Klasserumskultur - Randers HF & VUC
PROGRAM: Klasserumskultur Klasseledelse FAG-aktion Diskussion HVAD ER KLASSERUMSKULTUR? = samarbejdet i klassen/på holdet Randers HF og VUC er et godt sted at være! HVORFOR INTERESSERER SIG FOR KLASSERUMSKULTUR? Godt samarbejde -> forbedret læring VIGTIGT At den enkelte er opmærksom på sit ansvar for at få klasserumskulturen til at være tryg Og til at få samarbejdet til at fungere HVAD GJORDE VI? Øvelse: Lav regler for: god opførsel i klassen og for, hvordan klasserumskulturen og samarbejdet bliver optimalt KLASSERUMSKULTUR KLASSELEDELSE For at sikre en god klasserumskultur er man nødt til at lave klasseledelse HVAD ER KLASSELEDELSE? = REGLER Randers HF og VUC er et godt sted at lære HVORFOR ER KLASSELEDELSE VIGTIG? For at overleve!!! For at sikre et godt rum for læring Hvad vil vi opnå ved hjælp af KLASSELEDELSE? At kursisterne læser lektier – forberede sig At kursisterne deltager aktivt At kursisterne afleverer skriftlige opgaver til tiden At kursisterne kommer til tiden At kursisterne ikke render ud og ind At kursisterne rækker hånden op at kursisterne lytter At kursisterne tier stille at kursisterne ikke er på facebook i timerne At kursisterne ikke bruger PC/mobil privat i timerne At kursisterne ikke spiser i klassen Hvad er klasserumskultur og klasseledelse så? At sørge for klare regler At sørge for at klassen fungerer socialt At føle sig tryg At der er plads til alle At alle er en del af fællesskabet FAGAKTION i1.R Mellem teamlærere i dansk – historie – geografi i skoleåret 2010-11 HVAD GIK AKTIONEN UD PÅ? At observere klassen frem til efterårsferien At tilrettelægge aktionen på baggrund af observationerne HVAD FANDT VI FREM TIL OM 1.R? Klassen var splittet op, i en urolig del som ikke fulgte ret meget med fagligt, og en del som var godt med, og som måske ikke følte sig udfordret. Det havde blandt andet ført med sig, at traditionel klasseundervisning ikke fungerede tilfredsstillende i klassen. Hvad gjorde vi? Vi blev enige om en aktion, hvor kursisterne selv kunne vælge sig ind på emner af forskellig sværhedsgrad. HVAD VAR FORMÅLET MED AKTIONEN? at kursisterne skulle blive mere motiverede ved selv at vælge. De skulle i højere grad føle ansvar for undervisningen, når de selv valgte og kunne udvikle sig ved at vælge sig ind i grupper, der svarede til det niveau, de selv ønskede. Eksempel fra DANSK Et forløb om dansk musik/lyrik i de seneste 40 år. Det var tilrettelagt så kursisterne kunne vælge sig ind i den gruppe/det gruppearbejde, der svarede til deres niveau: Redegør for dansk musik/lyrik i 70’-, 80’-, 90’- og 00’erne. Lav en analyse og fortolkning af de 4 sangtekster. Præsenter jeres egne hits. Gruppearbejdet varede 3 lektioner. Herefter var der afsat en lektion til hver gruppes præsentation af deres arbejde. HVORDAN VIRKEDE DET? Lige dette forløb, syntes kursisterne var rigtig sjovt og gik til den med entusiasme. På det faglige niveau var det en smule løst. HVILKE PROBLEMER? de grupper/spørgsmål, der er beregnet på de dygtige kursister, som skal have større udfordring, vælges ikke altid af dén gruppe (og omvendt med de svage kursister). HVILKEN LØSNING? Så hvis formen skal bruges pædagogisk og fagligt, så må man som lærer vælge gruppen for kursisterne, muligvis på bekostning af, at de ikke synes, det er så sjovt? Eksempel fra HISTORIE længerevarende projekt, hvor kursisterne selv skulle vælge sig ind på hvilket emne de ville beskæftige sig med. informationssøgning i den første fase produkt i form af oplæg på klassen HVORDAN VIRKEDE DET? Den selvstændige form gjorde det tydeligt, hvem der arbejdede mere seriøst: det var de samme som til daglig i undervisningen, og de havde også valgt de samme emner/grupper. HVILKE PROBLEMER? De mindre seriøse søgte materiale på nettet og holdt relativt hurtigt op med at arbejde. Den mest seriøse gruppe arbejdede både med materiale fra undervisningen, bøger de fandt på biblioteket og materiale fra nettet Typisk var det også, at de, der normalt er forstyrrende i undervisningen, gik hjem før tiden, selv om de ikke havde fået lov til det Det faglige udbytte i form af fremlæggelserne havde et lavt fagligt niveau. HVILKEN LØSNING? Kursisterne kunne siges at have lært noget i form af processen, de havde været igennem og evalueringerne af deres fremlæggelser. SD vurderede ud fra projektet og den efterfølgende undervisning, at der skulle en mere stram styring til . Eksempel fra GEOGRAFI Den ene hovedgruppe (som opdelte sig i flere) skulle arbejde i studieværkstedet med en gennemgang af et par nøje udvalgte boringer, som skulle findes på den nationale boringsdatabase. De fik udleveret en relativt detaljeret vejledning. Boringerne skulle undersøges i databasen for en række forurenende stoffer, og dette skulle relateres til databasens oplysninger om jordtypesammensætning i boreprofilet samt luftfotos af omgivelserne og jordartskort – for at finde sammenhængene. De dygtige kursister blev opfordret til denne opgave. Den anden gruppe var med læreren i klassen, og eleverne blev opfordret til at gå op til projektoren og i databasen finde den boring, som de selv fik vand fra og analysere omgivelserne for evt. forureningskilder, hvis de fandt forurening i indvindingen. Meget kort opsamling på klassen, hvor læreren trak et par eksempler frem på projektoren og lod elever fra den ene og den anden hovedgruppe fremlægge hovedkonklusionerne. Samlet tid ca 3*45 minutter. HVORDAN VIRKEDE DET? i klassen var der en vis utilfredshed med formen: HVILKE PROBLEMER? ”Hvorfor må vi ikke lave det samme?” ”Hvor er du?” ”Jamen så lærer nogen jo mere end andre” GENEREL VURDERING AF AKTIONEN Den differentierede undervisning var ingen ubetinget succes! Og temmelig tidskrævende! NY AKTION I 2.R Cooperativ learning! ◦ ◦ ◦ ◦ Alle deltager Stram styring Ansvar for hinanden Lærervalgte grupper PROBLEM: ”Dels kan man forestille sig, at lærerne bliver nødt til at finde en konsensus om, hvad man kan acceptere og ikke acceptere i klassen, ikke blot socialt, men også i forhold til det faglige arbejde. Flere af kursisterne søger efter lærere, som sætter en mere konsekvent og rammesættende dagsorden. Men vil lærerne det? Og hvilke redskaber kan lærerne bruge, når de skal træde til?” (Bech/Paulsen, 2011) DISKUSSION om klasseledelse: HVAD SKAL DER TIL? Skal der være klare regler? Skal der være fælles regler Skal der være stram styring? Og hvilke redskaber kan lærerne bruge? Konsekvenspædagogiske metoder
© Copyright 2024