det integrerede sprogsyn
Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Lytning på et virksomhedsmøde ‐ analyse af kommunikation på virksomhedsmøder set med det integrerede sprogsyn LYTNING PÅ ET VIRKSOMHEDSMØDE .................................................................................................... 1 INDLEDNING: ER DER NOGEN, DER LYTTER? ....................................................................................... 2 DET INTEGREREDE SPROGSYN ................................................................................................................. 3 HARRIS’ SPROGONTOLOGISKE PROJEKT ........................................................................................................... 3 Kommunikation før sprog .......................................................................................................................................... 4 Sprog er heterogene, og tegn forudsætter kommunikation........................................................................ 5 Afsendermodtagermodellen................................................................................................................................... 6 DEN INTEGREREDE KOMMUNIKATIONSMODEL ........................................................................................... 7 UNDERSØGELSENS NYTTE AF DET INTEGREREDE SPROGSYN............................................................... 9 PÅ VEJ MOD EN METODE ............................................................................................................................. 9 SITUATION OG KONTEKST......................................................................................................................................10 SPROGET – ANALOGT OG DIGITALT ...................................................................................................................12 Kommunikationsanalyse (CA)............................................................................................................................... 12 Kropssprog..................................................................................................................................................................... 13 ANALYSE OG TOLKNING AF DATA ..........................................................................................................15 DE TO MØDER – SITUATION OG KONTEKST ...................................................................................................15 De kulturelle bånd – niveau 1................................................................................................................................ 15 Specifik personlig historie – niveau 2................................................................................................................. 16 Spillereglerne – niveau 3 ......................................................................................................................................... 16 Konkrete omstændigheder – niveau 4 ............................................................................................................... 17 Situationerne – nogle opsamlende bemærkninger ...................................................................................... 18 KOMMUNIKATIVE FØLGER.....................................................................................................................................18 1. næranalyse ................................................................................................................................................................ 18 2. næranalyse ................................................................................................................................................................ 25 Nogle få samlede betragtninger efter næranalyse 1 og 2......................................................................... 30 REFLEKSION ..................................................................................................................................................30 KONKLUSION.................................................................................................................................................32 Fremtidsperspektiv..................................................................................................................................................... 33 LITTERATURHENVISNINGER ...................................................................................................................34 1 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 INDLEDNING: ER DER NOGEN, DER LYTTER? Sælg dig selv1! Få din vilje!: tal og skriv effektivt!2 Der er ofte fokus på, hvorvidt en formidler er god eller dårlig til at få sit budskab igennem. Hvis en præsentation er dræbende kedelig, eller hvis et indlæg på mødet blandt kolleger er fremragende og medrivende, har vi en tendens til at pege på ham eller hende, der har ordet, når vi vil finde forklaringen på det. Derfor er der mange selvhjælpsbøger, der forklarer, hvordan ”afsenderen” gør sin præsentation fængende3, og håndbøger, der fortæller, at din karriere kan afhænge af, hvor dygtig du er til at sælge dine budskaber4. Nogle gange må det indrømmes, at fremragende talere kan få et hvilket som helst nok så tørt budskab ud til dem, der sidder og lytter på. Dog oplever man foruroligende tit en ”afsender”, der mister gejsten lynhurtigt efter at have konfronteret publikum – også selvom emnet som udgangspunk er interessant. I dag er der blandt organisationsforskere fokus på ”den lærende organisation” og ”livslang læring”, men det er ikke let at lære noget af en umotiverende taler, siger min erfaring mig. Derfor ville det være til alles bedste, hvis indlægsholdere altid var gode formidlere. Hvorfor læser alle de mislykkede indlægsholdere ikke bare selvhjælpsbøgerne og laver et bedre indlæg? Er der måske bare nogle, som ikke har evnen til at tale? Måske. Men hvorfor ikke se over på den anden side af bordet? Hvorfor ikke koncentrere sig om de ”modtagere”, som taleren enten giver op over for eller vokser i kraft af? I nærværende opgave er det netop dette skifte i fokusperson, der foretages, når jeg spørger: Har lytteren indflydelse på det, den talende siger? Og i så fald: På hvilke måder kan de, der ikke taler, have indflydelse på det, der bliver sagt? Opgavebesvarelsen må have en teoretisk ramme, der ser på det talte sprog, ikke som kanal til at påvirke modtageren i en given retning, som i den pragmatiske sproganalyse (Searle 1979; Austin 1997), men i bredere forstand beskriver sproget, som påvirket af faktorer, der ligger 1 John Evan-Jones & Marianne Evan-Jones, 2003 2 Klaus Kjøller, 1996 3 I nogle af disse bøger er der også taget højde for, at ”modtagernes” respons har en del indflydelse, men ofte er fokus på, hvorledes man kan få sit publikum til at være interesserede. Fx skal man ”kende sit publikum” og møde dem, hvor de er. 4 Klaus Kjøller, 1999: ”Snyd ikke dig selv ved eksamen” og Klaus Kjøller 1997 ”Image” 2 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 uden for den enkelte taler; et sprogsyn, der ikke ser taleren som isoleret fra eller upåvirket af den kontekst, han eller hun taler i, og de lyttere, som han eller hun taler til. En sådan teori tilbyder Det Integrerede Sprogsyn, hvilket jeg vil argumentere for om lidt. Herefter vil jeg foreslå nogle metodiske værktøjer fra Jesper Hermanns Situationsanalyse, Kommunikationsanalyse (CA) og Adam Kendons antropologiske kropssprogsanalyse, som kan bringe teorien i praktisk anvendelse. På baggrund heraf følger en kvalitativ analyse af to afdelingsmøder, der undersøger forskellige kommunikative følger, som viser sig hos de mødedeltagere, der ikke formelt ”har ordet”. DET INTEGREREDE SPROGSYN ”’Modtageren’ tildeles (…) en langt mere aktiv rolle i den integrerende model end i den traditionelle, og hele kommunikationsprocessen opfattes som et gensidigt projekt.” (Duncker 2005 s. 142-143) Citatet understreger, hvordan det integrerede sprogsyn passer godt til nærværende opgaves problemstilling, idet modtageren også her får en mere aktiv rolle end traditionelt. Følgende afsnit skal betone og afklare de af teoriens forståelser og begreber, der er mest væsentlige for min opgavebesvarelse. HARRIS’ SPROGONTOLOGISKE PROJEKT ”The aim of integrational lingvistics is to change the way people think about language” (Harris 1998, s. 1) I 1981 introducerede Roy Harris begrebet integrerende lingvistik, der vender sig imod de ortodokse adskillende lingvister, som har domineret sprogvidenskaben siden Saussures introducerede begrebsparrene langue/parole og signifiant/signifié, (Harris 2001). Harris stiller spørgsmålstegn ved de bærende forforståelser – ontologien – der ligger bag det adskillende sprogsyns teoretiske og metodiske arbejde, og udfordrer det med sin anderledes tilgang. Følgende afsnit tager udgangspunkt i Harris’ (1996, 1998 og 2001) beskrivelse af sproget ud fra et integrerende perspektiv. 3 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Kommunikation før sprog De adskillende sprogsyn, der opererer med det talte sprog, analyserer verbalt sprog adskilt fra eksempelvis skriftsprog eller kropssprog. Sproget er nedarvet gennem kultur og hvert sprogligt tegn (signifiant) er en arbitrær erstatning for noget i verden, som det henviser til (signifié). Desuden findes et universelt sprog (langue), som kan undersøges gennem de talte sprog (parole), og som altid må være til stede, før mennesker kan tale med hinanden. Det integrerede synspunkt vender rækkefølgen på hovedet: ”The right theoretical priority is exactly the reverse: languages presuppose communication” (Harris 1998, s.5). Med selve kommunikationen som udgangspunkt er sprog blot en ud af mange aspekter, som sprogforskeren må undersøge. Det er umuligt at adskille sprog fra andre kommunikative handlinger, hvis analytikeren vil finde et realistisk resultat og ikke blot blive i abstrakte modeller af sprog hinsides enhver reference til, hvad der egentligt (introspektivt betragtet) foregår, når mennesker snakker sammen (Harris 1996 s. 6 og 12). De forskellige former for kommunikative handlinger – inklusive malerier, bøger, kropsholdning, mimik og verbalt sprog – integreres, når mennesker kommunikerer. Der er ingen fuldendt liste over de mange forskelligartede aspekter, og der føjes endnu flere til, i takt med at vi udvikler nye kommunikationsformer (Harris 1996, s. 5). Det er desuden væsentligt, at de forskellige måder at kommunikere på ikke umiddelbart lader sig analysere på samme måde – et billede må forstås på andre præmisser end en udtalt sætning. ”One cannot not communicate”, skriver Watzlawick, Beavin & Jackson (1967 s. 49) og foretager ligesom Harris en radikal udvidelse af sprogteoretikerens arbejdsfelt. De foreslår, at man skelner imellem digitalt og analogt sprog, hvor det første består af de arbitrære tegn som fx skriftsproget benytter, mens det sidste defineres sådan: ”(…) it is virtually all nonverbal communication. This term, however, is deceptive, because it is often restricted to body movement only, to the behavior known as kinestics. We hold that the term must comprise posture, gesture, facial expression, voice inflection, the sequence, rythm, and caddence of the words themselves, and any other nonverbal manifestation of which the organism is capable, as well as the communication clues unfailingly present in any context in which an interaction takes place” (Watzlawick et al., 1968, s. 62) Harris tager eksplicit afstand fra dikotomien analog/digital sprog (1996, s.5). Alligevel er det nærliggende at sige, at meget af det, Harris mener, det adskillende sprogsyn ikke tager højde 4 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 for i ansigt-til-ansigt kommunikationssituationen, netop er det analoge sprog. Der er ingen tvivl om, at Harris går langt videre i sin udvidelse af sproget end Watzlawick, Beavin & Jackson, idet han også inkluderer skriftligt materiale (fx bøger) og alle andre artefakter (fx billeder), samt situationsfaktorer, der ikke direkte hænger sammen med et enkelt menneskes fysiske tilstedeværelse. Watzlawick, Beavin & Jackson (1968) tilføjer det ekstra aspekt til det digitale sprog, at det er et mere ligefremt, ærligt og primært sprog for mennesker at bruge bl.a. med henvisning til, at det er det sprog, vi evolutionsmæssigt har benyttet og udviklet mest. Desuden kommunikerer individer primært deres indbyrdes relation til hverandre gennem det analoge sprog, siger Watzlawick, Beavin & Jackson med henvisning til Batesons teori. Disse antegnelser giver god grund til at inddrage det analoge sprog i højere grad, end de ortodokse sprogsyn hidtil har gjort, og de åbner op for et interessant perspektiv, hvis man senere vil undersøge, hvordan relationer styrkes eller svækkes gennem sproget på virksomhedsmødet. Sprog er heterogene, og tegn forudsætter kommunikation De integrerende sprogforskere mener ligesom de ortodokse, at sprog skal ses som nedarvet gennem en endeløs kontinuerlig kæde af kommunikation, og derfor har tegn nogle kulturelt skabte betydninger (Harris, 1996, s.32). Men hvor det ortodokse sprogsyn antager, at kommunikation forudsætter tegn, ser det integrerede sprogsyn kommunikation som kommende før tegnet, hvilket er en logisk slutning, hvis man stiller spørgsmålet: Hvordan opstod det første tegn? Tegnet skal ses i forhold til den kontekst, hvori det bruges, ikke fordi det dermed bliver mere entydigt, hvordan det skal afkodes, men fordi hver kommunikationssituation har deltagere, der er medlem af et sprogfællesskab, som er en smule anderledes end andre sprogfællesskaber. Tegnets betydning er meget kontekstsensitivt og forankres i en unik situation bestående af konkrete og idiosynkratiske mennesker med lige netop deres behov for kommunikation. Hermed fremkommer en anden distinktion mellem det ortodokse og det integrerede sprogsyn: Det første taler om ét overordnet sprogfællesskab for eksempelvis ”dansktalende” – der findes en slags perfekt dansk, som kan i sig selv være genstand for analyse. Dansk er et homogent sprogsystem. Det integrerede sprogsyn har derimod den grundlæggende antagelse, at sprogsystemer er heterogene og afhænger af sprogbrugere og situation. Harris (1998, s.11) siger: ”linguistics must never lose sight of the fact that communication always involves particular individuals acting in particular situations”. Et standardsprog findes ikke, og 5 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 analyse af sprog må tage udgangspunkt i virkelige situationer med disses særegenheder for øje. Afsender‐modtager‐modellen ”It [den ortodokse afsender-modtager-model] confuses communication with transportation; the assumption being, apparently, that information comes in neatly wrapped parcels, clearly addressed to particular destinations, and that the only communication problem is how to send them on their way and ensure their safe arrival. (Harris, 1996, p.5) Citatet viser tydeligt, at det integrerede sprogsyn ikke accepterer den traditionelle kommunikationsmodel, som fremføres af bl.a. Shannon (1948), der skitserer kommunikationen således: I den traditionelle model er kommunikationens vellykkethed et spørgsmål om, hvilken intention afsender har, og i hvilken grad denne intention afkodes korrekt fra den afsendte meddelelse af modtager (jf. Searle, 1979 og Austin, 1997). Afsenderen beslutter, hvad der skal ”sendes af sted”, og modtagerens forståelse er determineret af, i hvilken grad han eller hun semiotisk genkender de tegn, som afsenderen benytter. Desuden er modellen abstrakt og tager sig ikke særligt af de særegenheder, som knyttes til kommunikationens kontekst. Harris (1996, s.14) mener derimod, at kommunikationen afhænger af en aktiv deltagelse fra de involverede i kommunikationssituationen. Det er nødvendigt, at hver deltager registrerer og integrerer relevante kommunikative komponenter. Modtageren er ikke determineret, men er en aktiv deltager, og kommunikationen bliver en proces snarere end et mål. 6 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Harris foreslår derfor en ny afgrænsning for sprogets virke: Vores kommunikation afhænger, siger han, af tre faktorer: 1) biomekaniske (hertil hører bl.a. det, at vi overhovedet kan se, høre, og bevæge os rundt), 2) makrosociale (Herunder sociale relationer og praksisser indlejret i en gruppe eller et samfund) og 3) konkrete omstændigheder (herunder særlig kontekst, tid og sted). Duncker (2005) samler en række af Harris’ betragtninger i en overskuelig model, der dels beskriver den integrerede kommunikationsproces og dels kan udgøre et redskab, der vil blive brugt i analysen, og som derfor uddybes her. DEN INTEGREREDE KOMMUNIKATIONSMODEL Dunckers (2005) visualiserer kommunikationsprocessen med en figur, der ligner denne: Figur: Model over den minimale kommunikative infrastruktur. Figuren introducerer nogle begreber, som opgavestilling har været stillet på baggrund af, og de kan kort forklares som følger: A kan siges at svare til den traditionelle ”afsender” og B den traditionelle ”modtager”. Der er desuden intet i vejen for, at A’s initiativ afføder flere forskellige følger hos forskellige deltagere. For at undgå den kanalmetafor, der hører til begrebsparret afsender/modtager vil jeg herefter bruge parret: taler/lytter, der ikke har de samme præsuppositioner knyttet til sig, og som passer bedre til det, der faktisk foregår i en kommunikationssituation. 7 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 A’s initiativ skal forstås som en kommunikativ handling, og har ikke meget med A’s intention (skulle der være en sådan) at gøre. Om A’s handling kan betegnes som et kommunikativt initiativ – og i så fald hvilket – er derimod bestemt af, hvorvidt lytterne integrerer A’s handling som led i et hændelsesforløb, som B komplimenterer med en følgehandling. A’s initiativ fulgt af B’s følge kaldes et sekvenspar. Følgen eller følgehandlingen, som lytterne foretager består mindst af en tilegnelse, der udelukkende er subjektiv, og som derfor ikke kan observeres. Tilegnelsen består af to dele: En forberedende og en fuldførende del. Den første kræver, at B sætter sig i position til at modtage A’s initiativ. Er der tale om at læse, skal B bl.a. vende papiret rigtigt, og i en mundtlig situation kan man forestille sig, at B skal fokusere sin opmærksomhed på A, for overhovedet at kunne integrere dennes handling. Den fuldførende del, der kan sidestilles med erkendelse, kan være næsten tidsmæssigt sammenfaldende med den forberedende. Igen skal det understreges, at der ikke er noget ydre tegn på den minimale kommunikationsproces, der afsluttes med en tilegnelse. Ud over tilegnelse, kan følgehandlingen desuden bestå af en udførelse, der er intersubjektiv og følgelig kan observeres. Udførelsen kan bestå i at udvise lytteadfærd eller gøre noget, som A foreslår – fx at række A saltet – eller med en trodsig mine netop ikke at gøre, hvad A beder om, eller den kan bestå i noget helt andet. I min undersøgelse af mødedeltagere vil det være følgehandlinger, der giver sig udtryk i udførelse af forskellig art, som vil have min opmærksomhed, da det kun er dem, jeg – og A – kan observere og handle på baggrund af. Duncker lægger i sin model meget vægt på, at kommunikationen er bundet til en konkret situation, samt på spørgsmålet om, hvornår en kommunikationsproces kan siges at forekomme; hvornår B (lytteren) opfatter A’s (talerens) initiativ som kommunikativt, og hvilke følgevirkninger B kan komplementere initiativet med. Harris definerer kommunikationsprocessen sådan: ”A communication process, for the integrationist, is defined by the activities it integrates, the particular constraints on integration involved, and the signs produced to implement the process. We communicate with others, i.e. engage in the process, either by taking an initiative to which others construct an integrated sequel, or else by constructing such sequel ourselves in response to the initiative taken by someone else.” (Harris 1996, s.63) 8 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Duncker understreger desuden, at forskellige følgevirkninger udsprunget fra A’s initiativ kan føre til forskellige lige ”rigtige” retninger i kommunikationen, og her adskiller modellen sig fra afsender-modtager-modellens ideal om én besked, ét symbol med én tilhørende rigtig tolkning – et endeligt mål. Dog kunne den integrerende model med rette have vist en mere kontinuerlig proces, hvor B’s følge (i al fald, hvis den inkluderer en udførelse) afføder endnu en følge fra A. Ligesom i den traditionelle model må figurerne her ses som et meget lille glimt af en samlet kommunikationsproces, og så snart B’s følge er udført, bliver B til A og følgen bliver initiativ, hvis den forhenværende A – nu B – udfører en komplementerende følge. Duncker lægger selv op til at figuren kan udvides, og det vil blive benyttet i analyseafsnittet, hvor modellen vil blive brugt som aktivt værktøj til at vise den kommunikative infrastruktur i to næranalyser af de observerede møder. UNDERSØGELSENS NYTTE AF DET INTEGREREDE SPROGSYN Det integrerede sprogsyn kan give særlig plads til lytteren, fordi det ikke er taleren, der sidder med facit; det er ikke lytterens opgave så præcist som muligt at afkode talerens budskab. Derimod kræver en kommunikationsproces aktiv medvirken fra både taler og lytters side. Kommunikationen ses som en række af integrerede kommunikative initiativer og følger der opstår mellem samtaledeltagerne, og som er uløseligt forankret den konkrete situation – fx virksomhedsmødet. Situationen både begrænses og består af de omkringliggende faktorer – biomekaniske, makrosociale og omstændighederne. Det integrerede sprogsyn peger endvidere på vigtigheden af at lade en talesprogsanalyse være i første omgang en analyse af kommunikation mellem konkrete mennesker og deres forskelligartede kommunikative initiativer. Derfor vil ikke-verbale initiativer og følger have en lige så stor betydning i analyseøjemed, som sproglige ytringer med deres sætningsopbygning og syntaks. PÅ VEJ MOD EN METODE Da det integrerede sprogsyn endnu ikke tilbyder en metodisk fremgangsmåde til at analysere kommunikation (Damm, 2007), er jeg på en gang fritstillet og udfordret til at give et selvstændigt bud på en metode. I dette afsnit vil jeg derfor foreslå en fremgangsmåde, der kan bringe det integrerede sprogsyns pointer i spil i en konkret analyse. Jeg vil desuden løbende vurdere de konkrete 9 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 værktøjer og deres underliggende sprogteoretiske antagelser i forhold til det integrerede sprogsyn, for at sikre at opgavens metode matcher det teoretiske fundament. I udviklingen af en metode vil jeg særligt låne analyseværktøjer fra teoretikere, der kan siges at operere med et svagt adskillende sprogsyn (ofte sprogretninger, der er opstået i spændefeltet mellem sprogvidenskab og andre videnskaber – fx sprogpsykologi), der – i modsætning til de strengt adskillende sprogsyn (fx Saussure og Chomsky) – trods den altoverskyggende indflydelse fra Saussure (Harris 2001) har en del tanker tilfældes med det integrerede sprogsyn (jf. Damm 2007, s. 8-12 og Duncker 2005, s.138). SITUATION OG KONTEKST Situationen er afgørende for det integrerede sprogsyn og består og begrænses af biomekaniske faktorer, makrosociale faktorer og særlige omstændigheder. De biomekaniske faktorer er dog blandt mødedeltagerne ikke særligt interessante, da alle har samme forudsætninger som gennemsnitsmennesket: De kan både høre, se og gå, men er naturligvis kognitivt begrænset på en sådan måde, at fokus ikke kan være alle steder på en gang, men kun kan rumme en perciperet udgave af virkeligheden. De makrosociale faktorer og de særlige omstændigheder er begrænsninger, som Jesper Hermann (1975) også interesserer sig for. Hermanns sprogpsykologi og Harris’ Integrerede sprogsyn har i det hele taget meget tilfælles. Fx argumenterer Hermann ligesom Harris for, at sprogsystemet, sprogET, er for abstrakt til at forklare faktiske, konkrete kommunikationsscenarier. Hermann understreger også sprogets afhængighed af situationen og deltagerne: ”Kontexten, eller situationen mellem sprogbrugerne giver sprogbrugen dens ”indhold”, men dén situation sproget bruges i, hænger uløseligt sammen med sprogbrugen i den” (Hermann, 1975, s. 125) Hermanns dagsorden er, at komme til en forståelse af sproget, som er anvendelig, og er følgelig nærmere en metode, end Harris er. Denne opgaves metode vil derfor tage udgangspunkt i hans punktopstilling af sprogets begrænsninger, selvom Hermann selv 10 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 understreger, at det er en løs opdeling af talrige begrænsninger. Herunder opstiller jeg en lidt korrigeret5 udgave af Hermanns (1975, s. 126-127) fire kontekstniveauer: 1) De kulturelle bånd. Det, at være opvokset i Danmark og have fælles kulturel referenceramme. 2) Mødedeltagernes specifikke personlige historie gennem opvækst, fortid og tidligere relationer – måske endda til andre deltagere. 3) Spilleregler for den enkelte situation (forskel på spilleregler på afdelingsmøde kontra hjemme ved middagsbordet). 4) Den konkrete situation (mødet) i tid og sted som én i kæden af disse situationer. I citatet ovenfor nævner Hermann sideordnet med konteksten ”situationen mellem sprogbrugerne”, og flere steder i sin artikel strejfer han betydningen af relationen mellem de involverede parter. Her kunne det være nærliggende at se på symmetri og asymmetri i talesituationen (jf. Linell & Luckmann, 1991), desuden vil diskursteori (jf. Foucault 1978; Dines Johansen 2002) og forestillinger om magt generelt (fx marxistiske teorier) kunne tilbyde en forståelsesramme og metode. Af hensyn til denne opgaves fokus vil sådanne ellers interessante og sandsynligvis udbytterige perspektiver blive udeladt. Ræsonnementet bag er, at der allerede er mange analyser med et diskursivt perspektiv på sprog, samt at min overordnede forholdemåde er, at mødedeltagere – taler såvel som lyttere – må samarbejde. En diskurs- eller magtteoretisk indfaldsvinkel vil sandsynligvis trække modstand og strid i forgrunden på bekostning af samarbejde. Hermanns kontekstniveauer gør det praktisk muligt at binde kommunikationssituationen i en konkret situation. Desuden vil de gøre det muligt at påpege nogle forhold, der muligvis kan integreres som kommunikative initiativer, idet en beskrivelse af det konkrete møde præsenterer mødedeltagernes placering i tid og rum, samt bemærkelsesværdige artefakter (fx særlig påklædning), der ikke umiddelbart ville blive betonet i den næranalyse af ansigt til ansigt-kommunikationen, som udgør metodens anden del, der nu vil blive beskrevet. 5 I Hermanns artikel er kontekstniveauerne forklaret med flere eksempler, og beskrivelserne er ikke, som i min korrigerede udgave, rettet mod virksomhedsmøder. 11 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 SPROGET – ANALOGT OG DIGITALT ”(…) in face-to-face communication vocalization is only one component in an integrated series of activities which include gesture, gaze, facial expression, and body posture” (Harris, 1998, s. 12.) Som tidligere nævnt skal det verbale sprog ses som ét udtryk under den store paraply, der kaldes kommunikation. Med Watzlawick, Beavin & Jackson (1968) kan der til ovenstående citats opremsning af analogt sprog tilføjes: ”posture, gesture, facial expression, voice inflection, the sequence, rythm, and caddence of the words themselves, and any other nonverbal manifestation6 of which the organism is capable, as well as the communication clues7 unfailingly present in any context in which an interaction takes place” (jf. citat s. 4 i denne opgave). To separate metoder kan hjælpe mig med at analysere både det analoge sprog og det digitale sprog, der jo trods alt ikke skal glemmes: 1) Kommunikationsanalyse (CA) som er en metode til at analysere det verbale analoge og digitale sprog, der kan opfanges af en lydoptagelse og 2) Paul Ekmans metode til at analysere kropssprog8, der udelukkende er analogt. Som det vil vise sig senere kan disse to metoder passes sammen, så de komplimenterer hinanden, og mere bliver én samlet metode end to trin i en metode. Kommunikationsanalyse (CA) Conversation Analysis, CA, har sit udspring socialpsykologien i slutningen af 1950’erne, hvor Harvey Sacks begyndte at optage samtaler. Siden er dens metode blevet udviklet, men modsat det integrerede sprogsyn indeholder CA ikke mange teoretiske tanker omkring sprogets ontologi (jf. Femø-Nielsen mfl. 2006 p. 206-207). Metoden gør det muligt meget nøje at udskrive en lydoptagelse, så detaljer som fx intonation, pauser og overlappende tale bliver tydelige (jf. Udskriftsnøgle, Bilag 1). Desuden tilbyder metoden en række begreber, der bl.a. kan forklare samtaleparternes turtagning, allokering og projicering af taleture under selve analysen. For en definition på de begreber 6 På et af møderne tegnes en model, der med denne definition også betegnes som en analog handling – da det er en model og ikke skrift bestående af arbitrære tegn, dvs. digitalt sprog. 7 ”communication clues” vil blive undersøgt i kontekstanalysen, jf. forrige afsnit. 8 Det er fuldt overlagt, at jeg i høj grad undgår detaljeret studie af mimik, da min videooptagelse ikke kan registrere alle deltagernes mindste ansigtstræk. 12 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 fra CA, som benyttes i denne opgave henviser jeg til Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen (2005). Kropssprog Evolutionens fader og en central person i biologien og i nogen grad psykologien, nemlig Charles Darwin, udgav i 1872 et empirisk studie af dyr og menneskers kropslige sprog. Flere teoretikere har siden udviklet studier i mimik og kropssprog og mange udnytter og udbygger begreber fra sprogvidenskaben, selvom emnet stadig ikke fylder meget i sprogundervisningen (se Ekman, 1982, der præsenterer et bredt udsnit af studier i mimik). Antropologen Adam Kendon (1982) skriver om forskellige aspekter ved undersøgelsen af kropssprog, og fremlægger desuden sin egen og sin kollegas metodiske indfaldsvinkel i et studie af hilsener (Kendon & Ferber, 1973, jf. Kendon 1982). Metoden tager udgangspunkt i, at analytikeren lader data selv forme, hvordan adfærden registreres og formidles, så organiseringen af data passer til strukturen af det, der skal undersøges. På trods af denne frihed består metoden af nogle dele, som jeg har sat i punktform her: 1) Et specifikt fokus – et fænomen (fx hilsener). 2) En teoretisk funderet begrebsafklaring af fænomenet. 3) En videooptagelse af en situation, hvor fænomenet fremkommer ofte – data. 4) En udpegning af alle de konkrete fænomener i datasættet. 5) En specificering af start og slut for hvert enkelt fænomen, der skal gøre det ud for det højeste niveau i undersøgelsen, og en overordnet illustration af hvert fænomen. 6) En undersøgelse af hvert af fænomenerne i detaljer. 7) En foreslået gennemgående struktur, der er gældende for alle handlinger . I forhold til nærværende undersøgelse bør punkt 1) og 2) allerede være klart: Opgaven vil undersøge, om mødedeltagere, der ikke har ordet, alligevel har indflydelse på det, der bliver sagt. Fænomenet, der undersøges, er de kommunikative følger (eller initiativer), der er begrebsafklaret med hjælp fra det integrerede sprogsyn. Punkt 3) er også udført, i det jeg i efteråret 2008 var ude at videooptage møder på to forskellige virksomheder. Punkterne 4)-6) vil blive brugbart i behandlingen af data i næste afsnit, og 7) medtages ikke, da det ikke er opgavens mål at finde en universel struktur for lyttemåder men derimod at undersøge dem i deres forskellighed og kontekst. 13 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Både CA og Kendons kropssprogsanalyse er empiriske metoder, som tager udgangspunkt i virkelige dagligdagssituationer, der bliver optaget, så det kan genspilles og undersøges ved en detaljeret beskrivelse. Desuden er der fokus på det mellemmenneskelige rum frem for enkeltpersoner. Endvidere er Kendons undersøgelse – ligesom CA – induktiv: Kendon & Ferber undersøger hilsner, men ”began with the notion of the transaction as something that must unfold in time”. Kendon argumenterer derimod for, at samme nøjagtighed, som gør sig gældende i CA’s transskription ikke er mulig med kropssprogsundersøgelse, da det er alt for omfattende (p. 478-479). I lighed med Harris tager Kendon afstand fra tanken om, at (krops)sproget kan opdeles i mindre elementære dele, der siger noget i sig selv. Harris argumenterer for, at ”tegnet” ikke er stabilt, men må ses som skabt i kontekst, og Kendon bemærker at: ”The complexities of behavior thus cannot be understood as constructions build from the clusterings of smaller units.” I lighed med det integrerede sprogsyn, CA og Hermans situationsanalyse undlader Kendon at trække paralleller mellem handlinger og subjekternes psykiske tilstand. Særligt i to forhold går min metode på kompromis med det integrerede sprogsyns pointer pga. indlejrede antagelser i CA og kropssprogsanalysen: For det første antager begge metoder, at (krops)sproget opfører sig systematisk i samspil med de andre mennesker, hvilket fører til, at deres mål er en beskrivelse, der kan overføres mellem situationer. For det andet går metoden på kompromis med, at en samtale skal ses i forhold til dens specifikke tid og rum. Når jeg nu foretager en analyse af kommunikation på møderne, kan netop det betragtes som en følgehandling i sig selv, mens de følgehandlinger, som jeg om lidt vil finde frem til, allerede er utilgængelige, fordi de er låst i netop den tid, hvor mødet fandt sted. Jeg skaber altså en kunstig situation ved at tolke på datiden, men mener at have en så korrekt udgave som muligt, idet møderne er ”fastfrosset” på video. Afsnittet her har foreslået en metodisk fremgangsmåde til det integrerede sprogsyn. En længere redegørelse og diskussion om ligheder og forskelle mellem Hermanns situationsanalyse, CA, Kendons kropssprogsanalyse og det integrerede sprogsyn kunne være interessant, men min opgave skal nå at omfatte en udførelse af metoden på mit konkrete datamateriale. 14 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 ANALYSE OG TOLKNING AF DATA I dette afsnit bliver omstændighederne omkring de møder, hvori lytterens indflydelse skal undersøges, analyseret ud fra Hermanns fire kontekstniveauer. Derefter vil jeg gennemføre en næranalyse fra begge møder. For hver af næranalyserne vil jeg med inspiration fra Kendons kropssprogsanalyses punkt 4)-6) undersøge det ønskede fænomen – kommunikative initiativer og følger – ved at afgrænse mit data og illustrere hele sekvensen i en overordnet model. Modellen, som jeg bruger til dette, er en udvidelse af Dunckers model over kommunikationens infrastruktur. Med CA’s regler for transskription vil jeg producere en udskrift af den afgrænsede sekvens, hvorefter jeg vil gå nøjere analytisk til værks og registrere relevant analogt og digitalt sprog fra udskriften samt kropssprog fra videooptagelsen. DE TO MØDER – SITUATION OG KONTEKST Dette afsnit bygger på Hermanns taksonomi, der blev præsenteret i afsnittet ”på vej mod en metode”. Det vil på samme tid præsentere min empiri og fremhæve nogle væsentlige makrosociale faktorer og særlige omstændigheder ved de studerede møder. De kulturelle bånd – niveau 1 Møderne foregår i to forskellige virksomheder, men begge ligger i Danmark og agerer på det danske marked i 2008 (da videoerne blev optaget9). Det til trods er der allerede på niveau 1 tydelig forskel på virksomhederne: Den ene er en offentlig organisation, og den anden er privat. Det medfører en forskellig sårbarhed over for markedsmæssige kræfter og politiske beslutninger, som organisationsøkonomer vil kunne redegøre for. Desuden er forskellige præsuppositioner knyttet til deres forretningsgange. Jeg vil vove at påstå, at de fleste danskere kender til udsagn som ”Offentlige er langt mindre effektive end deres kolleger i det private, fordi de ikke er afhængige af provision på samme måde”, eller ”de private er kun ude på profit og tager ikke hensyn til mennesker”, hvis jeg skal fremsætte to lige negativt ladede udsagn. Trods forskelle er begge virksomheder er opstået i et fælles kulturel kontekst, og normerne på arbejdspladsen vil være præget af det danske samfunds love og kultur. Både jeg og du, der 9 Af hensyn til min aftale med virksomhederne forbliver de anonyme, og videoen vedlægges ikke som materiale. 15 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 læser min opgave, har en god mulighed for at forstå meget af det, der kommunikeres under møderne, ikke fordi vi er underlagt et stort fælles sprogsystem, men fordi vi er bekendt med og – sandsynligvis10 – opvokset under de samme danske makrosociale forudsætninger på det overordnede niveau, som møderne udspringer af. Specifik personlig historie – niveau 2 Mødedeltagernes specifikke personlige historie, er der ikke tilgang til. Metodeafsnittet argumenterede mod at inddrage diskursanalyse, der formodentligt ville have kunnet pege på nogle sandsynlige relationsforbindelser mellem mødedeltagerne ud fra videooptagelserne. Jeg må blot have den omstændighed i baghovedet, at der om bordet sidder mennesker med en subjektiv forståelse af mødet, der bl.a. er forsaget af deres tidligere erfaringer. Spillereglerne – niveau 3 Spillereglerne for virksomhedsmøder adskiller sig fra mange andre situationer. Fælles for de to møder er bl.a., at de foregår i et professionelt rum. Møderne er interne i organisationen, og kommunikationen foregår mellem kolleger. Det er altså præget af professionelle relationer og karriere – men også af dagligdag og kollegialitet. Der hører mange spilleregler og normer til i sådan en situation sammenlignet med eksempelvis en middagssituation i hjemmet, men denne uddybelse vil jeg lade ligge. Med hensyn til mødernes forskelle, har det været en fordel at have to forskellige virksomhedsmøder, da deres særegenhed har været lettere at pege på, når de er sat op mod hinanden. Møde 1 er et ugentligt afdelingsmøde. Ordstyrerposten går på runde fra møde til møde, og mødedeltagerne byder ind efter rundbordsprincip, med oplysninger om deres arbejde, som de synes, de vil dele med de andre. Derefter gennemgås en dagsorden, der på forhånd er blevet sendt ud til medarbejderne i afdelingen. Det er lidt forskelligt hvem der kommer, men det er et afdelingsmøde, så mødedeltagerne kender hinanden som kolleger og har indflydelse på hinandens opgaver og samarbejder med hinanden på forskellige niveauer. Møde 2 er det første af potentielt flere møder, der handler om udviklingen af et konkret koncept, der skal sælges til en specifik kunde. Det er derfor muligt, at mødet vil få flere deltagere næste gang, eller at andre møder mellem andre personer vil blive en del af den 10 Der er ikke mange, der ikke er opvokset i Danmark, der kan læse dansk, og da min opgave er dansksproget, tør jeg godt antage dette. 16 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 kæde, som dette møder befinder sig i. Spillereglerne er altså mindre bundne til en gentaget praksis mellem stort set samme mennesker, end tilfældet er i Møde 1. Konkrete omstændigheder – niveau 4 Denne skitse over mødedeltagernes placering, kan gøre situationen mere overskuelig. Møde 1 Møde 2 Figur: Skitsen skal give et indtryk af, hvordan mødedeltagerne, jeg og kameraet var placeret. I begge lokaler er døren til venstre og vinduerne til højre i forhold til bordet, som det er tegnet på skitsen. På møde 1 er der ni mødedeltagere, som jeg for referencens skyld kalder A,B,C,D,E,F,G,H og I – navngivet i tilfældig rækkefølge. F er dagens mødeleder, og B er personalechefen. Mødet starter kl. ca. 13.00 og varer en time og 10 minutter. Der er kage, kaffe og te. Alle har afslappet tøj (bluser og jeans eller noget, der ligner) på, og de ”ligner” hinanden i den henseende. Mødet finder sted i et lokale med et ellipseformet bord og et white board, samt vinduer ud mod en vej, der larmer lidt under mødet. Proceduren starter, efter at alle har fået kage, med en briefing fra B, hvorefter F sender ordet rundt om bordet mod uret (se evt. figur ovenfor) startende med G. Derefter tages hul på dagsordenen, der afsluttes med punktet ”eventuelt”, før mødet hæves. Møde 2 er et spørgsmål om konceptudvikling. To personer (J og K) har en idé, som de præsenterer til to andre personer (L og M). Alle fire mødedeltagere er fra samme virksomhed, men én af idé-mændene, J, kommer fra en afdeling i Jylland, mens de tre andre sidder i en afdeling på Sjælland. L og M er klædt næsten ens i sorte bukser og hvide skjorter; de kommer fra økonomiafdelingen og ankommer senest. J og K er i præsentabelt tøj, og skjorte i mørke nuancer. J og K sidder over for L og M. Der er vand, te, kaffe og logo-bolsjer på bordet, og mødet foregår kl. 16.30 og varer en time og fem minutter. I lokalet står et ellipseformet bord, der er et vindue, og der hænger nogle farverige abstrakte billeder i rammer på den ene væg. 17 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Mødet har ingen formel struktur, men forløber i store træk sådan, at de første 15 minutter fremlægger J og K (mest J) en idé for L og M. Derefter bliver mødet mere dialogisk, idet idéer, spørgsmål og diskussioner kommer fra alle parter. Situationerne – nogle opsamlende bemærkninger Ved at præsentere de to virksomhedsmøder sammenlignende har jeg på en gang præsenteret min empiri og peget på en række særlige omstændigheder ved hver af møderne. Det er trådt tydeligt frem, at konteksten omkring forskellige kommunikationssituationer aldrig vil være helt ens – selv ikke, hvis man begrænser sig til kommunikationssituationer på virksomhedsmøder, der ellers er relativt specifikt. Derfor vil jeg gå til næste trin i min analyse med en forventning om, at kommunikationen også nede i mindre detaljer afspejler den specifikke kontekst, som den er bundet til. KOMMUNIKATIVE FØLGER Kendon & Ferber udpegede i deres studie af hilsner de konkrete fænomener, der ønskedes undersøgt. Men de kommunikative følger foregår hele tiden. Derfor kan alle dele af møderne i princippet gælde som et eksempel på det fænomen, som opgaven undersøger. Jeg har valgt tre minutter fra hvert møde, hvor den, der formelt har ordet kan udpeges qua mødets kontekst beskrevet i sidste afsnit. De to sekvensers øverste analytiske niveau bliver illustreret ved en videreudviklet udgave af modellen over den kommunikative infrastruktur, der blev præsenteret i denne opgaves teoriafsnit. På møde 1 har F ordet, fordi hun formelt set er blevet udpeget til at skulle briefe de andre om et chefmøde, hun var til. På møde 2 har J ordet, da han er i gang med den indledende præsentation af det koncept, som L og M skal tage stilling til, om de kan hjælpe med. 1. næranalyse Næranalysen 1 starter 10 minutter og 4 sekunder inde i mødet og strækker sig over 3.00 minutter. En CA-udskrift af de tre minutter kan findes i sin fulde længde i Bilag 211 samt i uddrag på s.21 og 23. Kommunikationens infrastruktur, kan overordnet illustreres sådan: 11 Nogle ord er korrigerede for at komme organisationens ønske om fortrolighed i møde. 18 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Figur: Kommunikationens infrastruktur i tre minutter på Møde 1. Udviklingen skal læses fra venstre til højre, eller i pilenes retning. Den stiplede linje skal vise, at den omstændighed, at der er noter at holde sig til, har indflydelse på B’s initiativ. Overordnet er de biomekaniske faktorer, makrosociale faktorer og omstændighederne hele tiden med til at opretholde den situation, som kommunikationen sker i. Det øverste analyseniveau Jeg har i ovenstående figur givet et kvalificeret bud på, hvordan kommunikationen i de tre minutter kan ses som initiativer, der følger hinanden i en sammenhængende proces. Illustrationen gør det ud for den røde tråd i en nærmere analyse om lidt. Det siger sig selv, at hver lytter ikke har fået min fulde opmærksomhed, i stedet er de mærkbare ændringer i talens kurs blevet iøjefaldende. Lader man blikket glide fra at B ”taler om arkiv” i venstre side ses, hvordan forskellige følger kan springe af dette ene kommunikative initiativ. Det ene ænder brat ved ”lytteadfærd”, mens det andet udvikler sig til en joke, der igen splittes i to veje med B i den ene retning og D,E,F,G,H og I i den anden. To retninger der dog, som jeg om lidt vil vise, stadig er parallel og påvirker hinanden. Der er sågar en tredje, men for overskuelighedens skyld, og fordi den så at sige ”ender blindt”, har jeg udeladt den i den samlede model. Også den vil blive trukket frem i en nærmere analyse. Cirka midtvejs integrerer B’s særdeles meget en faktor, der ikke direkte har med de andre mødedeltagere at gøre, som jeg også vil behandle nøjere neden for, og til sidst udgår to forskellige initiativer igen fra B’s tale, der som det skal vise sig på en gang har og ikke har 19 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 noget med hinanden at gøre. Det er væsentligt at huske på, at A i princippet ”har ordet” under hele seancen. Derfor kan modellen i sig selv vise, hvordan lytterne ikke er tomme ”kasser”, som A skal fylde viden på, men derimod aktive deltagere i den samlede kommunikationssituation. En lytters initiativ bliver til en joke – alles ansvar: I første del (på Figuren fra yderste venstre til ”svar på joke” – før den stiplede linje) er det tydeligt at se, hvordan C ”gør noget” ved B’s tale. B forholder sig tydeligt til C’s initiativ ved følgelig at svare men et nyt initiativ. B giver altså C lov til at ”forstyrre” sig, ligesom D,E,F,G,H og I, der i form af initiativet latter anerkender, at C serverede en joke. Når det kan sandsynliggøres, at latter er en anerkendelse og ikke modsat en nedgørende og hånlig følge efter en rap bemærkning, skyldes det makrosociale normer og genkendelse af mønstre fra tidligere situationer, hvor en (sjov) joke følges af latter. På baggrund af CA-udskriften (jf. bilag 2) samt ved at trække på videooptagelsens billedside, vil jeg nu mere detaljeret undersøge og fremlægge, hvilken effekt – om nogen – lytterne her har på hhv. B’s tale og C’s initiativ. Situationen er præget af generel uro med nogle lyttere, heriblandt A og I, der spiser kage, mens C snøfter og pudser næse. Det sidste kan i princippet henføres til, at C må reagere på biomekaniske faktorer, idet hun virker til at være forkølet. Men selv disse ting, kan gøres på forskellig måde, og C udfører dem med relativ høj lyd og rækker synligt ud efter servietter på bordet, mens hun med kroppen rykker sig først frem, så tilbage på sin stol. Hun er både auditiv og visuelt meget synlig. B hæver stemmen en smule, første gang C pudser næse, og ser derover anden gang. Desuden berøres B’s talestrøm (multi unit turn) jævnligt af C’s små røm fx i linje 4,6,10 og 14 (se evt. Bilag 2), hvor der i B’s taletur er selvafbrydelser og gentagelser, kort efter at C har snøftet. Fra resten af mødet bemærker jeg desuden, at C temmelig ofte blander sig; kommer med bemærkninger og spørgsmål til den, der har ordet – hvis dette generelt er en opfattelse og erfaring, som mange af deltagerne har med hende, er det måske ikke overraskende for B, da der kommer et sprogligt initiativ fra C i linje 17, og B svarer da også hurtigt uden mærkbar pause (lapse) på C’s initiativ. 20 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Konkluderende bemærkninger: C’s lytteadfærd kan med god grund betegnes som ”mærkbar”, fordi hun gør en mængde ting, der kan integreres som et kommunikativt initiativ af taleren. Følgende uddrag af udskriften viser stedet, hvor B bliver afbrudt af C. 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 B udbetale° (1,5) men d’ j’ tror nok at det har lagt økonomiaf[delingen] ned i nogen tid C [(røm)] B og=noget af det (.) der har været vanskeligt det er at man kan se (1.0) i økonomiafdelingens agter at der sendt ting og spørgsmål ind til afdelingen mn man kan ik finde (.) en eneste akt om det her i afdelingen, C var det da du var chef for tredielønsåret↑ B nej de:t [før den tid jeg var faktisk jo ikengang startet=så gammel er jeg heller ik. (.) jeg var ? [((der lyder grin)) B her faktis ingengang (2.)] ø[øh] ja↓ det syns jeg e’er↓ (1,5) nej så [fortalte anne vokmar (.) ? ((grin))] [(røm)] [(skramlende lyd) B eh vi havde lige en hurtig bordrunde]=hun fortalte at der var en ny <abcd>- sag, øhm nu C (røm)] B der kun ganske få ABC-repræsentanter=mn ja syns den lød ret interessant En nærmere undersøgelse afslører, at de andre lyttere kan siges at påvirke, både hvordan C’s initiativ bliver opfattet, og hvordan B tackler afbrydelsen: C selvvælger sin single-unit-taletur i linje 17 og næstevælger B kraft af, at spørgsmålet indleder et turpar, hvor C’s taleturs first pair part gør det forventeligt, at B kommer med sin second pair part. Desuden er C’s blik på B, både mens taleturen står på og ved færdiggørelsespunktet. Da B overtager taleturen i linje 17, starter hun med at svare præfereret ”nej” på C’s spørgsmål i samme toneleje og tempo som hidtil, mens hun ser ned i sine papirer. Imidlertid er B’s svar ikke den eneste følge, der opstår fra C’s initiativ; én af lytterne begynder at grine overlappende med B’s svar, et initiativ, der igen udløser flere grin fra de andre lyttere, og sandsynligvis medfører, at B uddyber og fortsætter sit svar til C. B’s stemme lyder smilende, og hun ser op fra sine papirer på C. Midtvejs i taleturen afbryder B sig selv med et: ”Så gammel er jeg heller ikke”, der tyder på, at B nu har sat C’s kommentar i en ny sammenhæng, nemlig som en joke frem for et spørgsmål. I sin nye tolkning af C’s sætning må B trække på konteksten og den fælles viden om virksomheden, de alle har (da de alle griner), samt måske på nogle tidligere episoder, hvor mindst B og C har snakket om alder. 21 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Konkluderende bemærkninger: Et talerinitiativ kan siges at være en joke, i kraft af at de leende lytteres initiativer passer til joke-latter-situationen. Lytterne er derfor med til at skabe joken, ud fra en sætning, der lige så vel – for den udenforstående observatørs skyld – kunne være et reelt spørgsmål. Desuden ser lytternes initiativer ud til at ”smitte” de andre mødedeltagere (fx B) og invitere dem til at forstå initiativet i en særlig kontekst. Jokens og noternes effekt på den videre tale: Ovenfor er C næsten behandlet som den talende, selvom det efter omstændighederne er B der ”har ordet”. Når jeg nu undersøger, hvad C ”gør” ved B’s tale, bliver C igen betragtet som lytter og initiativet, som et lytter-initiativ. I linje 16, lige før C’s kommentar, kan det grammatisk forsvares, at B er ved at projicere et muligt færdiggørelsespunkt, idet taleturen færdiggør en hovedsætning. Men prosodisk lægger det sidste ord ikke op til et overgangsrelevant sted, da intonationen ikke er dalene eller ordet stille og udfasende. I linje 20, efter den korte afbrydelse, går B ikke tilbage og fortsætter sin snak, som blev afbrudt. Faktisk lyder ”øh ja↓ det syns jeg e’er↓ (1,5)” som en slags prælukker og sammenholdt med, at B ser sine papirer igennem, kan dette ses som en indledning til at afslutte hele sin briefing og lade ordet gå videre. B får øjensynligt øje på noget i sine noter, der gør, at hun ikke afslutter alligevel, men fastholder sit ord hele to minutter og to emner endnu. På illustrationen er noternes indflydelse illustreret ved en stiplet linje, der går fra ”omstændigheder” og op til den B’s følge. Konkluderende bemærkninger: Et lytterinitiativ i form af en selvvalgt taletur kan muligvis medføre, at taleren bliver tilbøjelig til at slutte sin præsentation eller sit punkt (”før tid”). Noter (der i parentes bemærket er et initiativ fra taleren, som taleren nu integrerer i en senere tid) kan modarbejde lytterens indflydelse på talerens dagsorden. Et stille initiativ uden effekt: Modellen over næranalyse 1 ovenfor viser, at A ikke griner af C’s joke. I det hele taget er det fristende slet ikke at se A’s handlinger som en følge af C’s joke, men sandsynligheden for, at A ikke registrerer og integrerer C’s joke og følgerne heraf, er ganske lille; bl.a. afslører videooptagelsen et blik fra A i retning af én, der er uden for kameraets vinkel, samt en hurtig op-bevægelse med øjenbrynene, imens C udfører sit kommunikative initiativ. A har integreret C’s joke – men sandsynligvis mere som en uvelkommen forstyrrelse, end de andre giver 22 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 udtryk for, idet hun hurtigt vender blikket mod sin tallerken og tager en bid kage og ikke griner. I illustrationen ovenfor har A fået lov at ”blive” i sin lytteadfærd over for B, dels fordi A ikke ”højlydt” foretager et initiativ som følge af C’s joke, og dels fordi A’s manglende udtryk for billigelse af C’s joke ikke umiddelbart fører til yderligere konsekvenser for den overordnede kommunikation i disse tre minutter. A’s initiativ ”ender blindt”. Konkluderende bemærkninger: En ”umærkbar” lytteadfærd, der går imod samtlige de andre deltageres lytteadfærd kan virke demonstrativ (som den gør på mig), men giver umiddelbart ingen effekt, hvis ingen integrerer den som et kommunikativt initiativ. To bemærkninger, der ikke fik lov at blive integreret som sjov Anden halvdel af det lille stykke illustrerede møde (på figuren fra den stiplede linje og frem) kan ses som kontrast til historien om ”joken”. B taler om, at afdelingen ikke rykker sin julefrokost, selvom nogen har bedt dem om det. I den forbindelse siger B, at de andre jo kan holde det på en torsdag, ligesom hun selv har været med til tidligere (se evt. Bilag 2). Herefter forløber følgende: 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 B ? B ? A B A F B F G C B nemlig at man holdt julefrokost ikke på en fredag så man var trætte i weekenden↑ men på (fnisen) en onsdag=ellern=torsdag så man hyggede sig og var lidt træt dagen efter=hyggede sig med rester å snoget det gjorde °vi de gamle dage (?pas før mint?)° så vi holder altså fast i den femte °december [i år] ° [(klink)]. [(klink]) [vi hold] så holder vi også lav profil (rømmer sig) op på fjerde sal et stykke tid tror jeg jah [heh] [jeg tror ik] vi bliver populære hvis det er en torsdag (røm) [(host)] nej nej nej det ik [nej] øhm (1.0) det var chefmødet () [(røm)] så er [det bordet rundt] [og det ligger helt fast] altså nu bliver det ik lavet om eller hv’ nej. det blir ik nej ge det var de ret faste °i det om° Omkring linje 40-43 gestikulerer B indbydende med armene, og nogle få lyttere kommer med lytte-initiativer ved sagte fnisen og smil. B retter meget af sit kropssprog mod C, der ikke synligt integrerer B’s kommunikative verbale og kropssproglige initiativ. I linje 44-45 retter B 23 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 sig tilbage over sine papirer og sænker stemmen. A bemærker derefter i linje 47 med et lille smil og i en lystig tone, efter at have rømmet sig, at ”så holder vi også lav profil oppe på fjerde sal et stykke tid”. A ser rundt på mødedeltagerne, mens hun siger det, men ingen reagerer ved at grine eller på anden måde vise, at de har hørt hendes kommentar. Kun B, der formelt har ordet, og som principielt kan siges at være blevet næstevalgt af B, ser på A og anerkender hendes initiativ med et ”jah” og et ”he”. Efter A’s taletur i linje 49, muligvis et forsøg på at uddybe, hvori det sjove og relevante i bemærkningen fra linje 47 bestod, afslutter A sin ”mislykkede (?)” sove bemærkning med et host og nogle nervøse smil ud til den stadig stille forsamling af lyttere. Endnu engang understreges det, at lytterne bestemmer, om det, der bliver sagt bliver forstået som sjov; i dette tilfælde blev den (måske) intenderede vittighed mere til en akavet og irrelevant kommentar. Selvom C’s initiativ, sætningen i linje 54, tidsligt kommer efter A’s kommentar, er den en følge på B’s initiativ, og det virker derfor som om, C slet ikke har opdaget, at A har sagt noget. Desuden er C’s initiativ et kontant spørgsmål, der afslutter sagen om julefrokosten. Konkluderende bemærkninger: En lytter, som taleren ser på, der ikke producerer et mærkbart lytteinitiativ, kan føre til, at taleren stopper sit initiativ, selv på trods af opmuntrende initiativer fra de andre lyttere. Desuden kan en sjov anekdote i kraft af mange umærkbar lyttere blive til en akavet bemærkning, selvom én praktiserer mærkbare lytning. 24 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 2. næranalyse Næranalyse 2 starter 10 minutter og 40 sekunder inde i Møde 2, og varer 3 minutter. En CAudskrift af de tre minutter kan findes i sin fulde længde i Bilag 312 samt i uddrag på s. 27. Overordnet kan hele forløbet illustreres som her: Figur: Kommunikationens infrastruktur i tre minutter på Møde 2. Udviklingen skal læses fra venstre til højre, eller i pilenes retning. De biomekaniske faktorer, makrosociale faktorer og omstændighederne er hele tiden med til at opretholde den situation, som kommunikationen sker i. Det øverste analyseniveau Jeg har i ovenstående figur illustreret en rød tråd, der danner et overblik over de tre minutter på møde 2, som underkastes en nærmere analyse nedenfor. Med kun tre lyttere bliver den enkelte mere synlig helt op på øverste analyseniveau, end tilfældet var med de ni mødedeltagere. J ”har ordet” i sekvensen qua tidspunktet i mødet, hvor han har lagt ud med at præsentere sin og K’s idé for J og L (se evt. ”konkrete omstændigheder” for Møde 2). På den række af følger, der ses fra venstre til højre på figuren, ser L imidlertid ud til at komme centralt på banen, hvilket får mig til at undersøge, om der overhovedet kan siges at være en klar forskel på, om man taler og lytter. De mange gange ”lytteadfærd”, der bliver tilvejebragt er desuden ved en nærmere undersøgelse ikke så ens, som de på den overordnede figur synes at være. 12 Nogle ord er korrigerede for at komme organisationens ønske om fortrolighed i møde. 25 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Den nyttige model over kunden J starter sekvensen med at vise en skitse over den organisationsstruktur, som kunderne, som konceptet på mødet skal udvikles til, typisk har. J har lige tegnet skitsen og løbende i sin tale, tegner han videre på den. L og M sidder stille med hænderne ved hagen og kigger på tegningen, mens K bladrer langsomt i nogle papirer foran sig. J ser ned på sin skitse og taler. K stopper med at bladre og ser kort over på L, der udelukkende ser på tegningen. Måske havde K noget, hun ville vise i sine papirer, men hun afbryder ikke J – sandsynligvis fordi det ser ud til, at L og M er interesserede i det, J siger. K ser igen i sine papirer, men siger et ”mmh”, der kan tolkes på (midst) to måder: For det første kan ”mmh” være en ”simpel” opfordring til J om at fortsætte – en fortsættelsesmarkør. For det andet kan ”mmh” være en måde at støtte de andre lyttere i deres adfærd (stille koncentration og gambitter), ved selv at påtage sig samme lytteadfærd. I begge tilfælde er K’s ”mmh” en følge af J’s initiativ (tale, fremvisning og tegning af model), der sammen med de andre lytteres følger er med til at afgøre, at J’s initiativ er interessant; de lader ham ikke blot have ordet, men deltager også aktivt i, at hans forklaring kan fortsætte. Set i lyset af, at J og K virker til at stå sammen om at skulle sælge en idé til L og M (se omstændighederne i forrige afsnit) giver det god mening, at K ikke afbryder hvad der ser ud til at fungere for deres fælles sag. Man kan desuden forestille sig, at K allerede ved, hvordan modellen, som J tegner ser ud fra tidligere lejligheder – ellers giver det utroligt lidt mening, at hun siger ”mmh” uden overhovedet at se på den tegning, som J taler ud fra. I stedet ser K gennem hele J’s tale skiftevis på L og – ser det ud til – i retning af, hvad L kigger på; modellen eller J. Derfor må K – ulig J, der kigger på sin model – lægge mærke til, at L på et tidspunkt fjerner sin hånd fra hagen og tager sin kuglepind. Måske integrerer L, trods det at han har øjnene ved sin tegning, et skifte i lytternes koncentrationen, for han hæver stemmen og indleder med et ”men” en afsluttende bemærkning om, hvad modellens formål er, nemlig at vise, at en rapportering skal igennem flere led i kundens hierarki, og dermed kommer han til spørgsmålet, der i denne sekvens virker til at være sagens kærne for ham: Hvordan kan der laves en afrapportering til øverste niveau, på en simpel form? I sidste del af sin taletur giver J med øjnene slip på sin model, læner sig tilbage og ser på L, der overlappende tager en hørbar indånding. Da L begynder sin taletur, bevæger han kroppen og armene langt mere end før, hvorimod J har armene i ro og smiler og nikker. Selvom L’s 26 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 taletur kan ses som en lytters initiativ til at spørge ind til det, J netop har sagt, kan L også for en stund beskrives, som den talende, mens J er blevet lytter på lige fod med K og M. Konkluderende bemærkninger: En lytter kan gøre det ud for en ”makker” til taleren, en slags katalysator, der via kommunikative initiativer, som blik og gambitter på én gang viser velvilje for initiativer, som andre lyttere vil igennem med og samtidig støtte taleren, så dennes initiativ (for)bliver relevant (jf. lytterne, der kan bestemme om noget er en joke, en akavet bemærkning eller i dette tilfælde: Væsentligt). Desuden noteres, at den, der har taleturen, ikke kun er mere tydelig i det auditive rum, men også mere aktiv i sine bevægelser. L’s initiativ forstået som tale, der bliver hjulpet frem af de andre lyttere Da L selvvælger sin tur, er det ved et overgangsrelevant sted, idet J projicerer et muligt færdiggørelsespunkt både grammatisk (ved at færdiggøre en afsluttet helsætning), prosodisk (ved at ende i faldende intonation) og ved at tilføje et løsthængende ”måske”, der er en oplagt udtoner, dvs. et afslutningssignal. Udskriften af den sekvens, hvor L taler forløber sådan: 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 J fiskeorganisation, () å det skal jo op: i systemet påenleranden måde afrapporteres teh os til en direktion=i sidste ende på en simpel form °må[ske°, L [.hja L jeg er rigtig glad for at du laver den her tegning fordi mit m spørgsmål var nemlig (.) hvem er det egentligt vi snakker med. (.) [altså] hvem er [det der har en] jeg kan godt for[stå] K m[mh] [mmh-mmh-mmh] [mmh] L hvad du men=nu er det nemt nok å fs[e at det] er en kæm[pe] udford[ring], øeh for et J [ja ja] [ja] [.hja] L røgeri= men hvem er det er det >her her her eller her< der er alle de her °dejlige o[rd] ° K [ja] J .h men dem vi skal ud og ↑snak: me, (1.0) det bli:r enten dem der leder, (.) i røgeri svaneke har de jo lavet en deciteret (1.25) særskilt fiskeorganisati[on], som l’ som L [ja] J lever deres eget liv. L ja. J totalt uafhængige >refererer rent faktisk direkte tder til direktionen.< L ja. Både J og K smiler, da L ytrer sin glæde over modellen, måske fordi de er glade for, at han roser deres initiativ, men smilet har desuden en karakter af at anerkende L’s initiativ, særligt sammenholdt med at J og K sidder stille og retter blik og nik mod L. Når L siger ”mit spørgsmål var nemlig” (l. 16), ser han særligt på K og peger med en flad inviterende hånd 27 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 mod hende, der nikker og smiler. Umiddelbart kan sætningen grammatisk set virke underlig, idet L ikke tidligere har nævnt, at han har et spørgsmål, men det har han faktisk nævnt; ikke med ord, men da han skiftede lytteposition fra hænderne ved hagen til den mere ”taleklar” position med ret ryg og armene åbent på bordet – klar til at blive brugt aktivt. Det så K, hvad L bemærkede, og derfor kan L nu henvise til det spørgsmål, som han uden ord viste, at han havde tidligere, og samtidig, med denne henvisning forsikre K om, at L ikke føler, at han brændte inde med noget. Mens L har rettet sin tale mod K, der viser sin interesse ved fortsættelsesmarkøren ”mmh” og ved at nikke, ser J mod højre på bordet og retter på et eller andet her. Da L ser tilbage på J, møder han derfor ingen tydelige tegn på lytning, hverken analogt eller dialogt. Dette sker parallelt med udskriftens linje 17-19. Her kan det ses, at L skifter retning i sin tale og afbryder sig selv i at spørge, hvem de skal tale med. I stedet siger han, at det er nemt nok at se, at ”det er en kæmpe udfordring for et røgeri”, hvilket ligner en relation til den pointe, som J kom frem med i slutningen af forudgående taletur. J’s skift ligner en ny begyndelse på den taletur, som han har indledt. Imens dette skift i talen sker, ser J desuden på M, der nikker, og de får på den måde sammen skabt en ny indfaldsvinkel til det spørgsmål, som L vil frem til at stille. Den nye måde at indlede spørgsmålet på, kan ses som en følge af J’s initiativ, der for L – at dømme ud fra hans følge – virkede som ikke-lytning eller ikke-anerkendelse af det sagte. L’s nye initiativ bliver af J fulgt af et opmærksomt blik og en række ”ja”’er, der tager over fra K’s ”mmh”. På den måde modtager L nu fortsættelsesmarkører fra J i stedet for fra K, der dog stadig producerer hvad jeg godt tør kalde visuelle fortsættelsesmarkører (dvs. nik ol.). L bruger desuden nu aktivt den model, som J netop har tegnet, i sin formulering af spørgsmålet, idet han peger på de forskellige hierarkiske lag hos kunden og spørger: ”Hvem er det? Her, her, her eller hvor?” Muligvis er dette en følge af, at J ”ikke lyttede” i starten af L’s initiativ, så L nu mere aktivt fastholder J’s opmærksomhed ved at benytte hans ”sprog” (dvs. modellen over kunden). L’s initiativ varer ikke mere end 15 sekunder, og det er i meget kort tid, at J ikke har ansigtet rettet mod L. Det er meget muligt, at J tilegner sig, hvad L siger, men L’s tale er påvirket af de initiativer, der kommer fra alle lytterne. Og da J i det sekund, L kigger på ham, kan opfattes som ikke-lyttende, må L ændre sin tale for også at fange denne sidste tilhørers opmærksomhed. 28 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 L’s initiativ forstået som tale, viser sig dermed en stærkt påvirket af lytterne. Det er dog stadig det spørgsmål, som han indledende lagde op til at stille, som han får stillet til sidst. Konkluderende bemærkninger: En lytter kan få taleren (her L) til at ændre sin måde at præsentere sit initiativ/spørgsmål på, hvis lytteren ikke med et ”mærkbart” initiativ viser, at denne er optaget af taleinitiativet, idet taler retter sin opmærksomhed imod denne lytter. En makker-lytter kan ved mærkbare initiativer støtte taleren, når en sådan situation opstår. L’s tale som lytte‐initiativ – og hvad det gør ved J’s tale L ytrer sin glæde over modellen og spørger, hvilken del af kundens hierarki J (og K) mener, projektet skal rettes imod; hvem kommunikerer man til? På den måde gør L modellen, som J har tegnet, til ikke blot en illustration af, at der er mange led mellem fiskeprojektet13 nede i hierarkiet og dem, som skal have en rapportering øverst i hierarkiet, men gør det også til en model, der kan bruges til at udpege, hvor kommunikationen til kunden skal rettes hen. Uanset at J’s intention måske var en anden, gør L nu via sit initiativ modellen til et afsæt for en snak om, hvem projektet skal sælges til. J’s følge på L’s initiativ er at bruge modellen på den nye måde, som L har foreslået, og tage stilling til, hvor konceptet skal sælges. J’s tale er noget mere præget af øh’er, pauser og selvafbrydelser end tidligere, og J dykker ned i et eksempel om den konkrete kunde i Svaneke i stedet for at blive på det abstrakte niveau, som han hidtil har været, hvor alle kunderne karakteriseredes som overordnet ens. J svarer på en måde på L’s spørgsmål, ved at foreslå nogle steder i kundens hierarki, som der skal kommunikeres med. Sideløbende nikker L, og på et tidspunkt ser han nikkende på M, der også nikker. Følgelig dette lytte-initiativ drejer J talen tilbage på, hvilke værktøjer, der kan bruges til at gøre en afrapportering til øverste hierarki hos kunderne. Da L ikke spørger yderligere ind til, hvem konceptet skal sælges til, er J’s initiativ umiddelbart godtaget som svar på spørgsmålet, som L stillede. Konkluderende bemærkninger: Lytteren kan tillægge et taler-initiativ (her modellen af kunden) en ny eller udvidet betydning, som talen dernæst kan tage udgangspunkt i. Desuden 13 Jeg vil huske læseren på, at centrale begreber er udskiftet af respekt for virksomhedernes anonymitet. 29 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 kan lytte-initiativer (fx nik og andre enigheds-markører) guide taleren i, hvornår han har svaret tilstrækkeligt på et spørgsmål, og kan fortsætte til et andet (nyt eller gammelt) emne. Nogle få samlede betragtninger efter næranalyse 1 og 2 I ovenstående analyser har det vist sig nyttigt at skelne mellem, om lytteren er mærkbar eller umærkbar. En mærkbar lytter definerer jeg som en lytter hvis initiativ er så tydeligt, at det kan bemærkes af taleren, det hænger ikke nødvendigvis sammen med reel lytning. Modsat kan en umærkbar lytter godt komme med initiativer og reelt lytte, men taleren ser ikke ud til at integrere det, som lytning eller aktiv deltagelse i samtalen. Dermed afhænger lytterens initiativ af taleren, ligesom talerens initiativ afhænger af lytteren. Forskellen mellem lytter og taler er desuden noget uklar. Jeg har bestræbt mig på, at holde mig neutral i forhold til, om nogle lyttemåder er ”bedre” end andre. Dog er jeg sikker på, at nogle af de kontekstuelle betragtninger omkring mødet vil kunne være et springbræt til at vurdere netop dette. Eksempelvis kan man spørge, om C’s mærkbare lytning er en uhensigtsmæssig afbrydelse af en afgørende tale, eller om bl.a. hendes joke er med til at skabe en kollegial og afslappet stemning? Og omslutter denne stemning alle? Ville en joke på møde 2, der rystede J ud af sine tankeretninger virke ligesom C’s joke gør på møde 1? Mit gæt vil være at konteksten betyder meget for lytteinitiativernes positive eller negative indflydelse på talen, men den undersøgelse vil jeg lade ligge i denne omgang. REFLEKSION Før opgavens konklusion vil jeg nu fremhæve nogle væsentlige refleksioner over, hvordan den blev til. Analysen har – så vidt det var muligt – i kraft af de valgte metoder, koncentreret sig om ”lytterne”. Men det har vist sig svært at holde netop det fokus. En forklaring kan være, at lytternes adfærd, hvis den blev beskrevet adskilt fra den talendes, ikke ville give megen mening. Det forhold er besværliggørende, idet opgavens hovedinteresse på lytterne dermed forudsætter lige så stor fokus på og behandling af taleren – og dermed mindre plads til at behandle lytteren. Et andet problem, som opgaven har gjort tydeligt er, at når en næranalyse foretages, viser det sig meget svært at definere hvem, der er lytter, og hvem, der er taler – selv når én formelt set ”har ordet”. I næranalyse 1 kan ”joken” både ses, som regulerende for den egentlige tale – dvs. som en slags lytning. Men i sig selv bliver joken til, fordi alle lytterne – inklusive B, der 30 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 ellers var taler – bakker op om den, og på den måde får den oprindelige taler rolle som ”lytter” i forhold til joken. Et tredje forbehold, der må medregnes, er, at tilstedeværelsen af observatøren og kameraet sandsynligvis har haft en effekt på situationen. I løbet af Møde 1 henvender deltagerne sig til mig i starten, og byder mig høfligt på kage, og omkring ¾ inde i mødet kommer C med en bemærkning om, at til næste møde vil der ikke blive videooptaget. Helt upåvirket er hun altså ikke – og det gælder sikkert for alle mødedeltagerne på begge møder. Desuden er det ikke alle deltagere, som jeg hele tiden kan se på videoen, og selvom det blev opvejet af, at jeg selv var til stede, er denne bias betragtelig, når analysen er så detaljeret. På den positive side understreger ovenstående tre problematikker netop en væsentlig pointe, som hele opgaven har haft til hensigt at understrege: Hvis man ikke kan se på lytteren adskilt fra taleren og omstændigheder ved situationen, fordi alle tre ting påvirker hinanden, og hvis det nogle gange endog er svært at finde ud af, hvem, der taler og hvem, der lytter, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre at sige noget om taleren uden at medregne lytteren og hele situationen? Det integrerede sprogsyn har givet en forståelsesramme, der har gjort det muligt, at se på sprogvidenskab som en udvidet størrelse. Det markante fokus på kommunikationen og dennes integrerende karakter gjorde det oplagt at undersøge lytternes indflydelse i en større sammenhæng end blot det udtalte sprog (som er CA’s interesseområde). Desuden har sprogsynet ved dets fokus på, hvad der egentligt sker, frem for gisninger om, hvad intentionen bagved er, gjort det muligt at vise, hvordan forskellige lyttemåder har indflydelse på det, der er blevet sagt: Lyttere, der griner af en bemærkning, gør den til en joke – uagtet intentionen bag; lyttere, der giver udtryk for interesse gør det sagte interessant og værd at uddybe – uagtet intentionen bag. Når kommunikation således er en proces, hvor alle parter – og alle omstændigheder ved situationen – er involverede, og når forståelse ikke handler om, at afsender finder det til modtager mest passende symbol at sende sine tanker af sted i, så bliver samarbejdet mere interessant end modpoler og magt, selvom det har været svært at mig sig helt fra det. Den metode, som foreslås til at undersøge kommunikationen med, har på den ene side fanget mange væsentlige forhold, der matcher det integrerede sprogsyns idéer, heriblandt det særlige ved kommunikationssituationen, flere kommunikative initiativer end blot det udtalte sprog og analyse med udgangspunkt i en virkelig situation. På den anden side har metoden været så bred, at nogle ting (fx situationens faktorer) i forhold til hvad de rummer, kun er 31 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 blevet ganske lidt berørt, og samtidig så utrolig nær på samtalen, at en grundig analyse af begge møder fuldt ud ville have fyldt en hel bog. Hvis en analyse af mere end tre minutters samtale skal være mulig, og hvis situationens faktorer og omstændigheder oven i købet skal have lov at fylde så meget, som Harris lægger på, vil det være nødvendigt at redigere i metoden, så den ikke er nær så omfattende og næranalyserende – men bevæger sig på et højere, mindre detaljeret analytisk niveau14. Metoden har været god til at pointere lytternes medindflydelse på taleren, men den og det integrerede sprogsyns dogme om situationsafhængighed er ikke oplagt til at finde generelle ”typer af lyttemåder”, der ellers ville have været interessant. Til sidst skal det nævnes, at selvom jeg har bestræbt mig på at argumentere for situationens faktorer, er det ikke sikkert at mødedeltagernes opfattelse af situationen er tilnærmelsesvis den samme som min. Det er mine antagelser, som fremkommer på baggrund af mine personlige erfaringer. Denne bias vil altid følge med, når observatøren og analytikeren betragter sig selv som individ, men ved at have gjort mine observationer eksplicitte vil det være muligt for en læser, at pege på den linse, som analysen er foretaget igennem. KONKLUSION Formålet med min opgave var, at undersøge hvorvidt og i hvordan ”lytteren” har indflydelse på det, ”taleren” siger. Med udgangspunkt i det Integrerede Sprogsyn og med hjælp fra Jesper Hermanns Situationsanalyse, Kommunikationsanalyse (CA) og Adam Kendons antropologiske kropssprogsanalyse udviklede jeg en praktisk fremgangsmåde til kvalitativt at næranalysere to erhvervsmøder. Det viser sig med stor tydelighed at lytteren i høj grad påvirker talens emne, form og udfald. Eksempelvis kan man i møde 1 (et afdelingsmøde i en offentlig instans med 9 deltagere) se: - Hvordan lytternes følger og initiativer afgør om en talers initiativ er sjov eller ej. - Hvordan man kan fremstå som ”mærkbar” eller ”umærkbar” lytter, og hvordan begge dele påvirker talerens kommunikative initiativer. 14 Se Kendon (1982;469‐471) for en uddybet diskussion af fordele og ulemper ved at bruge video som data. 32 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 - At en ”mærkbar” lytterrespons i form af en selvvalgt taletur i høj grad påvirker den oprindelige talers intention og direkte kan forkorte den. - At situationelle faktorer – fx adgang til sine noter – kan nedtone lytternes påvirkning. På møde 2 hvor konteksten givet makrosociale og situationsspecifikke faktorer er en ganske anden (konceptudviklings møde i privat firma med 4 deltagere) ser man bl.a.: - At en lytter kan virke som en aktiv ”makker/katalysator” for ”taleren” og med mimik og gambitter støtte eller endog påvirke talerens initiativ. - At skellet mellem lytter og taler langt fra er entydigt. - At en umærkbar lytter kan påvirke taleren til at ændre sit initiativ ved sin blotte uopmærksomhed. - At lytteren direkte kan ændre et oprindeligt initiativ og give det en ny drejning samt guide taleren med (både visuelle og auditive) enigheds-markører i, hvorvidt han/hun imødekommer lytterens nysgerrighed med sin igangværende tale. De to møder indeholder i deres komplette længde talrige lignende eksempler på initiativer, der bliver ændret af lytteren, men disse er udvalgt fra en 3 minutters relevant sekvens fra hvert møde. Fremtidsperspektiv Undersøgelsen har adskillige perspektiver for didaktikken, hvilket både er interessant i undervisningssammenhænge og på arbejdspladser, der tager form af en lærende organisation. For hvilken nytte har det, at taleren er klar til at ”møde modtagerne, hvor de er”, hvis lytterne ikke giver udtryk for, hvor de er? Jeg tror stadig, at det er svært at lære noget af nogen der ikke kan finde ud af at præsentere information ordentligt, men jeg mener at have påvist, at vi, der sidder og hører på præsentationen, også har et medansvar. 33 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 LITTERATURHENVISNINGER Austin, J. L., 1997: Mislykkede sproghandlinger - misbrug, i: Ord der virker. København, Gyldendal. Damm, B., 2007: Hvad er sprog i virkeligheden? – strukturalisme eller integrationisme? I Christensen, T. et al. (red): NyS 36. København, Forlaget Multivers. Dines Johansen, J., 2002: Discourse and text in: Literary discourse - A Semiotic-Pragmatic Approach To Literature, Toronto ON, University of Toronto Press. Duncker, D., 2005: Den integrerede kommunikationsmodel i: 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus, Aarhus University Press. Ekman, P., 1982: Methods for measuring facial action, in (Ed.) Scherer, K.R. & Ekman, P.: Handbook of methods in nonverbal behavior research, New York, Press Syndicate. Evan-Jones, J. & M., 2003: Sælg dig selv, København, PP Forlag. Femø Nielsen, M. m.fl., 2006: Konversationsanalyse i Danmark i: (red.) Christensen, T et al.: NyS 34-35. København, Forlaget Multivers. Femø Nielsen, M. og S. Beck Nielsen, 2005: Samtaleanalyse. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Foucault, M., 1978: Vi viktorianere i: Seksualitetens historie, København, Rhodos. Harris, R., 1996: The study of communication; Before communication; Communication Processes in: Sign, Language and Communication. New York, Routledge. Harris, R., 1998: Language and Communication in: Introduction to Intergrational Linguistics. Oxford, Pergamon Press. 34 Mette Herold Pedersen – Nordiske studier – KU, sommer 2009 Harris, R., 2001: Linguistics after Saussure in: Cobley, P (Ed.): The Routledge companion to Semiotics and Linguistics. London & New York, NY, Routledge. Hermann, J., 1975: ”Sprog” som upraktisk bevidsthed i undervisningen, i Gregersen et al. (red): Børn, sprog og undervisning, København, Gyldendal. Kendon, A., 1982: The organization of behavior in face-to-face interaction: observations on the development of a methodology in: (Ed.) Scherer, K.R. & Ekman, P.: Handbook of methods in nonverbal behavior research, New York, Press Syndicate. Kjøller, K., 1996: Få din vilje– tal og skriv effektivt, København. Akademisk Forlag. Kjøller, K., 1997: Image, København, Akademisk Forlag. Kjøller, K., 1999: Snyd ikke dig selv ved eksamen, København, Borgen. Linell & Luckmann, 1991: Asymmetries in dialog: some conceptual preliminaries in: (Ed.) Markova & Foppa: Asymmetries in dialog, London, Prentice Hall, Harvester Wheatshea. Searle, J., 1979: Indirect Speech Acts in: Expression and Meaning: Studies in the Theory of Speech Acts. Cambridge, Cambridge University Press. Shannon, C. E., 1948: The Bell System Technical Journal, Vol. 27, p. 379–423, 623–656, July, October. Watzlawick, Beavin & Jackson, 1968: Some Tentative Axioms of Communication in: Pragmatics of Human Communication, London, Faber & Faber Ldt. 35
© Copyright 2024