Ældre- og Sundhedsudvalget - Viborg Kommune
Ældre- og Sundhedsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 26. april 2016 Mødetidspunkt 8:00 : Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Klosterhaven Undervisningslokalet, 2. sal Klosterhaven 1 8800 Viborg Medlemmer: Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen, Ove Kent Jørgensen, Anders Korsbæk Jensen, Karin Clemmensen, Peter Juhl, Anders Bertel Fraværende: Ingen Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Besøg på Rehabiliteringscenter Viborg - status ......................................................2 2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (Bevillingssag) .............................................3 3. Budgetlægning i 2017 og overslagsårene 2018 - 2020 ...........................................6 4. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122, Plejecenter Banebo - Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 100 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal, beliggende på Marsk Stigs Vej, Viborg (bevillingssag)......................................................................8 5. Forebyggelsespuljen 2016: tildeling af tilskud .....................................................12 6. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp ......14 7. Ældremilliard - prioritering af de fortsættende aktiviteter ......................................16 8. Forslag til Senior- og Værdighedspolitik..............................................................18 9. Anmodning fra Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel om optagelse af sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden om igangsætning af analyse (jf. forretningsordenens § 6) ......................................20 10. Forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende tilknyttet hjemmeplejen (orienteringssag) ........................................................................................21 11. Sammenlægning af sygeplejeteams i område Nord (Houlkær) - herunder påvirkningen af ATA-tiden ............................................................................23 12. Forslag til styrkelse af mad og måltider på plejecentre........................................25 13. Future Patient - telerehabilitering af patienter med hjertesvigt.............................27 14. Deltagelse i Demensrummet 2016 ...................................................................29 15. Mødeliste til Ældre- og Sundhedsudvalget .........................................................30 16. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden .............31 Underskriftsside ..................................................................................................32 1 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 1. Besøg på Rehabiliteringscenter Viborg - status Sagsnr.: 14/51528 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 5. april 2016, besluttede Udvalget, at næste møde i Ældre- og Sundhedsudvalget den 26. april 2016 skulle afholdes på Rehabiliteringscenter Viborg. Der vil på mødet være oplæg fra strategisk leder for det kommunale Sundhedsvæsen, Mette Rohde i forhold til Rehabiliteringscenter Viborg, bl.a. med udgangspunkt i temaerne: Daglig drift Ledelse Trivsel Desuden vil Tilsynskonsulenten i Job & Velfærd være til stede, idet der er afviklet et tilsyn på Rehabiliteringscenter Viborg i forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets anmodning af 5. april 2016 om en status på samme. Oplægget starter kl. 08.00 og er første punkt på dagsordenen. Der vil efter oplægget være mulighed for drøftelse og spørgsmål. BILAG 1 Åben Status rehabiliteringscenter 2 Åben Tilsyn på rehabiliteringscenter 3 Åben Tilsynsbesøg 2016 154344/16 154338/16 154330/16 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager oplægget omkring Rehabiliteringscenter Viborg til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget tog oplægget omkring Rehabiliteringscenter Viborg til efterretning. Ældre- og Sundhedsudvalget bemærkede, at udvalget vil følge det videre arbejde med Rehabiliteringscenter Viborg tæt og få en status i løbet af få måneder. Oplæg ved leder af det kommunale Sundhedsvæsen og Tilsynsenheden i Viborg Kommune er vedhæftet som bilag. Tilsvarende er tilsynsrapporten vedrørende Rehabiliteringscenter Viborg vedhæftet som bilag. 2 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 2. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 (Bevillingssag) Sagsnr.: 16/15805 Sagsansvarlig: Bjarne Hansen SAGSFREMSTILLING Alle udvalg forelægges en opgørelse over det forventede regnskabsresultat for 2016 med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts. I det efterfølgende er det forventede regnskabsresultat for Ældre- og Sundhedsudvalget opgjort og sammenholdt i forhold til det oprindelige og det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det oprindelige budget korrigeret for eventuelle omplaceringer og tillægsbevillinger. Det gøres opmærksom på, at selv om regnskab 2015 og de foreslåede overførsler af budgetbeløb fra 2015 til 2016 først er behandlet af Byrådet den 13. april 2016, er overførslerne i talmaterialet medtaget som en del af det korrigerede budget pr. 31. marts. I sagsfremstillingen er alene redegjort for de væsentligste forventede afvigelser i forhold til udvalgets korrigerede budget. Overordnet resultat for Ældre- og Sundhedsudvalget Mio. kr. (minus = indtægter) Forventet regnskab Budget Forventet afvigelse I forhold til I forhold oprindeligt korr.budget budget (kol 1) (kol. 2) Oprindeligt 1 Korrigeret 2 31. marts 3 4 5 Drift Serviceudgifter Ældreområdet 686,0 705,5 716,3 30,4 10,8 Sundhedsområdet 393,9 396,3 400,6 6,7 4,3 Serviceudgifter i alt 1.079,9 1.101,8 1.117,0 37,1 15,1 Anlæg Anlæg, skattefinans. Anlæg, ældreboliger Anlæg i alt 9,4 0,0 9,4 20,5 0,0 20,5 18,6 0,0 18,6 9,1 0,0 9,1 -2,0 0,0 -2,0 Drift og anlæg i alt 1.089,3 1.122,4 1.135,5 46,2 13,1 3 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Ældreområdet Politikområdet Ældre viser en merudgift på 10,8 mio. kr. På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 9. marts 2016 (sag nr. 4) blev det besluttet, at tilføre politikområdet Ældre 12 mio. kr. til delvis videreførelse af aktiviteter igangsat og finansieret under Ældremilliarden/Løft af ældreområdet. I merudgiften på 10,8 mio. kr. er der indarbejdet udgifter på 12 mio. kr., men de budgetmæssige tilretninger falder først på plads i forbindelse med den politiske behandling af budgetopfølgningssagen. Det betyder, at når Ældreområdet får tilført 12 mio. kr., er det reelle resultat en mindre udgift på 1,2 mio. kr. på politikområdet. Resultatet giver ikke anledning til yderligere kommentarer. Sundhedsområdet Politikområdet viser en merudgift på 4,3 mio. kr. Den forventede merudgift vedrører aktivitetsbaseret medfinansiering (andel af kommunens udgifter til sygehusvæsnet). Forventningen er baseret på historiske tal fratrukket regionens forventede øgede produktivitet i 2016. Beregningerne bygger på et spinkelt grundlag, og udviklingen på medfinansieringsområdet følges nøje. Konsekvenser af overskridelser af loftet på aktivitetsbaseret medfinansiering I forbindelse med indgåelse af økonomiaftaler mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen bliver der aftalt et loft over, hvor store indtægter den enkelte region må have. Hvis den enkelte region overskrider indtægtsloftet, samles de eventuelle overskridelser af indtægtslofterne og midlerne tilbageføres i efterfølgende år til alle kommuner fordelt i forhold til bloktilskudsnøglen. Loftet for 2015 er overskredet med 942 mio. kr. og Viborg Kommune forventer at blive kompenseret med ca. 15 mio. kr. i 2016 – beløbet er ikke indregnet i ovennævnte resultat. Der gøres opmærksom på, at den endelige udmelding af overskridelsen endnu ikke foreligger, men tallene er en god indikation på, hvilken størrelsesorden kompensationen har. Anlæg Den 12. februar 2016 blev gruppeformændene enige med partierne bag Budgetforliget 2016 – 2019 om en tillægsaftale. Tillægsaftalen indebar bl.a., at renovering og ombygning af Sjørup Plejecenter skal udføres som et samlet projekt i perioden 2016 – 2018. I den forbindelse skal tidsplanen justeres og det forventes pt. ikke, at det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 2 mio. kr. bliver anvendt i 2016 men skal søges overført til 2017. Øvrig forhold De økonomiske konsekvenser af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 9. marts 2016 (sag nr. 4) om tilførsel af 12 mio. kr. til politikområdet Ældre til delvis videreførelse af aktiviteter igangsat og finansieret under Ældremilliarden/Løft af ældreområdet håndteres bevillingsmæssigt i denne sag. BILAG 1 Åben Detaljeret forklaring på afvigelser 31.03.2016.docx 2 Åben Bevillingsmæssige tilretninger i forbindelse med budgetopfølgningen 31. marts 2016.xlsx 131519/16 125461/16 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 godkendes. Endvidere foreslår direktøren for Job og Velfærd, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), 4 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 at de omplaceringer mellem politikområderne, der er anført i bilag 2, og som berører Ældre- og Sundhedsudvalget, godkendes. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet (via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi) at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 godkendes. Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget (ligeledes via en samlet sag for alle udvalg, som udarbejdes af Økonomi), at de omplaceringer mellem politikområderne, der er anført i bilag 2, og som berører Ældre- og Sundhedsudvalget, godkendes. 5 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 3. Budgetlægning i 2017 og overslagsårene 2018 - 2020 Sagsnr.: 16/6612 Sagsansvarlig: Bjarne Hansen SAGSFREMSTILLING På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 23. februar 2016 (sag nr. 1) blev der orienteret om spilleregler, principper og budgetrammer for budgetlægningen til 2017 og overslagsårene 2018 – 2020. Ligeledes blev procesplanen for Udvalgets egen budgetlægning godkendt. Af procesplanen fremgår det, at Udvalget skal arbejde med at frigøre et råderum på i alt to procent af serviceudgifterne i 2017, hvoraf den ene procent skal gå til Statens omprioriteringsbidrag. Råderummet der skal frigøres udgør 14,619 mio. kr., hvoraf 3,655 mio. kr. forbliver som Udvalgets råderum, og kan bruges til budgetudfordringer eller nye initiativer. Af råderummet på 14,619 mio. kr. udgør Statens omprioriteringsbidrag 7,310 mio. kr., som forudsættes tilvejebragt via generel effektivisering på Udvalgets politikområde. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede følgende på mødet den 5. april (sag nr. 2): Forvaltningen arbejder videre i overensstemmelse med Udvalgets drøftelser med henblik på at tilvejebringe råderummet på 1 %, idet der konkret arbejdes videre med følgende forslag: Ændring af arbejdsgange og praksis, herunder • Reduktion af lejetab i Sundhed & Omsorg Strukturtilpasning og organisationsændring, herunder • Nedlæggelse af stedfortræderstillingen i Sundhed og Omsorg • Ændring af akutpladser til forebyggelsespladser Det blev i den forbindelse besluttet, at der skal være en status på Klosterhaven og Klostertoften på mødet i juni. Fokus skal være på optimering af driften såvel som trivsel og ledelse af Klosterhaven og Klostertoften • Generel organisering Udvalget skal på mødet fortsætte drøftelserne vedrørende tilvejebringelse af råderummet på 1% på baggrund af Forvaltningens uddybning af ovennævnte forslag. INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Udvalget drøfter tilvejebringelse af råderummet på 1% i alt 7,310 mio. kr., at Udvalget tager stilling til den videre proces. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede tilvejebringelse af råderummet på 1% i alt 7,310 mio. kr. 6 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Udvalget besluttede, at råderummet skal tilvejebringes ved, at der i tillæg de eksisterende forslag til reduktioner skal findes yderligere forslag op til 1 % ved ”Strukturtilpasning og organisationsændring” henholdsvis ”Ændring af arbejdsgange og praksis”. Ældre- og Sundhedsudvalget tog stilling til den videre proces. Udvalget tilkendegav i den forbindelse, at man ønsker at undgå besparelser hos borgerne. Udvalget besluttede, at forvaltningen skal arbejde videre med forslag vedrørende seniorhuse i kommunen. 7 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 4. Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122, Plejecenter Banebo Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 100 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal, beliggende på Marsk Stigs Vej, Viborg (bevillingssag) Sagsnr.: 15/70108 Sagsansvarlig: Eva Grønborg SAGSFREMSTILLING Historik, skema A Byrådet godkendte den 20. maj 2015 (sag nr. 18) en ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, afdeling 122 (boliger) og afdeling 124 (servicearealer), om tilsagn (skema A) til opførelse af 100 almene ældreboliger med servicearealer og supplerende kommunale arealer til andre funktioner, beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 177.491.000 kr. for boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale arealer. Samtidig godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 17.749.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi. Projektbeskrivelse, Skema B Ved ansøgning modtaget den 16. februar 2016 og med supplerende materiale modtaget den 2. marts 2016 søger Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, på vegne af afdeling 122 (boliger) og afdeling 124 (servicearealer), om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 179.550.000 kr. for boligerne og 48.201.000 kr. for servicearealer inklusiv supplerende kommunale arealer til andre funktioner. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1. Plejecentret indrettes med levebo-miljøer, hvor boligerne bliver med 2 værelser på 77 m² inklusiv andel af fælles boligareal, svarende til i alt 7.712 m², dertil opføres 1.200 m² serviceareal, samt yderligere 1.000 m² supplerende kommunale arealer. Plejecentret, inklusive de supplerende kommunale arealer samt kælder, bliver på i alt 10.850 m². Plejecentret bliver på 4 etager. I stueetagen, som også bliver delvis kælder, etableres depotrum, servicearealer samt øvrige kommunale arealer som dagcenter, træningsfaciliteter, hjemmepleje, sygepleje og produktionskøkken. På de øvrige 3 etager opføres boliger, fællesarealer samt en mindre andel af servicearealerne. Arealplaner fremgår af bilag nr. 2. Facaderne opføres i rødbrun tegl og med forskydninger, således der bliver mulighed for udkig fra alle boliger. Stueetagen bliver dog hovedsageligt etableret med store vindues- og fyldningspartier. Tagkonstruktionen bliver med fladt tag med tagpap. I henhold til lokalplanen skal nybyggeri opføres som lavenergibebyggelse. Plejecentret opføres som lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement 2010. Haven til plejecentret placeres mod øst og hæves op, således der skabes adgang fra 1. sals niveau. Brandvej, indkørsel og parkering til plejecentret placeres på tilstødende ejendomme, hvorfor der inden byggetilladelse skal foreligge et underskrevet udkast til deklaration, der sikrer brugs- og adgangsret for plejecenteret. Prospektet fremgår af bilag nr. 3. Finansiering Inden projektet blev sendt i EU-udbud, har der været gennemført en prækvalifikation. Projektet blev udbudt i begrænset fagentreprise med tildelingskriterie efter laveste pris. 8 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Boliger Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum: 7.712 m² bolig x 23.140 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 178.456.000 kr. Bygherren har afsat 1.095.000 kr. til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen ud over maksimumsbeløbet. Projektet holder sig dermed præcist på den maksimalt tilladte anskaffelsessum med 178.455.000 kr. (179.550.000 kr. – 1.095.000 kr.). Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B steget med 2.059.000 kr. (179.550.000 kr. 177.491.000 kr.). Bygherreren oplyser, at stigningen alene skyldes indeksregulering. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 4. Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 17.955.000 kr. svarende til 10 % af den samlede finansieringsberettigede anskaffelsessum på 179.550.000 kr. Grundkapitallånet er fra skema A til skema B steget med 206.000 kr. (17.955.000 kr. – 17.749.000 kr.). Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således: 2% beboerindskud 10 % kommunal grundkapital 88 % realkreditlån Samlet anskaffelsessum Finansiering af grundkapitallånet: kommunal grundkapital - kommunal grundkapital bevilliget ved skema A Manglende finansiering 3.591.000 kr. 17.955.000 kr. 158.004.000 kr. 179.550.000 kr. 17.955.000 kr. 17.749.000 kr. 206.000 kr. Differencen til grundkapitallånet på 206.000 kr. forslås afsat på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017 – 2020. Kommunale servicearealer Ud over finansiering af grundkapitallånet kommer etableringsudgiften til servicearealer og supplerende kommunale arealer, som overdrages i ejerlejligheder til Viborg Kommune for anlægssummen, når byggeriet er afsluttet i 2018, idet Kommunen ville være deponeringspligtig, hvis den i stedet valgte at indgå en lejeaftale. Anskaffelsessummen er uændret fra skema A til skema B. Anskaffelsessummen er inkl. moms og finansieres fuldt ud af kommunen, dog med fradrag af et servicearealtilskud fra staten på 40.000 kr. pr. bolig, som udbetales når projektet er afsluttet med et godkendt byggeregnskab (skema C). Anskaffelsessum inkl. moms Fradrag af moms Fradrag af servicearealtilskud (100*40.000) Nettoudgift ekskl. moms 48.201.000 kr. 7.663.000 kr. 4.000.000 kr. 36.538.000 kr. Ved behandling af skema A gav byrådet anlægsbevillinger til ovenstående anskaffelsessum (40.538.000 kr. ekskl. moms) og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. Alle rådighedsbeløbene blev afsat i 2017. Det vurderes nu, at beløbene først kan forventes afregnet i starten af 2019, når byggeregnskabet forventes at foreligge. Det foreslås derfor, at rådighedsbeløbene tidsmæssigt tilpasses i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020. Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 569.000 kr. Kommunegaranti 9 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 69,78 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 110.255.000 kr. (69,78 % af 158.004.000 kr.) Krav i forhold til støttebekendtgørelsen Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 1.034 kr./m²/år for første driftsår, svarende til en husleje på 6.635 kr./måned. Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 5. Skema C Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B. BILAG 1 Åben 2 Åben 3 Åben 4 Åben 5 Åben Oversigtskort Arealplaner Prospekt Anskaffelsessummens fordeling Krav i støttebekendtgørelsen 106123/16 69920/16 69916/16 121652/16 121665/16 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B) godkendes, at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes, at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100 almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017, at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020, at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000 kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020. at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for første driftsår godkendes. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 10 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 179.550.000 kr. for 100 almene ældreboliger i afdeling 122 samt en anskaffelsessum for servicearealer på 48.201.000 kr. i afdeling 124 beliggende på Marsk Stigs Vej i Viborg (skema B) godkendes, at det kommunale grundkapitallån på 17.955.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes, at der til dækning af den resterende del af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en forhøjelse på 206.000 kr. af udlånsbevillingen til konto ”Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, 100 almene ældreboliger, Plejecentret Banebo” med rådighedsbeløb i 2017, at udgiften på 206.000 kr. afsættes på budgettet i 2017 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020, at rådighedsbeløbet til anskaffelsessummen for servicearealer og supplerende arealer på 40.538.000 kr. og servicearealtilskuddet på 4.000.000 kr. flyttes fra 2017 til 2019 i forbindelse med den igangværende budgetlægning for 2017-2020, at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 1.034 kr./m² svarende til 6.635 kr./måned for første driftsår godkendes. Ældre- og Sundhedsudvalget bad forvaltningen undersøge mulige scenarier for finansiering af driften af Banebo med henblik på en temadrøftelse i udvalget i september 2016. 11 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 5. Forebyggelsespuljen 2016: tildeling af tilskud Sagsnr.: 16/19386 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 26. januar 2016 (sag nr. 4) at etablere en forebyggelsespulje på 800.000 kr. som kan yde økonomisk tilskud til aktiviteter, som har sundhedsfremmende sigte for borgerne i Viborg Kommune. Retningslinjerne for Forebyggelsespuljen blev godkendt på udvalgets møde den 23. februar 2016 (sag nr. 3). Ansøgninger til Forebyggelsespuljen Der er i 1. ansøgningsrunde indkommet 12 ansøgninger. Ansøgningerne fremgår af nedenstående oversigt. Samtlige ansøgninger fremgår i deres helhed i bilag 1-12. Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Ansøger Dagtilbudskontoret – Område Sydøst Clean Viborg Aktiv Time IVS Aktivitet & Udvikling Borup IF Mønsted Skole Sted1 Spiseklub for mænd i Møldrup Rusmiddelcenter Viborg Vinterbadelauget ved Hald Sø Seniorfolkemøde DGI Midtjylland Sum, alle ansøgninger Ansøgt beløb, kr. 12.420 19.000 75.000 12.000 20.000 55.375 51.100 6.460 75.000 40.000 52.375 7.000 425.730 Retningslinjer for Forebyggelsespuljen Forebyggelsespuljens formål er at tilskynde foreninger, netværk, virksomheder, institutioner m.fl. til at iværksætte nye aktiviteter for borgere i Viborg Kommune, som skaber en sundhedsmæssig merværdi i relation til temaerne og indsatsområderne i den tværgående sundhedspolitik. Forebyggelsespuljen kan yde tilskud på maksimalt 75.000 kr. til non-profit aktiviteter. Tilskuddet ydes til opstart af nye aktiviteter og er begrænset til 1 år. Ældre- og Sundhedsudvalget forelægges ansøgningerne i deres helhed med henblik på at træffe afgørelse om imødekommelse af ansøgningerne. Udvalget er ikke forpligtet til at udlodde den økonomiske ramme. Ved Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling af ansøgninger vil afgørelse blive truffet på baggrund af en samlet vurdering af den ansøgte aktivitet. I denne vurdering indgår blandt andet målgruppe for aktiviteten, aktivitetens omfang, den forventede sundhedsmæssige merværdi samt det ansøgte beløbs størrelse. De samlede retningslinjer fremgår af bilag 13. 12 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 BILAG 1 Åben 2 Åben 3 Åben 4 Åben 5 Åben 6 Åben 7 Åben 8 Åben 9 Åben 10 Åben 11 Åben 12 Åben 13 Åben Ansøgning fra Dagtilbudskontoret område sydøst.pdf Ansøgning fra Clean Viborg.pdf Ansøgning fra AktivTime IVS.pdf Ansøgning fra Aktivitet & Udvikling.pdf Ansøgning fra Borup IF.pdf Ansøgning fra Mønsted skole.pdf Ansøgning fra Sted1.pdf Spiseklub for mænd i Møldrup Ansøgning fra Rusmiddelcenter Viborg.pdf Ansøgning fra Vinterbadelauget ved Hald Sø.pdf Ansøgning fra Seniorfolkemøde Ansøgning fra DGI, Midtjylland Retningslinjer for forebyggelsespuljen 131379/16 131380/16 131381/16 131382/16 131383/16 131384/16 131385/16 150004/16 131387/16 131388/16 131378/16 131376/16 130351/16 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til tildelingen af tilskud fra Forebyggelsespuljen. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede at yde følgende tilskud fra Forebyggelsespuljen: Nr. Ansøger 1 2 3 4 5 6 7 8 10 11 12 Dagtilbudskontoret – Område Sydøst Clean Viborg Aktiv Time IVS Aktivitet & Udvikling Borup IF Mønsted Skole Sted1 Spiseklub for mænd i Møldrup Vinterbadelauget ved Hald Sø Seniorfolkemøde DGI Midtjylland Bevilliget beløb, kr. 12.420 19.000 75.000 12.000 20.000 55.375 17.100 6.460 40.000 52.375 7.000 13 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 6. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp Sagsnr.: 12/113008 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Kvalitetsstandarden inden for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver serviceniveauet for de borgere i Viborg Kommune, der har behov for hjælp. Kvalitetsstandarden skal revideres årligt. Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede udkast til kvalitetsstandard 2016 på sit møde den 23. februar 2016 og besluttede, at sende udkastet i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet. Ældre- og Sundhedsudvalget ønskede på mødet en præcisering af, at levering af varer sker i henhold til kommunens aftale med to leverandører. Dette er tilføjet. Ældrerådet og Handicaprådet har på møder henholdsvis den 3. marts og 5. april 2016 drøftet udkastet. Ældrerådet udtrykte ros til den nye kvalitetsstandard, som er meget mere læsevenlig end tidligere. Handicaprådet har udarbejdet det vedlagte høringssvar med en række bemærkninger. Vedlagt er endvidere forvaltningens kommentarer til samme. Handicaprådet ønsker fremadrettet, at blive inddraget tidligere i processen omkring tilretningen af Kvalitetsstandarden. Forvaltningen vil når Kvalitetsstandarden igen skal revideres indkalde repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet til en drøftelse af, hvor der ses forbedringspotentiale. Forvaltningen har desuden tilføjet et afsnit om virtuel sygepleje på side 6. BILAG 1 Åben Handicaprådets høringssvar vedr kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2016 _Doknr127120-16_v1.pdf 2 Åben Handicaprådets høringssvar inkl kommentarer 3 Åben Kvalitetsstandard 2016 - revideret 260416 131516/16 146559/16 154017/16 INDSTILLING Direktøren for Job & velfærd indstiller, at de indkomne høringssvar drøftes. Direktøren for Job & velfærd foreslår, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede de indkomne høringssvar. Udvalget besluttede, at Forvaltningen indarbejder relevante forslag til ændringer. 14 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 De reviderede kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag 3. Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at de reviderede kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp for 2016 godkendes. 15 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 7. Ældremilliard - prioritering af de fortsættende aktiviteter Sagsnr.: 14/993 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 5. april 2016 (sag nr. 5), hvordan de videreførte midler fra ældremilliarden skulle prioriteres. Beslutning i Ældre- og Sundhedsudvalget den 05-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget foretog en prioritering af aktiviteterne tidligere finansieret af ældremilliarden med henblik på, at de samlede driftsudgifter reduceres til 12 mio. kr. på årsbasis. Prioriteringen er som følger: Indsats: En borger – et forløb tværgående teams Rehabiliteringscenter Styrket indsats i forhold til udadreagerende demente på plejecentrene Styrkelse af aktivitet og omsorg på plejecentrene i ydertimerne Levebo-miljøer på plejecentrene I alt Mio. kr. 2,3 2,1 1,4 4,6 1,6 12,0 Udvalget besluttede, at prioriteringen skal i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Høringen er gennemført med svarfrist den 18. april 2016. Ældrerådets høringssvar er vedlagt. Implementering af de fortsættende aktiviteter Ældre- og Sundhedsudvalgets beslutning om prioriteringen af de fortsættende aktiviteter indebærer, at budgettet for En borger – et forløb tværgående teams er halveret i forhold til 2015. Med henblik på at tilpasse aktiviteten til budget for 2016 er udarbejdet følgende plan: Tværfagligt team vil fremadrettet bestå af 2 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter og 2 terapeuter, der skal arbejde på tværs af distrikterne. Tværfagligt team skal blandt andet: Have fokus på medarbejderne og deres fagprofil, dels for at højne kvaliteten i indsatsen og understøtte de medarbejdere, der har udfordringer. Yde sparring i forhold til den motiverende samtale med borgeren, så der planlægges rehabilitering ud fra borgerens mål og ønsker med træningen. Deltage i handleplanmøder/tavlemøder. Der er fortsat grobund for videre udvikling af disse og tværfagligt team kan bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde, så det bliver en kontinuerlig indsats til gavn for borgeren. Støtte op omkring medarbejdernes faglige refleksioner, så læring i praksis understøttes. De øvrige 4 prioriterede aktiviteter fortsætter budgetmæssigt uændret, og der vurderes ikke behov for tilpasninger/ændringer. 16 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 BILAG 1 Åben Ældrerådets høringssvar - ældremill 2016 138154/16 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller; at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter høringssvaret med henblik på endelig prioritering af aktiviteterne og at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender plan for implementering af de fortsættende aktiviteter. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede høringssvaret og prioriterede aktiviteterne som følger: Indsats: En borger – et forløb tværgående teams Rehabiliteringscenter Styrket indsats i forhold til udadreagerende demente på plejecentrene Styrkelse af aktivitet og omsorg på plejecentrene i ydertimerne Levebo-miljøer på plejecentrene I alt Mio. kr. 2,3 2,1 1,4 4,6 1,6 12,0 Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte plan for implementering af de fortsættende aktiviteter. 17 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 8. Forslag til Senior- og Værdighedspolitik Sagsnr.: 14/60993 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget har i løbet af 2016 ved flere lejligheder drøftet forslag til indhold i Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Senest på mødet den 5. april, hvor udvalget også samlede op på inddragelsesaktiviteterne. På baggrund af drøftelserne i Ældre- og Sundhedsudvalget, fyraftensmødet med borgere og andre interessenter samt de input, der er modtaget via postkort og viborg.dk har den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdet det vedlagte forslag til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Forslaget omfatter arbejdsgruppens forslag til vision, temaer og indsatser, som udvalget på dette møde drøfter med henblik på at forslaget sendes i høring. Forslagets vision, temaforslag og målsætninger har tidligere været fremlagt for udvalget. På baggrund af udvalgets drøftelser om anvendelsen af kommunens andel af Værdighedsmilliarden er der nu udarbejdet forslag til fokus- og indsatsområder. Visionen for politikken er: Viborg Kommune – gode og værdige seniorliv · Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv · Aktivt medborgerskab og sund livsførelse · Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår Politikkens overordnede tema er Livskvalitet, med fire underliggende temaer: · Fællesskab · Selvstændighed og medindflydelse · Værdighed · Tryghed Der vil blive udarbejdet effektmål for politikken, når der er klarhed over, hvilke initiativer, der sættes i gang med midler fra Værdighedsmilliarden. Effektmålene fremlægges senere til godkendelse i Ældre- og Sundhedsudvalget. Efter dagens drøftelse foreslås det, at udkastet til politikken sendes i høring ved Ældreråd og Handicapråd. Andre interesserede vil have mulighed for at indgive høringssvar via viborg.dk. Høringen annonceres på Viborg.dk, Facebook og i ugeaviserne. Der bliver tale om en relativt kort høringsperiode idet politikken forventes drøftet igen i Ældre- og Sundhedsudvalget i slutningen af maj med henblik på efterfølgende godkendelse i Byrådet. BILAG 1 Åben udkast - senior- og værdighedspolitik 20. april.pdf 146020/16 INDSTILLING Direktøren for Job & velfærd indstiller, at forslag til Senior- og Værdighedspolitik drøftes, og at forslaget sendes i høring ved Handicapråd og Ældreråd. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede forslag til Senior- og Værdighedspolitik og Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, 18 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 at forslaget sendes i høring ved Handicapråd og Ældreråd. 19 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 9. Anmodning fra Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel om optagelse af sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden om igangsætning af analyse (jf. forretningsordenens § 6) Sagsnr.: 16/21456 Sagsansvarlig: Ole Kristensen SAGSFREMSTILLING Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen og Anders Bertel har anmodet om at få nedenstående optaget som sag på Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden til mødet den 26. april 2016: ”Forskellige studier og undersøgelser har i den seneste tid vist, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved, om resultatbaseret styring er svaret på at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Også på kommunalt plan er der grund til at undersøge og komme med bud på, hvordan vi via andre initiativer kan skabe effektivitet og øget tilfredshed i arbejdet hos de ansatte. På den baggrund foreslår vi, at der igangsættes et sådant analysearbejde med henblik på at få et idekatalog, som stiller skarpt på følgende områder: - Ledelse Mindre bureaukrati og kontrol Større kompetence til teams og den enkelt i udførelsen af arbejdet Arbejdstilfredshed hos medarbejderne ’Sund fornuft’ i arbejdet Analysearbejdet og udarbejdelse af et idekatalog sker i dialog mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanter for følgende tre udvalgsområder: - Børne- og Ungdomsudvalget - Ældre- og Sundhedsudvalget - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdet skal være færdiggjort, så idekataloget kan indgå i materialet til budgetforhandlingerne. ” INDSTILLING Sagen forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Sagen blev forelagt Ældre- og Sundhedsudvalget. Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede, at sagen sendes videre til Økonomiudvalget under hensyntagen til ressourceforbruget. Socialdemokraterne ønsker, at arbejdet sker via direktøren for Job & Velfærd for at sikre detailkendskab til området i forhold til analyse og de forslag, der kommer frem gennem medarbejderne. Socialdemokraterne bemærker, at der i denne uge kommer tilbagemeldinger fra KLK i forbindelse med det analyse arbejde som vedrører hele kommunen på baggrund af budgetforliget. 20 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 10. Forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende tilknyttet hjemmeplejen (orienteringssag) Sagsnr.: 15/20797 Sagsansvarlig: Brian Kristiansen SAGSFREMSTILLING Baggrund Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 24.november 2015 (sag nr. 1), at ensomhed fortsat skal have et særligt fokus. Der eksisterer i dag et samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg, Madservice Viborg og Aktivitet & Udvikling omkring screening af ældre i Viborg by. I forlængelse af dette projekt, er der planlagt et pilotprojekt, som sigter på at inkludere de borgere, der ikke er omfattet af det allerede etablerede samarbejde. Projektet hedder ”Projekt til forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen”. Målgruppe Målgruppen er ældre i Viborg Kommune der er, eller er i risiko for at blive, ramt af ensomhed. Der er tale om ældre borgere, som modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra hjemmeplejens distrikt Vesterparken. Målet er indledningsvist at inkludere 20 borgere. Formålet med projektet Ensomhed kan være et tabu, og ensomheden bliver ikke altid opdaget af andre end den ældre selv. Formålet er at identificere ensomhed, hvilket bedst sker i et samarbejde mellem forskellige medarbejdere. Samarbejdsparterne er: Aktivitet & Udvikling Hjemmeplejen, Distrikt Vesterparken Madservice Viborg Sundhedscenter Viborg Sygeplejen, Distrikt Vesterparken En fælles indsats, parterne imellem, vil sikre den fornødne støtte til den enkelte borger gennem et længere motivationsforløb. Projektet består af to elementer: Oplysning af – og koordinering med samarbejdspartnere Samarbejde med borgeren i hjemmet Det første element har fokus på at lære plejepersonalet de helt særlige tegn på isolation og ensomhed ved hjælp af et undervisningsforløb tilrettelagt mellem forebyggelsesmedarbejderne og tre nøglepersoner fra Aktivitet & Udvikling. Andet element har fokus på samarbejdet med og omkring borgeren. En medarbejder fra Aktivitet & Udvikling vil komme i hjemmet og gennem samtale og screeningsværktøj, arbejde med den ældre en eller flere gange. Formålet er at finde et tilbud, som passer til den enkelte borger. Det kan eksempelvis være spisegrupper, pensionistgrupper eller besøg på aktivitetscentre. En nærmere beskrivelse af pilotprojektet kan læses i bilag 1. Tidsplan 21 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Projektet løber hele 2016, med opstart i marts 2016. Der tages løbende borgere ind, når der er ledig kapacitet. Økonomi Der er afsat 50.000 kr. til en ekstra indsats på området, idet udgifter herudover dækkes af de respektive samarbejdspartnere. Aktivitet & Udvikling vil desuden ansøge om midler via Forebyggelsespuljen. Midler herfra vil kunne medvirke til at gøre projektet endnu stærkere eksempelvis ved brug af foredragsholdere og opstart af nye tilbud. BILAG 1 Åben Projektbeskrivelse fælles pilotprojekt 147245/16 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 22 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 11. Sammenlægning af sygeplejeteams i område Nord (Houlkær) - herunder påvirkningen af ATA-tiden Sagsnr.: 16/20364 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget bad på mødet den 5. april 2016 om en evaluering af konsekvenserne for ATA-tiden (ATA-tid er en betegnelse for den tid medarbejderen yder hjælp direkte til borgeren – dette omfatter både fysisk kontakt og kommunikation med borgeren), nu hvor sygeplejen i område Nord er blevet lagt sammen og kører ud fra plejecentret Kildehaven i Houlkær. Baggrund I område Nord gennemførte man i januar 2015 inden for sygeplejen, en sammenlægning af de 3 sygeplejeteam til et team med base fra plejecenter Kildehaven i Houlkær. Sammenlægningen bestod af de tre team fra henholdsvis; Ørum, Møldrup og Houlkær. Ændringen skal bl.a. ses i lyset af de økonomiske udfordringer Sundhed & Omsorg stod overfor i 2013. Revisions- og konsulentfirmaet BDO fik dengang til opgave, at screene området, med henblik på at afdække eventuelle effektiviseringspotentialer inden for Sundhed & Omsorg. I den forbindelse påpegede BDO, at der var et klart forbedringspotentiale inden for dette område omkring sygeplejen og ATA-tiden i område Nord. I denne screening operere BDO med betegnelsen BTP (Bruger – tids –procent), som dækker over det samme som ovenstående ATA-tid. Ældre- og Sundhedsudvalget fik en orientering om samarbejdet med BDO på deres møde den 30. september 2014 (sag nr. 3) Samling af sygeplejeteams i område Nord Denne ændring har bl.a. haft til formål, at øge ATA-tiden, udnytte ressourcerne bedre, gøre området mindre sårbart samt skabe en bedre synergi og planlægning i forhold til sygeplejen i område Nord. I forbindelse med ændringen har sygeplejen evalueret på dels de organisatoriske og planlægningsmæssige effekter ved sammenlægningen dels på ATA-tiden i form af manuel registrering over 14 dage både før og efter sammenlægningen. I nedenstående kan man se de effekter som sygeplejen har påpeget i forbindelse med sammenlægningen. Effekter ved sammenlægningen af sygeplejen i område Nord Bedre udnyttelse at sygepleje ressourcer ved at være en større gruppe – det viser sig bl.a. ved sygdom, kursus og andet fravær Mindsket brug af vikarer og dermed indkald af yderligere personale Mindre sårbarhed med et stort team Mindre kørsel i forbindelse med møder – nu er sygeplejerskerne i område Nord samlet under samme tag Mindre kørsel i det hele taget, da grænserne er flydende – der sendes nu ikke to sygeplejersker til ydergrænserne, som før sammenlægningen Fælles disponator for sygeplejen, hvilket har betydet bedre udnyttelse af personaleressourcer Disponator har fået et samlet overblik over sygeplejeydelserne og kørelisterne og sikrer dermed en bedre udnyttelse af personaleressourcer, kompetencer og faglig viden til gavn for borgerne Bedre samarbejde og synergi mellem teams efter sammenlægning 23 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 · Mere fokus på løsning af kerneopgaven og en fællesnævner for sygeplejen ud fra sygepleje kataloget Udover ovenstående er der generelt arbejdet med effektiviseringer inden for sygeplejen ved: · · · Øget tilgang af borgere til sygeplejeklinikker frem for hjemmebesøg Øget anvendelse af mobile IT-løsninger til virtuelle besøg, koordinering på tværs af sektorer og internt i Sundhed og Omsorg samt dokumentation Styrket rehabiliteringsindsats gennem styrket implementering af En borger – et forløb Sammenlægning af sygeplejen Nord har generelt betydet et kompetenceløft til sygeplejen. Mere kvalitet til borgerne. Bedre udnyttelse af ressourcerne som er tilstede både planlægningsmæssigt – men også ved f.eks. akut fravær. Endvidere har det givet mere plads til synlig ledelse og mulighed for mere faglig sparring kollegaerne imellem. ATA-tids måling Ovenstående elementer har i større eller mindre grad haft positiv betydning for ATA-tiden i sygeplejen i område Nord. Som tidligere nævnt er der foretaget manuel registrering af ATA-tiden, første måling er foretaget før sammenlægningen i uge 9 og 10 (2014). Målingen viste her, en ATA-tid på 30 %, som gennemsnit henover de 14 dage i de tre teams. Anden måling er foretaget efter sammenlægningen i uge 5 og 6 (2016). Målingen viste her en ATA-tid på 41 %, som gennemsnit henover de 14 dage. I forbindelse med anbefalingerne fra BDOscreeningen ligger vi nu over deres anbefalede niveau i forhold til en kommune som Viborg med de geografiske rammebetingelser. Som man kan se af ovenstående er der sket et betydeligt løft af ATA-tiden med sammenlægningen på hele 11 %, hvilket ifølge sygeplejen i høj grad skyldes ovenstående positive effekter. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager evalueringen af sammenlægningen af sygeplejeteams i område Nord (Houlkær) – herunder påvirkningen af ATA-tiden - til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget tog evalueringen af sammenlægningen af sygeplejeteam i område Nord (Houlkær) – herunder påvirkningen af ATA-tiden - til efterretning, med en bemærkning om, at Ældreog Sundhedsudvalget finder det vigtigt, at der fortløbende er fokus på højest mulig ATA-tid hos borgerne. 24 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 12. Forslag til styrkelse af mad og måltider på plejecentre Sagsnr.: 16/19915 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget bad på sit møde den 5. januar 2016 om at der udarbejdes et forslag, der beskriver, hvordan madordningerne på plejecentrene kan styrkes. På denne baggrund foreslås det, at der med midler fra værdighedsmilliarden gives mulighed for at indsætte mere personale i fællesrummene/køkkenerne på plejecentrenes afdelinger fortrinsvis i tidsrummet fra 11.00-19.00. I dag er der 45 fællesrum og afdelingskøkkener på kommunens plejecentre. Det nuværende madkoncept er meget fleksibelt og indeholder en høj grad af valgfrihed for beboerne i sammensætning af menuer og valgfrihed i forhold til om maden skal leveres færdigtilberedt, eller om den enkelte afdeling ønsker råvarer leveret, så maden kan tilberedes i fælleskøkkenet. I 2015 er der gennemført to evalueringer af madordningerne på plejecentrene. Evalueringerne har vist, at beboerne på centrene generelt er godt tilfredse med maden, men at der fortsat er rum til forbedring af madkvaliteten og til at forbedre måltidsoplevelsen. I det vedlagte bilag beskrives plejecentrenes leve-bo miljøer og visionerne for det gode måltid. Både Madservice Viborg og plejecentrene har gjort en stor indsats for løbende at udvikle madordningen og leve op til intentionerne i det gode måltid. F.eks. er der fokus på, at sikre, at de dele af maden, hvor det giver kvalitet at maden blive færdigtilberedt tæt på beboerne, tilberedes på afdelingerne. Det kan være flæskesteg, farsbrød, bøf, grøntsager og kartofler. Ved andre dele af maden giver det kvalitet, at maden bliver tilberedt i centralkøkkenet. Det kan være rørt fars, sovse, stuvninger, sammenkogte retter, fromager, supper, grød, marmelade og alle diæter mm. Men det viser sig, at der i den travle hverdag ikke altid er tid og mulighed for at tænke tilstrækkeligt langsigtet i planlægningen, så man udnytter den valgfrihed der er. Samtidig har personalet typisk sluttilberedningen og anretning af maden som en af mange opgaver. Ofte er personalet nødt til at prioritere mere akutte opgaver på afdelingen, hvilket kan gå ud over madkvaliteten og måltidsoplevelsen, f.eks. ved at grøntsagerne bliver udkogte eller at der ikke er den ønskede fred og ro under måltidet. · · For at imødekomme disse udfordringer foreslås det, at der igangsættes to tiltag: hver afdeling (45 i alt) opnormeres med ½ time dagligt. Opnormeringen vil f.eks. gøre det muligt at dedikere en medarbejder (fra sosu-gruppen) til at styrke arbejdet med måltiderne til frokost, eftermiddag og aften. Der fokuseres primært på det varme måltid, men det afklares lokalt, hvordan medarbejderen skal bruge tiden, så længe det drejer sig om opgaver og aktiviteter omkring måltidet. I hverdagen på centrene vil det være oplagt at samtænke disse aktiviteter med de aktiviteter der igangsættes som en del af initiativet om aktiviteter i ydertimerne (Ældremilliarden) Det kan f.eks. være, at sikre at beboerne inddrages i madlavning/borddækning, at sikre at madkvaliteten er i top (f.eks. at sværen på stegen er sprød, at sovsen er smagt til eller at grønsagerne er kogt korrekt), at skabe sanseoplevelser for beboerne (f.eks. nybagte boller) eller blot at tale med beboerne om maden og andre daglige hverdagsaktiviteter. Der afsættes en kostfaglig medarbejder til at understøtte arbejdet med ”Det gode måltid” på hvert plejecenter 6 timer hver anden uge. Formålet er at den kostfaglige medarbejder understøtter plejepersonalets arbejde med tilberedningen af mad, inddragelse af beboerne og sammen med personalet udvikler madordningen efter lokale ønsker, f.eks. i forhold til at inddrage beboernes ønsker endnu mere. De konkrete opgaver aftales mellem Madservice Viborg og lederen af plejecenteret. En 25 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 · · vigtig opgave bliver, at arbejde med at definere hvad opgaven er, så alt personalet ved hvad der forventes af den enkelte. Desuden skal der arbejdes med at bygge bro mellem faggrupperne og det skal sikres, at alle faggrupper har en fælles tænkning om madordningen, og at alle har viden om de tilbud som allerede findes, men ikke altid benyttes. Den samlede årlige lønudgift til de to initiativer vil være på: Sosu personale: 3.000.000 Ernæringsassistenter: 700.000 Forslaget lægger op til, at endnu mere af maden skal tilberedes decentralt. Decentral produktion betyder, at udgifterne til madordningen vil stige idet spildet vil øges og indkøbspriserne bliver højere ved køb af mindre portioner. Udgiften hertil er forventeligt 300.000 kr. Beboerne opkræves i forvejen det maksimale beløb for madordningen, så udgiften kan ikke lægges over på beboerne. Den samlede udgift på 4 mio. kr. finansieres med midler fra Værdighedsmilliarden. BILAG 1 Åben Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo miljøer.pdf 134221/16 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at sagen drøftes med henblik på, at sagen indgår i det videre arbejde med udmøntning af Værdighedsmilliarden. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede sagen, som indgår i det videre arbejde med udmøntning af Værdighedsmilliarden. ÆSU besluttede, at der tilføres 4 mio. kr. ekstra fra Værdighedsmilliarden til tilberedelse af varme måltider. 26 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 13. Future Patient - telerehabilitering af patienter med hjertesvigt Sagsnr.: 16/14745 Sagsansvarlig: Brian Kristiansen SAGSFREMSTILLING Baggrund Viborg og Skive Kommuner fik i januar 2015 overdraget rehabiliteringsansvaret for nogle af de hjertepatienter, der tidligere er blevet rehabiliteret i hospitalsregi. Overdragelsen af rehabiliteringsansvaret blev godkendt på Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet 6. januar 2015 (sag nr.9). Det betyder blandt andet, at Viborg Kommunes forskningssamarbejde, som involverer denne type patienter, bliver større. Hospitalsenhed Midt deltager i et større nationalt forskningsprojekt, som hedder ”Future Patient – Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt”. Målgruppen er hjerterehabiliteringspatienter, hvorfor rehabiliteringsmedarbejdere fra Sundhedscenter Viborg og Skive Sundhedshus er blevet bedt om at finde patienter, som gerne vil deltage som testpersoner. Formål Projektets overordnede formål er, at sammenholde en række kliniske data på patientens symptomer med oplysninger om fysisk aktivitet, søvn, psykisk velbefindende og sociale forhold. Derved kastes lys over, hvad der kan forebygge forværring af symptomer, genindlæggelse samt skabe tryghed og mestring for patienter med hjertesvigt. Noget af denne viden opnås gennem udviklingen og brugen af nye velfærdsteknologiske produkter. Projektbeskrivelsen er vedhæftet som bilag 1. Formålet med Future Patient ligger således i forlængelse af Viborg Kommunes arbejde med mestring og rehabilitering, hvor den enkelte i højere grad end tidligere monitorer og kontrollerer egen sygdom. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem de deltagende parter. Den har været til gennemsyn af Viborg Kommunes jurister. Målgruppe Målgruppen er patienter, som er nydiagnosticeret med hjertesvigt eller har genopblussen i sygdommen. Deltagerne skal desuden have bopæl i Viborg eller Skive. Patienterne skal erklæres egnet af egen læge og underskrive en informeret samtykkeerklæring. Derudover skal de have mobildækning og internet, samt mestre IT på brugerniveau. Varigheden for den enkelte patient i forsøget er ca. 12 uger. Forsøget vil i alt omfatte 150 patienter med hjertesvigt. Tidshorisont Future Patient påbegyndes i foråret 2016 og løber frem til februar 2018. Endelig afrapportering af resultater sker i foråret 2018. Projektet vil løbende kunne følges på www.futurepatient.dk. Økonomi Der er ingen direkte udgifter for Viborg Kommune i forbindelse med Future Patient. Alle udgifter afholdes af fondsmidler og Aalborg Universitet. Dog nedsættes en styregruppe med de deltagende parter. Styregruppen mødes minimum to gange årligt i projektperioden, hvor en repræsentant fra Sundhedscenter Viborg deltager. Udgiften til mødeaktivitet og den ekstra kontakt med patienterne i sundhedscenteret afholdes inden for eget budget. BILAG 1 Åben Resume Future Patient 04032016.pdf 128239/16 27 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at samarbejdet omkring Future Patient godkendes og at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte samarbejdet omkring Future Patient. Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 28 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 14. Deltagelse i Demensrummet 2016 Sagsnr.: 16/20061 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Demensalliancen har inviteret Viborg Kommune til at deltage i Demensrummet 2016 - et udviklingsrum for kommuner der ønsker at være Demensvenlige Kommuner. Tanken med Demensrummet er at give kommunerne sparring på deres demensstrategi, blive udfordret af kolleger i andre kommuner og eksperter fra ind og udland samt modtage inspiration til nye løsninger og koncepter, der kan implementeres lokalt og skabe en mere demensvenlig kommune og et stærkt demensvenligt lokalsamfund. Sundheds- og Ældreministeriet sætter nu og de kommende år stort fokus på at forbedre livet for personer med demens og deres pårørende rundt om i landets kommuner. Demensalliancen har det sidste 1,5 år været i tæt samarbejde med Ministeriet og +300 aktører på demensområdet i Danmark om at skabe et demensvenligt Danmark. Demensalliancen består af FOA, PenSam, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ældre Sagen og Bindslev Next Step. Formålet er at ingen skal være alene med demens i Danmark. I vinteren 2016 indtrådte også Ergoterapeutforeningen, som partner i Demensalliancen. Foruden de syv partnere i Demensalliancen, har over 60 organisationer, virksomheder og fagpersoner bidraget i alliancens arbejde med at kvalificerede politiske visioner og anbefalinger til Folketinget og udvikle og teste konkrete demonstrationskoncepter, der skal forbedre livet for borgere, pårørende og plejepersonalet rundt om i landet. Demensalliancen har de sidste 8 måneder, målrettet arbejdet med at sætte demens på dagsordenen lokalt og styrke kommunernes arbejde med at blive mere demensvenlige. Sammen med Varde, Hillerød, Stevns, Aalborg, Aarhus og Næstved kommuner er der skabt nye løsninger, der styrker den tidlige opsporing og dialog med demensramte, giver bedre støtte til pårørende, kompetenceløft af personalet og ledere, demensvenlige boliger og plejecentre og inkluderende lokalsamfund med en fælles demenssag. Disse seks kommuner var en del af første runde af Demensrummet. Viborg Kommune har takket ja til invitationen om at deltage i anden runde af Demensalliancens Demensrum i 2016. Demensrum 2016 består bl.a. af to demenscamps, hvor en række medarbejdere fra kommunen vil deltage. Temaerne for de to camps er demente personer, personale, pårørende og by & bolig. Deltagelse koster 150.000 kr. Udgiften finansieres af udviklingspuljen. Ældre- og Sundhedsudvalget vil senere på året blive orienteret om resultaterne af Demensrummet. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender, at Viborg kommune deltager i Demensrummet 2016. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte, at Viborg kommune deltager i Demensrummet 2016. 29 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 15. Mødeliste til Ældre- og Sundhedsudvalget Sagsnr.: 15/55296 Sagsansvarlig: Betina Schrøder Busk SAGSFREMSTILLING Baggrund Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f). Se den reviderede mødeliste i bilag 1. Bemærk venligst ændring af fællesmødernes længde vedrørende Ældrerådet og Brugerpårørenderådet Sundhed i efteråret 2016. BILAG 1 Åben Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalget 2016 - version 18 146084/16 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte den reviderede mødeliste. 30 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 - 16. Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden Sagsnr.: 15/74919 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i: Dato 20. april 2016 Emne Tværkommunalt møde, Skive, Silkeborg og Viborg Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail: Dato 1. april 2016 Emne Månedsbrev INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN 26-04-2016 Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 31 Ældre- og Sundhedsudvalget 26-04-2016 Underskriftsside Mette Nielsen Marianne Aaris Andersen Ove Kent Jørgensen Anders Korsbæk Jensen Karin Clemmensen Peter Juhl Anders Bertel 32 Bilag: 1.1. Status rehabiliteringscenter Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 154344/16 REHABILITERINGS CENTER Mette Rohde Ledelses status • Klostertoften Teamleder Birgitte Fisker Pia Østergård • Klosterhaven Teamleder Helle Wirenfeldt Mette Rohde Indsatser i forhold til Trivsel • APV psykisk Arbejdsmiljø svarprocent på 90,7 % – opfølgning med HR • KRAP ( Kognitiv-Ressourcefokuseret-anerkendende-pædagogik) – ”konsulent” • Sommer arrangement for personalet • Sommer arrangement i Klostertoften – Plantedag 17. maj • Fokus på sygefravær og stabilt fremmøde • Synliggøre begge huse • Teamledere i begge huse • 5 nyansatte SSA ( april, maj og juni) APV Samarbejde og indflydelse Arbejdsmiljø Anbefale job indflydelse Syg pga job Opbakning Arbejdsmiljø Godt samarbejde 0 0 M.høj grad 20 høj grad 40 Både/og 60 80 mindre g. 100 120 slet ikke 20 40 60 80 M. høj grad Høj Grad Både/og Mindre g. slet ikke ved ikke 100 120 APV Trivsel Kompetencer bidrag pos. udv. Komp. Trives m. kol. har komp. Trives m. opg. Tilfreds 0 20 40 60 80 100 120 0 20 40 60 80 M. høj grad Høj grad Både/og M. høj grad Høj grad Både/og Mindre g. slet ikke ved ikke Mindre g. slet ikke ved ikke 100 120 Sygefravær okt.2015 – feb. 2016 Diagramtitel 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 eksl.flex Inkl. Flex 1-14 dage 15-28 dage 29-89dage over 90 Sygefraværs årsager Sygefraværs årsager er f.eks. : • Operationer • Skade efter aktivitet • Færdselsuheld • Infektioner der kræver indlæggelse • Blodprop i hjertet • ”influenza” • Depression • Stress • Hjerneblødning Sammenligning Okt. – Marts (Procent) 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 okt. nov. dec. 2015 2016 Jan. Feb. Marts Belægning Belægningsprocent 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 mar. 2015 Jan. 2016 feb. 2016 Haven Toften marts. 2016 april 2016 Økonomi • Månedsbudgettering – viser et samlet resultat lige omkring nul. • Ressourcestyring – lille overskud nu, forventes brugt til feriepenge udbetaling + den ekstra 1½ % udbetaling i maj. • Ombygning Klosterhaven: Der er penge til de sidste dele af ombygningen, som snarest forventes færdigt. • Ombygning Klostertoften: Der op startes en proces omkring ombygning i Klostertoften – fokus på Atriet, demenssikring og etablering af miljø i huset. • Fødevarekontrol: Besøg onsdag d. 20. april – der er krav om lettere ombygning i de små anretter køkkener – dette forventes finansieret af ombygningskontoen. Borger Cases • Hanne kom efter operation i hoften og var også langt ned psykisk, havde tabt sig meget. Sad i kørestol. Under hendes forløb er det kun gået fremad med hendes fysiske og psykiske tilstand. Går nu med rollator. Taget 2 kg på. Hun kan nu klare sig selv efter endt ophold og var rigtigt glad for at være her og været glad for personalet. • Kaj – afkræftet efter langvarigt sygehusophold, personalet forventede ikke han overlevede. Taget 9 kg. På under opholdet i et samarbejde mellem plejepersonale og ernæringspersonale og er i sidste uge kommet retur til eget hjem Handleplan Fremadrettet • Kompetence udvikling neurologi, demens og psykiatri • Handleplan ud fra det Kommunale tilsyn: Tilrettelæggelse af dagens opgaver, stabile team • Handleplan ud fra APV – særlige indsatser: kompetenceudvikling, arbejdsmiljø • KRAP – ”konsulent” • Personale sammensætning?? ( 50/50 SSA/SSH) • Fortsat fokus på sygefravær Bilag: 1.2. Tilsyn på rehabiliteringscenter Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 154338/16 Tilsyn på Rehabiliteringscenter Viborg Uanmeldt tilsyn d. 2. februar 2016 (almindelig driftsorienteret tilsyn) Anmeldt tilsyn d. 18. april 2016 (ekstra tilsyn) Konklusion og opsummering Neutral smiley - svarende til skalatrin 3 (skalaen går fra 1-5) Velfungerende områder: den tværfaglige repræsentation og sammensætning Indsatsområder: arbejdsmiljø, ledelse og organisering Tilsynsenhedens fokusområder: Medarbejdernes trivsel Ledelsen af rehabiliteringscenteret Den daglige drift Den daglige drift Rehabiliteringskæden: Plejepersonalet udgør aktuelt et svagt led Optimering af driften: - Behov for systematik i den daglige tilrettelæggelse og harmonisering/ensartethed i arbejdsgange - Struktur i den interne organisering ift. at understøtte det tværfaglige samarbejde (kontinuitet i borgerforløb, tilhørsforhold til et team) - Sygefravær som indsatsområde, herunder minimere brug af vikarer og afløsere Ledelsen af rehabiliteringscenteret Den ledelsesmæssige organisering Den nære personaleledelse Manglende kontinuitet og stabilitet i den ledelsesmæssige organisering Oplevelse af manglende indflydelse og medinddragelse Behov for fælles retning og klare mål i forhold til at sikre sammenhængskraft i det tværfaglige samarbejde Vision og initiativrig - manglende opfølgning på iværksatte initiativer Kommunikative oplevelser Medarbejdernes trivsel – arbejdsmiljøet Værdsætter arbejdet med målgruppen og det tværfaglige samarbejde Manglende oplevelse af kontinuitet i indsatsen (f.eks. brug af vikarer/afløsere, teamtilhørsforhold) Manglende oplevelse af indflydelse og medinddragelse Påvirket arbejdsglæde og arbejdsmoral Tilsynets bekymring i forhold til indflydelsen på den borgerrettede indsats og oplevede kvalitet Bilag: 1.3. Tilsynsbesøg 2016 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 154330/16 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Disposition: Baggrund for tilsynet 1. Konklusion og opsummering, side 1 2. Beboer - og borgertrivsel/tilfredshed, side 3 3. Den generelle faglige indsats, side 3 4. Medarbejdertrivsel, herunder ledelse og drift, side 4 5. Formalia, side 5 6. Organisatoriske forhold, side 7 Ældre – og Sundhedsudvalget har ønsket at Tilsynsenheden J&V effektuerer et ekstra tilsyn på Rehabiliteringscenter Viborg. Tilsynsenheden aflagde d. 2. februar 2016 det årlige uanmeldte tilsynsbesøg, men her var fokus grundet den lovgivningsmæssige ramme, på de faste beboere og på den pleje – og omsorgsmæssige indsats omkring denne målgruppe. Dette ekstra tilsyn har omfattet det samlede tilbud og tilsynsfokus i dette tilsyn, har været på optimering af driften, medarbejdernes trivsel og på ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg. Tilsynsenheden har valgt at effektuere dette ekstra tilsynsbesøg som et anmeldt tilsynsbesøg. Et anmeldt tilsyn giver i modsætning til et uanmeldt tilsyn, en bedre ramme omkring dialog/interview da tilbuddet har haft mulighed for, at planlægge og tage højde for tilsynets tilstedeværelse. Der er desuden mulighed for at både ledelsen og medarbejderne er forberedt på gennemførelsen af tilsynet, hvilket tilsammen gerne skulle højne kvaliteten af det samlede tilsyn. 1. Konklusion og opsummering Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den samlede bedømmelse af tilbudene. De fem graduerede vurderingsterminologier er: Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende. Det samlede indtryk af tilsynet på Rehabiliteringscenter Viborg er Neutral . Tilsynsrapporten er en konklusion på interviewene og indtrykkene under besøget og giver et øjebliksbillede af tilbuddet i det tidsrum, hvor tilsynskonsulenten effektuerede tilsynet. Tilsynets samlede indtryk af det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde og den generelle faglige indsats er, at Rehabiliteringscenter Viborg på nogle områder er et velfungerende tilbud, men at der samtidig er områder, hvor tilsynet ser et behov for initiativer og tiltag i forhold til at sikre den fremtidige indsats. Et rehabiliteringsforløb indeholder en række forskellige indsatser og dermed et stort behov for tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, sygepleje og terapeuter, der tilsammen udgør hvad man kan kalde en ”rehabiliteringskæde”. Formålet med kæden er at sikre sammenhæng i rehabiliteringsforløbet og en grundlæggende kvalitet i opgaveløsningen. For at indsatsen skal kunne lykkedes, er der behov for at alle faggrupper bidrager da f.eks. terapeuternes indsats er afhængig af, at plejepersonalet indgår i de fælles mål, der er opstillet for den enkelte borger. 1 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Aktuelt er det tilsynets indtryk, at særlig plejepersonalets indsats udgør et svagt led i kæden, og at der er behov for en styrkelse her for, at man kan opnå en målrettet, effektiv og sammenhængende indsats til gavn for de borgere, der måtte have behov for ophold på Rehabiliteringscenter Viborg. Det er tilsynets indtryk at der er behov for en indsats i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø. Medarbejderne udtrykker frustrationer på flere områder, herunder både noget der kan begrundes i direkte ledelsesmæssige aspekter, men også områder i forhold til kultur, manglende harmonisering af arbejdsgange og systematik i den daglige tilrettelæggelse. Medarbejderne beskriver en hverdag, hvor der er fokus på at kunne levere den basale pleje og hvor den rehabiliterende indsats og kontinuiteten, kan været udfordret grundet de tilstedeværende rammer og betingelser. Medarbejderne giver udtryk for en stor glæde over arbejdet med målgruppen og med det tværfaglige samarbejde, de oplever giver en sidegevinst i form af større faglige kundskaber og et generelt udviklende miljø. I forbindelse med etableringen af Rehabiliteringscenter Viborg, skete der en samling af kommunens midlertidige pladser fra Udsigten i Stoholm og Skovvænget i Bjerringbro på de to plejecentre Klosterhaven og Klostertoften. På Klosterhaven var der i forvejen midlertidige pladser, men for Klostertoftens vedkommende, var dette en ny målgruppe. Samlingen var dermed ensbetydende med at fire personalegrupper skulle blive til en ny for det samlede Rehabiliteringscenter Viborg og for nogle medarbejdere, var det desuden indledningen på arbejdet med en anden målgruppe end de havde været vant til. Der har i den periode Rehabiliteringscenter Viborg har eksisteret, været et ledelsesmæssigt stort fokus på kompetenceudvikling i forhold til den rehabiliterende indsats, herunder at sikre at de nødvendige faglige kvalifikationer er tilstede. Opmærksomheden på dannelse af en ny fælles kultur, herunder udarbejdelse af en fælles systematik og sikring af ensartethed i arbejdsgangene, har dermed ikke været prioriteret i samme grad, og medarbejderne efterlyser i den sammenhæng et behov for ensartethed i opgavevaretagelsen, herunder stillingtagen til nye og fælles retningslinjer og procedurer. Det er deres oplevelse, at der fortsat hersker levn fra hvordan praksis tidligere har været hos de enkelte medarbejdere, og at medarbejderne oplever frustrationer over manglende ensartethed og den mer-tid der kan være forbunden hermed. Det er tilsynets oplevelse, at der er behov for, at der med baggrund i historikken og den hidtidige indsats, fremadrettet sættes fokus på at skabe en fælles kultur, da Rehabiliteringscenterets medarbejderne er sammensat med baggrund i forskellige organisationskulturer og forskellige faglige kulturer. Der er behov for at understøtte de tværfaglige samarbejdsrelationer i bestræbelserne på at sikre sammenhængskraft og en høj kvalitet i opgaveløsningen. Arbejdet med den fælles kultur, retning og identitet bør ske på tværs af de ledelsesmæssige områder med det formål, at skabe sammenhæng på tværs af fagligheder. Opsummering - tilsynet kan med baggrund i de foretagne interview med ledelsen, plejepersonale og terapeuter opsummere følgende: For så vidt angår medarbejdernes trivsel ser tilsynet et fortsat fokus på, at bedre det psykiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Der i talesættes i den sammenhæng en oplevelse af manglende kontinuitet og tilfredsstillelse i opgaveløsningen i en grad, så det påvirker arbejdsglæden. For så vidt angår ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg, ligger der en stor styrke og nødvendighed i det tværfaglige samarbejde, herunder at bruge forskelligheden aktivt i opgaveløsnin- 2 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg gen. Dette forudsætter at målet er klart og fælles, hvilket aktuelt ikke opleves af medarbejderne og i øvrigt italesættes af både terapeuter og plejepersonale. De oplever at der kommer divagerende udmeldinger fra de forskellige ledelsesområder og efterlyser dermed en fælles retning og tydelige mål for den tværfaglige og sammenhængende indsats på Rehabiliteringscenteret. Der er desuden behov for, at der sker en opfølgning på de iværksatte initiativer og at medarbejderne får en oplevelse af stabilitet i ledelsen. For så vidt angår optimering af driften ser tilsynet et behov for, at der sikres en vis systematik i den daglige tilrettelæggelse og arbejdsgange, herunder en udvikling og standardisering / harmonisering af opgaveløsninger. Der er desuden behov for at kontinuiteten i borgerforløbene understøttes ved at sikre struktur i den interne organisering. Uddybende oplysninger som rapportens konklusion er baseret på: 2. Beboer – og borgertrivsel/tilfredshed Interview med beboerne/borgerne er ikke indgået i dette tilsyn på samme niveau som vanligt. Tilsynet havde kortvarige observationsperioder i fællesarealerne på både Klostertoften og i Klosterhaven og desuden er tilfredsheden på området afdækket i interviewene med medarbejderne. I forbindelse med en observationsperiode bemærker tilsynet, at en beboer får serveret sin morgenmad i dagligstuen kl. 9.45 velvidende, at middagsmåltidet ville blive serveret i tidsrummet fra kl. 11.30 – 12.30 og at perioden mellem de to hovedmåltider, dermed ville være begrænset. Tilsynet får efterfølgende af medarbejderne oplyst, at dette ikke er usædvanligt. De pågældende beboer/borger fortalte selv, at den sene morgenmad var begrundet i travlhed hos medarbejderne. Medarbejderne fortæller at borgerne/beboerne ofte kommenterer på, at der kommer mange forskellige hjælpere hos dem, og at det for nogle er forbunden med store frustrationer og utryghed. 3. Den generelle faglige indsats Tilsynet får oplyst at der i indsatsen hos borgerne, er et stort behov for et tværfagligt samarbejde og herunder et behov for en koordinering af den indholds – og tidsmæssige indsats. Her er de enkelte faggrupper afhængige af hinandens indsats i bestræbelserne på, at sikre sammenhæng i borgerforløbet og en tilfredsstillende kvalitet i opgaveløsningen. Indsatserne tilrettes løbende på baggrund af en faglig vurdering i forhold til det aktuelle funktionsniveau og fremgår af en døgnrytmeplan, som er gældende som dokumentation, for de ydelser vedkommende modtager. I den sammenhæng indgår det tværfaglige samarbejde helt centralt i forhold til de mål, der er opstillet for en borgers ophold på rehabiliteringscenteret. På Rehabiliteringscenter Viborg arbejdes der ud fra kontaktpersonsprincippet idet medarbejderne fungerer som kontaktpersoner for de enkelte stuer. Kontaktpersonerne har en række fastlagte opgaver og er de personer, der i et samarbejde er helhedsansvarlig samlede indsats. I forhold til systematik og struktur i det daglige arbejde, indgår Klosterhaven og Klostertoften aktuelt i et pilotprojekt inden for velfærdsteknologi, hvor formålet er at digitalisere den rehabiliterende indsats ved at koble det på et planlægnings- og kommunikationssystem. 3 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Der forsøges i planlægningen af indsatserne at tage udgangspunkt i og hensyn til kontaktpersonsprincippet. I den pædagogiske -, pleje -, og omsorgsmæssige praksis er der fokus på, at inddrage borgernes ressourcer i indsatserne, men medarbejderne beskriver samtidig en hverdag, hvor indsatsen primært er målrettet de basale plejeopgaver da medarbejderne oplever inddragelse af borgernes ressourcer ofte kan være forbunden med at være en mere tidskrævende opgave og af den årsag derfor kan være svært at imødekomme. 4. Medarbejdertrivsel Tilsyn får oplyst, at der har været et større medarbejder-flow end vanligt i den periode Rehabiliteringscenter Viborg har eksisteret. Nogle opsigelser er begrundet i manglende faglige kompetencer og længerevarende sygdomsforløb, men der er også medarbejdere, der selv har ønsket at forlade stedet. Tilsynet får oplyst at flere medarbejdere går i overvejelserne om, hvorvidt de fortsat har ønske om ansættelse, da de kan have svært ved, at stå inde for den faglige kvalitet de kan levere, og at der er store frustrationer forbunden hermed. Ledelse Der er ledelsesmæssig kendskab til, at der er udfordringer forbunden med medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, og der er iværksat initiativer i forhold til at afdække området. Aktuelt er der rundsendt et spørgeskema som led i den psykiske APV. Skemaerne er ikke omfattet af anonymitet og det er ledelsens indtryk på baggrund af allerede fremsendte besvarelser, at dette ikke har afholdt medarbejderne fra at ytre sig. Når tilsynet afsøger fordele og ulemper ved, at besvarelserne ikke er anonymiseret, fremkommer oplysninger om, at det nok ikke vil være alle medarbejdere, der vil være fuldstændige ærlige i deres besvarelse. Nogle medarbejdere har direkte italesat dette, mens det for andre ikke gør nogen forskel at de ikke er anonyme. Det er intentionen at kommunens HR afdeling skal indgå i det videre arbejde med den psykiske APV herunder i forbindelse med udarbejdelse af handleplan. Ud over den psykiske APV vil medarbejderne modtage undervisning i den Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik KRAP. Hensigten er at metoden skal sættes i relation til indsatsen omkring arbejdsmiljøet. Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med den nuværende ledelsesmæssige indsats, herunder i særlig grad den strategiske leders indsats, som de oplever som værende meget lyttende og handlekraftig. Det er medarbejdernes oplevelse at den aktuelle ledelsesstil, i væsentlige grad adskiller sig fra afdelingslederens. Medarbejderne fortæller i relation hertil, at de har været udfordret på flere områder. Afdelingslederen opleves som værende meget visionær og initiativrig i forhold til nye tiltag, men det er medarbejdernes oplevelse, at der mangler opfølgning på flere af de igangsatte initiativer. I den nære personaleledelse, er det medarbejdernes oplevelse, at de ikke er blevet inddraget i relevante sammenhæng eller haft medbestemmelse på de betingelser arbejdet foregår under, som f.eks. i forhold til planlægning og udførsel af dette. Der er som nævnt aktuelt sket en reorganisering af teamsammensætningen og medarbejderne oplever ikke, at de er blevet inddraget eller haft medbestemmelse i forhold til, hvordan den nye sammensætning skulle se ud. Derudover fortæller medarbejderne konkret om situationer, hvor de i tilfælde af at have ytret sig kritisk, er blevet mødt med en besked om, at de er velkommen til at søge arbejde andet sted. 4 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg I forhold sygefraværet indgår dette aktuelt som et prioriteret indsatsområde. Som et nyt tiltag skal sygemeldinger direkte tilgå den strategiske leder, og dette initiativ har betydet et fald i sygefraværet. Desuden har der været afholdt samtaler med de medarbejdere der er langtidssygemeldt i bestræbelserne på, at genskabe kontakten til arbejdspladsen. Medarbejderne italesætter i den sammenhæng at det er deres oplevelse, at de mange sygemeldinger er et udtryk for, at medarbejderne føler sig pressede. De fortæller desuden at der er frustrationer over, at det i hverdagen kan være svært, at tage hensyn til medarbejdere, der har begrænsninger i deres virke. Drift Tilsynet får oplyst at antallet af fremmødte tilpasses plejetyngden, herunder at medarbejderne bliver bedt om at afvikle ferie og afspadsering i perioder, hvor der f.eks. er ledige boliger. Desuden er vikariater ikke blevet forlænget. Medarbejderne fortæller at der har været et stor anvendelse af vikarer og afløsere og at dette er ensbetydende med et ekstra pres på de faste medarbejdere, da afløsere og vikarer ikke i samme omfang varetager helhedsindsatsen omkring borgerne. Desuden er det terapeuternes oplevelse, at kvaliteten i opgaveløsningen ikke er på samme niveau, når det er afløsere der varetager opgaverne. Medarbejderne oplever desuden ofte, at de skal løse opgaver andre steder end det team de vanligvis har tilhørsforhold til. Dette er ensbetydende med en manglende kontinuitet i opgaveløsningen og dermed en kvalitetsforringelse i forhold til de erfaringer de har med forløb, hvor de nødvendige ressourcer og kontinuiteten har været tilstede. Det er i sådanne forløb at den samlede medarbejdergruppe har oplevelsen af, at deres indsats giver mening og er forbunden med en stor tilfredsstillelse og arbejdsglæde. Netop arbejdsglæde beskriver flere medarbejdere som værende påvirket af de faktiske forhold. Ydermere beskriver de at deres arbejdsmoral, som konsekvens heraf også kan være påvirket. De beskriver en følelse af opgivenhed, manglende motivation og et mindre engagement i forhold til ikke, at være pligtopfyldende på samme niveau som vanligt. I forhold til rammer og muligheder for intern vidensdeling og erfaringsudveksling, er der fastlagte møder til dette formål i form af månedlige teammøder af en times varighed og der afholdes såvel monofaglige som tværfaglige møder samt daglige handleplansmøder. 5. Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Strategiske leder for det kommunale sundhedsvæsen Mette Rohde og teamleder Birgitte Fisker. Medarbejderrepræsentanter: To medarbejdere fra hhv. Klosterhaven og Klostertoften samt en gruppe af både fysioterapeuter og ergoterapeuter. Medarbejdernes identitet er tilsynet bekendt. Pårørende: Ingen pårørende deltog i tilsynet. Tilsynet er udført af: Tilsynsenheden i Job & Velfærd, Viborg Kommune ved tilsynsførende Marianne Villekold. Program for det anmeldte tilsyn d. 18. april 2016: Kl. 08.00 – 09.20 Interview med strategiske leder og teamleder Kl. 09.45 – 10.00 Observationsperiode i Klostertoften Kl. 10.00 – 11.00 Interview med medarbejdere fra Klostertoften Kl. 11.00 – 12.15 Interview med medarbejdere fra Klosterhaven Kl. 12.15 – 13.00 Interview med terapeuter fra Rehabiliteringscenter Viborg 5 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Kl. 13.00 – 13.15 Observationsperiode i Klosterhaven Da tilsynet blev effektueret som et anmeldt tilsyn er planlægningen foregået i et samarbejde med strategiske leder Mette Rohde, herunder tilrettelæggelsen af interview med ledelsen og medarbejderne på hhv. Klosterhaven og Klostertoften. Under tilsynet og med baggrund i det fremkomne under interviewene med plejepersonalet, blev tilsynskonsulenten opmærksom på, at der var behov for at inddrage anden faggruppe, hvorfor der blev taget kontakt til terapeutgruppen, som dermed også indgår. Interview med sygeplejersker er ikke indgået i dette tilsyn, men terapeuterne oplyser at deres frustrationer er sammenlignelige blot i relation til de sygeplejefaglige opgaver. Samtlige interview blev indledt med en orientering om baggrunden og formålet med tilsynsbesøget. Ved tilsynsbesøget blev der foretaget dialogbaserede interview med ledelsen og medarbejdere og dialogen blev kombineret med observationsperioder med henblik på indsamling af data, som er nødvendige for, at målet med tilsynet kan opnås. Tilsynsrapporten har været i høring ved tilbuddet til gennemlæsning og kommentering og eventuelle faktuelle fejl er blevet tilrettet. Overordnet beskrivelse af Rehabiliteringscenter Viborg, herunder den fysiske beliggenhed Rehabiliteringscenter Viborg der udgøres af hhv. Klosterhaven og Klostertoften, er beliggende i den sydlige del af Viborg by med få hundrede meters afstand. Rehabiliteringscenter Viborg blev etableret pr. 1. januar 2014, hvor der skete der en samling af kommunens midlertidige pladser fra Udsigten i Stoholm og Skovvænget i Bjerringbro på de to daværende plejecentre Klosterhaven og Klostertoften. Formålet er at styrke en mere helhedsorienteret og fremadrettet øget kvalitet i rehabiliteringsindsatsen i Viborg Kommune. Der er fortsat faste beboere på Klosterhaven og Klostertoften, men der vil ikke fremadrettet blive visiteret faste beboere hertil, da tilbuddet på sigt udelukkende skal bestå af borgere med et midlertidigt behov i form af rehabiliteringspladser, akutpladser, demenspladser m.m. Når den endelige omdannelse er færdig, vil Klosterhaven udelukkende udgøres af rehabiliteringspladser og Klostertoften vil bestå af 15 rehabiliteringspladser på 1 sal og 12 demens rehabiliteringspladser samt tre akut pladser i stueetagen. Rehabiliteringspladserne er målrettet borgere med et øget udrednings, behandlings, træningsbehov samt borgere i terminale forløb. Demens rehabiliteringspladserne er for borgere med demens eller demens lignede symptomer til udredning -, behandling- og træning. Akut pladser er for borgere der akut har brug for et tre – fem dages ophold. Klosterhaven er opført i to etager og bestod oprindeligt af 23 plejeboliger. To tidligere beboerlejligheder i stueetagens gange er inddraget og indrettet som fælles dagligstuer, hvor beboerne kan indtage deres middags – og aftensmåltider, hvorfor antallet af midlertidige pladser er reduceret til 21. På tilsynstidspunkt var der otte faste beboere tilbage. Boligerne i Klosterhavens stueetage (gangene) er store, lyse og rummelige med forskellige størrelser. Alle boliger er indrettet med en lille entre, et køkken, badeværelse med vaskemaskine, et soveværelse samt en stue. Fra stuen er der udgang til en lille terrasse. 6 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Klosterhavens 1 sal er fornylig blevet indviet efter en større ombygning, hvor 21 boliger er blevet til 14, da badeværelserne til de enkelte boliger er blevet væsentlig større. Her udgøres pladserne udelukkende af midlertidige pladser. I Klosterhaven er der et centralbeliggende atrium, hvor der er et stort aktivitetsniveau, hvor mange frivillige og aktivitetsmedarbejdere er involverede. Her kommer der ligeledes borgere udefra for, at deltage i disse aktiviteter og arrangementer. I atriet forefindes desuden en café, hvor borgere udefra kan komme og indtage deres middagsmåltid. Klostertoften er et toplans byggeri og bestod oprindeligt af 30 plejeboliger. På tilsynstidspunktet var der her 15 faste beboere tilbage. Her er alle boliger ens og indrettet med mindre the-køkken og stue ud i et, soveværelse samt et stort badeværelse med vaskesøjle. Stuelejlighederne har udgang til egen lille terrasse og lejlighederne på første sal har en fransk altan. Fællesarealerne indendørs udgøres af bl.a. en mindre fælles dagligstue på hver etage og en stor centralplaceret indendørs atriumgård med springvand og pavillon. Til hvert lejemål er der tilhørende depotrum i kælderen. Der er desuden anlagt et aflukket udendørs haveanlæg med gangareal og sanseoplevelser. Siden sidste års tilsyn, er et større område af haveanlægget omkring Klostertoften blevet hegnet ind. Baggrunden herfor er begrundet i ændringen i målgruppen, som ligeledes fremadrettet vil omfatte rehabiliteringspladser for borgere med demenssygdomme. På tilsynstidspunktet var der 8-10 ledige pladser i Klosterhaven. På Klostertoften havde der netop været to dødsfald blandt de faste beboere, hvorfor disse boliger dermed omdannes til midlertidige rehabiliteringspladser. Det juridiske grundlag udgøres for rehabiliteringspladserne af et Servicelovs §107 lignende tilbud og for de faste beboere af Lov om almene boliger §§ 5 stk.2 og 105 stk. 2. Opsummering, herunder aktuelle status/belægning: Klostertoften: De 30 boliger på Klostertoften vil på sigt bestå af 15 rehabiliteringspladser, 12 demens rehabiliteringspladser samt tre akut pladser. Aktuelt er der 15 faste beboere, hvorfor rehabiliteringspladserne pt. udgøres af 12 pladser og derudover er der de tre akutstuer. Grundet de to dødsfald i de faste boliger, vil antallet af rehabiliteringspladser i den nærmeste fremtid stige til 15. Klosterhaven: Klosterhaven vil på sigt udelukkende bestå af 35 rehabiliteringspladser, fordelt på 21 i stueetagen og 14 på 1 sal. Aktuelt er der 8 faste beboere, der alle er bor i gangene i stueetagen og antallet af tomme boliger udgøres af 8-10. 6. Organisatoriske forhold Ifølge organisationsplanen skal ledelsen af Rehabiliteringscenter Viborg, udgøres af afdelingslederen for Rehabiliteringscenter Viborg og Akut teamet samt to teamledere. Desuden er der en strategisk leder for Det kommunale sundhedsvæsen, hvor rehabiliteringscenteret organisatorisk er placeret. Aktuelt er afdelingslederen sygemeldt (dette siden uge 8) og der er pr. 1. april 2016 tiltrådt en ny teamleder for Klostertoften. Pr. 1. maj 2016 tiltræder en ny teamleder for Klosterhaven. 7 Anmeldt tilsynsbesøg 2016 Rehabiliteringscenter Viborg Klosterhaven 1 / Søndermarksvej 18 8800 Viborg Teamlederstillingerne blev oprindelig besat i foråret 2015, men for Klosterhavens vedkommende havde den daværende teamleder kun en meget kortvarig ansættelse på 2-3 måneder, hvorefter vedkommende blev sygemeldt. Teamlederen på Klostertoften havde en ansættelsesperiode på otte måneder og fratrådte midt januar 2016. Ved tilsynet i februar 2016 gav afdelingsleder udtryk for, på baggrund af erfaringerne fra den periode hvor stillingerne havde fungeret, at organiseringen med en afdelingsleder og to teamledere var funktionel og i højere grad imødekom medarbejdernes behov personaleledelse. Hvor afdelingsleder i højere grad skal varetager de strategiske ledelsesmæssige opgaver og personaleledelsen af teamlederne, er teamlederne ansvarlige for de personalemæssige forhold i teamene og dem, der f.eks. afholder medarbejderudviklingssamtaler. Der er to teamkoordinatorer, som varetager administrative opgaver uddelegeret fra ledelsens side, herunder tjenestetidsplanlægning og lønindberetning m.m. Teamkoordinatorerne indgår ikke i de direkte pleje – og omsorgsmæssige opgaver. Organiseringen vil dermed på sigt blive således, at der vil være hhv. en teamleder og en teamkoordinator i både Klosterhaven og Klostertoften. Der foruden er der en fagkoordinator, hvis hovedfunktion er at fastholde og udvikle det faglige niveau i samarbejde med ledelsen samt at bidrage til implementering af faglige strategier. Fagkoordinatoren indgår ikke i plejeopgaver. Medarbejderne er for både Klosterhavens og Klostertoftens vedkommende opdelt i teams. I Klosterhaven er medarbejderne organiseret i tre teams, idet der er et team for hver gang i stueetagen og et team for 1 sals medarbejdere. I Klostertoften er medarbejderne organiseret i to teams, da der er et team for stuetagen og et team for 1 sal. Medarbejderne har organisatorisk en primær tilknytning til et team, men hjælper hinanden på tværs ved behov herfor inden for de enkelte huse. Ved sygdom afsøges mulighed for hjælp imellem husene inden der f.eks. tages kontakt til vikarbureau. Der er pr. 1. februar 2016 sket en reorganisering af teamsammensætningen og desuden er tjenestetidsplanerne aktuelt ligeledes blevet ændret. Grundet den mange-facetterede indsats på Rehabiliteringscenter Viborg, er der behov for et tværfagligt samarbejde, hvor også faggrupper som fysioterapeuter/ ergoterapeuter og sygeplejersker er repræsenteret. De enkelte faggrupper er organiseret under hver deres ledelse, hvilket er ensbetydende med at der ud over afdelingslederen for Rehabiliteringscenteret, også er en leder for hhv. sygeplejen og træningsindsatsen, der har medarbejdere på stedet. Under afdelingsleders fravær, varetages ledelsen for Klosterhavens vedkommende således, at det er den strategiske leder, der indtil den nye teamleder tiltræder, varetager personaleledelsen. Herefter vil der være et parløb mellem de to parter. På Klosterhaven er den strategiske leder ligeledes inddraget, men ellers er det teamleder og demensfaglige leder Pia Østergaard, der i et samarbejde varetager ledelsen. 8 Bilag: 2.1. Detaljeret forklaring på afvigelser 31.03.2016.docx Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131519/16 Ældre- og Sundhedsudvalget Politikområdet Ældre Politikområdet forventes at vise en merudgift på 10,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 1,5%. Når de bevillingsmæssige konsekvenser omkring ”Ældremilliarden” falder på plads, vil den reelle afvigelse være et mindre forbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget svarende til en afvigelse på -0,2%. Politikområdet: Ældreområdet Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (mio. kr.): - = mindreforbrug + = merforbrug Ældremilliard/Løft af ældreområdet Lejetab Befordring Fælles drift Friplejeboliger På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 9. marts 2016 blev det besluttet, at tilføre politikområdet Ældre 12 mio. kr. til delvis videreførelse af aktiviteter igangsat og finansieret under Ældremilliarden/Løft af ældreområdet. I merudgiften på 10,8 mio. kr. er der indarbejdet udgifter på 12 mio. kr., men de budgetmæssige tilretninger falder først på plads i forbindelse med den politiske behandling af budgetopfølgningssagen. Antallet af boliger hvor Viborg Kommune har forpligtigelsen til at dække evt. lejetabet er faldende. Konsekvensen af nyt udbud på befordring. Der er på området en vakant stilling. Derudover er der en uforbrugt ramme afsat til Rehabiliteringscenter Viborg. Rammen skal anvendes til drift af centret, når det er fuldt udbygget. I 2016 er der flyttet 5 personer fra Viborg Kommune til et nystartet friplejehjem i Kjellerup, hvilket udgør en merudgift på 2,6 mio. kr. Derudover er der en generel stigning i udgifterne på friplejeboliger beliggende i Viborg Kommune set i forhold til budgettet. 12,0 -1,0 -1,9 -3,2 5,7 Øvrige områder Politikområdet i alt -0,8 10,8 Politikområdet Sundhed Politikområdet forventes at vise en merudgift på 4,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, hvilket svarer til en afvigelse på 1,1%. Politikområdet: Sundhedsområdet Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (mio. kr.): - = mindreforbrug + = merforbrug Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering. (Kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse) Øvrige områder Forventningen er baseret på historiske tal fratrukket regionens forventede øgede produktivitet i 2016. Beregningerne bygger på et spinkelt grundlag, og udviklingen på medfinansieringsområdet følges nøje. 4,9 -0,6 1 Politikområdet i alt 4,3 Anlæg på Ældre- og Sundhedsudvalget ANLÆG Bemærkninger Afvigelse i forhold til korr. budget (mio. kr.): - = mindreudgift += merudgift Renovering og ombygning af Sjørup ældrecenter Den 12. februar 2016 blev gruppeformændene enige med partierne bag Budgetforliget 2016 – 2019 om en tillægsaftale. Tillægsaftalen indebar bl.a., at renovering og ombygning af Sjørup Plejecenter skal udføres som et samlet projekt i perioden 2016 – 2018. I den forbindelse skal tidsplanen justeres, og det forventes pt. ikke, at det afsatte rådighedsbeløb i 2016 på 2 mio. kr. bliver anvendt i 2016, men skal søges overført til 2017. Anlæg i alt -2,0 -2,0 2 Bilag: 2.2. Bevillingsmæssige tilretninger i forbindelse med budgetopfølgningen 31. marts 2016.xlsx Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 125461/16 Omflytninger mellem politikområder i 2016 og budgetforslag 2017 og overslagsår Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 Fra Til Omflytninger i Budget 2017 samt 2016 1.000 kr. overslagsår 1.000 kr. 10 Økonomi- og Erhvervsudvalget 12 Politisk organisation Overførsel af andel af "ældremilliarden" (se ØEU 9.3.2016, sag nr. 4) Politisk organisation Ældreområdet 30 Ældre- og Sundhedsudvalget 32 Ældreområdet Overførsel af andel af "ældremilliarden" (se ØEU 9.3.2016, sag nr. 4) Politisk organisation Ældreområdet -12.000 -12.000 -12.000 -12.000 12.000 12.000 12.000 12.000 12.000 12.000 Bilag: 4.1. Oversigtskort Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 106123/16 Bilag: 4.2. Arealplaner Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69920/16 K01_H1_S1_N10A Teknikkælder 226,7 m² BBR Teknikkælder REVISION: REV. DATO: K01_H1_S1_N10A Arealplan kælder MÅL: DATO: 01 Kælder 1 : 250 1 : 250 28.10.2015 K01_H1_S1_N10B Trænning A.T 69,8 m² Trænning A.S 253,6 m² Fælles gang A.S 43,1 m² Fælles gangareal AB.S 142,1 m² Dagcenter B.S 518,4 m² FT A.S 23,7 m² FT B.S 23,7 m² Festsal A.S 179,3 m² BBR Fælles gangareal Center.S 186,2 m² Beboer depot Fælles adgangsareal Fælles boligareal Serviceareal Køkken CD.S 167,2 m² Serviceareal - Kælder l C.S.1 earea Servic 7,4 m² 13 Udv. Flugtvejstrapper m Flexru ² m ,9 8 4 r C.1.1 Depote m² ,1 2 5 .1 al CD ngare a g s e ² Fæll 99,1 m C.S.2 areal e ² ic v m r Se 177,2 FT C.S 23,7 m² r Kælde Omklæ dnin 98,1 m g D.S ² Hjemm e- og syg 358,8 eplejen D.S m² FT D.S 23,7 m² r C.1.3 Depote m² 48,9 r C.1.2 Depote m² ,7 53 REVISION: REV. DATO: K01_H1_S1_N10B Arealplan stueplan MÅL: DATO: 02 Stue, terræn 1 : 250 1 : 250 28.10.2015 K01_H1_S1_N10C A.1.1 53,5 m² A.1.2 48,9 m² A.1.3 48,9 m² A.1.4 48,9 m² B.1.1 49,7 m² 1. Fælles AB. Vest 207,8 m² Gang A.1 60 m² FT A.1 23,7 m² A.1.5 52,1 m² A.1.6 48,9 m² B.1.2 48,9 m² A.1.7 48,9 m² A.1.8 48,8 m² B.1.5 53,5 m² B.1.4 48,9 m² Gang B.1 60 m² 1.13 1.14 4,5 m²5,7 m² 1.06 17,6 m² Fælle ad B.1.3 48,9 m² gangsare al 1. Sal 78 m² 1.15 10,9 m² B.1.6 49,1 m² B.1.7 48,9 m² FT B.1 23,7 m² B.1.8 48,9 m² B.1.9 52,1 m² Bal 1.Sal 18,2 m² BBR Boligareal Fælles adgangsareal Fælles boligareal Serviceareal 1.19 13,2 m ² 1.20 4,5 m ² C.1.4 ² 48,8 m C.1.3 ² 48,9 m Udv. Flugtvejstrapper 1. Fælles CD. Øst 236,3 m² 1.21 10,5 m ² D.1.1 48,8 m ² D.1.2 48,9 m ² C.1.2 ² 48,9 m C.1.1 ² 52,1 m D.1.3 48,9 m ² C.1 Gang ² 55,4 m C.1.8 50,7 m² FT C.1 23,7 m² C.1.7 ² 48,9 m C.1.6 ² 48,9 m C.1.5 ² 53,5 m D.1.4 52,1 m ² Gang D.1 60 m² D.1.5 49,6 m ² D.1.6 48,9 m ² FT D.1 23,7 m² D.1.7 48,9 m ² D.1.8 48,9 m ² D.1.9 53,5 m ² REVISION: REV. DATO: K01_H1_S1_N10C Arealplan 1. Sal MÅL: DATO: 03 1. sal 1 : 250 1 : 250 28.10.2015 K01_H1_S1_N10D A.2.1 53,5 m² A.2.2 48,9 m² A.2.3 48,9 m² B.2.1 49,7 m² A.2.4 48,9 m² A.2.5 52,1 m² A.2.6 48,9 m² A.2.7 48,9 m² B.2.3 48,9 m² B.2.4 48,9 m² 2. Fælles AB. Vest 227,8 m² Gang A.2 60 m² FT A.2 23,7 m² B.2.2 48,9 m² A.2.8 48,8 m² Gang B.2 60 m² 2.13 2.14 4,5 m² 5,7 m² 2.06 17,4 m² Gang 1T 53,5 m² 2.15 10,8 m² B.2.5 49,3 m² B.2.6 48,8 m² FT B.2 23,7 m² B.2.8 52 m² B.2.7 48,9 m² BBR Boligareal Fælles adgangsareal Balkon 2. Sal 20,1 m² Fælle adgangsareal 2. Sal 88,2 m² Fælles boligareal 2.19 13,2 m² 2.20 4,5 m² FT B.8 18,3 m² Serviceareal C.2.4 48,8 m² D.2.1 48,8 m² 2.21 10,5 m² C.2.3 48,9 m² Udv. Flugtvejstrapper D.2.2 48,9 m² 2. Fælles CD. Øst 190,4 m² C.2.2 48,9 m² D.2.3 48,9 m² D.2.4 52,1 m² C.2.1 52,1 m² Gang C.2 55,4 m² C.2.8 50,7 m² FT C.2 23,7 m² C.2.7 48,9 m² C.2.6 48,9 m² C.2.5 53,5 m² Gang D.2 60 m² D.2.5 49,6 m² D.2.6 48,9 m² FT D.2 23,7 m² D.2.7 48,9 m² D.2.8 48,9 m² D.2.9 53,5 m² REVISION: REV. DATO: K01_H1_S1_N10D Arealplan 2. Sal MÅL: DATO: 04 2. sal 1 : 250 1 : 250 28.10.2015 K01_H1_S1_N10E A.3.1 53,5 m² A.3.2 48,9 m² A.3.3 48,9 m² A.3.5 52,1 m² A.3.6 48,9 m² A.3.7 48,9 m² B.3.3 48,9 m² B.3.4 48,9 m² 3. Fælles AB. Vest 208,2 m² Gang A.3 60 m² FT A.3 23,7 m² B.3.2 48,9 m² B.3.1 49,7 m² A.3.4 48,9 m² A.3.8 48,8 m² Gang 1V VV 60 m² 3.13 3.14 4,5 m²5,7 m² 3.06 17,2 m² B.3.5 53,5 m² 3.15 10,9 m² B.3.6 49,1 m² B.3.7 48,9 m² B.3.8 48,9 m² FT B.3 23,7 m² B.3.9 52,1 m² Balkon 3. Sal 18,2 m² BBR Fælle adgangsareal 3. Sal 77,8 m² Boligareal Fælles adgangsareal 3.19 13,2 m² 3.20 4,5 m² Fælles boligareal C.3.4 48,8 m² Serviceareal C.3.3 48,9 m² Udv. Flugtvejstrapper D.3.1 48,8 m² 3.21 10,5 m² 3. Fælles BC. Øst 236,4 m² D.3.2 48,9 m² D.3.3 48,9 m² C.3.2 48,9 m² D.3.4 52,1 m² C.3.1 52,1 m² Gang C.3 55,4 m² Gang D.3 60 m² D.3.5 49,6 m² C.3.8 50,7 m² FT C.3 23,7 m² C.3.7 48,9 m² C.3.6 48,9 m² C.3.5 53,5 m² D.3.6 48,9 m² FT D.3 23,7 m² D.3.7 48,9 m² D.3.8 48,9 m² Gang 1LLLL 53,5 m² REVISION: REV. DATO: K01_H1_S1_N10E Arealplan 3. Sal MÅL: DATO: 05 3. sal 1 : 250 1 : 250 28.10.2015 Bilag: 4.3. Prospekt Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69916/16 PLEJECENTER BANEBO PROJEKT OG STED BAGGRUND VISION OG VÆRDIER Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel “Banebyen“. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde, der i de kommende år skal udvikles til en levende, banebrydende og bæredygtig bydel med sammenhæng til de omkringliggende byområder. Plejecentret opføres i tilknytning til 30 nye familieboliger, butikker, boliger og undervisningsmiljøer og er dermed med til at skabe en ny bydel med eget nærmiljø, der rummer en åbenhed i forhold til omverden. Projektet omfatter opførelsen af 100 nye plejeboliger fordelt på tre etager. I plejecenterets stueetage etableres et nyt dagcenter, træningsfaciliteter, hjemmepleje og sygepleje. Banebo vil med sin bynære og centrale placering blive et attraktivt sted at bo. Plejecentret i Banebyen er det første projekt, der udføres i henhold til den nye Helhedsplan for Viborg Baneby. Helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af tegnestuen Vandkunstens vinderforslag i projektkonkurrencen for Banebyen. Der er derfor udarbejdet en lokalplan for projektet, der skal sikre, at helhedsplanens intentioner indarbejdes i projektet. De overordnede visioner bag det nye plejecenter er bl.a. at opføre et fremtidssikret byggeri, hvor boligerne kan indrettes i forhold til også kommende generationers behov og ønsker samt med mulighed for at indarbejde ny velfærdsteknologi. Herudover er det visionen at plejecenteret skal skabe en ramme, der medvirker til at beboerne oplever plejecenteret som et trygt hjem, med plads til den enkelte. Plejecenteret skal skabe en ramme for en god afslutning på livet og i videst mulig omfang imødekomme beboernes/pårørendes behov og ønsker. En del af helhedsplanen er en ny hærvejssti, som skal løbe gennem hele Banebyen. Hærvejsstien vil løbe op langs det nye plejecenter. Banebo skal bidrage til udviklingen af Viborg Baneby og Banebo vil derfor blive et tilskud til bylivet i Banebyen. Billede fra området i dag. Visualisering fra Helhedsplanen for Banebyen, hvor den nye bydel er illustreret. Cirklen markerer det nye plejecenter. PLEJECENTER BANEBO 2 ARKITEKTUR OG FUNKTIONALITET N UDERUM OG LANDSKAB Plejecenter Banebo placerer sig midt i den nye bydel Banebyen og ligger langs den nye Hærvejssti, som løber gennem hele Banebyen. Langs Hærvejsstien får plejecenteret en mere offentlig karakter med et bredt strøg for gående og cyklister. Mod øst placeres beboernes mere private have, som hæves op, så der skabes adgang til haven fra 1. sal hvor boligerne ligger. Haven skråner herefter ned mod syd. Mod syd etableres et område med udetræning med direkte forbindelse til husets indendørs træningssal. PLEJECENTER BANEBO Terrænnet udnyttes til at skabe forskellige zoner og skaber en naturlig opdeling mellem mere private og offentlige ophold og områder. HAVEN Haven hæves i midten, så beboerne får direkte adgang til haven fra terrassen på 1. sal. Terrænnet falder jævnt fra terrassen og ned og forskellen i højder er også med til at opdele haven i mindre områder. Bedene i haven får forskellig karakter og vil aktivere alle de forskellige sanser. Mange af bedene i haven laves som højbede, der gør det muligt at etablere bænke langs kanten. Der er derfor rig mulighed for pause og ophold i haven. Haven er skærmet og lukket af med låger, som gør det trykt for demente borgere at bevæge sig frit omkring i haven. Haven skaber med sine grønne rum, vandelementer, aktiviteter og udkig og giver ro til pauser, fordybelse, genoptræning, møder og styrker socialerelationer. Situationsplan PLEJECENTER BANEBO 3 N RUM, ARKITEKTUR OG KONCEPT Banebo bygges i 4 etager med en fælles stueetage og boliger de 3 øvre etager. Bygningens stueetage underbygger den urbane placering, hvorfor boligerne er placeret på de øvrige etager for at undgå gener ved indkig, men samtidig også give beboerne en bedre udsigt. Stueetagen er for beboerne bygget op som et torv, hvor torvet bliver en by i byen. Med beboernes egen café, købmand, forsamlingshus og frisør. Caféen placeres i orangeriet og beboerne kan oppe fra etagerne følge med i aktiviteterne i orangeriet og caféen. Stueetagen indeholder yderligere et dagcenter, træningscenter, hjemmepleje, sygepleje, delte omklædningsfaciliteter og produktionskøkken. I den ene fløj placeres beboerdepoter med plads til både fælles og personlige egendele. Stueplan PLEJECENTER BANEBO 4 N Bygningen tegner et H, hvor hver af de fire ben repræsenterer hver sin boligfløj med plejeboliger. De fire boligfløje bindes sammen af fælles opholdsrum, som er placeret centralt i bygningskroppen. Opholdsrummene har kig til det fire etagers høje orangeri, som er med til at binde bygningen sammen på tværs af etager og giver nogle spændende kig og forskellige rum oplevelser i bygningen. Boligerne forskydes lidt i forhold til hinanden, hvilket er med til at bryde de lange gange der ofte præger et plejecenter. Forskydningerne giver samtidig mulighed for at skabe en hjørneniche i hver bolig, som giver et fint kig ud over området fra hver enkel bolig. Disse fortandinger i facaden er samtidig med til at give bygningen en mindre skala, hvor den lange facade undgås og erstattes af mindre facadestykker. Forskydningen er samtidig med til at skabe en mere privat indgangsniche ved hver enkelt bolig med mulighed for at sætte sit eget personlige præg. Fællesfaciliteterne opdeles i to mindre afdelinger, som deler køkken, spisestue og ophold. 3. sals plan STUEPLAN 1:250 PLEJECENTER BANEBO 5 FACADEUDTRYK Facaden karakteriseres ved boligmodulet og dets forskydning i forhold til hinanden, som gør at bygningskroppen hele tiden forskyder sig og der skabes små kroge og nicher langs facaden og hærvejsstien, som løber langs vestfacaden. På facaden arbejdes der med en rødbrun tegl, der giver bygningen en varm glød. Vinduerne i boligetagerne har en brystning på 40 cm, som giver beboerne mere privathed, men samtidig et fint lys og udsyn. Forskydningerne giver mulighed for at give boligerne et hjørnevindue, hvorved der skabes en hyggelig siddeniche i boligen. Hjørnevinduet indrammes med en aluramme, som er med til at indramme kigget ud og samtidig med til at give faacaden mere karakter. Farven på rammerne og vinduerne får en gylden farve, som vil spille godt sammen med teglfacaden. I stueetagen åbnes der mere op med vinduespartier fra gulv til loft. Nogle steder indsættes fyldningspartier i samme gyldne farve som vinduesrammerne. Herved minimeres brugen af tegl i stueetagen og bygningen får herved et letttere og mindre bastant udtryk. Stueetagen fremstår mere åben og transparent. Dette er med til at invitere folk ind i bygningen og samtidig synliggøres aktiviteterne og livet i bygningen fra den nye hærvejssti. Det er vigtigt at bygningen fremstår venlig og imødekommende, hvilket materialerne og farverne skal afspejle. VESTFACADE SYDFACADE PLEJECENTER BANEBO 6 BOLIGEN I projektet er det vægtet at give mest mulig plads til den enkelte bolig og dermed mindske fællesarealet pr. bolig. Boligen er indrettet med en entre og køkken, med et lille depotrum med skydedøre for, hvor der er plads til at placere eventuelle hjælpemidler som kørestol eller rollator. Køkkennichen ligger i åben forbindelse med opholdsrummet, hvor hjørnevinduet trækker lys langt ind i boligen. Mellem opholdsrum og soveværelse er en let skillevæg med en skydedør. Det er muligt at fjerne denne væg, hvorved boligen går fra 2-værelser til 1-værelse. Gulve og lofter føres derfor igennem begge rum og skillevæggen friholdes for installationer for at gøre det let at fjerne eller genetablere skillevæggen. Muligheden for at fjerne skillevæggen gør boligen mere fleksibel og den enkelte beboer kan frit vælge om væggen ønskes eller ej. Fra soveværelset er der adgang til et stort og rummeligt badeværelse med integreret vaske/ tørremaskine. Der etableres et gennemstiksskab med adgang fra gangen, som gør det muligt for personale at fylde op med diverse remedier uden at skulle forstyrre den enkelte beboer. PLEJECENTER BANEBO 7 Bilag: 4.4. Anskaffelsessummens fordeling Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 121652/16 Anlægsøkonomi (fortsætter på næste side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Grundudgifter Skema A K900 Grundkøbesum Skema B K900 20,494 Ekstraordinære udgifter til fundering og forurening K901 Tilslutningsafgifter K902 K902 K903 Grundudgifter i alt (I) G901 K902 G902 K905 G905 2.657 0 8,346 K905 1.082 0,000 0,000 Københavns, Aarhus, Odense, Frederiksberg og Aalborg kommuner) K901 0,000 0,000 8,359 – Grundkøbslån (gælder kun familie-, ungdoms- og ældreboliger i Kr./m² G900 20,490 K901 K905 Skema C K900 K903 28,853 0 K903 G903 28,836 3.739 Entrepriseudgifter Skema A K920 Entreprisesum 114,730 K927 Bygherreleverancer Afsat til udtørring Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger K923 Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden K924 Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter K925 Entrepriseudgifter i alt (II) K926 K943 Udlejningsudgifter K944 Udgifter til byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Ejendomsskatter og liggeomkostninger Øvrige finansielle udgifter Omkostninger i alt (III) Formular BO66 8,587 K945 1,050 868 16.400 Skema C Kr./m² G941 1.166 G942 513 K943 G943 K944 G944 K945 G945 K947 G947 18 0 1,388 K947 180 2,643 2,450 K948 343 K948 G948 3,426 4,817 K949 0,394 444 K949 G949 0,600 K946 0,312 78 K946 G946 0,488 K940 791 0000.4000 21-05-2015 1 40 0 G926 0,000 0,062 21,727 K926 142 0,141 K944 K940 K925 K942 K943 K946 K925 145 3,956 0,139 K949 G924 K941 K942 K948 K924 72 8,990 3,916 K947 G923 Skema B K941 K945 K923 702 126,479 Skema A Bestyrelsesudgifter G922 6,696 K926 124,339 K942 K922 14.471 1,095 K925 5,164 Byggesagshonorar G927 1,116 K924 1,238 K941 K927 0,558 K923 1,033 Al teknisk rådgivning G920 5,414 K922 0,574 Omkostninger Kr./m² K920 111,600 K927 1,600 K922 Skema C Skema B K920 63 K940 21,632 G940 2.805 Side12 6 Side Anlægsøkonomi (fortsat fra forrige side) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms, hvor intet andet er anført Gebyrer til offentlige myndigheder Skema A K961 Bidrag til Byggeskadefonden 1,775 K966_a Vurdering af bebyggelsen 0,000 Statens promillegebyr 0,353 Støttesagsgebyr til kommunen K965 Byggetilladelse og andre gebyrer K964 Gebyrer i alt (IV) K960 K966_c G966 K962 G962 K963 G963 K965 G965 K964 G964 K960 G960 233 0 0,357 K963 0,444 5-års eftersyn (gælder kun renoverede ungdomsboliger med tilsagn før 1-1-2011) G961 0,000 K962 K963 46 58 0,450 K965 K964 0,000 0,000 K960 2,572 0 2,603 338 Driftsresultat i byggeperioden Skema A Lejeindtægter i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden Driftsresultat i byggeperioden (V) K970 K970 Kr./m² G970 0,000 0,000 K975 0 K975 G975 0,000 0,000 K980 Skema C Skema B K970 K975 Kr./m² K961 1,796 K966_b K962 Skema C Skema B K961 K980 0,000 0 K980 G980 0,000 0 Tilskud Skema A Tilskud K985 Skema C Skema B K985 0,000 K985 Kr./m² G985 0,000 0 Anskaffelsessum Skema A Samlet anskaffelsessum ekskl. tilskud Formular BO66 K999 177,491 791 0000.4000 21-05-2015 1 40 0 Skema C Skema B K999 K999 179,550 Kr./m² G999 23.282 Side13 7 Side Bilag: 4.5. Krav i støttebekendtgørelsen Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 121665/16 Bilag 5 - Krav i Støttebekendtgørelsen • Ejerforhold til grunden, § 22 Afdeling 122 opfylder adkomstkravet som tinglyst ejer af matrikel 65 ak, Viborg Markjorder. Dog skal Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg sikre tinglyst brugsog adgangsret til brandvej, indkørsel og parkering. • Betingelse, § 30 Projektet er i tilsagnet (skema A) omfattet af betingelserne i støttebekendtgørelsens bilag 2 om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring, bygningsdrift, eftersyn, og at ABR og AB/ABT lægges til grund uden fravigelser for aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler. • Statiske beregninger, § 31 Forvaltningen har modtaget de statiske beregninger. Det er bygherrens ansvar at kontrollere og overholde disse beregninger. • Totaløkonomisk vurdering, § 37 Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg har anvendt Landsbyggefondens totaløkonomimodel til den totaløkonomiske vurdering for bygningsdelene tag, facader og vinduer. • Plan for styring af logistik på byggepladsen, § 38 Forvaltningen har modtaget planen for styring af logistik på byggepladsen. • Øvrige myndighedskrav, § 18, stk. 2, og § 39 Byggeriet skal opføres i overensstemmelse med de krav og retningslinier, som myndighedsbehandlingen måtte give anledning til, herunder Kommunens ”Tjekliste for tilgængelighed på friarealer, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri”. Projektet er omfattet af lokalplan nr. 425, for et område til boligformål, liberalt erhverv og almen service ved Marsk Stigs Vej i Viborg, delområde I og II. Der er meddelt dispensation fra lokalplanen til projektet. • Driftsbudget og husleje, § 23 og § 40 Selvom den samlede anskaffelsessum er steget fra skema A til skema B, er det samlede driftsbudget faldet. For det første hele budgetår udgør boligudgiften (kapital- og driftsudgifter ekskl. forbrugsudgifter) 7.977.000 kr., hvilket er 162.000 kr. mindre end ved skema A. Den gennemsnitlig årlig nettoleje for boligerne er fra skema A til skema B faldet med 23 kr./m² til 1.034 kr./m². Huslejen inklusiv fælles boligareal bliver: Lejlighedstype 2 værelsesbolig Antal Størrelse Leje pr. måned 100 77 m² 6.635 kr. Bilag: 5.1. Ansøgning fra Dagtilbudskontoret område sydøst.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131379/16 Dagtilbudskontoret - Område Sydøst Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 21-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-1 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Dagtilbudskontoret - Område Sydøst CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Fysioterapeut Kirsten Hindbo Foreningens telefonnr. Foreningens mobilnr. 30 85 89 92 Foreningens adresse Vestre Ringvej 11 Foreningens postnr. 8850 Foreningens by Bjerringbro Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Kirsten Hindbo Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 60710642 Kontaktperson adresse Hamarvej 62 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Formålet med projektet er at øge egenomsorgen i en omskiftelig tid, hvor det kan være svært at finde og fastholde eget værdisæt -ved at øge trivsel og mental sundhed -og dermed forebygge stress og psykisk sygdom. Indsatsen skal foregå på to niveauer: 1: Personalegruppen præsenteres for/undervises i Mediyoga som baggrund for at : 2: Personalegruppen undervises i et børneyogaprogram og understøttes i at anvende yoga/mindfulness til børnene Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Dagtilbudskontoret - Område Sydøst Side 1 af 3 Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Det forventes at hele personalegruppen har prøvet teknikkerne på enten let overfladisk eller mere dybtgående niveau for at kunne øve teknikkerne med børnene. Det forventes at personalet får lyst til at fortsætte indsatsen ved at teknikkerne er integrerede i egen krop og at en lækker yogamåtte yderligere gør at man får lyst til at fortsætte indsatsen. Det forventes, at der trænes på regulær base med en ressourcegruppe, der har speciel interesse og bagefter tager ansvar for at vedligeholde indsatsen blandt børnene. Det forventes at der kan opleves mere ro i institutionerne. Det forventes at både børn og voksne får et redskab, der øger evnen til at rumme tanker og følelser og derved bliver bedre til at fastholde egne værdier. Det forventes at der med den kropslige tilgang til mental sundhed gives et redskab der muliggør ansvarlighed for egen livsstil og sundhed. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? 30-40-voksne personaler og ca. 200 børn i børnehaver, vuggestuer og dagplejer i Bjerringbro og Rødkærsbro området Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 14-03-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 11-07-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Dagtilbudskontoret - Område Sydøst 12420 Side 2 af 3 Budgetsarpkoymå.f Det vurderes at behovet vi være mindst 20 stk. startpakker og yogamåtter. Børn og unge forvaltningen vil dække udgifter til løn, forplejning og eventuelt yderligere startpakker og yogamåtter. http://shop.mediyoga.com/guided-yoga-programs/guided-yoga-programs-danish?product_id=96 20 startpakker med CD à kr.131,- = kr. 2.620,- http://www.satnam.de/yogamatte-natur-rutschfest-70x200-cm-p-1065.html 20 yogamåtter I alt Dagtilbudskontoret - Område Sydøst à kr. 490,- = kr. 9.800,= kr. 12.420,- Side 3 af 3 Bilag: 5.2. Ansøgning fra Clean Viborg.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131380/16 Clean Viborg Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 21-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-2 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Clean Viborg CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Rusmiddelcenter Viborg Foreningens telefonnr. Foreningens mobilnr. Foreningens adresse Vesterbrogade 1 Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Kristina Nygaard Jensen Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 31388120 Kontaktperson adresse Sct Ibsgade 11a st tv Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik CleanViborg er en netværksgruppe for tidligere stofmisbrugere, der skal medvirke til at forebygge tilbagefald, støtte op om personlig udvikling og trivsel for den enkelte efter endt misbrug. Ensomhed er ofte en medvirkende faktor til tilbagefald blandt tidligere stofmisbrugere, hvor CleanViborg kan tilbyde et alternativ til ensomheden. Gennem samvær, fællesmadlavning og spisning, cafeture, koncerter, biografture, foredrag, gåture i skoven osv. vil den enkelte deltager i CleanViborg opleve at have oplevelser som kan deles med "almindelige" mennesker. Derved vil den enkelte have nemmere ved at deltage i samtaleemner på job/uddannelse, og på baggrund af dette have nemmere ved at fastholde job/uddannelse. CleanViborg er en vidensbank indenfor stofmisbrug, og kan bruges i forbindelse med undervisning på skoler og for faggrupper der arbejder indenfor området. Clean Viborg Side 1 af 3 Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Det er allerede konstateret at det øger livskvaliteten ved de brugere som kommer i CleanViborg, hvilket bidrager til at den enkelte har større overskud i andre sammenhænge. Ved at søge tilskud er målet at udbrede kendskabet til CleanViborg, samt give muligheden for at deltage i aktiviteter, som på grund af misbrug har været vanskelige eller umulige at deltage i - og derved styrke den enkeltes selvværd og selvtillid til at opsøge nye, sunde bekendtskaber og på sigt selv tilegne sig styrken og modet til at deltage i aktiviteter. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Aktiviteterne henvender sig til tidligere stofmisbrugere, og i nogle sammenhænge deres børn/familie. CleanViborg er en nystartet (i februar 2016) gruppe, som er i voksefasen. Pt. er der 5 brugere, og der forventes en snarlig øgning i deltagerantallet. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-04-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Clean Viborg 19000 Side 2 af 3 BUDGETCleanViborg.pdf BUDGETCleanViborg Indtægter: Egnebidrag400kr(februar2016) Udgifter: Forplejning9.000 Transport2.000 Aktiviteter(entre,billetter,o.lign.)7.000 Materialer(tilfoldere,plakaterosv.)1.000 Clean Viborg Side 3 af 3 Bilag: 5.3. Ansøgning fra AktivTime IVS.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131381/16 AktivTime IVS Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 22-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-3 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn AktivTime IVS CVR-nr. Hjemmeside http://AktivTime.dk Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Viborg Kommune Børn & Unge Sekretariatet (Gitte Daugbjerg Andersen). Grundskoler i Viborg Kommune Foreningens telefonnr. 70211299 Foreningens mobilnr. 21753317 Foreningens adresse Sundstrupvej 12 Foreningens postnr. 8832 Foreningens by Skals Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Torben Kjeldgaard Trans Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. [email protected] Kontaktperson adresse Søndervej 3 Kontaktperson postnr. 8832 Kontaktperson by Skals Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Aktivitetens formål er at få børn og unge i grundskolen til at bevæge sig mere. Dette gøres ved at lette arbejdet for lærerne i folkeskolerne, så kravet om bevægelse i undervisningen kan implementeres så det giver mest mulig mening og læring. Filosofien bag aktiviteten er at bevægelse skal give mening, da den dermed virker motiverende både i læringssituationen og til yderligere bevægelse og motion. Derimod tror vi, at bevægelse for bevægelsens skyld virker demotiverende. Værktøjet AktivTime er bredt kendt blandt lærerne i Viborg Kommune, og mange har ytret ønske om et abonnement. Desværre har økonomien på de fleste skoler ikke tilladt indkøb. Aktiviteten vil give adgang til de deltagende skoler, så lærerne kan bruge værktøjet. Dertil vil aktiviteten indeholde nogle workshops for lærerne, så også de sidste lærere får kendskab og lyst til at bruge værktøjet. Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . AktivTime IVS Side 1 af 3 Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet At de deltagende elever får en naturlig vane med daglig bevægelse og motion. At lærerne prioriterer bevægelse i undervisningen, da værktøjet giver større relevans for bevægelse, samt at elevbesvarelserne kan evalueres. Målsætningen: At der i forbindelse med aktiviteten på et år laves mindst 100.000 opgavebesvarelser fra Viborgs skoleelever. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Aktivitetens målgruppe er Viborg Kommunes grundskoler. Ud fra tidligere tilkendegivelser forventes det at mindst halvdelen af kommunens folkeskoler ønsker at deltage, ca. 5.500 elever. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-05-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 30-04-2017 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? AktivTime IVS 75000 Side 2 af 3 Budget.pf Budget Indtægter Deltagerbetaling kr. 3 pr. elev Sponsorater AktivTime IVS, sponsorat Workshops Indtægter i alt Kr. - 16.500,40.000,15.600,72.100,- Udgifter Årsabonnement til AktivTime.dk (max. 5.500 elever a kr. 25,-) 4 x Workshops AktivTime.dk Udgifter i alt Kr. Kr. - 137.500,15.600,153.100,- Manglende finansiering - 81.000,- Alle priser er ekskl. moms. AktivTime IVS Side 3 af 3 Bilag: 5.4. Ansøgning fra Aktivitet & Udvikling.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131382/16 Aktivitet & Udvikling Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 29-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-5 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Aktivitet & Udvikling CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Hjemmeplejen, Distrikt Vesterparken og Sundhedscenter Viborg Foreningens telefonnr. 23646295 Foreningens mobilnr. Foreningens adresse N.F:S:Grundtvigsvej 15 Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Jette Hingebjerg Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 23646295 Kontaktperson adresse N.F.S.Grundtvigsvej 15 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Aktivitet & Udvikling Side 1 af 3 Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Aktivitet & Udvikling, Team Vesterparken og hjemmeplejedistrikt Vesterparken gennemfører et projekt, som tager sigte på at opspore ældre medborgere, der er eller er i risiko for at blive ensomme. Projektet gennemføres i samarbejde med frivillighedskoordinator og forebyggelseskonsulent og det forventes at nøglepersoner i boligselskab, Madservice Viborg, lokalt foreningsliv, kirkelig organisation etc. inddrages. Tovholdere for denne ansøgning er: Distriktsleder Tanja Murphy, Rughavevej 2, 8800 Viborg. [email protected]. Tlf. 8787 6231 Leder for Aktivitet & Udvikling Jette Hingebjerg, N.F.S.Grundtvigsvej 15, 8800 Viborg. [email protected]. Tlf 2364 6295 Med projektet ønsker vi at bidrage til at opnå målet beskrevet i Sundhedspolitikken ift. at reducere antallet af borgere med ringe trivsel fra 24 % i 2013 til 19 % i 2021. Vi tilstræber at introducere sårbare borgere, der kan profitere af det, til meningsfyldte fællesskaber såvel i kommunalt som foreningsregi. Projektet er opdelt i to dele: 1)Instruktion af frontpersonale. Her vil hjemmeplejens frontmedarbejdere blive klædt på til at kunne spotte tegn på ensomhed hos de borgere, de møder i det daglige arbejde. Gennem indlæg fra forsker og konsulent Elene Fleischer, forebyggelseskonsulent og aktivitetsmedarbejdere vil der blive sat fokus på hvad ensomhed er, hvordan spotter vi det og hvad gør vi ved det. 2)Frontpersonalet har bevidst fokus på opsporing af borgere i målgruppen. Herefter inddrages Aktivitet & Udvikling, som så i samarbejde med borgeren, nærmere fastlægger hvilken form for ensomhed, der er tale om og hvilken indsats der så kan iværksættes. Efterfølgende går opgaven ud på at introducere borgeren til tiltag, der kan afhjælpe situationen, eksempelvis netværksgrupper med fokus på den fælles udfordring. Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet I løbet af projektet forventer vi at få minimum 20 borgere fra risikogruppen godt videre i – for dem – relevante tilbud. Der kan være tale om opstart af besøgsven, spisefællesskab, ledsage til egen læge og evt. psykolog, kontakt til foreningsliv, kirkelig organisation, introduktion til fællesskaber i boligforening, opstart i aktivitetsog dagværesteder. Hermed forventer vi at kunne øge den enkeltes livskvalitet og evne til at mestre livet på godt og ondt. Det er et faktum at ensomhed kan føre til stærkt forøget dødelighed og selvmord er desværre ikke usædvanligt og også noget vi ser i Viborg. Det ønsker vi at forbygge gennem bl.a. dette projekt. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Målgruppen er den svageste gruppe ældre, som modtager ydelser fra hjemmeplejen. Der er tale om borgere, som har en høj risiko for at blive isoleret i eget hjem. Det tilstræbes at opspore 20 personer i projektets første fase. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-04-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 31-12-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Aktivitet & Udvikling 12000 Side 2 af 3 BudgetforpjkFbylsanmhåæ. Budget for projekt Forebyggelse af ensomhed hos sårbare ældre, der modtager hjemmeplejeydelser. Budget for perioden 01.04.2016 – 31.12.2016. Introduktionskursus for medarbejdere: 2 timer x 30 medarbejdere x kr.180,72 …………………………………..kr.10.843,20 Foredragsholder Elene Fleicher ………………………………………… kr. 2.000,Opsøgende funktion: 5 timer pr. uge i 39 uger, i alt 195 timer x kr. 180,72 ……………………..35.240,40 Kørsel af borger til introduktion af forskellige tiltag………………………….3.000,Opstart af nye tiltag, spisegrupper, samtalegrupper etc…………………….5.000,Lokaleleje, forplejning……………………………………………………………2.000,Lønudgifter dækkes ved at omprioritere opgaver samt via fælles pulje i Sundhed og Omsorg som er beregnet til formålet. Der forventes ingen indtægter i projektet, men det forventes at borgerne efter pilotprojektets udløb er sluset videre i de forskellige tilbud, hvor en delvis egenbetaling er gældende, eksempelvis kørsel til aktivitetstilbud. Aktivitet & Udvikling Side 3 af 3 Bilag: 5.5. Ansøgning fra Borup IF.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131383/16 Borup IF Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 30-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-6 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Borup IF CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Foreningens telefonnr. 86694940 Foreningens mobilnr. 51843438 Foreningens adresse Låstrupbakken 10 Foreningens postnr. 8832 Foreningens by Skals Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Poul Johannessen Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 51843438 Kontaktperson adresse Vejlebakken 20, Låstrup Kontaktperson postnr. 8832 Kontaktperson by Skals Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Borup IF vil i forbindelse med byfesten i Låstrup afholde et foredrag med Lindy fra Rigtige Mænd. Her vil han fortælle om den virak og interesse, der pludselig opstod omkring ham da han blev landskendt. Den konditionsfattige, rygende og pokerspillende spasmager har ændret sin levevis ganske betragteligt. Smøgerne, sofaen og den fede sovs er fortid for Lindy og han dyrker mere motion end blot at lukke øjne og mund op og ned. Resultatet er også til at mærke for ham. Derfor fortæller Lindy også en del om sundhed. Hvordan han lever i dag og hvad det har betydet for ham. Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Borup IF Borup IF ønsker at klubbens medlemmer og byens borgere vil få en oplevelse og øjenåbner for at det rent faktisk kan lade sig gøre at ændre levevis til stor glæde og gavn for tilværelsen i fremtiden. Side 1 af 3 Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Mange unge mennesker i forbindelse med et løbsarrangement til byfesten i Låstrup. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 28-06-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 28-06-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Borup IF 20000 Side 2 af 3 BudgetforamLinylbs2016.p Borup IF Låstrupbakken 10 8832 Skals Budget til foredrag med Lindy fra ”rigtige mænd” Honorar til foredragsholder 16.500,- kr. Transport Indkøb af løbenumre Leje af målur og lydanlæg Frugt og vand Borup IF Anslået udgifter 3.500,- kr. Samlet budget 20.000,- kr. Side 3 af 3 Bilag: 5.6. Ansøgning fra Mønsted skole.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131384/16 Mønsted skole Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 30-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-7 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Mønsted skole CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Hos Suss (Skolemad.nu) eller Aarstiderne Foreningens telefonnr. Foreningens mobilnr. Foreningens adresse Holstebrovej 188 Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Louise Møller Hansen Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 53543036 Kontaktperson adresse Lundevej 1 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Vi ønsker at sætte fokus på det sunde tilvalg til madpakken, samt fokus på hvilken indvirkning en sund og nærende madpakke har på kroppen og dermed også elevernes trivsel og læring. Vi forestiller os, at vi skal skyde projektet i gang med et foredrag i børnehøjde, som belyser aspekter både i forhold til den fysiske og psykiske velvære. Dertil kunne vi blandt andre godt tænke os at bruge Thomas Grønnemark til at fortælle om hans vej til at opnå glæde og drømme i livet. Endvidere kunne vi ønske os et oplæg med den erfarne oplægsholder og tidligere lærer Frede Bräuner, hvor han med humor fortæller om kost, adfærd og indlæringsevne. Helt konkret ønsker vi, at vores indskolingselever skal spise et sundt, gratis måltid mad en gang om ugen i en periode, som afhænger af økonomien til projektet. Et måltid som eleverne selv er med til at tilberede, så de oplever ejerskab og fællesskab omkring spisesituationen - og det at afprøve nye sunde tilvalg. Mønsted skole Side 1 af 3 Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Vores projekt handler om at få gode vaner, så børnene vænnes til at spise fornuftigt og regelmæssigt. Vi forventer, at børnene vil opleve, hvordan den gode og sunde kost påvirker dem igennem hele dagen, så de har energi til læring, leg og trivsel. Vi tror på den motiverende faktor i, at dette foregår i et socialt fællesskab med jævnaldrene og håber på, at børnene på sigt vil inspirere hinanden og fortsat have fokus på det sunde tilvalg. Efter projektets afslutning vil skolen sørge for at have emnedage med fokus på sundhed og trivsel. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Hele vores indskoling som består af 95 børn i alderen 6-10 år. Yderligere vil vi informere og involvere børnenes forældre. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 02-05-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 14-10-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Mønsted skole 55375 Side 2 af 3 Budgetforpjksnva. Budget for projekt sunde vaner: Foredragsholdere 10.000 kr. Mad til 95 personer I 17 uger (25x95x17) Opfølgende aktiviteter Mønsted skole 40.375 kr. 5.000 kr. Side 3 af 3 Bilag: 5.7. Ansøgning fra Sted1.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131385/16 Sted1 Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 30-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-8 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Sted1 CVR-nr. Hjemmeside http://sted1.viborg.dk/# Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Foreningens telefonnr. Foreningens mobilnr. 26857141 Foreningens adresse Ramsvej 2, 1. sal Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Søren Krog Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 26857141 Kontaktperson adresse Ramsvej 2, 1. sal Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Sted1 Side 1 af 4 Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Sted1 oplever flere børn/unge der deler oplevelsen af ikke at ”høre til eller ”passe ind” i familien, i skole eller fritid og derfor flere gange er overladt til sig selv og ensomheden. Der kan være flere årsager til en-somheden, men vi ved at langvarig ensomhed kan have betydelige konsekvenser for både sundhed/trivsel og samtidig stor indflydelse på hvor hurtigt man integrerer sig i samfundet. Sted1’s tanke ved blandt andet deltagelse i 24 timers løbet er, at alle børn/unge her for muligheden og erfaringen med, at være en del af et hold/sammenhold og samtidig bidrage til, at andre børn/unge får muligheden for at være/blive en del af et hold/sammenhold. Tanken er ligeledes, at ”Løb for andre” skal kunne ses fra flere sundhedsaspekter, hvor det ikke kun er motionen der er i fokus, men muligheden for at erhverve sig nye kompetencer og gode erfaringer, som ville kunne anvendes i andre arenaer. Kort om Sted1. Sted1 er et værested for unge mellem 13 og 19 år, Viborg kommunes børne- og ungdoms forvaltning. På Sted1 er der tre fuldtids medarbejdere og en i fleksjob. Sted1 er beliggende centralt i Viborg, på Ramsvej 2 1 sal, og er indrettet i en tidligere lejlighed på godt 420 m2. Sted1 er et stort åbent rum, indrettet i moderne og tidssvarende stil, med hovedvægt på en afslappet atmosfære. Sted1 er et gratis tilbud uden registrering og har en berøringsflade på ca. 200 unge fra Viborg kommune. Åbningstiden på Sted1 er mandag til torsdag mellem kl. 12.00 og 17.00. (Fredag mellem 12.00-16.00) (Dog holder vi til tider åbent om aftenen og i weekenden ved specielle arrangementer og hvis der er særlige ønsker fra de unge herom) Sted1’s formål. Sted1 skal være et meningsfyldt tilbud i trygge rammer med fokus på udsatte og marginaliserede unge, som ikke nødvendigvis bruger de øvrige etablerede fritidstilbud i Viborg. Hovedformålet er at skabe en helhedsorienteret indsats, hvor udgangspunktet er den enkelte unge, og dennes særlige forudsætninger og personlighed. Vi på Sted1 tilstræber os, at være en aktiv medspiller i de unges liv og dette kan også indebære et forældresamarbejde, samt andre relevante samarbejdes partner, såsom skole, familieafdeling, politi, fritids- og ungdomsklubberne osv. Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Resultatet ved deltagelse i 24 timers løbet: •At skabe bedre relationer mellem de unge og ”de professionelle”. •At give de unge en oplevelse af at de kan noget mere og, at de kan fungere sammen med andre. •At give de unge en natur- og en sportsoplevelse, der giver dem lyst til fortsat at være aktiv. •At give de unge en oplevelse af at være sammen med voksne der tager dem alvorlig. •At arbejde med de unge omkring at fungere i et fællesskab med pligter, hensyn og glæder. •At medvirke til et bedre samarbejde mellem de professionelle som de unge møder. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Sted1 vil deltage ved 24 timers løbet 2015 med 10 voksne og ca. 25 børn/ unge, som alle skal løbe mindst en omgang. Under 24 timers løbet skal Sted1 have en base i det indrammede område omkring Søndersø i form af et stort telt, hvor der vil være mulighed for forplejning, hvile og massage. Der vil under hele løbet være voksne og børn/ unge, som sørger for en god stemning, hygge og mad. Hele arrangementet inkluderer 40-50 voksne og børn/ unge. De voksne som er deltagende under 24 timers løbet er udover personalet fra Sted1, frivillige voksne som alle har en fælles interesse i at udvide og bidrage til et stærkt tværfaglige netværk for - og omkring børn/unge. Aktiviteten "Løb for andre" skal være en gentagende begivenhed for børn/unge på Sted1, hvor de vil kunne erhverve sig flere nyttige kompetencer og erfaringer - og samtidig få muligheden for at tage andre ensomme børn/unge i hånden. Sted1 tillader sig derfor at søge tilskud til at prøve vores aktivitet af de næste 3 år med håb om en fremtidig økonomisk forankring på Sted1 Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-05-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 01-10-2016 Sted1 Side 2 af 4 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Sted1 51100 Side 3 af 4 Budget.pf Økonomi/budget 2016: Sted1 Udgifter: Tilmelding 24 timers løb: løbe T-shirts Forplejning: i alt 4.100,5.000,8.000,17.100,- Der søges om tilskud til 2016, 2017 og 2018 51.300,- Side 4 af 4 Bilag: 5.9. Ansøgning fra Rusmiddelcenter Viborg.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131387/16 Rusmiddelcenter Viborg Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 01-04-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-10 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Rusmiddelcenter Viborg CVR-nr. Hjemmeside https://rusmiddelcenter.viborg.dk/ Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Foreningens telefonnr. 87877575 Foreningens mobilnr. 87877575 Foreningens adresse Søndersøparken 7 Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Afdelingsleder Jan Kristensen Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 87877575 Kontaktperson adresse Søndersøparken 7 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Med udgangspunkt i Ældre- og sundhedsudvalgets beslutning fra 26.01.2016 om indsats for at forebygge unges stofmisbrug, søges et puljebeløb på 75.000.- til dækning af ressourceanvendelsen i en projektperiode på 1 år. Perioden vil løbe fra 01.06.2016-31.05.2017. Projektet ønsker at afprøve anvendelse af et nyt forebyggende tiltag overfor unges udvikling af stofmisbrug, med den målsætning, at kunne skabe fundamentet for udvikling af guid lines til brug for en nytænkning i dele af den generelle forebyggelse af stofmisbrug blandt unge. Projektet ønsker at inddrage målgruppen af stofmisbrugere som er færdigbehandlede i enten ambulant eller døgninstitutionsregi indenfor en tidsperiode fra 01.06.2014 – 31.05.2017. Tesen er, at denne målgruppes holdninger, meninger og oplevelser inden de udviklede et stofmisbrug, vil kunne formidle en værdifuld viden og indsigt til os som fagpersoner, om hvilke faktorer / mangler som de reflektorisk vil pege på som udslagsgivende for tilvalget af et stofmisbrug Rusmiddelcenter Viborg Side 1 af 3 Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Vi ønsker at udarbejde en skabelon som bliver et gennemgående redskab i de kvalitative interviews som fagpersoner ved Rusmiddelcentret skal foretage. Det er væsentligt for udbyttet af disse interviews, at det er fagpersoner med erfaring på området, og som er afklaret omkring egne værdibaserede holdninger til stofmisbrug. Målsætningen med projektet er, at afprøve en ny metode hvor tidligere stofmisbrugere i aldersgruppen 18-35 år inddrages som vidensbank, og hvor denne viden kan indgå som instrument i den generelle forebyggelse af stofmisbrug blandt unge. Projektet imødekommer tillige det overordnede ønske, om tværgående indsatser som tager afsæt i TULU konceptet i Viborg Kommune, herunder at reducere antal unge på passiv forsørgelse i form af kontanthjælp. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Projektet vil samle erfaringer fra aldersgruppen 18-35 år, som er færdigbehandlet igennem ambulant behandling, eller igennem døgninstitutionsregi. Målgruppen som kan profitere af undersøgelsen, er samme målgruppe som den almene forebyggelse henvender sig til. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-06-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 31-05-2017 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Rusmiddelcenter Viborg 75000 Side 2 af 3 Budgetfornsølamåpibæh. Budget for undersøgelse af målgruppen af stofmisbrugere som er færdigbehandlede i enten ambulant eller døgninstitutionsregi, med henblik på at samlet et borgerperspektiv på forebyggelse. Udgifter Frikøb af medarbejder og ressourcer 75000 kr. Der er ikke andre udgifter end frikøb af medarbejder og ressourcer, og jeg vælger derfor alligevel at fremsende ansøgningen i fleksibel fortolkning af bestemmelserne. /Jan Kristensen Rusmiddelcenter Viborg Side 3 af 3 Bilag: 5.10. Ansøgning fra Vinterbadelauget ved Hald Sø.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131388/16 Vinterbadelauget ved Hald Sø Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 01-04-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-11 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Vinterbadelauget ved Hald Sø CVR-nr. Hjemmeside haldege.itj.dk Partnere I eventuelt gennemfører projektet med evt. den lokale mountainbikeforening i Hald ege Foreningens telefonnr. 30288560 Foreningens mobilnr. 30288560 Foreningens adresse Nonbo Hede 8, Hald Ege Foreningens postnr. 8800 Foreningens by Viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Ulla Pape Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 30288560 Kontaktperson adresse Nonbo Hede 8, Hald Ege Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Foreningen ønsker at leje en mobil sauna en gang ugentlig med placering på Skytteholmen Hald Sø. Opstillingstiden vil være nogle timer gerne søndag formiddag Formålet er at tilskynde til og forbedre mulighederne for vinterbadning for kommunens borgere. Foreningens hovedformål er at få de nødvendige tilladelser fra Naturstyrelsen og fredningsmyndighederne til at opføre en permanent saunabygning med madpakkehus, men ønsker allerede nu at kunne tilbyde vinterbadning kombineret med sauna. Vinterbadning er en sund aktivitet og den kan dyrkes af alle. Den skaber stor glæde for den enkelte og fremmer social aktivitet Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Vinterbadelauget ved Hald Sø Side 1 af 3 Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Vinterbadning kan dyrkes af alle aldersklasser. Det er erfaringen, at hvis der er mulighed for at benytte sauna i forbindelse med badningen, er det en fritidsaktivitet, der tiltrækker mange mennesker. Det er en aktivitet, der skaber glæde og giver motion og socialt samvær. Den dyrkes på tværs af alder og samtidig får brugerne en dejlig naturoplevelse. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Vinterbadning henvender sig til alle, der har et almindeligt godt helbred. Vi skønner at 20-30 vil kunne deltage pr gang. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 01-10-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 31-03-2017 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Vinterbadelauget ved Hald Sø 40000 Side 2 af 3 budgetilkm.pf Budget for leje af mobil sauna 1 gang ugentlig i sæsonen fra oktober til april i alt 28 gange. Leje af sauna 1000 kr pr gang transport ca 300 kr pr gang brænde 100 kr pr gang Ialt 1400 kr pr gang. 39.200 for hele sæsonen Vi gør opmærkksom på, at vi først i dag er blevet opmærksom på muligheden for at ansøge og vil derfor gøre opmærksom på, at vi meget gerne vil uddybe vores anmodning og komme med yderligere oplysninger, såfremt vi får mulighed for at komme i betragtning. Venlig hilsen Ulla Pape sekretær og Laimonas Bendikas formand Vinterbadelauget ved Hald Sø Side 3 af 3 Bilag: 5.11. Ansøgning fra Seniorfolkemøde Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131378/16 Seniorfolkemøde Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 01-04-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-12 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Seniorfolkemøde CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med se bilag 3 Foreningens telefonnr. 23646278 Foreningens mobilnr. 23646278 Foreningens adresse Toldboden 1 Foreningens postnr. 8800 Foreningens by viborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Svend Hein Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 40582343 Kontaktperson adresse Asmild vænge 22 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Seniorfolkemøde Side 1 af 12 Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik Ansøgning til Seniorfolkemødet Seniorfolkemødet er tænkt til at skabe nye fællesskaber i nye samarbejder og partnerskaber mellem organisationer, foreninger, oplysningsforbund virksomheder, civilsamfundet og enkeltpersoner - både lokalt og nationalt - med henblik på at videns dele, skabe nye netværk, skabe kulturelle oplevelser og et liv i bevægelse samt deltage i den demokratiske debat med henblik på at sætte fællesskabet, det gode og engagerede liv som senior på dagsorden. Seniorfolkemødet skal være en del af Snapstinget og foregå på Sønæs, hvor vi kan bruge de smukke rammer og inddrage Sønæs og nærmiljøet i aktiviteterne. Seniorfolkemødet skal arrangeres af en styregruppe, der i år består af, Ældre Rådet, Ældre Sagen, Ide – og udvikling, DGI, enkeltpersoner og frivillighedskoordinatoren i Sundhed og omsorg. Styregruppen laver partnerskaber med andre interessenter, der får ejerskab og medvirker til implementeringen af Seniorfolkemødet. Formålet: - At skabe et seniorfolkemøde i Snapstinget for seniorer. Seniorfolkemødet skal sætte debatterende, kulturelle-, sociale- og fysiske aktiviteter i gang og derved skabe vidensdelingsdeling, nye netværk og oplevelser for seniorerne. -At danne et fællesskab for en god oplevelse på Sønæs, med forskellige aktiviteter. -At tilbyde en dag der er målrettet seniorer, hvor man kan komme som enlig eller i grupper og være en aktiv deltager i fællesskabet. -At der er flere aktiviteter i gang på Sønæs samtidig, således at man kan vælge det der har ens interesse. -At danne en ny aktivitet for seniorer i Snapstingsugen, hvor der bliver lagt vægt på nye Samskabelser og partnerskaber på tværs af organisationer, foreninger, civilsamfundet og Viborg kommune. Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Indhold: - Diskutere politiske emner ud fra oplæg fra lokalpolitiker og landspolitiker. - Forskellige fysiske aktiviteter så som krolf, cykling, spil og gymnastik. - Fortælling og vidensdeling omkring området Sønæs og nærmiljøet. - Fællesaktiviteter som dans og sang. - Fællesspisning. - Andre løbende aktiviteter fra forskellige samarbejdspartner. Seniorfolkemødet skal blive en fast tradition i Snapstingsugen. se bilag 1. Der er lavet en procesbeskrivelse over de næste tre år, hvor samarbejdspartner og partnerskaber skal varetage de enkelte aktiviteter, både med hensyn til planlægningen, udførslen og det økonomiske. Derved vil Seniorfolkemøde være bæredygtig fremadrettet. endvidere tænkes der på private sponsorater. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Målgruppe: Seniorfolkemødet er tilrettelagt for seniorer og programmet er udarbejdet så deltagerne kan/skal være aktive i de aktiviteter de deltager i. Alle borgergrupper er naturligvis velkomne. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 22-06-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 22-06-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Seniorfolkemøde 52375 Side 2 af 12 Seniorflkmød-patsb,Bg3. Bilag 3 Seniorfolkemøde – Partnerskaber Forening/ selvorganiseret grupper Ældre Rådet Aktiviteten/event Styregruppen Står for et debatterende event Ældre Sagen Styregruppen Står for et debatterende event Ide og Udvikling Kvik Selv organiseret grupper Styregruppen Står for et kulturelt event Styregruppen Står for fysiske events Styregruppen Står for debatterende event Står for fysiske events DGI Står for fysiske events Administrativ hjælp Enkelt person/ Anders Kristensen Kulturelt event Frivillige naturvejledere Står for udeliv event Cyklistforbundet Står for cykeltur event Cykling uden alder - Viborg Står for rickshawcykelture på Sønæs Mercantec Viborg Håndværker hjælp – tømmerelever Eftermiddagskaffe – kokkeelever Seniorfolkemøde Side 3 af 12 Seniorflkmød,Bag7.p Bilag 7 Sejltur med Margrethe Tak for din tilbagemelding, det er fint tilbud til seniorerne. Prisen er 3.200 kr. for leje af ”Margrethe I” i 3 timer, dette er en ”sponsorpris” (normalprisen er 1.800 kr. pr. time). Du må gerne bekræfte ovennævnte, så laver jeg en kontrakt på aftalen (EAN nr.?). Og så håber vi selvfølgelig på rigtig godt vejr denne aften, ellers så er der plads til at ca. 35-40 personer kan sidde indenfor. Held og lykke med Seniorfolkemøde projektet. Venlig hilsen / Best regards / Freundliche Grüsse / Vriendelijke groeten Nadia Mogensen Bureauleder VisitViborg Tingvej 2A, DK-8800 Viborg Tlf. +45 87 87 88 88 Tlf. direkte 87 87 88 91 [email protected] www.visitviborg.dk www.enjoyviborg.dk Seniorfolkemøde Side 4 af 12 Seniorflkst,Bag8.pd Bilag 8 Prima lyd Lydanlæg til stort telt og to små telte på Sønæs. Dette er en nødvendighed hvis de fremmødte skal kunne deltage aktiv i debatterne og kunne hører oplæggende. Ligeledes er der behov for lydanlæg til de fælles arrangementer så som dans og sang. Seniorfolkemøde Side 5 af 12 Seniorflkmød,Bag4.p Bilag 4 BCreative v. Esben Skougaard Udvikling af et logo og markedsføring af Seniorfolkemødet, således at vi får skabt en klar design- og kommunikationsvej, der er bæredygtig i årene fremad. Logoet vil blive fuldstændigt udarbejdet. Logoet skal kunne underbygge de begivenheder inden for Kulturelle, Sociale, Fysiske og Politiske aktiviteter, der løbende vil blive udviklet og lagt i programmet år for år. Designet af logoet skal kunne bære den mangfoldighed et sådanne folkemøde tilbyder og være med til at definere indholdet fremadrettet de kommende år. Hertil vil vi lave eksempler på hvordan designet bruges og samle dem i én guide, så det visuelle udtryk har en rød tråd uanset hvilken leverandør der sættes til at udforme materiale. Herudover vil vi komme med input og idéer til markedsføring og udarbejdelse af markedsføringselementer, fx profilering omkring Sønæs, hos de ældre direkte, indfaldsvejene til Viborg, profilering i byerne i Viborg kommune etc. "Senior Folkemøde Viborg" ønskes brugt som payoff til logoet men er ikke et krav at skulle være en bindende del af logoet. Målgruppen 60+ år. Vi har delt budgettet op i to: Udvikling af navn, design af logo, udarbejdelse af designguide indeholdende eksempler på brugen af logo, designelementer og payoff. 25000,- kr. ex moms. Udvikling af markedsføringsidéer og - elementer 9000,- kr. ex moms Seniorfolkemøde Side 6 af 12 SeniorflkmødBag2.p Bilag 2 Ansøgnings buget for Seniorfolkemødet 2016 Udgifter___________________________________________________________________ Logo og markedsføring. Bilag 2 11.500,00 Telt. To telte 3x3m. og et telt 3x6m. Bilag 3 29.175,00 Helene Ernst, fællessang. Bilag 4 4.000,00 Margrethe sejltur 3.200,00 Lydanlæg m.m. 4.500,00 Udgifter i alt 52.375,00 Kommentar. Vi vil gerne indkøbe de tre telte vi fremadrette kan bruge i Viborg kommune ved arrangementer, da det er meget dyrt at leje telte. Disse udgifter er finansieret ved hjælp af Sundhed og Omsorg samt Snapstinget Udgifter____________________________________________________________________kr._____ Midtjyskfestudlejning, fællestelt til spisning m.m. 15.000,00 Materialer m.m. 8.750,00 Mercantec, fælleskaffebord 6.250,00 Indtægter__________________________________________________________________kr.________ Sundhed og Omsorg 15.000,00 Snapstinget 15.000,00 Seniorfolkemøde Side 7 af 12 Seniorflkmødpåæs,Bag1. Snapsting – Seniorfolkemøde på Sønæs Historien kort Snapsting bygger på en unik, historisk begivenhed, der for 200 år siden fyldte Viborg med liv, handel, fest og debat. Fra midten af 1400-tallet og frem til 1813 mødtes folk fra hele Jylland til Snapsting i Viborg, hvor tinglysning, handel med jord og ejendom samt betaling af termin foregik. Det tiltrak i stor stil handelsrejsende og skabte liv og fest i byen. Vi fester igen Nu mødes vi igen til Snapsting og giver den gas på nutidens præmisser. Kom og vær med! Du får en fantastisk oplevelse i selskab med tusindvis af andre glade mennesker. Men hvorfor hedder det Snapsting? Er Snaptinget ikke en restaurant i Folketinget? Jo, det er den. Men restauranten på Christiansborg er opkaldt efter det oprindelige Snapsting, som foregik i Viborg. Sted: Sønæs i Viborg Tid: Onsdag d. 22. juni 2016 Formålet At skabe et Seniorfolkemøde i Snapstingsugen for seniorer. Seniorfolkemødet skal sætte debatterende, kulturelle-, sociale- og fysiske aktiviteter i gang og derved skabe vidensdelingsdeling, nye netværk og oplevelser for seniorerne. Ved at skabe en tilbagevendende begivenhed, bliver seniorfolkemødet en naturlig del af Snapstinget. Det skal være en begivenhed, man som senior glæder sig til at være en del af, for borgere i Viborg by og Viborg Kommune men på sigt også for seniorer fra andre kommuner. Målgruppen Seniorfolkemødet er tilrettelagt for seniorer og programmet er tilrettelagt så man kan/skal være aktiv i de aktiviteter, man møder op til. Andre borgergrupper er naturligvis også velkomne. Form Seniorfolkemødet afvikles på Sønæs og er åben for alle seniorer. Der sætter debatterende, kulturelle, sociale og fysiske aktiviteter i gang. Aktiviteterne foregår forskellige steder på Sønæs. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer eller selv medbringe. Organisering og opgaver i styregruppen Seniorfolkemødet skal arrangeres af en styregruppe, der udpejes hvert år blandt foreningslivet, individuelle borgere og evt. andre interesseret. Styregruppen samarbejder med DGI Midtjyllands seniorudvalg, Viborg kommune og andre interessenter. Styregruppen skal selvstændigt kunne planlægge og udføre seniorfolkemødet. I 2016 er der nedsat en styregruppe på otte personer, der består af en repræsentant fra DGI Seniorfolkemøde Side 8 af 12 Midtjyllands seniorudvalg, en fra Ældre Sagen, en fra Ældrerådet, to fra pensionistforeninger og to privatpersoner samt frivillighedskoordinatoren i Sundhed og Omsorg i Viborg kommune. Styregruppen har til opgave: - At indgå et samarbejde med DGI Midtjylland og deres seniorudvalg, der aktivt vil indgå i aktiviteter og administrative arbejdsopgaver - At finde interessenter, der vil medvirke - At udvælge de aktiviteter, der skal foregå på Seniorfolkemødet - At lave en struktureret opgave- og ansvarsfordeling - Overordnet ledelse af seniorfolkemødet - Udarbejde ressourceplan (personer, kompetencer, faciliteter, materialer, kommunikation og økonomi) Tidsplan 1. år 2016 Første år med konceptet Seniorfolkemøde. Vi skal etablere en projektorganisation, som kan bruges fremadrettet. Første år er det meget vigtig, at vi får etableret en struktur, der andet år bidrager til ejerskab og bæredygtighed i foreningsverden ved tæt samarbejde med DGI Midtjylland. DGI vil være hovedsamarbejdspartner og vil, i samråd med Styregruppen, udvælge nogle aktiviteter og praktiske opgaver og tage ansvaret for planlægningen og udførelsen af disse. Maria Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af aktiviteterne på DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes til seniorforeninger i hele DGI. Frivillighedskoordinatoren, Anne-Grethe Nielsen støtter op omkring konceptet og hjælper med at facilitere og implementere konceptet det første år. Deltagerantal: 350 - 400 personer I august/september 2016 indkalder Anne-Grethe Nielsen til evalueringsmøde med DGI Midtjylland og styregruppen med henblik på at lave en projektplan til 2017. 2. år 2017 Skabe et seniorfolkemøde i Snapstingsugen, hvor der er nedsættes en styregruppe på seks personer og to fra DGI Midtjyllands seniorudvalg. De skal selvstændig kunne udføre og planlægge Seniorfolkemøde Side 9 af 12 seniorfolkemødet. Der kan med fordel indkaldes ca. 20 - 25 seniorer til en brainstorm. Styregruppen skal arbejde videre med forslagene fra brainstormmødet. Anne-Grethe Nielsen, frivillighedskoordinatoren, skal støtte op omkring styregruppen og medvirke i planlægningsmøderne efter behov. Maria Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af aktiviteterne på DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes til seniorforeninger i hele DGI. Deltagerantal: 400 - 500 personer 3. år 2018 Seniorfolkemødet er nu en kendt tradition i Snapstingsugen. Der arbejdes på tværs af styregruppen, foreningslivet og civilsamfundet, herunder erhvervslivet. Der udarbejdes en samlet pakke, til udenbys seniorer med Seniorfolkemødet og overnatning i Viborg. Frivillighedskoordinatoren, Anne-Grethe Nielsen kan bruges som konsulent, til planlægningsmøderne og efter behov. Maria Nøhr Laursen, DGI Midtjylland, vil stå for det administrative i form af oprettelse af aktiviteterne på DGI`s hjemmeside og kontakt til DGI`s foreninger samt særskilt PR som udsendes til seniorforeninger i hele DGI. Deltagerantal: Over 500 seniorer fra Viborg og andre kommuner. Seniorfolkemøde Side 10 af 12 Seniorflkmød,Bag6.p TILBUD: Helene Eiler Ernst Musiker, dirigent, iværksætter Musikalsk helhed Musikalsk oplevelse Sang og bevægelse Fællessang Kor God energi Humor og højt humør Vester Nebel, den 24. marts 2016 Tilbud til: Anne Grethe Nielsen Telefon: 23646278 e-mail: [email protected] Emne: Tid: Sted: Fællessang med seniorer onsdag den 22. juni 2016 kl. 20:00-21:00 Sønæs, Viborg Pris Kørsel Total + 25% moms : : kr. 3500,00 kr. 500,00 kr. 4000,00 kr. 1000,00 Pris i alt : kr. 5000,00 Seniorfolkemøde CVR-nummer: 33310773/ kontonummer: 0759-3226892779/ telefon: 27-12-58-13 Helene Eiler Ernst/ Bavnehøj 129, V. Nebel/ 6040 Egtved/ mail: [email protected]/ www.heleneernst.dk Bilag 6 Side 11 af 12 Seniorflkmød,Bag5.p Bilag 5 Telt til arrangementer i Viborg Kommune Telt 3x3 meter, valgfri farve på konstruktion og tag. Leveres komplet med transportpose. Pris 8175 kr. 3 meter side lukket 1027 kr. pr. stk 3 meter side med vindue 1150 kr. pr. stk 3 meter side med dør 1350 kr. pr. stk Sider monteres nemt med velcro Vægtklodser 27 kg. pr. stk. 800 kr. Surring/pløksæt med 4 pløkker, 4 stropper og en hammer 495 kr. Transporthjul som nemt monteres på to ben og kan derved trille med teltet når det er foldet sammen 360 kr. Telt 6x3 meter, valgfri farve på konstruktion og tag. Leveres komplet med transportpose. Pris 12825 kr. 3 meter side lukket 1027 kr. pr. stk 3 meter side med vindue 1150 kr. pr. stk 3 meter side med dør 1350 kr. pr. stk Sider monteres nemt med velcro Vægtklodser 27 kg. pr. stk. 800 kr. Surring/pløksæt med 4 pløkker, 4 stropper og en hammer 495 kr. Transporthjul som nemt monteres på to ben og kan derved trille med teltet når det er foldet sammen 360 kr. Seniorfolkemøde Side 12 af 12 Bilag: 5.12. Ansøgning fra DGI, Midtjylland Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131376/16 DGI,Midtjylland Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 01-04-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-13 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn DGI,Midtjylland CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Seniorfolkemødet under SnapstingetKis Foreningens telefonnr. 79404354 Foreningens mobilnr. 79404354 Foreningens adresse Glarmestervej18a Foreningens postnr. 8600 Foreningens by Silkeborg Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson KisØstergaard Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 25891617 Kontaktperson adresse Sct.Mogensgade20 Kontaktperson postnr. 8800 Kontaktperson by Viborg Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik DGI,Midtjylland Viden om ældretræning, hvorfor og hvordan? ved prof. Lis Puggaard. LIS Puggaard har arbejdet med ældretræning i over 15 år. Hun har lavet instruktøruddannelse, skrevet undervisningsmaterialer og forsket indenfor området, biologisk aldring, funktionsevne og træningseffekt. DGI vil gerne forstærke samarbejdet med Viborg kommune, i forhold til træning af seniorer. Det er vigtig med viden og fysisk træning hele livet igennem. Derfor ser vi det som en oplagt mulighed for at få udbredt viden om værdien af fysisk træning. Hvis man vil have en skarp hjerne som seniorer, kræver det at man i løbet af livet bruger hoved - og resten af kroppen. Lis Puggaard skriver i en af hendes mange bøger "Hvis flere ældre skal træne, skal der gøre en indsats. De ældre skal vide, hvorfor det er godt at træne, hvad de skal træne og hvor ofte, hvordan og hvor de skal træne. Alle der møder ældre i deres dagligdag bør være med til, at flere ældre bliver mere fysisk aktive." Oplægget fra Lis Puggaard er et samspil mellem DGI, foreninger og Viborg kommune. Side 1 af 3 Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet DGI vil gerne med oplægget give borgerne en forståelse af at borgerne har let adgang til aktiv deltagelse i leg, fysisk aktivitet, socialt samvær hele seniorlivet. DGI kan med dagen være med til at skabe en viden om et aktivt liv og sunde fællesskaber, som kan holde resten af livet og forebygger ensomhed. Seniorer skal føle at: "livet er livet værd, trods lidt besvær." Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? Henvender sig til Seniorer på Seniorfolkemødedagen på Sønæs. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 22-06-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 22-06-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? DGI,Midtjylland 7000 Side 2 af 3 LisPugard.pf Lis Puggaard, Professer Mail: [email protected] Budget for oplægget d. 22. juni 2016 1 time på Sønæs 5.000,00 kr. Transport fra KBH 2.000,00 kr. Udgifter i alt 7.000,00 kr. DGI,Midtjylland Side 3 af 3 Bilag: 5.13. Retningslinjer for forebyggelsespuljen Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 130351/16 Notat Dato: 5. februar 2016 Kopi til: Emne: Forebyggelsespulje 1. Indledning Ældre- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 26. januar 2016 at etablere en forebyggelsespulje på 800.000,00 mio. kr., som kan yde økonomisk tilskud til aktiviteter, som har sundhedsfremmende sigte for borgerne i Viborg Kommune. Puljens formål er at tilskynde foreninger, netværk af frivillige, virksomheder, institutioner m.fl. til at iværksætte nye aktiviteter, som skaber sundhedsmæssig merværdi i relation til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik. Tilskud gives til non-profit aktiviteter. Tilskuddet kan maksimalt andrage 75.000 kr. Tilskuddet gives som opstartstilskud og er begrænset til 1 år. Forebyggelsespuljen oprettes med hjemmel i sundhedslovens §119, stk. 2, hvorefter; ”Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne” 2. Ansøgningsprocedure mv. Forebyggelsespuljen fordeles efter ansøgning til Ældre- og Sundhedsudvalget. Ved Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling af ansøgninger vil afgørelse blive truffet på baggrund af en samlet vurdering af den ansøgte aktivitet. I denne vurdering indgår blandt andet målgruppe for aktiviteten, aktivitetens omfang, den forventede sundhedsmæssige merværdi samt det ansøgte beløbs størrelse. Ansøgning skal ske elektronisk via ”emply project”, som er et web-baseret system, hvor ansøger skal indtaste en række basisoplysninger (jf. nedenstående). Ansøgningen må maksimalt fylde 2 A4-sider og skal vedlægges 1 A4-side, hvor budgettet opdeles på relevante hovedposter. • Ansøger Beskriv hvem, hvor mange I er, og sammen med hvilke partnere I gennemfører projektet. Husk navn, mail, postadresse og telefonnr. på den ansvarlige for ansøgningen • Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik. www.viborg.dk/sundhedspolitik • Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til. Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. • Budget Der angives de samlede udgifter og indtægter. I vedlagte specificerede budget angives: • • • Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger I om. • Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. • Udbetaling Oplysninger om CVRnr. eller CPRnr. til brug ved udbetaling af evt. tilskud Ansøgningsfrist Ansøgningsfristerne er: • • • 1. april 2016 1. august 2016 1. november 2016 Hvornår får I svar? Hvis ansøgningen indeholder alle nødvendige oplysninger, går der normalt mellem 1 og 2 måneder, inden I får svar, da jeres ansøgning skal behandles i Ældre- og Sundhedsudvalget. Dokumentation og evaluering Der skal ved aktivitetens afslutning og senest 1 år efter tilskuddets bevilling fremsendes erklæring om tilskuddets anvendelse til de ansøgte formål. Der skal på kommunens anmodning fremsendes dokumentation (betalte regninger eller et projektregnskab). Der skal endvidere fremsendes redegørelse for aktivitetens afvikling og resultater. De nærmere krav til regnskab og evaluering vil fremgå af svarbrev/bevilling. Behandling af ansøgninger Ansøgninger til forebyggelsespuljen forelægges Ældre- og Sundhedsudvalget i deres helhed hurtigst mulig efter ansøgningsfristens udløb (som hovedregel førstkommende møde). Ældre- og Sundhedsudvalget kan imødekomme eller afslå ansøgningen. Ældre- og Sundhedsudvalget kan frit disponere midlerne i forebyggelsespuljen inden for den samlede ramme på 800.000 kr. Det vil sige, at der ikke skal udloddes en bestemt sum i hver ansøgningsrunde eller i alt. Bilag: 5.8. Spiseklub for mænd i Møldrup Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 150004/16 Spiseklub for mænd i Møldrup Projekt: Forebyggelsespulje 1. april 2016 Ansøgt: 31-03-2016 (Forebyggelsespulje) Status: Ansøgning modtaget ID #: 30-9 Oplysninger om foreningen Generelle oplysninger om foreningen E-mail [email protected] Foreningens navn Spiseklub for mænd i Møldrup CVR-nr. Hjemmeside Partnere I eventuelt gennemfører projektet med Mads Hebsgaard Foreningens telefonnr. 21743448 Foreningens mobilnr. Foreningens adresse Østergade 8 Foreningens postnr. 9632 Foreningens by Møldrup Oplysninger om kontaktperson Kontaktperson Karin Hebsgaard Kontaktperson e-mail [email protected] Kontaktperson telefonnr. 21743448 Kontaktperson adresse Skivevej 131 Kontaktperson postnr. 9632 Kontaktperson by Møldrup Ansøgning Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik www.viborg.dk/sundhedspolitik Beskriv kort og præcis indhold af og formål med projektet. Herunder hvordan aktiviteterne støtter op om og skaber sundhedsmæssig merværdi i forhold til Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik 1. Beskrivelse af sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativet: En spiseklub for enlige mænd, som er +70 år og som bor i Møldrup. Det foregår en gang om måneden fra kl 18. Maden, som er hovedret, købes udefra. Efterfølgende serveres der kaffe m/ småkager. Der er mulighed for transport, som arrangørerne sørger for. Studier viser at tiltag af denne kategori kan bidrage til at forebygge og mindske ensomhed, hvis der i forbindelsen med aktiviteten er fokus på relationsopbygningen – i bedste fald nærvær og ikke kun samvær. Ældre mennesker, der har mistet en samlever eller ægtefælle, er i særlig risiko for at opleve ensomhed of social isolation. At mødes og spise sammen er et godt fundament til en nærværende samtale. Indsatsen er målrettet og rammerne er tilrettelagt således, at der er rig mulighed for at mændene kan udvikle og gøre det til deres eget. Ejerskabet opstår hvis man i gruppen tilpasser egne ønsker med yderligere tiltag ( ex: en sang, dessert, kortspil mm) (Kildehenvisning: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/4ADE8E6E5DBB4AD2B6FD 194DDAA993C1.ashx) Spiseklub for mænd i Møldrup Side 1 af 3 Forventede resultater Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte, når tilskudsperioden er afsluttet. . Beskriv hvilke resultater, som forventes og gerne hvordan de gode resultater kan fortsætte når tilskudsperioden er afsluttet Forventede resultater: •At der minimum er 50% deltagere hver gang. •At vi på sigt udvider til de omkring liggende mindre byer (Hvam, Tostrup og Roum). Det afgøres af Spiseklubbens medlemmer. •At der opstår relationer gruppens deltagere imellem og det er med til at bidrage til at mindske risikoen for ensomhed. •At vi som frivillige er med til at gøre en social indsats for byens borgere. Målgruppe Hvem henvender aktiviteterne sig til? Hvor mange personer vil deltage i aktiviteterne? 26. Målgruppen: Enlige mænd over 70 år, som bor i Møldrup. Alle har modtaget en skriftlig invitation personligt eller i deres postkasse (dem der ikke var hjemme). Der er tale om 26 inviterede. Tidsplan: Invitationer blev uddelt i primo mart 2016. Første aften foregik den 29.03.2016 kl 18 hvor der var 10 tilmeldte. Det var en succesfyldt aften, hvor der var god stemning, så det tyder godt. Det gentages hver måned (sidste tirsdag i hver måned). Med tilmelding 2 dage forinden af hensyn til bestilling af mad. Tidsplan Skriv start- og sluttidspunkt for aktiviteten. Start tidspunkt for aktiviteten 29-03-2016 Sluttidspunkt for aktiviteten 31-12-2016 Budget Indtægter – fordelt på egne økonomiske bidrag, midler fra andre f.eks. sponsorer, puljer eller fonde og deltagerbetaling fra dem, der deltager i aktiviteterne. Udgifter – fordelt på udgiftsposter f.eks. materialer, forplejning, udstyr mv. (Bemærk, at der ikke kan søges om midler til ansøgers løn/vederlag) Tilskud Hvor mange penge søger i om? Spiseklub for mænd i Møldrup 6460 Side 2 af 3 Budget.pf Budget: Udgifter: Maden koster 70 kr inklusiv kaffe m/småkager. Drikkevarer kan købes der foruden. (5 kr for en sodavand, en øl eller et glas vin). Transport er gratis. Der skal indkøbes diverse til bordpyntningen (duge, servietter, lys og blomster) Indtægter: Der er selvbetaling for mad og drikkevarer. Tilskud: Hvis man antager at 50% af de inviterede deltager - bliver det 13 personer. Ansøger om tilskud for at skyde projektet godt i gang med nedsættelse af borgerens selvbetaling og fællesudgifter til bordpyntningen. 13 personer, som får 50% tilskud til mad udgiften – det første år……………..5.460,00 kr Diverse udgifter til bordpyntning (duge, servietter, lys og blomster)…………...1.000,00 kr Ansøger om tilskud i alt ………………………………………………………..6.460,00 kr Forventede resultater: At der minimum er 50% deltagere hver gang. At vi på sigt udvider til de omkring liggende mindre byer (Hvam, Tostrup og Roum). Det afgøres af Spiseklubbens medlemmer. At der opstår relationer gruppens deltagere imellem og det er med til at bidrage til at mindske risikoen for ensomhed. At vi som frivillige er med til at gøre en social indsats for byens borgere. Udbetaling: Sker til Karin Hebsgaard Spiseklub for mænd i Møldrup Side 3 af 3 Bilag: 6.1. Handicaprådets høringssvar vedr kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp 2016 _Doknr127120-16_v1.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 131516/16 Viborg, den 5. april 2016 HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR vedr. UDKAST TIL KVALITETSTANDARD 2016 FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Kvalitetstandardernes opdeling i en GENEREL INFORMATION og KVALITETSSTANDARDER er meget tydelig, især sprogligt. Hvor den generelle information nu er blevet sprogligt borgerrettet, oplever vi kvalitetstandarderne som rettet mod visitatorer og andre medarbejdere. I indledningen skriver formanden for Ældre-og Sundhedsudvalget at vi som borgere i dette dokument kan blive orienteret om Serviceniveauet for Viborg Kommune, hvilken hjælp og støtte vi kan forvente, hvilke krav og forventninger vi kan stille og hvilke krav of forventninger kommunen kan stille til os. Ja det overordnede indtryk er, at det er noget der afgøres ved visitationen, men at der først og fremmest gælder ønske/krav fra denne om, at rehabilitering skal være første og centrale valg. Det er et udmærket ønske/princip, men det forudsætter at borgeren kan se det gode i forslagene. Der gives ikke direkte information om hjælpens art og omfang. KONTAKTOPLYSNINGER Telefontiden. Telefontiden til såvel Sundhed og Omsorg som hjælpemidler m.m. er for kort. Det må være muligt at telefontiden kan udvides for begge områder til kl. 15.00 evt. lidt kortere om fredagen. De omtalte behov kan opstå gennem hele dagen – f.eks. reparation af kørestole og biler. Dette gælder både ved de første henvendelser og ved henvendelser for at ændre eller aflyse visiteret hjælp. Ved kontakt mellem hospital og forvaltning er det vigtigt, at vi får besked om, hvilken aftale, der er truffet, og derfor vigtigt at det aftales mellem forvaltning og hospital, hvem og hvordan beskeden gives og følges op i kommunen. Digitale løsninger. Selv om der gøres meget for at gøre os fortrolige med brug af it, vil der fortsat være mange borgere, der ikke er i stand til at bruge digitale løsninger, det er derfor vigtigt, at fortsat har andre muligheder til rådighed uden at blive henvist til it-systemer. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER 1.1.Visitationsprocessen 3. afgørelsen: her bør stå, at der skal vedlægges klagevejledning 1.2. Forventninger. Sidste afsnit: En forudsætning for opfyldelsen af dette mål er, at det er faste medarbejdere, der kommer fra såvel 1 rengøringsgruppen som plejegruppen. Efter delingen af opgaverne opleves dette i mindre omfang end tidligere. Der skal naturligvis være plads til kurser, fridage, sygdom, ferie m.v. hos medarbejderne, men det må være muligt med stort set ”faste afløsere” i hjemmene. Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen: Ønsket om en sammenhængende og tværfaglig hjælp vanskeliggøres af opdelingen i rengøringsgruppe og plejegruppe, hvor der er behov fra begge grupper. Det er vigtigt at fastholde, at tilbud om rehabiliteringsforløb er et tilbud og ikke en forudsætning for bevilling af hjælp, og at hjælp kan ydes under et rehabiliteringsforløb, dette vil øge interessen for et rehabiliteringsforløb. Det fremgår da også af servicelovens § 81a stk. 4 og bør derfor også fremgår af 2. afsnits tekst. Teksten er ikke sammenfaldende med teksten i afsnit 1.3. Rehabiliteringsforløb. 1.5 Fleksibel hjemmehjælp. En forudsætning for effektiv brug af denne ordning er, at vi kender den tid, der er til rådighed, det gør vi normalt ikke, tiden er ofte afhængig af det aktuelle arbejdspres medarbejderen er udsat for. ”Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for”!!!! Al visiteret hjælp er nødvendig. 1.6 Servicemål. Servicemål er vel ikke alene et spørgsmål om den tid, der går før hjælpen iværksættes, selv om det er vigtigt, men vel også et spørgsmål om kvaliteten af den ydede hjælp. Det er her vi vil lede efter hvilke opgaver, vi som borger kan forvente, er kommunens mål for service mht. pleje og praktisk hjælp. Her bør henvises til: Afsnit 2 Kvalitetstandarder 2.4. Derfor er det måske en idé at servicemål og kvalitetsmål enten sammenskrives eller står umiddelbart i forbindelse med hinanden. Praktisk hjælp. Må kunne løses hurtigere end ”senest 12 dage efter visitation”. Træning og sygepleje. 7 dage! Det må kunne gøres bedre. Vi er opmærksomme på, at der står ”senest” men alligevel. Hjælp til indkøb og vareudbringning. Op til 7 dage uden mad i køleskab, fryser eller andre skabe !!! Hurtigst muligt – ja. Madservice Hurtigst muligt !! ja Sygepleje Nødvendig hjælp skal tilbydes hurtigst muligt. For alle punkter gælder, at de bør indgå i den aftale som udskrivende afdeling på sygehuset indgår med Viborg Kommune før en patient udskrives. Disse aftaler bør også være tilgængelige for borger/patient. Servicemålene bør beskrive, hvordan man sikrer at borgeren kan klare sig indtil hjælpen iværksættes. Kvalitetsstandarderne kan med fordel beskrive den fremskudte visitation i overgang mellem sygehus og kommunal hjælp. Forsinkelser og aflysninger. 2 ”Mere end en time” er langt tid, før der gives besked. Nogle af os har aktiviteter uden for hjemmet – forhåbentlig de fleste – og den lange forsinkelse kan derfor betyde, at vi enten ikke kan modtage hjælpen eller skal træffe andre aftale uden for hjemmet. Den lange tid giver indtryk af, at vi skal være til rådighed og ikke omvendt. Du skal være hjemme. Igen - telefontiden for kort. Der kan være tale om akut indlæggelse. I øvrigt igen besværligt evt. at skulle henvende sig to steder, når man undertiden bliver afvist af telefonen og får besked om at ringe senere. For mange vil det volde usikkerhed og ekstra besvær for alle parter. 1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier. Opdelingen af områdets praktiske udførelse i et rengøringsteam og et plejeteam er for os, der modtager hjælp fra begge grupper, blevet mere besværlig. Før kunne vi henvende os et sted, nu, hvis der er behov for ændring begge steder - f.eks. på grund af ferie, indlæggelse, ønske om ændring af dag eller tidspunkt – skal vi henvende os to steder. Der er kort telefontid, der kræves ofte flere opringninger, før kontakt opnås. Det må være muligt at skabe mulighed for, at vi kun skal henvende os ét sted, der herefter tager sig af at give beskeden videre til de pågældende grupper. Det er for os langt mere hensigtsmæssigt, at det er den samme medarbejder, der udfører opgaverne- bortset fra egentlig sygepleje. Nu er der undertiden to medarbejdere med hver deres opgaver samtidig i hjemmet. Desuden oplever vi at der således kan gå uforholdsmæssigt lang tid mellem besøgene, hvem der kommer for at løse hvilke opgaver. Desuden bliver svært som bruger/borger at planlægge aktiviteter uden for hjemmet. Der er en stigende fornemmelse af, at borgeren skal være til rådighed for forvaltningen og ikke omvendt. Hertil kommer, at tiden til de enkelte opgaver er blevet så kort, at der ikke skabes mulighed for kontakt mellem medarbejder og hjem. Medarbejderen er så hårdt presset, at tiden er vigtigere end noget andet, nogle af os føler på den baggrund en stressoplevelse, der ikke kan være ønskelig for nogen. Tiden er blevet fuldstændig afgørende for kvaliteten af opgavernes udførelse, nogle visiterede opgaver nås undertiden ikke eller kun meget begrænset. Tiden opleves som vigtigere end at få de visiterede opgaver løst, og det er jo opgaver, der visiteres til, ikke tid, som visitationen er centreret om. Det opleves ofte, at medarbejderne med baggrund i det pressede arbejde ikke har mulighed for at iagttage ændringer i hjemmet – ændringer der evt. kan kræve yderligere hjælp, evt. konstatere underernæring. Muligheden for brug af ”fleksibel hjemmehjælp” findes reelt ikke, som arbejdet er tilrettelagt nu. Denne opfattelse underbygges da også af pkt. 1.6 – servicemål – der mere handler om tid end om kvalitet i løsningen af de visiterede opgaver. Opsplitningen et rengøringsteam og plejeteam bør snarest ændres til et fælles team. 1.5 Kvalitetsmål. Tilføjelse. • At du oplever, at der er den nødvendige tid til dig og løsning af opgaverne. 2 Kvalitetsstandarder. Så skifter sproget fra den direkte henvendelse til os som borgere til: borger...... 2.2.1 Forebyggende hjemmebesøg Her bør muligheden for tilskud til fodpleje nævnes. 2.2.3. Hjælp til styrketræning. Der bør findes en løsning på betaling af befordring til motionscenter/klinik. Der er tale om egentlig og forebyggende træning, hvilket da også er beskrevet i formålet med indsatsen. 3 Ledsagerordning for over 67-årige. Det foreslås, at den netop vedtagne ledsagerordning bliver indarbejdet i kvalitetsstandarderne. AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Vi foreslår, at repræsentanter for handicaporganisationerne og Ældrerådet inddrages i arbejdet med revision af kvalitetsstandarderne så tidligt, at der er en reel mulighed for at bidrage til et resultat, som alle kan være tilfredse med. Vi mener at handicaporganisationerne sammen med Ældrerådet kan bidrage med oplysninger, der kan skabe et bredere beslutningsgrundlag. På vegne af Handicaprådet i Viborg. Ulla Serup Thomsen Formand for Handicaprådet i Viborg 4 Bilag: 6.2. Handicaprådets høringssvar inkl kommentarer Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 146559/16 Viborg, den 5. april 2016 HANDICAPRÅDETS HØRINGSSVAR vedr. UDKAST TIL KVALITETSTANDARD 2016 FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Kvalitetstandardernes opdeling i en GENEREL INFORMATION og KVALITETSSTANDARDER er meget tydelig, især sprogligt. Hvor den generelle information nu er blevet sprogligt borgerrettet, oplever vi kvalitetstandarderne som rettet mod visitatorer og andre medarbejdere. Forvaltningens bemærkning: Det er tidligere blevet aftalt, at målgruppen for kvalitetsstandarden er både borgere og medarbejdere. Ideen er at visitator forklarer kvalitetsstandarden for de enkelte ydelser ved visitationen. I indledningen skriver formanden for Ældre-og Sundhedsudvalget at vi som borgere i dette dokument kan blive orienteret om Serviceniveauet for Viborg Kommune, hvilken hjælp og støtte vi kan forvente, hvilke krav og forventninger vi kan stille og hvilke krav of forventninger kommunen kan stille til os. Ja det overordnede indtryk er, at det er noget der afgøres ved visitationen, men at der først og fremmest gælder ønske/krav fra denne om, at rehabilitering skal være første og centrale valg. Det er et udmærket ønske/princip, men det forudsætter at borgeren kan se det gode i forslagene. Der gives ikke direkte information om hjælpens art og omfang. Pr. 1.1.2015 er det blevet et lovkrav, at kommunen afdækker og vurderer enhver borgers rehabiliteringspotentiale når der søges om hjemmehjælp. Vurderingen af borgerens hjælpebehov er altid en individuel vurdering og der henvises til de generelle kvalitetsbeskrivelser. KONTAKTOPLYSNINGER Telefontiden. Telefontiden til såvel Sundhed og Omsorg som hjælpemidler m.m. er for kort. Det må være muligt at telefontiden kan udvides for begge områder til kl. 15.00 evt. lidt kortere om fredagen. De omtalte behov kan opstå gennem hele dagen – f.eks. reparation af kørestole og biler. Dette gælder både ved de første henvendelser og ved henvendelser for at ændre eller aflyse visiteret hjælp. Forvaltningens bemærkning: Når der er akut opståede behov ud over telefontiden løses de i samarbejde med driftens personale ligesom der er en aftale med brandstationen omkring fx reparation af kørestole i akutte situationer. Visitationen har i 2016 udvidet telefontiden ift. praktisk hjælp og pleje. Den har hidtil været fra kl. 810 dagligt men fremadrettet, og det er indarbejdet i den ny kvalitetsstandard, er det fra 9-12 mantirs- tors-fredag og fra 13-14 onsdag. Sygehusudskrivelsesteamet har telefontid dagligt fra 9.0015.00 og hjælpemiddelteamet dagligt fra 8-10. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved 1 udvidelse af telefontiden binder ressourcer til telefonen og kontoret. I forvejen anvendes en stor del af ressourcerne på telefonpasning, advishåndtering, edifactkorrespondance med læger og sygehuse, kvikservice m.v. Det betyder at tiden til at besøge borgere mhp. at afdække rehabiliteringspotentiale, afdække og vurdere behovet for rette hjælpemidler, tilpasninger af kørestole, revisitationer, visitationer til boliger m.v. bliver indskrænket og det er her, at der i forvejen kan være ventetid. Og samtidig er det her visitator for alvor kan gøre en forskel. Ved kontakt mellem hospital og forvaltning er det vigtigt, at vi får besked om, hvilken aftale, der er truffet, og derfor vigtigt at det aftales mellem forvaltning og hospital, hvem og hvordan beskeden gives og følges op i kommunen. Forvaltningens bemærkning: Der er tæt kontakt allerede. Forvaltningen har ikke kendskab til at der er udfordringer på området. Samarbejdet ml. hospital og kommune fungerer i døgndrift over korrespondance og tlf. og udenfor visitationens tlf. tid går telefonerne direkte til hjemmesygeplejen. De interne samarbejdsaftaler omkring udskrivelser er nedfældet i sundhedsaftalen. Digitale løsninger. Selv om der gøres meget for at gøre os fortrolige med brug af it, vil der fortsat være mange borgere, der ikke er i stand til at bruge digitale løsninger, det er derfor vigtigt, at fortsat har andre muligheder til rådighed uden at blive henvist til it-systemer. Forvaltningens bemærkning: Der er ingen aktuelle planer om udelukkende at tilbyde digitale løsninger. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PUNKTER 1.1.Visitationsprocessen 3. afgørelsen: her bør stå, at der skal vedlægges klagevejledning Forvaltningens bemærkning: Det kan godt skrives ind. Forvaltningen har vurderet at det mindre vigtigt, og for at holde teksten så kort som muligt er det ikke skrevet ind i udkastet. 1.2. Forventninger. Sidste afsnit: En forudsætning for opfyldelsen af dette mål er, at det er faste medarbejdere, der kommer fra såvel rengøringsgruppen som plejegruppen. Efter delingen af opgaverne opleves dette i mindre omfang end tidligere. Der skal naturligvis være plads til kurser, fridage, sygdom, ferie m.v. hos medarbejderne, men det må være muligt med stort set ”faste afløsere” i hjemmene. Forvaltningens bemærkning: Det tilstræbes at det så vidt muligt er de samme medarbejdere, der kommer hos borgerne. Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen: Ønsket om en sammenhængende og tværfaglig hjælp vanskeliggøres af opdelingen i rengøringsgruppe og plejegruppe, hvor der er behov fra begge grupper. Det er vigtigt at fastholde, at tilbud om rehabiliteringsforløb er et tilbud og ikke en forudsætning for bevilling af hjælp, og at hjælp kan ydes under et rehabiliteringsforløb, dette vil øge interessen for et rehabiliteringsforløb. Det fremgår da også af servicelovens § 81a stk. 4 og bør derfor også fremgår 2 af 2. afsnits tekst. Teksten er ikke sammenfaldende med teksten i afsnit 1.3. Rehabiliteringsforløb. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen kan ikke se, at teksterne ikke er sammenfaldende. 81 a er ikke at sidestille med servicelovens § 83. Generelt har forvaltningen forsøgt at holde teksterne så korte som muligt – det betyder at der forsvinder nogle nuancer. Det er et lovkrav, at kommunen skal vurderer borgeres rehabiliteringspotentiale. I vejledningen til lovgivningen er det formuleret således, at det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et rehabiliteringsforløb skal kommunen gå i dialog med borgeren i forhold til om borgeren er eller kan blive motiveret for at indgå aktivt i rehabiliteringsforløbet – herunder hvordan modtagerens egne ressourcer bringes i spil. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i modtagerens behov og ressourcer. Der skal være proportionalitet imellem den indsats, som borgeren selv forventes at bidrage med, og det forventede resultat af den samlede indsats og der kan ydes nødvendig hjælp under rehabiliteringsforløbet. 1.5 Fleksibel hjemmehjælp. En forudsætning for effektiv brug af denne ordning er, at vi kender den tid, der er til rådighed, det gør vi normalt ikke, tiden er ofte afhængig af det aktuelle arbejdspres medarbejderen er udsat for. ”Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for”!!!! Al visiteret hjælp er nødvendig. Forvaltningens bemærkning: Borgerne visiteres til en opgave – ikke et tidsrum. Vi fokuserer på behov og kvalitet frem for minutter. 1.6 Servicemål. Servicemål er vel ikke alene et spørgsmål om den tid, der går før hjælpen iværksættes, selv om det er vigtigt, men vel også et spørgsmål om kvaliteten af den ydede hjælp. Det er her vi vil lede efter hvilke opgaver, vi som borger kan forvente, er kommunens mål for service mht. pleje og praktisk hjælp. Her bør henvises til: Afsnit 2 Kvalitetstandarder 2.4. Derfor er det måske en idé at servicemål og kvalitetsmål enten sammenskrives eller står umiddelbart i forbindelse med hinanden. Forvaltningens bemærkning: Vi kan indskrive en henvisning til at kvalitetsmålene fremgår i 2. del. Praktisk hjælp. Må kunne løses hurtigere end ”senest 12 dage efter visitation”. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut, hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. Det er altid en konkret individuel vurdering hvorvidt der er et akut behov. 3 Træning og sygepleje. 7 dage! Det må kunne gøres bedre. Vi er opmærksomme på, at der står ”senest” men alligevel. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut, hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. Hjælp til indkøb og vareudbringning. Op til 7 dage uden mad i køleskab, fryser eller andre skabe !!! Hurtigst muligt – ja. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut, hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. Madservice Hurtigst muligt !! ja Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut, hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. Sygepleje Nødvendig hjælp skal tilbydes hurtigst muligt. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen tilstræber altid at prioritere mellem borgerne. Det er muligt at igangsætte hjælp akut, hvis borgeren har akut behov. For andre borgere er det ikke et problem at der går flere dage. For alle punkter gælder, at de bør indgå i den aftale som udskrivende afdeling på sygehuset indgår med Viborg Kommune før en patient udskrives. Disse aftaler bør også være tilgængelige for borger/patient. Forvaltningens bemærkning: Alle borgere har ret til aktindsigt i de oplysninger der foreligger på deres sag og informeres desuden af kommunen om den hjælp der iværksættes i forlængelse af en udskrivelse. Servicemålene bør beskrive, hvordan man sikrer at borgeren kan klare sig indtil hjælpen iværksættes. Forvaltningens bemærkning: Hjælpen igangsættes så hurtigt som nødvendigt. Kvalitetsstandarderne kan med fordel beskrive den fremskudte visitation i overgang mellem sygehus og kommunal hjælp. Forvaltningens bemærkning: Forvaltningen har ikke vurderet, at der er behov for at beskrive dette, da ordningen ikke anvendes i stort omfang. Forsinkelser og aflysninger. ”Mere end en time” er langt tid, før der gives besked. Nogle af os har aktiviteter uden for hjemmet – forhåbentlig de fleste – og den lange forsinkelse kan derfor betyde, at vi enten ikke kan modtage hjælpen eller skal træffe andre aftale uden for hjemmet. Den lange tid giver indtryk af, at vi skal være til rådighed og ikke omvendt. Forvaltningens bemærkning: Mange af de borgere som hjemmeplejen besøger er ved dårligt helbred og der opstår derfor ofte forsinkelser på medarbejdernes rute. Der er behov for en vis fleksibilitet. Hvis medarbejderen skal melde korte forsinkelser videre i systemet vil der opstå endnu mere forsinkelse. 4 Du skal være hjemme. Igen - telefontiden for kort. Der kan være tale om akut indlæggelse. I øvrigt igen besværligt evt. at skulle henvende sig to steder, når man undertiden bliver afvist af telefonen og får besked om at ringe senere. For mange vil det volde usikkerhed og ekstra besvær for alle parter. Forvaltningens bemærkning: Der er telefonsvarer, hvor der kan indtales beskeder, hvis der er tale om akutte hændelser. Generelt forsøger vi at være fleksible i akutte situationer. 1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier. Opdelingen af områdets praktiske udførelse i et rengøringsteam og et plejeteam er for os, der modtager hjælp fra begge grupper, blevet mere besværlig. Før kunne vi henvende os et sted, nu, hvis der er behov for ændring begge steder - f.eks. på grund af ferie, indlæggelse, ønske om ændring af dag eller tidspunkt – skal vi henvende os to steder. Der er kort telefontid, der kræves ofte flere opringninger, før kontakt opnås. Det må være muligt at skabe mulighed for, at vi kun skal henvende os ét sted, der herefter tager sig af at give beskeden videre til de pågældende grupper. Forvaltningens bemærkning: Mange borgere har i forvejen valgt at have både en kommunal leverandør og en privat leverandør, disse borgere vil ikke blive hjulpet af, at de to teams sammenlægges. Det vil være en meget stor koordineringsopgave at håndtere henvendelser på et sted. Hjemmeplejen har ikke telefontid, men åben telefon i alle hverdage i dagtimerne. Det er for os langt mere hensigtsmæssigt, at det er den samme medarbejder, der udfører opgaverne- bortset fra egentlig sygepleje. Nu er der undertiden to medarbejdere med hver deres opgaver samtidig i hjemmet. Desuden oplever vi at der således kan gå uforholdsmæssigt lang tid mellem besøgene, hvem der kommer for at løse hvilke opgaver. Desuden bliver svært som bruger/borger at planlægge aktiviteter uden for hjemmet. Der er en stigende fornemmelse af, at borgeren skal være til rådighed for forvaltningen og ikke omvendt. Hertil kommer, at tiden til de enkelte opgaver er blevet så kort, at der ikke skabes mulighed for kontakt mellem medarbejder og hjem. Medarbejderen er så hårdt presset, at tiden er vigtigere end noget andet, nogle af os føler på den baggrund en stressoplevelse, der ikke kan være ønskelig for nogen. Tiden er blevet fuldstændig afgørende for kvaliteten af opgavernes udførelse, nogle visiterede opgaver nås undertiden ikke eller kun meget begrænset. Tiden opleves som vigtigere end at få de visiterede opgaver løst, og det er jo opgaver, der visiteres til, ikke tid, som visitationen er centreret om. Det opleves ofte, at medarbejderne med baggrund i det pressede arbejde ikke har mulighed for at iagttage ændringer i hjemmet – ændringer der evt. kan kræve yderligere hjælp, evt. konstatere underernæring. Forvaltningens bemærkning: Der arbejdes målrettet med, at det er fagligheden, som afgør hvor lang tid et besøg hos en borger tager og ikke tiden, som afgør hvordan vi løser opgaven. Borgeren bliver visiteret til hjælp til udførelse af en opgave og ikke en angivet tid. En vigtig faktor i denne oplevelse er forventningsafstemning mellem borger og hjemmeplejen. Hvad er det hjemmeplejen skal/kan løse? Muligheden for brug af ”fleksibel hjemmehjælp” findes reelt ikke, som arbejdet er tilrettelagt nu. Denne opfattelse underbygges da også af pkt. 1.6 – servicemål – der mere handler om tid end om kvalitet i løsningen af de visiterede opgaver. Opsplitningen et rengøringsteam og plejeteam bør snarest ændres til et fælles team. 5 1.5 Kvalitetsmål. Tilføjelse. · At du oplever, at der er den nødvendige tid til dig og løsning af opgaverne. Forvaltningens bemærkning: Vi har med klippekortsordningen mulighed for at kunne give oplevelsen af at de svageste borgere kan anvende tid til det er der ønskeligt af den enkelte. Med den præcise visitering som finder sted i dag, er klippekort en god mulighed for at tilgodese se en gruppe af borgere som har behov for hjælp/støtte til løsning af opgaver som falder udenfor kvalitetsstandarderne. 2 Kvalitetsstandarder. Så skifter sproget fra den direkte henvendelse til os som borgere til: borger...... 2.2.1 Forebyggende hjemmebesøg Her bør muligheden for tilskud til fodpleje nævnes. Forvaltningens bemærkning: De forebyggende hjemmebesøg beskrives i meget overordnede vendinger og fodpleje ligger som en del af den vejledning der gives såfremt det er relevant. Det er meget individuelt hvad den enkelte borger har behov for, at drøfte og sætte fokus på i de forebyggende hjemmebesøg. 2.2.3. Hjælp til styrketræning. Der bør findes en løsning på betaling af befordring til motionscenter/klinik. Der er tale om egentlig og forebyggende træning, hvilket da også er beskrevet i formålet med indsatsen. Forvaltningens bemærkning: Serviceforbedring – politisk spørgsmål Ledsagerordning for over 67-årige. Det foreslås, at den netop vedtagne ledsagerordning bliver indarbejdet i kvalitetsstandarderne. Forvaltningens bemærkning: Ledsagerordningen er ikke tilrettelagt fuldstændigt endnu og det er derfor vanskeligt at beskrive. AFSLUTTENDE BEMÆRKNING Vi foreslår, at repræsentanter for handicaporganisationerne og Ældrerådet inddrages i arbejdet med revision af kvalitetsstandarderne så tidligt, at der er en reel mulighed for at bidrage til et resultat, som alle kan være tilfredse med. Vi mener at handicaporganisationerne sammen med Ældrerådet kan bidrage med oplysninger, der kan skabe et bredere beslutningsgrundlag. Forvaltningens bemærkning: Enig! På vegne af Handicaprådet i Viborg. Ulla Serup Thomsen Formand for Handicaprådet i Viborg 6 Bilag: 6.3. Kvalitetsstandard 2016 - revideret 260416 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 154017/16 1 Indhold Forord Kontaktoplysninger 1. Generel information 1.1 Visitationsprocessen 1.2 Forventninger 1.3 Information om forskellige typer hjemmehjælp Valgfrihed, tilkøbsydelser og egenbetaling 1.4 1.5 Fleksibel hjemmehjælp 1.6 Servicemål 1.7 Kvalitetsmål, opfølgning og værdier 2. Kvalitetsstandarder 2.1.Træning 2.1.1. Genoptræning efter serviceloven 2.1.2. Vedligeholdende træning 2.1.3. Genoptræning efter sundhedsloven 2.1.4. Vederlagsfri fysioterapi 2.2. Forebyggelse og sundhedsfremme 2.2.1. Forebyggende hjemmebesøg 2.2.2. Aktiviteter 2.2.3. Hjælp til styrketræning for 75+ årige 2.3. Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger 2.3.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologier 2.3.2. Boligindretning 2.3.3. Kvik Service 2.4. Personlig pleje og praktisk hjælp 2.4.1. Personlig pleje 2.4.2. Praktisk hjælp 2.4.3. Aflastning/afløsning 2.4.4. Midlertidige pladser 2.4.5. Omsorgstandpleje 2.4.6. Sygepleje 2.4.7 ”Klippekortmodellen” 2.5. Boliger 2.5.1. Almene ældreboliger 2.5.2. Plejeboliger 2.5.3. Specialiserede plejeboliger 2 Forord Som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget er jeg glad for at kunne præsentere Kvalitetsstandarden for 2016. Med Kvalitetsstandarden ønsker jeg at give dig et indblik i, hvordan det politisk besluttede serviceniveau hænger sammen med den hjælp du kan få inden for personlig pleje, praktisk hjælp, rehabiliteringsforløb, træning, hjælpemidler, teknologier m.m. Kvalitetsstandarden er også tænkt som et supplement til den generelle information, som du får igennem visitatorerne, når du henvender dig i Visitation Sundhed og Omsorg med behov for hjælp. Du kan derfor bruge Kvalitetsstandarden til at orientere dig om: • • • • Serviceniveauet i Viborg Kommune Hvilken hjælp og støtte, du kan forvente at modtage Hvilke krav og forventninger, du kan stille til Viborg Kommune Hvilke krav og forventninger, Viborg Kommune kan stille til dig Målet med kommunens hjælp er, at du som borger så vidt muligt skal hjælpes til at klare dig selv i hverdagen, og dermed få et bedre liv. Viborg Kommune kommer ikke og løser opgaverne for dig. Kommunen kommer og løser opgaverne sammen med dig. Viborg Kommune støtter dig i at udføre opgaverne selv, og hjælper dig, hvor du ikke kan. Det vigtigste er, at vores hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i samarbejde med kommunen kan leve et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til kommunen eller en af de medarbejdere, som kommer i dit hjem. God læselyst Mette Nielsen Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget 3 Kontaktoplysninger Visitation Sundhed og Omsorg er afdelingen, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at søge om hjælp og støtte i din hverdag. Du kan træffe os telefonisk • Har du behov for personlig pleje, praktisk hjælp, træning m.m. Vi træffes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 på telefon 87 87 61 00 • Har du behov for hjælpemidler, boligindretninger, teknologier m.m. Vi træffes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 på telefon 87 87 61 35 Når du ringer til os, kommer du til at tale med en visitator, som i samarbejde med dig vil afdække dit behov for hjælp og støtte. Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under telefonsamtalen, eller også skal der en mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et møde på Rådhuset eller kommer på besøg hos dig. Du kan læse mere om visitationsprocessen i afsnit 1.1. Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snakke med dig om, hvilken hjælp du har behov for inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os. Du kan også træffe os gennem digitale selvbetjeningsløsninger Vi vil meget gerne opfordre til, at du anvender vores digitale selvbetjeningsløsninger, når du vil søge om hjælp og støtte. Der er 2 forskellige selvbetjeningsløsninger: 1. Selvbetjeningsløsningen på www.viborg.dk under fanerne ”Borger” - ”Seniorer og pensionister” eller 2. Selvbetjeningsløsningen på Borger.dk under fanen ”Ældre” Begge selvbetjeningsløsninger er brugervenlige, og du kan finde ansøgningsskemaer til stort set alle ydelser. Når du udfylder et ansøgningsskema, vil det automatisk blive sendt til os, og du vil få en kvittering i din digitale e-boks, når vi har modtaget din ansøgning. Ofte har vi behov for lægeoplysninger, for at behandle din ansøgning. På Sundhed.dk kan du finde din personlige e-journal. Hvis du udskriver relevante lægeoplysninger fra e-journalen, scanner det ind, og sender det til os, kan vi hurtigt påbegynde sagsbehandling. Alternativt skal vi i gang med at indhente lægeoplysninger. Når du sender fortrolige og personfølsomme oplysninger skal du af sikkerhedsmæssige årsager aldrig sende via din almindelig mailboks. Du skal sende via digital post på borger.dk eller via e-boks. 4 1. Generel information 1.1. Visitationsprocessen 1. Ansøgning Når du ringer til os, kommer du til at tale med en visitator. Du oplyser, hvad du gerne vil ansøge om, og vi registrerer din ansøgning elektronisk i vores omsorgssystem. Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snakke med dig om, hvilken hjælp du har behov for inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os. Vi iværksætter den hjælp, du har behov for, og senere følger vi op på hjælpen i samarbejde med hjemmehjælpen, som kommer hos dig. 2. Indsamling af oplysninger For at behandle din ansøgning, skal vi afdække dit behov for hjælp og støtte, og snakke med dig om dine ressourcer og begrænsninger, og dine ønsker og prioriteringer for fremtiden. Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under telefonsamtalen, eller også skal der en mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et møde på Rådhuset eller kommer på besøg hos dig. Aftales der besøg, anbefales det, at du inviterer en pårørende, en bekendt eller en frivillig bisidder med til besøget. 3. Afgørelse Afgørelsen træffes med udgangspunkt i de oplysninger som vi har indsamlet, Viborg Kommunes Kvalitetsstandard og den gældende lovgivning på området. Visitator udarbejder et afgørelsesbrev/aftaleskema, hvor det beskrives, hvilken hjælp du er bevilget, og hvilket formål, der er med at bevilge dig hjælpen. Afgørelsen sender vi til dig, og du vil enten få den i din e-boks eller som brev i din postkasse. 4. Valg af leverandør Når du er bevilget hjælp, skal du vælge, hvem du gerne vil have til at levere hjælpen. Du kan vælge den kommunale hjemmehjælp, men du kan også vælge blandt en række private leverandører af hjemmehjælp. Du kan læse mere herom i afsnit 1.4. 5. Bestilling Når du har valgt, hvem du gerne vil have til at levere hjælpen hos dig, tager visitator kontakt til den valgte leverandør og bestiller din hjemmehjælp. Du vil derefter blive kontaktet. 6. Klagemulighed Er du ikke tilfreds med den hjælp og støtte, som vi har bevilget dig, skal du vide, at du har mulighed for at klage over din afgørelse. En eventuel klage skal være modtaget inden 4 uger efter det tidspunkt, hvor du har modtaget afgørelsen. Klagefristen udløber ved kontortids ophør på fristens sidste dag. Viborg Kommune er forpligtet til at genvurdere afgørelsen. Hvis Viborg Kommunes afgørelse fastholdes oversendes din klage og sagens akter til Ankestyrelsen. 5 1.2. Forventninger Når du er bevilget hjælp og støtte skal du informeres om, hvad du overordnet kan forvente af hjemmehjælpen, og vi skal oplyse dig om, hvad vi forventer af dig. Vi oplever jævnligt, at nogen har en anden forventning til hjemmehjælpen end den, som de modtager. Det er der gode grunde til, da den hjemmehjælp, som vi tilbyder i dag er anderledes end den hjemmehjælp, vi tilbød tidligere. Vi kommer ikke længere og løser opgaverne for dig. Vi kommer og løser opgaverne sammen med dig. Vi støtter dig i at udføre opgaverne selv, og vi hjælper dig, hvor du ikke kan. Det primære formål med vores hjælp er at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mulig omfang. Det vigtigste er, at vores hjælp gør en positiv forskel, og at du reelt oplever, at du i samarbejde med os kan leve et mere selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet. Hvad kan du forvente af hjemmehjælpen Vi bestræber os på at levere en sammenhængende og tværfaglig hjælp og støtte, som er tilrettelagt med udgangspunkt i dine ønsker og behov. Vi tilbyder forskellige former for hjælp og støtte afhængig af dit behov. Eksempelvis tilbyder vi rehabiliteringsforløb og hjælpemidler, før vi tilbyder hjemmehjælp, hvis vi vurderer, at du kan forbedre din funktionsevne. Det er visitatorer, som vurderer, hvilken form for hjælp du kan tilbydes, og det er hjemmehjælpere, hjemmetrænere, sygeplejersker eller terapeuter, som leverer hjælpen. Du vil få den hjælp og støtte du har behov for, og i et samarbejde tilpasser vi hjælpen løbende. Hvad forventer hjemmehjælpen af dig Vi har en forventning om, at du deltager aktivt og viser interesse for at klare dig selv, så længe som muligt. Vi forventer, at du udfører de opgaver, som du selv kan, og at du samarbejder med os om at udføre de opgaver, som du har behov for hjælp til. Du kan med fordel også lave aftaler med dit netværk om, hvordan de bedst kan støtte dig, så de også kan arbejde målrettet på at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mulig omfang. 6 1.3. Information om forskellige typer hjemmehjælp Rehabiliteringsforløb Hvis du har problemer med at udføre hverdagens gøremål tilbyder vi korterevarende og tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb. Formålet vil være at forbedre din funktionsevne, så du igen kan udføre hverdagens gøremål. Rehabiliteringsforløb tilrettelægges i samarbejde med dig, og udføres af et tværfagligt team bestående af både hjemmehjælpere, hjemmetrænere, sygeplejersker og terapeuter. I samarbejde aftales nogle mål, som du gerne skal og vil opnå i rehabiliteringsforløbet. Et eksempel kunne være at tage et brusebad eller at kunne støvsuge. Målene justeres i takt med, at du udvikler dig, og hjælpen fra det tværfaglige team tilpasses herefter. Du vil få den hjælp og støtte under forløbet, som du har behov for, og vi vil være optaget af at løse opgaverne sammen med dig, så vi kan hjælpe dig til at klare opgaverne selv. I et rehabiliteringsforløb vil du opleve, at der bliver brugt meget tid i starten, hvorefter tidsforbruget vil falde, indtil du ideelt set kan klare dig selv igen. Hjælpemidler og teknologier Hvis vi vurderer, at der er nogle hjælpemidler, som kan gøre dig uafhængig af andres hjælp, så afprøver vi dem i samarbejde med dig. Måske kan en badebænk netop være med til, at du igen selv kan tage bad. Vi arbejder også med smarte teknologiske løsninger, som enten kan gøre dig mere selvhjulpen eller lette hjemmeplejens arbejde. Eksempelvis har vi gode erfaringer med toiletter med skylog tørrefunktion, til dem, som har behov for hjælp under toiletbesøg, ligesom opsætning af en teleskærm kan etablerer hurtigt kontakt mellem dig og hjemmeplejen. I Viborg kommune kan visse former for sygepleje, hjælp og støtte ydes virtuelt gennem en skærmløsning. I praksis betyder det, at borgeren bliver ringet op af en sygeplejerske eller anden kommunal medarbejder f.eks. i forbindelse med behov for hjælp til medicingivning, behov for guidning, støtte eller opfølgende samtaler. Borger og medarbejder kan se hinanden på en skærm, som kommunen sætter op i borgers hjem. Hvis du overvejer, hvorvidt dit hjælpebehov kan dækkes virtuelt, kan du henvende dig til visitationen eller en af de medarbejdere, der kommer i dit hjem. Fordelene ved virtuel hjælp og støtte er mange; diskretion, fleksibilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen. Læs mere på kommunens hjemmeside. Uanset formålet med at anvende hjælpemidler og teknologier, så er det vigtigt, at vi udnytter alle de muligheder der er, for at understøtte arbejdet med at gøre dig mere selvhjulpen og uafhængig. Hjælpemidlerne udlånes fra Viborg Kommune, og skal afleveres tilbage, når du ikke har brug for dem længere. Hjemmehjælp 7 Hvis du ikke kan opnå at klare dig selv, kan vi tilbyde dig hjemmehjælp. Hjemmehjælpen tilrettelægges i samarbejde med dig, og udføres af hjemmehjælpere. Vi vil arbejde målrettet på at vedligeholde de funktioner, du har. Du vil få den hjælp, som du har behov for, og vi vil være optaget af at løse opgaverne sammen med dig. Du vil blive inddraget i at løse de opgaver du selv kan, og vi vil hjælpe med det, som du ikke kan. Hjælpen vil løbende blive tilpasset dine behov. 8 1.4. Valgfrihed, tilkøbsydelser og egenbetaling Valgfrihed Bor du i eget hjem, og er du bevilget enten hjemmehjælp, madservice eller vareudbringning, har du mulighed for selv at vælge, hvem der skal levere hjælpen. Du kan vælge Viborg Kommunes hjemmehjælp eller Madservice Viborg, men du kan også vælge mellem et antal private leverandører af hjemmehjælp, der er godkendt af Viborg Kommune. Visitator oplyser dig om, hvem der er godkendt, som leverandører af hjemmehjælp og udleverer informationsmateriale. Du kan også se, hvem der er leverandører på www.viborg.dk under ”Borger” - ”Seniorer og pensionister” – ”Hjemmehjælp” – ”Leverandører af hjælp”. Vi kan også sende dig en liste over leverandørerne, og endelig har vi også noget skriftligt materiale, som vi kan udlevere. Du har mulighed for selv at vælge, om en del af hjælpen (f.eks. den praktisk hjælp) skal leveres af en privat hjemmehjælp mens andre dele (f.eks. personlig pleje) udføres af den kommunale hjemmehjælp. Er du bevilget et rehabiliteringsforløb har du ikke valgfrihed. Her er det som udgangspunkt Viborg Kommunes hjemmetrænere og hjemmehjælp, som kan levere hjælpen. Er du ikke blevet selvhjulpen igennem rehabiliteringsforløbet og har du fortsat behov for hjemmehjælp, så har du valgfrihed. Tilkøbsydelser Du kan købe dig til en række tilkøbsydelser ved at henvende dig til den kommunale- eller private hjemmehjælp samt dit plejecenter. Det kan fx være, at du gerne vil have gjort yderligere rent, eller ønsker en gåtur, hjælp til julepyntning eller pudsning af dit sølvtøj. Såfremt du indgår aftale med den kommunale- eller private hjemmehjælp om tilkøbsydelser, så skal du selv betale for tilkøbsydelserne. Egenbetaling For visse ydelser opkræves en egen betaling • • • Madservice Forplejning, rengøringsartikler og vask m.m. på plejecentre Visse kørselsordninger 1.5. Fleksibel hjemmehjælp Når du er bevilget hjemmehjælp, er det muligt at bytte noget af hjælpen ud med en anden hjælp. Der er ingen regler for, hvilke opgaver du kan få hjælp til. Blot du beder hjemmehjælpen om at løse opgaver, som man med rimelighed kan forvente denne kan løse. Vi har ingen regler for, hvornår det ikke er i orden, at du bytter din hjælp ud med en anden hjælp. Blot du ikke fravælger en nødvendig hjælp, som du har brug for. 9 Du skal lave aftalen om at bytte med hjemmehjælpen, som kommer hos dig, og så vidt mulig fra gang til gang af hensyn til planlægningen. Den hjælp du ønsker at bytte dig til, skal kunne leveres inden for den tidsramme, der er sat af til at levere den hjælp, som du er bevilget. Du kan altså ikke bytte dig til ekstra tid. Du kan kun bytte dig til hjælp til personlig pleje, hvis du i forvejen er tildelt hjælp til personlig pleje. Hvis du kun er tildelt hjælp til rengøring, kan du altså ikke bytte dig til hjælp til at komme i bad. Dette kaldes fleksibel hjemmehjælp, og det ændrer ikke ved dine øvrige rettigheder. Blot du ikke systematisk fravælger den samme hjælp hver gang. I den situation vil vi følge op på, om du reelt har et behov for den hjælp, som du er bevilget. 1.6. Servicemål Personlig pleje • Iværksættes hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter visitation • Kan ydes hele døgnet alle ugens dage • Kan som hovedregel ikke aflyses Praktisk hjælp • Iværksættes hurtigst muligt og senest 12 dage efter visitation • Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage • I tilfælde af aflysning ydes erstatningshjælp inden for 5 dage Hjælp til indkøb og vareudbringning • Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation • Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage Madservice • Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation • Maden kan fravælges helt eller for en kortere periode • Til- og framelding af maden skal ske til leverandøren senest dagen før inden kl. 12.00 • Kontaktinformation skal fremgå af det udleverede materiale fra leverandøren Træning • • Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter visitation Udføres som udgangspunkt i dagtimerne på hverdage Sygepleje • • • Iværksættes hurtigst muligt og senest 7 hverdage efter lægeordination Udføres hele døgnet alle ugens dage Ydelsen kan ikke aflyses For kvalitetsmål for de enkelte ydelser henvises der til Kvalitetsstandardens 2. del. Forsinkelse og aflysninger Hvis hjælpen forsinkes mere end en time i forhold til det aftalte tidspunkt, vil du blive kontaktet telefonisk. 10 Leverandøren må ikke aflyse din hjælp til personlig pleje og madservice. Hvis hjælpen undtagelsesvis udebliver så kontakt din leverandør. Du skal være hjemme Hjemmehjælp udføres kun, når du er til stede i dit hjem. Det er derfor vigtigt at du melder afbud til hjemmehjælpen, hvis du ikke er hjemme, bortrejst eller indlagt på tidspunktet for et aftalt besøg. Afbud skal meldes senest kl. 12.00 dagen før. Hvis du ikke har meldt afbud, vil hjemmehjælpen, af hensyn til din sikkerhed, kontakte dine pårørende. Hvis dette ikke er muligt, vil der blive sendt bud efter en låsesmed. Udgiften til låsesmeden vil vi opkræve af dig. 1.7. Kvalitetsmål, opfølgning og værdier Viborg Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: • At du oplever, at vores hjælp gør en positiv forskel og at vi arbejder på at fremme dine muligheder for at klare dig selv i videst mulig omfang • At du er tilfreds med de medarbejdere, der tildeler og leverer hjælpen • At vores hjælp og støtte leveres efter det overordnede formål med tildelingen • At du er tilfredse med den hjælp og støtte du modtager • At du oplever en sammenhængende og koordineret indsats • At hjælpen tilrettelægges, så vidt det er muligt, således at den udføres af den/de samme medarbejdere • At hjælpen og støtten bliver iværksat inden for de aftalte servicemål Opfølgning Opfølgning på kvalitetsmålene kan ske ved: • Stikprøvekontrol • Egenkontrol • Tilfredshedsundersøgelser • Revisitation Værdier • At kontakten med visitationen og hjemmehjælpen altid opleves som respektfuldt • At medarbejderne udviser situationsfornemmelse og altid er venlige og imødekommende over for dig og dine pårørende 11 Husk medarbejderne har tavshedspligt. Tavshedspligten ophører ikke, selv om medarbejderen skifter job. 2. Kvalitetsstandarder 2.1. Træning 2.1.1. Genoptræning efter serviceloven Serviceloven § 86, stk. 1 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med behov for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Hvad er formålet med indsatsen? • At borger efter sygdom genvinder tabte funktioner og færdigheder i en sådan grad, at borger efterfølgende selv kan forbedre og vedligeholde disse Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? 1. Ofte en forundersøgelse, en træningsindsats, og afsluttende undersøgelse/test 2. Træning i almindelige daglige gøremål såsom fx at støvsuge, tage bad m.m. 3. Træning af balance, udholdenhed, kondition, muskelstyrke, bevægelighed, udholdenhed mm. 4. Træning af nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, manglende evne til at strukturerer m.m. Serviceniveau Vi tilrettelægger altid en individuel træning. Vi tilbyder træningen på vores træningscentre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), i eget hjem, og på nogle af vores midlertidige ophold. Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under vejledning med hjemmeøvelser. 2.1.2. Vedligeholdende træning Serviceloven § 86, stk. 2 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvad er formålet med indsatsen? • At borger bevarer eksisterede funktioner og færdigheder såvel fysisk som psykisk Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? 1. Ofte en forundersøgelse, en træningsindsats, og afsluttende undersøgelse/test 2. Daglige øvelser igangsat af terapeuter, udført af hjemmehjælpen efter instruktion fra terapeuter. Øvelserne følges op af terapeut ved behov eller halvårligt Serviceniveau 12 Vi tilrettelægger altid en individuel træning. Vi tilbyder træningen på vores træningscentre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret) eller i eget hjem. Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under vejledning med hjemmeøvelser. 2.1.3. Genoptræning efter sundhedsloven Sundhedsloven § 140 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, og har fået en genoptræningsplan. Hvad er formålet med indsatsen? • At borger opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? 1. Ofte en forundersøgelse, en træningsindsats, og afsluttende undersøgelse/test 2. Træning i almindelige daglige gøremål såsom fx at støvsuge, tage bad m.m. 3. Træning af balance, udholdenhed, kondition, muskelstyrke, bevægelighed, udholdenhed mm. 4. Træning i nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, manglende evne til at strukturerer m.m. Serviceniveau Vi tilrettelægger altid en individuel træning. Vi tilbyder træningen på vores træningscentre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), i eget hjem, og på nogle af vores midlertidige ophold. Træningen kan foregå på hold, individuelt eller ved selvtræning under vejledning med hjemmeøvelser. 2.1.4. Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsloven § 140 a Hvem kan modtage indsatsen? Ordningen omfatter en afgrænset gruppe af borgere og kræver lægehenvisning. Der findes en samlet diagnoseliste på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk Vederlagsfri fysioterapi leveres enten af kommunale eller praktiserende fysioterapeuter. Hvad er formålet med indsatsen? • At forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos borgere med varige handicaps Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? 1. Ved førstegangshenvisning og ved fornyet henvisning udarbejder terapeuten en beskrivelse af borgers funktioner og funktionsnedsættelse. Beskrivelsen skal anvendes som grundlag for målsætningen og planlægningen af en effektiv behandling. Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende læge skal vurdere behovet for fortsat fysioterapi 2. Styrketræning, balancetræning, konditionstræning, udholdenhedstræning mm. 13 Serviceniveau Vi tilrettelægger altid en individuel træning. Vi tilbyder træningen på vores træningscentre (som findes på udvalgte plejecentre og i Sundhedscenteret), og på nogle af vores midlertidige ophold. Ydelsens omfang er bestemt i overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi, og foregår som udgangspunkt på hold. 2.2. Forebyggelse og sundhedsfremme 2.2.1. Forebyggende hjemmebesøg Serviceloven § 79 a Hvem kan modtage indsatsen? Borgere over 75 år, der ikke allerede modtager personlig pleje og praktisk hjælp Hvad er formålet med indsatsen? Det er først og fremmest dig, der bestemmer, hvad samtalen skal dreje sig om. Det kan f. eks. være om kost, motion, aktiviteter, din bolig og dens indretning, forebyggelse af fald eller psykiske forhold. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Gennem råd og vejledning vil den forebyggende medarbejder prøve at hjælpe dig til at bevare dine færdigheder længst muligt og evt. være med til at løse små problemer, før de vokser sig store og uoverskuelige Den forebyggelsesmedarbejder har kendskab til kommunale og private tilbud til ældre. Samtalen giver også mulighed for, at du kan overveje, hvordan du har det, og om der er noget, du kunne tænke dig anderledes. Den medarbejder, der besøger dig, kan ikke bevilge dig ydelser som f.eks. hjemmehjælp og hjælpemidler, men vi kan naturligvis finde frem til, hvor du skal henvende dig. Serviceniveau Samtalen varer ca. 1 time, og medarbejderen har tavshedspligt om indholdet i samtalen. Det er naturligvis frivilligt, om du ønsker at modtage besøg. Borgere, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, modtager ikke tilbuddet. 2.2.2. Aktiviteter Serviceloven § 79 Hvem kan modtage indsatsen? De åbne tilbud kan benyttes af alle pensionister. Målgruppen er afhængig af behov og interesser. 14 Hvad er formålet med indsatsen? At opretholde borgers fysiske og psykiske funktionsniveau samt sociale kompetencer. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? • • Aktivitetscentrene har forskellige aktivitetstilbud, f.eks.: sang og musik, madlavning, gymnastik, litteratur, kurveflet, kreative værksteder, emnegrupper, spil, strikning, bagning, indkøbsture m.v. Information om tilbuddene og specialprogram kan fås ved direkte henvendelse til det enkelte aktivitetscenter. Du finder kontaktoplysningerne på www.viborg.dk under ”Borger” - ”Seniorer og pensionister” – ”Aktiviteter for seniorer og pensionister” – ”Aktiviteter for seniorer” – ”aktivitetscentre”. Serviceniveau I Viborg Kommune er der decentral visitation til aktiviteter. Det betyder, at det er aktivitetspersonalet, der træffer afgørelse i sagen, og det er således også her, der skal ansøges om aktiviteter med personale tilknyttet. Der kan forekomme udgifter til materialer og forplejning. Der kan ud fra en konkret faglig vurdering tilbydes kørsel til aktivitetstilbuddet. Der er egenbetaling hertil. 2.2.3. Hjælp til styrketræning for 75+ årige Sundhedsloven § 119 stk. 2 Hvem kan modtage indsatsen? 75+årige med behov for personlig hjælp under styrketræning i motionscenter/klinik og som ikke modtager støtte til genoptræning efter anden lovgivning og som kan styrketræne 2-3 gange om ugen. Hvad er formålet med indsatsen? • At borgeren via styrketræning modvirker alders- og inaktivitetsbetingede forandringer • At borgeren bliver i stand til at selvtræne Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Personlig hjælp omkring træningsudstyret. Serviceniveau Borgeren afholder selv udgiften til kontingent til motionscenter og transport. 2.3. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger 2.3.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder og teknologier Serviceloven §§ 112, 113 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet/forbrugsgodet: 1. i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne 15 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3. er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv Hvad er formålet med indsatsen? • At borgere får mulighed for at leve en så normal og selvstændig tilværelse som mulig • At borgere i størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Rådgivning, vejledning, afprøvning, instruktion og tilpasning • Der ydes støtte til udskiftning og reparation efter behov til hjælpemidler • Der ydes ikke støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder Serviceniveau Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturel hjælp. Der ydes ikke hjælp til almindelige driftsudgifter såsom batterier, pærer mm. Der ydes hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, med et beløb svarende til 50% af prisen på et standardprodukt. Der ydes ikke hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. støvsugere. 2.3.2. Boligindretning Serviceloven §116 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor det skønnes, at en ændring af deres bolig er nødvendig, for at afhjælpe eller i betydelig grad mindske boligmæssige ulemper. Det er ikke tilstrækkeligt, at en ændring ud fra en gennemsnitsbetragtning anses for hensigtsmæssig. Hvad er formålet med indsatsen? • • • At borgere får mulighed for at leve en så normal og selvstændig tilværelse som mulig At borgere i størst mulig grad gøres uafhængige af andres bistand i dagligdagen At hjælpen også kan være med til at lette andres arbejde i forhold til ansøgeren Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Hjælpen ydes uanset om borger bor i lejlighed, ejerlejlighed, andelsbolig, eget hus, bofællesskab eller har varigt ophold hos familie. Borger skal selv afholde udgifter til reparation og vedligeholdelse af en boligindretning. Kun hvor det ikke er muligt at reparere en boligindretning, kan der ydes støtte til udskiftning Serviceniveau 16 Der ydes ikke hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. 2.3.3. Kvik Service Hvem kan modtage indsatsen? Kvik Service er et åbent tilbud for borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som opfylder betingelserne for udlån af hjælpemidler Hvad er formålet med indsatsen? At borgere kan få straks-sagsbehandling på ansøgninger om standard hjælpemidler som f.eks. badebænke, rollatorer, gribetænger m.m. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • • • • • Der tilstræbes, at der kan ske udlevering af hjælpemidlet med det samme, der kan dog være situationer, hvor der skal indhentes yderligere oplysninger Vejledning i indstilling og anvendelsen af hjælpemidlet Aflevering af hjælpemidler, som der ikke mere har brug for Aflevering/tidsbestilling af hjælpemidler, som skal repareres eller udskiftes Udstilling af mindre hjælpemidler til f.eks. køkkenarbejde og personlige pleje Serviceniveau • Kvik service er åben på tirsdage mellem kl 9.00 og 12.00 og torsdage ml. kl. 13.00 og 15.30 • Der er lukket i forbindelse med ferie og helligdage. Tiderne varierer og findes på kommunes hjemmeside under ”Borger” – ”Seniorer og pensionister” – ”Hjælpemidler – ”Kvikservice” Kvik Service ligger på samme adresse som Viborg Kommunes Hjælpemiddelservice, Ålandsvej 4, 8800 Viborg. 2.4. Personlig pleje 2.4.1. Personlig pleje Serviceloven §§ 83 og 83a Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med behov for hjælp og støtte til personlig pleje på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvad er formålet med indsatsen? • Det primære formål med vores hjælp er at fremme borgernes muligheder for at klare sig selv i videst mulig omfang • Hvis borgerne ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at vedligeholde de funktioner, de har Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? 17 • • • Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne selv Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan Vi tilbyder korterevarende rehabiliteringsforløb før hjemmehjælp og fastsætter mål for hjælpen Eksempler på hjælp til personlig pleje: • Hjælp til brusebad, toiletbesøg, påklædning, barbering m.m. • Hjælp til at komme fra seng til stol, hjælp til at komme i seng, hjælp til at ligge godt • Hjælp til personlige hjælpemidler såsom høreapparater, briller, proteser m.m. • Hjælp til at strukturere hverdagen, drage egenomsorg og udføre aktiviteter og rutiner Serviceniveau Du kan læse mere om servicemålene for personlig pleje i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Tidspunktet for hjælpens udførelse planlægges i et samarbejde mellem borger og leverandør under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse og borgerens ønsker. 2.4.2. Praktisk hjælp Servicelovens §§ 83 og 83a Generelt Borgere med har behov for hjælp og støtte til praktisk hjælp på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hvad er formålet med indsatsen? • Det primære formål med vores hjælp er at fremme borgers muligheder for at klare sig selv i videst mulig omfang • Hvis borger ikke kan opnå at klare sig selv, vil det primære formål være at vedligeholde de funktioner, de har Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Vi støtter borgerne i at udføre opgaverne selv • Vi hjælper, hvor borgerne ikke kan • Vi tilbyder korterevarende rehabiliteringsforløb før hjemmehjælp og fastsætter mål for hjælpen Praktisk hjælp omfatter: • Vareudbringning • Indkøb, ernæring • Madservice • Rengøring • Tøjvask. Opgaverne uddybes i følgende afsnit. Serviceniveau Du kan læse mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. 18 Vareudbringning Hvem kan modtage indsatsen? Borgere der ikke er i stand til at handle dagligvarer på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Vareudbringning kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn). Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At sikre at borger har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Udbringning af bestilte dagligvarer Serviceniveau Du kan læse mere om servicemålene for vareudbringning i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Du kan vælge andre leverandører end de leverandører, som kommunen har kontrakt med, f.eks. den lokale købmand. Men du skal være opmærksom på, at der kan blive opkrævet et beløb for udbringningen som du selv skal betale. Indkøb Hvem kan modtage indsatsen? Borgere der ikke er i stand til at bestille dagligvarer eller sætte dagligvarer på plads på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælp til indkøb kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden, der kan udføre opgaven (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn). Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At sikre at borger har de nødvendige dagligvarer til brug i husholdningen Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Bestilling af dagligvarer • Hjælp og støtte til at udarbejde en indkøbsliste • Hjælp og støtte til at sætte varer på plads Serviceniveau Du kan læse mere om servicemålene for indkøb i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Der ydes hjælp til indkøb af dagligvarer én gang om ugen. Ernæring Hvem kan modtage indsatsen? 19 Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til at varetage opgaver i forbindelse med anretning og indtagelse af mad og drikke. Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At borgeren har mulighed for at indtage ernæringsmæssigt rigtig kost Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Hjælp til at færdig tilberede klargjort mad (eksempelvis hjælp til opvarmning af mad) • Hjælp til at smøre og anretning af mad • Hjælp til at spise og drikke • Hjælp til afrydning og opvask efter måltid Hjælp til opvarmning af mad sker som hovedregel med mikrobølgeovn, som borgeren selv anskaffer. Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Hjælpen er behovsbestemt efter en individuel vurdering. Viborg Kommune har tilknyttet kostvejledere, der kan give borgere generel kostvejledning og vejledning i forhold til borgeres specifikke ernæringssituation. Madservice Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til selv at varetage opgaver i forbindelse med at tilberede mad. Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At borgerne har mulighed for at modtage en ernæringsmæssigt rigtig kost Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Levering af præfabrikeret mad hos borgeren. Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for madservice i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Leveringen er afhængig af leverandørens produktionsform og borgerens ønsker. Det kan eksempelvis være daglig levering af varm mad eller ugentlig levering af præfabrikeret mad. Rengøring Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til at varetage de nødvendige opgaver i forbindelse med rengøring. 20 Hjælp til rengøring gives, hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven. Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At sikre at borger får hjælp til den nødvendige hverdagsrengøring Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Støvsugning, gulvvask og støvaftørring i nødvendige rum og på frie flader og arealer • Nødvendig rengøring af badeværelse • Rengøring af frie flader og arealer i køkkenet • Skift af sengetøj • Vande blomster, lufte ud m.m. Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Der ydes hjælp til nødvendig hverdagsrengøring hver 14. dag, som udgangspunkt på et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (ca. 67 m2), med fokus på de fem brugsrum; køkken, stue, badeværelse, soveværelse og entre, men altid på baggrund af en individuel vurdering. I helt særlige tilfælde kan der ydes ekstra rengøring, som f.eks. af helbredsmæssige årsager eller ved specielle hygiejniske behov. Tøjvask Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer der ikke er i stand til at varetage de nødvendige i forbindelse med tøjvask. Hjælp til tøjvask kan gives, hvis der ikke er andre i husstanden (f.eks. ægtefælle, samboende eller voksne hjemmeboende børn), der kan udføre opgaven. Hvad er formålet med indsatsen? • Der henvises til formålet for praktisk hjælp • At sikre at borger har rent tøj til rådighed Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Vask af tøj i hjemmet eller på fælles vaskeri • Hjælp til at sortere, pakke og bestille afhentning af tøj til vaskeri • Tørretumbling, ved behov ophængning og nedtagning af tøj • Lægge tøj sammen og på plads Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for praktisk hjælp i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Tøjvask ydes én gang om ugen eller hver 14. dag. 2.4.3. Aflastning/afløsning Serviceloven § 84 Hvem kan modtage indsatsen? Ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 21 Hvad er formålet med indsatsen? Formålet er at yde aflastning/afløsning til den person, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Tilbud om et dagcenterophold • Tilbud om hjælp til praktisk hjælp i hjemmet (Ex. Rengøring, tøjvask, vareudbringning, madservice) • Tilbud om afløsning i hjemmet, hvis borgeren der passes, ikke er i stand til at deltage på et dagcenterhold. Serviceniveau Viborg Kommune råder over et antal aflastningspladser, hvor borgere kan få ophold op til fem uger i forbindelse med ægtefælles behov for ferie eller aflastning. 2.4.4. Midlertidige pladser Serviceloven § 84, stk. 2 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere med et akut opstået behov for en periode med døgndækket pleje og/eller træning, som ikke eller kun vanskeligt kan foregå i eget hjem. Hvad er formålet med indsatsen? • at borgeren modtager et målrettet observations-, trænings- eller plejetilbud i en midlertidig periode på op til fem uger. I denne periode arbejdes der målrettet med, at borgeren igen kan opholde sig i egen bolig, eller det skal afklares hvilken boform borgeren i fremtiden vil have brug for. Indsatsen kan indeholde: • Pleje og træning • Observation og udredning Serviceniveau Ydelsen er behovsbestemt efter en individuel vurdering. 2.4.5. Omsorgstandpleje Sundhedsloven § 131 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Hvad er formålet med indsatsen? At tilbyde tandpleje til voksne, som ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? • Almen og individuel forebyggelse af sygdomme i tand-, mund og kæberegion • Hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning og instruktion i tandpleje til den enkelte borger og til relevant omsorgspersonale Serviceniveau Tandpleje efter behov. 22 Leverandør Den kommunale tandpleje. Pris Der kan opkræves egenbetaling til omsorgstandpleje. Viborg Kommune har besluttet, at almindelige undersøgelser og mindre behandlinger er gratis, og at der opkræves en egenbetaling ved større behandlinger. Egenbetalingen kan max. udgøre 490 kr. årligt (2016 priser/reguleres årligt) 2.4.6. Sygepleje Sundhedsloven § 138 Hvem • • • kan modtage indsatsen? Borgere med behov for lægeordineret hjemmesygepleje Borgere der har brug for omsorg og almen sundhedsvejledning Borgere der har behov for kompleks og/eller akut hjemmesygepleje Hvad er formålet med indsatsen? • At gennemføre, observere og følge op på lægeordinerede undersøgelser og behandlinger • At identificere og iværksætte forebyggende sygepleje i forhold til fysisk, psykisk og sociale behov • At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser på hospitalet Hvilke aktiviteter indgår i indsatsen? Eksempler på sygepleje: • • • • • Lægeordinerede undersøgelser og behandlinger samt visiterede sygeplejeydelser: Råd og vejledning om sundhed- og forebyggelse Målrettede pædagogiske opgaver samt psykisk pleje og omsorg Hud-, sår-, kateter- og stomipleje Medicinadministration Serviceniveau Der kan læses mere om servicemålene for sygepleje i afsnit 1.6 under ”Generel information” her i Kvalitetsstandarden. Viborg Kommune har etableret et akut-team, der skal arbejde på at forhindre uhensigtsmæssige indlæggelser. Akutteamet råder over akutpladser, hvor borgere kan få ophold fra 3 til 5 dage i stedet for indlæggelser. 2.4.7. Styrket livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere – ”Klippekortmodellen” Hvem kan modtage indsatsen? De svageste hjemmehjælpsmodtagere i egen bolig, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen. Borgere, der som følge af betydelig og varigt nedsat funktionsevne, har et plejebehov som nødvendiggør omfattende pleje og omsorg og som vil opnå en forholdsmæssig stor ændring i livskvalitet gennem ydelser som kommunen ikke tilbyder i forvejen og hvor der 23 ikke kan findes andre løsninger gennem eksisterende muligheder som f.eks. frivillige, ledsagelse, aktiviteter m.v. Hvad er formålet med indsatsen? • at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Indsatsen kan bl.a. indeholde: • • • • supplerende hjemmehjælp, f.eks. vinduespudsning eller støvsugning af møbler, hovedrengøring, indkøb, eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg Tilbuddet er en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til. Borgerne bestemmer desuden selv hvornår (dog som udgangspunkt mellem sidst på formiddagen til kl. 15.30) hjælpen skal leveres. Hvis borgeren ønsker at spare sammen og i stedet modtage 2x½times hjælp hver anden uge, er der også mulighed for det. Der er enkelte begrænsninger på, hvilke opgaver personalet må udføre. Den ekstra hjemmehjælp kan f.eks. ikke anvendes til havearbejde. Indsatsen tager udgangspunkt i aftale om Finanslov 2015, hvor der er afsat midler til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Ordningen kaldes klippekortmodellen, fordi borgeren har mulighed for selv at bestemme hvornår, der skal leveres ekstra hjemmehjælp, og hvad hjælpen skal bestå af. 2.5. Boliger 2.5.1 Almene ældreboliger Almenboligloven §§ 5 og 54 Hvem kan modtage indsatsen? Borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har særligt behov for en bolig, der er egnet til pleje og brug af hjælpemidler. Hvad er formålet med indsatsen? At give borgeren mulighed for at blive længst muligt i en egnet bolig, som understøtter og sikrer, at borgeren kan fastholde færdigheder længst muligt. 2.5.2 Plejeboliger Almenboligloven §§ 5 og 54 Hvem kan modtage indsatsen? • Borgere der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis • Borgere, der har et plejebehov som nødvendiggør omfattende pleje- og omsorgstilbud i døgnets 24 timer Hvad er formålet med indsatsen? 24 Boligen skal give mulighed for nærhed, tryghed og overskuelighed for borgeren. 2.5.3 Specialiserede plejeboliger Almenboligloven §§ 5 og 54 Viborg Kommune har en række specialiserede boliger til plejekrævende borgere med særlige behov. Denne specialisering gør det muligt at indrette afsnit, der tager højde for borgeres særlige behov. Specialiserede plejeboliger kan f. eks. være for ældre, plejekrævende borgere med: • Demens • Fysisk eller psykisk handicap • Senhjerneskade • Psykisk sygdom • Misbrugsproblemer Bilag: 7.1. Ældrerådets høringssvar - ældremill 2016 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 138154/16 Den 13. april 2016 Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune Høringssvar til aktiviteter finansieret ved midler fra ældremilliarden. Viborg Ældreråd tiltræder Ældre- og Sundhedsudvalgets prioritering af aktiviteter finansieret ved midler fra ældremilliarden, men anbefaler - at normeringen på plejehjem og hjemmehjælpsområdet styrkes og - kompetencen for de medarbejdere, som har den direkte kontakt til borgerne på en sådan måde, at disse personer ud fra fastlagte regler selvstændigt kan ændre eller forberede vilkårene for den enkelte borger uden at ledelses- og kontrolhierarkiet bliver inddraget, øges. Venlig hilsen Jette Norup VIBORG ÆLDRERÅD – Formand: Jette Norup Borgåvej 18 8800 Viborg 8660 0125 e-mail: [email protected] VIBORG ÆLDRERÅD – Formand: Jette Norup Borgåvej 18 8800 Viborg 8660 0125 e-mail: [email protected] Bilag: 8.1. udkast - senior- og værdighedspolitik 20. april.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 146020/16 ”Et værdigt seniorliv” Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast – april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er der tale om både en politik for seniorområdet i Viborg Kommune og en politik som beskriver, hvordan Viborg Kommune vil styrke oplevelsen af værdighed i de ydelser, som kommunen leverer. Politikken udtrykker Byrådets værdier, konkrete målsætninger og indsatser på Ældreområdet og prioriteringen af disse. På samme tid danner politikken rammen om de indsatser, som kommunen igangsætter med de midler som modtages fra den såkaldte Værdighedsmilliard. Politikken omfatter ikke kun de borgere, der allerede er i kontakt med kommunen f.eks. gennem hjemmehjælpen. I Viborg Kommune interesserer vi os også for alle de seniorer, der endnu ikke skænker kommunens ældrepleje en tanke. Vi vil gerne hjælpe til, at aktive borgere og lokale fællesskaber - sammen med kommunen – skaber og sikrer de bedst mulige rammer om det gode liv for alle seniorer. Det overordnede tema for politikken er livskvalitet. Livskvalitet er det, der kendetegner et godt liv. Men opfattelsen af et godt liv er subjektiv. Så denne politik giver ikke svaret på, hvad livskvalitet er. For det afgøres af den enkelte borger. Men som kommune vil vi gerne give de bedste muligheder for, at den enkelte borger oplever et godt seniorliv. Visionen for politikken lyder: Viborg Kommune – gode og værdige seniorliv • Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv • Aktivt medborgerskab og sund livsførelse • Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår 2 2. Om ældre/målgruppe for politikken Afslutningen på arbejdslivet er et fælles kendetegn for flertallet af seniorerne. For mange er overgangen til seniortilværelsen flydende og nogle seniorer bliver måske på arbejdsmarkedet hele livet. En anden gruppe seniorer har måske ikke været på arbejdsmarkedet i mange år inden de når pensionsalderen. Så der er tale om en målgruppe med meget forskellige levevilkår og baggrund. Denne politik tager udgangspunkt i erkendelsen af, at forskellige grupper af borgere har forskellige behov og alder er langt fra den eneste måde at definere gruppen ud fra. På seniorområdet ønsker vi, at der i højere grad fokuseres på borgerens funktionsniveau: De selvhjulpne Seniorerne i Viborg Kommune lever generelt et aktivt liv. De fleste klarer sig selv i dagligdagen og har ikke brug for eksempelvis hjemmehjælp. De er selvhjulpne og aktive og bruger kommunens kultur- og fritidsliv i stort omfang. Mange bruger tid og kræfter på at indgå i frivilligt arbejde, hvor de kan være noget for såvel børn som ældre. Borgere med behov for hjælp Samtidig er der en gruppe borgere, som for manges vedkommende stadig er aktive, men også har brug for hjælp og støtte fra kommunen for at klare sig i dagligdagen. Mange bor i eget hjem og har behov for lettere hjælp til for eksempel rengøring. Borgere med behov for særlig opmærksomhed Endelig er der en gruppe af ældre borgere, som har behov for meget hjælp døgnet rundt. Gruppen, som oftest bor i en ældre- eller plejebolig, udgør en forholdsvis lille del af det samlede antal seniorer. Også andre grupper har behov for særlig opmærksomhed. Det drejer sig blandt andet om borgere med en kronisk sygdom eller demens, med aldersbetingede psykiske lidelser og om borgere, som har få eller ingen sociale og økonomiske ressourcer. Det drejer sig også om seniorer, som isoleres fra samfundet på grund af sproglige barrierer og fysiske skavanker, der hindrer et aktivt liv på lige fod med andre. Kommunen har en særlig forpligtelse over for den sidste gruppe. Men kommunen har også en opgave i at stille de rette rammer og tilbud op for de øvrige seniorer. 3 3. Temaer Overordnet tema: Livskvalitet En lang række faktorer har betydning for de ældres livskvalitet. Viborg Kommune har som mål at sikre at de ældre medborgere oplever en høj grad af livskvalitet. Opfattelsen af livskvalitet afhænger af det liv, som borgeren har levet. Borgeren har selv truffet valg, som har givet indhold og retning for livet, og det skal de fortsat gøre. Mennesker er ikke ens, og det betyder, at der ikke skal arbejdes med standardløsninger, men at løsningerne skal findes i samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Borgeren har således også et ansvar for sit eget liv og indholdet heri. Vi tror på, at det giver livskvalitet at kunne selv. Overordnet arbejdes der ud fra den rehabiliterende tankegang på ældreområdet i Viborg Kommune. Rehabilitering og den rehabiliterende tankegang handler om at skabe eller genskabe borgerens færdigheder. Det har længe været et grundlæggende mål for indsatsen i Viborg Kommune at øge den enkelte borgers livskvalitet ved at være så selvhjulpen som muligt. Forventningerne til seniorlivet er mangfoldige. Kommunen kan opstille rammer og yde service for borgerne, men kommunen kan ikke indfri alle forventninger. Derfor er det vigtigt, at se på seniorlivet som enhver anden livsfase; som et resultat af, hvad man gør det til. Underliggende temaer og målsætninger: Fællesskab Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at vedligeholde de eksisterende fællesskaber og opsøge nye. Viborg Kommune vil… Aktive hverdagsliv …Skabe valgmuligheder, tilbud og nye rammer for udfoldelser samt understøtte de eksisterende aktiviteter og fællesskaber. Aktive hverdagsliv handler nemlig ikke kun om fysiske aktiviteter. Der skal være tale om både fysiske, mentale og sociale aktiviteter tilpasset forskellige funktionsniveauer Udvikle relationer …Sikre rammerne for at de ældre kan dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber. Seniortilværelsen betyder ofte at man ikke længere er del af et fællesskab på arbejdspladsen og mange oplever også at familie og venner efterhånden går bort. Derfor vil kommunen skabe rammer for at nye fællesskaber og relationer kan opstå. 4 Et fortsat arbejdsliv …Skabe mulighed for at de ældre fortsat har tilknytning til arbejdsmarkedet – for de der ønsker det. Aktive lokalsamfund …Medvirke til at de ældre har mulighed for at leve aktive liv også i de mindre samfund, f.eks. i form af attraktive boliger, opretholdelse af serviceniveauet og støtte til lokale foreninger. Opbakning til de frivillige …Sikre gode forhold for foreningslivet og andre tiltag der omfatter frivillig indsats. Mange ældre udnytter friheden til at engagere sig i frivillige foreninger, tager på højskoleophold eller benytter de kommunale aktivitetstilbud. Her er der mulighed for at knytte nye venskaber og for at fylde hverdagen med meningsfyldte aktiviteter. Selvstændighed og medindflydelse Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte mødes med ligeværd og respekt og at den enkelte har mulighed for at bevare det, der betyder noget for den enkelte. Viborg Kommune vil… Plads til borgerens ønsker og behov …Sikre at borgerne mødes med respekt og at der lyttes til borgernes behov og ønsker. For borgerne er eksperter i eget liv. Borgerne skal have frihed til at vælge – og vælge fra. Rehabilitering som udgangspunkt …Forbedre de ældre borgeres livskvalitet gennem en rehabiliterende indsats. Vi oplever, at borgerne gerne vil hjælpes til selvhjulpenhed frem for at modtage passiv hjælp og omsorg. Kommunikation og dialog …Styrke kommunikationen om rehabilitering. For rehabilitering er en anden form for hjælp end man er vant til og der skal arbejdes med at italesætte rehabilitering, så det ikke opfattes som manglende hjælp. Indgå i en god og enkelt dialog med borgerne. Derfor skal kommunen tilbyde forskellige indgange til kommunen via både nye og kendte kommunikationsformer, så borgerne har forskellige muligheder for at gå i dialog med kommunens medarbejdere. Værdighed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at der tages udgangspunkt i borgerens eget liv og at der gives mulighed for at fortsætte dette. Viborg Kommune vil… 5 Mulighed for at klare sig selv …Stille de nødvendige servicetilbud til rådighed der sikrer, at borgerne er selvhjulpne i længst muligt tid. Selvbestemmelse …Arbejde for at bevare det, der betyder noget for den enkelte og give plads til individuelle valg, der hvor det er muligt. En værdig død …Skabe rum og tid til at borgeren får en værdig afslutning på livet. Vi tilbyder lindrende behandling efter behov og tilstræber at ingen mod deres vilje dør alene. Tryghed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har en tryg hverdag og får den hjælp som der er behov for. Viborg Kommune vil… Tryghed når helbredet svigter …Sikre at den ældre får dækket behov for hjælp og pleje når helbredet svigter. Mange vil efter et langt og aktivt liv komme ud for, at de, på trods af træning og hjælpemidler, oplever, at de ikke længere kan klare hverdagen. Når behovet opstår skal borgeren modtage en indsats, der er tilpasset modtageren og som giver borgeren den nødvendige tryghed. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng …Borgernes behov ændrer sig ofte over tid, så en væsentlig opgave for kommunen er, at sikre koordinationen og kommunikationen mellem de mange forskellige personer og fagpersoner, som er involveret. Fremtiden byder på færre standardløsninger og flere individuelle og fleksible løsninger. Gode måltider …Det gode måltid har stor betydning for den livskvalitet der opleves og for borgerens sundhedstilstand. Vi sætter fokus på måltiderne for både hjemmeboende og beboere på plejecentre og giver borgerne valgmuligheder. Attraktive og seniorvenlige boliger …Tilstræbe at der er et varieret udvalg af forskellige boliger og boformer for ældre over hele kommunen. 6 4. Fokus og indsatser Fællesskab at skabe rammer for gode oplevelser og styrke ældres sociale netværk og trivsel at skabe rammer, der kan fremme borgerens mulighed for at dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber at understøtte tilbud og aktiviteter i hele kommunen sammen med lokale aktører og andre frivillige og sikre at så mange som muligt kan deltage Selvstændighed og medindflydelse at fremme den enkelte borgers mulighed for at opnå eller bevare et aktivt liv og herigennem fremme sundhedstilstanden at understøtte borgerens selvbestemmelse over egen hverdag at synliggøre de valgmuligheder samt individuelle og fleksible løsninger, som Viborg Kommune allerede tilbyder at udbrede de velfærdsteknologiske løsninger, vi ved der virker, så den enkelte i højere grad forbliver selvhjulpen at rådgive om og understøtte sunde kostvalg Værdighed at sikre at den enkelte får den afslutning på livet, som de ønsker at respektere den enkeltes mulighed for at genvinde sin livskvalitet og for både psykisk, socialt og kognitivt at kunne fungere i hverdagen at medarbejderne tager de svære samtaler både med de ældre og pårørende om døden at omsorgen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation at arbejde med fokus på den rehabiliterende tankegang og med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov Tryghed at skabe tryghed for borgerne og deres pårørende – for de der har behov at forbedre mad- og måltidsoplevelsen for de borgere, der modtager madservice at personalets kompetencer matcher de behov, som borgerne har at skabe rammerne for at give en situationsbestemt hjælp for de mest sårbare ældre, f.eks. de der har psykiatriske problemstillinger og dem med flere sygdomme eller omfattende funktionssvigt 7 at give de svageste ældre den hjælp og støtte, som de har behov for at borgerne oplever helhed og sammenhæng på tværs af sektorer 8 Bilag: 10.1. Projektbeskrivelse fælles pilotprojekt Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 147245/16 Tema: Pilotprojekt med henblik på forebyggelse af ensomhed hos hjemmeboende borgere tilknyttet hjemmeplejen. Baggrund: I løbet af 2015 og 2016 er et arbejde i gang, som tager sigte på at forebygge ensomhed blandt ældre. Dette sker i et samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg, Madservice Viborg og Aktivitet & Udvikling. Forebyggelsesmedarbejderne screener ældre som en del af det forebyggende hjemmebesøg og såfremt borgeren findes i risikogruppen og selv ønsker det, igangsættes forløb i samarbejde med Aktivitet & Udvikling. Projektet omfatter ældre i Viborg i by. Da de forebyggende hjemmebesøg tilbydes ældre over 75, der ikke i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp, er der en væsentlig del af ældrebefolkningen, som således ikke er omfattet af dette igangværende projekt. Der er således behov for et rette en fokuseret indsats mod de borgere, der modtager hjemmeplejeydelser. Den gruppe ældre, der modtager hjemmeplejeydelser, er ofte sårbare og med et nedsat funktionsniveau, der kan gøre det svært selv at tage initiativer til at bryde ensomhed. Der er et samarbejde mellem de forskellige professionelle relevante samarbejdspartnere, men ofte er der netop her brug for, at en medarbejder kan støtte op og følge den enkelte borger gennem et længere motivationsforløb. En opgave, som ingen enkelte aktører i dag kan varetage. Der er således brug for en mindre gruppe medarbejdere, der kan påtage sig denne opgave. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse på etablering af et opsøgende team, der skal dække hele Viborg Kommune. Det der beskrives her kan betragtes som et pilotprojekt hertil samt en supplerende indsats i forhold til den indsats, der allerede er igangsat for at forebygge ensomhed, som ovenfor beskrevet. Målgruppe: Ældre i Viborg Kommune, der er, eller er i risiko for at blive, ramt af ensomhed. Der er tale om ældre medborgere, der modtager personlig pleje og/eller praktisk hjælp fra hjemmeplejens Distrikt Vesterparken Pilotprojektet sigter mod at inkludere 20 borgere. Opstart: Marts/april 2016 Samarbejdspartnere: Aktivitet & Udvikling Hjemmeplejen. Madservice Viborg Sundhedscenter Viborg Relevante eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis boligsociale medarbejdere, egen læge og kirkelige organisationer, Indhold: Pilotprojektet består af to elementer. Dels skal distriktets frontpersonale undervises, så de bliver rustede til at foretage den første opsporing og dels skal der iværksættes en efterfølgende indsats i samarbejde med borgeren. De to elementer beskrives her: Første element: Oplysning af - og koordinering med samarbejdspartnere. I en travl hverdag, kan det være svært for den enkelte medarbejder, der kommer i hjemmet, at have fokus på de helt særlige tegn, der kan fortælle, at her har vi en ældre medborger, der er isolationstruet og ensom. Der vil blive arrangeret et temamøde for de relevante medarbejder, hvor der blandt andet oplyses om forskellige former for ensomhed og hvilke grundlæggende tegn/signaler på isolation/ensomhed, man skal være opmærksom på. Derudover skal der oplyses om den indsats, pilotprojektet indeholder - nemlig at en medarbejder fra Aktivitet & Udvikling kan komme i hjemmet og arbejde målrettet på at bryde isolationen og ensomheden hos borgeren. Nærmere beskrevet herunder. I første omgang rettes pilotprojektet primært mod hjemmeplejens frontpersonale, men kan evt. udvides til på sigt også at omfatte øvrige samarbejdspartnere. Undervisningen tilrettelægges af Forebyggelsesmedarbejderne og 3 nøglepersoner i Aktivitet & Udvikling. Der inddrages eventuelt foredragsholder med ekspertviden om temaet ”Ensomhed” Når en medarbejder, der kommer i hjemmet, oplever at en borger, er i risikogruppen, meldes tilbage til den person i distriktet, som sørger for at koordinere tilbagemeldingerne fra frontpersonalet. Herefter tages kontakt til Aktivitet & Udvikling, som så – i samarbejde med borgeren – træder ind og varetager det videre forløb. En henvisning kan komme fra distriktet, men også andre aktører kunne være relevante. Her tænkes eksempelvis på Madservice Viborgs chauffører, viceværter og boligsociale medarbejdere, terapeuter og sygeplejersker. Det forventes at pilotprojektet kan omfatte 20 borgere. Andet element: Samarbejdet med borgeren i hjemmet Når Aktivitet & Udvikling får en henvendelse om en borger, tages den første kontakt og der aftales et besøg. For at kunne arbejde i den rigtige retning, er det vigtigt at være bevidst, om hvilken form for ensomhed, der kan være tale om, idet socialt samvær og netværksskabende aktivitet ikke løser enhver form for ensomhed. I det allerede igangsatte ensomhedsprojekt med udgangspunkt i forebyggende hjemmebesøg, arbejdes der ud fra et screeningsværktøj, som indikerer hvilken form for ensomhed, der er tale om. Det vil derfor være naturligt, at det samme screeningsværktøj anvendes i dette pilotprojekt. Screeningen foretages af A & U’s medarbejder, når der er etableret en god kontakt. Efter screeningen aftales den efterfølgende indsats/handling med borgeren. Det er vigtigt at pointere, at der kan være tale om gentagne hjemmebesøg før borgeren føler sig klar til næste skridt. Der kan blive tale om opstart af ledsagerordninger, baseret på frivillige, opstart af besøgsven. Etablering af fællesskaber i lokalmiljøet, eksempelvis spis- sammen grupper. Deltagelse i allerede etablerede tilbud, eksempelvis Aktivitetscentre, pensionistgrupper etc. Koordinering med egen læge/henvisning til psykolog. Kontakt til præst/menighedspleje. Det er derfor af afgørende vigtighed, at aktivitetsmedarbejderen har et indgående kendskab til de mange tilbud og muligheder, der findes i Viborg Kommune. Det er aktivitetsmedarbejderens opgave, at introducere borgeren til de relevante tilbud og evt. ledsage og deltage i en indkøringsperiode. Derudover støtter medarbejderen borgeren til at tage relevante kontakter, eksempelvis til besøgstjenester, præst eller egen læge. I det omfang der er behov og ressourcer til det, kan der etableres nye tiltage med fokus på at bryde og/eller forebygge ensomhed. Eksempelvis i samarbejde med Madservice Viborg at etablere spisegrupper eller i samarbejde med boligsociale medarbejdere at etablere netværksskabende aktiviteter. Det Opsøgende Team: Teamet sammensættes tværfagligt af tre medarbejdere fra Aktivitet & Udvikling, som også på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med forebyggelse af ensomhed. Der er tale om en social- og sundhedsassistent og to pædagoger, som alle har supplerende kompetencer, eksempelvis neuropædagogik, relationsarbejde, kommunikation og KRAP. De to af medarbejderne er tilhørende Team Vesterparken og har fast base i dagcentret her. Medarbejderne har en stor kontaktflade til samarbejdspartnere, herunder distriktets frontpersonale, Madservice Viborg, Frivillighedskoordinator, forebyggelsesmedarbejdere etc. Handleplan: April 2016 Afholdelse af temaeftermiddag for distriktspersonale. Undervisning i ensomhedsbegreberne. April 2016 opsporing af borgere i risikogruppen. Maj 2016 Opstart hjemmebesøg/individuelle indsats November 2016 Fornyet screening og undersøgelse af resultat efter 6 måneder. December 2016 Afrapportering til den tværsektorielle følgegruppe Projektet løber hele 2016 og der tages løbende nye borgere ind, når der er ledig kapacitet. Målet er 20 borgere i projektperioden. Opfølgning og dokumentation: Der nedsættes en tværsektoriel følgegruppe bestående af: Strategiske ledere for Leder for Hjemmeplejen Vibeke Eriksen Leder for Madservice Viborg Ellen Lyngsø Leder for DKSV Mette Rohde Leder for Distrikt Vesterparken Tanja Murphy Leder for Distrikt Tømmergården? Helle Hansen Leder for Aktivitet & Udvikling Jette Hingebjerg Forebyggelsesmedarbejder Britta Koppelgaard Frivillighedskoordinator Anne Grethe Nielsen Klinisk diætist Anne Hilton Aktivitetsmedarbejderne registrerer antal henvendelser og dokumenterer efterfølgende indsats. Screeninger registreres og behandles digitalt. Økonomi: Der må påregnes et ekstra timeforbrug, både i forhold til afholdelse af temaeftermiddag og til den efterfølgende indsats hos borgerne. Der vil derfor ske en delvis omprioritering af opgaver og en af medarbejderne i Aktivitet & Udvikling vil få tilført 5 timer/ugen i projektperioden. Det forventes at udgiften delvist kan dækkes inden for eget budget. Der er i øjeblikket kr. 50.000 afsat til en ekstra indsats på området og det forventes at en andel af disse midler kan fordeles blandt de tre budgetområder til en delvis dækning af projektet. Bilag: 12.1. Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo miljøer.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 134221/16 Beskrivelse af plejecentrenes leve-bo model i dag. De fleste plejecenterafdelinger i kommunen har i dag oprettet fælleskøkkener på de enkelte afdelinger, hvor hverdagen og madlavningen foregår efter leve-bo principper. Leve-bo konceptet handler om at skabe hverdagsmiljø, der minder mest muligt om det liv beboerne levede tidligere. Madordningen er udarbejdet som en fleksibel løsning med henblik på at kunne indgå i beboernes daglige gøren og aktiviteterne i huset. Modellen rummer, at personalet sammen med beboerne kan tilberede alt maden fra bunden af på afdelingen, hvis det er det, der ønskes. Næste dag er aktiviteten måske en tur i haven, og så kan maden være leveret helt færdig og klar til at sætte på middagsbordet. Der er ligeledes mulighed for en mellemting mellem de nævnte eksempler. Leve-bo madordningen tager udgangspunkt i at: • • • få den optimale kvalitet af maden. F.eks. at flæskestegen så vidt muligt steges på afdelingen i ovnen, så der er sprøde svær. maden færdigtilberedes så tæt på beboerne på afdelingen som muligt, for at beboerne får duften af maden ved fremstillingen/færdigtilberedningen samt nærvær ved at være tilstede under færdigtilberedningen. beboerne kan indgå i det sociale aspekt (”det gode måltid”) fra maden bliver til, borddækning, spisesituationen og afrydningen. Det gode måltid Visionen er at skabe det gode måltid ved at omgivelserne, omsorgen og samværet er i orden, at maden er lækker og giver en god ernæring. Dermed kan vi gøre måltidet til en god oplevelse. Målsætninger for måltiderne er, at: 1. Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres 2. Alle måltider har ansvarlige værter, der spiser med 3. Der er tid til, at alle kan nå at spise og nyde maden 4. Omgivelserne fremmer oplevelsen 5. Den spisende bliver involveret og respekteret ved måltiderne 6. Der er fokus på ernæringsstatus hos den enkelte borger. Bilag: 13.1. Resume Future Patient 04032016.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 128239/16 Resume Future Patient ( lægmand) – Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient 1 1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn Birthe Dinesen, Lektor, PhD, Cand. Scient.Pol., Leder af Laboratoriet for Velfærdsteknologi – telesundhed og telerehabilitering SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Fredrik Bajersvej 7, D3 Aalborg Universitet Mobil: 20515944 E-mail: [email protected] 2. Forsøgssteder Hjerteafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg Skive Sundhedscenter, Resengade 25, 7800 Skive Viborg Sundhedscenter, Toldbodgade 1, 8800 Viborg 3. Forsøgets baggrund og formål Patienter med hjertesvigt har en kronisk og fremadskridende sygdom. Hjertet fungerer ikke optimalt, fordi pumpefunktionen er nedsat. Nationalt og internationalt er patienter med hjertesvigt karakteriseret ved at have en høj grad af genindlæggelser og høj dødelighed. Tidligere forskning af telerehabilitering af hjertepatienter ved Laboratoriet for Velfærdsteknologi på AAU samt gennemgang af litteraturen om hjemmemonitorering af patienter med hjertesvigt viser, at der er en række udfordringer for at opnå optimal effekt ved brug af telerehabiliteringsteknologier. For det første er patientforløbene ofte standardiserede, og i hjemmemonitoreringen anvendes traditionelle medicinske parametre som blodtryk, puls og vægt. Flere internationale studier viser kun beskeden klinisk effekt ved at måle på blodtryk, puls og vægt. For det andet får alle patienter i studierne den samme teknologi, hvilket vil sige, at der ikke er nogen præcist match mellem den enkelte patients behov og valg af teknologi. For det tredje er teknologier dyre i indkøb og drift. Ifølge litteraturen er der behov for at sammenholde og vurdere flere data om patienter med hjertesvigt for at kunne forebygge forværring af symptomer og genindlæggelser. Forskellen på dette og tidligere forsøg på området er, at vi vil undersøge om vi ved at sammenholde kliniske data om patientens symptomer sammenholdt med oplysninger om fysisk aktivitet, søvn, psykisk velbefindende og sociale forhold kan forebygge forværring af symptomer og genindlæggelse, skabe tryghed og øget sygdomsmestring for patienter med hjertesvigt. Der udvikles velfærdsteknologier i en rivende fart herunder nye billige self-trackings teknologier som i form af armbånd, plastre og klemmer til tøjet kan måle data som skridt, søvn, position, sved, m.v. Disse self-trackings teknologier er CE-mærkede. Vi undrer os over om: Kan data fra self-trackings teknologier, indsamling af data fra spørgeskemaer om symptomer, psykisk velbefindende, vægt, blodtryk, puls og søvn hos patienter med hjertesvigt være med til at kortlægge forværring af symptomer og forebygge genindlæggelser? Hvad er fordele og ulemper for patienterne med hjertesvigt ved at bruge disse self-trackings teknologier i forbindelse med rehabilitering? Hvad er de etiske aspekter ved brug af disse teknologier? Forskningsprogrammet ”Future Patient– Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt” (2015-2018) består af 3 delstudier. I delstudie I (efterår 2015) har vi undersøgt brugervenlighed og målenøjagtighed af self-trackings Resume Future Patient 2 teknologier på raske forsøgspersoner. I delstudie II forår 2016 undersøger vi om data fra måleudstyr af skridt og søvn, spørgsmål om psykisk velbefindende, symptomer og søvn samt værdier om blodtryk, puls og vægt kan være med til at forudsige forværring af symptomer for patienter med hjertesigt under deltagelse i rehabilitering. Resultatet fra fase II skal bruges i planlægningen af delstudie 3, hvor vi vil teste og dokumentere i et større forsøg med 150 hjertesvigtspatienter om indsamling af kliniske, fysiske og psykosociale data i et telerehabiliterings program kan være med til at forebygge forværring af symptomer, genindlæggelser og øge livskvaliteten for patienter med hjertesvigt. Formålet med delstudie III er: • • • • • • • • • • At identificere nye måleparametre for patienter med hjertesvigt At udvikle, teste og vurdere self-tracking teknologier og koncepter At udvikle, teste og vurdere et beslutningstøtte-system til hjertesvigtpatienter til at forebyggelse, tidlig identificering af forværrede symptomer, forebygge komplikationer og/eller sygdomsprogression. At forebygge sygdomsprogession og hospitalsindlæggelse for hjertesvigtspatienter. At udarbejde en businesscase for self-trackings koncept for hjertesvigtspatienter At øge livskvaliteten for fremtidens hjertesvigtspatienter og skabe lighed til adgang til rehabilitering uanset alder, uddannelse og bopæl. At skabe nye velfærdsteknologiske produkter og koncepter At fremme tværfaglig samarbejde og innovation på tværs af vidensinstitutioner, sundhedssektoren og virksomheder. At udvikle og teste et telerehabiliteringsprogram for patienter med hjertesvigt. At evaluerer telerehabiliteringsprogrammet udfra et psykosocialt -, interorganistorisk- , klinisk- og sundhedsøkonomisk perspektiv. 4. Målgruppe Patienter med hjertesvigt NYHA 2-4 som lige har fået det diagnosticeret eller som har fået en genopblussen i sin sygdom. Hjertesvigtspatienterne skal erklæres egent af læge til at deltage i studiet. Patienterne skal underskrive et informeret samtykkeerklæring, forstå mundtligt og skriftligt forsøgsinformation, have bopæl i Skive eller Viborg Kommune, have mobildækning og internet og skal kunne mestre IT på brugerniveau eller have en person i nærmeste netværk, der mestrer IT på brugerniveau. Patienter rekrutteres fra hjertemedicinsk afdeling Regionshospitalet Viborg Sygehus og deltage i rehabilitering i Skive eller Viborg Sundhedscenter ( nyt program netop implementeret i Region Midt). Resume Future Patient 3 5. Beskrivelse af scenarie Figur 1.0 Hjertesvigtpatienter som måler og følger sine egen helbredsdata med intelligent beslutningsstøtte Jens Larsen på 56 år, er gift, far til 3 børn og uddannet lærer. Han arbejder fuldtids på den lokale folkeskole. Han har haft hjertesvigt gennem en årrække og har tidligere gået til kontrol på hjerteafdelingen på sygehuset med sin hjertesvigt. Jens har ofte været træt af at skulle forlade sin undervisning for at køre 48 km til sygehuset til kontrol. Jens har købt sin en ny forsikring, som giver ham adgang til ” Self-tracking program for hjertepatienter”. Jens er blevet oplært i at måle sine egne helbredsdata. For at kunne måle helbredsdata bruger han et armbånd med indbygget sensorer, som kan måle skridt, søvn, puls, sved og position. Jens måler en gang om ugen sin vægt og blodtryk. Han tager samtidig dagligt en pille (med RFDI sensorer), som kan måle om han optager sin medicin korrekt. Pillen indeholder organisk materiale, som nedbrydes naturligt i maven. Alle data bliver sendt til en datasky. Jens kan selv se og følge sine helbredsdata via sin smartphone. På hjerteportalen kan Jens se sine data grafisk og over tid. Hvis der indtræffer forværing af Jens helbred får han en besked via sin smartphone om at vurdere sin situation, og om han skal tage kontakt til callcenteret. Sygeplejerske og hjertelæge på forsikringsselskabets call center har også adgang til Jens data. De kan også tage kontakt til Jens ved forværring af symptomer, hvor Jens ikke selv har reageret. Jens synes, at det er rart selv at være sin ” egen vagthund”, og vurderer, at han flere gange har undgået indlæggelse på sygehuset pga deltagelse i Self-tracking programmet. Det endelige telerehabiliteringsprogram fastlægges ved workshops i forår 2016. Det forventes at hver patient skal deltage ca 12 uger i programmet. Resume Future Patient 4 6. Tidsramme • Forår 2016 vil der være workshops mellem alle parter i projektet ( for detaljer se engelsk projektbeskrivelse)- datoer er ved at blive fastlagt. • 17. maj Etisk Komite ansøges • Juni 2016 vil der være pilotfase. • Randomiseret studie fra 15. august 2016- 29 februar 2018. • Afrapportering af resultater forår 2018. 7. Metode Vi er på begyndt at udarbejde forsøgsprotokol for det randomiserede forsøg. Det forventes at der skal deltage ca 150 patienter – det vil sige ca 75 patienter i en forsøgsgruppe og 75 patienter i en kontrolgruppe. Telerehabiliteringsprogrammet bliver udforsket udfra et mixed method perspektiv: psykosocialt -, interorganistorisk- , klinisk- og sundhedsøkonomisk perspektiv. Projekterne bliver anmeldt til det Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og Sundhedsstyrelsen. Datatilsynet vil blive rådspurgt i forhold til sikkerhedsaspekter ved udvikling af de nye teknologier. Projekterne anmeldes til ClinicalTrials.gov. 8. Økonomiske forhold Forsøget et delprojekt af Future Patient projektet. Future Patient projektet er finansieret af Aage og Johanne Louis Hansens Fond og Aalborg Universitet (total 10 mio kroner). Yderligere information omkring projektpartnerne kan se på http://www.futurepatient.dk Der er afsat midler til en fælles projektsygeplejerske mellem Skive og Viborg Kommune samt hjerteafdelingen Regionshospitalet Viborg ( ¾ tid eller fuldtid) i perioden 15/8 2016- 29/2 2018. Der er også afsat midler til kørsel og praktiske aspekter ved studiet. Der er tilknyttet 2 PhD studerende, 2 senior forskere, 1 laboratorie ingeniør, 10 studentermedhjælpere og sekretær. Udstyr betales af projektet. 9. Offentliggørelse af forsøgsresultater Resultaterne fra forsøget vil blive formidlet efterår 2016, når forsøget er afsluttet. Det vil konkret sige, at når alle inkluderede forsøgspersoner er afsluttet, og data er gjort op. Resultater bliver offentliggjort i danske aviser, fagtidsskrifter og internationale videnskabelige tidsskrifter samt på www.futurepatient.dk. Ved henvendelse til forsøgsansvarlig Birthe Dinesen på Aalborg Universitet vil det være muligt at få tilsendt kopi af artiklerne. Der bliver oprettet en hjemmeside for ”Laboratoriet for Velfærdsteknologi” på dansk og engelsk. På hjemmesiden vil der løbende blive informeret om aktiviteter og fremdrift i projekterne. Resume Future Patient 5 10. Laboratoriet for Velfærdsteknologi - en del af et internationalt fagmiljø Laboratoriet for Velfærdsteknologi vil blive forankret i forskningsgruppen: “Integrative Neuroscience Research Group”, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU. I gruppen er der forskningsmæssig fokus på udvikling af rehabiliteringsteknologier, smerteforskning, telesundhed og telerehabilitering. Gruppen er tværfaglig og internationalt sammensat. Gruppen publicere i internationale journals med høj impact faktor. Laboratoriet for Velfærdsteknologi vil have et tæt nationalt samarbejde med aktører indenfor det velfærdsteknologiske netværk i Danmark. International samarbejde vil sammen med partnere i ”Transatlantic Telehealth Research Network ”(TTRN), Norwegian Centre for Integrated Care and Telemedicine i Tromsø, Norge og Department of Physiotherapy, Alfred Health Clinical School, Latrobe University, Melbourne, Australien. Resume Future Patient 6 Bilag: 15.1. Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalget 2016 - version 18 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 26. april 2016 - Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 146084/16 Mødeliste 2016 Ældre-og Sundhedsudvalg Dato Tidspunkt Aktivitet Sted 05. januar 08:30 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 18. januar 15:00 - Indvielse af Klosterhaven/Klostertoften Klosterhaven 26. januar 08:30 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 23. februar 08:30 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 9. marts 16:00 – 18:00 Fyraftensmøde om Senior- og Værdighedspolitikken 5. april 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde 12. april 12:30 – 14: 30 14:30 – 15:45 16:00 – 18:00 13. april 11:00 – 13:00 CareWare 2016 - Årlig national velfærdsteknologikonference Risskov 13. april 16.00 – 17.00 Ekstraordinært møde M1.17 26. april 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde Klosterhaven/ Klostertoften 24. maj 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 12 – 13. maj Fællesmøde med Ældrerådet Fællesmøde med FællesMED og de faglige organisationer Fællesmøde med Brugerpårørenderåd Godkendelse Litra F Sundhedscenter Viborg Restaurant ”For enden af gaden” Multisalen KL`s sociale og sundhedspolitiske forum 13. juni 12.30 – 13.30 1. spadestik Banebo Banebo 14. juni 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 22. juni 14:00 - 21.00 Seniorfolkemøde 09. august 08:00 - 11.30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 16. august 17:00 – 19:00 Budgetorienteringsmøde Multisalen 30. august 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde Skovvænget, Bjerringbro 6. september 12:30 – 13:45 14:00 – 15:30 Fællesmøde med FællesMED og de faglige organisationer Fællesmøde med Ældrerådet M5 26. september 08.00 – 16.00 KL´s Ældrekonference 27. september 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”. 4. oktober 14:30 – 15:30 16:00 – 17:30 Møde med boligselskaberne Fællesmøde med Brugerpårørenderåd Liselund 01. november 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 29. november 08:00 – 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: ”060615 (Svend Pedersen)”.
© Copyright 2024