1. No category

Uff
5t
Rapportarkivet
Bergvesenet
,,,,,,„L.,„,,..._1,11
Bergvesenet rapport nr
I rondheim
Intern Journal nr
Internt arkiv nr
Rapport lokalisering
Gradenng
7382
Kommer fra ..arkiv
\ ordland.kv
Ekstern rappordnr
Oversendt fra
\ ortiland,ke
Fortrolig pga
Fortrohgfra dato
Tfftel
Rapport over Bjarkøy Jerngruber i Tromsø amt.
Forfatter
Dato
Johns. John
Ar
Bedrift (Oppdragsgiver og/eller oppdragstaken
mai 1920
Kommune
Fylke
Bjarkoy
Troms
Fagomrade
Bergdistrikt
Dokument type
Forekomstbeskrivelse
Gruveteknisk
Rastoffgruppe
Malm/metall
1 50 000 kartblad
13333
1 250 000 kartblad
Tromso
Forekomster (forekomst, gruvefelt. undersokelsesfelh
Melo gruve
Bjarkoy Jernmalmgrube
Rastofftype
Fe
Sammendrag, innholdsforlegnelse eller innholdsbeskrivelse
Rapporten gjennorngar gruveomradet i stor detalt Forekomsten bestar av magnetitt i flere linser Malmen er drevet
ut i dagbrudd men flere stoller finnes for transport
Det er satt opp hva som er drevet ut nvilke kostnader til undersokelser en ma regne med og en vurdering av mul 3
salgspris
Det vises til at tidligere undersokelser har foregatt planlost For a bedomme verdi ma utfores undersokelser det
foreslas ogsa en samling av malm fra andre felt i omradet for eventuelt a sette opp et felles annkningsverk
Rap
ort
over
B ark
Jer
ruber
i.
Transø
FIC
Anit
INDHOLDSFORTEGNELBE
Beliggenhet
side1.
Klima
" 1.
Kommunikationer
" 1.
Arbeideforhold
"
Tidligereanlarg
"
Tidligeredrift
«
Tidligereproduktionog Export
w
ForekometensgeologA.
“
Malmenz
3.
50,
Beskrivelseav de enkelteforekomster
" 6.
Malmforraad
w
6.
Fremtidlgundersøkelseadrift
"
6.
Utgifterved undersøkelseadrift
w
Fremtidigdrift.
Drivkraft
1.•
Malmenssalgeprie
"
Kapital
w
Resume
" 114.
13.
I.
Beliagenhet
Forekomsternellgger paa Bjarkøy i Tromeø Fylke (Amt) 1 en
stell fjeldkuppe omtrent 1000 meter fra sjøen og ca. 2 km,
tra dampekIbsstoppestedetBjarkøy.
De klimatiske forholde er udmerket gode, naar man tar hensy
n
til at stedet ligger pea den 69 de breddegrad. Bjarkøy ligge
r ut mot havet
og vinteren er saaledes 1 almindelighetmild med litet sne.
Jorden er
aædvanlIgvissnebar fra begyndelsenav April til ut 1 Decem
ber. Sommeren
er varm og lys. Om hamten kan velret være etormfuldt,men
hamtstormene
strwkker sig sjelden ut over mere end Oktober - November
••
11
•••
Kommunikationer
DampeklbsstoppestedetBjarkøy (?Nedgaardahavn")anlffew
6 gange 1 uken av dampskibe fra Herstad og Tromsø. Reise
n tar ca, 2 timer
fra Barstad, som er nærmeste by. Ved dampekIbekelener der
postaapneri,
RIgstelefonog Telegrafetation. En ny god vel fører fra
dampskIbsstoppeetedet like tll grubens administrationsbygnIng.
--"-Arbeidsforholde.
Bjarkøy er en liten ø med forholdevistat befolkning,der
hovedsagellglever av fiskeri. En del av befolkningener
vante grubearbeIdere, da der ned gjennem tiderne etadig har været drift
av gruber I
distriktet. Ved en eventuel gjenoptagelseav dritten vil
der kunde skaff
es
arbeldere fra Bjarkey eller fra nærlIggendeøifr. For en
stor del kan disee
arbeidere 1ndlogeres 1 bygden.
TlIgangen paa levnetsmIdlerer let, da distriktet produeerer
en del selv, desuten kan alt skaffes fra Earetad.
Da der Ikke findes nærnevardigskog paa Bjarkøy og narliggende ser, er man henvist til I stor utetræknIng at anven L.AC±"--41-)
de torvnierpaa
- 2 dietriktet er meget rikt.
Bjerkeved kan skaffes til forholdevisrimelig
pris fra Senjen eller faetlandet
fl
Tidl ere anl
Til trensportav malmen fra bruddene er der anlagt flere
skinnebaner,hvis sammenlagt langde er ca. 570 m.
Der er anvendt 7 kg.te
skinner med 600 mm. sporvidde. Disse smaabaner er tildele bygget ut paa
5 høle brygger for at nalmen bekvemt kan tippes i malmbringereller lager.
Der er bygget 2 to-delte malmbringer som tilsamman rummer ca. 500 tons.
Disse malmbUinger er foreynt med tappeluker hvor malmen kan tappes direkte
i jernbanensvogner. Fra malmfeltet fører der en 820 m. lang Jethbane
ned til hovedlagerDladsen,der ligger ca. 250 m. fra sjøen. Jernbanen
har 600 mm. sporvidde og 12 kg.'s skinner. Ved jernbanensnedre ende
føres et sidespor paa en 160 m. lang viadukt henover Iagerpladsen.
Fra lagerpladsener der anlagt en bremeebane med til malmkaien. Rutchbanen er 234 m. lang. Før vognene kjøres ut paa rutchbanen
føree de aver en autanatiek brovegt for at veies.
Kaien var ved mit beeøk sterkt beekadiget efter en usadvanligt stor starm den 8 mare 1920. Hele den ytre del av kaien, som stod
sjøen var nedrevet og materialene laa oplagret paa strandbreddenlike
ved kaien. Den gjenstaaendedel av kaien var 25 m. lang og 9 m. høi over
bsivand. Kaien bar eaaledee hat en usadvanlig og nnedig høide. Ved
eventuel gjenopbygningav lastekaienbør høiden reduceres til 6 a 7 m.
over høivand.
Av bygnibger findes der følgende:
1. Administrationeb n
gulvareal av 104 m2.
& laboratorium. Dette hus er 2-etages med et
/ første etage er indrettet2 store laboratorier,
1 knueerum og 1 velevarelse. I anden etage er der administrationskontor
tegnevarelseog en stue.
2 Qg huset har
2. Stigerbolim..Grundflatener ca. 80 m
etage. I føret
- 3 etage er der kjøkken og 2 etuer, i anden etage er der 2 smaa vmrelser
og 2 alkover. Til huset hører et uthus.
Arbeiderbarakke. Barakken er et en-etageshus med grundflate
= ca. 40 m2. Der er 3 rum i første etage og 3 rum paa loftet.
Ovennmirnte
3 bygninger ligger like ved malmkaien.
La erhus lokomotivstalo bremsehms er bygget ved jernbanenelindepunkt
ved lagerpladsen,hvor bremsebanenhar slt begyndelseepunkt. Bygningen er et enkelt bordhua paa bindingsverkmed 3 rum og dakker
ca. 68 m2.
Smie med rep. verksted og grubestue
e) Kulhus
Bormaskinhas.
mitl erhus.
"
Tidl ere drift
Regulm drift foregik i tiden 1907 til 1909. - Under denne
drift er malmwn blottet ved 3 større og et par mindre "pall-strosser",
samt nogle faa røsker, som nu er gjenraset. Desuten findes der 5 stoller
og 2 synker, der nu er utl1g3mngeligepaa grund av ras. Stollerne er
drevet for transportensekyld, mens synkerne vistnok er ment sok opfarIngsdrIfter. Fjeldsidenhvor forekomsterneligger er meget steil qg tildele vanskelig tilgjangelig,men for grubedriftener den steile fjeldside ideel.
Tidl ere Produktion
ort.
Før August 1907 er der utbrutt ca. 1850 tons exportmalm
og ca. 5000 tons separationsmalm. Exportmalmenblev skibet.
Pra August 1907 til MRT% 1909 blev der produseret6285 tons
exportmalm,hvorav 4080 tons av typen A-malm, 112 tans av B-malm og
2093 tons av C-malm. Deauten blev der utbrutt 20662 tons weparations-
4
malm og 2610 tone graaberg .
Produktionenfordeler sig paa de enkelte aar og maaneder saaledee:
1907.
Maaned
A-nalm
August
365 t.
September
606 "
Oktober
482 "
November
December
Sum
Bemalm
-
C-malm
Se .-malm
Graaber
547 t.
3200 t.
200 t.
198 "
5145 "
467 "
-
57 "
1521 "
281 "
326 "
-
342 "
1723 "
189 "
286 "
-
214 "
869 "
1158 t.
12458 t.
2065 t.
-
"
1137 t.
1908
Maaned
Januar
A-malm
72 t.
B-malm
C-malm
-
133 t.
Se •-malm
460 t.
Graaber
84 t.
Pebruar
194 "
-
380 "
1571 "
174 "
Mars
324 "
-
325 "
1635 "
79 "
April
36 t.
95 "
1122 "
148 "
kai
94 "
75 II
59 "
2 "
422 "
988 "
Juni
63 "
17 "
Juli
265 "
-
August
279 "
September
213 "
G
-
257 "
-
-
-
233 "
255 "
-
.
715 "
-
Oktober
216 "
-
-
562 ".
-
November
185 "
-
Decenber
Sum
916 "
2000 t.
em.
112 t.
935 t.
8106 t.
Wei
1473 t.
5
1909
Maaned
A-malm
B-malm
C-malm
Se .-malm
Graabe
Jannar
-
-
-
-
-
Febrnar
-
-
-
-
-
-
-
Mars
15 t.
Sum
15 t..
98 t.
.,•
-
-
98 t.
•• •
-
Tokal produktion I tiden Aug. 1909 - Mare 1909:
Aar
A-malm
1907
2065 t.
1908
2000 "
1909
15 "
Sum
4080 t.
B-malm
112 t.
112 t.
C-malm
Se .-malm
1158 t.
12458 t.
935
-
"
n
2093 t.
8106 "
98 "
20662 t.
Graa
1137 t.
1473 "
- n
2610 t.
A-malmen er exporteret. B-malmen og C-malmen ligger paa
lagerpladsen,mens separatIonsmalmenligger lagret I tipper neden
for de
respaktive pallstrosser.
Forekomstens eolo 1:
Forekomstenbestaar av en rakke større og mindre ma1m1inser,
der llgger Inden et omraade av 300 m x 400 m.
Malmlinsernestaar steilt
med et strek av omtrent WNW -030. Mfflgtigheten
varierer fra 2-10 m.
UtstruknItgeni strek wr ca. 20 - 50 m. for de enkelte linse
rs vedkommende.
Malmen bestaar av magnetlt tilblandet noget svovlkts og
magnetkle, hornblende og kvarts. Den otgivende bergart er en
presset-granit.
Malmen.
Malmen er som ovenfor nment en magnåtit. Raamalmenholder
anslagsvis ca. 40 % Fe og vil med skeldnIng give ca. 22% stykm
alm a 50 55 % Fe ca. 70% separationsmalma ca. 35% Fe og ca. 8% graaf
Jeld.
Av en del garie analyseattester,som Jeg fandt I labora-
toriettfremgaardet at walmen har hat et varierende indhold inden de
tre utskeidede typer.Ifølge analyseattesternehar malmens indholdværet:
Malmt
Pe (Jern)
S (Svov1)
A - malm
51.50 - 57.75%
0.02-0.07 %
B - malm
54.00 - 58.30%
0.08-0.12 %
C - malm
42.90 - 56.
0.70-2.16 "
P (Posfor)
0.046-0.11
I gjennemsnitefter de foreliggendeattenter nkulde det gjennemsnitligeindhold veere:
Malmt
Pe (Jern)
S (Svov1)
A - Målm
53.78%
0.055 <
B - malm
56.15%
0.100 %
C - malm
49.
1.490
P (Fosfor)
.111=
0.082
lmidlertid er de utregnede gjennemeniteindholdlitet paalidellge,da der kun fandtes nogle faa analyeer av hver malmtype, tat
mmd uregelmmealgenellemrum og det malmkvantum,hvorav prøven var tat,
var ikke opgit i de enkelte attester.. Skjenemmealstvil jeg anslaa
baade A-malmen og B - malmen til at indeholdemere svovl end i analyseattesterne angit.
Jeg anser et
S-indhold av 0.5.<for at vmre nmrmere
det faktiske forhold.
Beskrivelseav de enkelte forekometer.
Av en lokalkjendtmand, der tidligerehar vmret arbeider 1
gruberne, fik jeg opgit nevnent pea de forskjelligearbeldasteder(Se
magnetameterkartet)
Pall no. 1
Denne malmlinse er aapnet med en sterre skjmrIng ("pallstroese
ca. 60 m. lang og 8 - 20 m. bred.
Inderst I skjearingener der neddrevet
en sytk, der ifølge ovennmmnte kjendtmand staar iforbindelse med en
stoll, hvis mundlock ligger ca. 20 m. metenfor skjmringen,og lmngre ned
bakken. Synken skal vmre ca. 30 m. dyp.
Baade synken og etollen er
utilgjmngeligpaa grund av ras. - MalmenlIneenviser sig her at ha en
mmmtIghet av ca. 10 m. med strak INW - OSO med steilt fald. Malmen er
strIpet, idet der avvrkelendeer rikere og fattigerepartier. Der er
i denne pall uttat ca. 4000 m3 = ca. 12000 tans 1 dagbrudd, dertil skal
der angivelig vmre uttat ca. 1000 ni
3 = 4000 toma I undergrunds strosser
amkring synken. Malmareal = ea. 600 m2
Pall no. 2
Pallstroeseno. 2 er en skjmrIng der etrekker sig 16-19
1
en lmngde av ca. 25 m. Qg mad en gjennemanItligbredde av ca. 10 m.
Malmlinset som har en mmmtIghet av 8 m etryker ogsaa her fl - OSO med
steilt fald. Malmen er ogeaa her avvekalenderik qg fattIg. I denne
pall er der uttat ca. 1250 m3 eller ca. 3750 tons berg.
200 mg_..
Malmareal_ca.
Pall no. 3
Det aapne brudd ( "pallen" ) er ca. 20 m. x 12 m. I pallen
er der neddrevetuensynk, der skal etaa i forbindelsemed de 2 stoller,
der ligger nedenfcr pallen. Malmen har et mere nordllg strek her,
Idet den stryker NW - SO og har samme steIle fald som de øvrlge linser.
MamtIgheten er her bare 4 m. Der er 1 denne pall uttat ca. 1000 nP
Cler
ca. 3000 toms 1 dagbrudd.
Hval der er uttat undergrunds er nu umullgt
at ang1, men skulde jeg anta at det vil drele sig am et kvantum av ca.
1000 m
= 4000 tons. Malmareal = ca. 160 m`
Skaret
Denne pall var dmkket av en stor snefønn under mit besøk
April - Mai, saaledes at jeg ikke hadde adgamg til at besiktige den. Nøget
av den utbrutte malm raket imidlertldop over sneen og viste den sig at
vure av samre type som den øvrige malm i feltet. Malmerealet er ukjendt.
Likollen.
I dette brudd er avdmkket en malmlinse av ca. 2 mta mmgtighet. Der er uttaget litet nalm 1 denne pall. Malmarealukjendt.
Pall av uk endt navn
Mellem Pall no. 1 og Likollen ligger der en pall, hvis navn
jeg ikke fik opgit. Skjearingen
er oa. 10 m. lang og 5 m. bred og viser en
malmgang av ca. 2 m.ts mmgtighet. av den fattige type. Ukjendt malmareal.
Ne for Skaret er der gravet en resk 1 retning N -S
Rakena Imngde er ca. 30 m.
Her er øiensynlig ikke fundet malm.
Helt i den østlige del av det malmførende amraade er der
drevet en liten pall og uttat noget malm, oa. 100 tons. Ukjendt malmareal.
Malmforraad
Paa grund av
at de 3.feltet fflorekammende
stoller og synker
for tiden er utilgjmngeligeer det helt umuligt at opatille nogen tal for
feltets samlede malmareal og malmforraad. Et magnetometerkartviser ikke
maImmangdernei fe1tet, men angir kun hvor maImen findes og hvor undersøkelsesarbeidetskal sættes igang.
Premtid
undersøkelsesdrift
Det tidligereunde--søkelsesarbeide
har vmret drevet planløst.
Man har hogyndt at bryte paa malmena utgaaende uten ferst at foretage de
. nødvendigeundersøkelser,saasom optagelseav magnetometerkart,aystematisk avdmkning og dypboringer. Jeg rener at det, der nu bør foretages
- 111I feltet er at igangsatteet rationelt ubdersøkelsesarbeideved systematisk røskning og senere dypberInger,idet man under arbeldet støtter sig
til det optagnsmagnstametriskekart.
Dbdersøkelsesarbeidetkan ogsaa utføres ved at man t foten av
fjeldskraaningenpaa hadde med jernbanendriver ind en etoll i SW-11g
retning. En saadan stoll vil skjøre gjennemhele det malmførende omraade
og vil paatrmtfede forskjelltgemalmlinser i et dyp av 79-80 m. under
dens utgaaende. Hvis stollen skulde passere forbi en nalmlinee uten at
averekjmreden, kan malmens beliggenhetmeget enkelt bestemmes ved magnetieke maalinger I stollen.
dAM
"
elh~
Ut ifter ved undersøkeleesdrift.
Av de to 1 forrtge avsnit nmerntealternativerfor en fremtidig undersøkelseadrift,bltr det ferste alternativdet billigete. Ved
at drive efter dette alternativbehøved ikke nyanakaffelsertil maskIner,
verktøt og redskap, de.der til gruberne hmrer en komplet dypboremaskins
mod tiIhørendedampmaskinmed kjele. Kjelen mangler en del armatur,men
kan dette skaffes for en rtmellg penge. Likeledes findes der 1 grubernes
lagerhus en overflod av verktøl og redakap av alle slags. Mandskap, baade
opsyn og arbeidere, kan skaffes bollg i grubernes egne bygninger.
Dypboringen vil konte ca. kr. 75.00 pr. bormeter, og da der
bør bores mindst 10-12 huller a ca. 100 m. vil den oamledeutgift til
dypboringenbli ca. kr. 75-90.000.00.Den nødvendige avdmkning vil kunde utføres for kr. 6000.00
Hertil kommer opsyn og ingentørtilsyn,samt diverse utgitter
og relser ea. kr. 25.000.00. Tilsanmen kr. 106.000.10a 121.000.00.
Bcringen av 10-12 huller av 100 m's lmngde vil ta amkring
6 maaneder.
Alternativno. 2 vil bli adskillig dypbre og ta betydeltg
Imngre tid. Stollen vil bli ca. 400 m. lang og vil koste incluslve
-le alle utgifter kr. 400.00 pr. 1.m. naar den drives med et
tversnit 2.5
2.6 m. Stollens samlede kostende vil bll ca. kr. 160.000.00
Ved haandbaring vil inddr1ftenav en 400 m. lang stoll ta
ca. 20 maaneder under gunstlge emstundigheter. Med maskI
hboringvil
stollen kunde drIves paa ca. 10 maaneder, men prisen pr.
1.m. vil
sandsynligvisbll amtrent den eamme.- Ved haandbarIng i
stollenmaa man
regne med et till til utgifterne for ingenlør eg diverse
utgifter av
ca. kr. 60.000.00. UndersrkelsesarbeIdetssam1ede utgifter
for drift
for heand av stollen vil altsaa bll ca. kr. 210.000.00.
Ved maskInhorIng
vil tallene bll henholdsvis kr. 160.000.00 for stollen og
kr. 25.000 for
øvrige utgifter, men dertil vil komme kompressorer.lmmed
e ttlhørendebergboremaskiner,som vil koste ca. kr. 25.000.00. Den samle
de utgift skulde
saaledes bll den samme for begge driftsmaater,nemlig kr.
210.000.00
/ eldete tilfmade har man dog den fordel at den halve tid
Indsparee,deouten vil kampressoranlmggetha værdI naar erbeidet er avslu
ttet.
En undersmkelsesdriftefter alternat/v 2 vil ha den forde
l
at forekometerneda med en gang blir løst med en grundstoll
, som
maa drives senere.
Fremtid
dr1ft
Naar undersøkelseserbeldeter aveluttet og man kjender
forekomøternesetørrelse, deres melmareal, mmetichet, utstr
tting I strek
oc mot dypet, kort eagt naar der er paavist hvor stort malmf
orraad der
findes, kan den fremtidige drift planimgges. Paa det nuvmr
ende tidspunkt er det helt mmullgt at opstIlle en driftsplan,som
har nogen vmrdi
for det fremtidige arbeIde.
•••••
DrIvkraft.
TIdligere har der Ikke veret adgang til elektrisk energ1
paa Bjarkey, de der paa hele øen ikke fIndes noget vandfabl,
der kan
uttigges.
Man ver saaledeshenviet til at anvende dampmaskIner,fyret
med kul eller torv, eller at bruke olje- eller benaInmotorer.
I disse dage planleegges
der en overføring av elektrIsk
strøm fra Hinøen. Elektrisltetsforayningen
vil sandsynitgvisbli overtat
av Fylket (Amtet) og kraften kan saaledes leveres relat1vt billigt.
Bygningen av kraftledningerog nedlmgning av kabler vil bli paabegynat
Imar.
Foruten Bjarkøy vil ogsaa de andre omliggende øer, blandt
andre ogsaa Meløyvmr, b11 forsynet med elektrisk kraft.
"
Malmans nal s
is.
Til sammenlIgningkan anføres hvad ProfessorVogt: "Jernmelm oe jernverk"skrIver or Meløy Jerngrube, scm ligger kun 8 km. norde
ntor
Bjarkey gruber:
"Veløy grnbe, 1 Bjarkøy, 1 den sydRige del av Tromsø Amt, er den grube
,
"som I den semere tld h2r levert den sterste kvantitet stykmalm i det
"nordllgeNorge. Indtil utgangen ev 1917 var lalt produeert ea. 285.0
00
":"onemalm.
I de nmemest følgende aar kan antagelig paaregnes ea. 35.00
0
"tons malm earli.
Grubenn dypeste etage, over hmIlken der fremdelesgjen"starr en panske betydeligmalmkvantitet,er kun ea. 112 m. under dagen
.
"Gruben ligger paa en ltten ø, Veløyvar, klods ved stranden og kun 0.6
"km. fra utekibningehavn. Valmen ar naeten fri for foefor, men t11"blandetnoget kle (svovlkis). Oprindelig øke1det men t en evovlfattl
g
"malm, med make. ce. 0.2 pet. evevl og en mere svovlrik malm, med oftes
t
" 0.6-1.2 pet. evovli man fik omkrIng 2 dele av den første sort til 1
del
"av den anden. I den senere tid har man slaat sammen begge sorter malm,
" og faar da en malm med 51-57, gjennemsnItlig54 pet. jern, ca. 0.02
"(eller 0.017) pet. fosfor og omkring 0.5 pet. evovl, snart litt mere
og
"enart lItt mIndre evowl.
Valmen er en magnetit-malmuten
- 11 "jernglans. De ledsagendemineraler er magnesta-rikejernmagnesia"sIlIkater, overve1endebernblende.
Da jernforekomsternepaa Bjarkøy har mange likhetspunkter
med forekomstenpaa Meløy-vmr, kan det ha ein interesse at Imgge merke til
evenstaaendeeltat. Malmforekomaternepaa begge steder er malmstokker,
der staar steilt og har liten utstrmicelng1 horisontalplanet. Malmen
har omtrent sammesammenmmtntng
paa beggo nteder,kun nynendet mom 0m
forekamsterne
i Bjarkøyer fattlgereend den pam Me1o7-1~. Jeg hadde
anledning til at besøke Me1øy Xernkruber Ivaar eg da neddelte grnbene
Ingenleer
mIg at mulmen hadde været betydeng mere svovlrik 1 den øverste
det av malmetokken end den nu var paa ca. 135 mts dyp. Det er selvfølge118 urIgtig at paastaa at det eamme skulde vmre tilfmadet for forekomsterne
paa Bjerkøy, men dot er ikke ntelukket et saa kan vmre tilfmldet. En
forskjel er der dog paa de to forekometersnemlig den at Meløy-me1men
indeholdermere jern end Bjarkøy-malmen,Idet den første utelnkkende
leverer stykma1m,mene den sidete for en stor del vil levere'separatlonsmale (22% stykmolm, 70% sep. malm, 8 graaberg). - ImIdlertld er Bjarkøygruberne saagodtsomIkke undersøkt paa dypet, Idet al brytning er foregaat
1 øverste top av malm11nserne.
Ved en middels god konjunkturav 72 sh. pr. ten fthemetite
pig" kan salgsprisenpr. ton jernmalm c 50% jern c.I.f. engelsk østhavn
seettestil 18 Vh. svarende til 36 eh pr. ton jernindholdI malmen.
For malm, der fører de samre tilblandingerav svovl, fosfor, kleelsyre o.l.
men har vekslende jernInahold,vil prIserne stille sig sem følgert x)
PrIc pr. ton Ft
30 sh. 32 sh. 34sh. 36sh.37sh.38elk.
39 ni.h.
Malm 10,15" 12.80" 15.30" 18.00" 20.35" 22.80" 25.55"
Regnes der med en gjennemsnitsfraktav 5 sh pr. ton fra
norsk havn til Nordsjahavnskulde malmens sa1gsvmrdI 1 norskutskIbnings
havn vmret
x) Opgaverne er tat fra: Vogt, "Jernmalm og jernverk"
- 1 3%
Vardi
Pe
40
45
50
55
60
• ton 8.o.b. 7.80eh. l0.30sh. 13.00sh. 15.38 ah. 17.80 sh
65
20.38 sh.
Med hensyn til frakten spiller det selvsagt nøgen rolle hvor•
vidt gruben ligger i det eydlige eller i det nordlige Norge.
Posforfattignalm har tidllgere ( før kringen) ved middele
gode konjunktureri sydnorek havn betinget en pris av tra ca.
11 til
1311,
sh,
5 eller fra ea. 10 til 12 kroner er. ton. Por malm nmd melle
m
0.1 og 0.8% fosfor maa der regnes med lavere vurdi.
Slig (kencentrat),som altid leveres med høi jernprocentog
med lav foefor- og evavlproeent,betinger lavere prie end styim
alm av
eamme kvalitet. Priedifferensenmellem de to malmsorter er i
almindelighet
ca. 4 ah. near malmen har nsiegtig samme indhold. Prisforskj
ellenvarierer naturligvisnoget. Endvideremaa der tages hensyn til et
de anrikede malm (slig) holder 8 - 9% vand, hvilket øker frakten tilev
arende.
Ovennawnte priser er beregnet efter mdddels gode konjunkturer før krigen, men man kan sands 1
leve priser som fer kringea.
••••• It
io aldrig mere r
ne med sae
.11•I•S
Eapital
Da de nødvendige anlug allerede er utført, trmnges der ikke
hogen narrnevardig
anl ska ital. De gamle anlag naa utbedres noget, kamprese
soranlag maa anskaffes, beboelseshuseneog de øvrige huaer maa
underkastee
en grundig reparation og kalen maa gjenopbyggeaeller helt ornby
gges.
Det eneste hvertll der tranges anlagskapitaler rundatollen,sam
allerede er emtalt tidligere. Denne grundstoll er absolut nødve
ndig for den
fremtidigedrift for at faa forekomsterneopfaret og tran“Jorte
nforenklet
og koncentreret.
Til driftekapitalbør man regne med ca. kr. 300.000.00,saa
at den sRmlede knpital, rlerv!1 tr5rr,7es
for at komme iganr skulde viire
kr. 500.000.00
Naar der er paaviet et større malmkvantum og der er uttat
et rigel1g kvantum separationsmabm,bør spørsmaaletam anlmg av et
amrikningsverktages under overveielse.
Resume.
Ved at resumere foranstaaendefor at bedømme feltets
vardi, vil vi finde at Bjarkey Jernmalmfelter for litet undersøkt
til at
en saadan bedømmelse kan finde sted.
For at kunne bedømme feltets eventuelle vmrdi og drivvmrdighet maa der føret og fremst utføres undersøkelsesarbeider1 felte
t.
Diese arbeider vil falde relativt billige, da alle nøttvendige
anlag
allerede er utført. Derneet bør undersøkes om der ikke 1 feltete
umiddelbare narhet findes jernmalmforekomster,som kan faaes for en rimel
ig
pris, da det forhaandenvarendefelt vistnok er for litet til at drive
s
som et enkeltstaaendeforetagende,men forenet med en eller flere
lignende forekameter i nmrheten vil det sandsynligvisglve nok raama
teriale til et mindre anrikningsverk.
Det tidligere vanskelige krattspørsmaaler nu løst.
Nristlanla 1 Mai 1920
,