Hvorfor blive medlem af Kristelig Lægeforening? Fordi vi gør en forskel: blandt udsendt sundhedspersonale i flere dele af verden, der modtager økonomisk støtte fra foreningen til indkøb af hospitalsudstyr og tilskud til videreuddannelse. Ofte er disse formål ikke mulige at opnå støtte til fra andre kilder. Læs mere om støtte til lægemission. blandt læger i Danmark, der oplever at blive styrket i troen på Jesus Kristus og får opmuntring til at fremme kristendommens indflydelse på deres lægegerning. Det sker via lokale fællesskaber, mentorordninger og årlige møder. i den offentlige debat, hvor medlemmerne opmuntres til og støttes i at nuancere holdningen (og lovgivningen) til f.eks. aktiv dødshjælp. Læs f.eks. om, hvordan tidligere formand Hans Holmsgaards initiativ Omsorg til Døden har samlet underskrifter ind fra 30 toneangivende danskere til et manifest mod aktiv dødshjælp. Læs om Kristelig Lægeforenings holdning til væsentlige lægefaglige forhold. Listen kunne fortsættes og fortælle om støtte til kristne medicinere under lægestudiet og støtte til og venskaber med nye kristne lægeforeninger i tidligere kommunistiske lande. Ok, fint. Men hvad får jeg ud af det? Lokale fællesskaber og mentorordninger, også for studerende Stort internationalt netværk og kontakt til udsendte læger Forum for åbne og ærlige (ikke altid enige) diskussioner om etiske spørgsmål Årsskrift med artikler/holdningspapirer mv. Vil du overveje at blive medlem af Kristelig Lægeforening? Vores arbejde er afhængigt af endnu flere støtter, så vi i højere grad kan opmuntre læger og være en klar stemme ind i sundhedsverdenen. Helt aktuelt har vi mange unge medlemmer, der efterspørger et "bagland" af mere erfarne læger, som de kan søge rådgivning hos. Meld dig ind!
© Copyright 2024