PROGRAM:
Klasserumskultur
Klasseledelse
FAG-aktion
Diskussion
HVAD ER
KLASSERUMSKULTUR?
= samarbejdet i klassen/på holdet
Randers HF og VUC er et godt sted at
være!
HVORFOR INTERESSERER
SIG FOR
KLASSERUMSKULTUR?
Godt samarbejde -> forbedret
læring
VIGTIGT
At den enkelte er opmærksom på sit
ansvar for at få klasserumskulturen til at
være tryg
Og til at få samarbejdet til at fungere
HVAD GJORDE VI?
Øvelse: Lav regler for:
god opførsel i klassen
og for, hvordan klasserumskulturen og
samarbejdet bliver optimalt
KLASSERUMSKULTUR
KLASSELEDELSE
For at sikre en god klasserumskultur er
man nødt til at lave klasseledelse
HVAD ER
KLASSELEDELSE?
= REGLER
Randers HF og VUC er et godt sted at lære
HVORFOR ER
KLASSELEDELSE VIGTIG?
For at overleve!!!
For at sikre et godt rum for læring
Hvad vil vi opnå ved hjælp af
KLASSELEDELSE?
At kursisterne læser lektier –
forberede sig
At kursisterne deltager aktivt
At kursisterne afleverer
skriftlige opgaver til tiden
At kursisterne kommer til
tiden
At kursisterne ikke render ud
og ind
At kursisterne rækker hånden
op
at kursisterne lytter
At kursisterne tier stille
at kursisterne ikke er på
facebook i timerne
At kursisterne ikke bruger
PC/mobil privat i timerne
At kursisterne ikke spiser i
klassen
Hvad er klasserumskultur og
klasseledelse så?
At sørge for klare regler
At sørge for at klassen fungerer socialt
At føle sig tryg
At der er plads til alle
At alle er en del af fællesskabet
FAGAKTION i1.R
Mellem teamlærere i
dansk – historie – geografi
i skoleåret 2010-11
HVAD GIK AKTIONEN UD
PÅ?
At observere klassen frem til
efterårsferien
At tilrettelægge aktionen på baggrund af
observationerne
HVAD FANDT VI FREM TIL
OM 1.R?
Klassen var splittet op, i en urolig del
som ikke fulgte ret meget med
fagligt, og en del som var godt med,
og som måske ikke følte sig
udfordret. Det havde blandt andet
ført med sig, at traditionel
klasseundervisning ikke fungerede
tilfredsstillende i klassen.
Hvad gjorde vi?
Vi blev enige om en aktion, hvor
kursisterne selv kunne vælge sig ind
på emner af forskellig sværhedsgrad.
HVAD VAR FORMÅLET MED
AKTIONEN?
at kursisterne skulle blive mere
motiverede ved selv at vælge.
De skulle i højere grad føle ansvar
for undervisningen, når de selv
valgte og kunne udvikle sig ved at
vælge sig ind i grupper, der svarede
til det niveau, de selv ønskede.
Eksempel fra DANSK
Et forløb om dansk musik/lyrik i de seneste 40 år.
Det var tilrettelagt så kursisterne kunne
vælge sig ind i den gruppe/det
gruppearbejde, der svarede til deres
niveau:
Redegør for dansk musik/lyrik i 70’-, 80’-, 90’- og
00’erne.
Lav en analyse og fortolkning af de 4 sangtekster.
Præsenter jeres egne hits.
Gruppearbejdet varede 3 lektioner. Herefter var
der afsat en lektion til hver gruppes præsentation
af deres arbejde.
HVORDAN VIRKEDE DET?
Lige dette forløb, syntes kursisterne var
rigtig sjovt og gik til den med entusiasme.
På det faglige niveau var det en smule
løst.
HVILKE PROBLEMER?
de grupper/spørgsmål, der er beregnet på
de dygtige kursister, som skal have større
udfordring, vælges ikke altid af dén gruppe
(og omvendt med de svage kursister).
HVILKEN LØSNING?
Så hvis formen skal bruges pædagogisk og
fagligt, så må man som lærer vælge
gruppen for kursisterne, muligvis på
bekostning af, at de ikke synes, det er så
sjovt?
Eksempel fra HISTORIE
længerevarende projekt, hvor
kursisterne selv skulle vælge sig ind
på hvilket emne de ville beskæftige
sig med.
informationssøgning i den første
fase
produkt i form af oplæg på klassen
HVORDAN VIRKEDE DET?
Den selvstændige form gjorde
det tydeligt, hvem der
arbejdede mere seriøst: det
var de samme som til daglig
i undervisningen, og de havde
også valgt de samme
emner/grupper.
HVILKE PROBLEMER?
De mindre seriøse søgte materiale på nettet og holdt
relativt hurtigt op med at arbejde.
Den mest seriøse gruppe arbejdede både med
materiale fra undervisningen, bøger de fandt på
biblioteket og materiale fra nettet
Typisk var det også, at de, der normalt er
forstyrrende i undervisningen, gik hjem før tiden, selv
om de ikke havde fået lov til det
Det faglige udbytte i form af fremlæggelserne havde et
lavt fagligt niveau.
HVILKEN LØSNING?
Kursisterne kunne siges at have lært
noget i form af processen, de havde været
igennem og evalueringerne af deres
fremlæggelser.
SD vurderede ud fra projektet og den
efterfølgende undervisning, at der skulle
en mere stram styring til .
Eksempel fra GEOGRAFI
Den ene hovedgruppe (som opdelte sig i flere) skulle arbejde i
studieværkstedet med en gennemgang af et par nøje udvalgte boringer,
som skulle findes på den nationale boringsdatabase. De fik udleveret en
relativt detaljeret vejledning. Boringerne skulle undersøges i databasen for
en række forurenende stoffer, og dette skulle relateres til databasens
oplysninger om jordtypesammensætning i boreprofilet samt luftfotos af
omgivelserne og jordartskort – for at finde sammenhængene. De dygtige
kursister blev opfordret til denne opgave.
Den anden gruppe var med læreren i klassen, og eleverne blev
opfordret til at gå op til projektoren og i databasen finde den boring, som
de selv fik vand fra og analysere omgivelserne for evt. forureningskilder,
hvis de fandt forurening i indvindingen.
Meget kort opsamling på klassen, hvor læreren trak et par eksempler
frem på projektoren og lod elever fra den ene og den anden
hovedgruppe fremlægge hovedkonklusionerne. Samlet tid ca 3*45
minutter.
HVORDAN VIRKEDE DET?
i klassen var der en vis utilfredshed med
formen:
HVILKE PROBLEMER?
”Hvorfor må vi ikke lave det samme?”
”Hvor er du?”
”Jamen så lærer nogen jo mere end
andre”
GENEREL VURDERING AF
AKTIONEN
Den differentierede undervisning var
ingen ubetinget succes!
Og temmelig tidskrævende!
NY AKTION I 2.R
Cooperativ learning!
◦
◦
◦
◦
Alle deltager
Stram styring
Ansvar for hinanden
Lærervalgte grupper
PROBLEM:
”Dels kan man forestille sig, at lærerne bliver
nødt til at finde en konsensus om, hvad man
kan acceptere og ikke acceptere i klassen, ikke
blot socialt, men også i forhold til det faglige
arbejde. Flere af kursisterne søger efter
lærere, som sætter en mere konsekvent og
rammesættende dagsorden. Men vil lærerne
det? Og hvilke redskaber kan lærerne bruge, når
de skal træde til?”
(Bech/Paulsen, 2011)
DISKUSSION om
klasseledelse:
HVAD SKAL DER TIL?
Skal der være klare regler?
Skal der være fælles regler
Skal der være stram styring?
Og hvilke redskaber kan lærerne bruge?
Konsekvenspædagogiske metoder