1. No category

1. februar 2017
eNyt
Staten er erstatningsansvarlig for
lovgivning i strid med EU-retten
Højesteret har netop fastslået, at staten er erstatningsansvarlig for ikke tilstrækkeligt hurtigt at have ændret ferielovens regler om ret til erstatningsferie ved sygdom
under ferien. EU-Domstolen fastslog i 2009, at den danske ferielovs regler var i
strid med EU-retten. Loven blev imidlertid først ændret i 2012.
Ved EU-Domstolens dom af 10. september 2009 i Peradasagen (sag C-277/08) fastslog EU-Domstolen, at lønmodtagere har ret til erstatningsferie ved sygdom opstået under
ferien. Efter den dagældende danske ferielov havde lønmodtagere kun ret til erstatningsferie ved sygdom opstået
før ferien, men ikke for sygdom opstået under ferien. Ferieloven blev derfor ændret, så en lønmodtager, der bliver syg
under ferien, har ret til erstatningsferie efter fem sygedage.
Ændringen skete på baggrund af Implementeringsudvalgets rapport fra september 2010 og trådte i kraft den 1. maj
2012.
Den konkrete sag
A blev syg under sin ferie i juli 2010. Spørgsmålet i sagen
var, om Beskæftigelsesministeriet ifaldt erstatningsansvar
for ikke at have gennemført den nødvendige ændring af
ferieloven på tidspunktet for As sygdom. Det er efter EUDomstolens praksis en betingelse for at ifalde erstatningsansvar, at overtrædelsen af fællesskabsretten er tilstrækkelig kvalificeret.
Højesteret fandt, at det var velbegrundet at nedsætte en
arbejdsgruppe for at afklare behovet for ændringer af den
danske ferielov efter Perada-dommen. I arbejdsgruppens
rapport vurderede Beskæftigelsesministeriet og Personalestyrelsen, at den dagældende danske ordning, hvorefter
lønmodtageren bar risikoen for sygdom opstået under ferien, sandsynligvis ville blive underkendt, hvis den blev forelagt for EU-Domstolen.
Højesteret anførte, at de danske myndigheder i umiddelbar
forlængelse af rapporten skulle have bragt ferieloven i
overensstemmelse med den retstilstand, der fulgte af Perada-dommen. Det var en enkel ændring, der burde være
gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2011. Lovændrin-
Har du spørgsmål til nyhedsbrevet, er du
velkommen til at kontakte nedenstående
eller din sædvanlige kontaktperson i
Bech-Bruun
Morten Ulrich
Partner
E [email protected]
T 7227 3468
Lise Lauridsen
Partner
E [email protected]
T 7227 3635
Pinar Gökcen
Advokat
E [email protected]
T 7227 3431
gen blev imidlertid først vedtaget i april 2012.
På den baggrund fastslog Højesteret, at de danske myndigheder havde tilsidesat fællesskabsretten på en tilstrækkelig kvalificeret måde og dermed pådraget sig erstatningsansvar ved ikke at have foretaget de nødvendige ændringer
med virkning fra den 1. januar 2011.
Eftersom As sygdom under ferie indtrådte i juli 2010, havde
han imidlertid ikke krav på erstatning. Landsretten var nået
til samme resultat.
Bech-Bruuns kommentarer
Afgørelsen er også interessant i forhold til andre lovændringer, der er foretaget for at bringe dansk lovgivning i
overensstemmelse med retsstillingen efter en afgørelse fra
EU-Domstolen. Med afgørelsen åbner Højesteret op for, at
privatpersoner kan kræve erstatning fra den danske stat,
hvis en EU-stridig lov ikke ændres uden rimeligt ophold
efter, EU-Domstolen har fastslået EU-stridigheden.
Et eksempel på det er ændringen af funktionærlovens § 2
a, der trådte i kraft den 1. februar 2015. Ændringen skyldtes, at EU-Domstolen i Ole Andersen-sagen i 2010 fastslog,
at fratrædelsesgodtgørelsesreglen i funktionærlovens § 2 a,
stk. 3 var i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip i
beskæftigelsesdirektivet. Dommen er tidligere omtalt i vores
nyhedsbrev af 12. oktober 2010.
Det fremgår af forarbejderne til lovændringen af funktionærlovens § 2a, at Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg i 2011 nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle
komme med forslag til eventuelle ændringer af funktionærlovens § 2a. Udvalgsarbejdet blev imidlertid nedlagt, fordi
der ikke kunne nås enighed mellem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. I stedet tog Højesteret ved dom af 17. januar 2014 (Omtalt i nyhedsbrev af 22. jan 2014) stilling til
rækkevidden af § 2a. Højesteret anførte samtidig, at nærmere afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse
mest nærliggende burde foretages af lovgivningsmagten.
På den baggrund blev spørgsmålet om ændring af funktionærlovens § 2a endnu engang taget op af Implementeringsudvalget, og forslag til ændring af loven blev fremsat i
november 2014 til ikrafttræden den 1. februar 2015.
Højesteret har efterfølgende fastslået, at private arbejdsgivere ikke kan mødes med krav på fratrædelsesgodtgørelse
fra tidligere medarbejdere, som er fratrådt efter opsigelse
meddelt før den 1. februar 2015 og som ved deres fratrædelse, kunne oppebære alderspension. Dommen er omtalt i
vores nyhedsbrev her – nyhedsbrev af 8. dec 2016.
Spørgsmålet er herefter, om disse medarbejdere i stedet
kan rette erstatningskrav mod Beskæftigelsesministeriet for
ikke at have ændret funktionærlovens § 2a tids nok efter
EU-Domstolens afgørelse i Ole Andersen-sagen.
Nyhedsbrevet er af generel karakter og kan ikke erstatte egentlig juridisk
rådgivning. Vi anbefaler at søge advokatbistand ved konkrete juridiske
spørgsmål. Bech-Bruun påtager sig intet ansvar for tab, der måtte være
forårsaget af direkte eller indirekte brug af information i nyhedsbrevet.