Jan uar 2017
Sløve kommuner forsinker integrationen
på arbejdsmarkedet
Byggebranchen er positivt indstillet over for at ansætte flygtninge, viser en ny undersøgelse. Men det kan
hurtigt blive en kompliceret affære for virksomhederne, der i mange tilfælde mangler støtte fra kommunen,
mener Dansk Byggeri
Af Astrid Høg, [email protected]
Knap hver sjette byggevirksomhed overvejer
at ansætte en flygtning inden for det næste
år. Det viser en undersøgelse, som Dansk
Byggeri har lavet blandt medlemsvirksomheder. Især trækker mangel på arbejdskraft
og det sociale ansvar op for virksomhederne.
Eftersom yderligere en tredjedel ikke har
taget stilling til spørgsmålet, skulle der være
god mulighed for at få gang i integrationen
på arbejdsmarkedet. Men undersøgelsen peger også på en række benspænd for, at flygtningene og de familiesammenførte kommer i
kontakt med byggevirksomhederne.
Virksomheder skal opsøges
Ifølge undersøgelsen er 24 procent af virksomhederne blevet kontaktet af et jobcenter med henblik på at få en flygtning i arbejde. Chefkonsulent i Dansk Byggeri Jakob
Krohn-Rasmussen efterlyser, at den andel
bliver større i fremtiden.
- De fleste virksomheder oplever fremgang, så der kommer hele tiden flere jobåbninger, og når vi samtidig kan konstatere, at mange byggevirksomheder er interesserede i at ansætte flygtninge, skulle vi
gerne se jobcentrene tage rollen som Kirsten Giftekniv. Det er dem, der kender
flygtningene og de lokale virksomheder.
- Det er også jobcentrene, som kan finde ud af de forskellige integrationsordninger. Ved at gå ind og rådgive i forhold til,
hvilke ordninger der kan passe til den enkelte virksomhed, kan de gøre en kompliceret proces enklere for virksomhederne.
1
Kontakt med jobcenteret for at finde ansættelse af flygtninge
100 %
Er din virksomhed blevet
kontaktet af jobcenteret
for at finde ansættelse af
flygtninge, herunder i praktik?
80 %
60 %
Har din virksomhed selv
henvendt sig til jobcenteret
for at ansætte en flygtning?
40 %
20 %
0%
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde: Dansk Byggeri
Dansk Byggeris undersøgelse tyder på, at
virksomheder især skal vejledes i forhold til
den nye integrationsgrunduddannelse (IGU).
- Vi kan se, at 84 procent af vores medlemmer slet ikke kender til den nye mulighed for at have en flygtning i praktik, der
samtidig bliver opkvalificeret. Det tager vi
alvorligt, men det bør kommunernes
jobcentre også gøre, siger han.
Papirarbejde skræmmer
Sprogbarrierer, økonomiske omkostninger
eller et manglende behov for arbejdskraft er
alle sammen faktorer, der for virksomhederne taler imod ansættelsen af flygtninge. Men
på særligt ét punkt er det ifølge Jakob KrohnRasmussen muligt at gøre det meget lettere
for virksomhederne at ansætte en flygtning.
- Det skal gøres nemt for virksomhederne at ansætte en flygtning. Det er tan-
kevækkende, når virksomhederne svarer i
undersøgelsen, at mængden af skemaer og
papirer skræmmer mere end fx de økonomiske og tidsmæssige ressourcer, som det
kan koste at ansætte en flygtning, siger
han og fortsætter:
- Når administrationen fylder mere end
manglende danskkundskaber eller viden
om sikkerhed, så siger det noget om, at vi
har et meget bureaukratisk offentligt system, siger Jakob Krohn-Rasmussen.
Kommuner kan gøre en stor forskel
Det vil ifølge Jakob Krohn-Rasmussen være
en stor hjælp, at flere kommuner helt overtager det administrative arbejde fra byggevirksomhederne.
- Gentofte og Hørsholm Kommune tilbyder at overtage alt papirarbejdet for
virksomhederne. For kommunen kan ind-
Kendskab til integrations/virksomhedsordninger
OM UNDERSØGELSEN
%
120
40
9 2
43
42
30
27
omh
ed
prak stik
27
Virks
us v
ed IG
U
8 1
Bon
IGUti integ
udd onsgrunraann
else dn
0
22
66
21
Kender ordningen, men
har ikke benyttet den
3
Har benyttet ordningen
Bon
us v
ed
or
ansædinær
ttels
e
85
84
Lønt
ilsku
d
80
2
Dansk Byggeri har sendt en
spørgeskemaundersøgelse ud til
706 medlemsvirksomheder
2
Svarprocenten er på 24,2 procent, svarende til 171 virksomheder
2
Virksomhederne i undersøgelsen er en repræsentativ stikprøve blandt Dansk Byggeris medlemsvirksomheder med mindst
én ansat
Har aldrig hørt om
ordningen
Anm.: De resterende procenter for hver integrations/virksomhedsordning har svaret "ved ikke".. Kilde: Dansk Byggeri
Hvad har betydning for, om du overvejer eller har overvejet at
ansætte en flygtning?
%
80
Taler for ansættelse
66
40
36
Taler imod ansættelse
45
44
28
20
Fly
ens gtningkun dansk
dska ber
Be
arbe hov fo
jdsk r
raft
Soc
ansvialt
ar
0
0
16
Øko
nom
omk iske
o
ningster
5
7
11
4
Poli
tisk
slu beordnttede
er fx ingIGU
66
Adm
i
tive nistrabyrd
er
60
Anm.: De resterende procenter for hvert parameter har enten svaret "ved ikke" eller at denne faktor, hverken har positiv eller negativ
indflydelse på, om de vælger at ansætte en flygtning. Kilde: Dansk Byggeri
satsen hurtigt tjene sig ind, hvis flygtningen får tidlig kontakt til det danske arbejdsmarked, siger han og tilføjer:
- Det ser jeg gerne, at flere kommuner
gør. Skemaerne er svære at udfylde for virksomhederne – men det er jo nemt for kommunen.
Jakob Krohn-Rasmussen peger på, at
jobcentrene desuden skal være bedre til at
sætte sig ind i, hvilke kompetencer der
kræves i byggevirksomheder.
- Vi har desværre set eksempler på, at
kommuner ikke har været i stand til at afkode, om flygtningen havde de nødvendige kompetencer for at starte i virksomheden. Derfor skal jobcentrene have en større
indsigt i byggebranchen, så flygtningen og
virksomheden kan blive et match fra start,
siger han. 2
Læs Dansk Byggeris undersøgelse om virksomhedernes holdning til integrationsordninger her
Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette
2 Illustration Jørgen Stamp
nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, [email protected], telefon 30 36 02 65.
2
Jan uar 2017
IGU’en bør tilpasses byggebranchen
Integrationsgrunduddannelsen burde være ideel for byggebranchen, men den bliver ikke brugt af byggevirksomhederne. Den er i mange tilfælde for dyr, mener Dansk Byggeri
Af Astrid Høg, [email protected]
I bygge- og anlægsbranchen,
hvor der gøres brug af store
maskiner og løftes tunge ting,
skal sikkerheden være på plads.
Derfor vil mange flygtninge og
familiesammenførte have behov for opkvalificering, hvis de
skal arbejde i bygge- og anlægsbranchen.
Og her burde integrationsgrunduddannelsen (IGU) være
meget mere appetitlig for byggebranchen, mener chefkonsulent i Dansk Byggeri Jakob Krohn
Rasmussen.
- Vi har ikke kendskab til et
eneste medlem, der bruger ordningen. Men når flere virksomheder overvejer at ansætte en
flygtning, og der samtidig er et
behov for viden om sikkerhed
og danskkundskaber, så burde
IGU’en bruges meget mere, siger
han og forklarer videre:
- En IGU-elev kan fx tage
AMU-kurser eller forbedre sit
dansk. Med løbende opkvalificering kan IGU-eleven gradvis
tage flere opgaver på sig og til
slut blive en værdifuld medarbejder for virksomheden.
Dyr arbejdskraft
På landsplan bliver der i andre
brancher indgået flere og flere
1
aftaler om IGU-forløb. Men
mens der ifølge Styrelsen for International Rekruttering og Uddannelse er indgået flere end
100 aftaler om IGU-forløb på
landsplan, har Dansk Byggeri
ikke kendskab til medlemmer,
der bruger ordningen.
Og det tyder ifølge Jakob
Krohn-Rasmussen på, at ordningen er for dyr for byggebranchen.
- For en mindre virksomhed
er det dyr arbejdskraft. En IGUelev over 25 år koster 120 kr. i
timen, og det svarer jo til mindstelønnen for en faglært, siger
Jakob Krohn-Rasmussen.
Virksomhed er ikke
velgørenhed
Dansk Byggeri har spurgt medlemsvirksomhederne,
hvilke
hensyn der betyder noget for
virksomheder, der overvejer at
ansætte en flygtning. Her svarer 66 procent, at samfundsansvaret taler for at ansætte en
flygtning, og 28 procent peger
på, at de økonomiske omkostninger taler imod.
Selvom samfundsansvaret
betyder mere end hensynet til
økonomien, bør man ifølge Jakob Krohn-Rasmussen overveje, om man kan gøre IGU’en
mere økonomisk attraktiv.
- Hovedparten af de virksomheder, der gerne vil ansætte en flygtning, vil gøre noget
godt for integrationen. Men det
er svært at forlange af håndværksmesteren i en mindre
virksomhed, at han ansætter en
flygtning, hvis han kan tage en
mere selvkørende lærling til en
lavere løn, siger Jakob KrohnRasmussen. 2
OM UNDERSØGELSEN
2
Dansk Byggeri har
sendt en spørgeskemaundersøgelse ud
til 706 medlemsvirksomheder
2
Svarprocenten er på
24,2 procent, svarende til 171 virksomheder
2 Virksomhederne
i
undersøgelsen er en
repræsentativ stikprøve blandt Dansk
Byggeris medlemsvirksomheder med
mindst én ansat
OM IGU’EN
2 IGU står for integrationsgrunduddannelse
2 Uddannelsen består
af praktik og undervisning og varer to år
2
Tyve uger bruges på
skolebænken.
Her
skal
virksomheden
ikke betale løn
2 Skoleundervisningen
kan sammensættes
af undervisning inden for danskuddannelse, AMU, FVU, AVU
og HF-enkeltfag
2 Virksomheden
kan
optjene en bonus på
40.000 kroner. Halvdelen udbetales efter
seks måneder og den
sidste del ved endt
forløb
2
Timelønnen for en
IGU-elev er aldersbestemt. Er eleven over
18 år, stiger lønnen
fra 94,50 til 111,35
kroner fra første til
andet år. For elever
over 25 ligger satsen
fast på 120,15 kroner
Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør
Anette Sørensen, [email protected], telefon 30 36 02 65.