Nyt til ejerforeninger

Nyt til ejerforeninger
Julen 2016
Inden længe breder duften af flæskesteg og and sig i opgangene i jeres forening, og det er som altid tegn
på, at vi er nået til den 24. december. Allerede nu er julehyggen sikkert begyndt at indfinde sig med
gran, nisser og julestjerner.
Jeg vil gerne benytte årets sidste måned på at sige tak for året, der gik, ønske jer alle sammen en god jul
og dele 2016’s sidste nyheder med jer.
Vellykket danmarkspremiere på Den Digitale Generalforsamling
På Codan Hus' 18. etage med udsigt over hele København holdt DATEA gåhjemmøde om at gøre generalforsamlingen og andre møder digitale onsdag aften den 16. november. Med Den Digitale Generalforsamling bliver det muligt for foreningens medlemmer at deltage i en generalforsamling, selv om man
befinder sig et andet sted. Man forlænger samtidig tidsrummet for generalforsamlingen, så man har en
uge eller to til at afgive sin stemme online. I foråret går DATEA i gang med at teste det nye koncept ude
i de foreninger, der melder sig som ’testforeninger’.
Kunne din forening tænke sig at høre mere og være med til at teste Den Digitale Generalforsamling, så skriv gerne til Anette Dyhl på [email protected].
Undgå bedrageri og hacking med elektronisk godkendelse af faktura
En ejendomsadministrator i DATEAs foreningsafdeling modtog for nylig en mail fra en bestyrelse med
en faktura til betaling på 89.200 kr. Med fakturaen fulgte fire godkendelser fra bestyrelsen, og pengene
blev overført til den ønskede konto. Desværre viste det sig efterfølgende, at det ene bestyrelsesmedlems
mail var blevet hacket. Hackeren havde læst bestyrelsesmedlemmernes mailkorrespondance og gjort sig
bekendt med, hvordan forretningsgangen for betaling af faktura var. Mailen til administrator var sendt
fra den rigtige mailadresse, mens de øvrige modtager var ændret, men var alligevel næsten identisk med
deres oprindelige mailadresser.
For at undgå ovenstående og forebygge flere hackerangreb, opfordrer DATEA foreningerne til at tilmelde sig elektronisk godkendelse af faktura. Dermed bliver det sværere for hackere at få adgang til følsomme oplysninger. Hør mere hos foreningens administrator.
Individuelle varmtvandsmålere – skal/skal ikke?
Senest den 31. december 2016 skal jeres forening have installeret individuelle varmtvandsmålere i alle
lejligheder, hvis det er ”teknisk muligt og økonomisk rentabelt”, som der står i loven. Det betyder i
praksis, at I skal:
• beregne om det er rentabelt at installere målerne. Få hjælp hos jeres varmemålerfirma, f.eks.
ISTA, eller find hjælp til selv at beregne det i vejledningen til lovbekendtgørelsen. Den finder I
her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174884
• få et VVS-firma eller en rådgivende ingeniør til at vurdere, om det er teknisk muligt at installere
individuelle varmtvandsmålere. I skal have en skriftlig rapport på konklusionen.
• få målerne installeret, hvis det viser sig at være muligt og rentabelt.
Dispensation
Hvis forarbejdet viser, at det ikke er rentabelt og muligt at installere målerne, er det ikke nødvendigt at
søge dispensation for installering af målerne. Det er dog vigtigt, at I gemmer det udarbejdede materiale
som dokumentation. Indsend det gerne til jeres daglige administrator hos DATEA.
Vi har nøglen til den rigtige løsning
DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 45 26 01 02 [email protected] www.datea.dk
Side 2 af 2
Få rådgivning til at søge tilskud til byfornyelse
Kommunen giver tilskud til foreninger i Københavns kommune, der er i gang/vil i gang med projekter
inden for byfornyelse. Tilskuddet lyder på 25-33 procent af projektets omkostninger. Fristen for at indsende foreningens ansøgning er den 1. februar 2017. DATEA tilbyder som en særlig service at guide
foreninger, som ønsker at søge tilskud, på rette vej. Bestyrelsen er meget velkommen til at kontakte
byggegruppens byfornyelsesspecialister Kasper Knattrup på mail: [email protected] telefon 45 26 02 75
eller Majken Munck Jeppesen [email protected] telefon 45 26 02 92. Læs mere om byfornyelse på kommunens hjemmeside: http://www.kk.dk/byfornyelse.
Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev
Du kan fremover modtage DATEAs nyhedsbrev i din mailboks. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på
linket ’DATEAs foreningsnyt’, der er placeret nederst i mailen fra din administrator i DATEA.
Glædelig jul og godt nytår.
Med venlige julehilsner
DATEA
Foreningsejendomme
Anette Dyhl
Afdelingsdirektør
Vi har nøglen til den rigtige løsning
DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 45 26 01 02 [email protected] www.datea.dk