Skørpingvej 78, 9520 Skørping. Tlf: 98 336677 Mail: [email protected] Nyhedsbrev - HellumFRI Uge 2 HellumHejHuset Børnehaven havde i ugen besøg af Jytte. Et dejligt gensyn, synes alle børn. Jytte vender tilbage igen snart, nærmere bestemt i løbet af februar. Gymnastiksalen har været på ”programmet” – gang i balance, løb og hop. Skønt! Ugen sluttede af med en fødselsdag – Tillykke til Peter. Tirsdag d.17.januar er der indskrivning til skolen/børnehaven i tidsrummet kl.15-17. Vi glæder os til at se jer! SFO/Fritteren: Nytårstaffel, ja det skulle i planen, afvikles her d.19. januar. Vi er nødt til at udsætte det, så det kan blive planlagt bedst muligt sammen med jeres børn. Derfor bliver der Nytårstaffel tirsdag d. 24. januar kl.17-19.30, for SFO børn. Det er med spisning, spil og lege. Det planlægges den kommende uge, børn og personalet sammen. Så glæd jer – medbring en pakke til ca. 20-25.kr. til Nyårspakkespil. Den afleveres senest d.23.januar til enten Kim eller Martin. I fredags sagde vi farvel til Anne Louise, som har været pædagogmedhjælper her på HellumFRI. Der var taler, gaver, traktement knus og kram. Anne Louise skal starte på uddannelse og derfor slutter hun her hos os. Vi ønsker Anne Louise alt det bedste i fremtiden. Stor tak for din indsats her på HellumFRI. Ligeledes selvsamme dag var der ”Skrueeftermiddag” – der blev taget fat håndværksmæssigt i SFO lokalerne. Mange tak til de forældre som mødte op og deltog! Vi ”shiner” jo SFO op, og samtidig gør ”Spiren” (legestuen) åbningsklar – det er så dejligt et initivativ. Åbningsdagen i ”Spiren” er onsdag d.18. januar kl.10. Spred kendskabet til dette fine initiativ – tak på forhånd. Skolen: Vi er nu i gang for alvor med skoledelen ligeledes. 100 dages fest – ja det var stort, da Ask fejrede det. Der blev regnet med 100-tallet, tegnet, stablet og fortalt om 100. Det var rigtig festligt og sikke meget de allerede kan! Tillykke med de 100! Se de gode billeder fra dagen på facebook. Det betød blandt andet, at vi i ugens løb, havde besøg af skolens tilsynsførende Kjeld Læssøe. Noget som Kjeld særligt pointerede var: – ”sikke nogle tillidsfulde og skønne børn, der er her på HellumFRT”. Det er dejligt at Kjeld bemærker netop dette, for tillid er jo et nøgleord, for os her i fællesskabet på HellumFRI. Via tillid skabes fælles trivsel og glæde, som fundament for at jeres børn/vores elever, kan lære bedst muligt. Bestyrelsen: Der er relativ få familier, som i øjeblikket gør rent på skolen. Derfor overvejer vi i bestyrelsen, at indføre betalt rengøring, for alle familier på HellumFri. Såfremt forældre rengøringen skal fortsætte, må en koordinator melde sig. Koordinatoren står for at udarbejde rengøringsoversigt og har opfølgning på rengøringen. Hører vi ingenting, er det en nødvendighed at alle betaler for rengøringen på HellumFRI. Prisen meldes ud i næste ugebrev, hvis det bliver aktuelt. Meld tilbage inden d.22. januar til Stig på mail: [email protected] Sæt kryds i jeres kalender til følgende: 17. januar – Indskrivning af kommende skolebørn kl.15-17 18. januar – Spiren – Legestuens åbningsdag kl.10 24. januar – Nytårstaffel i SFO kl.17 – 19.30 26. januar - Generalforsamling Støtteforening for HellumFRI kl.19-21 Med venlig hilsen Vibeke – i daglig tale Vibber, leder HellumFRI Altid muligt at træffe pr. telefon 98 336677 eller pr. mail: [email protected] Side 2 af 2
© Copyright 2024