Microsoft Word Viewer - BA08400H.DOC

HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 2. februar 2017
Sag 84/2016
(1. afdeling)
A under konkurs
(advokat Jes Andersen)
mod
B
(advokat Asger Toft, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding den 30. april 2015 og af Vestre Landsrets 5. afdeling den 18. januar 2016.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Jens Peter
Christensen, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanten, A under konkurs, har gentaget sin påstand om betaling af 240.583,31 kr. med
procesrente fra sagens anlæg.
Indstævnte, B, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for Højesteret fremlagt kopi af en dags dato-kvittering udstedt den 3. marts 2010 i Xby af A til B for et beløb på 55.000 kr. til dækning af ”Træpiller”.
Sammen med kvitteringen er fremlagt følgende udskrift:
- 2 -
”Overførsel
A for træpiller
○
- 55.000,00
Andet
Ingen kategori
Fra
B
Konto
Firma
…
Bogføringsdato
2. marts 2010
Rentedato
2. marts 2010
Kommentar
Skriv kommentar”
Anbringender
A under konkurs har anført navnlig, at der ved frigørelsen fra betaling af to fakturaer for
levering af træpiller udstedt til B den 30. december 2009 og den 20. maj 2010 er ydet en gave
til denne, som kan omstødes efter konkurslovens § 64. Det kan ikke anses for bevist, at B har
betalt nogen del af fakturaerne.
B må anses for nærstående i forhold til A, jf. konkurslovens § 2, idet Bs mor var flyttet ind
hos A på tidspunktet for levering af træpillerne, og de indgik efterfølgende ægteskab i december 2013.
Det bestrides ikke, at den første faktura var forældet ved udstedelsen af kreditnotaerne den 31.
marts 2013. Det må imidlertid i sig selv anses for en gave ikke at søge sit tilgodehavende inddrevet med fornøden ihærdighed og herved bevidst lade kravet forælde. Dette må i særlig
grad gælde mellem nærstående. Bevisbyrden for, om der ved indtrædelsen af forældelse har
foreligget et gavemoment, må påhvile den nærstående skyldner. I modsat fald vil der være
betydelig risiko for omgåelse af omstødelsesreglerne.
- 3 -
Den anden faktura var ikke forældet ved udstedelsen af kreditnotaerne den 31. marts 2013, og
kreditnotaen i forhold til denne faktura udgør en gave til en nærstående. Omstødelse skal ikke
undlades, alene fordi konkursboet ikke kan bevise, at den udstedte kreditnota er modtaget af
B. I forhold til omstødelsesreglerne kan der foreligge en gave, selv om den begunstigede ikke
var vidende om, at der blev ydet en gave.
Ved omstødelsen får konkursboet et krav mod den begunstigede. Der er ikke tale om, at de
eftergivne fakturaer bringes til live igen, men derimod om, at kravet, som opstår i forbindelse
med omstødelsen, skal betales til boet.
B har anført navnlig, at den første faktura fra 2009 er betalt ved betaling af 55.000 kr. og
resten ved overlevering af en baneluftermaskine. Der henvises til den fremlagte dags datokvittering fra A og den fremlagte udskrift, der er hans egen kvittering for hævning af det
kontante beløb i banken. Den anden faktura fra 2010 er udstedt med urette, jf. hans og As
forklaringer for byretten og landsretten.
Det bestrides, at der foreligger en omstødelig disposition i kraft af, at A ikke har afbrudt en
forældelsesfrist. Fordringen var bestridt, og det vidste B. Udstedelsen af en kreditnota for den
første faktura mere end 3 år efter udstedelsen viser også, at A ikke anså fordringen for forældet, og der foreligger derfor ikke en beslutning om at lade fordringen forælde. Det er urealistisk, at det var muligt at spekulere i forældelse over et tidsforløb fra træpillerne blev bestilt og
leveret, og indtil konkursen indtraf.
Han har ikke fået meddelelse om kreditnotaerne. A har under sine forklaringer bekræftet
dette. En bogføring i et regnskab, som ikke kommer til hans kundskab, kan ikke betragtes som
en gave, og derfor kan kreditnotaen for den anden faktura ikke omstødes.
Han kan i øvrigt ikke anses for nærstående i forhold til A, da kreditnotaerne blev udstedt i
marts 2013. Hans mor blev først gift med A i december 2013.
Omstødelse vil i givet fald medføre, at kreditnotaerne skal ”tilbageleveres”, jf. konkurslovens
§ 75, og konsekvensen af omstødelse vil derfor være, at der skal ses bort fra kreditnotaerne
med det resultat, at fakturaerne skulle gælde, men så ville være forældet mere end et år inden
konkursen.
- 4 -
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Den 30. december 2009 og den 20. maj 2010 udstedte A to fakturaer til B på i alt 240.583,31
kr. for træpiller til opvarmning leveret de pågældende dage. Fakturaerne forfaldt til betaling
henholdsvis den 29. januar 2010 og den 20. maj 2010.
Den 31. marts 2013 udstedte A kreditnotaer til B vedrørende de to fakturaer.
A blev siden erklæret konkurs med fristdag den 30. juli 2014.
Sagen angår overordnet, om der foreligger omstødelige gavedispositioner efter konkurslovens
§ 64 ved, at B blev frigjort for sin gæld til A.
Kravets eksistens
Højesteret tiltræder, at det er lagt til grund, at begge fakturaer med rette er udstedt til B, og at
han ikke har betalt nogen del af fakturabeløbene.
Den dags dato-kvittering og den udskrift, der først er fremlagt for Højesteret, kan ikke føre til
et andet resultat. Det bemærkes herved, at dags dato-kvitteringen ikke tidsmæssigt er sammenfaldende med nogen af de to leverancer af træpiller, som fakturaerne angår, og at den heller ikke på anden måde entydigt knytter sig til nogen af disse leverancer.
Nærstående
Efter As forklaring for landsretten fik han og Bs mor fælles folkeregisteradresse den 1. juni
2009. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder Højesteret, at B i
konkurslovens forstand var nærstående til A i hvert fald i hele 2013.
Første faktura
Den første faktura fra 2009 var forældet inden udstedelsen af kreditnotaen den 31. marts 2013
vedrørende samme leverance.
- 5 -
Højesteret finder, at det må sidestilles med eftergivelse af gæld, at en kreditor bevidst lader et
krav forælde, og at dette kan udgøre en gave efter konkurslovens § 64.
I hvert fald i en situation, hvor kreditor og skyldner er nærstående, påhviler det skyldneren at
sandsynliggøre, at forældelsen ikke var tilsigtet som en gave. B har hverken ved As forklaring
eller på anden måde sandsynliggjort dette. A har således ikke – bortset fra den tilsidesatte forklaring om, at B havde betalt fakturakravet – givet nogen forklaring på, hvorfor han ikke
forud for, at der indtrådte forældelse den 29. januar 2013, havde gjort noget forsøg på at inddrive kravet.
Højesteret finder herefter, at der er givet en omstødelig gave ved frigørelsen fra betaling af
den første faktura, og at gaven er fuldbyrdet ved forældelsens indtræden.
Anden faktura
Det er ubestridt, at kreditnotaen af 31. marts 2013 vedrørende fakturaen fra 2010 (den anden
faktura) ikke blev sendt til B eller på anden måde var kommet til hans kundskab, før konkursboet rejste omstødelseskrav. Omstændighederne vedrørende udstedelse og bogføring af
kreditnotaen er ikke nærmere belyst under sagen. Forældelsesfristen var imidlertid ikke udløbet, da kreditnotaen blev udstedt, og B blev under alle omstændigheder frigjort for at betale
gælden ved forældelsens indtræden den 20. maj 2013.
Højesteret finder herefter i overensstemmelse med det anførte vedrørende den første faktura,
at der i hvert fald ved forældelsens indtræden er givet en omstødelig gave.
Retsvirkning af omstødelse
Efter konkurslovens § 75 er retsvirkningen af omstødelse efter bl.a. lovens § 64, at den begunstigede skal fralægge sig den berigelse, den pågældende har vundet, dog ikke ud over
boets tab.
I den foreliggende sag må det lægges til grund, at Bs berigelse og boets tab består i, at han
blev frigjort fra betaling for de leverede træpiller. Omstødelseskravet er derfor identisk med
fakturakravene.
- 6 -
Konklusion
Højesteret tager konkursboets påstand til følge.
Sagsomkostninger
Sagsomkostningerne for byret og landsret er fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000
kr. og af retsafgift med 8.720 kr., i alt 58.720 kr., der skal betales af B. Sagsomkostningerne
for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. og af retsafgift med
9.120 kr., i alt 34.120 kr., der skal betales af statskassen.
Thi kendes for ret:
B skal til A under konkurs betale 240.583,31 kr. med procesrente fra den 9. december 2014.
I sagsomkostninger for byret og landsret skal B betale 58.720 kr. til A under konkurs. I
sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 34.120 kr. til A under konkurs.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.