1. No category

Konjunkturanalyse update
September 2016
Indledning
Denne update af konjunkturanalysen fokuserer på 2016 og
2017. I forhold til analysen fra februar har beskæftigelsen
udviklet sig mere positivt end forventet, især inden for nybyggeri. En af årsagerne er, at de store forsinkelser i byggestatistikken medfører, at allerede afsluttede år revideres op,
og vi derfor forventer en senere opjustering af nationalregnskabstallene.
der inden for enkelte faggrupper og enkelte geografiske områder af Danmark er udfordringer med at skaffe kvalificeret
arbejdskraft. Denne udfordring bliver mere alvorlig på sigt,
trods bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, der
tager flest elever pr. faglært beskæftiget.
Beskæftigelsen
Det økonomiske baggrundstæppe for denne udgave af konjunkturanalysen er mere positivt, end det har været de
foregående år. Vi er ude af krisen, og der forventes stigende
vækst de kommende år. Samtidig er der kommet mere gang
i boligmarkedet, hvilket er essentielt for aktiviteten i byggeog anlægsbranchen. Vi ser samtidig, at beskæftigelsen stiger,
og ledigheden falder, samt at der er reallønsfremgang.
Bygge- og anlægsbranchen er afhængig af aktiviteten i samfundet, og de forbedrede konjunkturforhold slår igennem i
indeværende analyse, hvor vi forventer fremgang i resten af
2016 og i 2017.
Fremgangen på boligmarkedet er med til at sparke gang
i nybyggeriet af boliger. Sammenholdes det med, at der i
slutningen af 2016, i 2017 og i 2018 skal bygges ca. 8.200 små
almene boliger til flygtninge, så findes et godt grundlag for
stigende aktivitet i nybyggeriet. Det medfører, at der i 2017,
for første gang siden 2007, ventes at blive bygget mere end
20.000 boliger på et år. På sigt kan der komme usikkerhed på
boligmarkedet med baggrund i det nye vurderingssystem, der
skal indføres og en eventuel omlægning af boligskatten.
Fremgangen på boligmarkedet har også stor betydning for
markedet for reparation og vedligeholdelse, som fortsætter sin
fremgang i de kommende år. Ganske vist falder aktiviteten fra
den nye grønne Boligjobordning, som fortsætter i 2016 og 2017,
set i forhold til det tidligere mere brede håndværkerfradrag.
Samtidig falder aktiviteten fra renovering af almene boliger fra
det meget høje niveau, som toppede i 2014. Der er dog stadig
tale om et højt niveau i historisk perspektiv. Den generelle
konjunkturforbedring i samfundet, koblet med stigende boligpriser og et ekstremt lavt renteniveau, betyder, at vi samlet set
forventer fremgang inden for reparation og vedligeholdelse.
Vi forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen
stiger med 5.000 personer i år, så i alt 160.500 arbejdere,
funktionærer og mestre er beskæftiget i branchen. I tabel 2
på sidste side kan beskæftigelsen ses opdelt i hovedområder.
Siden 2013 er beskæftigelsen steget markant i bygge- og anlægsbranchen. Det skyldes, at der både bliver bygget lidt flere
boliger, og at der ligeledes har været betydelig aktivitet i
markedet for reparation og vedligeholdelse samt anlægsmarkedet. Samtidig kan der også have været en tendens til "labour hoarding", hvor man holder på sine gode medarbejdere,
selvom man måske ikke har arbejde til dem hele tiden, i lyset
af, at man forventer at få brug for dem i fremtiden.
I 2017 forventer vi, at beskæftigelsen stiger med i alt 4.500
personer. Denne stigning bæres primært af nybyggeriet samt
markedet for reparation og vedligeholdelse. Beskæftigelsen
ved anlægsvirksomhed forventes at falde med 500 personer.
FIGUR 1
BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 2000-2017
1.000 beskæftigede
200
190
180
170
160
150
140
130
120
189,5
170,8
165,0
161,4
160,5
159,2
155,5
143,2
144,4
200
0
200
1
200
2
200
3
200
4
200
5
200
6
200
7
200
8
200
9
201
0
201
1
201
2
201
3
201
4
201
5
201
6S
201
7S
Konjunkturanalysen kort fortalt
Beskæftigede i alt
Gennemsnit 2000-2016
Kilde: Danmarks Statistik for 2000-2015. Dansk Byggeris skøn for 2016 og 2017
Nybyggeriet
Anderledes negativt ser det ud for investeringerne i anlæg.
Her falder investeringer på de statslige veje markant, og nedgangen i anlægsarbejdet bliver ikke opvejet af ny aktivitet på
andre områder. Der forventes ikke nævneværdig aktivitet fra
Femernforbindelsen og Storstrømsbroen i prognoseperioden.
Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen findes i alle områder
af Danmark, men inden for hver region er aktiviteten koncentreret i de større byer. Den stigende aktivitet betyder, at
www.danskbyggeri.dk
Nybyggeriet ramte bunden i 2014 med 5,1 mio. m² nybyggeri.
Vi forventer, at det vil være steget til 5,3 mio. m² i 2015. Herefter stiger omfanget af nybyggeriet yderligere, så det i 2016
har et omfang på 5,7 mio. m² og 6,0 mio. m² i 2017.
Det er især byggeriet af boliger, som stiger i 2016 og 2017, men
der er også stigninger inden for produktion og administration. Vi forventer ligeledes, at der vil blive påbegyndt mere
offentligt byggeri. Dette kan ses mere detaljeret i tabel 4.
Dansk Byggeris konjunkturanalyse update september 2016
1/4
Figur 2 viser en stigning i omfanget af nybyggeriet i 2016 og 2017,
hvor vi bevæger os opad fra et historisk meget lavt niveau.
FIGUR 3
ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1985-2017
Antal boliger i tusinde
FIGUR 2
40
PÅBEGYNDT BYGGERI I 1985-2017
30
Mio. m² etageareal
22,5
14
16,8
10,4
7,7
8
5,7
6
5,1
4,0
2
19,5
10,2
11,5
6,0
6,0
4
12,3
10
16,7
16,3
Kilde: Danmarks Statistik for 1985-2014. Dansk Byggeris skøn for 2015-2017
samt enkelte justeringer i tidligere år
198
5
198
7
198
9
199
1
199
3
199
5
199
7
199
9
200
1
200
3
200
5
200
7
200
9
201
1
201
3
201
5
201 S
2016S
7S
0
0
5
198
7
198
9
199
1
199
3
199
5
199
7
199
9
200
1
200
3
200
5
200
7
200
9
201
1
201
3
201
5
201 S
2016S
7S
10
20,2
20
13,3
198
12
36,4
30,6
Etageareal i alt
Gennemsnit 1985-2017
Kilde: Danmarks Statistik for 1985-2014. Dansk Byggeris skøn for 2015-2017
samt enkelte justeringer i tidligere år
Byggestatistikken bliver løbende opdateret med ganske store
revisioner, da data bygger på BBR-registret, som bliver opdateret med meget store forsinkelser. Ud fra data skønner vi,
hvad de endelige niveauer ender på, og vores tal er derfor
ikke sammenlignelige med tallene fra Danmarks Statistik. Det
samme gælder for antallet af nybyggede boliger.
Det er især fra 2013 til 2014, at der er sket en stigning i antallet
af boliger i flerfamiliehuse. Her var der en stigning fra 3.500 i
2013 til 6.400 i 2014. Når man sammenligner indberetningerne
for første halvår 2015 med første halvår 2016, har der været
en meget stor stigning i antallet af påbegyndte boliger, og vi
forventer derfor en stigning i antallet af boliger i private flerfamiliehuse på 1.400 enheder fra 2015 til 2016. I 2017 forventer
vi, at der påbegyndes 8.300 private boliger i flerfamiliehuse.
Boligbyggeriet
Vi forventer tilsvarende, at der er stigninger inden for parcel- og rækkehusbyggeriet. Her stiger antallet af private nybyggede boliger med henholdsvis 800 og 700 boliger i alt fra
2014 til 2017, så vi her ender på 4.600 for parcelhuse og 2.600
boliger for række-, kæde- og dobbelthuse.
Boligbyggeriet har været stigende siden 2013, hvor det ramte
et niveau på 11.500 boliger. Siden forventes det at stige til
16.700 boliger i 2015 og til 19.500 i 2016. I 2017 forventer vi at
runde 20.000 boliger for første gang siden før finanskrisen,
da vi vurderer, at der vil blive bygget 22.500 boliger. Der er
tale om forholdsvis store stigninger, men i forhold til at vi
vurderer det årlige boligbehov til ca. 20.000 nybyggede boliger, hvortil der også skal lægges erstatningsbyggeri, så er det
ikke prangende.
Det almene boligbyggeri
Fra stort set stilstand i det almene byggeri fra 2014 til 2015
stiger det almene nybyggeri i 2016 og endnu mere i 2017.
Stigningen skyldes især, at der skal bygges almene boliger til
flygtninge. Her blev der i maj 2016 udmøntet en pulje med et
tilskud til kommunerne. Samlet kan puljen maksimalt skabe
10.000 boliger i kommunerne, men i skrivende stund forventer Dansk Byggeri ca. 8.200 boliger i regi af aftalen.
I 2014 og 2015 blev fremgangen i boligbyggeriet primært drevet af det private boligbyggeri, mens fremgangen i 2016 og
2017 i højere grad drives af nye boliger i det almene byggeri.
Se også tabel 3.
Ligesom med vores vurdering af antallet af nybyggede m²
skønner vi også her over det endelige antal nybyggede boliger med udgangspunkt i ganske usikre tal fra BBR-registret.
Det private boligbyggeri
Hvis vi zoomer ind på det private boligbyggeri, så har vi i de
seneste år set en forbedring på dette marked. Hvis man ser
på boligpriser, antallet af handler og liggetiderne for boliger,
så er de alle gået i den rigtige retning, hvilket underbygger,
at der er efterspørgsel efter nybyggeri. Her er det især de
store byer, der har et boligmarked i fremgang, men den positive udvikling er ved at sprede sig til flere dele af landet.
2/4
Dansk Byggeris konjunkturanalyse update september 2016
Erhvervsbyggeriet
Erhvervsbyggeriet blev reduceret til en skygge af sig selv i
forlængelse af finanskrisen, og det har ikke været i stand til
at genvinde omfanget fra tidligere. I 2015 vurderes det, at der
blev igangsat knap 2 mio. m² erhvervsbyggeri, mindre end en
tredjedel af niveauet i 2006. Erhvervsbyggeriet består primært af 1) fabrikker og værksteder 2) administration, handel
og lager samt 3) landbrugsbygninger, og alle tre hovedtyper
har oplevet et markant fald i nybyggeriet. Se tabel 4 for de
detaljerede tal.
For landbruget forventer vi en ganske svag fremgang fra 2015
til 2017, således at vi i 2017 regner med at nå et omfang på
0,78 mio. m². Det er primært båret af den generelle fremgang
i konjunkturerne, men der er dog et usikkert element i forbindelse med Brexit, og hvad det betyder for afsætningen af
landbrugsprodukter på det vigtige britiske marked.
For fabrikker og værksteder forventer vi en procentvis stor
stigning fra 2015 til 2017 på i alt 0,04 mio. m², så vi i 2017
rammer et niveau på 0,34 mio. m². Fremgangen vurderes på
baggrund af, at industriens produktionsindeks er stigende, at
omsætningssituationen ser god ud, at kapacitetsudnyttelsen
i industrien er stigende, og der er blevet færre ledige lokaler.
Samtidig forventes der at være et opsparet behov for investeringer, da omfanget som bekendt har været lavt igennem de
seneste år. Modsat trækker, at der er en strukturel bevægelse
mod mindre produktion i Danmark grundet globalisering og
digitalisering.
For administrationsbygninger mv. forventer vi en fremgang
på 0,05 mio. m² fra 2015 til 2017. Igen er det baseret på, at
antallet af ledige m² er faldet gennem de seneste år, og det
dermed er blevet mere attraktivt at bygge nyt. Samtidig er
det især servicesektoren med brancher som vidensservice,
information og kommunikation mv., som driver konjunkturforbedringen i dansk økonomi, hvilket kaster mere byggeri
af sig.
Nybyggeriet af institutioner
Gennem kriseårene har byggeriet af offentlige bygninger været med til at holde hånden under nybyggeriet, og har holdt
et stabilt niveau omkring 0,4 mio. m² til 0,5 mio. m². Frem
til 2017 forventes nybyggeriet at stige til 0,5 mio. m². Denne
fremgang er især båret af hospitalsbyggerierne.
Reparation og vedligeholdelse
Markedet for reparation og vedligeholdelse har været lyspunktet i de senere år. Det har på den ene side været båret
frem af store investeringer i renovering af almene boliger,
mens man på den anden side har haft Boligjobordningen,
som har været med til at skabe aktivitet i det private marked.
2015 var det sidste år, hvor man kunne anvende Boligjobordningen bredt til mange typer håndværksopgaver. I 2016 og
2017 er ordningen blevet gjort smallere og rettet mod energiforbedringer. Det betyder, at aktiviteten fra denne falder.
Dette fald bliver modsvaret af, at boligmarkedet løbende er
blevet bedre. For det første er der kommet flere handler, og
i forbindelse med handler bliver der ofte sat gang i renoveringsopgaver. For det andet stiger boligpriserne i mange
områder af Danmark, og det betyder, at friværdien stiger.
Sammenholdt med et ekstremt lavt renteniveau giver det
mulighed for at tage lån i boligerne til forbedringer.
I de seneste år har der været meget stor aktivitet ved renovering af den almene sektor. Det toppede i 2014, hvor der var
aktivitet for knap 8 mia. kr. Siden er aktiviteten ved renovering af den almene sektor faldet, så der i 2016 forventes aktivitet på 4,2 mia. kr. og 3,4 mia. kr. i 2017. Der er således tale
om et stort fald, men i et historisk perspektiv er det stadig et
højt niveau.
lille smule i både 2016 og 2017 båret af den forventede fremgang i den generelle konjunktur og faldet i antallet af ledige
m² til erhvervslivet.
Samlet set forventer vi fremgang i beskæftigelsen inden for
reparation og vedligeholdelse i både 2016 og 2017.
Anlægsvirksomhed
Efter flere år med stor aktivitet på anlægsmarkedet, forventes tilbagegang i de kommende år. Det er især inden for den
trafikale infrastruktur, at der kommer nedgang, hvor investeringerne i de statslige veje falder markant fra 2015 til 2016 og
igen til 2017, som det ses i tabel 1.
Investeringerne i Metro Cityringen er stadig store, men går i
en nedadgående retning. I forlængelse af aftalen fra marts
måned 2016 vedrørende Femernforbindelsen er der sat gang
i landanlæggene. Der er tale om arbejde i forbindelse med
togforbindelsen fra Ringsted til Nykøbing Falster, hvor man
blandt andet går i gang med jordarbejde og broarbejde allerede fra 2016. Selvom der for nyligt er aftalt en fremrykning
af den nye Storstrømsbro, så forventes der ingen aktivitet fra
denne i prognoseperioden.
På energiområdet stiger investeringerne i 2016, mens der
forventes et lille fald i 2017 båret af et fald i Energinet.dk. På
miljøområdet falder investeringerne ligeledes i 2016, mens
der stort set er status quo i 2017.
TABEL 1
UDVALGTE ANLÆGSPROJEKTER 2014-2017, MIO. KR.,
2016-PRISER
2014R 2015R 2016B 2017BO
Varmeforsyning
3.400 4.800 4.950 5.150
Energinet.dk
2.400 2.350 3.700 3.300
Energi i alt
5.800 7.150 8.650 8.450
Vejdirektoratet: Anlæg
3.700 5.150 2.900 2.200
Kommuner: Anlæg af veje
3.900 4.050 3.500 3.400
Nyanlæg af veje i alt
7.600 9.200 6.400 5.600
Kommunale havne
400
350
150
100
Banedanmark
5.150 6.150 5.400 5.750
Metro Cityring
4.550 4.200 3.100 2.450
Femern landanlæg
0
0
500
500
Trafik i alt
17.700 19.950 15.550 14.450
Kystbeskyttelse
100
150
200
150
Spildevandsanlæg
6.050 6.950 6.500 6.500
Vandforsyning
1.650 1.900 1.750 1.800
Miljø i alt
7.800 9.000 8.400 8.450
Jordforsyning/Byggemodning
1.150 1.300 1.450 1.350
Fritidsområder
150
150
150
150
Byggemodning og fritidsomr. 1.300 1.450 1.650 1.500
Udvalgte anlægsp. i alt
32.650 37.550 34.250 32.800
Vejdir.: Drift og vintertjeneste
750
Vedligehold af komm. veje
5.050
Drift og vedligeh. af veje i alt 5.800
750
5.000
5.750
800
5.100
5.900
800
4.950
5.750
Anm.: R betyder regnskab, B betyder budget, mens BO betyder budgetoverslag.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Forsyningssekretariatet, Dansk Fjernvarme
og Dansk Byggeri
Renovering af erhvervslivets bygninger forventes at stige en
Dansk Byggeris konjunkturanalyse update september 2016
3/4
Konjunkturanalyse update
September 2016
TABEL 2
BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 2008-2017
Nybyggeri og tilbygning i alt
Reparation og vedligeholdelse
Anlægsvirksomhed i alt
Anden virksomhed i alt
Kontorarbejde
Ikke på arbejde*
Beskæftigede i alt
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016S
2017S
51.100 36.100 30.100 33.500 33.000 33.100 33.200 35.600 38.000 40.500
62.500 58.400 53.900 55.200 54.300 55.000 58.600 59.200 61.000 62.500
20.500 19.900 18.000 19.100 19.300 18.100 17.700 19.300 20.000 19.500
7.000
5.800
4.800
4.400
3.800
4.200
5.000
6.000
6.500
6.500
26.800 25.400 24.100 23.600 23.300 23.700 24.600 25.500 25.500 26.000
13.400 13.200 12.300 10.000 10.900 10.200
9.200
9.700
9.500 10.000
181.400 158.700 143.200 145.900 144.600 144.400 148.400 155.500 160.500 165.000
* Ikke på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom, undervisning o.l.
Kilde: Danmarks Statistik for 2008-2015. Dansk Byggeris skøn for 2016 og 2017
TABEL 3
ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 2008-2017
Fritliggende enfamiliehuse
Række-, kæde- og dobbelthuse
Lejligheder i flerfamiliehuse
Boliger i alt
Heraf: Almene boliger
Private boliger
2008
6.900
3.100
7.100
17.100
2.100
15.000
2009
3.800
1.300
5.100
10.200
2.500
7.700
2010
4.900
2.500
8.200
15.600
5.200
10.400
2011
4.500
2.700
9.600
16.900
8.800
8.100
2012
3.700
2.700
7.800
14.200
6.200
8.000
2013
3.800
2.000
5.700
11.500
3.000
8.500
2014
3.800
2.600
9.100
15.500
3.400
12.100
2015S
4.300
3.100
9.300
16.700
3.500
13.200
2016S
4.500
3.500
11.500
19.500
4.500
15.000
2017S
4.600
4.000
13.900
22.500
7.000
15.500
2010
2.200
310
930
340
950
2.530
410
930
220
580
6.070
2011
2.290
290
990
280
1.150
2.710
400
830
180
520
6.230
2012
1.900
360
700
340
1.060
2.460
410
680
140
440
5.450
2013
1.570
290
740
290
1.130
2.450
510
760
150
480
5.290
2014
1.950
260
690
280
820
2.050
440
680
150
440
5.120
2015S
2.170
300
650
230
750
1.930
460
750
160
490
5.310
2016S
2.400
320
670
250
760
2.000
480
840
180
560
5.720
2017S
2.580
340
700
250
780
2.070
500
850
180
570
6.000
2015
17,6
31,4
49,0
10,6
5,5
16,1
16,2
4,0
20,2
44,4
40,9
85,3
32,5
117,8
35,1
19,5
54,5
172,4
35,5
9,1
216,9
2016S
19,6
32,5
52,2
10,5
5,7
16,2
17,0
4,1
21,1
47,1
42,3
89,5
33,7
123,1
33,5
20,0
53,5
176,6
35,6
9,1
221,4
2017S
21,7
33,8
55,5
11,0
5,9
16,9
17,8
4,3
22,1
50,6
44,0
94,6
35,0
129,6
32,9
19,7
52,7
182,3
36,1
9,3
227,7
175,4
216,9
178,9
220,3
182,1
223,4
Kilde: Danmarks Statistik for 2008-2014. Dansk Byggeris skøn for 2015-2017
TABEL 4
PÅBEGYNDT BYGGERI I 2008-2017, 1.000 M²
Helårsbeboelse
Fabrikker og værksteder
Administration, handel og lager
Øvrigt i alt
Landbrug
Erhvervsbyggeri i alt
Kultur og institutioner
Bygninger i øvrigt
Heraf: Sommerhuse
Garager, carporte og udhuse
Byggeri i alt
2008
2.680
890
1.960
340
1.930
5.120
280
1.160
310
700
9.240
2009
1.660
310
1.100
250
1.350
3.010
390
940
190
590
6.000
Anm.: Dansk Byggeri korrigerer Danmarks Statistiks registreringer grundet forsinkelser i BBR for boliger i 2014 og 2015, samt for erhverv i 2015.
Kilde: Danmarks Statistik for 2008-2014. Dansk Byggeris skøn for 2015-2017 samt enkelte justeringer i tidligere år
TABEL 5
PRODUKTIONSVÆRDI VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I 2008-2017, MIA.KR. LØBENDE PRISER
Boliger
Nybyggeri
Prof. hovedreparation
Boligbyggeri i alt
Erhverv
Nybyggeri
Prof. hovedreparation
Erhvervsbyggeri i alt
Offentlige bygninger
Nybyggeri
Prof. hovedreparation
Offentligt byggeri i alt
Nybyggeri i alt
Prof. hovedreparation i alt
Professionelle byggeinvest. i alt
Prof. bygningsreparation
Professionel byggeaktivitet
Anlæg
Nyanlæg
Anlægsreparation
Anlægsaktivitet i alt
Prof. bygge- og anlægsaktiv. i alt
Gør-det-selv og sort arbejde
Øvrig produktion (herunder eksport)
Bygge- og anlægsaktivitet i alt
2008
33,5
26,2
59,7
33,0
12,9
45,9
12,8
2,1
14,9
79,3
41,2
120,6
27,7
148,3
25,1
21,6
46,7
195,0
30,8
16,4
242,1
2009
17,7
24,9
42,6
19,3
8,9
28,2
13,3
2,6
15,9
50,3
36,4
86,7
27,4
114,1
23,6
22,6
46,2
160,3
29,0
13,5
202,9
Prof. bygge- og anlægsaktiv. i alt
Bygge- og anlægsaktivitet i alt
202,1
252,8
174,6
220,3
2010
15,2
23,8
39,1
14,4
6,2
20,6
12,4
3,0
15,4
42,1
33,0
75,1
28,4
103,5
26,4
21,8
48,2
151,6
27,8
11,8
191,2
2011
2012
2013
2014
20,8
17,1
15,3
15,7
28,7
28,6
29,2
31,3
49,5
45,7
44,6
47,0
14,7
12,8
12,0
11,6
5,6
4,9
5,1
5,5
20,3
17,7
17,1
17,0
13,3
16,4
15,8
16,6
2,9
3,2
3,7
4,0
16,2
19,6
19,5
20,5
48,8
46,3
43,1
43,8
37,2
36,7
38,1
40,8
86,0
83,1
81,2
84,6
28,1
28,8
29,0
30,6
114,1
111,9
110,2
115,3
29,5
33,0
34,1
33,7
21,0
20,9
20,8
19,5
50,5
53,9
54,9
53,2
164,6
165,8
165,1
168,4
29,0
30,6
32,0
33,9
10,5
9,2
9,1
9,0
204,1
205,6
206,1
211,3
Faste priser, 1. kvartal 2016-priser
161,8
170,2
169,2
168,0
171,3
204,1
210,1
207,8
207,3
211,9
Anm.: Dansk Byggeri korrigerer Danmarks Statistiks registreringer grundet forsinkelser i BBR for boliger i 2014 og 2015, samt for erhverv i 2015.
Kilde: Danmarks Statistik for 2008-2014. Dansk Byggeris skøn for 2015-2017.
4/4
Dansk Byggeris konjunkturanalyse update september 2016