1. rejsebrev - Spillemandsdansen

Vi ankom til Bali-lufthavnen kl. 20. Dybt lettede over at 20 timers flytur nu lå bag os. - Sidste år
stiftede vi gennem et hollandsk venne-ægtepar bekendtskab med et lille hyggeligt hotel, der ligger
kun ca. et kvarters kørsel fra lufthavnen. Der havde vi booket 3 nætter, og vi havde heldigvis
(herom senere!!) ordnet det sådan, at vi blev afhentet i lufthavnen. Så oplever vi igen bruset fra Orienten. Når man kommer ud fra toldkontrollen, ser man i
hundredevis af vinkende, råbende mænd med forskellige skilte og plakater. Så gælder det om at
finde ud af , hvem der er vores, samtidig med at man får afværget at emsige dragere får tag i ens
bagage. Hvad kan der stå på vores skilt? Vi får øje på et "Mr. Michael", og ja.... det er den rigtige.
Ved midnatstid var vi vel installeret i vores værelse, og så begyndte panikken. Hvor er vores 14
dage gamle computer?? Væk. Over til receptionen. Nej, der var den ikke. Har vi nu glemt den i
lufthavnen ved det sidste sikkerhedscheck? eller i bilen? Det skulle morgendagen vise. Hotellet
ringede til chaufføren, som kort tid efter bragte os computeren tilbage. Gudskelov, at vi ikke selv
havde fundet en eller anden taxa i lufthavnen.
Vores hollandske venner havde året før udpeget, hvilket gadekøkken vi skulle bruge (der er ikke
restaurant på hotellet). Gadekøkkenet lå lige overfor. Man peger på de retter, man synes ser lækre
ud. De bliver fyldt op i en æske. Der er selvfølgelig ris, og så mange forskellige grøntsagsretter,
samt kylling. Man peger ud og får det fyldt op i en æske. Vi fik rigelig mad til tre og betalte 25 kr.
Efter 3 nætter i Kuta, blev vi hentet og kørt op nordpå. - Her skulle vi først være hos
Jette, den danske sygeplejerske, som er gift med en balineser. Vi har før i vore
rejsebreve fortalt om dem og deres helt utrolig smukke sted. Der er to huse i 2 etager,
så der er kun plads til 4 hold gæster. Vi har kendt dem i mange år og tager altid 3-4
dage hos dem. Der får vi tilfredsstillet vores luksusbehov og er så klar til det mere
primitive liv, som vi ellers fører hernede.
Det får I meget mere at høre om!!