vinter 2016 Smagsdommerne uge 49 Når guleroden skal gennem nåleøjet gulerødderne smager tilsyneladende meget forskelligt, afhængigt af om den knasende testbid kommer fra toppen eller bunden, og det falder ikke i god jord. ”De bliver nødt til at være mere ensartede i smagen, så vi ved hvad vi får”, fastslår Sanne. Og hvad er nu Gartneren har linet op på bordet, og kokdet? ”Er det ikke en larve, der titter frem?”, kene Thomas, Sanne og Morten er klar. bemærker Morten. Ganske rigtig sidder en Side om side står tallerkener med gulelille larve og mæsker sig. Testgulerødderne rødder, rødkål, rødbeder, majroer og er ramt af gulerodsflue. Det kan give en broccoliskud. En ranke med de smukkeste mere bitter smag, fordi rodens naturlige lilla rosenkål pryder det rustikke træbord alarmberedskab træder sammen med duske af i kraft, og da de derfor æblemynte og friske Først falder der dom over ikke kan bruges til fennikelfrø. Små glas og gulerødderne. På trods af, smagstest bliver de en karafel vand til at skylle at der ligger tre forskellige orange rødder fejet af ganen er der også sørget sorter, kan ingen af dem bordet. for. Og så går vi i gang. rigtig begejstre hverken Jeg er til min første smagning. Det er dog hverken runde rødvine eller boblende cavaer, der testes, men derimod rødder og kål. ” Test af råvarer til kasserne Thomas, Sanne eller Morten. ” Der smages på nogle af de knap 200 afgrøder, vi dyrker på vores smagsmarker. Kokke og gartnere vurderer, hvilke af de præsenterede råvarer, vi skal gå efter at sætte i produktion, så de på sigt kan ende i kasserne. Først falder der dom over gulerødderne. På trods af, at der ligger tre forskellige sorter, kan ingen af dem rigtig begejstre hverken Thomas, Sanne eller Morten. En af X-faktor søges De to forskellige rødkål og den runde og aflange rødbede går heller ikke videre i udskillelsesløbet. Personligt synes jeg, at både de to kål og de to rødbeder smager ganske glimrende og fuldstændigt som sådan nogle plejer at smage, men det er måske netop dét, der er problemet. For at komme igennem nåleøjet skal afgrøderne være bedre, end det vi har i forvejen. De skal kunne noget ekstraordinært og have den sidste x-faktor i form af en særlig deli- ... fortsat kat smag, unikke egenskaber eller et udseende, der kan overraske os. Bedre går det for majroerne. Særligt en enkelt af dem får rosende ord med på vejen pga. dens intense peberrodsagtige aroma. Selv har jeg ærligt talt svært ved at smage forskel på de tre varianter, og under hele seancen sidder jeg med en fornemmelse af, at min tunge må være udstyret med langt færre receptorer end kokkenes. Så bliver det broccoliskuddenes tur. De bliver først testet i rå tilstand, men formår ikke at henrykke smagsdommerne. ”Hvad hvis vi lige giver dem en omgang på panden?” foreslår Thomas, og straks får skuddene en svitsetur. ”Mmmm...det er noget helt andet. Nu er de virkelig delikate. Dem kan vi godt bruge, men de kræver en form for tilberedning.” sloWfood i eT jÆvnT TemPo Smagningen er ved at være ovre. Der er blevet snuset, følt, gransket og gnasket. Hverken gulerødderne, rødkålen, rødbederne eller æblemynten kommer gennem nåleøjet. Kun majroen og broccoliskudene går videre i processen. Her forestår nu arbejdet med at finde en økologisk avler, der kan dyrke dem. Hvis de ikke er alt for modtagelige over for svingende vejrforhold, insekt- og svampeangreb, hvis de er ensartet i smagen, og hvis produktionen er nogenlunde stabil, så ender de måske en dag i din kasse. Hvor økologiske landmænd med de rette produkter og kvalitetsniveauer relativt hurtigt kan få deres varer med i vores sortiment, så er vejen fra smagsmarken til kasserne noget mere nørdet, langsommelig og omstændig. Men selvom processen fra vores marker til jeres munde har karakter af ”slowfood”, så arbejder vi hårdt på at udvide vores sortiment i et jævnt tempo og skabe en lind strøm af nye spændende produkter. Det gør vi for hele tiden at kunne give jer nye smagsoplevelser, og for i sidste ende at få os allesammen til at spise endnu mere grønt. Så hvis du en dag modtager en majroe med en særlig peberrodsagtig aroma eller et bundt broccoliskud, der skal svitses på panden, så håber jeg, du vil tage godt imod dem – vi har gjort os umage, og de har været længe undervejs. Venlig hilsen Maja Rosenstock [email protected] aarsTiderne i din øregang For at lytte til Aarstiderne Podcast, kræver det blot, at du har et program, der kan afspille podcasts på din computer eller telefon. Det kunne for eksempel være iTunes, Podcasts eller Pocket Casts. Søg på Aarstiderne Podcast i søgefeltet i Itunes. God lytning. udforsk smagen – kan Hvidkål smage af grÆs? De fleste er nok enige om, at rødvin ikke bare smager af rødvin. Men hvad med hvidkål? Smager hvidkål ikke bare af hvidkål? Lyt med, når vi udforsker smagssansen og øver os i at smage og sætte ord på, det vi spiser. Jeg kan allerede nu afsløre, at hvidkål for eksempel kan smage af græs.
© Copyright 2024