Guide til håndtering af flygtninge i udlejningen FNs Flygtningekonventions definition af en flygtning: En flygtning er en "som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.” Forskellen på asylansøger, flygtning og indvandrer: Asylansøger En asylansøger er en udlænding, som har forladt sit hjemland og søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land samt blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Flygtning En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som dermed har fået opholdstilladelse som flygtning. For at få sin ansøgning om asyl imødekommet, kræver det, at man i hjemlandet er forfulgt på grund af race, religion, politiske aktiviteter eller lignende samt risikerer at miste livet, blive fængslet, tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder. Indvandrer Mens en flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, rejser en indvandrer eller migrant af egen fri vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet. Mange udvandrer for eksempel på grund af økonomiske, sociale eller sikkerhedsmæssige problemer, og de hører dermed ikke under FNs flygtningekonventions definition af en flygtning. Asylansøgerens ankomst og modtagelse Når asylansøgerne ankommer til Danmark, melder de sig som ofte til politiet og bliver herefter afhørt og sendt til Sandholmlejren. Sandholmlejren er Danmarks største asylcenter, som ligger 30 km nord for København i Birkerød, og fungerer på samme tid som modtagercenter for alle Danmarks flygtninge. I Sandholmlejren er de igennem yderligere afhøringer og interviews, hvor de skal redegøre for deres vej til Danmark, samt fortælle om deres grund til, at de er flygtet/udvandret. Når denne proces er overstået, overflyttes asylansøgeren til et center i landet, hvor der er plads. Når asylansøgeren er velankommet til asylcentret, begynder den egentlige asylprocess. Ansøgerens individuelle sag bliver gennemgået, hvorefter der bliver indkaldt til et yderligere interview i Sandholmlejeren. Her er der igen mulighed for at uddybe sit motiv til at søge asyl i Danmark. Det kan tage mellem 2 mdr. til 7 år at afgøre, om asylansøgeren kan godkendes som flygtning. Behandlingstiden afhænger bl.a. af, hvor nemt det er at finde information om asylansøgeren, men kan også trække ud, hvis man vælger at afvente, at der bliver tilstrækkelig ro i hjemlandet til at kunne sende asylansøgeren hjem igen. De syriske flygtninge som tager rejsen op gennem Europa til Danmark, vil som oftest få godkendt deres asyl, eller få midlertidig asyl, da de klassificeres som flygtninge ift. FNs flygtningekonvention, og vi skal derfor hjælpe dem. Den 1 syriske flygtningestrøm lægger i dag et stort pres på de danske asylcentre, og flygtningene vil som oftest hurtigst muligt blive sluset ud i kommunerne til midlertidig eller permanent boligplacering. 1 _____________________________________________________________________ Udlejning til flygtninge – forskellige muligheder: Der er to bosætningsmuligheder for flygtninge i dag: 1) Egenfinansieret bolig 2) Kommunal anvist bolig Ad 01. Egenfinansieret bolig) En flygtning kan ansøge Udlændingestyrelsen om tilladelse til at bo i egenfinansieret bolig. 1 https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/1100C0D4-5EF5-49FF-807D-E8559342DFA2/0/talogfakta2014.pdf S. 23 2 En egenfinansieret bolig kan være et almindeligt lejemål, herunder fremleje, i en beboelsesejendom eller villa. Det kan også være leje af et klubværelse. Flere enlige asylansøgere kan sammen leje en større lejlighed. Asylansøgere har dog ikke adgang til at købe fast ejendom i Danmark. Udlændingestyrelsen skal sikre, at asylansøgere er indkvarteret under ordentlige forhold. Derfor stilles der krav til boligens standard. Der skal være tilsluttet varme og el, og der skal være adgang til køkken, toilet og bad. Derudover skal boligen have en størrelse, som gør den egnet til beboelse af den pågældende husstand. Det betyder ved 2 ægtefællessammenføring bl.a., at der højst må bo to personer pr. beboelsesrum i boligen, eller at der mindst er 20 m til rådighed pr. person. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at en asylansøger og dennes eventuelle husstand kan flytte i en egenfinansieret bolig, indtil den pågældende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes: - - - Asylansøgeren skal selv finde og betale for boligen. Udlændingestyrelsen skal godkende at boligen opfylder betingelserne, og at husstandens størrelse passer til boligens størrelse. Asylansøgeren skal indgå en kontrakt om indkvartering i boligen med Udlændingestyrelsen. Det indgår i kontrakten som et vilkår, at asylansøgeren skal medvirke til oplysningen af sin asylsag, hvis sagen fortsat er under behandling, og/eller medvirke til sin udrejse efter afslag på eller frafald af ansøgningen. Asylansøgeren og udlejeren skal give samtykke til, at Udlændingestyrelsen har adgang til at føre tilsyn med lejemålets tilstand for at sikre, at asylansøgeren og dennes eventuelle husstand bor under rimelige og forsvarlige forhold. Boligen må ikke ligge i en kommune, som efter integrationsloven ikke skal modtage flygtninge. Ad 02) Kommunal anvisning Udlændingestyrelsen fastlægger hvert år kvoter for fordeling af nyankomne flygtninge mellem kommunerne. Visiteringskvoterne kan findes på: https://www.nyidanmark.dk/dadk/Statistik/visiteringskvoter/kommunekvoter_2015.htm. Kvoterne skal sikre en jævn fordeling af flygtninge i landet. Princippet er, at kommuner med mange nydanskere modtager færre flygtninge end kommuner med kun få nydanskere. Enkelte kommuner er som udgangspunkt ikke forpligtet til at modtage nye flygtninge, fordi der allerede er mange nydanskere i kommunen. Efter integrationslovens anvisning må kommunen heller ikke indkvartere flygtninge i et ghettoområde, eller et område der opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om kombineret udlejning (ghettoreglen). Der er tale om et ubetinget forbud mod at henvise flygtninge til disse områder. Efter gældende regler kan boliger til flygtninge anvises/udlejes på følgende måder: 1. 2. Kommunen kan anvise flygtninge inden for den eksisterende lovbestemte/aftalte anvisningsret (normalt hver 4. ledige bolig) Kommunen kan som nævnt ikke anvise flygtninge til områder på regeringens ghettoliste eller områder omfattet af kombineret udlejning. Kommune og boligorganisation kan indgå aftale om yderligere anvisningsret til flygtninge. Begrænsningen i udsatte områder gælder også her. 3 3. 4. 5. 6. Kommune og boligorganisation kan indgå aftale om fleksibel udlejning. Begrænsningen af udsatte områder gælder ikke her. Bemærk, at kommunen altid har garantiforpligtigelse for boliger, der lejes ud til flygtninge, efter lovens § 62. I områder med korte ventelister kan kommunen opfordre flygtninge til at lade sig skrive op på ventelisten. Også her har kommunen garantiforpligtigelse efter § 62. Fremgangsmåden kræver ikke aftale, men hvis det foregår mere systematisk, bør det drøftes med kommunen. Efter lovens § 51, stk. 2, kan almene familieboliger lejes til kommunen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov. Denne persongruppe omfatter flygtninge. Bestemmelsen kræver enighed mellem kommune og boligorganisation og forudsætter ikke ommærkning til bofællesskab. Udlejning til kommunen af denne type boliger medregnes ikke i den almindelige kommunale anvisningsret. Det kan også aftales med kommunen, at boligorganisationen udlejer almene familieboliger til bofællesskabet som sådan (dvs., en fælles kontrakt til flere lejere) Kommunen har også her en garantiforpligtigelse. Begrænsningen i udsatte områder gælder ikke for denne ordning. Familieboliger kan ommærkes til familie-bofællesskaber med mindst 3 bo-enheder med henblik på at kunne udleje de enkelte værelser i boligen til flygtninge. Udlejningen regnes ikke med i den almindelige kommunale anvisningsret. Uanset at kommunen har hjemmel til at beslutte en ommærkning, kræver brugen af reglerne, at der indgås en aftale med boligorganisationen om ordningen. Det skal aftales, hvordan og til hvem værelserne i boligerne skal udlejes. Typisk skal der tages stilling fra sag til sag. Kommunen har garantiforpligtigelse. Begrænsningen i udsatte områder gælder ikke for denne ordning. Visse kommuner anvender desuden deres anvisningsret til såkaldte ’rådighedsboliger’ eller særboliger, hvor kommunen står som lejer og som de bruger som ’gennemgangsboliger’. 4