Gældende kirkeblad

Nyt fra kirken
Nørre Uttrup & Hvorup kirker
7. august – 4. december
Tema: Musikkens nuancer i dagens kirke!
tema
Vi synger - vi er sammen
S
almer synges ikke kun i kirken. Også
i skoler, ved møder, familiefester og
sammenkomster, både glade og sorgfulde, synger vi salmer. I litteraturen citeres
salmer. De læses undertiden. Melodier fornyes, og instrumenter spiller salmer.
Vi synger meget i den almindelige gudstjeneste; vi er sammen om det, og vi fornemmer ofte fællesskab, når flere synger sammen. Åndedrættet giver os en ro og spreder
en glæde i sindet.
Tekster og melodier har
altid afspejlet tiden. Forskellige mennesker i forskellige tider har forsøgt at
tolke Gud og menneskelivet
og give udtryk for tro, håb
og afmagt. Sproget ændrer
sig; melodier gør tillige.
Billedsproget tolkes og samler os i en forståelse. Musik og sang knytter os sammen. Det
vil vi vise i denne udgave af kirkebladet for
Hvorup Sogn.
tema
Henrik Busk Rasmussen
Hvorfor bruge nyere rytmiske
sange i gudstjenesten?
D
er er sket en stille
bevægelse i opfattelsen af hvilken
slags musik, der kan bruges
i gudstjenesten. Da jeg begyndte som præst her på
stedet for 22 år siden, var
det nærmest utænkeligt, at
man sang fra andet end salmebogen. Nu
bruger jeg som regel en moderne ofte mere
rytmisk salme/sang hentet uden for salmebogen til hver gudstjeneste. Og de sidste ca.
10 år har vi haft 4 årlige rytmiske gudstjenester med band, hvilket samler mennesker i
alle aldre.
En af de nyere salmer, menigheden har lært
at kende, og som mange elsker at synge, er
In Christ alone, af den engelske sangskriver
Stuart Townend (på dansk: Alene Kristus er
mit håb). Det er en salme, jeg holder meget
af at synge, fordi den har et centralt indhold
- jævnfør vores lutherske kristendomsforståelse: Kristus alene, troen alene, Skriften
(Bibelen) alene. Jeg holder af Stuart Townends korte præcise formuleringer af kristen
tro. Den kan ses som en form for trosbekendelse i en poetisk form, som beskriver, hvad
vi tror på som kristne med vægten lagt på
anden trosartikel om Jesus.
Townend har skrevet mange sange, hvoraf
en del er oversat til dansk. Andre af hans
sange, som jeg bruger i gudstjenesten, er
nadversalmen Se, det Guds lam, påskesalmerne Se, han træder frem og Se, hvilken morgen.
Hans sange er ikke et forsøg på at komme
den gudstjenestefremmede i møde, men er
snarere tænkt som en forkyndelse af evangeliet til den menighed, der samles til gudstjeneste.
Og som det er med alle salmer, så er en salme kun god, hvis melodien er god. Townends irske folketone går lige ind. Hør selv!
Og kom og syng med!
Mogens Gottfred Jensen
1. Alene Kristus er mit håb,
han er mit sikre sejrsråb.
Min hjørnesten og tilflugtsborg,
han er mit værn i frygt og sorg.
Et væld så dybt af kærlighed,
hos ham alene har jeg fred.
Han er min trøst, hvor end jeg går;
her i hans kærlighed jeg står!
2. Retfærdighed kom til os ned,
skjult i et barn Guds kærlighed.
Han kom og blev som en af os,
ydmyg han tålte hån og trods.
Han døde for at stifte fred
og skænke mig retfærdighed.
Han gav for mig sit blod og kød;
nu har jeg liv i Jesu død.
3. I graven lå han kold og død,
men selve dødens magt han brød.
Dødsmørket flygted for Guds Søn,
da han betalte syndens løn.
Han vandt min kamp, så jeg er fri
fra frygt og dødens tyranni.
Han rækker mig sin sejrskrans,
ja, han er min, og jeg er hans!
4. Et liv i frihed han mig gir,
Loven fordømmer ikke mer.
Selv døden har ej nogen magt,
Jesus har livet til mig bragt!
Ej Helveds magt, ej verdens ånd
kan rive mig ud af hans hånd.
Indtil jeg kaldes hjem til ham,
får jeg min styrke fra Guds Lam!
Lyt med på YouTube. Søg på Townend eller In
Christ alone: https://www.youtube.com/
watch?v=RCeSOY5tisI
Det vil jeg gerne
synge, når jeg
kommer i kirke
V
i har spurgt 3 forskellige deltagere i kirkens
gudstjenester, hvad de gerne vil synge i kirken.
Jeg foretrækker en blanding
af gamle og nye salmer - også nogle af
dem fra salmebogen, som ikke er så
kendte. Jeg kan f.eks. lide Uberørt af
byens travlhed, Nærmere Gud til dig, Du
som har tændt millioner af stjerner og
Blomstre som en rosengård.
Knud Erik Rasmussen
Jeg vil gerne synge Lina Sandells salmer, fordi det er
gode melodier og på grund af hendes
vidnesbyrd igennem sangene. Hun
havde et hårdt liv, men hun holdt alligevel fast i troen. Hendes tekster har
dybde, og der er tænkt over det. (Red.
Som eksempel kan nævnes Ingen er så
tryg i fare.)
Morten Olesen
Jeg vil gerne synge salmer, som har en tekst og et budskab, der er til at forstå uden nødvendigvis en masse baggrundsviden f.eks.
Spænd over os dit himmelsejl og Du som
har tændt millioner af stjerner. Jeg vil
også gerne synge de traditionelle salmer som Op al den ting og I østen stiger
solen op. Børnene elsker at lave fagterne til salmerne.
Nanna Rosted Peters
Sjov for alvor
Gudstjeneste, sjov, leg og alvor
- for hele familien og menigheden
Søndag den 28. august kl. 10.00 åbner vi dørene til et brag
af en festgudstjeneste, hvor drengen David tager kampen op
med den knap 3 meter høje kæmpe Goliat. Efter gudstjenesten
er der tid til leg og aktiviteter: Skyd til måls efter Goliat, lav
din egen slynge, hop på hoppeborg mm. Det er også muligt
at købe sin frokost til rimelige priser samt høre nogle smukke
sange, sunget af sangere fra NUKUK og NUKUK Allstars.
Arrangør: Nørre Uttrup FDF og Nørre Uttrup Kirke
tema
Salmer, pludren og
stimulering af sanser
D
et er tirsdag formiddag, og barnevognene triller efterhånden ind i
gangen. Nogle babyer er lige vågnet
og skal lige nå lidt mælk, inden dagens babysalmesang går i gang. Andre er ikke helt
vågnet endnu.
Lidt efter er alle samlet på de store måtter inde
forrest i kirkerummet - trianglen spiller bedeslagene, og hver enkelt baby bliver budt velkommen med sit eget vers, som akkompagneres af klokkespillet. Herefter følger salme på
salme ledsaget af bevægelse, fagter, tørklæder,
sæbebobler, hånddukker, dans mm.
Hver uge er der en lille variation i forhold til
gangen før, men kun lidt, da genkendelsens
glæde er stor hos babyerne, hvorfor vi også
altid starter og slutter ens. Og når vi er færdige inde i kirkerummet, skal der pusles, spises, puttes, og der er også tid til en snak over
en kop kaffe.
Fakta om
babysalmesang
•
•
55-60 procent af alle pastorater i folkekirken udbyder babysalmesang.
Det skønnes, at en fjerdedel af en årgang babyer går til babysalmesang.
Hvorfor babysalmesang?
Musik og sang er noget af det første, som
binder os til vort barn. Vi ved i dag, at den
lille baby lytter med under graviditeten. Og den lille baby elsker at lytte til sin moders stemme, også selvom hun ikke er »den
store sanger«.
Musik og sang er noget af
det første, som binder os
til vort barn.
Der opstår et særligt nærvær imellem mor
og barn, når der synges. Men hvorfor salmer? Maiken Ingvordsen skriver så smukt:
»Men salmerne er mere end traditioner. De har en
særlig lyd og tone. De rører os. Det skyldes både, at
vi er opvokset med dem, men det skyldes også, at
melodierne rammer noget særligt i os. Det er som
om, salmernes toner og harmonier klinger på vores
indre strenge. De vinder simpelthen genklang i os«.
Disse skønne salmer bliver understøttet ved
de sansemotoriske oplevelser for babyen,
når der laves fagter, danses, viftes med tørklæder, trilles med bolde og meget andet.
Babysalmesang er altså salmer - og sansemotoriske oplevelser for babyen. Og alle kan
være med - kirkevante eller ej.
Babysalmesang er det første tilbud, som Nørre Uttrup Kirke tilbyder som dåbsoplæring.
Se mere under Det sker for Børn og familier.
Pia Jensen
tema
Hvorfor går du og
din baby til babysalmesang?
Hvad får du og din baby ud af det?
»Til bab
ys
samvær almesang er d
. Jeg ka
er hygg
n
e og
de ved
sangene mærke Merle
s glæog legen
med får
,o
je
og salm g genopfrisket g samtidig
er fra m
gamle s
in
an
nogle je
g havde efterskoletid - ge
o
g
gså
lemt«.
Gitte, m
or til Me
rle
babysalmellem
t
e
lg
lgte
a
v
stod
Jeg va
»For mig g stimulastik. af de moo
e
mesang sang, da mang men bae
e
lm
r ig n,
babysa
nter gå rieret, og der
e
m
le
e
toriske
tomere va
p og mo
sang er
o
e
r
k
lm
a
å
s
p
y
b
us
kun fok
er ikke
r til Maja
rik«.
Lene, mo
»Da vi
st
mest fo artede til bab
ysalmes
r min s
kyld Men nu
for at k ang, var det
kan jeg
omme li
tyder fo
mærke,
dt u
r Elise:
h
Hendes vor meget de d.
når vi
t
synger
salmern genkendelsesg bemange
læde,
e, og g
sansein
læden o
dtryk. O
mellem
ver d
gs
he
til udtry nde og mig. D å er der nærvæ e
et komm
k end til
r
er her m et
stimula
stik«.
ere
Sofie, m
or til Eli
se
Stimulastik: Stimulering og gymnastik, som styrker barnets sansemotoriske udvikling.
... i samarbejde med kirkesanger,
kirketjener, sognemedhjælper og
præst skulle det hele gerne gå op i
en højere enhed.
På job med organisten...
Forberedelser til gudstjenesten, 1. søndag efter trinitatis
Tirsdag
Kl. 13.16 Jeg begynder med at læse søndagens tekster og selve prædiketeksten. Hvad
handler det om? Hvad er temaet? Hvad er
stemningen? Dette er nogle af de spørgsmål,
jeg stiller mig selv.
Jeg skriver stikord ned undervejs.
Jeg fortsætter med at kigge i forskellige
sangbøger og nodearkivet, og jeg søger på
nettet for at finde noget, koret kan synge noget der passer til temaet. Jeg spiller forskellige sange og korsatser ved klaveret og
får noteret nogle idéer. Lige nu tænker jeg,
at Jag efter vind af Arne Andreasen kunne
være et bud.
Onsdag
Kl. 14.40 Øvetid ved orglet - hvad skal jeg
spille som præludium og postludium? Mine
tanker går i retning af Chrildrens Song af Nils
Lan Doky. Egentlig er det et jazznummer
for klaver, men mon ikke det kan spilles på
orglet??
Kl. 15.46 Nu har jeg fået salmerne fra præsten, så jeg kan se, hvad vi skal synge. Måske kan det også inspirere mig til, hvad jeg
skal spille som præ og post.
Torsdag
Kl. 12.05 Nu skal der forberedes og gøres
klar til korsangerne, som kommer senere i
dag. Noderne skal findes frem. Jeg øver
korsatserne, så jeg ved, hvordan jeg vil have
koret til at agere og stemmerne til at klinge.
Kl. 16.15 Jeg øver salmer og korsatser med
sangerne.
Fredag
Kl. 11.30 Øvetid ved orglet. Nu har jeg besluttet mig for, hvad jeg vil spille, og jeg kan
så få det hele øvet rigtig godt igennem.
Søndag
Kl. 8.30 Søndagen begynder jeg med at øve
ved orglet for at varme fingre og tangenter
op.
Kl. 9.00 Korsangerne og kirkesangeren
kommer, og sammen varmer vi stemmerne
op og øver motet og salmer igennem en sidste gang, så alt er på plads.
Søndagens højmesse begynder kl. 10, og i
samarbejde med kirkesanger, kirketjener,
sognemedhjælper og præst skulle det hele
gerne gå op i en højere enhed.
Kl. 11.00 Gudstjenesten er veloverstået, og
det hele gik rigtig godt.
Lene Kastrup
Gudstjenester
DagKirkeåret Nørre Uttrup Kirke
Hvorup Kirke
7. aug. 11. s. e. trinitatis 14. aug. 12. s. e. trinitatis
21. aug. 13. s. e. trinitatis
28. aug. 14. s. e. trinitatis
kl. 10.00: HBR KaffeIngen
kl. 10.00: LAJ
Ingen
kl. 10.00: HBR KaffeIngen
kl. 10.00: MGJ og HBR
Ingen
Sjov for Alvor
4. sept. 15. s. e. trinitatis
Ingen
kl. 10.00: HBR
10. sept. Lørdag
kl. 10.30: HBR
Dåbsgudstjeneste
11. sept. 16. s. e. trinitatis
kl. 10.00: HBR
Ingen
15. sept. Torsdag
kl. 17.00: Spaghettigudstjeneste
18. sept. 17. s. e. trinitatis
kl. 10.00: HBR
Ingen
25. sept. 18. s. e. trinitatis
kl. 10.00: MGJ og HBR
Ingen
Høst- og familiegudstjeneste. Frokost
2. okt. 19. s. e. trinitatis
kl. 10.00: MGJ
Ingen
9. okt. 20. s. e. trinitatis
kl. 10.00: MGJ
kl. 10.00: HBR.
Rytmisk gudstjeneste. Brunch
Høstgudstjeneste
12. okt. Onsdag
kl. 17.00: Spaghettigudstjeneste
16. okt. 21. s. e. trinitatis
kl. 10.00: HBR
Ingen
23. okt. 22. s.e. trinitatis
kl. 10.00: HBR
kl. 19.00: HBR
Reformationsgudstjeneste
30. okt. 23. s. e. trintatis
kl. 10.00: MGJ BUSK-gudstjenesteIngen
6. nov. Alle Helgen
kl. 10.00: HBR og MGJ
9. nov. Onsdag
kl. 17.00: Spaghettigudstjeneste
13. nov. 25. s. e. trinitatis
kl. 10.00: MGJ Rytmisk. Brunch
16. nov. Onsdag
kl. 18.00: Pizzagudstjeneste
20. nov. S. s. i kirkeåret
kl. 10.00: HBR
27. nov. 1. s. i advent
kl. 10.00: MGJ Julemarked
4. dec. 2. s. i advent
11. dec. 3. s. i advent
kl. 16.00: HBR. Centralkirkegårdens kapel
kl. 10.00: Emeritus
Ingen
kl. 10.00: HBR
kl. 10.00: MGJ
Ingen
kl. 19.30: HBR De ni læsningerIngen
HBR = Henrik Busk Rasmussen · LAJ = Lars Jensen · MGJ = Mogens Gottfred Jensen
Det sker i sognet
august
Mandag den 22. aug. kl. 18.30 - 20.00
NUK-junior.
Søndag den 28. aug. kl. 10.00 - 13.30
Sjov for alvor.
Mandag den 29. aug. kl. 19.00 - 21.00
Sensommerkoncert med Biskop Henning
Toft Bro.
september
Tirsdag den 6. sept. kl. 14.30
Sogneeftermiddag om ligestilling v. Ketty Johansen.
Torsdag den 8. sept. kl. 19.30
Sangklubben.
Tirsdag den 13. sept. kl. 19.00
Orienteringsmøde vedr. menighedsrådsvalg.
Onsdag den 14. sept. kl. 16.30
Kirkevandring i 9400.
Torsdag den 15. sept. kl. 17.00 - 18.30
Spaghettigudstjeneste.
Mandag den 19. sept. kl. 18.30 - 20.00
NUK-junior.
Torsdag den 22. sept. kl. 19.30
Koncert med Marianne Mortensen og
Michael Vesterskov.
Søndag den 25. sept. kl. 10.00
Høst- og familiegudstjeneste med frokost.
Onsdag den 28. sept. kl. 15.00
Bogcafe all Stars: En ny tid af Ida Jessen.
Torsdag den 29. sept. kl. 9.00 - 14.00
Udflugt til Vrå kirker og Engelund
Kunstmuseum.
oktober
Tirsdag den 4. okt. kl. 14.30
Sogneeftermiddag om kirken på Madagaskar v. Ida og Niels Grymer.
Onsdag den 5. okt. kl. 19.00
Hvorupgårdmøde: Vandring fra Mexico til Canada v. Thomas Mølgaard.
Torsdag den 6. okt. kl. 19.30
Nørre Uttrup Aften:
Foredrag v. Knud Nyboe Rasmussen.
Onsdag den 12. okt. kl. 17.00 - 18.30
Spaghettigudstjeneste.
Torsdag den 13. okt. kl. 19.30
Sangklubben.
Mandag den 24. okt. kl. 18.30 - 20.00
NUK-junior.
Torsdag den 27. okt. kl. 19.00 - 20.30
Syng dansk dagen: Koncert med 4 kor fra Nørresundby og Aalborg.
Søndag den 30. okt. kl. 10.00
BUSK-gudstjeneste
(Børn Unge Sogn Kirke).
Det sker i sognet
november
december
Torsdag den 3. nov. kl. 19.30
Efterårsinterludium i Hvorup Kirke.
Torsdag den 1. dec. kl. 10.00
Børnejul.
Tirsdag den 8. nov. kl. 14.30
Sogneeftermiddag: Krudt og kugler - og et
hjem v. Solveig og Leif Hove Nielsen
Torsdag den 8. dec. kl. 19.30
Julekoncert med Chris Minh Doky m.fl.
Onsdag den 9. nov. kl. 17.00 - 18.30
Spaghettigudstjeneste.
Torsdag den 10. nov. kl. 19.30
Nørre Uttrup Aften: Foredrag v. Iben Krogsdal.
Torsdag den 10. nov. kl. 19.30
Ret til: Sangklubben deltager i Nørre
Uttrup Aften med Iben Krogsdal
Onsdag den 16. nov. kl. 18.00 - 20.00
Pizzagudstjeneste.
Mandag den 21. nov. kl. 18.30 - 20.00
NUK-junior.
Onsdag den 23. nov. kl. 15.00
Bogcafé All Stars: Den Første sten af Carsten Jensen.
Søndag den 27. nov. efter gudstjenesten
FDF’s Julemarked.
Tirsdag den 29. nov. kl. 17.00 - 18.30
Julevandring.
Onsdag den 30. nov. kl. 10.00
Børnejul.
Hverdagsgudstjenester
Studievej 15
tirsdage kl. 16.00
30. aug. Henrik Busk Rasmussen
27. sept. Mogens Gottfred Jensen
25. okt. Henrik Busk Rasmussen
29. nov. Mogens Gottfred Jensen
Violen
onsdage kl. 16.00
10. aug. Lars Jensen
7. sept. Henrik Busk Rasmussen
26. okt. Henrik Busk Rasmussen
16. nov. Mogens Gottfred Jensen
Sønder Kongevej
onsdage kl. 14.00
3. aug. Lars Jensen
7. sept. Jens Christian Meldgaard
5. okt.
Mogens Gottfred Jensen
9. nov. Henrik Busk Rasmussen
Uttrupgård
onsdage kl. 14.00
10. aug. Lars Jensen
14. sept. Henrik Busk Rasmussen
12. okt. Henrik Busk Rasmussen
16. nov. Mogens Gottfred Jensen
Koncert med Marianne Mortensen
& Michael Vesterskov
entré:
50 kr.
Torsdag den 22. september kl. 19.30 i Nørre Uttrup kirke
De optræder med sange fra cd´en: Du & Jeg & Månen.
Aftenens to gæster er meget forskellige med deres musikalske rødder i henholdsvis rock og viser/skuespil, men tilsammen udgør de
en sjælden enhed. De har en fælles tone på trods af – eller måske
netop på grund af deres forskelle. I deres sammenspil er der både
modspil og medspil.
De synger om den modne kærlighed, om hvor stort det er at holde sammen i mange år, om
storheden i at holde fast i hinanden efter krise og rykke hinanden lidt nærmere hver gang.
Vi går forhåbentlig glade, smånynnende, småforelsket og måske smådansende hjem fra koncerten.
I det smukke efterår…
tré
fri en
Torsdag den 3. november 2016 kl. 19.30 - et efterårsinterludium i Hvorup Kirke
En stemningsfyldt koncert i Hvorup kirkes intime rammer. Der bydes på efterårssange og
salmer i nye og spændende arrangementer. Der vil være både kendte og mindre kendte melodier, man kan lytte til eller synge med på. Sangene bliver bundet sammen af forskellige
oplæsninger.
Medvirkende: Sangere fra Nørre Uttrup kirkes kor samt kirkesanger Bo Windfeldt,
Lene Kastrup: Orgel og klaver, Simon Christian Bang: Trommer, Poul Lund Jørgensen:
Kontrabas m.fl.
Kom og oplev et dyk ned i vores sangskat af smukke og skønne sange.
Fornem nuancerne, detaljerne og farvespillet, der kan være i det smukke efterår.
julekoncert
i Nørre Uttrup Kirke
entré:
Glæd jer til årets julekoncert torsdag den 8. december
kl. 19.30 med Chris Minh Doky m.fl.
75 kr.
Udflugt til Vrå
Torsdag den 29. september kl. 9.00 - 14.00: Vi tager toget fra Lindholm Station til Vrå. Vrå
ligger i hjertet af Vendsyssel. Byen er en stationsby og kendt for sin højskole. Vi får en guidet
rundvisning på Engelund Kunstmuseum. Vi spadserer igennem højskolens have og ser Valgmenighedskirken og Sognekirken. Den sidste har fået en glasmosaik af færingen Trondur
Patursson, der også har udsmykket Skørping kirke.
Entre max. 50 kr. Medbring madpakke. Tilmelding til Henrik Busk Rasmussen på tlf. 23 39 10 47.
Nørre Uttrup aften
Er Luther stadig aktuel efter 500 år?
Torsdag den 6. oktober kl. 19.30: Martin Luther satte gang i noget, da han
slog 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.
Som optakt til næste års markering af 500-året for reformationen fortæller
Knud Nyboe Rasmussen om reformatoren Martin Luther: Rebel i en opbrudstid. Hvem var han? Hvorfor gjorde og skrev han, som han gjorde? Hvad er
det særlige ved at være luthersk?
Knud Nyboe Rasmussen påpeger i sit foredrag, at sider af Luthers tænkning
stadig er overraskende aktuelle og provokerende for vores moderne opfattelse af samfund og politik.
Knud Nyboe Rasmussen var sognepræst ved Skive kirker igennem 30 år.
Nørre Uttrup aften
Nutidens salmer
Torsdag den 10. november kl. 19.30: Iben Krogsdal er en af vor tids
mange produktive salmeforfattere. Hun er uddannet inden for religionsvidenskab, og hun er forfatter til bogen De måske kristne - en religionssociologisk undersøgelse af, hvordan mange i dagens Danmark tænker om det
at være kristen. Hvilke salmer kunne de mange måske kristne så tænke sig at synge i kirken?
Iben vil både tegne et portræt af de måske kristne og fortælle om nogle af sine salmer, der er et
forsøg på at kommunikere relevant med det moderne menneske.
Vi begynder med en kort gudstjeneste, hvor vi synger nogle af Ibens salmer. Herefter fortsætter vi i mødesalen, hvor vi bliver præsenteret for flere af Ibens salmer.
Jeg beder dig: Giv mig din retning!
Et fodspor at følge på vej.
En kæde af ting, der forbinder
din mening med mening for mig
Iben Krogsdal
det sker for børn & familier
familievenlige
gudstjenester
Søndag den 28. august:
Sjov for alvor - FDF medvirker.
FDF
Information om Nørre Uttrup
FDF kan findes på deres hjemmeside: www.fdfnruttrup.dk
Søndag den 25. september:
Høst- og familiegudstjeneste
- Minikonfirmanderne medvirker.
Søndag den 30. oktober:
BUSK-gudstjeneste B-ørn,
U-nge, S-ogn, K-irke - FDF
medvirker.
Søndag den 27. november:
Familievenlig gudstjeneste
med efterfølgende julemarked
v. FDF.
Spaghettigudstjenester
En enkel og uformel gudstjeneste, som er målrettet børn i
alderen 3 - 8 år.
Vi mødes i kirken kl. 17.00, og
ca. 17.30 spiser vi spaghetti og
kødsovs sammen.
Der er spaghettigudstjenester
følgende datoer:
Torsdag den 15. september,
onsdag den 12. oktober og
onsdag den 9. november.
pizzagudstjeneste
Onsdag den 16. november
kl. 18.00 - 20.00 i Nørre Uttrup Kirke
For alle børn fra 3. klasse og
opefter (med eller uden forældre/søskende).
En gudstjeneste, hvor vi både
skal være kreative og aktive og
i en form og et sprog, som kan
forstås af børn i alderen 9 år og
opefter. Efter gudstjenesten er
der spisning af pizza mm.
Legestue
Mandag og torsdag kl. 10.00 er der legestue
Vi starter hver gang med en
samling med sang og rytmik
med børnene. Herefter er der
fri leg på gulvet med kirkens
legesager.
Der afsluttes med spisning af
madpakker, hvor der er mulighed for at få en kop kaffe
og brød.
NYT!!!
Børne- & familiesalmesang
I efteråret starter et nyt tilbud
for børnefamilier: Børne- og
familiesalmesang.
Her vil vi synge, lege og bevæge os, og der er plads til
både lillebror og storesøster og
far og mor - alle kan være med.
Se mere på vores hjemmeside.
det sker for børn & familier
nuk - junior
Kor
NUK-junior er for dig, som
går i 4.-6. klasse og har lyst til
at mødes med andre i et hyggeligt fællesskab i din kirke.
BørneGospel:
0. - 3. klasse
Torsdag kl. 14.00 - 15.00
Vi mødes kl. 18.30 - 20.00.
Juniorkoret
4. - 6. klasse
Torsdag kl. 15.00 - 16.00
22. august · 19. september ·
24. oktober · 21. november ·
19. december.
SMS-service
Er du interesseret i en påmindelse på sms, når der er spaghettigudstjeneste eller lignende, så send en sms til 29
82 97 04. Husk navn og arrangement.
en god start
på livet
Opstartstidspunkter:
Babysalmesang:
Alder: Ca. 3 - 9 mdr.
Tirsdag kl. 10.30 – følger skoleferien
BørneBongo:
Alder: 1 - 3 år
Onsdag kl. 16.30 uge 34 - 40
Børne- og familiesalmesang:
Alder: 1½ - 6 år Onsdag kl. 16.30 uge 43 - 49
mere info!
For yderligere information om
de enkelte arrangementer, se
www.hvorupsogn.dk og www.
facebook.com/nruttrupkirke
eller kontakt sognemedhjælper Pia Jensen på tlf. 29 82 97
04 eller mail: [email protected]
Til fods fra Mexico
til Canada
Hvorupgårdmøde i Den gamle skole
Onsdag den 5. oktober kl. 19.00
Nordjyden Thomas Mølgaard var den første
dansker, som prøvede kræfter med hikernes
Mount Everest, den 50 cm brede og 4.300 km
lange vandring fra Mexico til Canada.
Thomas Mølgaard fortæller om sin rejse: Om at
lære sig selv og sine begrænsninger at kende, om at være alene, at
gå vild, at se en grizzly i øjnene og én gang for alle: At ændre sit
syn på sig selv, verden omkring én og et backcountry Amerika, der
ligger langt fra vores gængse forestilling om landet.
Foredraget er suppleret med flotte billeder og filmklip fra turen.
Arrangør: Menighedsrådet og Hvorupgård Borgerforening
Sogneeftermiddage
Tirsdag den 6. september kl. 14.30: 5. juni 1915
var en mærkedag i det danske demokratis historie. Her blev der rettet op på det, tiden åbenbart
ikke var moden til i 1849 - nemlig at give kvinder
stemmeret. Ketty Johansson vil denne eftermiddag fortælle historien om kvinders ligestilling,
som den er forløbet indtil nu. En historie, som
sikkert ikke er skrevet færdig endnu.
Tirsdag den 4. oktober kl. 14.30: De
sidste tre måneder af 2015 var Ida og
Niels Grymer på Madagaskar for at
undervise ved det teologiske uddannelsessted SALT. I ord og billeder
fortæller de om:
• en luthersk kirke, der vokser så stærkt, at præsteuddannelsen
slet ikke kan følge med
• fyldte kirker, hvor sangen får taget til at blafre
• kirkens rolle i de overfyldte fængsler
Alt sammen i et land, der er rig på naturskønhed, men præget af
bundløs fattigdom og korruption.
Tirsdag den 8. november kl. 14.30: Krudt og kugler - og et hjem
Solveig og Leif Hove Nielsen vil denne eftermiddag tage os med
ind i en anden verden - i vores sogn - Soldaterhjemmet i Hvorup.
Bestyrerparret vil give os et indblik i dagligdagen på et soldaterhjem, og de vil fortælle om det nye veteranhjem, hvor hjemsendte
soldater kan rekreere. Der vil også blive mulighed for at handle i
Kuffen, den transportable madbil.
Bogcafé
All Stars
Bøger skal læses og gerne
snakkes igennem i fællesskab.
Onsdag den 28. september
kl. 15.00: En ny tid af Ida
Jessen.
»3. januar 1904. Jeg er på vej nu.
Alt er pakket. Jeg har ikke engang tid til at skrive det her. Jeg
fortsætter senere«.
Sådan begynder frøken Høy
sin dagbog som nyuddannet
lærer. Der kommer til at gå
23 år, før hun genoptager
dagbogen. Nu er hun fru
Bakke og gift med distriktslæge Vigand, som ligger på
det sidste. En bog om et levet
liv i Thyregod.
Onsdag den 23. november
kl. 15.00: Den første sten
af Carsten Jensen.
En flok danske unge mænd
har meldt sig til krigen på
grund af retfærdighedssans
og et behov for at afprøve sig
selv under ekstreme forhold.
Men snart står de over for
udfordringer, som ingen militærtræning har forberedt
dem på.
Hvad er prisen for loyalitet
og kammeratskab?
Menighedsrådet
Hvorup Kirke
Høvejen 85 · 9400 Nørresundby
Menighedsrådsformand
Anni M. Andersen
Hvorup Kærvej 2 · 9400 Nørresundby
Tlf. 61 37 55 83
Nørre Uttrup Kirke
Amalienborgvej 6 · 9400 Nørresundby
Præster
Sognepræst Mogens Gottfred Jensen
Gildsigvej 8 · 9400 Nørresundby
Er fritaget fra arbejdet i sognet til og med
august. Læs mere på hjemmesiden.
Sognepræst Henrik Busk Rasmussen
Selsøparken 13 · 9400 Nørresundby
Tlf. 98 17 26 91 · mobil 23 39 10 47
[email protected]
Træffes bedst tirsdag-fredag
kl. 11.30-12.30, samt efter aftale.
Ansatte
Hvorup Sogns Kirkekontor
Amalienborgvej 6 · 9400 Nørresundby
Tlf. 98 17 41 03
[email protected]
Åbent: mandag - fredag kl. 9.30-13.00,
torsdag også kl. 16.00-18.00.
Kordegn og regnskabsfører
Bo Windfeldt
Kordegn
Rigmor Fredsgaard Jakobsen
Kirkeværge for Nørre Uttrup Kirke
Christian Lund Corneliussen
Rosenvænget 7 ­· 9400 Nørresundby
Tlf. 25 38 30 46
Kirkeværge for Hvorup Kirke og
Centralkirkegården
Leif Hove Nielsen
Høvejen 48 · 9400 Nørresundby
Tlf. 98 17 10 27 · mobil 27 83 33 32
Kirkegårde
Hvorup Kirkegård
Høvejen 85 · 9400 Nørresundby
Henvendelse til Centralkirkegården.
Vejviser
kirkerne
Centralkirkegården
Erantisvej 13 · 9400 Nørresundby
Tlf. 98 17 99 42 · Mobil 20 21 29 37
Fax 98 17 99 48
[email protected]
Kontoret er åbent alle hverdage
kl. 11.00-12.00.
Kirkegårdsleder: Ask Mikkelsen
hjemmeside
www.hvorupsogn.dk
Kirketjener Inger S. Thomsen
Kirketjener Anders H. Andersen
Tlf. 98 17 29 60
[email protected]
Sognemedhjælper Pia Jensen
Tlf. 29 82 97 04
[email protected]
Organist L
ene Kastrup
Tlf. 22 15 52 32 (undtaget mandag)
[email protected]
kolofon
Ansvarshavende redaktør: Mogens Gottfred Jensen
Layout & tryk: Team Lynderup · Tlf. 97 17 34 08
Fotos: Christian Rasmussen, crfoto.dk,
Christian Roar Pedersen og Videbæk Bogtrykkeri A·S
Deadline for indlevering af stof til næste
kirkeblad er mandag den 3. oktober 2016.
menighedsrådsvalg 2016
Læs mere om Menighedsrådsvalg 2016 på vores hjemmeside www.hvorupsogn.dk