// HTX Midtbyen

Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhustech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midt AarhusTeknisk Skole
TX Februar
TG
Ved
2013 / Gratis Magasin / Download på htxface.it
Den Gamle By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk Det Lille Gymnasium EpAarhusMidtby TGM Den // HTX Midtbyen TGM I Midtbyen Der Ved Ceres
HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym DinFremtid
dmskdsaadsdsd s a d s a d s a d d
dsadadSkole dadssdad
Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhustech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midt AarhusTeknisk Skole Midtbyen Skolen På Hjørnet Af Silkeborgvej IT-Gymnasiet Der Ved
Den Gamle By Teknisk Gymnasium Århus Nørdegymnasiet Der
Ved Fitness.dk Det Lille Gymnasium Epicenter For M-børn DerVedFrisørerne HTX-AarhusMidtby TGM DenMedTrapperne Teknisk Gym Midtbyen Der Ved Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen
Aarhus Tek Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhus
face it
tech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midtby AarhusTeknisk Skole
Midtbyen Skolen På Hjørnet Af Silkeborgvej IT-Gymnasiet Der Ved Den Gamle
By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk
lle Gymnasium Teknisk Gymnasium Århus der skolen HTX-Aarhus Midtby
By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk
TGM DenMedTrapperne Teknisk Gym Midtbyen Der Ved Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym DinFremti
Teknisk Gymnasium Århus Ceres HTX-Midt
Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym
DinFremtid Den naturevidens k a b e - lig skole TGM HT
AArhus Midtby Skolen
IT gymnasiet ve
MidtbyHTX Sko- l e
fornørde
HTX
Skolen
tgm
+
Bedste biograf / SPROG / Studieretningsdag
Interview m. Peter Birk / Bedste Øl / Teknikfagstur
side 1 \\
// Kolofon
faces på face it
Allan Bohnstedt
// Regnskab
Jens Danielsen
// Annoncer
Anne Møller Nielsen
// Journalist / Fotograf
Noemi Møller Wulfsberg
// Redaktør / Journalist
Sture Rasmussen
// Redaktør
Jannie Østergaard Lund
// Ansvh. Redaktør
Mathias Jakobsen
// Redaktør / Web / Layout
Malte Ravn Spence
// Redaktør / Jour. / Layout
Sarah Markvardsen
// Journalist
Randi Mikkelsen
// Fotograf
Gideon Trebbien
// Journalist / Illustrator
Ronja Granath
// Journalist
Rikke De Fønss Thielke
// Journalist
Amalie Ege
// Journalist
Mathias Egekvist
// PR / Journalist
Laura Feline Ebbesen
// PR / Annoncer
Julie Celina Linnebjerg
// Journalist
Thea Andrine Adler
// Journalist
Nanna Bæk Møller
// Illustrator
Christina Lahn Jensen
// Illustrator
// side 2
Jakob Halskov // Ekstra fotograf på dette nummer
Leder \\
time to face it
For kort tid siden udkom den seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Formentlig for sidste gang
i trykt form. De nye generationer navigerer i dag hjemmevant rundt i smartphones, iPads, apps til
windows, i- og e-bøger. Med dette hav af tilgængelige online opslagsværker betyder det sikkert et
snarligt farvel til en mursten som denne. Faktum er, at det nok heller ikke er særlig cool at gå rundt
med en 1 kg tung ordbog i tasken. Ej heller anvendeligt. Men hvad så? Skal vi overgive os 100% til
teknologien og acceptere, at gammeldags sprognørderi med opslag på papyrusrulleform bliver en
saga blot? Eller skal vi forsøge at kæmpe en formentlig ulige kamp for ordet, sproget og ikke mindst
historiens skyld? Uanset form og fremgangsmåde kan vi i hvert fald konkludere, at ord, titler, sprog
og i det hele taget alt, der vedrører kommunikation og formidling, vedrører os alle.
I en tid hvor storytelling, selvfremstilling, det gode budskab og hyper-kommunikation løftes til uanede
dimensioner kan vi til dette nummers udgivelse på redaktionen i face it heller ikke afholde os fra at
inddrage temaer omkring den retoriske praksis. Kort sagt: Hvad skaber den overbevisende kommunikation? For det er jo som bekendt netop kernen i retorikken – Kunsten at kommunikere overbevisende!
Siden vores første udgivelse har der hersket en vis forvirring omkring navnet på vores gymnasium.
Men hvorfor dog det? Os der færdes her dagligt, er jo ikke i tvivl. Vi har vores gang på HTX Midtbyen. Eller måske nærmere på Midtbyskolen. Eller bare på HTX. Eller Gymnasiet ved Ceres. Eller
der nede ved Silkeborgvej. Eller Gymnasiet ved Den Gamle By. Eller på Nørdegymnasiet. Eller der
hvor vindere går. Eller på den ved Silvan. Eller Gymnasiet for de kloge og kreative. Eller på den ved
FitnessDk. Eller på Teknisk Gymnasium Århus Midtby.
Ordkløveri eller ej; Vi er selvfølgelig en del af en større organisation. En del af Aarhus Tech med
en markedsføringsstrategi, hvor der for længst er udstukket linjer for, hvad vi på gymnasiet skal
kalde os – officielt. Vi hedder Teknisk Gymnasium Århus Midtby. Og sproget skaber som bekendt
identitet. Også for et gymnasium. Derfor er det da selvfølgelig også af stor relevans, hvilket navn vi
profilerer os under ud ad til – officielt. Men i bund og grund finder vi det på face it måske af endnu
større relevans, at det bliver vores elevers definition af denne kulturbærende identitet, som vi på
face it formidler ud! For det er jo netop i denne, at kimen, efter vores mening, skabes til den virkelige
”skoleånd”. Til elevernes egen sikring af skolens fremtid.
face it….med den seneste tids nye tiltag her på stedet som at brande elevernes hverdag og historier
via skolens nye face it magasin. Via skolens facebookside. At markere succeser med forskellige initiativer som Studieretningsdagen. Ekskursionen i Globale Gymnasieregi for en 1.g-klasse. At koble
det virkelige med det virtuelle, når et par dygtige 2.g drenge bygger en smartphone-app side 3 \\
// Leder
på en eftermiddag til et arrangement samme aften. Så er den overbevisende kommunikation, efter
vores mening, i langt højere grad sikret!!
face it……de gode historier, der netop cirkulerer ud mundtligt fra elev til forældre, fra elev til venner,
fra elev til søskende, det er disse historier, der bliver af afgørende relevans for gymnasiets hverdag.
Og dermed for gymnasiets fremtid! Tager man summen af, hvor meget disse hverdagsoplevelser
hos eleverne egentlig betyder, vil man uden tvivl se, at succeskriterierne for, om det har relevans
eller ej at kalde skolen for a eller b – i et elevdrevet skoleblad - i virkeligheden altid vil ende ud med
spørgsmålet om, hvad eleverne selv mener, deres skole kaldes….DER ligger den overbevisende
kommunikation. DER ligger skolens virkelige identitet.
Derfor: Face it taler elevernes sprog . Face it tør altid tage en udfordring op, og face it behøver heller
ikke nogen ordbog!
// Jannie Østergaard Lund
// Jens Danielsen & Allan Bohnstedt
// Reklame
hvem er hvem?
Studierektor
Jens Tønning
Uddannelsesleder/ skemalægger:
Karsten Bak Ramlov
The Boss
Ham der styrer det hele
Manden bag skemaerne, reglerne
og jokes til fællessamlingerne.
Studieservicechef
Inger Karlshøj Broholm
Studievejleder:
Anette Nielsen
Plastre, piller, kridt, koder,
you name it, she’s got it.
Vores alle sammens mor.
Har du spørgsmål ang. dit studie, så
er Anette den rette at snakke med.
tutorholdet
festudvalget
boss 3.S - Margrethe Nielsen
boss 2.Q - Carsten Stoltenberg
money 2.Q - Malte Ravn Spence
2.Q - Mirna Tooma
2.Q - Sture Rasmussen
2.Q - Tin Do
2.R - Gideon Trebbien
2.R - Noemi Møller Wulfsberg
2.Q - Xenia Carlson
3.N - Jakob Halskov
3.N - Christian Worm
elevrådet
boss 3.S - Jakob Hove
2. boss 1.Q - Simon Nam Thanh Vu
money 3.N - Lisa Bjerregaard Jørgensen
1.N - Victor Hartvig Mortensen
1.Q - Emil Bank Mikkelsen
1.R - Andreas Leth Andersen
2.N - Simon Emil Møller Madsen
2.Q - Mads Erik Holm Andersen
3.N - Peter Dræby Nielsen
3.Q - Mohammed Mansoura
1.Q - Alexander Asferg
2.R - Line Dahlgreen
2.R - Anders Otte
Hva’ med de andre?
www.aarhustech.dk
2.Q - Mirna Tooma
1.N - Rune Højland
1.N - Michelle Benjaminsen
1.R - Michael S. Jensen
1.Q - Mia Fredensborg Jensen
1.Q - Nicolaj Lentz
1.R - Marie Jans
1.R - Ann-Sophie Buchardt
2.N - Jonas Nørgaard
2.R - Emil Lind
2.R - Anders Otte
3.Q - Andrew Nielsen
3.R - Nicolaj Hannestad Pedersen
3.S - Nikolai Schlemmer
side 5 \\
piger..
// Af Rikke De
Fønss Thielke
Hvad er vi for nogle?
”Der er ikke noget galt!”, hulker hun, ”Jeg
har det fint!”. Hun borer hovedet ned i
hænderne, mens Noa sidder helt forvirret
ovre i sofaen og kigger på hende. Han er
handlingslammet, for hvad pokker skal man
gøre!? Mens han sidder helt fortvivlet, kommer to andre piger svansende forbi ham,
hvorefter de sammen går grinende ind på
toilettet. I forvirring og frustration vrider Noa
sin hjerne, for hvad pokker er der dog med
de piger! Hvad er de for nogle væsner!
Har du ligeledes tænkt på, hvorfor piger egentlig er, som de er? På vores skole er kun 2030 % piger, men hvad er det egentlig for nogle
skabninger, der har mast sig ind på en ellers
næsten komplet drengeskole? Ja, hvad er vi
for nogle, og hvad er det egentlig for nogle forskelle mellem os piger og drenge, der gør, at
vi engang i mellem ikke forstår hinanden, men
som alligevel samler os i sidste ende? Og er vi
// side 6
overhovedet så forskellige, som vi går og bilder
os selv ind?
Der findes mange forskellige piger: lyshårede
og mørkhårede, høje og lave, tykke og tynde,
mørke og lyse, feminine og drengede, men hvis
alle piger skulle skæres over en kam, hvordan
opfattes de så som heldhed? Jeg har interviewet både drenge og piger mellem 15-20 år,
og spurgt dem, hvordan de generelt opfatter
piger. Dette omhandlede både pigers opførsel,
tankegang, kvaliteter og de ting, man ikke helt
forstår eller bryder sig om ved piger.
Drengenes opfattelse af piger generelt lød
meget ens fra dreng til dreng: Piger er for dramatiske og bliver hurtigt sure, hvorefter de bærer
nag. De er ikke lige så afslappede som drenge,
og tænker meget mere over alting, og vil snakke om alting, måske fordi de er mere følelsesladede. Derudover er piger komplicerede, men
er dog dybere og bedre at snakke med.
Pigernes egen opfattelse lød også meget ens
fra pige til pige: Piger er konfliktsøgende, bliver
hurtigere sure, bærer nag og er måske generelt
nogle komplicerede væsener. De kan være ret
hurtige til at dømme og kan være rigtig onde
mod hinanden uden grund. Dog er de dybere,
mere personlige, holder tæt sammen og er
gene-relt mere strukturerede og ordentlige end
drenge.
Efter vurderingerne på den generelle pige fra
både drengenes og pigernes synspunkt er det
næsten uhyggeligt, og dog samtidig sjovt at se,
hvordan de fleste ting er utrolig ens. Altså er
kønnenes vurderinger ikke helt i uoverensstemmelse, så der må være noget om sagen. Andre
ting er dog mere forskellige, hvor det tydeligt
ses, at pigerne bedre forstår egne og andre pigers handlinger, hvilket er meget naturligt, mens
det dog også ses, at drenge ikke forstår det på
nogen tænkelig måde. ”I er svære at blive kloge
på!”, lyder det fra drengene. Det kan muligvis
også være sandt, lige så sandt som at vi heller
ikke altid forstår jer drenge helt. Forskellige er vi
jo nu engang og sikkert af en grund…
”Grin jer frem til forståelse af hinanden”, sådan
lyder det nogenlunde fra Mark Gungor, der holder komiske ægteskabsseminarer. Her beskriver
han den enorme forskel på mænds og kvinders
hjerner, hvor mandens hjerne er skabt af en
masse små kasser – en kasse til hver ting, og
en kasse til alting. Én til bilen. Én til børnene.
Én til arbejdet. Én til pengene. Én til kæresten.
Disse kasser må dog aldrig røre hinanden. Når
der tales om et emne, hentes den bestemte
kasse frem og åbnes, og der diskuteres kun,
hvad der er i den kasse, intet andet, hvorefter
den forsigtigt lukkes og gemmes væk igen. Her
er kvindens hjerne helt anderledes. Den består
af en masse ledninger, der kompliceret er forbundet med hinanden på alle leder og kanter
– alt er forbundet med hinanden i en stor kugle af ledninger. Hele denne energibombe af en
hjerne er drevet af den sitrende energi, som
kaldes for følelser. Dermed kan kvinders hjerne
huske alting, da en begivenhed kobles sammen med følelserne, og dermed brændes fast
i hjernen.
Kvinder forstår ikke mænds hjerne og den
måde den fungerer på, den er bare for simpel!
Og det faktum, at mænd kan lave ingenting,
er endnu sværere at forstå. Dog forstår mænd
heller ikke kvinders hjerne, der minder om en
utrolig trafikeret vej, hvor alt farer i den ene og
den anden retning i meget høj hastighed. Det er
sandsynligvis her, hvor forståelsen for hinanden
pludselig hopper af, men hvis du nogensinde
har lagt mærke til det, kan forståelsen for hinanden næsten altid genoprettes, bare ved at
grine sammen. Når vi rigtig griner sammen, betyder pigernes overflod af følelser, deres utrolige shoppevaner, der ruinerer jer drenge, og
deres sure øjeblikke intet. At grine sammen er
et af de magiske øjeblikke, hvor vi pludselig er
på fuldstændig bølgelængde med hinanden. Så
er det lige meget, hvorfor piger er som de er, og
for piger er det lige meget, hvorfor I drenge er,
som I nu en gang er.
Selvom der er mange forskelle mellem drenge
og piger både psykisk og fysisk, hvor den måde
vi tænker på skiller sig ud, så er vi jo alligevel
glade for, at vi ikke er ens alle sammen. Det
kan godt være, at piger er mere følsomme, ofte
indlever sig mere i ting og har et lavere selvværd, hvilket I drenge ikke altid forstår, men det
er jo netop de ting, som gør, at I godt kan lide os
piger, og ikke kunne leve uden os (i bogstaveligste forstand). I tiltrækkes af både det ydre
såvel som det indre, ligesom vi piger ligeledes
tiltrækkes af både jeres indre og ydre. ”For hver
pige, der findes på kloden, er der en unik person, og derfor en unik type pige. Det vil sige,
at alle piger er unikke skabninger...”, udtrykker
en anonym dreng. Så det, der binder os sammen er måske bare, at vi netop er hinandens
modsætninger. Vores modsætninger tiltrækker
hinanden og forbinder os til en helhed, ligesom
ying og yang, og som en magnet.
Noa, der stadig sad i sofaen, rejste sig op,
og satte sig over ved siden af hende. Han
lagde armen om hende, og trak hende ind til
sig. Hendes tårer forsvandt lige så stille fra
kinderne, og et smil dukkede op på hendes
læber. De så på hinanden, hvorefter hendes
smil forvandledes til et grin. Alle omkring
dem forsvandt, og de grinte sammen resten
af aftenen, bare de to…
side 7 \\
// Af
Noemi
Wulfsberg
// Anmeldelse
Det er en helt almindelig onsdag efter skole, en
lørdag aften med din kæreste eller søndag formiddag med familien. Du er på vej i biografen.
Men hvor får man egentlig de bedste popcorn?
Og hvilken biograf har de blødeste sæder? Vi har
testet fire biografer i Århus og guider dig her til at
finde den bedste!
byens BioCity Skt. Knuds Torv 15
!
R
NE
N
I
W
BioCity ligger meget centralt i Århus, og her
finder du et bredt udvalg af film. Biografen har
9 sale, og er både udstyret med kiosk og café.
I afdelingen for blandselv-slik er der et stort
udvalg, og der er desuden masser af mulighed
for at købe forskellige slikposer, chokolade
og drikkevarer i den store kiosk. Her er også
mulighed for at se de nyeste 3D-film i HFR.
Bonus: Hos BioCity er der “Rumbleseats” og
popcornene er varme og frisklavede.
Beliggenhed: 5
Udvalg af film: 5
Priser: 2
Café/kiosk: 5
★★★★★★
Metropol
Tordenskjoldsgade 21
På Trøjborg ligger Metropol i Danmarks ældste biografbygning. Der er 5 sale i biografen
og en hyggelig café i foyeren. Biografen ligger
en smule udenfor byen, men det er det ekstra
kvarters tid i bus værd! Der er nostalgi, hygge
og god service for alle pengene, og de har alle
de store film på plakaten.
Bonus: Klassisk biograf med hyggelig stemning!
Beliggenhed: 3
Udvalg af film: 3
Priser: 2
Café/kiosk: 3
★★★★★★
// side 8
// Har du fået lyst til at komme i biografen? Se bagsiden, og vind 2 biografbilletter!
bedste biograf
Cinemaxx
M. P. Bruuns Gade 25
I det ene hjørne af Bruuns Galleri finder du
Cinemaxx. For at komme op til selve biografsalene skal du op ad en trappe, og det
er rigtigt rart at komme lidt væk fra alle menneskene i resten af centeret. Cinemaxx er
med sine 11 sale den største biograf i Aarhus
og gør sig meget i events som ”MachoMandag”, ”TøseTorsdag” og ”Date Night”.
Bonus: Byens blødeste sæder! I Cinemaxx
sidder man virkelig godt.
Beliggenhed: 5
Udvalg af film: 4
Priser: 2
Café/kiosk: 4
★★★★★★
Øst for Paradis Paradisgade 7
I Latinerkvarteret ligger biografen Øst for
Paradis inde i en lille gård. Her er en hyggelig
stemning i flotte lokaler, 4 biografsale og en fin
lille café. Det hele føles meget personligt, og
personalet er rigtig flinke. Hos Øst for Paradis
har de også mere specielle film på programmet; her kan du se de franske, tyske (og for
tiden også tyrkiske) film, du ikke kan se andre
steder. Bonus: Loveseats - bagerst i salene!
Beliggenhed: 4
Udvalg af film: 3
Priser: 3
Café/kiosk: 2
★★★★★★
side 9 \\
sprogets
// Af
Mathias Egekvist
vidunderlige verden
Lad os sammen vandre ud på de mørke og
skæbnesvangre stier af livets vej, der kun kan
oplyses gennem sprogets finurlige krumspring
hen over din tunge, der - ved hjælp af vibrationer i dit talerør - får skabt små lyde, der igen,
hvis(!) man koncentrerer sig, bliver til ord. Ord
der skal sættes sammen i bestemte rækkefølger for overhovedet at give mening for modtageren. Der er et stort pres, da man bliver nødt
til at lære det, for at kunne leve som en “normal”
borger. Når man så endelig får drejet de første
par tusind ord og er godt tilfreds, opdager man,
at det kun er lidt under 1% af jordens befolkning, der forstår dig. Så må man starte forfra ...
// side 10
Sproget - en af de helt store forskelle på mennesker og dyr. Sproget har taget hånd om os og
løftet os op på et plan med bevidsthed, kommunikation, kultur, viden, humor etc. Det er svært
at beskrive, hvor enorm en rolle sproget har haft
i vores udvikling som menneske; men jeg vil alligevel gøre forsøget.
Hvad er det, der er fascinerende ved sprog?
Flere ville nok sige, at det ikke er særligt fascinerende. Det er bare kedelige skolefag... Sidde
og lære dansk, når jeg sagtens både kan læse
og skrive... ‘humf’. Men vigtigt er det! Det er de
fleste nok ved at indse. Hvis ikke så læs videre!
Hvis du elsker sprog, har du fundet en åndsfælle!
Der er mange måder at bruge ord og sætninger
på. Fortælle og snakke, tale og samtale, fortale
og bagtale, historier og jokes, ris og ros og komplimenter. Hvis et af disse komponenter skulle
mangle, ville det være en katastrofe. Brug lige
et øjeblik på at forestille dig en verden uden
komplimenter (specielt jer piger!).
// Tal ordentligt
“Tal ordentligt - Det koster ikke noget.” CallMe
er gået forrest i kampagnen for den gode tone
med deres nye reklame. Hvor stor en forskel
gør det reelt, at man formulerer sig helt rigtigt?
Hvorfor er det vigtigt at huske at sige tak og
be om? I vore dage efterstræber vi alle lykke.
Sproget kan gøre en rigtig dårlig dag til en fantastisk dag og vice versa. Tænk på den dejlige
følelse af at få et oprigtigt kompliment. Det kan
være så lidt som to ord fra den rigtige person;
“Pænt smil.” Der skal ikke mere til.
skal man lære at genstandsled hedder akkusativ på latin? Kan vi ikke alle sammen blive enige
om, at en skovl er en skovl og en spade ikke er
til at slå med?
De mange fagudtryk virker ofte forvirrende og
direkte irriterende ved første øjekast. Man indser dog, hvorfor det er vigtigt at kunne, des
mere man kommer ind i sit fag. Pludselig indser man, at det er svært at forklare, hvad man
egentlig mener, når man siger kognitiv (slå
det op - det er et dejligt ord); da der reelt ikke
er et ord, der betyder helt det samme. Endnu
sværere bliver det, når man skal forklare et ikke
dansk-talende individ om det. Derfor kan det tit
være rart at have nogle fælles termer, der gør
det nemt at tale om sit emne. Ja, der findes
overflødige fagudtryk, men det er undtagelsen,
der bekræfter reglen.
// At tale korrekt
Burde vi alle sammen snakke som Hendes
Kongelige Højhed dronning Margrethe, så vi er
sikker på ikke at blive misforstået, eller er der
en gylden middelvej. Flere i den ældre generation vil nok mene, at vi unge snakker grimt. Enten så bander vi for meget, bruger for mange
forkortelser eller taler for meget engelsk. Det er
kun en naturlig udvikling. Sproget vil blive ved
med at ændre sig; nogle vil tage det til sig, og
andre, ja du har gættet det, skubbe det fra sig.
Vi skal nyde vores hurtige kognitive tilpasning,
mens vi er unge. Før vi ved af det, er det os, der
har svært ved at følge med på alt det moderne
pjat.
Jeg synes, vi skal beholde så meget af vores
sprog, der fungerer, som overhovedet muligt.
Det er en stor del af vores kultur, og derfor en
stor del af os selv. Så lad os behandle det pænt
og kun ændre, hvor det trænger til det.
// Fagsprog - er det relevant?
Hvordan kan det være, vi skal bruge vores gymnasietid på at lære nye fagudtryk, når dem vi
kender i forvejen ofte dækker det daglige behov. Hvorfor bruge ord som addition og subtraktion, når plus og minus fungerer fint? Hvorfor
Elektronik
// Fra brevdue til facebook
Det skriftlige sprog har også gennemgået en rivende udvikling. Da vi i gamle dage var tvunget
til at sende breve med brevduer eller postvæsenet, der ikke havde biler, kunne der gå
lang tid i mellem informationsudveksling. I dag
kan der ske noget humørspredende, gruopvækkende, hylende morsomt og mærkværdigt og
30 - 120 sekunder senere (alt afhængigt af internetforbindelsen), ligger det allerede på faside 11 \\
cebook til fri benyttelse af alle ens venner (og
deres venner(og deres venner(og deres venner
- I forstår pointen))).
Nu kommer det vanvittige! Det fuldstændigt absurde! Vi er blevet dårligere til at kommunikere
MED hinanden. Vi er til gengæld blevet gode til
at kommunikere TIL hinanden. Statusopdateringer om de mest ligegyldige emner, man tror,
nogen kunne interessere sig for. Statusopdateringer om virkelig vigtige begivenheder i sit liv (ja
det er lige så slemt). Hvor er personligheden i
dette rod? Selvpromoveringen er splattet ud på
en fiktiv væg dækket af en menneskemængde
af tommelfingre rettet i den rigtige retning.
Jeg er ikke et hak bedre. Jeg sidder og bruger
tid på at læse om folks liv på en elektronisk noteret tidslinje. Bruger mange minutter af min
hverdag på såkaldt “afslapning”. Jeg vil høre
om dit liv, ikke læse det, så hvis du vil fortælle,
vil jeg med glæde lytte!
Slang - godt eller dårligt?
// Slang på HTX
Hvordan taler vi så, når det kommer til stykket?
Overraskende godt! Jeg har lagt mærke til det
generelle sprog på HTX Aarhus Midtby (?!), og
jeg er blevet glædeligt overrasket. Der er ikke
en masse udtryk i omløb, der søndersmadrer
vores ordforråd. Alle har deres egen måde
at tale på, men alle med udgangspunkt i god
// side 12
dansk.
Det er bare i orden! Jeg går i høj grad ind for
eksperimentering med sprog, så længe det er
under kontrollerede forhold, og det giver os mulighed for at vælge eller vrage bagefter.
Vores sprog er ikke perfekt. Der er stadig
mange personer, der insisterer på, at “mig og
mine venner” lavede det sjoveste “i sommers”.
Men jeg synes, vi gør et godt stykke arbejde for
at vedligeholde det danske sprog.
Det utalte
// Kropssprog
Hvad siger vi, når det kommer til det utalte
sprog? Hvor meget kan reelt kommunikeres
gennem kroppen? Næsten alt! Kropssprog er
en utrolig vigtig faktor, når det kommer til kommunikation. Man kan læse det på afstand og
opnå enighed uden helt at vide det. I realiteten
er vores sprog langt fra nok, hvis vi vil kommunikere helt forståeligt. Det er derfor vigtigt at vide,
hvordan man ser ud, når man vil vise forskellige
følelser. Det kan derfor betale sig at øve sig. Det
med at stå foran spejlet og sige: “Hej flotte, hvor
er det godt at se dig,” er en rigtig god øvelse,
hvis man skal ud at møde en speciel person.
Godt kropssprog er en kilde til større social frihed. Det lyder af meget, men det er sandt. Hvis
man er god til at styre sit kropsprog, kan man
nemmere fortælle en joke, uden der er nogen,
der bliver stødt. Det er nemmere at indikere, at
man er interesseret i noget eller nogen. Lad friheden og det gode samvær sprede sig!
stund opleve fortiden, som havde du rejst med
en tidsmaskine.
// Romantik
En af de største lyrikere, der har levet, eller i
hvert fald ham, vi husker bedst, William Shakespeare er kendt for sit romantiske stykke Romeo og Julie. Han har været med til at danne
romantik med sine ekstravagante vendinger.
Tænk at kunne forme en sætning, der kunne få
ens drømmepige til at blive blød i knæene.
At have talens gave i orden er bestemt ikke en
ulempe. Specielt ikke når man skal ud og se
på hvilke fisk, der er i havet. Nogen har nemt
ved at sige de rigtige sætninger på de rigtige
tidspunkter. Andre vil gerne, men har aldrig fået
øvet sig. Så er der de sidste, der bare fylder
deres sætninger op med kreativitetens ødelæggere som “ting”.
// Firma
Regner du med at være den nye Steve Jobs
eller Bill Gates? Hvis du vil være en god leder
er sprog, både det talte og det utalte, essentielt.
Det er vigtigt at kunne kommunikere på en respektfuld måde til dine ansatte og signalere det
rigtige. I vores moderne verden, hvor sexchikane er en realitet, er det vigtigt ikke at komme
til at sige noget forkert eller agere forkert. Det
er knap så reelt i Danmark, da det er sjældent,
der kommer konsekvenser for en misforståelse.
Hvis du gerne vil flytte til USA, er det derimod
ekstremt vigtigt - derovre er der mulighed for
at sagsøge en kanin for at spise gulerødder,
da det kan misforstås som reklame for Warner
Brothers (Bugs Bunny) (overdrivelse fremmer
forståelsen).
Musik
Musik er den tredje kommunikationsvej. De
lyriske komponenter giver musikken en helt
speciel dybde, der giver mulighed for at kommunikere mere end bare ord. Man kan høre en
linje fra en sang, der virkelig rammer og sætter
sig fast på nethinden. Det kan ændre en persons tilværelse. En sang kan også gå ind og
forstærke en bestemt følelse, og hvis sangen er
knyttet til et bestemt minde, kan du for en kort
Sange er minderne - både de gode og de dårlige. Ordene der smelter sammen til en strøm
og genskaber livet. Det skaber uforglemmelige
øjeblikke. Intet af det havde været det samme
uden sproget.
Censur
Ytringsfrihed! Vi er alle enige om, at ytringshed
er essentielt. Vi er ikke helt enige om, hvor de
etiske grænser skal være, men det er vigtigt, de
er her. Censur er heldigvis ikke et begreb, vi er
særlig bekendt med her i landet. Vi kan lige så
godt lære, hvordan verden er. Den er ikke altid
idyllisk og romantisk. Vores regering er ikke den
bedste i verden. Vores udvikling går økonomiske set ret langsomt. Sådan er det bare; hvis
ikke vi hører og lærer, bliver vi aldrig bedre. Jeg
håber bare, det bliver kommunikeret rigtigt ud til
folkemængden.
Gå ud i verden og nyd de fantastiske vidundere sproget har skabt. Udforsk sproget, men
brug det med respekt, så der er blads til os alle.
Snak, fortæl og nyd livet!
Vi snakkes ved!
side 13 \\
fra gade til
galleri
// Af
Gideon
Trebbien
Peter Birk er et bevis på, at
man kan opnå sine drømme,
hvis man går all in.
I et samfund med høje krav og store forvenninger, kan det være svært at få plads til de personlige drømme og egne ambitioner.
Med en regering, der går efter at øge antallet af
personer, som tager højere videregående uddannelser, og indretter samfundet derefter, er
det ikke en let sag at tage en anden vej end
den, som så fint allerede er lagt for en. Men de,
som vælger at gå deres egen vej, er også dem,
som får mest ud af livet og opnår størst livsglæde. Peter Birk er et af disse mennesker.
// Rodløs tilværelse
Graffitikunst har været en del af Peter Birks liv,
siden en meget ung alder, dog har det i nogles
øjne ikke altid været ligeså ”prestigefyldt”, som
det er i dag.
”I en ung alder rejste jeg egentlig bare rundt fra
sted til sted, lavede det graffiti som jeg kunne
lide, og tjente til dagen som det nu var muligt”
fortæller Peter.
Fra en alder på 16 -17 år og frem derefter, har
han rejst hvileløst rundt forskellige steder i Europa, tjent penge sådan som det nu var ham
muligt hen af vejen, og ikke altid med lige ærlige metoder. Ikke engang Peter selv, kunne
forudsige hvad dagen eller dagen derefter ville
bringe eller byde ham.
Tiden blev brugt på at praktisere hans passion
for graffitikunsten, som med tiden udviklede sig
i takt med ham selv. Dette var dog i sig selv ikke
en problemfri affære, da det ofte var togvogne
og industrielle komplekser som blev brugt som
lærred for hans kreationer. Derfor var det ikke
blot få gange han kom på kant med ordensmagter, hvilket til tider også havde sine konsekvenser.
// side 14
// Kampen for passionen
På trods af denne modgang, giver Peter Birk
dog ikke op i sit foretagende. I takt med at den
unge kunster bliver ældre, dukker nye muligheder op, samt nye tankegange og visioner.
Med initiativ og beslutsomhed starter Peter Birk
i 2009 sit eget galleri.
”Hvis man ikke går efter det, man drømmer om,
hvad mening er der så med ens liv? Man skal
da lave det, man selv helst vil!”
Med hans farvefulde samt lærerige fortid, har
han også skabt grundlaget for et, med tiden,
blomstrende foretagende. Med både erfaring
og evner bliver han hurtigt kendt for sin unikke kunst, som blandt andres kreationer, stadig
virker til at skille sig meget ud og tiltrække sig
stor opmærksomhed samt interesse.
Og det er da også interessen for denne kunstners kreationer, som har gjort ham og hans
kunst ret populær. Mange af hans værker er
mulige at se på galleriets hjemmeside, www.
grisk-anb.dk.
I dag er Peter Birk den lykkelige ejer af sit eget
galleri, Grisk Arts n’ Business, lokaliseret centralt på Vesterbro torv 1-3. Ikke blot ligger galleri Grisk der, men Vesterbro Torv 1-3 huser, et
kollektiv gruppeforetagende af kreative mennesker, både graffitikunstnere, musikere, illustratorer, samt et tatovørforetagende, som alle
kompenserer og hjælper hinanden til hverdag.
Et sammenhold, som er til inspiration og støtte
for enhver og så sandelig et positivt arbejdsmiljø, man kan være taknemmeligt for.
Og hvad fremtiden angår…når man allerede
lever drømmen ud, så er det da bare om at
fortsætte for fuld udblæsning!
side 15 \\
specialglobal
klassen på tur
Vi i 1.R har haft tre globale dage på en højskole midt ude i ingenting,
bedre kendt som Løgumkloster Højskole i Sønderjylland, lidt nord for den
dansk-tyske grænse. Vores klasse er en del af den globale studieretning,
og vi tog derfor til en international højskole sammen med lærerne Allan
og Jannie. På højskolen går der også elever fra andre lande, og derfor
foregår noget af undervisningen på engelsk. Vi tog afsted onsdag d. 23.
januar med bus, og var hjemme igen om fredagen.
23
// Mozart goes global
Vi træder ind i 8-kanten, som er
en foredragssal på Løgumkloster
jan
højskole. Et flygel står i midten, og
der er klasket et keyboard og en Macbook oven
på. Der er ledninger over alt. En mand med hestehale, kondisko, blazer og hænge-røv kommer
traskende ind i rummet med et glas fakta-vin i
hånden. Noget discolys tændes. Han sætter sig
ved flyglet, og keyboardet, og begynder at spille
Mozart. Det var sådan vores såkaldte ’Mozart
goes global’ – koncert begyndte.
Manden hed Niels Troldborg, og er musiklærer
her på Løgumkloster højskole.
Denne koncert var ikke bare en koncert, men
også et foredrag, et stand-up show, en musiktime og noget andet udefinerbart. Det var bygget på titlen: ’Historien om musik der ikke lugter
af lort’ og var en efterfølger af: ’Historien om
musik der lugter af lort’.
Mozart-koncerten var måske at overdrive de tre
akkorder, han brugte fra ét af Mozarts værker,
en smule. Til gengæld var vi meget globale, vi
var på en rejse til Kina, USA, Afrika, Europa,
end-da et smut i det ydre rum.
Da vi gik derfra, var vi enige om, at han ville
være sej at have som musiklærer.
// side 16
24
// Julie Linnebjerg
// Amalie Ege
// Gymnasium
Lader du din mobil ligge hjemme,
når du tager i skole? Bruger du
jan
nogensinde papir og blyant til
skriftlig dansk eksamen? Siger du ”De” til din
lærer? Det fandt vi ud af, at de gør på det tyske gymnasium i Niebüll. Vi var nemlig et smut
over grænsen, for at se, hvordan det er at gå på
gymnasiet i Tyskland.
Hele turen mindede mest om en rej-se tilbage
i tiden. Til dengang hvor tingene var lidt mere
simple. I klasserne var der kun kridttavler gamle
landkort hang fra loftet, mobiler var forbudte at
have med i skole, og skolen opfordrede ikke
eleverne til at bruge computere.
Det var meget spændende for os at se forskellen på det tyske og danske gymnasium.
// Tai Chi
Hvad ville du egentlig tænke på, hvis en lille,
tyggegummi tyggende kinesisk dame kom ind i
kondisko og fortalte dig at du ikke måtte tænke
på noget, imens du skulle stå i skovskiderstilling og lave bølgende armbevægelser? Vi har
prøvet tai chi i dag, og det var anderledes…
For nogle var det en udfordring, bl.a. Allan som
måtte få ekstra undervisning, fordi han havde
lettere svært ved det. Men alt i alt var det en
spændende oplevelse.
// Kunst med Francois
Francois er fra Frankrig, bor i Danmark og taler
engelsk. Han er kunstlærer på Løgumkloster
højskole. I hans værksted skulle vi i to hold male
forskellige små opgaver med kalligrafiblæk, der
endte ud i en tegneserie, som det modsatte
hold skulle gætte.
// Te-mutter fortæller om Kina
Te-mutter, bedre kendt som Annemarie Morris
gav os et foredrag på 1 ½ time om Kinas traditioner, regering, skole-system, familier og venner. For 16 år siden havde hun nogle Kinesiske
elever, som hun skulle lære dansk. I Kina bruger
man andre metoder til læring end i Danmark, og
en af eleverne lærte hele den kinesisk-danske
grammatik-bog udenad på 3 uger, og læste desuden den danske ordbog som fritids-læsning.
// Kreativitet ved aftensmaden
Om aftenen skulle vi have kinesisk mad, og
selvfølgelig spise med spisepinde. Det fik folk
til at tænke meget kreativt, det kan jo være lidt
vanskeligt at spise med de tingester, men der
skulle noget mad indenbords. Nogle fandt på
alternativer, mens andre gav op efter en halv
portion.
// Afrika foredrag
En gammel Løgumkloster
højskoleelev på 23 år kom forbi
og fortalte om sin halvårstur til
Sydafrika. Hun havde gået på jan
volontørlinjen. Hun have været en
måned på Højskolen, og tog derefter til Sydafrika for at arbejde på en skole og et hospital
sammen med syv andre volontører. Det var
meget spændende at høre om hendes tur, og
man kunne stadig mærke hendes begejstring.
25
// Spørgsmål til klassen
Hvad var det bedste/sjoveste på turen?
”Klassen blev rystet sammen.”
”Mozart goes global var godt og underholdende.”
”Det var sjovest, da én person fra klassen
slappede så meget af til Tai Chi, at han kom til
at slå en kæmpe prut.”
”Da vi stjal Annemettes dyne.”
”Da vi låste Frederik inde i et skab.”
”Da vi låste op for døren til Asbjørn, mens han
var i bad.”
”Flabet og meget langt tog (mindst 100 vogne)
kørte først frem og så tilbage over en overskæring, så vi ikke kunne komme forbi i ca. ti
minutter.”
”Da vi fik låst tre nøgler inde på et værelse kl.
halv 12 om aftenen, så vi måtte ringe efter forstanderen, som var gået i seng.”
Alt i alt har det været en super sjov tur, og vi er
rigtig glade for at have fået denne oplevelse.
side 17 \\
Øl guiden
// Af
Gideon
Trebbien
Vær klar til det kommende forår, med
denne top-7 liste over
studenternes yndlings
øl. En behændig guide,
til dig som kunne bruge en hjælpende hånd
med valget af den rette
øl!
Ud af over 35 øl indblandet i denne undersøgelse, ligger disse 7
øl sig klart i spidsen,
men selvfølgelig kun
med 1 vinder af prisen som studenternes
yndlings øl!
En velproportioneret undergæret lager øl. Den har
en god og fyldig krop og en
behagelig balance mellem
det søde og det bitre i eftersmagen, som giver lyst til
en tår mere.
En fornøjelse at drikke.
Dens specielle gæring er
skyld i øllens karakteristiske
smag, og er kendt for at
være utroligt forfriskende,
og en af de bedste øl serveret afkølet.
En klassiker som passer
både til hverdag og fest.
Smagen er mild, frisk, og
tilpas bitter.
En stærk øl, med kraftig
smag, og fremtrædende
humle. En øl egnet til dem
som ikke er til det mildt
smagende tøse øl.
Mild og billig øl, som er nem
at drikke med smagen af
pilsnermalt og humle.
En neutral øl, med smagen
af svag karamel og ristet
malt, som er meget karakteristisk for en klassisk ale.
★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★
Mild, velbalanceret og aromatisk. Den specielle gær
brugt i denne øl, giver den
en vinøs og letløbende
karakter.
★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★
// side 18
usund livsstil i
Teknikfaget ”Sundhed og
Livsstil” beretter om deres
tur til hovedstaden
københavn
I slutningen af uge 5 var teknikfagsholdene på
virksomhedsbesøg. For teknikfagsholdet sundhed og livsstil betød det nogle dage i København, med de fantastiske lærere Jens og tante
Tove (fra Viby).
Humøret var højt da vi onsadag mødtes på
banegården, vi glædede os til nogle gode dage
i København. Da vi nåede frem, skulle vi gå til
hotellet. Desværre er GPS’er ikke så pålidelige
og vi endte med at gå rundt i ring. På vejen
mistede vi nogle piger, som blev fanget af et
lyskryds. De måtte altså vente på , at vi andre
var kommet til hotellet, og Jens kunne gå ud
og finde dem. I ventetiden fik de æren at være
med i ”Big Brother”, så måske var det ikke så
slemt igen at være faret vild i storbyen. Da alle
var kommet på plads, gik vi ud for at få en øl. I
nærheden lå værthuset ”Søren Geds garage”.
Navnet udstrålte bare hygge, så det blev her vi
slog os ned og nød vores første aften.
Dag 2: Halvdelen af holdet, inklusiv undertegnede, stod tidligt op, mens resten fik lov
at sove længe. Det gjorde os ingenting at stå
tidligt op. Vores kære lærer Jens havde nemlig
lovet morgenholdet ølsmagning.
Her lærte vi, på den hårde måde en meget vigtig
lektie – stol ikke på Jens! På trods af den manglende øl, var det interressant hos Carlsberg.
Her hørte vi spændende historier fra vores
guide, som også kunne bekræfte os i at køben-
// Af Sarah
Markvardsen
havnere synes at alt uden for København er virkelig langt ude på landet. En af de første ting
han sagde var nemlig ”Her er jo meget myldretafik, men det kender I jo nok ikke så meget til”.
Fra Carlsberg fik vi pludselig meget travlt, da
folk farede vild i Rema 1000, som åbenbart er
meget store på djævleøen, og alle lige skulle nå
at tisse. Derfor nåede vi ikke at få købt frokost,
og kun få havde nuppet en bolle med fra hotellet, som det ellers var blevet sagt. Det var her
lærerene lærte deres første lektie; sig altid tingene minimum fem gange (til hver enkelt). Specielt hvis det omhandler mad. 26 elever som
ingen mad får, bliver hurtigt sure og aggresive!
Efter Carlsberg tog vi til kræftens bekæmpelse
og hørte om hvordan man kan forebygge kræft.
Dagen var endnu ikke slut, og vi havde stadig
ikke fået mad. Derfor var det også klart at da vi
kom til DHI (sådan noget med vand), ville alle
gerne have et bolche i receptionen. Desværre
var receptionisten meget smålig, efter at få
elever havde fået et bolche, valgte hun ligeså
diskret at fjerne skålen. Foruden en smålig receptionist, fik vi også lov til at møde de kedeligste mennesker i verden. Lad os håbe at de er
gift med hinanden, for de får hvertfald ikke andre.
Om aftenen spiste mange af os med lærerne og
nogle fra teknikfagsholdet ”arkitektur og rum”,
som vi havde den udsøgte glæde at bo på hotel
med. Senere stod den selvfølgelig på øllebajere og farverige drinks, vi lod vaders og træsko
blive hjemme, det var åbenbart ikke et velset
outfit i storbyen.
Dag 3: På dag tre var vi alle meget trætte, efter
at have været ude at drikke to aftener i træk og
kun have fået en 3-4 timers søvn. Ikke alle var
gode nok til at skjule dette, og lå og sov mens
vi hørte det første oplæg. Jeg vil derfor slutte
artiklen med at undskylde, på holdets vegne, til
vores lærere Jens og tante Tove.
side 19 \\
Vild og nervepirrende
tekniksfagstur
// Af Anne Møller Nielsen
Teknikfaget tekstil og beklædning, var minsandten også med på de vilde vover da SO8-forløbet
i uge 5-6 blev løbet af stablen for hele tredje årgang på alle tre af Aarhus’ tekniske gymnasier.
Imens andre var i hovedstaden for at udforske
hvad dælen deres teknikfag lige beskæftigede
sig med, gik tekstil og beklædnings mini-studietur på anden dagen til et lige så spændende
og særpræget sted. Det er måske ikke alle, der
lige kan se sammenhængen mellem moderne
kluns og det noget specielle forsamlingssted,
beliggende i Paradisgade 7-9 (hvor der, ifølge
Wikipedia, ses bort fra Slagtehal 3, da det er
mere en B-film biograf. Slagtehal, ja tak) lige
her i Aarhus. Mini-mini-studieturen tog knap
nok et kvarter med bus (selvfølgelig varierende for hvor i landet, man drager fra), endnu
// side 20
et kvarter med forvirrende rundfart nær Nørreport, hvorefter Øst for Paradis, byens eneste
art cinema – ja, fint skal det da være – endelig
blev fundet, og der blev straks budt på croissant
samt sodavand eller the i én af biografens cafeer. Her kunne man slå en halv time ihjel med
krummende kage og usammenhængende, men
lærerige, engelske råd på teposemærkerne, inden dokumentaren om Bill Cunningham blev
vist i én af biografens fire sale, sal D.
En sal med omkring 20-30 sidepladser, dog
udstyret med en Bauer U4C kinomaskine med
Zeiss Guld-optik – og lysdæmpere!
Filmen om manden, Bill Cunningham, kaldt
Bill Cunningham: New York, produceret i 2010
af Zeitgeist Films, følger selv samme mand,
Bill, der arbejder for The New York Times som
fashion photographer – og er samtidig et smukt
eksempel på, at man sagtens kan komme rundt
på en cykel i en blå kittel i New York uden at
blive kørt (fuldstændig) ihjel af de gule taxaer.
Manden er skam 84 år gammel, og har brugt
hele sit liv på at arbejde med mode, boende i
en umådelig lille lejlighed iblandt sine arkiver på
Carnegie Hall i New York. Den spøjse herre har
aldrig haft, hvad man kan kalde et kærligheds–
eller familieliv, og har altså viet sit liv til at fotografere New York’s ’gademode’.
Efter halvanden time med Bill i New York’s
gader, i hans lejlighed, på hans kontor og ved
et modeoptog i Paris, ruller rulleteksterne over
den mindre skærm, og lysene tændes igen. To
timers mini-studietur er overstået, og tekstil og
beklædningsholdet sendes hjem på weekend.
Dejlig dame, Jette Korsbak.
Og som Bill selv siger: ”The best fashion show is
definitely on the street. Always has been and always will be.” Som en yderst mistænkelig, gammel mand med et kamera, løber han altså rundt
på gaden og bruger det meste af sine dage på
at tage billeder af fremmede, som, hvis de er
yderst heldige og kreative med deres outfit, kan
ende med at se dem selv i det næste nummer
af The New York Times. ”It (photography) has
to be done discreetly and quietly. Invisible is
the word,” forklarer Bill, der kan gå helt stille på
gaden, og så pludselig hive sit kamera frem, når
han ser noget spændende. ”It never occurred
to me that I was just waiting. It’s always the
hope that you’ll see some marvelous exotic bird
of paradise, meaning a very elegant stunning
woman or someone wearing something terrific.”
Herefter står de to første dage af uge 6 på at
skrive artikler om mode til webmagasinet, torsdagen og fredagen fra den forrige uge brugt på
at spise kiks og surfe på nettet, indtage kage og
sprudlende eller varm drikkelse og synke dybt
ned i de bløde sæder i Paradisgades biograf.
Der bliver kortvarigt sendt en tanke til dem, der
formodeligt går rundt i det kolde Københavns
gader, og er samtidig overhovedet ikke misundelig over lørdagsturen tilbage til Aarhus. Det
kan selvfølgelig diskuteres, om de andre hold
har fået mere på opleveren og kan hjembringe
en del mere information og inspiration til deres
artikler. Men, helt ærligt, mariekiks overtrukket
med chokolade og knuste M&Ms’er – så bliver
den vist ikke bedre.
side 21 \\
// Kvartalets battle
HTX vs. STX
// Af Rikke De Fønss Thielke
Sveden drypper fra deres ansigter, som de
løber frem og tilbage på banen. Hjerterne
banker hurtigt, mens de forpustet ånder ind
og ud. Spændingen fylder deres maver og
breder sig helt ud i musklerne, så hver en
muskel er spændt og klar til aktion. Ilden
står klart i deres øjne: denne kamp skal vindes lige meget hvad, selvom konkurrencen
er hård!
De to spanske fodboldhold Real Madrid og FC
Barcelona er i hård kamp, hver eneste gang,
de træder ud på samme bane. Hjerterne banker hos publikum, for hvem vinder mon denne
kamp?! Når HTX og STX ligeledes træder ind i
kampzonen, står der kamp i tilhængernes øjne.
Det er tid. Hvilken skole får flest mål og vinder
kampen? De to skoler sættes under spotlightet,
hvem svarer ”rigtigt” på de adspurgte spørgsmål
og derved scorer et mål, der fører dem tættere
på at vinde trofæet for bedste skole?
// side 22
Til denne artikel blev 20 elever fra HTX
Aarhus Midtby interviewet, og ligeledes blev
20 elever fra STX Marselisborg interviewet.
Interviewerne var anonyme.
// Passer undervisningen til dig og dine mål?
HTX Skolens fag passer til 95 % af elevernes
fremtidige mål: ”Jeg vil gerne læse medicin og
adgangsfagene og niveauerne kan opnås på
HTX. Kemi, fysik og matematik rykker på HTX!”.
Derudover mener 90 %, at undervisningen på
skolen er både spændende såvel som varieret,
hvilket giver en bedre undervisning, som også
kan skyldes at: ”De blander det praktiske med
det teoretiske i undervingen”.
STX Her passer skolens fag til 89 % af skolens
elever, som mener, at STX passer til de flestes
faglige mål, men samtidig giver en almen dannelse. ”Mine linjefag passer til mine fremtidige
Læs om hvordan det er, at være pige på HTX, på side 6 \\
mål, men jeg har også en række fag, som jeg
formentligt ikke vil komme til at bruge senere,
de giver dog en bred dannelse”. Derudover mener 33 % at undervisningen er kedelig og ensformig.
Konklusionen må være, at HTX passer bedre til
elevernes fremtidige mål, og at undervisningen
her er mere spændende, hvor STX, nok pga.
de alment dannende fag, bliver mere kedeligt.
Altså et mål til HTX for bedste undervisning!
// Hvordan er det sociale på din skole?
HTX 94 % mener, at der er et godt sammenhold
på skolen, da der snakkes på tværs af klasserne og da det er en lille skole, hvor næsten
alle kender hinanden, dog kunne der gøres
mere for dette. ”Da der er faste klasselokaler,
kommer vi ikke så meget ud, men jeg snakker
godt med klassen!”
STX 94 % mener ligeledes, at der er godt sammenhold på deres skole, hvor næsten alle snakker med personer fra andre klasser, samt er
der aktiviteter på skolen for alle! ”På Marselisborg har vi ikke faste klasselokaler, så man interagerer sig med andre klasser i langt højere
grad”.
Her kan der konkluderes, at det sociale liv virker
til at være bedre på STX, da der skiftes lokaler,
hvilket tvinger folk til at snakke sammen. Stilingen er nu: 1-1, men den hede kamp fortsætter!
// Hvordan er omgivelserne på din skole?
HTX Indendørsomgivelserne til både skolearbejde og det sociale er OK på skolen: ”Der er
mulighed for disse ting, men det kunne godt
blive en del bedre, hvilket det nok bliver efter
byggeriet, der skal til at starte på skolen!”. 56
% mener, at udendørsomgivelserne er fine med
siddepladser og sportsbaner.
STX Indendørsomgivelserne på skolen til
skolearbejde er dejlige: ”Der er lige blevet totalrenoveret, så de færdige afdelinger af skolen er
meget, meget fine!”. Dog mener kun 50 %, at de
er gode til sociale aktiviteter, samt at udendørsarealerne er dejlige.
Det ser ud til, at de to gymnasier står ret lige,
hvad angår omgivelserne, men renoveringer
er/skal i gang på begge skoler, hvilket nok skal
medføre bedre omgivelser. Derfor får begge
skoler et mål.
Stillingen er nu lige mellem de to skoler, og kun
én sidste kategori er afgørende for, hvem der
løber af med sejren: ”Forsvar din skole!”. ”Personerne på HTX virker mere nede på jorden,
og vores drømme og ambitioner er store. HTX
huser fremtidige læger, designere, ingeniører,
kost- og ernæringseksperter, fitnessinstruktører, kunstnere, tatovører osv. til de omtalte computerteknikere. HTX er et sted uden fordomme
og med god stemning”. STX siger dog: ”På STX
har man bedre mulighed for at ombestemme sig
mht. uddannelse, hvor man på HTX er tvunget
til naturvidenskab!”. Kampen er meget lige, men
selve vinderen af denne battle er en personlig
vurdering alt efter, hvad man selv mener, da det
er en smagssag. Dog ses den lille ting, der gør
udslaget, at STX’s forsvar af deres gymnasium
generelt set angriber HTX, hvor HTX forsvarer
dem selv. Vinderen af denne battle er derfor,
ved et meget tæt løb, HTX!
Fløjtet lyder og kampen er slut. Kampen var
tæt. Sveden preller af de solbrændte ansigter, mens hjerternes rytme roligt bliver
langsommere, og musklerne begynder at
slappe af. Dog ikke for længe. Næste kamp
kan finde sted snart, hvor sejren igen er
usikker…
side 23 \\
studieretningsdag anno 2013
// Af Malte Ravn Spence
Ballonflyvning, elastikspring
, hacking og kage!
Det er da sådan enhver sk
oledag burde være,
er det ikke? Det er i hvert
fald det, der var på
skemaet den 16. januar i
år, da der var studieretningsdag på HTX Aarhu
s Midtby. Der er tale
om den meget traditionsri
ge dag, hvor hele 3.
årgang på magisk vis får infl
uenza samtidig, og
vi andre får dagen til at gå
med sjov, kage og
nye bekendskaber.
Målet med dagen er at øg
e samværet mellem
klasserne og især årgange
ne – samtidig med at
vi lærer en masse, der ha
r betydning for vores
linje!
Og det lyder jo alt sammen
rigtigt godt, for hvem
vil ikke dukke op i skole for
at lære noget, man
gerne vil for en gangs skyld
?
// side 24
Det der desvære bare en
gang imellem sker,
når alting skal gå op i en
højere enhed er, at
planlægning og organisatio
n ikke helt rækker.
Vi har set det før, og vi så
det igen i år. Tiden
rakte ikke helt, og resultate
t bliver et halvfærdigt
produkt, hvilket jo egentlig
t er lidt ærgeligt, men
igen – hvor meget kan ma
n nå på 5 timer?
Derfor har vi spurgt nogle
elever fra 1. og 2. årgang (3. årgang havde jo
influenza..) om, hvad
de har fået ud af dagen, og
meningerne varierer
meget fra linje til linje og årg
ang til årgang.
En ting næsten alle deltage
rne dog kunne blive
enige om var: ”Det startede
rigtigt godt ud.”
Der slutter lighederne også
brat, for med nogle
rigtigt gode og vidt forskell
ige planer gik årgangene nu hver for sig og i ga
ng med dagens arbejde.
Fysikklasserne blev delt
op efter årgang, og
herefter gik forsøg i gang
med varmluftsballoner, elastikspring og stirlingm
otorer.
le
r lidt for lidt tid til socia
va
ke
ås
m
r
de
m
lvo
Se
meget interessant og
aktiviteter, var dagen
når
fra 1.n er ikke i tvivl,
lærerig, Laura Feline
af seks stjerner.
hun giver dagen fire ud
et
modsat 1.g lidt for meg
Anden årgang havde
der
en til trods for det, lan
m
kt,
oje
pr
s
re
de
til
tid
vi på en stor 5’er.
e
n hårde tjans at lav
Mat/Bio havde fået de
e
ikk
t
ise den. For at de
kage, for derefter at sp
e de også lave en frem
skulle blive for let, skull
Til
tværs af klasserne.
læggelse i grupper på
og
gges, kåres en vinder
slut skulle der fremlæ
.
r nok til en lille femmer
spises kage, hvilket va
an
m
retningsdag havde
Forud for IT’s studie
r
rskellige arbejdsområde
kunnet melde sig til fo
og
r tydeligt at robotter
på studiedagen. Det va
så
ten, men enkelte fik og
hacking stod højt på lis
af
ps og programmering
prøvet kræfter med ap
alr
fo
m det tværfaglige
minicomputere. Her ko
lp hinanden så godt de
vor til udtryk, da alle hja
de dog også i at nogle
kunne. Dette resultere
andre intet lærte.
lærte en masse, mens
tog nogle meget forhas
Trods mindre problemer
e,
r de fleste dog tilfreds
ede fremlæggelser va
fra
r
svis 3,5 og 4 stjerne
og dagen får henhold
2. og 1. årgang.
for
t det bedste til sidst,
m
ge
vis
rlig
tu
na
r
ha
Vi
ei
idé gik designklassern
med en fremragende
og
skoler i andre lande
gang med at studere
rdenskort.
skrive det på et stort ve
r
ttelse var dog at der va
De tre adspurgtes opfa
t
ch og layout af projekte
ar
se
re
til
tid
t
lid
r
fo
alt
en
1.r påpeger, er de jo
– for som Amalie fra
designlinje.
ver
shed fra de ældre ele
Der var en del utilfred
eniforløbet, men alle var
om planlægningen af
e
t nogle interessante ny
fte
sti
fik
an
m
at
om
ge
to
ende lød dommen på
bekendtskaber. I sidste
tretaller og en 2’er.
★★★★★★
side 25 \\
Kvartalets fuckup \\
kvartalets
fuck up
// HTX Christiansbjegs Flop Fest
I december blev de tre HTX’er traditionen tro
inviteret til julefest på Viby. Der var som altid
fyldt med nissepiger og masser af øl, og man
skulle tro, at julen blev ordentlig fejret dette
skoleår. Tilsyneladende ikke! I januar blev der
nemlig inviteret til endnu en julefest - denne
gang på Christiansbjerg. Jamen hvorfor ikke?
Måske gik det senere op for festudvalgene,
at det måske ikke var det mest opfindsomme
at genbruge det samme tema - især ikke to
gange i træk. I hvert fald blev festen ændret
til en flop-fest, hvor det handlede om at tage
sit mest kiksede tøj på. I ugerne inden festen
// Af
Noemi
Wulfsberg
blev der fra festudvalgets side gjort et ihærdigt
forsøg for at få solgt nogle billetter, samtidig
med at der blev lovet en gratis øl, til dem der
mødte op. Der virkede dog ikke som om der
var den store tilslutning til festen, og på aftenen mødte der også kun omkring 70 op, men
med det tema var festen vel også nærmest
dømt til at blive, ja, et flop! Det var helt sikkert
en hyggelig aften for dem, der var der, men lidt
mere kreativitet ville nok hjælpe næste gang.
Og ikke nok med, at årets første fest ikke var
en succes, så blev det, der skulle have været
årets anden fest på Viby, aflyst i sidste øjeblik.
Arrgh festudvalg - kom igen!!!
side 27 \\
side 27 \\
// side 28
konkurrence
vind vind vind !
Vil du en tur i paradis med en du holder af? Så er det med at få de skarpeste briller på og få læst face it grundigt igennem!
Gæt eller tæl, hvor mange gange der står
“sprog” i bladet.
Der bliver trukket lod mellem dem der var
tættest på! Måske bliver DU den heldige vinder af 2
fribilletter! til Øst for Paradis.
Indsend dit svar + fulde navn og adresse til [email protected], senest d.
20. Marts 2013. Vinderen bliver offentliggjort d. 22/3, og får naturligvis
også personligt besked.
De 3x2 fribilletter er sponsoreret af Øst for Paradis.
// striben
2. Udgave
25. Februar
2013
// Af Gideon Trebbien
Eftertryk og kopiering, helt eller delvist, af artikler og illustrationer i face it er ikke
tilladt og må kun finde sted med redaktionens skriftlige tilladelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
www.htxface.it / [email protected] / HTX TG Midtbyen / Dollerupvej 2 / 8000side
Aarhus
C
29 \\