RISK MANGAEMENT KONSULENT FCG oplever stor vækst, og vi søger derfor en ny kollega til vores team af specialister inden for Risk Management. FCG – RISK AND COMPLIANCE MADE SIMPLE The Financial Compliance Group A/S (FCG) er en af de førende uafhængige konsulentvirksomheder i Norden med fokus på compliance, kapital- og risikostyring. FCG har opnået en førerposition ved at fokusere udelukkende på de nævnte kompetencer og ved kun at ansætte de mest kompetente medarbejdere. FCGs kunder er virksomheder, som er under tilsyn af Finanstilsynet eller tilsvarende udenlandsk tilsynsmyndighed. FCG leverer ydelser til både små og store virksomheder, og vores kunder repræsenterer alle typer af institutioner, der er berørt af den finansielle regulering. På nordisk plan er vi omkring 100 konsulenter fordelt på vores kontorer i Stockholm, Oslo og København. RISK MANAGEMENT I FCG FCG Risk Management arbejder med alle former for risikostyring af finansielle virksomheder. Ud fra kundens virksomhed analyseres, kvantificeres og håndteres risikostyringsprocesser og rammeværktøjer inden for bl.a. kapital- og likviditetsstyring på tværs af markeds- og kreditmæssige samt operationelle risici. FCG yder endvidere støtte til direktionen og bestyrelser i risikospørgsmål af strategisk betydning. Vi varetager risikofunktioner i form af outsourcing-løsninger og interim ledelse, bistår med implementering af nye regulatoriske krav, validerer modeller, skaber overblik og hjælper kunder med deres udviklingsprojekter, solvensberegninger, mv. DIN FAGLIGHED, DIT ENGAGEMENT OG DIN INTEGRITET GØR EN FORSKEL Du har stor interesse for risikostyring og relevant erfaring indenfor den finansielle sektor. Du har forståelse for og erfaring med de regulatoriske rammer, som sektoren opererer under. Du trives i et ungt og dynamisk team, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Den ideelle kandidat er cand.merc. cand.polit. eller lignende, og det er en fordel, at du har erfaring med konsulentopgaver. Personligt er du ekstrovert og akkvisitiv, og du formår at formidle kompleks information på en simpel måde. Du sætter pris på at samarbejde med engagerede kollegaer, men du er også i stand til at arbejde selvstændigt. Det er yderligere en fordel, hvis du allerede har et godt kendskab til finansielle instrumenter og modeller. BLIV EN DEL AF MORGENDAGENS FINANSSEKTOR Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en virksomhed i stærk vækst. Du får en høj grad af indflydelse på, hvilke opgaver og specialer, du foretrækker at arbejde med. Din dagligdag vil involvere mange opgaver og udfordringer, som skal varetages selvstændigt, men du vil altid have inspiration og vejledning fra dine kollegaer i både Danmark og fra vores kontorer i Sverige og Norge. Med FCGs voksende portefølje tilbyder vi en diversificeret indsigt i den finansielle sektor med konstant faglig udvikling og stor praktisk erfaring til følge. Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Stillingen tiltrædes snarest muligt. Spørgsmål om stillingen kan rettes til Head of Risk, Jakob Egelund tlf. 70 20 69 60. Ansøgning sendes til [email protected]. Din ansøgning med CV skal være modtaget senest 14. februar 2017. Vi holder løbende samtaler, så du opfordres til at søge hurtigst muligt.
© Copyright 2024