1. No category

Undervisningsbeskrivelse – Teknisk Gymnasium Skive
1. Titel og emne
a. Titel på forløb: Energi og miljø
b. Emnekategori: Miljø og genbrug.
c. Kort beskrivelse af emnet: Eleverne har til opgave at kigge på miljørigtige
energiløsninger. Dvs. metoder til at spare energi eller fremstille energi uden brug af
fossile brændstoffer. Eller det nære miljø, fx vandrensning etc.
2. Deltagere
a. Fag: Teknologi, samfundsfag og støttefag.
b. Elever: 2g. blandet science, bioscience, Kom/IT og Global Culture
c. Ekstern/-e partner/-e: Skive Kommune, Grundfos, Deif.
3. Struktur og omfang
a. Hvordan er forløbet bygget op i forhold til struktur? Der er flere lag i projektet.
Vi har arbejdet med konceptet bag cirkulær økonomi og innovation i flere
sammenhænge. Aktuelt er eleverne i 2g i gang med et 8 ugers forløb omkring
”Livsstil og masseproduktion” hvor de arbejder med hvordan menneskets livsstil
kræver store mængder af billige produkter kontra hvordan gør masseproduktion det
muligt at have den nuværende livsstil. Op til CUPen d. 29/10. har de arbejdet med
et intensivt to ugers projekt, hvor de skal arbejde innovativt med ide- og
konceptudvikling – her er temaet: Energi og miljø. SO indgår ikke i dette intensive
forløb.
b. Forbrug af timer (ca.): Ca 15 timer pr. elev.
4. Rum og lokaler
Hvor finder forløbets faser sted?
a. Projektet er gennemført internt på Skive Tekniske Skole, da vi har alt udstyr til
rådighed.
5. Refleksioner mht. formål og arbejdsformer
a. Hvad er det faglig-didaktiske mål med forløbet? At gøre eleverne i stand til at
arbejde selvstændigt med systematisk problemløsning og systematisk ideudvikling.
b. Hvilke arbejdsformer og evt. medier anvendes? Projektet gennemføres som
projektforløb hvor man arbejder i grupper på 2-4 personer. Der indgår traditionel
klasseundervisning, såvel som praktisk, håndværksmæssig arbejde i værksteder.
6. Refleksioner mht. styringen
a. Hvem identificerer innovationsbehov og problemer? Det er primært elevernne
selv, der identificerer innovationsbehovet for at kunne løse det opstillede problem.
b. Skal eleverne arbejde selvstændigt (projektorienteret) eller skal de igennem et
stramt styret forløb? Eleverne styrer selv projektforløbet under givne rammer,
såsom start- og slutdato, tid til rådighed etc.
c. Bedømmes resultaterne før cuppen? Nej projektet præsenteres første gang på
CUP’en
d. Er der samlet set høj eller lav lærerstyring? Der er, som ved alt projektarbejde
på HTX, en meget lav lærerstyring. Eleverne skal selv identificere det valgte
problem, udarbejde problemanalyse og finde realiserbare løsninger.
7. Refleksioner mht. det innovative
a. Hvordan lærer eleverne om og forholder sig reflekterende til innovation og
bæredygtighed? Innovation og bæredygtighed, er grundpillerne i faget teknologi
på HTX. Begreberne kommer i spil i form af problemløsning og ideudvikling samt
miljøanalyser, hvor man både ser på bæredygtighed og miljøbelastning. Endvidere
arbejder man også med løsningens/produktets økonomiske bæredygtighed, men
dog primært på TekA
b. Hvordan lærer eleverne at udføre noget innovativt og bæredygtigt? Gennem
projektarbejdet i teknologi.
c. Laver eleverne kun skitser, prototyper og simulationer - eller implementerer
de også virkelige forbedringer? De laver altid fuld dokumentation i form af
tegninger, styklister etc. Endvidere opstilles en tænkt realisering af projektet – og er
projektet realiserbart, kan det i sidste ende medføre CVR-nummer og
arbejdspladser.
d. Er der indlagt “loops”, så eleverne prøver at forbedre noget, ser hvordan det
virker og dernæst igen prøver at udtænke og producere noget endnu bedre,
osv.? Gennem hele HTX forløbet kommer de til at gennemgå ca. 7 projektforløb
med et overordnet innovations- og bæredygtigheds indhold. Hvert projekt, tager
udgangspunkt i den opnåede læring fra tidligere forløb og udvikler elevernes
kompetencer
e. Hvilken/hvilke innovationsforståelser involverer forløbet? Projekterne er i høj
grad påvirket at den markedsorienterede innovationsforståelse, idet ideen er at
skabe nye produkter og løsninger, der i sidste ende kan skabe grundlag for
arbejdspladser. Men der arbejdes også med ideer, som kun har social interesse og
ikke har noget markedspotientiale.
f. Hvad vil I gerne afprøve af nyt, anderledes eller eksperimenterede i forhold til
at være nytænkende/innovative? Vi arbejder på at gøre eleverne mere kreativt
tænkende i forhold til innovation. Der er planer om at indrette et større lokale som
”Maker Space” hvor innovative elever og eksterne har mulighed for, at komme og
udvikle deres ide frem til prototype. Vi har igangsat et samarbejde mellem Teknisk
Gymnasium og Handelsgymnasiet med henblik på både at styre institutionerne
fagligt og kunne udbyde en bredere undervisning til fremtidens erhvervsledere. Der
er igangsat nye projekter gennem Fonden for entrepreneurship og andre.
8. Refleksioner vedrørende progression
• Beskriv progressionen mellem de tre forløb (to i foråret 2015 og ét i efteråret)
Projektet kører i realiteten videre, idet de nye 1.g også gennemgår tilsvarende
forløb. 2.g arbejder videre frem til jul hvorefter de skal følge de normale
eksamensforberedende forløb. De har gennemgået flere forskellige forløb, ud over
de tre, hvor de har forbedret deres evne til at tænke i innovative baner. Vi har haft
eksterne personer inde for at inspirere og undervise eleverne. I foråret gennemførte
vi en firedages camp. Hvor de alle dage arbejdede med innovation og afsluttede
med vurdering af eksterne partnere.