DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER
UNDERVISNING I GRAMMATIK OG
SPROGLIG BEVIDSTHED
O P L Æ G P Å F I P - FA G G R U P P E U D V I K L I N G I P R A K S I S ,
EFTERÅRET 2015
SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET
Oplæggets struktur
!  Teoretisk og historisk perspektiv på grammatikundervisning og
undervisningsmetoder
!  Nu: kommunikativ kompetence og kommunikativ sprogundervisning
!  Forskellige perspektiver på: sprog, læring, lærer- og elevroller
!  Refleksionsintermezzo
Søg… og find en (lettilgængelig) guldgrube
Andersen, H.L., Fernández, S.S.,
Fristrup, D. & Henriksen, B. (red.)
Fremmedsprog i gymnasiet. Teori,
praksis og udsyn.
København: Samfundslitteratur. 2014
TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV PÅ
GRAMMATIKUNDERVISNING OG
GRAMMATIKUNDERVISNINGSMETODER
Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig
Grammatik som
sprogets
underliggende
struktur
Sprogundervisningen
bør fremme en
kognitiv bevægelse
Intersprogets
dynamiske udvikling
Grammatik som
metasprog
Eksplicit viden versus
implicit viden
Traditionel SLA forskning I
Fokus udelukkende
på grammatikken
Ren formfokuseret
undervisning ikke
nok
Grammatikundervisning har en positiv
indvirkning på
sprogtilegnelsen
Ren kommunikativ
undervisning ikke
nok
Lærer ikke at
kommunikere på
fremmedsproget
Fossilisering
(stagnerende
færdighed,
korrekthed, fluency)
Traditionel SLA forskning II
•  FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit
•  men pas på!
Traditionel SLA forskning III
Kvantitativteksperimentelle
studier
Tester en
undervisningsmetode
Gør brug af pre-tests
og post-tests
Afrapporteres
udelukkende i
kvantitative termer
Kritik: umuligt at
akkumulere og
sammenligne
Udviklingen i grammatikundervisning, firkantet set
FOKUS PÅ FORMER
(FonFS)
FOKUS PÅ MENING
(FonM)
FOKUS PÅ FORM
(FonF)
Parallel
grammatikundervisning
Ingen
grammatikundervisning
Integreret
grammatikundervisning
Formelt pensum
Grammatik integreret i et
kommunikativt pensum
Traditionel tilgang
Baseret på den erkendelse,
at hverken traditionel
grammatikundervisning eller
CLT er nok
‘Dagens regel’
NB. Gælder alle sproglige
aspekter, fx udtaler,
ordforråd mv.
Fx Grammatikoversættelse
Fx Natural approach
Fx kommunikativ tilgang
NU: KOMMUNIKATIV KOMPETENCE OG
KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING
Kommunikativ kompetence
KOMPETENCETYPE
KOMPETENCEINDHOLD
Lingvistisk kompetence
Sprogets formregler
Pragmatisk kompetence
Evne til at kommunikere
situationstilpasset
Diskursiv kompetence
Evne til at skab sammenhængende
diskurs
Strategisk kompetence
Evne til at kommunikere på trods af
manglende sprogfærdighed
Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som
verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)
Nøglebegreber i kommunikativ grammatikundervisning
Kontrastivitet
Kontekstualisering
Bevidstgørelse
Forskellige tilgange under den kommunikative
paraply
• 
• 
• 
• 
Elevcentreret læring
Kooperativ læring
CLIL (Content and language integrated learning)
Taskbaseret sprogundervisning
• 
Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion
• 
‘Grammatik efter behov’ (FonF i indholdsorienterede forløb, forberedende
og korrigerende) med bevidsthed om eksamen!
FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ: SPROG,
LÆRING, LÆRER- OG ELEVROLLER
To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug)
FORMELT
FUNKTIONELT
Viden om sprog (→ anvendelse)
Sprogfærdighed
Strukturalistisk
Kommunikativ
Sprog som struktur, system
Sprog som kommunikationsmiddel mellem
mennesker og kulturer
Saussure, Chomsky
Byram, Risager, Hall
Fokus på sætningen og dens opbygning
Fokus på sprogbrug
‘Linguistics applied’
Sprog = abstrakt system hvis betydning er i
formerne selv, ikke i vores brug af dem,
kontekst ikke vigtig
Sprog = fixed, invariant forms taken from
stable, bounded systems
‘Applied linguistics’
Sprog = social handlen, ser på dets rolle i
konstruktionen af vores sociohistoriske
verdener, kontekst vigtig.
Sprog = sociokulturel ressource, openended set of options for taking action in
communicative activities (lexical,
grammatical, taking turns, intonation)
Essence of forms tied to their habits of use
– struktur skabt i brugen, ikke før brugen
Tre læringssyn
BEHAVIORISTISKINSTRUKTIVISTISK
KOGNITIVTKONSTRUKTIVISTISK
SOCIOKULTURELT
Gode vaner, træne,
gentage til ‘noget sidder
fast’: drills (stadig
anvendt)
Intersprog hele tiden i
udvikling via dannelse og
afprøvning af hypoteser
→ fejl → nye hypoteser
**
Zone for nærmeste
udvikling
Scaffolding (stillads)
Anerkendende,
interaktivt læringssyn
Kritik: unødig
fejlforstrækkelse
Den lærende konstruerer
ny viden/færdighed på
baggrund af eget
fundament af viden/
færdighed
Fokus på social kontekst
og samspillet mellem
sprogbrugerne: sproglig
interaktion
Traditionelle,
lærerstyrede
undervisningsmetoder
og arbejdsformer
Kræver ‘nye’
opgavetyper,
undervisningsmetoder,
arbejdsformer, mindre
lærerstyret undervisning
Autentiske,
kommunikative
arbejdsformer
Lærer- og elevroller
FORMELT SPROGSYN,
BEHAVIORISTISKINSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN
FUNKTIONELT SPROGSYN,
KONSTRUKTIVISTISK +
SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN
Lærer = instruktør, videregiver viden,
central
Lærer = konsulent, træner, mere
perifer
Elev = passiv modtager, containermetafor: what
Elev = aktiv medskaber, central,
deltager-metafor:how
OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og
frem for enten-eller. MEN hovedvægt i den kommunikative tilgang!
Intersprog **
• 
Intersproget er elevens eget interne system af sproglige antagelser, som
hele tiden udvikler sig gennem en vekselvirkning mellem input, dannelse og
afprøvning af hypoteser og feedback. Intersproget er systematisk og åbent
for forandring og kendetegnes ved at være dynamisk og variabelt (…)
Intersproget ses som et system, der langsomt nærmer sig målsprogets
regler og normer(…)
Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet
• 
Intersproget som et dynamisk, komplekst, non-lineært og variabelt system,
som opstår (emerges) gennem sprogbrug og interaktion, og som er i evig
forandring gennem sprogbrugerens samspil med den sociale og
kommunikative kontekst, som sproget bruges i. Systemet er komplekst,
fordi det består af mange indbyrdes forbundne subsystemer (…), hvor
forandring i et subsystem kan føre til forandring i de andre dele af systemet.
Disse subsystemer kan også konkurrere indbyrdes (…) eleven
økonomiserer med sit fokus (…)
Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet
REFLEKSIONSINTERMEZZO
Gruppearbejde
1.  I sidste ende handler alle sprogundervisningstilgange om at finde den rette
balance mellem formfokuseret undervisning og meningsbaseret
undervisning. Diskuter denne balance og kom med jeres bud på, hvordan
en lørner lærer et fremmedsprog.
2.  Diskuter hvordan jeres svar under 1) indplacerer sig i forhold til sprogsyn,
læringssyn, samt syn på lærer- og elevroller. Tag udgangspunkt i modellen
på næste slide.
3.  Diskuter jeres egne samt jeres elevers forventninger til
grammatikundervisningen i relation til ovenstående.