Skriftlig fremsættelse (14. december 2016)

Til lovforslag nr. L 99
Folketinget 2016-17
Skriftlig fremsættelse (14. december 2016)
Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Godtgørelse
til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført
i sundhedsvæsenet)
(Lovforslag nr. L 99)
Når et barn dør som følge af en erstatningsberettigende
skade påført i forbindelse med undersøgelse, behandling
el.lign. i sundhedsvæsenet, får forældrene ofte ikke udbetalt
erstatning. Det skyldes, at det erstatningsbeløb, de er berettiget til, falder under bagatelgrænsen for erstatningsudbetaling i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven).
Denne retstilstand er efter regeringens opfattelse hverken
hensigtsmæssig eller retfærdig.
Med dette lovforslag ønsker regeringen, at forældre, der
har mistet et barn som følge af en erstatningsberettigende
skade påført i sundhedsvæsenet, sikres en vis økonomisk
kompensation.
Regeringen foreslår derfor, at forældrene får ret til en
godtgørelse på 162.000 kr. (2017-niveau) i de tilfælde, hvor
Patienterstatningen har anerkendt den pågældende skade
som erstatningsberettigende efter reglerne i klage- og erstatningsloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
CN000311