig unberfegt, og en ben
fvort. Ztanbet I ftutfen tr af farne fotnL varenbe lugenier fit paatctg om at reife
grufen. afiRrtaget, fam be i bet fibfte bernebag foreta unberfogelfer.— ffieb
, er fonnnet neb paa og belvia bar ar:
bjelp af et i bette eiemeb fonftrueret og
I belbet I. er af ben ftnefte blarpftifer og i tefrilff benfeenbe fceregent apparat
I
faa bleb, nt ben meb fetbeb fart ftjærea. funbe ban paavife gangene brebbe og
I lInber bommen merfee bena tvalttet
ængbe. Zet vifte fig at jleta atturat
mb meb bet, fom br.
fauffe eubbi bebre. R3oren fenter fort
Q3. C-oenbfen
igjennetg, (g ben blir berunber omtrent meb fit meget primitive og entlere ttp,
fort meb et grantlgt fther over.
garat babbepaavift. Zet fonea berfor
Zbrr. «ffilb bfrre og Zore i8egnea ,at vare faftftaaet, at biafe apparater
venter fig bet affermefie ub af fit ar. inetop vIrfer ber, fivor ber er ertefore,
belbe. Zen ferfte bar i en raffe elf itomfter og iffe anbre fteber.- Zet. fom
aar arbeibet i fobberminer I Winerlfa nu ftutbe ftaa tilbage, var at funne paa.
Enife, boor bebt en ertsgang befanbt fs.
og bar berunber fat fig abffiltig inb i
9.tb erfaringene Dei Dll Det bet ogfal
bergformationer on be alminbefigft fore.
fommenhe fjenbetegn paa fobbergange. fanbfantigvie funne paavileg. Sten tib
ftufbe berfor iffe fenee fiern, ba man
enafebee bctle meb bm affatte farne
paa rebitobervar attib berover et ufeitir iitte atene fan pactuife en ertegange
barfigl merfe paa, at en rigbotbig tobbers
brebbe og leengbe,men opfaabtor bobt
ben er bettggenbt, famt faa nogentunh
ing fact i ncerbeben. STIonffutbe ber,
i or tro, at be famme merfer ogfaafunbe gt en fatfute over, bvab bet ott fofte
gaa inb ber eg gi bent rigt vebertag for at naa ben.
for arbelbet.
)
I
•
r
Itjyypirs
tinqihoindine
-
95
Iç
jolarul
=
•
K(11)1:If
4
I
nytel,7(
rt"-
I7K
2.:.f.tr41„;
.„
I I 6v.
—
Sifild'C'
Hnh
'=
I I
,
I
"s\
-
:\
1/4\
`‘
74
ItIS
3000
4
.00a
5000
Yards
tI
(]
t) v• bo•-< 3
Pcrna
r. c
:
774-t7 ,4,
7774.
t-t
...Irrsøkelse
No:ccr (:•c or:
r
4
c
r lbs: se
.„1. n
at
se
-• ct_...er
:.
tc,
'1e
a:e
_ :.: ta
ie 5,
.:::t
.1:4
2 ! n .er r
-_
e
1:
tr? »")
ler
tr.
:: tck e .` i nie
g,2 ;:' T'Sk AA
Jare
na
2
r
•:•n: ••,2 ers
r:;er
r
'',.,
r
je
t _iat
en
(-5: e
-2 :,.. :
n
::,:, : .7..);
.
aarrk
rde c
ne ppe
`r
r.: :e .e.':-.""
uta.:1;:ge
< an
:
e:
re r
4.7../er
uei
*.:
sp,54,e
L'.,1 7.--(?
te
7.., litrerat
:er
lr 27:
ke
h
:i2see
O tr." :2 te ns
_
3 pnz.:ft;
tY
:).; en
a-
2ns
t 3 ".`e-
:tgnpnie
2: re l.
...1t ine ns:' : rw r t
71
t i 2 malin
. f '::: ider
.222
::-.,..;
-1:` re r
-9
''e
k r*.sfr,::re2-2:7":
-;
1 en
: nd e ien
f ore,or:s2.-.
n'trzr7re
g.'
I
-:-:•snes
2e t .f.-, re t: Lin: n:1,7 n 1 na re
4-.:,.`'.e.”
.kg-
2;rub£•
4272 i
saaJan
n:;en
tr: 2
s
at
tkyen
ie n .2 t
::::te .
en
. i.i.
,-.."e
Ve 2 r n:f;
e 7: : *:fn jr:
4 :.,.,
r
' s i,:• n2 ,
: a 9 -: : !.: 1 ...;,-e
..? -,-;,..
paa
ne .: i r 2,..e
i
''-'
,r,a7
:: f: "
.
itari
Zr.tide
•,.;
,: , 6.,, f .i r.,:, 2 : i ;e r
: g :. ,- ...,,- ..... T-••• •F
i
s a t
,2niii:er.
•. ,t n -I P
'i ; - ' .•
:::::P
n'irhel
t2e
fare,
ie r .de
I, st.
forh:22sPise
st,ne
t ‘,7
k 2 - ts:
fr
t kfre
vir;)
-• .;(4
anier
den
s åk i s a.`'
ift r.•e
t: •- rr n-
r
nf re r art:e
1 ge re
.4.:.:.11?r
f r(,I
kar
ty.'irn
T,Ursk
n:2,2. 2 i nJe r ne
7,-,6,rer
k :11:
, 2t" r:
;t? ::. .7221
:: .izr
ne 2 i a 2 te
ktstripre,2natinn„sin-:
4:.ent,
./ :',,..-:e
C
al
,fa i ti.,-;
\•.-r..e.
nt'
-
an .,i snH:36,
- ••:'•= :26. •': . :t ie
:1 t
4
I.
s
:e 1 ::; ;e nhe .-.:en f re:grza
J'.-:
t
: na
ninurk
e teren2
s k: ra:
n: ::::. , :.n 7;.;.:e
aun
e t
at
se .
tie;
paakr.Lt!,e
.f ore
t , ie : s ..` :r2
a r 5 she :.",:rt:se t '17In- .
pan.ne'
r s., ' 'ir p ,': , n npaa
,,:ITI f ien:fe
• : se r
tag
6 , r1::e
n
i
t ne
!
ien
»unie
;::, -
Te,T.er
.i : : : -,,:c.:be:ut
•-
4
Norges
Bergarkivet
ie
n-i;:.•-; 't e
ja.
n.
•
!
,
1
(
(
I
i
,
,
Noraes Geo!og!sko Underso'Aels:
Bergarkivet
Rapport
nr.:4177-0(
Følgeseddel
Dato
Til
Til orientering
Etter avtale
Kan beholdes
Vennlig hilsen
rreularer
Postet Kontorio
. Kontakt meg
Returneres
Til godkjenning
3M/Best.
nr. 7661
E E
r
7.7.rkivet
nr.:
RAPPORT
over
kohberskjårpene
Fra gaarden
ved FISKAA,
Fiskaa,
nord for Kopervik
(70 a 100) meter
der
femhundreac
meter
Miniere
på Karmdens
bred myrstråkning,
70 meter
tre skjårp
ligger
Stavdnger
(god vei fra Kopervik)
fra omkring
i nordvestlig
Karmden,
vestfor
nordover
retning
og bdier
adskillig
paa kobberkis.
dsts ide ca. 8 km
gaar der on ca.
først
gaardens
i ca. nordlig
huse,
derpaa
langt indover
i håvd
100
retning
ca. 5000
saa noget mod vest oq gaar
Det ene af dissu
Belge-Norvegienne
amt, Norge.
den.
Her
holdes
findes
for Compagnie
af br. Pram, Stavanger
og i dennes
navn.
Ved dette
skjårp
og var gjenfyldt
under
intet sees, da det ligger
af sten og jord.
men grundeieren
dyrknind
kunde
har nu flyttet
af myren,
begrebet
- maaske
"dyrket
I strøgretningen
udmarksgjårdet
t haab
skjårp
udskilning,
og en smulc kobber
kis.
fårstnåvnte
er af samme
skjårp
Det er optaget
om
i udrarken,
og caabegyndt
derve(i
at
frIr:skjårpot
ind
indmark".
fra dette
huse en kvartsitisk
Itge i myrkanten
ligger der
dor tildels
lige ved gaardens
fdror lidt svoylkis
Det svnes mig ganske
slags,
rimottgt,
- og isaafald
at det
craktisk
talt
vårdilåst.
Det andel skjårp
fårstnåvnte.
myren
ligger
ca. 50 a 60 meter
Det blev opdaget
og der under
ned til fast
Af C. Herrer
Brådrene
erfaret
Kisen
ved at bonden
fandt endel
Ved at grave
i sydvestlig
gravede
grus, der indeholdt
fjeld
fandtes
der først drev her,
at den rene kisbrubes
mågtighet
var ca. 5 centimeter.
stuffer
Der er drevet
i
kobberkis.
Koperyik,
sees af gjenliggende
fra
der endel cen kobberkis.
at forekomme
har jeg
fem stribur
en svnk paa ca. 6 meter.
skal våre ca. N-S med et fald af ca. 30 a 35 grader
nåvnte
en grdft
Larsen,
hornblåndeskifer.
Synken
retnino
i mørk
Strøget
mod åst.
stod ved mit besåg vandfyldt, saa intet kundn sees uden
stier
Gaardbrugcren
forklarede at den peneste kis var
bortfårt,
samt at han havde
benyttet
det til gråftefyld.
kjørt
bort det uholdige
Dette
berg vilde
berg
maaske
og
have
givet
-2-
Fiskaa.
lidt mere oplysning om forekomsten, om kan kunde taget det i
biesyn. Hr. Carl. J. Christensen, Bergen har for et tidsrum af
5 aar erholdt feltet paa haanden paa fölgende betingelser
Christensen skulde betale eieren kr. 1000 kontant (disse er ogsaa
betalt). Dernest skulde bonden ifald drift blev oprettet have
halv arten af den kis der maatte udvindes. (En sårlig storartet
betingelse for bonden).
Bonden (Svend Fiskaa) siger at der i synken hengaar en ca. 1,4 m
bred gang, hvori der findes flere striber af kobbermalm. Herom
kan jeg ikke sige noget. For en bedömmelse vilde det våre
nödvendigt at tömme synken for vand og se, samt ogsaa foretage en
pröveskydning. Imidlertid har hr. Christensen feltet paa haanden
i 3 aar endnu, hvorfor jeg antager, at her forelåpig intet kan
foretages.
Stord den 3 de april 1908
TILLÅG
til
apport
over kobberkisskjårpene
truden
de i foregaaende
!ndel maalinger.
av
Disse
rapport
ved Fiskaa,
nåvnte
Karm5en,
iagttagelser,
Norge.
foretog
angav malm, men af ringe mågtighed
gehalt.
Stord den 3 de april
1908
og
jeg
wierpAti
"
4,.< •Ai47.5e- 7V0rtpe,
Mirer
61"1"6147.•
f14744
*:(
-7;:t.bi"
r.-~&
e
,
.1,
#2,
••••(
orges Geoklaiske Underokelse
=
i
Bergarkivet
Rapport
- -
—
•-
'
""--
I ".
r
'" -•"= 7,
,......
... '
•-,-
--
...,'” "9.
ff..
.......,,,.
-1....
,,-r
,
-..
.• '
"""
-...r:
....-..-
.9-i--- -.
---
,—
-, 1._„„;,-,'
---_, ...-.."-5„:,i4..
.g...v.,-,.....Z.-.-=`,..,„:
--",-----,......---,-- .._,-.
. I i.,.'.*.
-:::
-
,
•
P
ida
epir
711C
r‘›'
,1rAt,rd4
1w.,
,Xisir
..:-
,
'
1
•••::.Fje
,
Ly9
I•el
11.
-
93
Trol,eW
,
_
11,190w.
•
S:ore
15,1,1/2,1
•
-P,embe,
erfi