betaenkning_420
Murersektionens Murersektionens generalforsamling 2011 Formandens beretning Fredag, den 11. marts 2011 på Munkebjerg Hotel ved Vejle 1 Indholdsfortegnelse: Indledning v/formanden side 4 Konjunkturer side 4 Medlemsundersøgelse side 5 Udenlandsk arbejdskraft side 5 Overenskomst 2010 side 6 Sundhedsordning side 7 Udlicitering side 7 Byggesagsbehandling side 8 BR 2010 side 8 Energivejlederuddannelsen side 9 Sociale klausuler side 9 Arbejdsmiljø side 9 AB-Forbruger side 10 Byggeriets Ankenævn side 10 Sektionsforhold: Murersektionen - medlemsforhold side 11 Visioner for fremtiden side 11 Problemer med imprægnerede mursten side 12 Uddannelsesområdet: Praktikpladser side 13 Praktikpladspræmier side 13 Danmarksmesterskaber side 14 EUX side 14 Overbygning på mureruddannelsen side 14 Elektronisk uddannelsesbevis side 15 Svendeprøver side 15 Mureruddannelsen 2020 side 15 Efteruddannelse side 15 Overenskomst- og priskurantområdet side 16 Teknisk Udvalg: Bygningsreglement 2010 side 16 Bygningers lufttæthed side 17 Teglpjece 37 side 17 2 Udvalg om In-situ beton side 17 Dagens detalje til MURERnyt side 17 Arbejdsmiljø på murerområdet side 17 Arbejdsmiljø 2020 side 19 Facadepudsgruppen side 20 Murerfagets Oplysningsråd side 20 Murværksprisen 2010 side 20 MURERnyt side 20 Murerfagets uddannelsespulje side 20 3 Velkomst Velkommen til generalforsamlingen i Murersektionen under Dansk Byggeri med en særlig velkomst til sektionens gamle formænd Jørn Buch Andersen, Henning Petersen, Hans-Ulrik Jensen og Morten Bo Petersen, Træsektionens formand Michael Lund, gæster fra SPEF, Sveriges Murer- og Pudsentreprenørforening, Gino Carinci, Mikael Karling og Lars Sandström og Dansk Byggeris direktør Peter Stenholm. Vi har i Murersektionens bestyrelse haft en turbulent periode siden sidste års generalforsamling. Morten Bo Petersen, som blev genvalgt som formand på sidste år generalforsamling måtte trække sig som sektionens formand, eftersom deres virksomhed gik konkurs sidst i 2010. Efterfølgende måtte Klaes Sigvald Madsen ligeledes trække sig fra bestyrelse, efter hans virksomhed blev erklæret konkurs i starten af 2011. Det har betydet, at jeg som sektionens næstformand har måttet afløse Morten Bo Petersen, og som suppleant er Peter Andersen indtrådt i bestyrelsen. Eftersom Kjeld Ove Pedersen, som ligeledes blev valgt til suppleant sidste år, også gik konkurs i 2010, har bestyrelsen efterfølgende fungeret med 9 mand. Konjunkturer Bygge- og anlægsbranchen har været meget hårdt ramt af faldet i boligpriserne, finanskrisen og den internationale lavkonjunktur. Siden aktiviteten toppede i 2007, er det gået ned ad bakke på alle områder, men nu er der lys for enden af tunnelen. 2011 vil også byde på en lille nedgang, men der tegner sig en svag fremgang i 2012. I 2011 vil nedgangen i beskæftigelsen være på et par tusinde mand. Anlægsområdet og det almene byggeri vil trække aktiviteten i den rigtige retning og reparation og vedligehold vil stige en smule. Det er de store anlægsprojekter, som trækker den samlede aktivitet i branchen i en positiv retning. Blandt andet vil der ske en fremgang på vejområdet, en udbygning af jernbanerne og anlægsarbejde i forbindelse med Metro Cityringen i København. Også markedet for reparation og vedligeholdelse af de private boliger vil opleve en fremgang - især næste år. Til gengæld vil der være tilbagegang på de øvrige markeder inden for branchen i år. I 2012 er der endelig udsigt til fremgang. Men det bliver dog kun en svag stigning på 1.500 arbejdspladser, så vi når op på 139.000 beskæftigede. Så selvom det vil gå lidt bedre, vil beskæftigelsen til næste år ligge på samme lave niveau, som dengang virkningerne af kartoffelkuren kulminerede i 1993. Krisen i bygge- og anlægsbranchen er ikke ovre, og der er stadig brug for at skubbe aktiviteten i gang og sikre byggeriets virksomheder gode finansieringsmuligheder. Derfor foreslår Dansk Byggeri, at der bliver indført et svensk-inspireret byggefradrag. 4 Forslaget går ud på, at boligejere får et fradrag ved energirenovering på max. 50.000. kr. årligt pr. voksen i husstanden. Også andelsboligejere, lejere og virksomheder kan benytte sig af ordningen. Fradraget skal være på 40 % for arbejdsløn og 25 % for godkendte materialer. Som i Sverige skal det gives som en reduktion i skattebetalingen. Der venter et udfordrende år forude, og Dansk Byggeri arbejder hårdt på at sikre medlemmerne de bedste rammevilkår og muligheder for at komme gennem krisen. Medlemsundersøgelse Dansk Byggeri gennemførte i 2010 en ny undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med organisationen. Undersøgelsen viste, at Dansk Byggeris servicetilbud var vigtige for medlemmerne, og at der var tillid til kvaliteten af den rådgivning, som Dansk Byggeri yder. Dansk Byggeri lancerede i 2010 en række nye elektroniske nyhedsbreve, som er blevet godt modtaget. Hele 85 % af medlemmerne læser dem, hvilket er en markant forbedring siden målingen i 2007, hvor kun 19 % læste nyhedsmails fra Dansk Byggeri. Undersøgelsen viste også, at tre ud af fire af medlemmerne mener, at de emner, som Dansk Byggeri tager op, er relevante for dem, og 70 % svarer, at Dansk Byggeri er synlig eller meget synlig i medierne. Det er Dansk Byggeris mål fortsat at være Danmarks tredjestørste erhvervsorganisation. Vi vil blive ved med at være den vigtigste stemme for byggeriet. Men vi arbejder også på at brede vores fokus ud og være med til at påvirke den generelle erhvervspolitiske dagsorden. Det er et mål, vi hele tiden arbejder for, og et mål vi fortsat arbejder for her i 2011. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft blev jo som bekendt toptemaet under OK10, hvor forbundene som udgangspunkt ønskede indført kædeansvar i overenskomsterne. Kædeansvar vil i den forbindelse have betydet, at hovedentreprenøren hæftede for, at hans underentreprenørers medarbejdere blev aflønnet efter de relevante LOoverenskomst. Det kunne vi ikke gå med til, og resultatet blev, at vi aftalte at anbefale medlemmer af Dansk Byggeri at sikre sig, at deres udenlandske underentreprenører følger de danske overenskomster kombineret med de såkaldte 48-timers møder, hvor Dansk Byggeri og Forbundene i fællesskab møder op på byggepladserne, med det formål at sikre overenskomstdækning af underentreprenørerne. Systemet virker, og vi har endnu ikke haft et 48-timers møde, som ikke er blevet løst og heller ikke haft brug for den permanente voldgift, som blev nedsat for de tilfælde, hvor parterne ikke kunne enes. Så om ikke andet har 48-timers møderne sparet Dansk Byggeri for en mængde faglig sagsbehandling. Vi må jo nok konstatere, at trods krisen, så er den udenlandske arbejdskraft kommet for at blive på godt og ondt, og selv om det kan lyde lidt mærkeligt i en tid med relativ høj arbejdsløshed inden for branchen, så ved vi, at vi får brug for arbejdskraft i den nærmeste fremtid, når de store årgange går på pension og må derfor finde den rette 5 balance mellem at fastholde den gode udenlandske arbejdskraft og så finde beskæftigelse til dygtige ledige danske håndværkere, og den øvelse er slet ikke så let lige i øjeblikket. Mange fandt gode samarbejdspartere fra udlandet, da vi havde højkonjunktur og har holdt fast ved samarbejdet siden. Andre synes, de møder urimelig konkurrence og vil gerne have strammet regelsættet. Generelt set hilser Dansk Byggeri konkurrencen fra udenlandske virksomheder velkommen, men kun hvis den sker på fair vilkår, og derfor arbejder vi hårdt for, at gældende regler og love bliver overholdt og kontrolleret, for vi er sikre på, at på et fair grundlag, så både kan og skal den danske byggebranche kunne tage konkurrencen op - ellers overlever vi ikke på længere sigt. Derfor har vi presset meget på for at få RUT-registeret strammet op og minder hele tiden folketinget og myndighederne om, at de skal sørge for den fornødne kontrol. Vi tror dog ikke, at alt kan ordnes med kontrol og har derfor foreslået en dansk udgave af det svenske ROT-fradrag, således at man kan motivere bestillerne af byggeopgaver til at bestille hvidt i stedet for sort arbejde. Det har virket helt fantastisk i Sverige, så hvorfor skulle det ikke kunne virke her i Danmark. Vi kikker også meget på den uddannelsesmæssige side af emnet, idet vi jo må konstatere, om vi kan lide det eller ej, at der vel næppe findes en større byggeplads i Danmark mere, uden at flere forskellige nationaliteter skal kunne arbejde sammen. Det stiller store krav til sprog, kulturel forståelse og samarbejdsformer, som vi er nødt til at kunne håndtere, hvis byggerierne skal gå som planlagt, og arbejdsmiljøreglerne kunne håndteres og forstås på en ordentlig måde, og derfor arbejder vi for, at der kommer et mere internationalt tilsnit ind i undervisningen på alle niveauer. Alt i alt tror jeg, vi skal til at holde op med at ærgre os over tilstedeværelsen af udenlandsk arbejdskraft eller udenlandske virksomheder og så vænne os til den tanke, at globaliseringen er kommet til Danmark og så vende situationen til noget positivt og blive bedre til at lære af hinanden og kombinere den byggeviden, vi hver for sig bringer med, til fælles gavn og styrkelse af vort erhverv. Vi kommer ingen vegne ved at hegne Danmark ind, kun ved at møde konkurrencen med åben pande og suge til os, hvor der er noget at lære. Vi skal naturligvis ikke være blinde for truslerne, men mere være fokuseret på de uanede muligheder, der ligger i samarbejdet med andre. Det har altid været Danmarks styrke og skal også være det fremover. Overenskomst 2010 I foråret 2010 indgik Dansk Byggeri forlig med 3F og TIB om fornyelse af overenskomsterne for en toårig periode. Som sagt var udenlandsk arbejdskraft det helt store tema. Ud over aftalen i forhold til udenlandsk arbejdskraft, betød overenskomsten også en moderat justering af overenskomstens betalingssatser, at perioden for betalt forældreorlov udvides med to uger til i alt 11 uger, og at der indføres en sundhedsordning i virksomheder, der ikke har en sundhedsordning i forvejen. Sundhedsordningen skal betales af arbejdsgiveren. 6 Èt af emnerne i DIs forlig med CO-Industri var fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen indebærer, at der ved afskedigelse efter en vis anciennitet i virksomheden skal betales en særlig godtgørelse. Det lykkedes under forhandlingerne at få forbundene til at frafalde kravet - på nær på TIB-industriområdet. Det er beklageligt, at Dansk Byggeri ikke kunne få TIB-industriområdet til at frafalde kravet, men alternativet havde været værre. Havde vi ikke accepteret kravet, var der ikke blevet nogen aftale. I stedet var vi blevet en del af mæglingsforslaget, hvilket havde betydet, at alle Dansk Byggeris medlemmer havde fået fratrædelsesgodtgørelsen. De, der i første i omgang havde undgået fratrædelsesbetalingen, var så alligevel blevet omfattet, og samtidig havde det ikke stillet virksomhederne med ansatte i TIBindustriområdet bedre. På TIB-industriområdet blev der til gengæld ikke ændret i ancienniteten vedrørende ret til sygeløn, her gælder kravet om ni måneders anciennitet stadig. På de øvrige områder blev ancienniteten nedsat til tre måneder. Dvs. omkostningen er den samme på begge overenskomstområder. Sundhedsordning på overenskomster med Dansk Byggeri Som led i OK2010 blev det på byggeområdet mellem Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen mv. aftalt, at alle virksomheder pr. 1. september 2010 skulle etablere en sundhedsordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundhedsordning. For at sikre at overenskomsten overholdes, har parterne på området efterfølgende aftalt, at virksomheder, der ikke har frameldt sig PensionDanmark Sundhedsordning, fremover får sundhedsordningen med i pensionsordningen. Dette finansieres ved et supplerende arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 0,15 % oven i arbejdsgiverens pensionsbidrag på 8 %. Virksomhederne kan fortsat fravælge at have sundhedsordningen i PensionDanmark. Fravalget sker med en frist på tre måneder og skal godkendes af overenskomstparterne. Overenskomstparterne har desuden aftalt at justere indholdet af de forsikringsdækninger til lærlinge, som træder i kraft den 1. marts 2011. Dels er forsikringsdækningerne ved førtidspensionering tilpasset de dækninger, som gælder for svendene. Dels indeholder pakken til lærlinge nu også PensionDanmark Sundhedsordning. Prisen er den samme, nemlig 348 kr. årligt pr. lærling, og arbejdsgiveren sparer udgiften til at tilmelde lærlingen til en separat sundhedsordning. Udlicitering Udlicitering kan være vejen til vækst. Vores seneste analyse viser, at hvis kommunerne udliciterede mere, vil de frigive 1,9 milliarder kroner i deres budgetter. Det er milliarder, der vil hjælpe de tomme kommunekasser. 7 Det er glædeligt, at der nu kommer bred politisk opbakning til øget udlicitering. På Dansk Byggeris udliciteringskonference på Christiansborg i efteråret 2010 kom det frem, at det ikke er ideologi, men tekniske foranstaltninger, der er barriere for mere udlicitering i kommunerne. Regeringen har aftalt at hæve målsætningen for konkurrenceudsættelsen i 2015, og kommunerne er også begyndt at udlicitere mere. Det er en positiv udvikling, men det er ikke nok. Derfor arbejder Dansk Byggeri fortsat aktivt på at fastholde og underbygge udviklingen. Byggesagsbehandling Der er stadig alt for lange ventetider på byggesagsbehandlingen i mange kommuner. Når byggebranchen er så presset, som den er, bidrager de lange ventetider kun til, at væksten svækkes, og arbejdspladser forsvinder. Ukomplicerede byggesager bør kunne behandles inden for 14 dage, og komplicerede byggesager må maksimalt tage otte uger at behandle. Derfor har et af Dansk Byggeris forslag været at samle byggesagsbehandlingen i få regionale centre med høj kompetence og effektivitet. Den idé fremlagde regeringen lige inden jul 2010 som et af sine vækstforslag. Dansk Byggeri har kvitteret og foreslået, at borgerne får valgfrihed med hensyn til, hvilket center der skal bruges. Herved vil konkurrencen opretholdes og centrene stimuleres til ensartet myndighedsfortolkning. Indtil en lovændring er gennemført, skal vi dog holde kommunerne fast på at levere varen. BR 2010 Det nye bygningsreglement er kommet. BR2010 har fokus på bygningers energieffektivitet helt i tråd med regeringens klima- og energipolitik. Dansk Byggeri har siden september 2010 holdt en lang række kurser i områderne, hvor reglerne i det nye bygningsreglement er blevet gennemgået i detaljer. Bygningsreglementet stiller strengere krav til bygningers energiforbrug og isoleringsevne. Dansk Byggeri var med til at påvirke reglerne, sådan at det er praktisk muligt at udføre de krævede forbedringer. Helt konkret er de væsentligste ændringer og skærpelser i energiafsnittet følgende: - en generel stramning med 25 % på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele - bygninger opvarmet til under 15 grader skal regnes efter regler for energirammer. Som noget nyt stiller BR10 i nogle tilfælde krav til renoveringsarbejde. Nu skal man ved større renoveringsarbejder bringe ejendommen op til tidssvarende energimæssig stand, når det i øvrigt er økonomisk rentabelt. De nye energikrav kan i nogle tilfælde gøre det mere kompliceret at løse en renoveringsopgave. Det kan betyde, at det kan blive nødvendigt at hente rådgivningshjælp fra en arkitekt eller ingeniør, hvis der er komplicerede forhold. 8 Dansk Byggeri støtter regeringens mål om, at alle bygninger skal være CO2-neutrale i 2050. Hvis vi skal nå målet, kræver det, at bygge- og anlægsbranchen løbende er i udvikling. Derfor er Dansk Byggeri særdeles glade for regeringens beslutning om at fastlægge energikravene i Bygningsreglementet 2020 i så god tid, at branchen har mulighed for at forberede sig. Energivejlederuddannelsen Dansk Byggeri har i samarbejde med Teknologisk Institut lanceret en energivejlederuddannelse. Uddannelsen er et tilbud til de håndværkere og byggevirksomheder, som vil blive bedre til at rådgive deres kunder om energiforbedringer. Og det er der rigtig mange, som gerne vil. Indtil nu har over 600 virksomheder deltaget på uddannelsen. Det er fortsat muligt at deltage i uddannelsen og blive en del af det netværk, der løbende opdateres om ny viden på energiområdet. Sociale klausuler Århus, København og en lang række andre kommuner har for at imødegå praktikpladskrisen indført sociale klausuler, som led i deres udbudspolitik for på den måde at sikre, at der bliver oprettet lærepladser. I Dansk Byggeri mener vi, at det er en uhensigtsmæssig måde at forsøge at løse praktikpladskrisen på. I stedet for at indføre sociale klausuler bør kommunerne indgå partnerskabsaftaler med virksomheder og erhvervsorganisationer, og via den vej styrke hele uddannelsesindsatsen i lokalområdet. Et sådant partnerskab er for nylig blevet indgået mellem Dansk Byggeri og Herlev Kommune, og vi håber meget, at denne model kan danne eksempel for partnerskaber med andre kommuner. Hvis kommunalbestyrelserne er helt faste i kødet på at ville have sociale klausuler, så anbefaler vi dem en model, hvor virksomheder, der vinder et udbud, skal have lærlinge beskæftiget, men ikke nødvendigvis skal nyansætte lærlinge. På den måde undgår vi, at sociale klausuler straffer de virksomheder, der allerede løfter et stort uddannelsesansvar. Og vi undgår, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder et udbud, hvor det er et krav. Dansk Byggeri har fx lavet en sådan model med Københavns Kommune - en model, der kan anvendes som inspiration for andre kommuner der vil den vej. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø står højt på Dansk Byggeris dagsorden. Det er nødvendigt at passe på vores medarbejdere, for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores branche i fremtiden. Den nye arbejdsmiljølov trådte i kraft her i efteråret. På Arbejdstilsynets hjemmeside er der en rigtig god oversigt over, hvad man må og ikke må. Loven lægger stadig vægt på sikkerhed og fejlfinding, men også i højere grad på forebyggelse. Dansk Byggeri er glad for den nye arbejdsmiljølov, hvor der er mulighed for mere fleksibilitet. Loven indebærer også, at virksomhedernes sikkerhedsrepræsentant skifter navn til arbejdsmiljørepræsentant. Han får ret til hurtigere grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Desuden bliver reglerne moderniseret, så ledelse og ansatte i fæl9 lesskab kan tilrettelægge deres samarbejde. Loven åbner dermed op for nye muligheder i arbejdet med arbejdsmiljø, og Dansk Byggeri opfordrer alle virksomheder til at gøre brug af det. Områderne har holdt nogle rigtig gode og velbesøgte gå-hjem-møder om arbejdsmiljø og tekniske hjælpemidler. Udover at give oplysning om og mulighed for selv at prøve de tekniske hjælpemidler, så er møderne også et af mange af Dansk Byggeris tiltag for at få en bedre dialog mellem Arbejdstilsynet og branchen. I 2011 kan bygge- og anlægsvirksomheder med 1-9 ansatte søge om gratis hjælp i Forebyggelsesfonden til at forbedre arbejdsmiljøet. Der er lavet forebyggelsespakker, som afspejler de arbejdsmiljøproblemer, som mindre virksomheder typisk har behov for hjælp til at løse. En forebyggelsespakke er et på forhånd fastsat forløb, som tager virksomheden 3-6 måneder at gennemføre. Man får hjælp til at gennemføre forløbet af en medarbejder fra Arbejdstilsynet, og der bliver givet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I kan læse mere om forebyggelsespakkerne på www.forebyggelsesfonden.dk Endelig har Dansk Byggeri gennem forhandlinger, og ved at branchen selv har formuleret en handleplan, sikret, at stilladsområdet nu har fået en treårig overgangsperiode til at implementere de nye skærpede sikkerhedsregler, der ellers skulle have været trådt i kraft ved årsskiftet til 2011. AB-Forbruger AB-Forbruger er en standardaftale mellem en virksomhed og en forbruger, som sikrer, at alle aftaler er på plads inden byggeriet går i gang. AB-Forbruger trådte i kraft den 1. januar 2010. Den kan findes på Dansk Byggeris hjemmeside sammen med en standardformular, som kan bruges ved indgåelse af aftaler. Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Tekniq, Forbrugerrådet og Dansk Byggeri. I Dansk Byggeri opfordrer vi medlemmerne til at benytte AB-Forbruger, da vi ellers risikerer, at der laves en lov på området. Der har været holdt informationsmøder om AB-forbruger rundt om i hele landet, men det er ikke nok. Nu skal vi alle sammen i gang med at bruge aftalen. Byggeriets Ankenævn Der indkom i alt 597 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det er et beskedent fald på 1,5 % i forhold til 2009. De fem nævn, der har afholdt 11 møder fordelt over året og dækker murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejde, har tilsammen afgjort 620 sager. Klagesagerne fordeler sig helt som tidligere år inden for de forskellige fag, og afgørelserne er heller ikke faldet anderledes ud end i de tidligere år. Det betyder, at det stadig er tagarbejde, vinduer og yderdøre, lette gulve og udvendigt murværk, der klages mest over. 10 21,5 % af alle indkomne sager er mod virksomheder, der enten er gået konkurs, er ophørt eller er blevet tvangsopløst. Det er en lille stigning i forhold til 20 % i 2009. BYG GARANTIORDNING er fortsat et vigtigt og efterspurgt brand, som det er vigtigt, at medlemmerne benytter sig af i deres markedsføring. Mange forbrugere efterspørger byggevirksomheder, der er omfattet af netop BYG GARANTIORDNING. Det oplever Dansk Byggeri på mange måder - både direkte forespørgsler fra kunderne, men også i form af virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, og som ulovligt markedsfører sig med BYG GARANTIORDNING. Virksomheder, der ulovligt markedsfører sig med BYG GARANTIORDNING, bliver konsekvent politianmeldt, og får en bøde på helt op til 50.000 kr. for ulovlig markedsføring. Sektionsforhold: Medlemsforhold Murersektionen havde den 5. marts 2011 i alt 1708 medlemsvirksomheder, hvilket er 138 færre end sidste år ved samme tid. Murersektionen - visioner for fremtiden Aktiv bestyrelse: Vi vil løbende arbejde på, at bestyrelsen i sammensætning udgør en så stærk og aktiv arbejdende enhed som muligt, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer arbejder med de interesseområder, han har spidskompetencer indenfor. Uddannelse: På uddannelsesområdet vil vi fortsætte det gode samarbejde, der er i det Fælles faglige Udvalg, men også søge at skærpe vores profil, så vi opnår de resultater, vi ønsker indenfor det uddannelsesmæssige område. Arbejdsmiljø: Murersektionens bestyrelse vil arbejde såvel internt i Dansk Byggeri som eksternt for, at man i langt højere grad får opmærksomheden henledt på de åbenlyse urimeligheder, vores virksomheder bliver budt indenfor det arbejdsmiljømæssige område. Vi skal have et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø i vore virksomheder - men vi skal have ens betingelser i hele landet, og vi skal have et arbejdsmiljø, hvor det er muligt at opretholde en produktion. Overenskomstområdet: Murersektionens bestyrelse vil arbejde for, at vi i langt højere grad får ensartede overenskomster indenfor bygge og anlæg, murer- og tømrerområdet. Dette vil bl.a. ske ved, at vi afholder møder med Træsektionen inden næste overenskomstforhandling i 2012 for her at samordne vores krav. Områdebestyrelserne: Murersektionen har nedsat et udvalg, der skal varetage kontakten til de 14 områdeudvalg for at styrke kontakten mellem områdeudvalgene og bestyrelsen. 11 Teknisk udvalg: Murersektionens bestyrelse vil, som det er sket med de imprægnerede mursten, gribe fat på sager, hvor vores medlemmer er i klemme i forhold til byggevareproducenter. Ligeledes vil vi i Teknisk udvalg fortsætte vores arbejde med at dokumentere og beskrive forskellige problemstillinger indenfor vores fagområder. Samarbejdet med andre sektioner: Murersektionen vil fortsætte og søge at udbygge sit samarbejde med andre sektioner i Dansk Byggeri. Vi har i dag et særdeles godt og tæt samarbejde med Træsektionen. Formålet er udover mere ensartet overenskomster, også fælles fodslag i forhold til de øvrige punkter, der er nævnt i beretningen. Samarbejdet med Dansk Byggeri: Murersektionens formandskab skal i nærmeste fremtid have møde med direktionen i Dansk Byggeri under overskriften ”mere for pengene”. Vi vil her dels tage fat på bemandingen og erstatning af fagkonsulenter især med det in mente, at udover Hardy Käehne er der yderligere konsulenter, der forventes at gå på pension inden for overskuelig fremtid. Ligeledes vil vi kommentere på øvrige ressourceområder - herunder hvad murersektionen opfatter som mærkesager for Dansk Byggeri. Problemer med imprægnerede teglsten I efteråret 2010 konstateredes det, at en række af vore medlemsvirksomheder havde haft uheldige erfaringer med imprægnerede teglsten, hovedsagelig leveret fra Egernsund a.m.b.a., der er salgsselskab for en række teglværker i det sønderjyske område. Problemerne viser sig ved misfarvninger og afskalninger på stenene. Imprægneringens formål skulle være at modvirke opfugtning, men giver en række utilsigtede belastninger af mørtelfugen og afskalninger på stenene som følge af, at saltene, der er opløst af væde, krystalliserer. Nogle medlemsvirksomheder har været involverede i syns- og skønssager, ligesom der verserer retssager. Dette bevirkede, at vi i Dansk Byggeri havde møde med bl.a. Carsten Pedersen og advokat Poul Brincker, juridisk afdeling. Dansk Byggeri besluttede at prøve at få juridisk og teknisk afklaring gennem involvering i en række konkrete sager, idet der i november var møde hos Jørgen Boje i Aarhus med repræsentanter for medlemsvirksomheder, som har ”problemerne inde på livet”. I Dansk Byggeri er der iværksat et systematisk arbejde med registrering af de mange enkeltsager, ligesom der har været møde i februar 2011 med den daglige ledelse hos Egernsund og med selskabets advokat. Formålet var informationsudveksling og 12 indgåelse af praktisk aftale om procedure ved reklamation og håndtering af eventuelle kommende retssager. Sekretariatet har systematisk registreret de væsentligste forhold i hver enkelt sag, herunder opførelsestidspunktet, den anvendte opmuringsmørtel, afhjælpningsforsøg, samt typen af dokumentation, f.eks. syns- og skønserklæringer eller laboratorierapporter. Vi har besluttet, at sekretariatet engagerer sig i nogle enkeltsager, der har principiel karakter. Sammen med de øvrige sager vi har kendskab til, kan dette forhåbentlig bidrage til yderligere teknisk og juridisk afklaring. Vi har tidligere informeret om problemerne med præimprægnerede mursten i MURERnyt. Når der foreligger nye informationer vil vi informere medlemskredsen i MURERnyt eller pr. mail. Disse informationer om tekniske og juridiske forhold kan forhåbentlig være til gavn for de af vore medlemmer, der i fremtiden får lignende problemer med præimprægnerede sten. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor mange sager der måtte dukke op - foreløbig har Dansk Byggeri kendskab til ca. 50 sager, ligesom det kan konstateres, at Egernsund har trukket en af de mest problematiske sten, nemlig Heimdal ud af markedet. Vi forventer at kunne følge op med supplerende oplysninger, efterhånden som sagerne finder sin afgørelse herunder ved domstolene. Såfremt du måtte have kendskab til konkrete sager, kan du rette henvendelse til advokat Poul Brincker, juridisk afdeling i Dansk Byggeri. Uddannelsesområdet: Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler er faldet i 2010. Det betyder, at der i 2010 blev oprettet 6062 uddannelsesaftaler inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket er en stigning på 24 % i forhold til 2009. For mureruddannelsen er stigningen endnu større nemlig 33 %. I alt blev der indgået 692 aftaler i 2010. For korte uddannelsesaftaler er der også tale om en stor stigning fra 62 i 2009 til 161 i 2010. Skolepraktikelever udviser et fald på 25 %, således var der ved udgangen af 2010 222 skolepraktikelever. Praktikpladspræmier Der er iværksat ny praktikpladspræmie af to omgange. Den første blev vedtaget i maj med en præmie på op til 50.000 kr. pr. lærlinge, og i november hævede politikerne på Christiansborg præmien, så en lærling udløser op til 70.000 kr. i præmie. Dansk Byggeri har påpeget, at flere praktikpladser grundlæggende kræver, at der kommer en øget aktivitet i branchen. Men vi anerkender, at det i krisetider kan være fornuftigt at belønne virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Vi har påpeget, at den eksisterende praktikpladspræmie på 70.000 kr., der også gælder til korte ud13 dannelsesaftaler kan medføre misbrug. Vi ønsker en præmieringsordning, hvor præmien står i forhold til længden af uddannelsesaftalen. Danmarksmesterskaber Det første fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne løb af stablen fra den 27. til den 29. januar 2011 i Odense Congress Center, og var en stor succes. Der deltog 23 konkurrencefag og 13 opvisningsfag med i alt 187 deltagere, herunder et nordisk mesterskab for møbelsnedker. Herudover deltog 108 9. klasses folkeskoleelever i konkurrence. Dette skete i samarbejde mellem UU-centre og folkeskoler i Region Syddanmark. Der var ca. 14.500 besøgende, og omkring 60 % var den ønskede målgruppe - nemlig folkeskoleelever. Murerfagets Fællesudvalg deltog med: Et konkurrencefag: • Murerfaget Tre opvisningsfag: • Flisemurer • Stenhugger • Stukkaturfaget EUX Eux er en blanding af en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse, og har en varighed på op til 4 år og 1 mdr. med 100 ugers skoleundervisning. Lærlinge, der gennemfører uddannelser, kan starte direkte på ingeniør- eller arkitektuddannelsen. Eux’en er igangsat, og der er startet 52 eux-elever op, 51 tømrer og 1 murer. På Mercantec i Viborg og på KTS i København er der udelukkende startet tømrerelever. I Odense er der startet et tømrerhold og 1 murer. Fra starten var intentionen, at undervisningen skulle gennemføres som tværfagligt hold inden for bygge og anlæg, men indtil videre har dette ikke været muligt. Tilbagemeldingerne fra skolerne har været positive, bl.a. er det en anden type lærlinge, end dem skolerne normalt har på erhvervsuddannelserne. Skolerne er i gang med at lave en eux-folder til uu-vejleder, således de bliver bekendte med euxuddannelsen. Flere andre skoler ønsker at se på mulighederne for at starte uddannelsen op i efteråret 2011. Overbygning på mureruddannelsen Byggeriets Uddannelser har udarbejdet et oplæg til en overbygning i ledelse på erhvervsuddannelserne. Vores krav er, at en overbygning ikke må ske på bekostning af den eksisterende uddannelse. Der skal afsættes ekstra ressourcer til denne. Overbygningen skal have en varighed på et ½ år og afsluttes med eksamen. Der forhandles pt. med Undervisningsministeriet om kravene. 14 Elektronisk uddannelsesbevis Byggeriets Uddannelser har igangsat udviklingen af et elektronisk uddannelsesbevis, som forventes at kunne tages i brug i 2012. I december blev der afholdt møde mellem Byggeriets Uddannelser og Undervisningsministeriet om lovgivning for et elektronisk uddannelsesbevis. Svendeprøver Der blev afholdt digitale svendeprøver på et par skoler i 2010. Nu er det vigtigt at få uddannet de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer, så de kan bedømmer tegningerne. Der er igangsat et arbejde, som skal ende med, at lærlingene selv kan vælge, om de vil lave en projektsvendeprøve eller en af Fællesudvalget fastsat prøve Mureruddannelsen i 2020 Murerfagets Fællesudvalg besluttede at se nærmere på mureruddannelsen for at finde ud af, om murersvendene har de kompetencer, som vil blive efterspurgt i fremtiden. Der har været afholdt et møde udelukkende om dette emne. For at få et realistisk billede af, hvilke arbejdsområder Murersektionen virksomheder beskæftiger sig med, besluttede Murersektions Uddannelsesudvalg at foretage en spørgeskemaundersøgelse af arbejdsområderne for murersektionens medlemmer. Der var 187 svar, som klart viste en væsentlig forskel på arbejdsområderne i København kontra provinsen, bl.a. hvad angår arbejde med renovering/restaurering, og tagarbejde er for virksomhederne generelt kun et meget lille område. Efteruddannelse VEU-godtgørelsen vil blive sat ned til 80 % af dagpengesatsen med virkning fra den 7. februar 2011. For uddannelsesforløb, der påbegyndes den 7. februar 2011 eller senere, vil VEU-satsen være 80 % af dagpengesatsen og udgøre 82,81 kr. pr. time. Som kompensation for den lavere VEU-godtgørelse sættes tilskuddet til AMU-kurser op fra 35,- kr. til 65,- kr. pr. time, hvis der udbetales løn på minimum 133,50 kr. i timen. Hvis den udbetalte løn er mindre end 133,50 kr., vil tilskuddet blive reduceret. Der kan maksimalt søges om tilskud til 15 kursusdage pr. år pr. person. Taksterne pr. 1. januar 2011 er 1,- kr. pr. km. Ved daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted tur/retur vil der være en kilometergrænse for tilskud på 576 km pr. dag (600 minus 24 km), mens der ved daglig befordring mellem indkvarteringssted og uddannelsessted tur/retur vil være en grænse for tilskud på 76 km. pr. dag (100 minus 24 km). Ved befordring mellem indkvarteringssted og bopæl i forbindelse med weekender m.v. indføres en kilometergrænse på 400 km. Fra 1. januar 2011 vil der for ufaglærte og faglærte være maksimalt 450,- kr. pr. døgn i tilskud til kost og logi. Udgifterne skal være dokumenterede. Pr. 1. januar 2011 skal AMU-kursister med en videregående uddannelse betale fuld kursusudgift uden statstilskud. Prisen på kurserne varierer meget alt efter, hvilken 15 type kursus det er. Prisen på kurserne oplyses af skolerne ved henvendelse. Ændringen vil primært ramme de virksomheder, der uddanner bygningskonstruktører og ingeniører til kloakmestre samt dem, som anvender organisatoriske AMU-kurser til medarbejderudvikling for hele virksomheden. Overenskomst- og priskurantområdet Udover at være drivkraften ved overenskomstforhandlingerne i 2010 har sektionens Overenskomst- og priskurantudvalgs opgaver det seneste år primært bestået i at følge op på de protokollater, der blev indgået ved overenskomstforhandlingerne. Det drejer sig primært om: • lønudbetaling • forenkling og sammenskrivning af murerpriskuranterne samt murerarbejdsmandspriskuranten • ovn- og ildfastarbejde • andre lønformer. Formanden for sektionens Overenskomst- og priskurantudvalg Aage Wegener vil om lidt give udvalgets beretning fra det seneste års virke. Teknisk Udvalg: Bygningsreglement 2010 På det tekniske område er det værd at bemærke, at det hidtil gældende bygningsreglement fra 2008 er blevet afløst af bygningsreglement 2010, der trådte i kraft 1. juli 2010. Bygningsreglementet suppleres med anvisning nr. 230 fra Statens Byggeforskningsinstitut, hvori der findes uddybende information om kravene i Bygningsreglementet. Dette gør det lettere at tolke og forstå kravene. I forhold til det hidtidige reglement er der indført en række ændringer. De væsentligste ændringer vedrører energikravene i reglementets kapitel 7, og det er værd at pege på følgende ændringer: - - Skærpede energirammekrav - Energirammekravene til nye bygninger er blevet skærpet med 25 %, og der er indført en ny lavenergiklasse. Krav ved ombygning og renovering - Der er indført krav om, at bygningsejer ved ombygning og udskiftning af bygningsdele skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele. Ligeledes er der indført krav om, at der fortages efterisolering også ved mindre renoveringssager, hvis efterisoleringsarbejdet i det konkrete tilfælde er rentabelt. Skærpede krav til isolering - Kravene til klimaskærmens isolering som helhed er skærpet, det såkaldte transmissionstab. De skærpede krav til isolering i bygningsreglementet 2010 ligger i forlængelse af årtiers stadig strammere regler for, hvordan huse skal isoleres. Særligt hensynet til miljøet har drevet denne udvikling, hvorfor det er min forventning, at vi også i fremtiden vil opleve yderligere skærpelser af energikravene. 16 Bygningers lufttæthed For at tilgodese ønsket om minimalt varmetab fra bygninger, skal kommunerne stille krav om, at der i mindst 5 % af byggesagerne foretages en måling af den færdige bygnings lufttæthed. Kommunerne KAN ikke blot stille dette krav, de SKAL stille kravet i mindst 5 % af byggesagerne. Med henblik på at kunne dokumentere det murede byggeris tæthed, har Teknisk Udvalg i den forgangne periode bedt de medlemmer, der har mødt tæthedskravet, om at indsende trykprøvningsrapporterne til Teknisk Udvalg. Teknisk Udvalg har efterfølgende modtaget et antal trykprøvningsrapporter for murede huse, der alle overholder bygningsreglementets strengeste tæthedskrav gældende for lavenergibyggeri. Det er mit indtryk, at det stadig kun er få af vore medlemmer, der har mødt kravet om måling af lufttæthed, men at de, der har mødt kravet, ikke har haft svært ved at opfylde det. Veludført murværk forhindrer heldigvis ikke, at bygningsreglementets krav til tæthed kan opfyldes. På sigt er det min forventning, at kommunerne i højere grad end nu vil håndhæve bygningsreglementets tæthedskrav. Teglpjece 37 Murersektionen har siden 2007 deltaget i redaktionsudvalget for Teglpjece 37. Jeg har selv deltaget i redaktionsudvalget sammen med Carsten Pedersen fra Dansk Byggeris sekretariatet. Arbejdet er foregået i MURO-regi i samarbejde med 3F og Kalk- og Teglværksforeningen. Teglpjece 37 er en anvisning i korrekt udførelse af blankt murværk. Pjecen beskriver de tekniske forhold, der i praksis giver anledning til tvister. Et eksemplar af Teglpjece 37 er udsendt til alle medlemsvirksomheder. Udvalg om In-situ beton Murersektionen og Bygningsentreprenørsektionen har nedsat et fællesudvalg med det formål at samle, formidle og udvikle viden indenfor området om In-situ beton. I efteråret 2010 skaffede udvalget en bevilling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Bevillingen vil blive anvendt til at oprette en hjemmeside om In-situ beton, målrettet murerfirmaer. Dette arbejde udføres i samarbejde med Teknologisk Institut. Dagens detalje til MURERnyt I MURERnyt, der udkommer hvert kvartal, bringer Teknisk Udvalg ”Dagens murværksdetalje”. Det er målet at bringe detaljer, hvor der er noget nyt at berette. Har I ideer til disse detaljer, er I meget velkommen til at henvende jer til sekretariatet. Sluttelig vil jeg gerne invitere jer til at kontakte sekretariatet eller medlemmerne af Teknisk Udvalg, hvis I har spørgsmål, kommentarer eller erfaringer på det tekniske område. Arbejdsmiljøområdet Selv om det er barske tider for branchen, må vi ikke glemme, at det fortsat er Murersektionens klare målsætning, at vore medarbejderes arbejdsmiljø skal sikre, at de 17 kommer helskindet hjem fra arbejde hver dag, samt at nedslidningen minimeres mest muligt, så helbredet kan holde til arbejdet både på kort og langt sigt. Arbejdstilsynet har særligt fokus på ulykkesfare, ergonomi og det psykiske arbejdsmiljø, og det vil de have frem til 2020. Arbejdstilsynet vil fortsat gennemføre 4 landsdækkende razziaer på bygge- og anlægsområdet om året, og der er plads til forbedringer hos sektionens medlemmer, hvilket vores overrepræsentation i rækken af reaktioner fra den sidste landsdækkende razzia i 2010 er et klart bevis for. Her var der hovedsageligt strakspåbud i forbindelse med ulykkesrisici, der skinnede i øjnene, og hovedsageligt hos virksomheder med under 20 ansatte. Jeg vil her opfordre alle til at få gjort noget ved holdningerne til arbejdsmiljø, så vi kan få minimeret risiciene. Det kommer os alle til gavn. Jeg vil i den forbindelse opfordre til, at man konsulterer Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der vil kunne sætte gang i processen - og så er det oven i købet gratis. Vi glæder os dog over, at razziaerne nu i større grad også tager fat i bygherrerne, hvis manglende eller mangelfuld planlægning af byggeprocessen giver os problemer. Vi glæder os ligeledes over, at den længe ventede ændring af bygherrebekendtgørelsen, der bl.a. indeholder bygherrens pligt til at holde opstartsmøder og runderinger, nu snart træder i kraft. Regeludvalget havde sit sidste møde den 2. marts, hvor de sidste detaljer blev sat på plads. Herudover har Arbejdstilsynet indledt en ny kampagne gående på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø, hvor der lægges op til en mere dialogbaseret tilgang til virksomhederne. Her vil der blive tale om 2 møder hos virksomhederne, hvor første møde via dialog skal afdække eventuelle områder, hvor der behov for forbedringer, mens andet møde er en opfølgning herpå. Det er tanken, at der først i forbindelse med andet møde vil kunne blive tale om påbud m.m. fra AT, med mindre der under første møde findes grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Murersektionen hilser denne tilsynsform meget velkommen. Den kunne vi godt tænke os udvidet til at være generelt gældende, så vi kunne få et mere tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med de tilsynsførende. I forbindelse med møderne vil Arbejdstilsynet reklamere for de såkaldte forebyggelsespakker, hvor virksomheder med mindre end 10 ansatte får nemmere adgang til tilskud fra Forebyggelsesfonden. Der er 2 pakker at vælge i mellem: Tunge løft og Planlægning. Interesserede medlemsvirksomheder behøver ikke at vente på besøg fra Arbejdstilsynet, men kan rette henvendelse til Dansk Byggeris arbejdsmiljøafdeling, der kan hjælpe dem videre. Murersektionens arbejdsmiljøudvalg har i regi af BAR’s murergruppe fulgt op på branchevejledningen om opmuring, og det glæder os, at langt de fleste efterhånden nu følger anbefalingerne i vejledningen og bruger 1-meter løft af stilladset og 80stenshoveder. Den forhøjede skammel, som vi fremover gerne skal have gjort generelt gældende som standard, er netop blevet prøvet af på en større byggeplads på Fyn, og det ser meget positivt ud. 18 Ganske vist var der lidt problemer med transporten, som Jørgen Strøjer Hansen fra Ved Staarup Teglværk mener, er forholdsvis let at løse, men det vigtigste er, at såvel murerne som arbejdsmændene tog godt imod den forhøjede skammel, som giver murerarbejdsmændene en væsentlig ergonomisk lettelse. Nu mangler vi så ”bare” at overvinde den meget kraftige - og for os uforståelige modstand herimod fra KT93’s side. Vi har fortsat et problem med murerarbejdsmændenes ergonomiske belastninger i forbindelse med den nye metode, mens denne ubetinget er en fordel for murerne. Lad mig i den forbindelse præcisere, at det tillæg, som er aftalt med 3F, så vidt muligt skal bruges til ekstra bemanding på murerarbejdsmandsområdet, og ikke blot gives som en ekstra betaling til det ”gamle” sjak. Dette er en del af ”pakken”, der skal nedbringe den ergonomiske belastning for murerarbejdsmanden. En anden ikke uvæsentlig del vil blive at få leveret mursten på forhøjede skamler, så vi slipper for den noget besværlige omladning af stenene. Men den helt afgørende del er de lettere traller, som vi alle skal bruge efter den 1. januar i år. Udvalget har haft møder med alle kendte leverandører af lettere traller, hvad enten der er tale om alu-trallen eller de smallere trætraller, og overbevist dem om, at de som leverandører er forpligtet til at anvise, hvordan de kan monteres inden for lovens rammer, herunder angive med hvilken frekvens, varighed og mængde, der er lovlig i henhold til Arbejdstilsynets interne instruks om løft. Udskiftning af trallerne er nødvendig nu, hvis man skal slippe for straks- og rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet, og - indrømmet - det er krisen taget i betragtning et meget uheldigt tidspunkt, men det kunne vi jo ikke forudse, da aftalen blev indgået i september 2008. Men måske kommer der et alternativ til udskiftningen. Efter generalforsamlingen vil i kunne se og afprøve en del tekniske hjælpemidler, herunder en tralleløfter. Den kan pt. ikke løfte de ”gamle” traller, men det kan den vel udvikles til at kunne, og hvis den er brugbar hertil vil man - i hvert tilfælde i første omgang - kunne nøjes med en investering på små 8.000 kr. Arbejdsmiljø 2020 Bestyrelsen har sammen med KT93 og 3F stiftet en arbejdsgruppe, som skal søge at finde tiltag til at optimere indenfor områderne: - Arbejdsmiljø Værktøjer Produktivitet Kvalitet Uddannelse Byggeplads Arbejdet forventes afsluttet med en rapport medio 2011. 19 Facadepudsgruppen Indenfor det sidste år har facadepudsgruppen arbejdet med følgende: - priskurantsatser af facadepudsarbejde drøftet en certificeringsordning på området en temadag til efteråret Sidste år var repræsentanter fra sektionens bestyrelse inviteret til generalforsamling i SPEF - Sveriges murer- og pudsentreprenørforening. Vi havde et par spændende dage med vores svenske kollegaer og ser frem til at kunne udvikle vores samarbejde. Ib Mechlenborg har overtaget sekretærfunktionen i gruppen efter Hardy Käehne. Murerfagets Oplysningsråd (MURO) Den mangeårige direktør i MURO Søren Bøgh har meddelt, at han stopper ved udgangen af januar 2012. MUROs bestyrelse vil på deres næste bestyrelsesmøde drøfte den fremtidlige struktur og arbejdsopgaver i MURO. Murværksprisen 2010 MURO uddelte sidste år murværksprisen til Thomas Bo Jensen, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskoles Center for Industriel Arkitektur. MURERnyt MURO har siden 2004 udarbejdet MURERnyt 4 gange årligt for Murersektionen. Sektionens bestyrelse besluttede tilbage i 2009, at MURERnyt fra 2010 skulle udgives i elektronisk form. Den elektroniske udgave er nu blevet udgivet et års tid med en lang række besparelser til trykning og porto som følge. Med ganske få undtagelser har vi i bestyrelsen kun fået positive tilbagemeldinger på skiftet. Murerfagets uddannelsespulje Murerfagets uddannelsespulje administreres af MURO og er for øjeblikket på ca. 500.000 kr. Puljens midler stilles til rådighed af KT 93, idet foreningen bidrager med et beløb på 10 øre pr. mursten, der i årets løb er solgt til brug for undervisning på mureruddannelsen. På hjemmesiden www.murerfaglærer.dk kan ansøgningsskema med mere hentes. 20
© Copyright 2024