Indbruds- og børnesikring

15. udgave, december 2010
Side 2 3
Nye projektledere
Side 5
En verden af
muligheder...
Side 6 7
Skiftesporsarbejde
Side 9
Medarbejderinnovation
God jul
Mange af Vordingborg Kommunes institutioner inviterer til julemarked i november og december. Det gælder også Landbruget
Grønsalen i Askeby, som er et bo- og arbejdsfællesskab under
socialpsykiatrien. Fire søndage har medarbejdere og beboere
inviteret indenfor til julehygge med kaffe og æbleskiver. Desuden har der været salg af blandt andet adventskranse, julepynt, pileflet, dekorationer, filt, forklæder, smykker og adventsgaver – alt sammen fremstillet af beboerne. Her spejder Louise
Christensen og Susanne Lund – kort efter åbningstid – efter de
første gæster.
Redaktionen ønsker alle en rigtig god jul og et dejligt nyt år.
Leder
Fælles udfordringer og ansvar
Året går på hæld, og vi er på vej ind
i ikke bare et nyt år, men et nyt årti.
Den slags giver næsten altid anledning
til en form for status – hvordan er det
forgangne år forløbet? Hvad skal vi
fokusere på de kommende år?
2010 har på mange måder været et
begivenhedsrigt år i Vordingborg Kommune. Kommunen fik en ny kommunalbestyrelse med hele 13 nye ud af 29
kommunalbestyrelsesmedlemmer. Nye
medlemmer stiller nye spørgsmål og
ser problemstillinger i nyt lys. Derfor har
året været præget af, at det har været
muligt at tænke nyt i løsningen af kommunens udfordringer. Jeg håber, alle vil
bidrage med at fastholde den tilgang –
også i de kommende år.
Vi fik vedtaget et budget i balance, der
forhåbentlig kan bringe mere ro på økonomien i de kommende år. Men et budget i balance er ikke kun glædeligt, det
betyder også nedskæringer og afskedigelser, som vi alle er kede af. Derfor er
årets største succes nok i virkeligheden,
den der hver dag præsteres af alle
kommunens 4.000 ansatte. At vi dag
efter dag leverer en faglig kompetent og
god service i mødet med vores mange
brugere og borgere, det er noget vi alle
kan være stolte af – også i perioder med
store omstillinger og nedskæringer.
Hvad kan vi så vente os af det nye år?
I det kommende år og årene fremover
vil vi stadig skulle have fokus på styring
af økonomien. Et budget i balance er
et godt fundament, men hvis fundamentet skal holde, skal budgettet også
holde. Skal det lykkes, kræver det, at
alle tager et ansvar for at overholde de
udmeldte budgetter og gør en indsats
for at løse de økonomiske udfordringer,
der altid vil komme i løbet af et år.
Ved siden af den fortsatte opmærksomhed på økonomistyring og sikker
drift tror og håber jeg også på, at 2011
kan blive året, hvor vi løfter blikket og
for alvor begynder at orientere os mod
kommunens udvikling.
Noget, vi skal holde godt øje med, er
digitaliseringen, der allerede påvirker
opgaveløsningen i administrationen
og vil påvirke den i stigende grad de
kommende år. Tænker vi nogle år, frem
vil også mange arbejdsgange i de store
serviceområder blive ændret betydeligt som følge af nye digitale løsninger.
Grundlæggende skal vi gå efter at sætte strøm til de rutineprægede opgaver
og arbejdsgange, så vi får mere tid til de
mere komplekse opgaver og udvikling
af nye løsninger. Det er både klogt – og
fremadrettet nødvendigt med de mindre
ungdomsårgange, der de næste 10 år
kommer ind på arbejdsmarkedet.
Julen nærmer sig og med den tiden til
at slappe af fra arbejdet for en stund.
Jeg ønsker alle medarbejdere i Vordingborg Kommune en rigtig god jul og
et godt nytår.
Tomas Therkildsen, kommunaldirektør
VorNyt december 2010
Ansvh. redaktør: Direktør Torben Rasmussen
Oplag: 4.300 stk.
Redaktion: John Nielsen, Anette Nøddelund,
Thomas Uhlenfeldt, alle fra Fællessekretariatet
samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen
fra Biblioteket.
Bestilling af VorNyt kan ske hos John Nielsen
på tlf. 55 36 27 15
Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox.
Layout og grafisk produktion: Pihl – grafisk design
Trykkeri: Grafikom A/S.
Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir.
Du kan være med til at præge bladets indhold:
Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.
Sidste frist for forslag til næste nr. er den 1. februar 2011.
Kontakt redaktionen på [email protected]
eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13.
Næste nummer forventes at udkomme i marts 2011.
Holdet af
nyuddannede
projektledere, der er
klar til at tage fat. Bagerst
fra venstre: Jan Duvander,
Dagtilbudssekretariatet. Leif Mørch og
Flemming Holm, IT-staben. Kim Dejbjerg Jensen, Heidi Persson og Anja Valhøj, Udviklingsstaben.
Anette Nøddelund, Fællessekretariatet. Tine Steen Bruun,
Økonomistaben. Sune Hjorth Bach, Udviklingsstaben.
Sheila Eva Skov, Sundhedssekretariatet. Mette Østergaard
Söderlund, Plan- og Miljøsekretariatet. Pernille Wallentin
Bagge, Sundhedssekretariatet. Vivi Orthmann Johansen,
Ældresekretariatet. (Hanne Refsing Nielsen, Sundhedssekretariatet, var ikke til stede, da billedet blev taget).
Her er hvad nogle af deltagerne på kurset i projektledelse
har udtalt:
”Jeg kan bruge rigtig mange af de
værktøjer, jeg har lært. Nu har jeg
taget ”kørekortet” og skal til at lære
at køre”, Tine Bruun, Økonomi.
”Vi skal blive endnu bedre til at bruge
hinandens kompetencer på tværs af
områderne. Hvis Vordingborg Kommune virkelig vil have, at vi skal være
endnu mere projektorienterede, så
skal der arbejdes målrettet på at få
rammerne i orden og få skabt en ny
projektkultur, som går bredere end
bare inden for det enkelte område”,
Pernille Wallentin Bagge, Sundhed.
”Jeg føler mig godt rustet til at arbejde med projekter enten som projektarbejder eller projektleder. Jeg tænker
meget over, hvordan vi kan blive gode
til at arbejde på tværs af forvaltninger
og udnytte hinandens ressourcer”,
Hanne Refsing Nielsen, Sundhed.
”Jeg har særligt fået øjnene op for
hvor vigtigt det er at inddrage de
mange interessenter, der ofte er i et
projekt og forstår nu bedre projekternes vanskeligheder i kommunens
driftsorganisation”, Leif Mørch, IT.
Første hold projektledere er udklækket
14 medarbejdere i Vordingborg
Kommune har i sensommeren gennemført en intern projektlederuddannelse på diplomniveau. Det er
første gang, at kommunen har fået
uddannet et samlet hold i projektledelse – og det er et vigtigt led i, at vi
som organisation skal blive bedre til
at bruge projekter som arbejdsform.
Projekter er typisk opgaver, som ikke
passer ind i driften, og hvor der er brug
for at arbejde på tværs af de normale
afdelinger. For eksempel når vi skal
arbejde på en ny måde med en gruppe
borgere, når der skal anskaffes nye store it-programmer, eller når vi skal skabe
en ny fælles kultur på en arbejdsplads.
De 14 nye projektledere er medarbejdere fra forskellige dele af organisationen.
Nogle med projekterfaring, andre uden,
men alle nu med ny viden om, hvad der
skal til for at gennemføre et godt projekt.
Hvad skal vi med en
projektlederuddannelse?
Projektlederuddannelsen er en vigtig
del af Vordingborg Kommunes indførelse af en projektorganisation.
Flere og flere opgaver er tværgående
og komplekse, og der er brug for en
professionel måde at løse dem på. Det
kræver en række nye kompetencer
hos medarbejderne i form af viden om
projektstyring og kendskab til nye typer
af samarbejdsrelationer og roller.
”Visionen er, at vi skal arbejde mere
projektorienteret for at løse store
opgaver på den bedste måde og for at
bruge medarbejdernes kompetencer
og fulde potentiale effektivt”, fortæller
kommunaldirektør Tomas Therkildsen,
som lægger vægt på, at de nyudklækkede projektledere har et særligt ansvar
for at være kulturbærende for udvikling
af projektorganisationen.
Netværk på tværs
For at opbygge større viden om projektarbejde i kommunen er det også ønsket at opbygge et netværk på tværs af
organisationen omkring projektledelse
og projekter i det hele taget.
Deltagerne fra projektlederuddannelsen
danner startfundamentet, men tanken
er, at net-værket er for alle, der arbejder med projektledelse og projekter i
kommunen, så vi kan lære af hinanden
og få en fælles linje og et fælles sprog
omkring projekter.
Deltagerne er generelt meget glade for
kurset, der udover ny viden om projektledelse også har vist, at vi på tværs
af organisationen på mange områder
sidder med de samme udfordringer,
glæder og frustrationer.
Anja Valhøj, Udviklingsstaben
Fakta om uddannelsen:
Uddannelsen foregik på Vordingborg Handelsskole, ZBC, og omfattede 8 undervisnings-dage og 5
læringsdage fra den 17. august
– 27. september. Uddannelsen blev
afsluttet med en individuel mundtlig
eksamen, som alle deltagere klarede flot med karaktere 7-12.
2
3
Feriehuset på Sjællands Odde.
Lej et feriehus
En tur i Tisvilde Hegn og Troldeskoven, en badetur fra en af Danmarks
bedste badestrande, en smuk tur
langs spidsen af Sjællands Odde
eller en sejltur på Isefjorden. Jo, mulighederne er mange, hvis du lejer
et af de tre feriehuse, som ”Feriefonden for ansatte ved Vordingborg
Kommune” ejer.
Feriefondens penge er feriepenge, som
ansatte eller tidligere ansatte ikke har
hævet. Disse penge bruger Feriefonden
til at give ansatte ved Vordingborg Kommune bedre og billigere feriemuligheder.
Ved kommunesammenlægningen den
1. januar 2007 havde Møn Kommunes
Feriefond et feriehus på det yderste af
Sjællands Odde, mens Vordingborg
Kommunes Feriefond havde et feriehus
i Rågeleje og et på Marielyst.
Stuens spiseafdeling i feriehuset i Marielyst.
Husene
De tre feriehuse, som Feriefonden ejer,
kan lejes af alle nuværende ansatte i
Vordingborg Kommune.
Feriehuset på Marielyst ligger tæt på
en af Danmarks bedste badestrande
og har otte sovepladser fordelt på tre
værelser og en alkove i stuen. Huset på
Sjællands Odde har seks sovepladser
fordelt på tre værelser, og i Rågeleje er
der fem sovepladser fordelt på to værelser, samt et anneks med to sovepladser.
Hele uger har fortrinsret i forhold til
enkelt-dage/weekend. For de perioder,
som ikke er blevet besat via ansøgning,
gælder først-til-mølle-princippet.
På hjemmesiden www.feriefonden.
vordingborg.dk kan du finde ansøgningsskema og læse mere om, hvordan
du lejer et af feriehusene, og hvad det
koster. Du kan også gå i ”Pusterummet” på Intranettet, hvor der er et link til
hjemmesiden.
Fanny Andersen, Ydelseskontoret
Rågeleje, stuen.
Berlin
Der arbejdes i øjeblikket på at få en ferielejlighed med seks sovepladser i Berlin.
Den vil komme til at ligge max. fem km
fra Alexanderplatz i Berlin centrum, og
ventes at være klar til udlejning fra midt i
april 2011. Feriefonden lejer den foreløbig i et år med mulighed for forlængelse,
hvis det er et tilbud, som der er interesse
for. I januar 2011 vil det være muligt at
se billeder af lejligheden på internettet.
Udlejning
Udlejning af feriehusene følger ferieåret.
Det vil sige fra 1. maj det ene år til den
30. april året efter. Ønsker du at leje et
af de 3 feriehuse i det nye ferieår (1. maj
2011 – 30. april 2012) skal du senest
den 28. februar 2011 fremsende en
ansøgning. Senest den 15. marts vil der
ske tildeling af husene, og du vil få besked. Er der flere ønsker til samme periode, vil tildeling ske ved lodtrækning.
Bestyrelse
Feriefonden ledes af en bestyrelse
på syv medlemmer, som vælges
blandt kommunens ansatte efter
indstilling fra hovedsamarbejdsudvalget. Valg af bestyrelse skal ske
hvert tredje år i maj måned, næste
gang i maj 2013.
Bestyrelsen for Feriefonden består
af:
Pia Lohse Mortensen (formand),
Fanefjord Skolen
Bodil Kudsk (næstformand) Børn
og Unge Præstø
Fanny Andersen (kasserer), Ydelseskontoret, Sygedagpenge
Vivi Riis, Børnehaven Hjertehaven
Mogens Kristoffersen, Vejpladsen i Stensved
Søren Nielsen, Rådhuset i Vordingborg
Allan Aagren Mortensen, Stege
Skole
Kommunens nuværende elever – fra venstre: Louise Simone Nilsson, Kim Holstein, Mie Simon Hansen, Amir Saheb, Maria Bjerring Ellinghart og Christina Rysse.
En verden af muligheder…
En verden af muligheder er noget, vi
alle drømmer om, når vi står og skal
vælge hvilken vej, vi skal gå i vores
fremtidige karriere. Det var også det,
jeg søgte, da jeg afsluttede HHX i
2003. Men mulighederne var mange,
og jeg måtte prøve forskellige ting,
inden jeg den 1. september 2009
stod som den ”nye” kontorelev i en
ny og fremmed verden i administrationen på Vordingborg Rådhus.
Men jeg var ikke den eneste, som stod
med røde kinder og svedige håndflader.
Vi var fire håbefulde unge mennesker
med hver vores baggrund.
Nu er jeg 27 år og har været kontorelev
i Vordingborg Kommune i omkring et år.
Jeg startede i HR-og Personale, hvor
jeg sad med opgaver som lønudbetaling samt ansættelse og afskedigelse af
medarbejdere. Nu sidder jeg i Fællessekretariatet, hvor min dagligdag består af
opgaver lige fra oprettelse af dagsordner
til opgaver som at skrive denne artikel.
I den tid jeg har været elev, har jeg ikke
oplevet, at nogle dage er ens. Det er
udfordrende og lærerigt hver dag. Men
som elev kan man møde personer, som
glemmer, at vi faktisk er deres nye kollega, og at vi skal lære og udfordres og
ikke blot er den nye ”medhjælper”, som
skal trykke ”copy” på kopimaskinen.
Man støder på den generationskløft,
som er mellem os og de etablerede
medarbejdere. Men selvom vi til tider
taler hver vores sprog, skal vi huske, at
vi kan lære en masse af hinanden, fordi
vi ser tingene på forskellige måder, og
tilsammen kan vi opnå et rigtig godt
resultat.
Kontoruddannelsen inden for offentlig
administration tager to år, som veksler
mellem praktik og skole, og til sidst
ender med en fagprøve. Vores uddannelse er bygget op omkring en elevplan, som vi følger gennem hele vores
uddannelse. Denne plan sikrer, at vi
kommer rundt i forskellige afdelinger
– cirka seks måneder hvert sted. Det
giver os mulighed for at se flere sider af
administrationen – for offentlig administration er mange ting. Der er stor
forskel på, om man arbejder som konsulent i Økonomiafdelingen, eller man
sidder som sagsbehandler i Jobcentret.
Men det er det, som gør uddannelsen
spændende, og det var netop denne
forskel som tiltalte mig, den gang jeg
søgte ind som kontorelev.
I stillingsannoncen stod der ”kontorelev
med speciale i offentlig administration”.
Vi får en kontoruddannelse, som selvfølgelig er målrettet mod den offentlige
verden, men som også kan bruges i
den regionale og statslige sektor samt i
det private erhvervsliv. Så selvom man
som elev ikke er garanteret job efter
endt elevtid, er der stadig en verden af
muligheder.
Som elever ser vi også de udfordringer, vores kollegaer kæmper med, på
baggrund af den økonomiske situation,
Vordingborg Kommune befinder sig i.
Og ja, det påvirker også os. Vi tænker
på, om der er job at søge, når fagprøven
er overstået. Men selvom det er umuligt
at spå om fremtiden, er der ingen tvivl,
om at en kontoruddannelse i administrationen i Vordingborg Kommune åbner en
verden af muligheder.
Mie Simon Hansen, 2. års elev
Uddannelsen som kontorelev er
eftertragtet. Vordingborg Kommune ansætter hvert år fire elever
i administrationen. I 2010 var der
121 ansøgere.
Adgangskrav:
Man skal som ansøger havde bestået HHX, HG2, HF, HTX
eller have studentereksamen.
De sidste tre uddannelser kræver
dog tolv ugers grunduddannelse
HGS.
4
5
Undervisning på Spor 1.
Skiftesporsarbejde i Nørregade
På Nørregade 7 i Vordingborg holder
Skiftesporet til. Her arbejder 25
medarbejdere med det fælles mål at
hjælpe ledige på kontanthjælp ud på
arbejdsmarkedet. VorNyt har besøgt et af projekterne i huset – Spor
1 – for at finde ud af, hvordan de
hjælper kursisterne med at komme
tilbage på sporet.
Det er en almindelig onsdag eftermiddag sidst i november. Klokken er halv
to, og huset på Nørregade 7 summer
af aktivitet. I stuetagen arbejder husets
administrative medarbejdere. I et undervisningslokale på første sal sidder
15 kursister og lytter til Niels Kragholm,
som er ved at gennemgå satserne for
kontanthjælp. Flere af kursisterne er
under 25 år og hjemmeboende. Niels
fortæller dem, at de får 19 kroner og 16
øre i timen, svarende til 3.065 kr., hvis
man udregner deres kontanthjælp ud
fra en 37 timers arbejdsuge. Det resulterer i en del spontan uro og humoristiske kommentarer fra kursisterne.
Niels er virksomhedskonsulent på Spor
1. Han har sammen med sine kollegaer
Anette Andersen, Ingrid Jensen og
Steen Gindeberg ansvaret for at føre
nye kontanthjælpsmodtagere gennem
et obligatorisk 14-dages afklaringsforløb, inden de sendes videre på
opkvalificeringskurser på Spor 2 eller
Spor 3, som ligger i samme hus, eller
Håndværkergården i Præstø, Praktisk
Service i Stege eller Grønt Projekt i
Vordingborg. De 14 dage kører efter
et fastlagt skema, hvor kursisterne
blandt andet undervises i de rettigheder og pligter, som følger med at være
på kontanthjælp. Kursisterne får også
hjælp til at udarbejde et CV og en per-
Niels er i gang med at undervise et nyt hold
kursister.
sonlig plan for deres jobsøgning. Der er
også indlagt et par jobsøgningsdage,
som kursisterne skal bruge til at søge
arbejde.
”Hvis jeg skal sige det meget kort, så
handler vores arbejde om at hjælpe
kursisterne til at afklare deres egne
kompetencer, interesser og jobmuligheder og i sidste ende selvfølgelig hjælpe
dem
med at
komme ud
på arbejdsmarkedet”,
fortæller Niels. ”Det
handler i høj grad
om at få kursisterne til at
tænke over, hvad de kan og
vil og indimellem også hjælpe
dem med at gå helt nye veje. Det
sidste kan virkelig være en stor ufordring eksempelvis for mureren, som har
ødelagt sin ryg, eller pædagogen, som
rammes af strukturel arbejdsløshed. De
har måske arbejdet inden for samme
branche hele deres voksenliv og har
meget svært ved at se nye muligheder.
Her er det vores opgave at hjælpe dem
med at skifte spor. Det er en proces,
som tager tid, og som i høj grad foregår oppe i hovedet på folk selv.”
Både Niels og Anette har begge selv
prøvet at skifte spor. Niels er oprinde-
ligt uddannet automekaniker og har
også en fortid som leder i rengøringsbranchen. Anette har tidligere arbejdet
mange år i turistbranchen. Men en dag
blev hun afskediget og tog derefter en
beslutning om at uddanne sig til socialrådgiver. Det har hun ikke fortrudt. ”Jeg
synes virkelig, at jeg har et spændende
arbejde. Jeg møder nye mennesker
hver dag. Jeg elsker at høre deres
historier og kan rigtig godt lide dialogen
med kursisterne. Jeg tror også, det er
en fordel, at jeg selv har været turen
igennem”, fortæller Anette. ”Jeg møder
også næsten kun glade, motiverede og
spændende mennesker i mit daglige
arbejde med kursisterne. De fleste kan
godt lide at være her. Der kan selvfølgelig være en enkelt en gang i mellem,
som hellere ville være et andet sted,
men så tager vi en snak om det.”
”En stor del af vores arbejde er motivationsarbejde”, supplerer Elin Birk,
som er leder af de samlede kommunale
aktiveringstilbud. ”Det handler om, at
få kursisten til selv at tage ansvar for sit
fremtidige arbejdsliv. Vi kan så hjælpe
kursisten med at finde de relevante jobåbninger og uddannelsesmuligheder.
Kursisterne skal hurtigst muligt tilbage til
arbejdsmarkedet – det er vores perspektiv og overordnede mål, lige fra det
øjeblik de træder ind af døren.”
En af de nuværende kursister på Spor
1 er Klaus på 43 år. Han er fra Vordingborg og er næsten lige blevet ledig.
Klaus er glad for den måde, tingene
foregår på. ”Jeg synes her er en rigtig
god atmosfære. Man kan få hjælp til det
meste og får altid svar på sine spørgsmål. Hvis de ikke lige ved det, så finder
de ud af det.” Klaus er også godt tilfreds
med, at kurset er obligatorisk. ”Hvis
man bare går derhjemme, så er det ikke
sikkert, at man kommer nogen vegne.
Man undgår at gå i stå, når man er her.
Man skal stå op og ud af døren. Det
passer mig godt. For hvad er alternativet? Jeg tror egentlig, de fleste mennesker har det sådan” fortæller Klaus.
Thomas Uhlenfeldt, Fællessekretariatet
Fakta
•Spor 1 deler hus på Nørregade med Spor 2 og Spor 3.
Spor 2 og 3 er projekter, hvor
kursisterne bliver opkvalificeret
med henholdsvis håndværksmæssige eller mere kreative
og it-mæssige kompetencer.
•978 borgere har de første 11
måneder i år været gennem et
afklaringsforløb på Spor 1.
•Udover aktiviteterne i Nørregade har Vordingborg Kommune
også opkvalificeringsprojekter på Håndværkergården
i Præstø, Praktisk Service
i Stege og Grønt Projekt i
Vordingborg. Derudover driver
kommunen værestedet Åndehullet og afholder kurser for
sygemeldte borgere i VordingThomas Uhlenfeldt
borg.
Anettes dør er altid åben for kursisterne.
6
7
ESD… hva’ for noget?
Hvor gemmer I de breve, I får? Kan
du huske, hvor du lagde det dokument, du arbejdede med i sidste
uge? Digitale systemer gør det lettere at gemme tingene, så de nemt
kan findes igen. Systemerne hjælper
også med til, at vi overholder de
regler, der er for vores arkivering.
ESDH står for Elektronisk Sags og Dokument Håndtering – altså elektroniske
systemer til at bearbejde og gemme
sager og dokumenter i.
de samme oplysninger flere gange. Det
er også vigtigt, at vi er opmærksomme
på, hvis der er flere relevante sager på
samme person eller ejendom, måske
inden for forskellige fagområder.
Hvorfor nu det?
Baggrunden for projektet er, at flere af
vores systemer er forældede – nogle
bliver ikke udviklet mere, og andre af
vores systemer lever slet ikke op til
nutidens digitaliserings-krav. Efter de
nye regler er vi nødt til at sende dem i
udbud for at måtte skifte dem ud.
Her i kommunen har vi flere elektroniske
systemer til at gemme i. Rigtig mange
bruger eDoc, andre bruger KMD Sag
eller WinPPR. Andre igen, især i institutionerne, har ikke adgang til nogen af
systemerne og bruger måske papirmapper eller et drev på computeren.
Vi skal have et nyt system
Vi skal have fundet et nyt og tidssvarende system, som kan bruges af så mange som muligt i hele kommunen. Derfor
er der sat gang i et projekt, der skal få
styr på ønsker og krav til sådan et fælles elektronisk system. Projektgruppen
skal derefter sørge for at få tilbud ind på
forskellige ESDH-systemer, hvorefter der
kan vælges det mest fordelagtige.
Målet er, at vi alle bruger ét system til sager og dokumenter – eller i hvert fald, at
vores systemer kan ”snakke sammen”.
Vi skal kunne dele informationer, så vi for
eksempel ikke skal bede borgerne om
fyldt. Det vil blive et kompromis ud fra
pris og hvad der kan lade sig gøre.
Under alle omstændigheder vil det
blive et system, der er meget anderledes end dem, vi har i dag, fordi der er
sket en stor udvikling inden for ESDHsystemer. Også det nyeste eDoc er helt
forskelligt fra det, vi kender.
Hvornår bliver det?
Når der i sommeren 2011 er valgt en
løsning for vores brug af ESDH, skal vi
i gang med at indføre den. Det er en
proces, der kan tage 1-1½ år, fordi vi er
så mange brugere med mange forskellige behov og arbejdsgange. Nogle steder vil det være en omvæltning at skulle
til at bruge et nyt system og arbejde på
en anden måde, men der vil også vise
sig nogle klare fordele. Vi regner med,
at alle får adgang til den nye ESDHløsning i løbet af 2012.
Anette Nøddelund
Projektleder for ESDH-projektet
Hvordan bliver det?
Projektgruppen har været rundt i alle
dele af kommunen og spørge til ønsker
og krav til et nyt system. De bliver nu
taget med videre i arbejdet.
Når først systemet skal vælges, kan vi
ikke forvente, at alle ønsker bliver op-
Forkortelsen ESDH står for Elektronisk Sags og Dokument Håndtering = elektronisk journalisering og
håndtering af sager og dokumenter.
På Intranettet kan du under
Projektrum se mere om ESDHprojektet. Blandt andet hvem, der
er med i projektgruppen og dækker
dit område.
Nyt fra hovedudvalget
Medarbejder-innovation
På hovedudvalgets seminar den 24.
november var medarbejderdrevet innovation en af temadrøftelserne.
Vi arbejder alle i en hverdag, hvor ressourcerne bliver færre, og vores job
konkurrenceudsættes. Vi skal være
effektive, kreative, innovative og praktiske. Vi bevæger os i en livslang læring,
hvor forandringer og strukturtilpasninger bliver en større del af vores arbejde.
Arbejdspladsens udvikling –
arbejdspladsens fremtid.
Innovation er den vellykkede udvikling,
hvor ny og eksisterende viden anvendes på en ny måde. Nogle gange
betegnes innovation som noget højst
abstrakt og svævende, men det behøver det ikke at være. Det kan sagtens
være jordnært og til at tage og føle på.
Innovation og kreativitet skal nemlig
ikke købes ude i byen – men skal
komme fra medarbejderne, som har et
helt særligt kendskab fra deres daglige
arbejde og vil kunne bidrage med ideer
til udvikling af arbejdspladsen. Ledere
og medarbejdere skal sammen bidrage
til innovationen gennem kreativitet og
processer.
Det er vigtigt at få et højt udbytte af
innovationsprocesser. Det får vi kun
gennem bred resultatorienteret inddragelse af medarbejderne, hvor der sættes fokus på strategier og systematisk
inddragelse, kompetenceudvikling og
efteruddannelse. Vi skal skabe et rum,
hvor der er plads til at ”eksperimentere
og fejle”, og hvor ledelsen lytter til medarbejdernes nye ideer.
de, uddelegering, inspiration, selvstyrende teams, anerkendelse, respekt,
rummelighed, konflikthåndtering og
engagement, og der skal være fokus
på de sundhedsmæssige faktorer som
stress, arbejdsmiljø, god stemning,
sygefravær og arbejdspladskultur. Det
handler altså i høj grad om at passe
godt på medarbejderne – de er kommunens vigtigste ressource.
Samarbejde og samspil
Innovation handler i høj grad om samarbejde, om samspil mellem ledelse
og medarbejdere. Ledelsen skal se
og skabe muligheder, værdsætte og
rumme mangfoldighed og anerkende
og udfordre medarbejderne. Succesen
opnås ved fra start at inddrage medarbejderne aktivt og opfordre dem til
at komme med deres viden, indsigt og
erfaringer. Innovation kommer gennem tillid og er vigtig for optimering og
effektivisering samtidig med øget trivsel
og arbejdsglæde. Og netop trivsel er et
nøgleord for fremtidens arbejdspladser.
Hvorfor innovation
Innovation kræver at vi alle tør/kan
skaffe os tid til at tænke nyt i hverdagens travlhed. Den daglige drift fortrænger mange gange tid og rum til at
tænke udvikling. Udvikling er nødvendig, hvis vi fortsat skal kunne løse de
mange kommunale opgaver og samtidig være en attraktiv arbejdsplads.
Innovation kan ikke gennemføres uden
involvering, accept og ejerskab.
Nina Andersen
Næstformand i hovedudvalget
Arbejdspladserne skal blomstre og
være et sted, hvor medarbejderne
trives. Der skal være plads til samarbej8
9
Fælles ledelsesgrundlag i
Vordingborg Kommune
I august besluttede direktionen, at
der skulle udarbejdes et ledelsesgrundlag for Vordingborg Kommune.
Ledelsesgrundlaget skulle tydeliggøre
den form for ledelse, som det forventes, at lederne i Vordingborg Kommune
kan efterleve. Samtidig skulle det give
mening i den enkelte leders hverdag og
understøtte lederne i deres ledelsesopgave. Vigtigt for direktionen var det også
at ledelsesgrundlaget tog udgangspunkt
i vores fem personalepolitiske værdier,
og at det kunne benyttes til leder-evaluering. HR- og Personalestaben blev tovholder på opgaven og med involvering af
direktionen, Chefforum, og Stort Lederforum samt orientering af hovedudvalget
er ledelsesgrundlaget blevet strikket
sammen hen over efteråret. I november
blev det så godkendt af direktionen.
Nu er der sat ord på god ledelse
Med ledelsesgrundlaget er der sat ord
på værdier, roller og kompetencer for
den gode ledelse, og lederne har fået
et grundlag, som de kan spejle sig i og
bruge som afsæt for udvikling af egne
ledelsesmæssige kompetencer.
Ledelsesgrundlaget fastslår, at det er
de fem værdier, som er omdrejningspunkt i ledelsesarbejdet i Vordingborg
Kommune. Lederne forventes derfor
at kunne lede værdibaseret og med
udgangspunkt i værdierne.
Desuden beskriver ledelsesgrundlaget
blandt andet:
• Grundlæggende forventninger til det
at være leder i Vordingborg Kommune.
• Kernekompetencerne i ledelse
• Direktionens overordnede roller og
opgaver
• Fagchefernes overordnede roller og
opgaver
• Stabschefernes overordnede roller og
opgaver
• Virksomhedsledernes overordnede
roller og opgaver
Ledelsesgrundlaget kan i sin helhed
læses på Intranettet – under Personaleforhold – Personalepolitikker.
Det er meningen, at ledelsesgrundlaget
skal give afsæt til udvikling af et koncept for leder-evaluering. Dette arbejde
forventes igangsat i december måned
2010.
Eva Ahrenst Rasmussen,
HR- og Personalestaben
IT-kompetenceløft
Nu skal det kortlægges, hvilke
kompetencer den enkelte medarbejder har omkring it inden for deres
arbejdsområde, og ikke mindst hvordan vi kan blive bedre til at bruge it.
Pilotprojekt i Natur- og Vejsekretariaterne
I maj måned startede Natursekretariatet
og Vejsekretariatet og deres driftsafdelinger et pilotprojekt omkring kompetenceafklaring med efterfølgende målrettet uddannelse. I samarbejdet deltog
også IT, HR samt repræsentanter fra
den lokale handelsskole – nu ZBC.
Derfor har 83 medarbejdere og ledere i
Natur- og Vejsekretariaterne i efteråret
været igennem individuelle kompetenceafklaringer. Det er meningen, at tilbagemeldingerne til de enkelte ansatte
skal gives af lederne ved individuelle
MUS-samtaler, hvor uddannelsesbehovet prioriteres.
Efter forsøgsprojektet har EDS-gruppen (Effektiviserings- og Digitaliserings
Styregruppen) besluttet at i stedet
at vælge en mere simpel model for
kompetenceafklaring i tilknytning til de
almindelige MUS-samtaler.
Det betyder, at der ved MUS-samtaler
i 2011 sættes fokus på it-kompetenceafklaring. Når de enkelte arbejdspladser har haft deres runder med MUSsamtaler, vil lederen melde tilbage til
HR-staben med ønsker til en prioriteret
uddannelsesindsats. HR kan give råd
om passende og bæredygtige uddannelsestilbud.
Uddannelsesmuligheder
Viften af muligheder for at dygtiggøre
sig inden for it skal være stor og skal
matche de mange forskellige behov, der
vil være, alt efter hvor man arbejder, og
hvad man arbejder med på vores mange
og forskelligartede arbejdspladser.
Bud på uddannelsesmuligheder omkring Officepakken kan for eksempel
være:
• Klasseundervisning i Office-moduler
samt BorgerService
• Workshops
• Drop-ind kurser
• E-læring
• Sidemandsoplæring
• Undervisning ved interne instruktører
Eva Ahrenst Rasmussen,
HR- og Personalestaben
Mus-samtaler
Vil du se MUS-konceptet for
Vordingborg Kommune, kan du
finde det på Intranettet under
Personaleforhold. Der tilknyttes et
hjælpeskema til brug for it-kompetenceafklaring. Det er et overenskomstmæssigt krav, at der årligt
udarbejdes en individuel udviklingsplan, som følges op og justeres
hvert år.
Personalegoder 2011
Når du sidder med dette VorNyt i
hånden, er fristen for bestilling af
personalegoder for 2011 udløbet.
Udbuddet var næsten uændret fra
2010, men interessen var ikke lige så
stor som de foregående år.
Det havde en vis indflydelse, at der er
organisationer, som har afvist at skrive
under på det protokolat, som giver
Vordingborg kommune ret til at udbyde
personalegoder. Derfor kunne vi ikke
tilbyde personalegoder i 2011 til ansatte,
som er ansat efter overenskomster, hvor
følgende organisationer er aftalepart:
Lærernes Centralorganisation, Dansk
Sygeplejeråd, Fagligt Fælles Forbund –
3F, BUPL – forbundet for pædagoger
og klubfolk, Danske Fysioterapeuter,
Ergoterapeutforeningen, Dansk Journalistforbund, Dansk Tandplejerforening,
Kost og Ernæringsforbundet.
Efterfølgende ændrede flere organisationer dog mening og underskrev protokolatet. Derfor kunne vi nå at lave en
ny bestillingsfrist for dem, som alligevel
blev omfattet af personalegoderne.
Nyt om navne
25 års jubilæum
Sundhedsforsikring
En anden ændring er, at sundhedsforsikringer ikke længere må trækkes
som en bruttolønsordning. Men vi har
indgået en aftale med TRYG Forsikring,
der betyder at vi alligevel har kunnet tilbyde en sundhedsforsikring, der
betales som et nettotræk. Prisen er kr.
2.000,- årligt. På nuværende tidspunkt
er tilmeldingsfristen udløbet for 2011.
Du kan se forsikringsbetingelserne på
vores Intranet under ”Personaleforhold”.
Jon Johnsen, HR Personale
Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til
pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed
til det lønteam, I hører under.
Birger Nielsen
Svend Gønge Skolen
Arbejdssted
Bodil Andersen
Centralvaskeriet
Borgerservice Vordingborg
Bo og Naboskab Møn
Fællessekretariatet
Det Kommunale Redningsberedskab
Bo og Naboskab Vordingborg
Dagcenter Brænderigården
Distrikt Rosenvang
Charlotte Wendelboe Holand
Svend Gønge Skolen
Hans Gottrup Christoffersen
Klintholm Havn/Stege Havn
Jan Jørgensen
Plansekretariatet
John Nielsen
Vejområdet
Kirsten Petersen
Distrikt Rosenvang
Leif Pedersen
Svømmehallen
Lis Høireby
Plansekretariatet
Lisbeth Aabye Jensen
Bo og Naboskab Vordingborg
Marianne Cramer Pedersen
Distrikt Vintersbølle
Fratrådte på grund af pension/efterløn
Sonja Holse
Plansekretariatet
Navn
Arbejdssted
Tommy Jørgensen
Vej og Park
Daginstitutionen Hjertehaven
Myndighedsafdelingen
Vej og Park
Tove Anni Rasmussen
Ørslev Skole
Vagn Andersen
Plansekretariatet
Vanja Carstensen
Distrikt Aggerhus
Navn
Bente Peters
Britta Marie Rolighed
Gitte Overgård Nielsen
Henning Kabell Larsen
Jette Lykke Hansen
Kirsten Elisabeth Vagner
Tina Helle Rumberg
Anne Birgitte Gamdrup
Annie Falck Fleron
Arnt Rasmussen
10 11
Kommunalbestyrelsen
ønsker glædelig jul
Mens dette skrives, raser snestormen udenfor, og det er bidende
koldt. Det giver associationer til det økonomiske stormvejr, som
Vordingborg Kommune var ude i i 2010, og som mange medarbejdere
blev berørt af.
Ny er året ved at rinde ud, og om få dage er det jul. Selvom nogle af
jer skal arbejde i julen og nytåret, håber jeg, at alle får tid til at slappe
af og hygge sig med familie og venner.
På vegne af kommunalbestyrelsen vil jeg gerne takke for jeres indsats i løbet af året og ønske alle medarbejdere og jeres familier en
rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Henrik Holmer
Borgmester
Julekonkurrence
Løs rebussen, og vind en stor æske chokolade!
Nissen har været i drillehumør og skiftet en del af bogstaverne i
sætningen ud med tegninger. Løs rebussen, så kan du være med
i lodtrækningen om fem store æsker chokolade fra Anthon Berg.
– H + 1 = Y rn
+
– oL
Send løsningen til redaktionen sammen med dit navn, arbejdssted og telefonnummer, så vi har
det senest torsdag den 16. december kl. 08.00.
Med post til: Kommunikationsafdelingen, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.
I en mail til: [email protected].