Se brochure for fondene her.
En alternativ investering To nye fonde fra Danske Invest giver nu mulighed for at investere i alternative aktiver som ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug, private equity og alternative kreditter. Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Defensive, Class C d Fonden med lavest risiko og lavest forventet afkast Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Offensive, Class C d Fonden med højest risiko og højest forventet afkast Indhold Side 4: Derfor er alternative investeringer interessante Side 6: De to nye fonde med alternativer Side 8: Fondene kræver en længere tidshorisont Side 9: Sådan arbejder porteføljeteamet bag de to fonde Side 10: De forskellige alternative aktivklasser Side 12: Din risiko som investor i fondene Side 13: Skatteforhold for danske investorer Side 14: Sådan har alternativer klaret sig historisk Vigtige facts om fondene Denne publikation er udarbejdet af: Danske Invest, en division af Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K +45 33 33 71 71 CVR-nr. 61 12 62 28 2 •De to fonde fra Danske Invest SICAV-SIF er en nyskabende og anderledes måde at investere i illikvide, alternative aktiver. •Alternative investeringer har en række særlige egenskaber i forhold til traditionelle børsnoterede aktier og obligationer. •Fondene kan give flere fordele i en klassisk portefølje med aktier og obligationer. •Med alternative investeringer følger imidlertid også en række særlige vilkår og risici for investor. Alternative investeringer kan måske være noget for dig, hvis du: •Ønsker at sprede og dermed reducere risikoen i dine investeringer. •Ønsker adgang til en type investeringer, som normalt er forbeholdt de største professionelle investorer. •Ønsker muligheden for at opnå et højere forventet afkast målt i forhold til din risiko. •Er indforstået med de særlige vilkår og risici, der gælder for fondene. Hvis du overvejer at investere i en af de to nye fonde fra Danske Invest SICAV-SIF, så kontakt din investeringsrådgiver. En investering i fondene kræver rådgivning for at afdække, om investeringen passer til din investeringsprofil, og du skal som investor skrive under på, at du er velinformeret. Minimumsindskuddet for en investering i en af fondene er 10.000 euro (75.000 kroner). 3 Derfor er alternative investeringer interessante Alternative investeringer har attraktive egenskaber, som kan give dig en mere robust portefølje med et mere attraktivt forhold mellem forventet afkast og risiko. De fleste mennesker forbinder investering med børsnoterede aktier og obligationer, men alternative investeringer er en tredje mulighed, som er værd at overveje. For mange af de største professionelle investorer udgør alternative investeringer i dag en v igtig og stigende del af deres porteføljer, og to nye fonde fra Danske Invest giver nu andre investorer den samme mulighed. Begrebet alternative investeringer er typisk en fællesbetegnelse for de investeringer, der ligger uden for de traditionelle, noterede værdipapirer som aktier og obligationer. Det kan f x være ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug og private equity, der er aktier i unoterede selskaber – og disse alternative aktiver kan blandt andet bidrage til at sprede risikoen i din portefølje af investeringer. Godt supplement til aktier og obligationer Fælles for alternative investeringer er, at de har en anderledes risikoprofil, så afkastet ikke nødvendigv is udv ikler sig i takt med afkastet fra aktier og obligationer. Eksempelv is sv inger værdien af en udlejningsejendom, en v indmøllepark eller et skovbrug of te kun i begrænset omfang i takt med aktie- eller obligationsmarkedet – og det kan være nøglen til en stærk og stabil portefølje; at investere i forskellige aktiver, der ikke altid stiger og falder i takt med hinanden. Samtidig har alternative investeringer historisk set givet fornuf tige afkast, selv om historiske afkast dog ikke er en garanti for fremtidige afkast. Som investor i alternativer kan du blandt andet forvente en såkaldt illikv iditetspræmie, som er et forventet ekstra afkast som kompensation for, at alternative aktiver kan være sværere og mere tidskrævende at købe og sælge end traditionelle, børsnoterede aktier og obligationer. Giver adgang til nye muligheder Alt i alt kan alternative investeringer bidrage til at øge det forventede risikojusterede afkast i din portefølje – dvs. afkastet målt i forhold til den risiko, du påtager dig som investor. For langt de fleste investorer er det dog vanskeligt at investere direkte i alternativer – ikke blot fordi investeringerne kræver særlig v iden, men også fordi hver enkelt investering i alternativer of te kræver meget store kapitalindskud. Dermed er de fleste investorer reelt afskåret fra at 4 foretage direkte investeringer i alternativer, ligesom det er svært at opnå den fornødne risikospredning på tværs af de forskellige alternative aktivklasser. Men de to nye fonde fra Danske Invest gør det nu muligt at få adgang til alternative investeringer på en nem måde, som ikke kræver stor kapital, og som samtidig sikrer en fornuf tig risikospredning på tværs af forskellige typer af alternative investeringer. Dermed v il en eventuel negativ udv ikling i enkelte investeringer få mindre ef fekt på det samlede afkast. Sådan kan alternativer styrke porteføljen Aktiemarkedet er i perioder kendetegnet ved store kursudsv ing, og obligationer g iver i øjeblikket blot et beskedent eller negativt afkast. Dermed har alternative investeringer gode forudsætninger for at styrke din portefølje, selv om de naturligv is også kan g ive et tab. Alternative investeringer sv inger ikke nødvendigv is i takt med aktiemarkedet, og samtidig kan alternativer g ive et højere forventet afkast end obligationer. Har du f x en klassisk portefølje med børsnoterede aktier og obligationer, kan du sprede din risiko yderligere ved at supplere med en andel af alternative investeringer – og det kan i sidste ende g ive dig et mere attraktivt forhold mellem forventet afkast og risiko, alt afhæng ig af udgangspunktet for din portefølje: • Har du en lavrisikoportefølje med mange obligationer, kan alternative investeringer bidrage til at øge det forventede afkast i din portefølje, uden at risikoen nødvendigv is stiger tilsvarende. • Har du en højrisikoportefølje med mange aktier, kan alternative investeringer bidrage til at reducere risikoen i din portefølje, uden at det forventede afkast nødvendigv is falder tilsvarende over tid. De to nye fonde fra Danske Invest gør det nu muligt at få adgang til alternative investeringer på en nem måde, som ikke kræver stor kapital, og som samtidig sikrer en fornuftig risikospredning. 5 De to nye fonde med alternativer Hvor den ene fond investerer ud fra en middel risikoprofil, tager den anden fond mere risiko med henblik på at opnå et højere forventet afkast. For begge fonde er målet en global portefølje med stor geografisk spredning. De to nye fonde er bygget op omkring hver deres portefølje af investeringer. Begge fonde forventes at have investeringer i ejendomme, infrastruktur samt skov og landbrug, men der v il typisk være tale om forskellige typer af investeringer med forskellige niveauer af risiko og forventet afkast. DANSKE INVEST ALTERNATIVES – DEFENSIVE er den mest forsigtige af fondene. Her er der fokus på investeringer, der forventes at give et relativt stabilt afkast, og foruden ejendomme, infrastruktur samt skov og landbrug investerer fonden blandt andet i alternative kreditter. Det kan f x være såkaldte senior bank loans, der er lån til v irksomheder. Infrastruktur forventes at udgøre den største aktivklasse i porteføljen, og fondens mål er på sigt et afkast på 3 til 5 pct. om året ef ter omkostninger. Fondens afkast forventes primært at komme fra det løbende drif tsafkast eller den løbende renteindtægt fra investeringerne. DANSKE INVEST ALTERNATIVES – OFFENSIVE har på sigt et afkastmål på 5 til 8 pct. om året ef ter omkostninger, og risikoen er højere end for Alternatives – Defensive. Fondens investeringer i ejendomme, infrastruktur samt skov og landbrug foregår typisk i mere risikof yldte projekter med højere forventede afkast end i Alternatives – Defensive, og derudover investerer fonden blandt andet i private equity, der forventes at udgøre den største aktivklasse i porteføljen. Private equity er aktier i unoterede selskaber, og private equity hører blandt de mest risikof yldte alternativer, men giver også det højeste forventede afkast. Fondens afkast forventes i v id udstrækning at komme fra værdistigninger på de aktiver, der er investeret i. Som investor i Alternatives – Of fensive skal du forvente større løbende udsv ing i værdien af din investerede formue end i Alternatives – Defensive. Om du som investor potentielt skal investere i den ene fond, den anden fond eller en kombination af begge fonde, afhænger af din investeringsprofil. Du bør derfor altid tage en grundig snak med din investeringsrådgiver inden en eventuel investering. Begge fonde er underlagt vejledende, overordnede rammer for fordelingen på forskellige typer af alternative investeringer. Den nøjagtige procentfordeling i fondenes porteføljer v il dog løbende afhænge af, hvor porteføljeforvalterne ser de mest attraktive investeringsmuligheder, og målet er en global portefølje med stor geografisk spredning. Om du som investor potentielt skal investere i den ene fond, den anden fond eller en kombination af begge fonde, afhænger af din investeringsprofil. 6 FAKTA OM FONDENE Find Prospekter og Væsentlig Investorinformation for fondene på danskeinvest.lu. Overvejer du at investere i fondene, så kontakt din investeringsrådgiver. Fondene retter sig mod investorer, som er velinformerede. Som investor kræver det mindst 3 måneders varsel at trække sine penge ud af fondene igen – og i nogle tilfælde kan det tage længere tid. Som investor skal du forvente, at udbetalinger af udbytter kan variere meget fra år til år, og at fondene ikke forventes at udbetale udbytter de første år. Danske Invest Alternatives – Defensive Danske Invest Alternatives – Offensive Fonden med lavest risiko og lavest forventet afkast Fonden med højest risiko og højest forventet afkast •Navn: •Navn: Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Defensive, Class C d •Afkastmål: • 3-5 pct. om året ef ter omkostninger1 Risikoindikator (skala 1-7): 4 •Årlige administrationsomkostninger: 1,41 pct.2 Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Of fensive, Class C d •Afkastmål: • 5-8 pct. om året ef ter omkostninger1 Risikoindikator (skala 1-7): 6 •Årlige administrationsomkostninger: 1,91 pct.2 • Minimumsindskud: 10.000 euro (75.000 kr.) • Minimumsindskud: 10.000 euro (75.000 kr.) • Investeringsstil: Aktivt styret • Investeringsstil: Aktivt styret •Største • aktivklasse (forventet): Infrastruktur ISIN-kode: LU1295245374 •Største • aktivklasse (forventet): Private equity ISIN-kode: LU1295245614 •Fonden kan f x overvejes som supplement til obligationer i en lavrisikoportefølje •Fonden • Rammer for fordeling på aktivklasser 3: • Rammer for fordeling på aktivklasser3: Infrastruktur Max 50 pct. kan f x overvejes som supplement til aktier i en højrisikoportefølje Private equity Max 50 pct. Alternative kreditter Max 30 pct. Ejendomme Max 30 pct. Ejendomme Max 30 pct. Infrastruktur Max 30 pct. Skov & landbrug Max 30 pct. Skov & landbrug Max 30 pct. Andet4 Max 20 pct. Andet4 Max 20 pct. Noter: 1 Afkastmålet er ikke en garanti, og afkastet kan blive negativt. 2 Der er også omkostninger i de underliggende fonde og selskabskonstruktioner, som fonden investerer i. For den del af fondens formue, der er midlertidigt investeret i obligationer, vil de årlige administrationsomkostninger være 0,56 pct. 3 Vejledende rammer for fordelingen, når fondens formue er investeret i alternativer. 4 Fx hedgefonde. Bemærk, at Danske Bank modtager en del af administrationsomkostningerne som formidlingsprovision, der for fonden Danske Invest Alternatives – Defensive vil udgøre mindst 0,175 pct. og højest 0,60 pct., og for fonden Danske Invest Alternatives – Offensive vil udgøre mindst 0,175 pct. og højest 0,85 pct. 7 Investorerne i fondene beskyttes Fondene er åbne for indskud fra investorer i tegningsperioden fra 1. september til 30. november 2016. Det er uv ist, om fondene siden v il blive åbnet for nye indskud fra investorer, og hvornår det i g ivet fald v il ske. Hv is fondene i fremtiden bliver åbnet for nye indskud, v il der være fokus på at beskytte de eksisterende investorer i fondene mod udvanding (dilution) af værdierne i fondene. Derfor v il fremtidige investorer skulle forvente at indbetale et såkaldt anti dilution fee til fondene i form af en procentsats, der v il blive beregnet på det pågældende tidspunkt. Ellers v il fremtidige investorer kunne drage fordel af, at afkastet i fondene forventes at følge en J-kurve, hvor omkostningerne kan være større end afkastet i de første år. Tilsvarende kan fondene potentielt også opkræve et anti dilution fee fra investorer, der træder ud af fondene, hv is det v il udvande værdierne i fondene for de øvrige investorer – f x ved at påføre fondene uforholdsmæssigt store handelsomkostninger på det pågældende tidspunkt. Så v idt muligt tilstræbes dog altid at undgå anti dilution fee for investorer, der træder ud af fondene. Fondene kræver en længere tidshorisont En investering i alternativer forudsætter tålmodighed og mindst 7 års tidshorisont. For begge fonde gælder, at alternative investeringer er en langvarig proces, hvor der går flere år, før den indskudte kapital i fondene er investeret i de rette alternativer. Pengene bliver investeret i takt med, at de rigtige investeringsmuligheder v iser sig, og samtidig kan projekter som f x en ny motorvej, en ny solcellepark eller en ny kontorejendom være længe undervejs. I mellemtiden kan overskydende kapital i fondene investeres i andre investeringer med en passende risikoprofil – eksempelv is obligationer og hedgefonde. Bemærk også, at alternative investeringer typisk er dyrere og mere tidskrævende at købe og sælge end traditionelle, børsnoterede aktier og obligationer, ligesom afkastet fra mange alternative investeringer følger en såkaldt J-kurve, hvor omkostningerne kan være større end afkastet i de første år. 8 Samlet set betyder det, at en investering i alternativer forudsætter en længere tidshorisont for at opnå det forventede afkastpotentiale. Som investor i fondene bør du altid have en tidshorisont på mindst 7 år. Samtidig skal du være bev idst om, at der er mindst 3 måneders varsel for at trække sine penge ud af fondene igen, og i nogle tilfælde kan det tage betydeligt længere tid, f x hv is mange investorer ønsker at sælge på samme tid, eller ved stor uro på de finansielle markeder. I så fald kan fondene i kortere eller længere perioder være lukket for indløsning fra investorerne. Dette skyldes, at v i har at gøre med aktiver, som ikke blot kan sælges fra dag til dag som traditionelle aktier og obligationer. Sådan arbejder porteføljeteamet bag de to fonde Investeringerne i de to fonde bliver håndplukket af syv porteføljerådgivere, der normalt rådgiver professionelle investorer om alternative investeringer. Et team på syv rutinerede porteføljerådg ivere fra Danske Bank A/S udvælger løbende de alternative investeringer i de to nye Danske Invest-fonde. Normalt rådgiver teamet pensionskasser som f x Danica Pension samt andre institutionelle investorer, og de seneste 8 år har teamet rådg ivet om alternative investeringer for cirka 34 milliarder kroner fordelt på næsten 90 forskellige investeringer. I spidsen for teamet står Jens Dalskov, der er chef for alternative investeringer i Danske Bank. Porteføljeteamet vurderer løbende det generelle afkast potentiale for de forskellige alternative aktivklasser som fx ejendomme, infrastruktur, skov, landbrug og private equity, og samtidig screener de kontinuerligt markedet for konkrete investeringsmuligheder. I den proces trækker de blandt andet på deres store internationale netværk, der løbende g iver adgang til potentielle investeringer. Forud for en investering foretager teamet altid en grundig analyse – en såkaldt due diligence – for at afdække, om den pågældende investering lever op til teamets kvalitets- og afkastkrav med henblik på at leve op til fondenes afkastmål. Den nøjagtige sammensætning af investeringer i de to fonde v il i sidste ende være baseret på en kombination af, hv ilke aktivklasser teamet overordnet finder mest attrakt ive i øjeblikket, og hvor der v iser sig gode, konkrete investeringsmuligheder inden for de af talte rammer. Fondene investerer i alternativer v ia andre fonde og selskabskonstruktioner, der hver især har en eller flere investeringer inden for en g iven aktivklasse. Det kan potentielt også være børsnoterede selskaber. Dermed bliver Danske Invest-fondenes investeringer typisk foretaget via professionelle specialister, som tager de afgørende beslutninger baseret på de faktiske, lokale forhold. En væsentlig del af teamets arbejde består dermed også i at vurdere kvaliteten af de specialister, der forvalter de forskellige potentielle investeringer, for at identificere de dygtigste, der kan levere de mest attraktive afkast målt i forhold til risikoen. Teamet bag fondene Porteføljeteam pr. 01.08.2016. Der kan løbende ske udskif tninger i teamet. Jens Dalskov, chef for alternative investeringer Mads Skaaning, chefporteføljerådgiver Kasper Knudsen, chefporteføljerådgiver Thomas Ladefoged, seniorportefølje rådgiver Martin Due Jensen, seniorportefølje rådgiver Ashvind Guness, seniorportefølje rådgiver Heidi HaurholmRasmussen, senior porteføljerådgiver 9 De forskellige alternative aktivklasser Et fællestræk for alternative investeringer er, at de tilbyder en anden risikoprofil end aktier og obligationer, men her hører lighederne groft sagt også op. Reelt er der tale om aktiver med meget forskellige egenskaber og risici, hvor følgende alternativer er blandt de mest væsentlige alternative aktivklasser. Ejendomme En af de største aktivklasser Er kendetegnet ved at levere et forholdsv is stabilt løbende afkast fra lejeindtægter samt at yde en v is beskyttelse mod inflation. Kategorien dækker over mange forskellige typer af ejendomme – butikker, boliger, hoteller, lagerhaller etc. – og beliggenheden kan variere fra centrum i storbyer til mindre byer uden for de traditionelle vækstområder. Værdiudv iklingen er først og fremmest drevet af udv iklingen i lejeindtægterne og af investorernes afkastkrav. Jo højere afkastkrav, jo lavere priser v il ejendomme alt andet lige blive handlet til. En risikofaktor er f x tomgang – dsv. hv is ejendomme i perioder ikke er lejet ud og dermed ikke genererer lejeindtægter. På lang sigt påv irkes afkastet af renteniveauet, dels fordi mange ejendomsinvesteringer er delv ist lånefinansierede, dels fordi lavere renter på obligationer gør andre investeringer end obligationer mere attraktive. Stigende renter på obligationer kan således gøre ejendomme dyrere at finansiere og samtidig føre til et stigende afkastkrav fra ejendomsinvestorer, der v il give sig udslag i faldende ejendomspriser. Private equity Infrastruktur Eftertragtet stabil indtjening Infrastruktur dækker over investeringer, som generelt er kendetegnet ved en stabil indtjening. Der kan være tale om investeringer i broer, motorveje, havne og luf thavne eller i offentlige bygninger som f x skoler og hospitaler. Blandt risici kan nævnes politiske og regulatoriske forhold, ligesom der i forbindelse med anlægsarbejdet kan være usikkerheder forbundet med tidsplaner, budgetter og finansieringsudgif ter. Der er også mange infrastrukturaktiver inden for energisektoren, blandt andet gasledninger, ledningsnet til transport af el og parker med v indmøller eller solceller. Her kan risikofaktorer f x være usikkerhed om fremtidige afregningspriser eller usikkerhed om den fremtidige energiproduktion i anlæggene. 10 Investering i unoterede selskaber Betegnelsen dækker over aktier i selskaber, der ikke er børsnoterede. En investering sker typisk v ia private equityfonde, der investerer direkte i private selskaber og i nogle tilfælde opkøber børsnoterede selskaber, som deref ter bliver afnoterede. Private equity-fondene opnår som udgangspunkt bestemmende indflydelse i selskaberne, og dermed kan værdiskabelsen foregå ved at gennemføre væsentlige ændringer i selskabernes strategiplaner. Private equity giver et højere forventet afkast end traditionelle, børsnoterede aktier, men som investor er det dyrere og langt mere tidskrævende at komme ud af en investering i private equity end en investering i børsnoterede aktier. Kursudv iklingen for private equity sv inger i betydelig udstrækning med aktiemarkedet, og præcis som med børsnoterede selskaber er der risici forbundet med drif ten og værdiudv iklingen i de enkelte porteføljeselskaber inden for private equity. Landbrug Alternative kreditter Bundet op på høst og råvarepriser I modsætning til en traditionel ejendomsinvestering er værdiudv iklingen på landbrug i højere grad hægtet op på udv iklingen i råvarepriserne end på renteudv iklingen. Det årlige afkast på en enkelt landbrugsinvestering kan variere meget som følge af udsv ing i råvare- og afregningspriser og på grund af udsv ing i høstudbyttet. Vigtige risikofaktorer, som kan påv irke høsten, er vejrudv iklingen, sygdomme og skadedyr. I en bredt sammensat landbrugsportefølje udjævnes disse udsv ing, og hv is der anvendes forpagtningsaf taler eller lignende, minder afkastet mere om en obligationsinvestering. Lån med variabel rente Lån udstedt af banker til v irksomheder eller husholdninger og deref ter solgt v idere til især kapitalforvaltere og institu tionelle investorer. Mange af lånene er såkaldt senior bank loans, da de har en fortrinsstilling i forhold til andre lån. Typisk udstedes lånene med en variabel rente, der følger pengemarkedsrenterne. Investorerne er dermed godt beskyttet mod rentestigninger, der ikke v il give sig udslag i større kurstab på lånene. Kreditrisikoen – dvs. risikoen for at låntager ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser – er dermed den største risiko som investor. Skovbrug Et aktiv med f leksibel produktion Størstedelen af det årlige afkast fra skovbrug kommer fra den organiske skovvækst. Prisudv iklingen på tømmer er blandt andet påv irket af udv iklingen inden for byggebranchen og er derfor i en v is udstrækning bestemt af de økonomiske konjunkturer. I modsætning til landbrug er produktionen fra et skovbrug fleksibel, og skovning kan til en v is grad udskydes i tilfælde af manglende ef terspørgsel. Som ved landbrug er værdiudv iklingen for skovbrug også underlagt faktorer som vejrforhold, sygdomme og andre typer af beskadigelse. 11 Din risiko som investor i fondene Selv om alternative investeringer historisk set har klaret sig godt, er en investering i de to Danske Invest-fonde forbundet med en række risici. Som ved andre investeringer er der en række risici forbundet med en investering i alternativer, der potentielt kan opleve store kursudsv ing og give tab. Tal derfor altid med en investeringsrådgiver, inden du foretager en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil – herunder din risikovillighed, tidshorisont og tabsevne. Husk også, at alternative investeringer kun bør udgøre en mindre andel af en portefølje. På side 10-11 har v i beskrevet en række af de risici, der knytter sig til de enkelte alternative aktivklasser, men derudover er der også en række mere generelle risici ved at investere i fondene. Herunder er listet nogle af de væsentligste risici: MAKROØKONOMISK RISIKO: Værdien af alternative aktiver samt stabiliteten i den løbende indtjening fra aktiverne kan være sårbar over for makroøkonomisk nedgang, f x i perioder med global, regional eller lokal økonomisk recession. MARKEDSRISIKO: Uro på de finansielle markeder kan give sig udslag i faldende værdier på alternative aktiver og dermed også faldende værdier af aktiverne i de to fonde. RENTERISIKO: De senere års faldende obligationsrenter har øget mange investorers appetit på alternative investeringer i jagten på fornuf tige og stabile afkast. Stigende renter kan potentielt reducere ef terspørgslen ef ter og værdien af alternative aktiver. LIKVIDITETSRISIKO: Alternative aktiver er langt mindre likv ide end traditionelle børsnoterede aktier og obligationer, dvs. at alternativer er vanskeligere og mere tidskrævende at købe og sælge. Ikke mindst i perioder med stor markedsuro på de finansielle markeder og/eller makroøkonomisk nedgang kan det potentielt være meget vanskeligt at handle alternative aktiver, og her kan det potentielt også tage langt tid for investorer at komme ud af de to Danske Invest-fonde. Som investor bør du derfor have en tidshorisont på mindst 7 år (læs mere om tidshorisont på side 8). FONDSRISIKO: De to Danske Invest-fonde investerer hovedsageligt i alternativer v ia andre fonde og selskabskonstruktioner, og det kan være forbundet med risiko, blandt andet fordi disse fonde og selskabskonstruktioner kan have eksisteret i kort tid og have begrænset erfaring inden for det pågældende forretningsområde. Samtidig er der en risiko forbundet med, om disse fonde og selskabskonstruktioner er i stand til at identificere gode investeringer, og investeringerne er kendetegnet ved mindre gennemsigtighed og investorbeskyttelse end f x børsnoterede værdipapirer. VURDERINGSRISICI: En vurdering eller værdiansættelse af alternative aktiver v il være forbundet med en v is usikkerhed, da de ikke er underlagt en løbende markedsprisfastsættelse på samme v is som børsnoterede aktier og obligationer. Værdien af aktiverne i fondene v il derfor heller ikke blive opgjort på daglig basis. VALUTARISIKO: Investeringerne i de to fonde v il foregå i forskellige valutaer, alt ef ter hvor i verden de bedste investeringer v iser sig, og det giver en valutarisiko. En betydelig del af denne valutarisiko v il blive afdækket, men investorer v il stadig have en v is valutarisiko – blandt andet fordi valutaenheden i fonden er euro og ikke danske kroner, og valutaafdækningen sker i forhold til euro. Yderligere kan der være en underliggende udækket valutar isiko i de fonde og selskabskonstruktioner, som fondene investerer i. Fondene kan ikke forventes at være fuldt investerede Som investor skal man yderligere være opmærksom på, at den indskudte kapital i de to fonde formentlig ikke på noget tidspunkt v il være 100 pct. investeret i alternativer. Det skyldes blandt andet, at alternative investeringer of te har en karakter, hvor fondene giver forhåndstilsagn om at investere et af talt beløb, men at beløbet i praksis bliver investeret i andele over en længere periode. For at have den størst mulige andel af kapitalen investeret i alternativer har fondene mulighed for at give tilsagn om investeringer i alternativer på op til 125 pct. af formuen. Vær opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende liste over risici. Du kan orientere dig yderligere om risici og karakteristika ved alternative investeringer i prospekterne for fondene og i dokumentet Væsentlig Investorinformation. 12 Skatteforhold for danske investorer Gevinster og tab på de to Danske Invest-fonde bliver opgjort efter lagerprincippet. Ef ter de gældende regler skal investorer, der er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som beskattes ef ter reglerne i aktieavancebeskatnings lovens § 19, opgøre gev inst og tab på andele i de to Danske Invest-fonde ef ter lagerprincippet. Investor beskattes således årligt af en eventuel gev inst, selvom andelene ikke er afstået. På tilsvarende v is opnås fradrag for tab, selv om andelene ikke er blevet solgt. Banken indrapporterer ultimoværdier til SKAT til brug herfor. •For personer medregnes gev inst, tab og eventuelle udlodninger i kapitalindkomsten. •Afkast af pensionsmidler beskattes ef ter lagerprincippet med 15,3 pct. Juridisk set må en investering i en af fondene v ia indiv iduelle pensionsordninger ikke overstige 20 pct. af ordningernes værdi. •Erhvervsdrivende personer kan investere i fonden for midler omfattet af v irksomhedsskatteordningen. Gev inst, tab og eventuelle udlodninger medregnes i v irksomhedens skattepligtige indkomst. •For selskaber medregnes gev inst, tab og eventuelle udlodninger i den skattepligtige indkomst. 13 Sådan har alternativer klaret sig historisk Data for de seneste 20 år viser markante forskelle på afkast og risiko for forskellige typer af alternative investeringer. Ser man på de enkelte typer af alternative aktiver, har private equity (unoterede aktier) og landbrug de seneste 20 år leveret de højeste afkast, deref ter følger afkastet fra ejendomme og skovbrug, mens afkastet fra alternative kreditter i form af senior bank loans har været lavest. Historiske afkast er dog ingen garanti for fremtidige afkast, der også kan blive negative. Der foreligger ikke brugbare historiske data for infrastruktur, som udgør en del af porteføljen i begge Danske Invest-fondene. I perioden fra 1995 til 2015 har private equity ikke blot haf t det højeste afkast, men også den højeste risiko målt som størrelsen af de løbende kursudsv ing (volatilitet). Private equity blev hårdt ramt under finanskrisen i 2008 og 2009. Alternative kreditter i form af senior bank loans har også haf t en høj risiko, der primært kan tilskrives kraf tige kursfald under finanskrisen. Usikkerheden om det fremtidige afkast og den fremtidige risiko for de enkelte alternative aktivklasser gør det v igtigt med en god risikospredning på tværs af forskellige alternativer, og det er også målet i de to Danske Invest-fonde. Beregningerne er baseret på indexdata for alternativer. Der er tale om bruttoafkast (Figur 1 og Figur 2), hvor der i de to nye Danske Invest-fonde v il skulle fratrækkes omkostninger fra afkastet fra alternative investeringer, der dermed v il blive lavere. Bemærk, at der er benyttet data fra USA, da amerikanerne har de mest valide historiske data for alternativer. Europæiske data kunne potentielt v ise et lidt andet billede. De to Danske Invest-fonde tilstræber en stor geografisk spredning i sine investeringer, herunder både investeringer i Europa, i USA og i andre dele af verden i det omfang, at der v iser sig gode, konkrete investeringsmuligheder. FIGUR 1: FIGUR 2: Gennemsnitligt årligt afkast og risiko (1995-2015), baseret på data fra USA Historisk kursudvikling for alternativer (1995-2015), baseret på data fra USA 1.200 Årligt gennemsnitligt afkast over 20 år Ejendomme Private equity Skov Landbrug Risiko (volatilitet) over 20 år 9,8%8,3% 12,9% 14,9% 7,6%7,0% 12,7%7,4% Alternative kreditter (senior bank loans) 4,9% 12,4% Aktier (US) 8,2% 18,7% Statsobligationer (US) 5,1% 5,4% 1.100 Private equity 1.000 Landbrug 900 Ejendomme 800 Aktier (US) 700 Skov 600 Statsobligationer (US) 500 Alternative kreditter (senior bank loans) 400 300 200 100 0 95 97 99 03 05 11 01 07 09 13 15 -19 -19 -19 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 -12 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 31 Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Kilder: NCREIF Property Index Returns, NCREIF Timberland Returns, NCREIF Farmland Returns, Cambridge Associates U.S. Private Equity, Credit Suisse Leveraged Loan Total Return, S&P500 Total Return, Bloomberg/ Effas Bond Indices US Govt All > 1Yr. De årlige afkast er annualiserede afkast for perioden 31.12.1995 til 31.12.2015. Valutaenheden er USD. Volatilitet er beregnet som årlig standardafvigelse på baggrund af årsdata. Bemærk, at de historiske data ikke altid giver et fuldstændigt retvisende billede af den reelle risiko i de enkelte alternative aktivklasser. Eksempelvis er data for ejendomme baseret på skønnede værdier og ikke realiserede handelspriser, og disse skønnede værdier kan have tendens til at udglatte prisudsvingene og afspejler fx ikke i fuldt omfang, hvor store prisnedslag sælgere af fast ejendom måtte give, hvis de ønskede at sælge under finanskrisen i 2008-2009. 14 Vigtigt at vide Du kan orientere dig yderligere om risici og karakteristika ved alternative investeringer og de to fonde i Væsentlig Investorinformation samt i fondenes prospekter, som du kan finde på danskeinvest.lu eller få udleveret af din investeringsrådgiver. Vær opmærksom på, at fondene kun kan købes v ia Danske Bank. Fondene bør altid kun udgøre en mindre del af en samlet portefølje af investeringer. Denne publikation er alene til information og ikke en opfordring til køb af fondene. Vi opfordrer til, at du altid taler med en investeringsrådgiver, hv is du overvejer at investere i fondene. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at du ved en investering skal underskrive en erklæring om, at du er en velinformeret investor. Endv idere opfordres interesserede investorer til at kontakte egen rådgiver inden tegning – eksempelv is advokat eller rev isor – for blandt andet at sikre, at investeringen får de forventede skattemæssige konsekvenser. 15 Denne publikation er udarbejdet af: Danske Invest, en division af Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K +45 33 33 71 71 CVR-nr. 61 12 62 28
© Copyright 2024