DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED O P L Æ G P Å F I P - FA G G R U P P E U D V I K L I N G I P R A K S I S , EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur ! Teoretisk og historisk perspektiv på grammatikundervisning og undervisningsmetoder ! Nu: kommunikativ kompetence og kommunikativ sprogundervisning ! Forskellige perspektiver på: sprog, læring, lærer- og elevroller ! Refleksionsintermezzo Søg… og find en (lettilgængelig) guldgrube Andersen, H.L., Fernández, S.S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (red.) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn. København: Samfundslitteratur. 2014 TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV PÅ GRAMMATIKUNDERVISNING OG GRAMMATIKUNDERVISNINGSMETODER Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig Grammatik som sprogets underliggende struktur Sprogundervisningen bør fremme en kognitiv bevægelse Intersprogets dynamiske udvikling Grammatik som metasprog Eksplicit viden versus implicit viden Traditionel SLA forskning I Fokus udelukkende på grammatikken Ren formfokuseret undervisning ikke nok Grammatikundervisning har en positiv indvirkning på sprogtilegnelsen Ren kommunikativ undervisning ikke nok Lærer ikke at kommunikere på fremmedsproget Fossilisering (stagnerende færdighed, korrekthed, fluency) Traditionel SLA forskning II • FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit • men pas på! Traditionel SLA forskning III Kvantitativteksperimentelle studier Tester en undervisningsmetode Gør brug af pre-tests og post-tests Afrapporteres udelukkende i kvantitative termer Kritik: umuligt at akkumulere og sammenligne Udviklingen i grammatikundervisning, firkantet set FOKUS PÅ FORMER (FonFS) FOKUS PÅ MENING (FonM) FOKUS PÅ FORM (FonF) Parallel grammatikundervisning Ingen grammatikundervisning Integreret grammatikundervisning Formelt pensum Grammatik integreret i et kommunikativt pensum Traditionel tilgang Baseret på den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller CLT er nok ‘Dagens regel’ NB. Gælder alle sproglige aspekter, fx udtaler, ordforråd mv. Fx Grammatikoversættelse Fx Natural approach Fx kommunikativ tilgang NU: KOMMUNIKATIV KOMPETENCE OG KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING Kommunikativ kompetence KOMPETENCETYPE KOMPETENCEINDHOLD Lingvistisk kompetence Sprogets formregler Pragmatisk kompetence Evne til at kommunikere situationstilpasset Diskursiv kompetence Evne til at skab sammenhængende diskurs Strategisk kompetence Evne til at kommunikere på trods af manglende sprogfærdighed Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000) Nøglebegreber i kommunikativ grammatikundervisning Kontrastivitet Kontekstualisering Bevidstgørelse Forskellige tilgange under den kommunikative paraply • • • • Elevcentreret læring Kooperativ læring CLIL (Content and language integrated learning) Taskbaseret sprogundervisning • Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion • ‘Grammatik efter behov’ (FonF i indholdsorienterede forløb, forberedende og korrigerende) med bevidsthed om eksamen! FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ: SPROG, LÆRING, LÆRER- OG ELEVROLLER To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug) FORMELT FUNKTIONELT Viden om sprog (→ anvendelse) Sprogfærdighed Strukturalistisk Kommunikativ Sprog som struktur, system Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer Saussure, Chomsky Byram, Risager, Hall Fokus på sætningen og dens opbygning Fokus på sprogbrug ‘Linguistics applied’ Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems ‘Applied linguistics’ Sprog = social handlen, ser på dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, openended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use – struktur skabt i brugen, ikke før brugen Tre læringssyn BEHAVIORISTISKINSTRUKTIVISTISK KOGNITIVTKONSTRUKTIVISTISK SOCIOKULTURELT Gode vaner, træne, gentage til ‘noget sidder fast’: drills (stadig anvendt) Intersprog hele tiden i udvikling via dannelse og afprøvning af hypoteser → fejl → nye hypoteser ** Zone for nærmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt læringssyn Kritik: unødig fejlforstrækkelse Den lærende konstruerer ny viden/færdighed på baggrund af eget fundament af viden/ færdighed Fokus på social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion Traditionelle, lærerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer Kræver ‘nye’ opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lærerstyret undervisning Autentiske, kommunikative arbejdsformer Lærer- og elevroller FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISKINSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN Lærer = instruktør, videregiver viden, central Lærer = konsulent, træner, mere perifer Elev = passiv modtager, containermetafor: what Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og frem for enten-eller. MEN hovedvægt i den kommunikative tilgang! Intersprog ** • Intersproget er elevens eget interne system af sproglige antagelser, som hele tiden udvikler sig gennem en vekselvirkning mellem input, dannelse og afprøvning af hypoteser og feedback. Intersproget er systematisk og åbent for forandring og kendetegnes ved at være dynamisk og variabelt (…) Intersproget ses som et system, der langsomt nærmer sig målsprogets regler og normer(…) Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet • Intersproget som et dynamisk, komplekst, non-lineært og variabelt system, som opstår (emerges) gennem sprogbrug og interaktion, og som er i evig forandring gennem sprogbrugerens samspil med den sociale og kommunikative kontekst, som sproget bruges i. Systemet er komplekst, fordi det består af mange indbyrdes forbundne subsystemer (…), hvor forandring i et subsystem kan føre til forandring i de andre dele af systemet. Disse subsystemer kan også konkurrere indbyrdes (…) eleven økonomiserer med sit fokus (…) Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet REFLEKSIONSINTERMEZZO Gruppearbejde 1. I sidste ende handler alle sprogundervisningstilgange om at finde den rette balance mellem formfokuseret undervisning og meningsbaseret undervisning. Diskuter denne balance og kom med jeres bud på, hvordan en lørner lærer et fremmedsprog. 2. Diskuter hvordan jeres svar under 1) indplacerer sig i forhold til sprogsyn, læringssyn, samt syn på lærer- og elevroller. Tag udgangspunkt i modellen på næste slide. 3. Diskuter jeres egne samt jeres elevers forventninger til grammatikundervisningen i relation til ovenstående.
© Copyright 2024