Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat, moms og afgifter Forlystelser m.fl. kan nu få godtgørelse af elafgift Med virkning fra 1. januar 2017 kan forlystelsesvirksomheder m.fl. få godtgjort elafgift. Elafgiftslovens bilag 1 indeholder en liste over momsregistrerede virksomheder, som ikke kan få godtgjort elafgift. Blandt andre er virksomheder beskæftiget med salg af forlystelser omfattet af dette bilag. En ændring af elafgiftsloven medfører, at forlystelsesvirksomheder m.fl. fra 1. januar 2017 ikke længere er omfattet af denne liste. Forlystelsesvirksomheder m.fl. kan efter 1. januar 2017 derfor få godtgjort afgift på elektricitet, forbrugt til procesformål, efter elafgiftslovens almindelige regler. De nuværende regler Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort hele afgiften af elektricitet - bortset fra EU’s fastsatte minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh. Det er en forudsætning, at elektriciteten er forbrugt til procesformål som f.eks. belysning, drift af computere eller produktionsmaskiner. Godtgørelsen af elafgift til proces udgør herefter 88,1 øre pr. kWh (i 2017 90,6 øre pr. kWh). Virksomheder inden for forlystelsesbranchen er dog – sammen med en række andre såkaldte liberale erhverv – afskåret fra denne mulighed for godtgørelse af afgift for el forbrugt til procesformål. Nedsat godtgørelse af elafgift forbrugt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling Alle momsregistrerede virksomheder, herunder også de virksomheder, som er omfattet af elafgiftslovens bilag 1, kan få en nedsat godtgørelse af den elafgift, der vedrører el forbrugt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling. Den nedsatte godtgørelse udgør 50,2 øre pr. kWh (i 2017 50,5 øre pr. kWh). Betingelser for nedsat godtgørelse efter varmesatsen for bilagsvirksomheder Virksomheder omfattet af bilag 1 kan kun få den delvise godtgørelse, hvis virksomheden foretager konkret måling af den elektricitet, der bliver forbrugt til rumvarme, varmt vand eller køling. Det betyder altså, at virksomheden ikke kan få den nedsatte godtgørelse af elafgiften, hvis der ikke er sket konkret måling af dette elforbrug. Nedsat godtgørelse efter varmesatsen for virksomheder, som ikke er omfattet af elafgiftslovens bilag 1 For andre momsregistrerede virksomheder end bilagsvirksomheder, er det som udgangspunkt en betingelse, at der sker måling af elforbruget, således at elforbruget til proces kan adskilles fra forbruget til opvarmning og komfortkøling m.v. Hvis elforbruget til eksempelvis varme og komfortkøling ikke måles, er der dog mulighed for at anvende en af de tre nedenstående alternative standardmetoder til opgørelse af dette forbrug: 1. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder 2. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid for de enkelte varme/kuldeapparater 3. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemålere, ganget med 1,1 og omregnet til kWh. Herudover findes endnu en standardmetode til opgørelse af varme/køleforbruget: Rumvarmeafgift på DKK 10 pr. m2 pr. måned i 12 måneder. Hvis denne metode anvendes, er der dog ikke mulighed for at opnå den nedsatte godtgørelse efter varmesatsen til opvarmning/køling. Det bemærkes, at det som oftest er langt dyrere at anvende standardmetoderne i forhold til at foretage en konkret måling. Det kan derfor kun anbefales at anvende December 2016-23 Moms-& afgiftsrådgiver Camilla Wimmelmann, [email protected] disse, hvis opsætning af målere er for dyr eller teknisk problematisk. Godtgørelse af elafgift til forlystelser efter 1. januar 2017 Efter 1. januar 2017 er forlystelsesvirksomheder m.fl. ikke længere omfattet af bilaget til elafgiftsloven. Det medfører, at denne type virksomheder fremover er omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift. Hvilke aktiviteter dækker forlystelser over? Forlystelser dækker over et bredt område, når det gælder godtgørelsesadgangen for elafgift. Som forlystelsesvirksomheder m.fl. anses bl.a. Forlystelsesparker – herunder sommerlande og tivolier Legelande Vandlande Biografer, teatre og cirkusser. Disse virksomheder kan derfor fremover få godtgjort 90,6 øre pr. kWh el, der er forbrugt til procesformål. Herudover kan forlystelsesvirksomhederne få nedsat godtgørelse af afgift efter varmesatsen af el, som er forbrugt til rumvarme, varmt vand og komfortkøling. Hvis forlystelsesvirksomheden ikke foretager konkret måling af el til disse formål, kan den anvende en af ovenstående 3 standardberegningsmetoder. Kontakt gerne Skatteafdelingen eller din daglige revisor, hvis nyhedsbrevet giver anledning til spørgsmål. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM – medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere 2
© Copyright 2025