Ledelsesgrundlag for Søndersøskolen - Et eksemplarisk ledelsesteam Ledelsesgrundlaget er rettet mod ledelsesteamet på Søndersøskolen. Det skal virke som ramme for, hvordan vi skal arbejde med ledelse, hvordan vi tænker ledelse og angive en retning for, hvordan vi udvikler os sammen. Derudover udgør ledelsesgrundlaget en beskrivelse af forventningerne til lederne i ledelsesteamet. Vi anskuer vores overordnede opgave således ”At skabe kvalitet i lærings- og dannelsesprocesser”. MÅL: Folkeskoleloven og folkeskolereformens tre overordnede mål; - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi vil sikre en hensigtsmæssig styring af skolen og SFO set i relation til elever, personale, forældresamarbejde og økonomistyring. Vision : It´s all for the kids. Vores ledelsesgrundlag beskriver, hvordan vi ser på samarbejde, udvikling og kommunikation - Samarbejde: Det er grundlæggende, at vores samarbejde bygger på tillid og at vi stoler på hinanden. Herved kan vi uddelegere opgaver til hinanden i tillid til at disse løses. Vi arbejder i fællesskab med aktiv deltagelse under overskriften frihed til ansvar. Vi ønsker en kultur, hvor begejstring og glæde er en grundlæggende ”smitterisiko”. Samarbejdskulturen skal hvile på et systemisk grundlag hvor vi respekterer forskellighed og er oprigtige nysgerrige på hinandens holdninger. Vi ved, at vores legitimitet afhænger af, hvorvidt vi kan fremstå som troværdige rollemodeller. - Udvikling: Vi tager udgangspunkt i det Nordfynske ledelsesgrundlag, hvor kurs, koordinering og commitment er fundamentet, Vi har den grundlæggende antagelse, at alt hvad vi ønsker er muligt. Vi er med til at skabe fremtiden, og vi har fokus på, at der skal være sammenhæng i vores indsatser. Vi tror på, at ledelse tæt på kerneopgaven bidrager til bedre resultater på alle parametre. Vi vil kendetegnes ved at være en faciliterende og rammesættende ledelse Søndersøskolen Nordmarksvej 2, 5471 Søndersø; 0. - 10. klasse. 6482 8400 [email protected]; www.sonderso-sk.skoleintra.dk - - Kommunikation: Vi anser det for nødvendigt, at vi til stadighed har fokus på, hvordan, hvor meget og hvornår vi kommunikerer. Som ledelse er vi bevidste om, at vores måde at kommunikere på har afgørende betydning i resten af organisationen. Vi er opmærksomme på, at igennem vores måde at kommunikere på skaber vi åbenhed og synlighed omkring vores værdier, holdninger. Vores ledelsesteam arbejder på at skabe helheder – det betyder, at vi tænker på tværs og ser os selv som en del af et fælles skolevæsen. Vi opsøger ny viden, giver og modtager hjælp på tværs af skoler, distrikter og forvaltningsregi. Søndersøskolen Nordmarksvej 2, 5471 Søndersø; 0. - 10. klasse. 6482 8400 [email protected]; www.sonderso-sk.skoleintra.dk
© Copyright 2024