1. No category

Kastrup
Nr. 1 Februar 2014
Større effektivitet, men
ikke mindre arbejde
Københavns Lufthavn har investeret i nye bagagebånd.
Det har løst problemer med flaskehalse, men ikke mindsket
arbejdsmængden.
Side 4-5
Inddrages i konflikt
mod social dumping
Side 3
Arbejdet holder mig
i gang
Side 6
Ordblindhed kan
vendes til en styrke
Side 7
Tilfredshed i
Dragør
Side 8
Overenskomster sikrer
pension
dine efterladte får, afhænger
af din alder, og om du vælger at sætte dine forsikringer
op eller ned.
l Hvis du er kommet med i
ordningen, fordi du er ansat
i fleksjob, er det ikke sikkert
du har ret til en udbetaling,
hvis du mister din erhvervsevne.
Udbetalinger – pension
Når du går på efterløn eller
pension, kan du få udbetalt
alderspension fra Industriens Pension. Beløbene afhænger af, hvornår du går
på pension, hvor meget du
har sparet op, og hvor godt
pengene er blevet forrentet.
l
Læs mere på
www.industrienspension.dk
eller ring til kundeservice
på 70 33 70 70.
Du kan også tilmelde dig
nyhedsbrevet og få nyt om
pension cirka en gang om
måneden.
Se mere på www.industrienspension.dk/nyhedsbrev.
Medlemmerne hos WFS er omfattet af Industriens Pension. Lokalforhandlingen i 2013 udvidede ordningen med en Sundhedsordning i Industriens
Pension.
I de fleste overenskomster 3F Kastrups medlemmer arbejder under, er
der aftalt medlemskab af
en pensionsordning i en
af de arbejdsmarkedspensioner som 3F har aftalt
sammen med arbejdsgiverne.
e 5
gunstigelse og afkast – der er
mange begreber at holde styr
på inden for pensionsverdenen.
Kort om din pensionsordning
ud fra standardindbetaling
på 8+4% og Industriens Pension – Pension Danmark og
PenSam ligner meget, men
tjek selv din pensionsordnings hjemmeside.
Hver måned indbetaler din arev
Indbetalingen er typisk 8% ar- bejdsgiver til
Industriens
Penet br
r
e
d
bejdsgiverbetalt og 4% egen- sion.
Pengene
sikrer
dig
en
n
se
du opsparing
r
betaling, og indbetalingen
er
til
alderdommen
og
n
en, men forsikringer, hvis der skulle
ikke kun af
olutt
nvgrundlønnen,
o
k
også
r p af skifteholdstillægget, ske dig noget.
m rkeudbetalt
overarbejde m.m.
Med forsikringerne kan du
nd!
ser i
I nogle lokalaftaler er der få en udbetaling, hvis du bliaftalt højere indbetaling, det ver alvorligt syg eller varigt
ket. gælder blandt andet i: SAS, mister en stor del af din erNovia, Swissport , Gate Gour- hvervsevne. Desuden kan
met, LSG og WFS.
dine efterladte få en udbetaOffentligt ansatte har typisk ling, hvis du dør, inden du går
brev
en arbejdsgiverbetalt
på pension.
etindbetar
e
d
n
e
ling på
14,3%
til
PenSam.
Hvis du
s
bejde 28.000 kr. om
i artjener
du
r
n
Indbetalinger, bidragspro- måneden og har et pensionsbiten,
cent, kritisk sygdom, tab af er- drag på 12%, bliver der hver
hvervsevne, ratepension, be- måned overført 3.360 kr. til In-
g!
et ...
’
a
Vi vil h
e
d
j
e
b
ar helt enkelt!
e
dlte!
2Re6t til
uger
...
!
nge
e
p
g
a
d
dustriens Pension. dit firma
har betalt 2.240 kr. og 1.120 kr.
er trukket fra din løn.
Barsel supplerende
pensionsindbetaling:
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales supplerende
pension på 1.680 kr. fra arbejdsgiver og 560 kr. i egenbetaling. Dette sker, for at sikre
at kvinder ikke kommer bagud med pensionsindbetalingen grundet barsel.
Hvem er med
Alle under industrioverenskomsterne, der er fyldt 18 år
og har været ansat i mindst
to måneder, eller tidligere
har været omfattet af en arbejdsmarkedspension
l
Indbetaling og indberetning
Det er din arbejdsgiver der
står for indberetning og indbetaling af pensionsbidraget
til Industriens Pension. Du
betaler selv 1/3, som bliver
trukket fra din løn. De øvrige 2/3 betales af arbejdsgiveren
l
Din side – tjek din pension
Via industrienspension.dk
har du din egen side, hvor
du kan følge indbetalingerne og se, hvordan du er
dækket, hvis der sker dig
noget.
l
2RJOe6tBtil
ugejrde
i arebde
m
kud
løntils
ge!
n
e
p
g
Rdea t tpilenge!
dag
Sæt
Sæt
e
d
j
e
b
ar gang!
i
e
rer ikk
.
nge bæ
e
lv
p
e
g
s
a
ig
...d
is
lønnen
Udbetalinger – hvis der sker
dig noget
l Bliver du alvorligt syg eller
mister din erhvervsevne,
kan du få en skattefri udbe-
taling. Ligesom dine efterladte vil få penge fra Industriens Pension, når du dør.
l Præcist hvor meget du og
Hvis du er omfattet af
Pension Danmark
læs mere på www.pension.dk
eller ring alle hverdage ml.
8-21 på 7012 1340.
Hvis du er omfattet af
PenSam
læs mere på www.pensam.dk
eller ring på 44 39 39 39.
Overenskomst for alle
hos Kim Johansen
3F Kastrup tillidsrepræsentanter fra lufthavnen
og renovationen udtaler:
Vi har i dag haft møde med Jan Villadsen, gruppeformand
i 3F´s transportgruppe.
Han orienterede os om det krav om overenskomst, 3F
har sendt til transportfirmaet Kim Johansen.
Formålet med overenskomstkravet er at sikre, at udenlandske chauffører, der kører i Danmark med danske lastbiler med danske nummerplader og dansk godsregistrering, kommer på samme vilkår som danske chauffører.
Vi har fået oplyst at Kim Johansen aflønner sine chauffører med langt under halvdelen af danske chauffører.
Dette er den vildeste form for social dumping, der undergraver hele transportbranchen.
Kim Johansen har 750 chauffører og der er højest fem på
dansk overenskomst.
Vi vil derfor med denne udtalelse bakke op om vores
forbunds krav om overenskomst, og samtidig orientere vores arbejdsgivere om, at hvis der varsles sympatikonflikter
i overensstemmelse med Hovedaftalen, så er vi klar til at
nægte at udføre konfliktramt arbejde.
Vedtaget af faglige repræsentanter for
Internationalt Postcenter Post Danmark, Novia, CPH, LSG,
Gate Gourmet, Worldwide Flight Services, SAS Flyarbejderne, SGH Ekspeditionsarbejderne, SAS Tecnical, SGH
Spirit Air Cargo, DHL Aviation, CHEP, Copenhagen Flight
Service, City Container, Reno Norden, M. Larsen.
Kastrup den 30. januar 2014
Leder ...
DONG
Andet led i en kæde af dumme beslutninger er gennemført.
- Med forventelig aktiv opbakning fra V, K, LA og R
- Med uforståelig aktiv opbakning fra S og SF
- Med DF, der snakker, men ikke gør noget,
har Folketinget nu lukket Goldman Sachs ind i infrastrukturens maskinrum; i energiforsyningen. Nu som mindretalsejer, men regeringen er ikke bange for eksklusivaftaler: Goldmann Sachs får eksklusive rettigheder langt ud over,
hvad ejerandelen berettiger til.
Lufthavnen inddrages
i konflikt
mod social dumping
Fra midten af februar
kan vognmanden Kim
Johansens lastbiler ikke
længere blive betjent i
Københavns Lufthavn
eller andre virksomheder,
der har overenskomst
med 3F.
„Vi er klar til at tage den konflikt.”
Sådan lød svaret, da formanden for transportgruppen
i 3F, Jan Villadsen, mødtes
med 24 tillidsfolk fra 3F Kastrup torsdag den 30. januar.
De fleste tillidsfolk kom fra
virksomheder i lufthavnen,
men også tre renovationsfirmaer var repræsenteret på et
udvidet møde i Lufthavnsudvalget.
Jan Villadsen var på besøg
for at informere om, hvorfor
3F har indledt en konflikt mod
den danske vognmand Kim
Johansen efter alle forskrifter
og regler i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Kim Johansens vognmandsfirmaer kører gods i Danmark
og andre europæiske lande,
primært for store flyselskaber
som SAS og Air France.
Flere firmaer i Københavns
Lufthavn bliver derfor omfattet af den sympatikonflikt, der
træder i kraft i midten af februar.
Ansat i estisk firma
Selv om Kim Johansens danske firma formelt set har overenskomst med 3F, arbejder
næsten ingen chauffører i hans
virksomheder på overenskomstmæssige forhold.
Der er nemlig næsten ingen
chauffører ansat i Kim Johansens danske firma.
De er i stedet ansat i et estisk
indregistreret firma, ejet af
Kim Johansen, selv om bilerne
kører på danske nummerplader og på de danske landeveje.
Det estiske firma vil – foreløbig – ikke indgå overenskomst
med 3F.
3F’s konfliktvarsel retter sig
derfor imod hele vognmandskonstruktionen: Kim Johansen
Transport Group.
Husk at det er kolleger
Kim Johansen har i alt 750
chauffører i sine firmaer. Heraf er kun de fem danske.
De ansatte kommer fra østeuropæiske lande som Rumænien, Bulgarien og Polen.
Chaufførerne får kun lidt
under halvdelen af den løn,
som danske chauffører har
krav på: nemlig 13.000 kroner
om måneden. Inklusiv alt.
Jan Villadsen understregede på mødet, at konflikten
ikke retter sig mod de østeuropæiske chauffører, men mod
den udnyttelse af billig arbejdskraft, som Kim Johansen
har systematiseret.
– De udenlandske chauffører er ansat på forhold, der
nærmer sig det slaveagtige. De
bliver ofte snydt for løn og får
ikke betaling i de perioder, de
ikke kører, sagde han.
Fuld opbakning
Tillidsfolkene bakkede på mødet utvetydigt op om 3F’s beslutning om at starte en konflikt for at få overenskomstdækket alle Kim Johansens
firmaer.
Og de lovede at gøre alt for,
at ingen af Kim Jonansens 400
lastbiler vil blive betjent, hente
eller aflevere gods, så snart
den varslede sympatikonflikt
træder i kraft i midten af februar.
Læs udtalelsen fra mødet
på side 2.
Foto: Harry Nielsen
Imod social dumping. Når sympatikonflikten fra midten af februar træder i kraft, kan Kim Johansens lastbiler ikke
regne med betjening i Københavns Lufthavn.
Er DONG og Goldman Sachs et anliggende for 3F
Kastrup? Ja, i høj grad
Hele udviklingen med at outsource samfundsskabte værdier
rammer fagbevægelsens medlemmer. Både som forbrugere
og som ansatte.
Kloakforsyningen i Tårnby og Dragør er allerede udskilt i
et særskilt firma, klar til at sælge. R98 er for længest væk. Og
regeringen pusler lige nu med gradvis liberalisering af affaldsindsamlingen. Forbrænding af erhvervsaffald er et andet område, der skal
„konkurrenceudsættes”.
Får vi en borgerlig regering, står
selskaber som DSB og Metro formentligt for tur.
De, der ønsker den udvikling,
tror på markedskræfterne. De hævder, at det bliver billigere for forbrugerne.
Erfaringerne fra bl.a. Tyskland,
Frankrig og Italien viser det modHenrik Bay-Clausen,
satte. Her er man nu i gang med at
formand, 3F Kastrup.
købe de solgte værdier tilbage.
Vi ved også, at de ansatte kommer til at betale en pris i form af
ustabilitet, usikkerhed og pres på alle områder (hvis nogen
tænker, at det minder om SAS/Swissport-situationen, er jeg
helt enig).
De konkrete, tåbelige beslutninger om, at DONG skal børsnoteres står hele folketingets bag, undtaget Enhedslisten. Det
besluttede partierne i 2004 og bekræftede det igen i februar
2013. Nu er der kø ved håndvasken, men det er altså et rent
dansk ansvar.
Men EU har mere end en finger med i spillet med krav om
liberalisering og markedsgørelse af alt muligt. Ja, EU har faktisk vedtaget ind til flere liberaliseringspakker.
At EU i øvrigt også kræver liberalisering i luftfartsbranchen, er nok alle læsere bekendt.
EU har stadig større indflydelse på vores hverdag, og der
er valg til EU parlamentet den 25. maj. Valget og parlamentet
skal tages alvorligt, og 3F Kastrup varmer op med foredrag
og politisk valgmøde (se bagsiden).
Før EU valget er der også lige en overenskomst, der skal
på plads, og der er ikke udsigt til, at det bliver en nem sag.
Det virker som om specielt Dansk Industri ikke helt har
forstået, at fire år med magre overenskomster – og endda to
år med reallønstilbagegang – er nok.
Løn, sikring af vikarer og tilkaldere, forbedringer for skiftehold og uddannelse er blandt de højt prioriterede krav. Og
vi forventer noget denne gang!
Inden længe kan du altså stemme både om OK 2014 og til
Europaparlamentet. Husk at gøre det – begge gange!
Tillidsrepræsentanter fra Københavns Lufthavn og renovationsfirmaer
bakkede ved et møde den 30. januar op om 3F’s krav om sikring af
overenskomst i alle Kim Johansens transportfirmaer.
3
Passagerantal, bagagemængde og effektivitet er stigende i lufthavnen. Det skal også afspejles i indrømmelser til de ansatte, mener Morten Malchau, tillidsrepræsentant for bagagearbejderne i
lufthavnen.
Bagagearbejdere forventer
bedre overenskomst
Efter flere magre overenskomster er det nu arbejdsgivernes tur til at give indrømmelser. Det mener tillidsrepræsentanten for bagagearbejderne i lufthavnen,
Morten Malchau: „Nu må det være vores tur til at
komme til fadet,” siger han.
De seneste overenskomster
har ikke været noget at råbe
hurra for, mener Morten Malchau, der er tillidsrepræsentant for bagagearbejderne ved
de lange transportbånd bag
terminalerne i Københavns
Lufthavn, CPH BGS.
– Vi har ved de sidste to
overenskomster oplevet reallønsfald. Det må være slut nu.
Vi har en forventning om, at
overenskomsten denne gang
skal give noget til os, siger
Morten Malchau.
– Vi har jo se, at virksomheden slår rekord efter rekord,
passagermængden stiger og
væksten øges. Så nu må det
være vores tur til at komme til
fadet, siger han.
Selvstændig overenskomst
3F Kastrup Avisen er på besøg
i afdelingen, mens de centrale
forhandlinger for industriområdet er i gang. Det er udfaldet
4
af dem, der bliver brugt som
skabelon for det øvrige arbejdsmarked.
Det er først, når forhandlingerne inden for industri- og
transportområdet er på plads,
at turen kommer til lufthavnen.
Her „læner” en selvstændig
overenskomst sig op af transportområdet.
– Men vores overenskomst
skal også tage hensyn til vores
helt specielle forhold, eksempelvis de særlige forhold for
skifteholdsarbejdere, siger
Morten Malchau.
Besværlige forhandlinger
Forhandlingerne med lufthavnen kan dog godt blive meget
besværlige. Det skyldes ikke
mindst, at lufthavnen for få år
siden er blevet medlem af arbejdsgiverforeningen Dansk
Industri.
Det betyder at forhandlingsrammerne er blevet me-
get strammere for lufthavnsledelsen end tidligere.
– Ved sidste overenskomstforhandling kunne vi ikke nå
frem til et forlig med ledelsen,
og det var vores fornemmelse,
at Dansk Industri gjorde det
mere vanskeligt, end det behøvede være, siger Morten Malchau.
– Under alle omstændigheder forventer vi klart, at der
kommer noget ind ved denne
overenskomst. Vi kan se, at
både passagerantal, bagagemængde og effektivitet er stig­
ende. Men vi kender selvfølgelig godt den benhårde arbejdsgiverlogik, der sætter
indtjening og besparelser i højsædet, siger han.
Omkring en tiendedel af alt bagage ”prikkes” ved en MES-station, dvs. får læst eller rettet i stregkoden, så den
ender i det rigtige fly.
Nye bagagebånd lufthavnen:
Større effektivitet, men ikke
mindre arbejde
Københavns Lufthavn har
investeret massivt i nye
transportbånd til håndtering af bagage. Det
har løst problemer med
„flaskehalse”, men ikke
mindsket arbejdsmængden for bagagearbejderne.
– Arbejdet kan til tider godt
være meget hårdt og stresset.
Især hvis der er nedbrud i edbsystemerne, eller hvis der opstår store problemer på båndet. Men når det hele kører, er
det en fornøjelse at være her.
Sådan siger Olaf ErdlandJeppesen, der er bagagearbejder i Københavns Lufthavn.
Han har arbejdet i lufthavnen siden år 2000, de sidste tre
år i CHP BGS, som er afdelingen for håndtering af bagage
fra check-ind til flycontainere
hedder. Det første halve år arbejdede han i afdelingen som
„sommerfugl”, dvs. ferieafløser.
– Det er et dejligt arbejde,
selv om det nogen gange kan
være noget rutinepræget. Men
det er heldigvis forskellige
problemer, som vi skal løse, og
der er trods alt også afveksling
i arbejdet fra dag til dag, fortæller han.
Rotation
Det sidste skyldes blandt andet, at bagagearbejderne har
indført rotation mellem jobfunktionerne i afdelingen.
Rotationen er ikke en skemalagt og formelt indført ordning, men resultat af en intern,
ikke-nedskreven aftale mellem bagagearbejderne. Den
administreres heller ikke stift,
men med en vis fleksibilitet.
– Hvis nogen har ondt i ryggen, eller andre ting taler for
det, kan man sagtens aftale at
bytte funktioner, siger Olaf
Erdland-Jeppesen.
Selvstyre
Jobrotationen er et resultat af
det selvstyre, som bagagearbejderne har i lufthavnen. Der
er ingen formænd eller mellemledere, der ånder arbejderne i nakken og fortæller dem,
hvordan de skal løse deres opgaver.
– Vi står hovedsageligt selv
for at organisere arbejdet. Det
er frihed under ansvar. Vi skal
selvfølgelig løse vores opgaver. Men vi har ikke kun et
godt samarbejde indbyrdes,
men også med mellemlederne
i kontrolrummet og håndværkerne i teknikafdelingen, der
løser mekaniske problemer,
siger Olaf Erdland-Jeppesen.
Scanning og fejlretning
Bagagearbejdet består hovedsageligt af to funktioner: scan-
Olaf Erdland-Jeppesen er glad for arbejdspladskulturen i bagageafdelingen, CPH Bag: „Her er en kultur, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden”.
ning af bagage og fejlretning
på båndet, der transporterer
kufferter o.lign. fra terminalernes check-in til flycontainere i bagagehallen og fra flycontainerne til ankomsthallen.
De fleste scanningerne foregår automatisk, men når der er
problemer med at læse stregkoderne ledes bagagen hen til
en såkaldt MES-station, hvor
bagagearbejderne sikrer, at
den bliver registreret rigtigt.
Det er omkring en tiendedel
af alt bagage, der på den måde
bliver „prikket” af bagagearbejdere.
Fejlretning handler om at
overvåge og løse problemer,
der opstår på båndene, der løber bag terminalerne, og som
sorterer bagagen, så det når
korrekt frem til de containere,
der hører til hvert enkelt fly.
Problemerne kan være bagage, der sætter sig fast, eller
slitage og teknikbøvl på bånd
og udstyr. Overvågningen
foregår både elektronisk på
computere og med videokameraer ned langs båndene.
Hjælpsom arbejdskultur
Kommunikationen om problemerne, ikke kun mellem bagagearbejderne, men også med
et centralt kontrolrum, foregår
med walkie-talkier.
På den måde bliver fejlmeldinger og beskeder hørt af
hele holdet, der er på arbejde.
Det betyder større fleksibilitet,
hvor man eksempelvis kan
melde, at man tager sig af en
opgave, hvis man alligevel er i
nærheden.
– Alle hjælper hinanden.
Walkie-talkierne betyder, at
alle kan lytte med. Og folk er
gode til at være fleksible med
at få løst de problemer, der opstår, siger Olaf Erdland-Jeppesen.
Investeringer et godt
tegn
I de sidste år har lufthavnen,
der ejes af staten og holdingselskabet Copenhagen Airports Denmark (CAD) – med
den canadiske pensionskasse
Ontario Teachers’ Pension
Plan Board som hovedaktionær – investeret rigtigt mange
penge i nye bånd, overvågningssystemer og edb.
Det er investeringer, som
Morten Malchau, der er tillidsrepræsentant for bagagearbejderne, er godt tilfreds med.
– Det er jo et tegn på, at også
den canadiske fond som medejer af CPH er interesseret i
fremadrettede langtidsinvesteringer. Den tømmer ikke
blot selskabet for penge, men
gør faktisk meget for at få lufthavnen til at vokse og være
konkurrencedygtig og fremtidssikret, siger han.
Mere effektivt flow
De nye bånd skal give et mere
effektivt flow af bagagen ned
langs flyterminalerne, gennem
kælderen og ned i bagagehallen.
For at undgå flaskehalse løber er der nu ikke kun flere
bånd ved siden af hinanden,
men bagage kan også skifte
båndlinje, hvis der opstår
propper efter et stop, der typisk tager 10-20 minutter at
rette.
Desuden holdes en ekstra
„udenomslinje” i reserve til
nødsituationer.
Der er seks bånd ved siden
af hinanden, hvor der er flest
– og fem x-ray-stationer, der
gennemlyser bagagen, ved
hver sit bånd, inden kufferter,
rygsække, mv. når ned i bagagehallen, hvor den sorteres ud
til det enkelte fly.
De nye bånd har øget effektiviteten i bagageflowet. Men
det har ikke minsket bagagearbejdernes arbejdsmængde.
– Det har hjulpet på trafikken, så der er et bedre glid ned
gennem båndene. Muligheden
for at skifte bånd betyder mange færre problemer ved stop et
enkelt sted i systemet, fordi
bagagen nu kan ledes udenom. Men vi har mange flere
kilometer bånd, som skal
overvåges og rettes fejl på, og
hvor der kan opstå problemer,
siger Morten Malchau.
– Arbejdsmængden er derfor uændret – også fordi bagagemængden er stigende. Der
er ikke blevet mindre fejlretning, det er bare andre former
for udfordringer, vi nu står
over for, siger Morten Malchau.
Computernedbrud
De nye bånd forhindrer heller
ikke, at der opstår problemer
med lufthavnens computersystem.
– Når BSM-systemet, der
lagrer alle oplysningerne i
stegkoderne, bryder sammen,
så sprøjter det ind med bagage, der skal scannes styk for
styk, siger Morten Malchau.
– I de situationer kan arbejdet godt være stresset og
hårdt, supplerer Olaf ErdlandJeppesen.
Det værste – det bedste
Når man spørger Olaf Erdland-Jeppesen hvad, det værste ved arbejdet er, falder sva1191efter
ret først
6_Til en kort tænkebud_3
F-afd
pause:
eling
er:La
– Det er nok, at 95 procent
af yout 1
arbejdet foregår indendørs.
Det gør det svært at mærke,
hvordan vejret er udenfor. Der
er gjort meget for at miljøet
herinde, men der er nok klare
grænser for de fysiske muligheder for forbedringer, så længe de fleste opgaver foregår
Kliste bånd, siger
ved indendørs
rmærk
er
han.
Svaret
det næste spørgsSprpå
ed bu
dskab før det
mål, falder
— elltil gengæld
et me
er stillet: er hvor
det e d klis
llers
– Og
det bedste: kollegerne!
Lev
e es
p
Her er en rarbejdskultur,
hvor
med 6
m
r
ker p
alle er gode til at hjælpe hinana
den.
Vi vil h
a
arbejd’
e
a
...
dag ikke
penge
.
!
Sæt
5
Arbejdet holder mig i gang
– Arbejdet holder mig i
gang. Der kommer hver dag
folk forbi kontoret, der får sig
en snak og en kop kaffe. Og jeg
kan organisere mit arbejde,
som jeg vil, fordi tilliden er i
orden, siger Tommy Hansen.
Tommy Hansen har foreløbigt lovet at fortsætte i jobbet,
til han er 75 år. Og hvis han
stadig er rask og rørig muligvis længere.
– Jeg vil arbejde, indtil de
ikke vil have mig længere, siger han.
Og gang i den er der omkring Tommy Hansen. Sidste
år tog han et varmemestercertifikat på Teknologisk Institut.
– Jeg har altid vidst, hvordan man praktisk skal løse
problemer. Nu var det sgu
sjovt også at få lidt teori oveni,
siger han.
Tommy Hansen, 71-årig 3F’er, foran en af ejendommene på Vordroffsvej på Frederiksberg, hvor han er ansat som
varmemester.
Tommy Hansen startede
som 59-årig som varmemester på Frederiksberg i
2001 efter et kursus i 3F’s
A-kasse. Her arbejder han
stadig som 71-årig.
– De fleste, jeg kender, der er
gået på efterløn og pension, er
døde. Det er jeg ikke. Et arbejde, som man er glad for, er
sundt, du!
Sådan siger det 71-årige 3F
Kastrup-medlem
Tommy
Hansen, der er varmemester
på Frederiksberg. Helt præcist
for syv ejendomme, der alle er
ejet af pensionskasser, på Vordroffsvej og Frederiksberg
Allé.
Og Tommy Hansen er faktisk ikke alderspræsident på
ejendomskontoret, hvor hans
arbejder udgår fra. Hans assistent er 84 år – og startede som
78-årig.
Ungdom mod alderdom
Til gengæld giver han ikke
meget for nutidens unge.
– De er nogle døgenig te. Jeg
har haft nogle i praktik, og de
kan ikke finde ud af at holde
sig selv i gang. De vil hellere
side og spille computerspil
end lave noget. Det duer altså
ikke, siger han.
Men Tommy Hansen og
hans ejendomsassistents samarbejde forløber gnidningsløst.
Assistenten tager sig især af
udendørsarbejdet, mens Tommy Hansen klarer det indvendige, herunder også en del
blikkenslagerarbejde.
Fagforeningsmedlem
siden 1956
Tommy Hansen har været
medlem af 3F Kastrup siden
1984, hvor han startede som
ejendomsassistent i Kastruplundgade. Før det har han haft
arbejde som blandt andet maskinarbejder, flymekaniker,
elek­t riker,
blikkenslager,
brand­mand og såkaldt green
keeper på en golfbane.
Tommy Hansen har været
medlem af en fagforening siden 1956, hvor han startede
som maskinarbejderlærling.
– Jeg har altid været i fagforening. For her har jeg altid
kunnet få hjælp, når der var
brug for det.
Sidst da Tommy Hansen
skulle have sin efterløn udbetalt.
„Jeg gider ærligt talt
ikke”
Næstsidste gang var i 2001, da
Tommy Hansen var blevet arbejdsløs som 59-årig.
– Jeg troede egentlig, at jeg
skulle slappe af og på efterløn.
Men så deltog jeg i et EDBkursus i A-kassen på Saltværksvej, hvor undervisning i
jobsøgning indgik, fortæller
han.
Tommy Hansen ringede en
fredag på et opslået job som
ejendomsinspektør.
– „Du lyder frisk, kan du
komme til jobsamtale her
klokken 10”, blev jeg spurgt.
Så kørte jeg på min knallert fra
Dragør til Lyngby i snevejr og
nåede frem fem minutter før
tid – og fik jobbet.
Som han afslog:
– „Ved du hvad”, sagde jeg,
„jeg gider ærligt talt ikke. Jeg
har kun søgt, fordi jeg skulle”.
Men det kunne der ikke blive
tale om: „Nu har du taget dig
tid til at kommer herop på
knallert, og du er den eneste,
der kommer til tiden. Alle andre er for sent på den. Jobbet
er dit, du kan starte på mandag”.
Og det har Tommy Hansen
ikke fortrudt.
– Jeg elsker mit arbejde, for
jeg har fået det lige, som jeg
vil, siger han.
ST Aerospace udskiftet med Kastrup Havn
Man skal ikke være så
bange for at holde op i
lufthavnen. Der findes
også gode job andre steder, mener Jan Oldhøj,
der har skiftet et flylager
ud med assistentarbejde
i en havn.
Jan Oldhøj er et kendt ansigt
i Københavns Lufthavn. I
29½ år har han arbejdet på et
lager, der har haft ansvar for
levere flydele til SAS. Først i
SAS Component, siden i ST
Aerospace Solutions, da SAS
udliciterede opgaven til Singapore Technology for otte år
siden.
Men for knap et år siden
var det slut. ST Aerospace
Hvor blev de af?
I hvert nummer af Avisen
gives stafetten videre til
én, der er kendt af mange i
3F Kastrup.
Denne gang er det Jan
Oldhøj.
6
kom til at dele skæbne med
andre firmaer, der har taget
udliciterede opgaver på sig:
SAS fornyede ikke sin kontrakt.
– 48 ansatte blev afskediget og næsten hele virksomheden i lufthavnen blevlukket ned, siger Jan Oldhøj, der
var tillidsrepræsentant for lagerarbejderne, da det skete.
– Jeg havde det enormt
dårligt med den situation.
For jobbene hænger jo ikke
på træerne. Og mange af
mine gamle kolleger har stadig store problemer med at
finde arbejde, siger han.
Havnearbejdet
Det lykkedes imidlertid Jan
Oldhøj at finde arbejde sidst
på vinteren, hvor han den 18.
marts 2013 kunne starte som
havneassistent i Kastrup
Havn.
Her består arbejdet i krankørsel, når lystbåde skal op
og ned af vandet, vedligeholdelse af havn og grønne områder, affaldshåndtering og
vagter på havnekontoret.
– Det er et alsidigt arbejde,
hvor man skal servicere havnens faste brugere og gæster,
der kommer udefra. Det er
ikke kun fysisk arbejde, vi
fungerer også som en slags
turistkontor for mange af gæsterne, siger han.
Forskelle til lufthavnen
Hvad er den største forskel til
arbejdet i lufthavnen?
– Man skal arbejde meget
mere alene. Der er på nogen
måder også et langt større ansvar: For hvis man ikke møder frem, vil der ofte slet ikke
være nogen herude, siger
han.
Savner du dit tidligere arbejde?
– Ja, jeg savner fællesskabet med de gamle kolleger.
Ikke fordi det er dårligt her –
det er hyggeligt at omgås
bådejerne, men det er noget
andet. Jeg savner til gengæld
ikke flekstid og kontrolure.
Jan Oldhøj arbejder stadig i en havn, men fly er skiftet ud med
fritidsbåde i Kastrup Havn.
Ned i løn
Jobskiftet har kostet Jan Oldhøj penge i løn.
– Jeg er nok gået 5.000 kroner ned om måneden. Men
Stadig medlem af
3F Kastrup
Selv om Jan Oldhøjs nye arbejde ikke er overenskomstdækket af 3F fastholder han
penge er ikke alt. Det er vigtigere, at man har et job, man
kan lide. Det her er et dejligt
sted med gode mennesker.
Man skal ikke være så bange
for at holde op i lufthavnen
og springe ud i noget nyt, siger han.
sit medlemskab i 3F Kastrup.
– Men kun et lokalt, passivt medlemskab. Så har jeg
stadig mulighed for at deltage i medlemsmøder og leje
selskabslokalerne i afdelingen. Jeg vil gerne holde kontakten, for jeg har været medlem af siden jeg var 15 år, og
jeg har også en gang været
med i bestyrelsen, siger han.
Man kan vende et handikap som ordblindhed til en styrke, mener Dan Meincke, trafikchef i CPH. „Men det kræver at man gør sig selv til sin egen ven og dommer – og søger den hjælp, der
virker for én”, siger han.
Man er ikke dummere, end
man selv tillader
Ordblindhed har ikke
hindret Dan Meincke i at
blive trafikchef i Københavns Lufthavn.
11:38
Side
hvis jeg selv tillader det. Jeg
ved ikke, om denne måde at
arbejde med sig selv på er det
rigtige for andre, men det har
virket for mig.
5
Stemplet som dum
Ordblindhed er nok et handikap, men kan også vendes til Det bekræfter Dan Meinckes
en styrke. Det er ikke kun en livshistorie. Som barn blev
holdning, som Dan Meincke, han sendt i særklasser og på
trafikchef i Københavns Luft- specialskoler, ja endda et såhavn, har. Det er hans egen kaldt „julemærkehjem”
for
ev
et br
nder
erfaring som topleder og ord- vanskelige
børn.
e
s
u
d
n r Jeg
blind.
blev simpelthen
tten, –
nvolu
o
k
r
p
e
–Man
kan
som
ordblind
stemplet
som
dum og uønsket
k
r
r
rke
rmæ
erm „svaghed”
nd!
godtmevende
til
og
fik
at
vide,
at der kun var
i
klistsin
r
d
e
pass
betstyrke.
skaen
lersMange ordblinde er
job
som
opvasker
og flasked
l
u
e
b
t
d
e
vor d
rket. til mange
dreng
for
sådan
en
som mig.
abedre
ler h faktisk noget
p
ker
rting
m
andre
end
de
fleste,
siger
Men
jeg
var
heldigvis
den al6
med
eres
han.
tid glade og lidt frække
type.
r
ugiejdsociale
– Det afgørende er, at man Det betød, at jeg
fæle
e
i arb
’
ikke fokuserer på sin svaghed,
lesskaber hurtigt opdagede, at
a
h
l
i
Vi vevner jeg var god tiltat
men bruger sine andre
il få andre til at
’
a
h
l
i
til
at
udvikle
sig
og
gøre
en
lytte
og
følge
mine
e! siger
v
i
ngideer,
V
e
p
g
a
!
d
forskel, siger han
enkelthan.
... helt –
– Jeg har altid lagt planer
Problemerne med især at
store og
små – som jeg arbej- lære at stave var alligevel no...ikke !
der på
konstant.
Planer som get, der tæredeæ
n
pe ge
S påt selvtilliden.
dagkan
godt
ændres hen af vejen,
Men det vendte, da han
sendt til en særklasse på
ed
mblev
d
ntilsku
løen
skole på Christianshavn.
ang! som
– Jeg fik her eniglærer,
Sæt
ke
ærer ik .
enge b
lv
under
...dagp sine
i sig sevinger.
n
e
til tog mig
n
n
lø
!
Han
fik
mig
til
at
indse,
at jeg
e
ng
eskulle
p
g
!
a
g
d
n
nedtone
mit
fokus
på at
a
ig
t ...
e
lære
at
stave.
Og
i
stedet
bruge
d
r
e
elt
Så enk
energi på de ting, jeg var god
til: matematik, fysik, sport og
t 1
Layou
nger:
/13
30/09
e
arbejd
e
arbejd
JOB
e
arbejd Ret
2Re6t
e
arbejd
iler
e
g-f
om jp
les s
- til
musik. Det var med til at ændre mit liv.
Her vil jeg være
Dan Meincke har arbejdet i
CPH i 29 år. Han startede som
chauffør, samtidig med at han
havde et lille it-firma ved siden af.
– Jeg fandt meget hurtigt ud
af, at det her var en arbejdsplads, hvor jeg gerne ville
være. Men også dengang skulle man som chauffør udfylde
masser af rapporter og indberetninger, fortæller Dan Meincke.
Og det var før it blev indført, så alle rapporter skulle
udfyldes i hånden.
– Men jeg havde i mit eget
lille firma lavet et elektronisk
værktøj bl.a. til at stave, som
jeg præsenterede for min chef.
Jeg fik ham til at sætte nogle
pc’er op, og jeg fik lov til at
lave nogle forbedringer på
pc’erne, så man kunne lave
lynhurtige rapporter – uden at
nogen vidste, at det også
handlede om mine skrive­
evner, siger Dan Meincke.
Positiv ledelse
Det betød, at Dan Meincke
hurtigt blev kendt som it-nørden, og at han fik flere it-opgaver. Efter et par år som chaufdge.
icba
for P
brug
før blev han derfor tilbudt et
job som it-supporter – men
samtidig også en lederstilling i
marken.
– Jeg har altid været ivrig
efter at gøre en forskel: At
have indflydelse, forandre og
ikke være tilfreds med stilstand. Derfor vidste jeg med
det samme, at det var en lederstilling, jeg ville have.
– Jeg har altid haft et positivt menneskesyn, der har åbnet døre for mig. Det smitter at
være positiv og skabe begejstring. Jeg er god til at få det
bedste frem i andre. Det er nok
også derfor, at mine jobs har
udviklet sig til topledelse, siger han.
Som trafikchef i CPH har
han i dag ansvar for ni afdelinger og knap 400 ansatte.
Hurtiglæsning i
„billeder”
Dan Meinckes job kræver i
dag, at han kan læse tunge tekniske beskrivelser.
– Her er jeg ekspert. Jeg har
udviklet en læseteknik, hvor
ord er blevet til „billeder” – og
med tiden også hele sætninger. Jeg læser og forstår derfor
hurtigere og bedre end de fleste. Samme metode bruger jeg,
når jeg skriver. Men jeg kan
først se, om jeg har skrevet rig-
tigt, når jeg har skrevet et ord
eller en sætning. Og det kræver øvelse.
Kan ordblindhed ikke også
tvinge en til at udvikle bestemte evner, f.eks. at forbedre
sin hukommelse?
– Jo, jeg bruger min hukommelse som kompensation og
arbejder meget i „billeder”.
Jeg bilder mig også ind, at min
metode er noget bedre og hurtigere. Når jeg har læst lovtekster, som jeg arbejder en del
med, skal jeg bare tænke på
første del af et afsnit, så kan jeg
kalde hele afsnittet frem i hukommelsen. Men jeg er også
bevidst blevet ved med at stille mig selv udfordringer og
lære nyt.
Find de metoder, der
virker for dig
Dan Meincke mener, at hans
mest afgørende livserfaring er,
at man ikke skal finde sig i at
lade andres domme, præge
ens liv.
– Hvis man passivt godtager, at man er dum, så ender
man som dum. Man er ikke
dummere, end man selv tillader. Man skal gøre sig selv til
sin egen ven og dommer – og
søge den hjælp og finde de
metoder, der virker for én, siger han.
7
Tilfredshed i Dragør
Jan Busk og Finn Nielsen
er fast tømrersjak i Dragør Kommunes Vej og
Gartnerafdeling. Ny borgmester lover fortsat kommunal vedligeholdelse af
veje og grønne anlæg.
– Vi har stor frihed her på „Blå
Stue”. Vi kan ligesom andre
sjak i afdelingen selv organisere vores arbejde, bestille materialer og udføre opgaverne i
den rækkefølge, vi vil, siger
Finn Nielsen.
– Der kan selvfølgelig godt
komme påtrængende opgaver, der skal løses med det
samme, men vi har stor indflydelse på vores arbejde, tilføjer
Jan Busk.
Sammen har Finn Nielsen
og Jan Busk siden 2008 udgjort
et tømrersjak i Dragør Kommunes Vej og Gartnerafdeling,
der holder til på Materialegården på Dragørvej.
Begge har svendebrev som
tømrere, men er ansat som
specialarbejdere – med et særligt tillæg for uddannelse og
kvalifikationer.
Tømrersjakket tager sig
blandt andet af broer over kanaler og pontoner ved Dragør
Fort, men også af vejskilte,
bænke, snehegn og træbomme
ved skoler.
– Vi har faktisk også lavet
en indhegning til et fårehold
med låge og hele molevitten,
siger Jan Busk.
Vej og Gartnerafdelingen
står for vedligeholdelse og
rengøring af veje og parker i
kommunen. Det meste arbejde
foregår ude i kommunen, men
tømrersjakket har også et
værksted på Materialegården.
Det ligger ved siden af et
mekanikerværksted, der tager
sig af vognparken i afdelingen, men også klarer opgaver
for det kommunale brandvæsen og hjemmeplejen.
Vinterberedskab og
familieliv
Der er i alt 21 fastansatte i Vej
og Gartnerafdelingen. Heraf
er fire uddannede gartnere.
– Men de deltager også i anlægsopgaver og indgår i vin-
Jan Busk på tømrerværkstedet i Materialegården på Dragørvej, hvorfra
meget forarbejde til opgaver ude i kommunen forberedes.
Holger Markussen, tillidsrepræsentant i Vej- og Gartnerafdelingen
i Dragør, er glad for lokalaftaler og
borgmesterløfte om ikke at
privatisere arbejdet.
terberedskabet, fortæller Holger Markussen, der er tillidsrepræsentant i afdelingen.
Vinterberedskabet er opbygget i tre hold, som på skift
har ansvaret for snerydning
og saltning i en uge ad gangen.
– Det giver alle mulighed
for at have noget planlagt familieliv. I den første del af vinteren har vi haft det fredeligt
– modsat sidste år, siger Holger Markussen, som Avisen
talte med ugen før, vinteren
begyndte at bide fra sig.
De ansatte får et fast tillæg
for beredskabet – og arbejdet
afspadseres time for time, når
sne og is kalder de ansatte ud
for at rydde kommunens veje.
Arbejds- og lønforhold for
specialarbejderne er fastlagt
med en overenskomst mellem
Finn Nielsen er glad for friheden til at organisere opgaver og bestille
materialer i Dragørs Vej- og Gartnerafdeling.
Susanne Heinrick vikarierer som medlemssekretær i fagforeningens
hus på Saltværksvej.
Nyt ansigt
Susanne Heinrich har
siden den 1. november
været ansat i et vikariat
som medlemssekretær i
3F Kastrup.
Susanne tager sig af ind- og
8
udmeldelser, overflytninger og nedsættelse af kontingenter ved eksempelvis
arbejdsløshed eller dagpenge ophør.
Susanne Heinrich forsætter mindst marts måned ud
i huset.
3F og Kommunernes Landsforening. Men den har også
givet et råderum til lokal forhandling.
– Vi har nogle gode lokalaftaler med mange tillæg, som vi
kan være godt tilfredse med,
siger Holger Markussen.
Borgmester lover fortsat
kommunal drift
Dragørs nye borgmester, Eik
Dahl Bidstrup fra Venstre, var
i slutningen af januar på besøg
i Vej og Gartnerafdelingen.
Her lovede han de ansatte,
at der ikke er planer om at privatisere eller udlicitere opgaver fra afdelingen.
– Det ville også være dumt,
for vi er jo en særdeles velfungerende afdeling, siger Holger
Markussen.
Snedkere i lufthavnen
ind i 3F Kastrup
1. januar er syv snedkere fra Københavns Lufthavn blevet overflyttet
fra 3F Bygge-,Jord- og
Miljøarbejdernes Fagforening på Mølle Allè i
Valby til 3F Kastrup.
Det betyder, at Jesper Hermansen er ny tillidsrepræsentant i fagforeningen.
– Det var lidt tosset at
være medlem i 3F BJMF på
Mølle Allé. For de fleste af
vores problemer er lufthavnsrelaterede. Derfor synes vi, det er mest naturligt,
at vi er medlemmer i en fagforening, der organiserer andre med samme arbejdsgiver, siger Jesper Hermansen.
Afdelingen, der består af
syv ansatte, tager sig at alt
træarbejde i lufthavnen, her-
under vedligeholdelsen af
lufthavnens berømte gulve.
Snedkerne arbejder på
samme overenskomst som
elektrikerne og indgår i et
samarbejde med de øvrige
håndværkergrupper i lufthavnen.
– Det er et samarbejde, der
går rigtigt godt, og som vi
har stort udbytte af, siger
Jesper Hermansen.
Ansættelseskontrakter og lønsedler skal være i orden, også for unge på arbejdsmarkedet. Det kan forældre hjælpe med.
Lyt til de unge
Forældre bør spørge ind
til deres børns arbejde
og sikre sig, at papirer
og løn er i orden, mener
Rebekka Abildtrup, der
er landsformand for 3F
Ungdom.
Alt for mange unge bliver udsat for udnyttelse og dårlige
arbejdsforhold, når de tager
fritidsjob.
Ansvaret er arbejdsgivernes, men forældrene kan også
blive bedre til at sikre unge ordentlige forhold, mener Rebekka Abildtrup, der er landsformand for 3F Ungdom.
– Forældre bør spørge deres
børn, hvordan forholdene er.
Det er den bedste måde at sikre sig mod misbrug, siger hun.
– Hjælp med til at formalia
er i orden. En ansættelseskontrakt skal være underskrevet
Net Café:
Hygge og computerhjælp
Det er hygge og socialt
fællesskab, der er i centrum, når Net Caféen holder åbent hver torsdag
mellem klokken 16 og 20.
– Det er lidt som at være med
i en klub, fortæller Gudmund
Petersen, der er en af de frivillige hjælpere i caféen. Og efterlønsmodtager.
– De fleste, der kommer
fast, hører jo også til i min aldersgruppe, siger han.
Det er dog stadig muligt at
få praktisk hjælp med at løse
EDB-problemer, når caféen
holder åbent.
– Vi kan eksempelvis hjælpe med at kunne komme på
internettet med nye tablets eller mobiltelefoner. Eller finde
gode, gratis virusprogrammer, når de betalingsprogrammer, der typisk er installeret
på nye computere, udløber efter en prøveperiode, siger
Gudmund Petersen.
Problemer med det fysiske
udstyr kan medlemmer af 3F
Kastrup også få hjælp til:
– For nylig kunne vi hjælpe
en person, hvis computer var
gået ned og harddisken pillet
ud. Vi fik kopieret fotos fra
harddisken over på et usbstik, så de ikke gik tabt, siger
Gudmund Petersen.
senest en måned efter start.
Gennemgå både den og lønsedler med de unge. Så lærer
de, hvordan sådan nogle papirer er skruet sammen, siger
hun.
Arbejdstid og – miljø er
tit et problem
Forældre skal især være meget
opmærksomme på, om arbejdstider og arbejdsmiljø er i
orden.
– Der er skrappe regler for,
hvor lange vagter unge må
have. Og der er også tit problemer med arbejdsmiljøet, fordi
de unge jo gerne vil udføre deres arbejde godt, men ikke
kender reglerne.
For at hjælpe både unge og
forældre kan man på hjemmesiden jobpatruljen.dk få både
gode råd, se regler og lovgivning for området.
– Endelig skal man huske,
at unge også kan blive medlem af en fagforening. Det koster ikke mere end 40 kroner
om måneden i 3F. Her kan
man altid få hjælp, hvis der
opstår problemer, siger Rebekka Abildtrup.
Net Cafè
Har du brug for hjælp til edb og din PCer?
Er din PC gået i stykker?
Så tag den under armen og kom ned og snak med os
Net Cafeen har åbent hver torsdag mellem kl. 16.00 og 20.00
Indgang fra Vintergækvej
Det er gratis og alle er velkomne
Der er ingen undervisere, men frivillige hjælpere
9
FA G L I G T - NYT ved Ole Donbæk Jensen
NYE I BESTYRELSEN
Nyt blod i bestyrelsen
Michael Engelhardt vil arbejde for bedre kontakt mellem medlemmer og
bestyrelse i 3F Kastrup.
klubben for renovationsarbejdere.
– Det er selvfølgelig også en
mærkesag, at få mine kolleger
sikkert igennem udbudsrunderne for renovationsarbejdet
i København de næste år, siger
han.
Skraldemand og flycleaner er nyvalgte medlemmer i bestyrelsen for 3F
Kastrup.
Helle Bendtsen er enig i, at
bestyrelsesarbejdet skal være
forbundet med medlemmerne
og det faglige arbejde på arbejdspladserne. Hun er til
daglig formand for klubben
for cleaningarbejdere i SAS.
Hun vil gerne være med til
at bruge bestyrelsesarbejdet til
at bekæmpe social dumping.
– Vi skal arbejde imod brugen af lange vikariater, der risikerer at koste os job. Korte
vikariater er en nødvendighed, men for lange underminerer vores arbejdsvilkår, siger hun.
Hun vil desuden fastholde
miljøarbejdet som vigtigt:
– Det har vi allerede har
haft meget glæde af i lufthavnen, siger hun.
Helle Bendtsen og Michael Engelhardt blev på generalforsamlingen i november valgt
ind som nye medlemmer af
bestyrelsen i 3F Kastrup.
– Jeg vil først og fremmestde 5
Si
arbejde for at sikre en
god
:38 for3 11
1
/
9
0
bindelse
mellem
medlemmer
30/
ut 1
ayobestyrelse,
og
så
alle
er så godt
L
:
5
r
e
e
ing
Sid
Blå Planet
informeret som muligt. Det er
afdel
:38
1
F
1
3
_
lbudPlanet er nu
9/13
for dyrepasserne på
Den
vigtigt at alle ved, hvad besty_TiBlå
0/0overenskomst
3En
11916
out 1
underskrevet af både 3F Kastrup og Den Blå Planet.
relsen laver, men også at beOverenskomsten er en lokaloverenskomst tilpasset de
styrelsen kender stemningen
særlige forhold på akvariet.
udenfor huset, siger Michael
Engelhardt, der blev valgt ind
fra transportgruppen.
DHL Aviation i Dansk Industri
Michael er ikke et nyt ansigt
DHL Aviation har meldt sig ind i arbejdsgiverforeningen
v
t bre
e
i fagforeningen. Han har væDansk Industri.
r
e
nd
ret skraldemand i 28 år og arDet betyder, at den tidligere lokaloverenskomst med 3F
du se
r
n
bejder i City Container.
Kastrup nu er skrevet om til lokalaftaler.
v er Helle Bendtsen mener, især miljøarbejde
n, og bekæmpelse af social dumping
breHan
lutte i 3F Kastrup.
i forvejenemedlem
Derudover gælder Industriens Overenskomst.
vobestyrelsen
r et af Lands- er vigtige spørgsmålnfor
ko
r p
e
k
r
m
ister r ind!
t
l
u
k
l
3F Klubben hos Frederiksbergs kommunale
skraldemænd
o
d
v
sse
konpå 335 kr. per måtTmIeL L IrD
pa
e
har forhandlet sig frem til en
lønstigning
b
p
s
a
ker
N
Y
E
S
R
E P R Æ S E N TA N T E R
k
r
e
rke
ell
buds
m
t
ned for alle. Både
timeløn
og akkord.
d
r
e
e
e
d
r
t
!
.
Sp
is
or
nd 2014.
Stigningen
r 1.ijanuar
arket
ed kl gælder
er hv
sefra
m
l
s
l
a
p
t
e
p
e
r
—
skab
lers
m rke
elefterbetaler
6
t
Sixt
løn
efter
overenskomst
e
d
d
e
.
s m
vor
Sixt bilklargøringahar
nut efterbetalt tillæg og overtidsbetarke
evere
L
p
ling r
efter
erIndustriens Overenskomst.
mSixtktiltrådte
6
i januar 2013 Industriens Overenskomst efd
me
d
ukesren
r
d
æ
r
m
r
Lønstigning Frederiksberg skraldemænd
li,sten
en
tK
ter forhandlinger med 3F Kastrup.
Alle ansatte har med december-lønnen fået en solid efterbetaling – fra omkring 30.000 kr. og et godt stykke opefter.
a’
h
l
i
v
i
V
3F Kastrup’ har besluttet at styrke indsatsen overfor andre
l hahar ikke overenskomst og andre overholder ikke
iNogle
Vi vbilklargøringsfirmaer.
e
d
j
e
b
r
a
kelt!
e
n
e
d
t
l
j
e
... h
arbe..ikke
Andre biludlejningsfirmaer
den, de har indgået.
Menzies måske igen igen
Handlingselskabet Menzies, der valgte at erklære sin danske afdeling konkurs i 2008, er måske på vej tilbage til Københavns Lufthavn.
3F Kastrup er i kontakt med firmaet, og hvis det starter
op igen bliver det på overenskomst og vilkår som andre
handlingsselskaber.
med
ilskud
Lokalforhandlinger skal snart i ganglønt
.
!
nge
e
p
g
a
d
JOBtil
Sæt
I de mange firmaer der arbejder under overenskomsten
mellem DI og CO Industri, skal der forhandles løn og lokalaftaler med virkning fra 1. marts.
Det er især løn, der forhandles lokalt, men det kan også
være andre goder.
e
d
t
j
e
e
R
!
b
e
g
n
ar
e
!
agp
10
igang
lt er
e
Så enk
det ...
d
Ny tillidsmand vil have
uger
alle organiseret
2Re6t til jde
a’
h
l
i
v
i
V
uger
a’
h
l
i
v
i
V
Flemming Nielsen er
blevet valgt tilbe
nydetillidsi ar forj skralrepræsentant
demændene i DragørTårnby.
skraldemænd i de to kommuner bliver medlemmer af 3F
Kastrup.
– Det er dybt utilfredsstillende, at ikke alle er medlemmer, men at nogle kører på
frihjul, og ikke vil betale til
fællesskabet, det holder simpelthen ikke. Alle bør være
!
e
e
g
b
n
r
e
p
daag
ke
e
d
j
e
arb enkelt!
Han vil arbejde for, at alle
... helt
...ik
nge!
medlemmer, hvis arbejdsforholdene skal forsvares, siger
han.
Der er 13 skraldemænd ansat i Marius Pedersen A/S, der
forestår renovationen i Dragør, Tårnby og Kastrup.
!
e
g
n
e
p
dag
Sæt
dagpe
Sæt
t de
j
æ
e
S
b
ar iganjgd! e
arbe ng!
ke
ærer ik
enge b ig selv.
p
g
a
d
.
..
is
lønnen
iga
2Re6t til
de
i arbej
t ...
e
elt er d
k
n
e
å
S
JOBtil
med
kud
løntils
Ret penge!
dag
e
d
j
e
arb g!
igan
ke
ærer ik .
enge b
lv
... dagp nen i sig se
løn
A- KAS S E N
DAGPENGESATSER
Fra 6. januar 2014 stiger de maksimale dagpengesatser med 227 kr. pr måned for
fuldtidsforsikrede medlemmer.
Dagpenge:
Fuldtidsforsikret max.:
Dimittend fuldtid:
Ny fleksibel efterløn:
Fuldtidsforsikrede 91%
Deltidsforsikrede 91%
Fuldtidsforsikrede 100%
Deltidsforsikrede 100%
50% satsen (ungesatsen):
Fuldtidsforsikrede
John Ø. Pedersen er flyttet fra Aalborg for at starte som faglig
sekretær i 3F Kastrup.
Ring endelig
1. januar startede John Ø.
Pedersen som ny faglig
sekretær i 3F Kastrup.
John Ø. Pedersens hovedopgave i afdelingen vil
være transportområdet.
På grund af hans fortid
som faglig sekretær i 3F
Aalborg vil hans kvalifikationer på industriområdet
også blive bragt i anvendelse.
– Jeg kan være med at
gøre afdelingen lidt bredere
fagligt funderet. Jeg kender
meget til industriområdet
og har arbejdet meget med
eksempelvis skiftehold, siger han.
– Folk skal derfor ikke
holde sig tilbage, hvis de
har spørgsmål. Heller ikke
når det er mig, der sidder
på vagten på Saltværksvej.
John Ø. Pedersen har i 3F
Aalborg også lavet opsøgende arbejde over for etniske minoriteter. Det er et
arbejde han på sigt håber at
kunne tage op i Kastrup.
– Området har et stort
medlemspotentiale for 3F.
Men første prioritet er lige
nu at lære afdelingen at
kende, siger han.
pr. dag kr. 815,00
pr. dag kr. 668,00
pr. uge kr. 4.075,00
pr. uge kr. 3.340,00
pr. dag kr. 742,00
pr. dag kr. 494,00
pr. dag kr. 815,00
pr. dag kr. 543,00
pr. uge kr. 3.710,00
pr. uge kr. 2.470,00
pr. uge kr. 4.075,00
pr. uge kr. 2.715,00
pr. dag kr. 401,00
pr. uge kr. 2.005,00
G-Dage:
Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage
Hel godtgørelse
pr. dag kr. 815,00
For at opnå maksimal dagpengesats på 815 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst 133 kr.
Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre 21.325,00 kr.
Udbetalingsdatoer i A-kassen
Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering –
uddannelsesydelse og fleksibel efterløn i første kvartal 2014
Uge nr.
Antal uger
Fra – Til
Disposition
uge 51 - 03
5
16. december – 19. januar
Fredag den 24. januar
uge 04 - 07
4
20. januar – 16. februar
Fredag den 21. februar
uge 08 - 12
5
17. februar – 23. marts
Fredag den 28 marts
uge 13 - 16
4
24. marts – 20. april
Fredag den 25. april
uge 17 - 20
4
21. april – 18. maj
Fredag den 23. maj
Demonstration imod salg
af aktier i DONG
3F Kastrups fane blev
onsdag den 29. januar
luftet i en demonstration
på Christiansborg
Slotsplads.
Demonstrationen rettede
sig imod salg af aktier i
energiselskabet DONG til
den amerikanske bank
Goldman Sachs.
Op til demonstrationen
havde 180.000 mennesker
skrevet under på internette
imod salget.
I demonstrationen
deltog mellem 3-5.000
mennesker.
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarsha vende: Henrik Bay-Clausen
Redak t i o n s u d v a lg : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Helle Bendtsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 6. februar 2014
OK 2 0 1 4 . . .
Tag stilling og stem
Lige nu forhandles der om overenskomster for Industri, Transport, Byggeri, Privat Service og det Grønne område
Det virker som om specielt Dansk Industri ikke helt har forstået, at fire år med magre overenskomster – og endda to år med reallønstilbagegang – er nok.
Løn, sikring af vikarer og tilkaldere, forbedringer for skiftehold og uddannelse er højt prioriterede krav. Og vi forventer noget denne gang!
Man kan på 3F Kastrups hjemmeside løbende følge med i, hvad der sker: www.3fkastrup.dk
Når der ligger et forhandlingsresultat vil der blive urafstemning for alle.
Overenskomsten påvirker dit arbejdsliv. Derfor har du som medlem af 3F ret til at være med til at bestemme, om resultatet af vores forhandlinger
med arbejdsgiveren er godt nok.
Vi håber, at du vil bruge din stemmeret til at stemme enten ja eller nej til det samlede overenskomstresultat
I 3 Kastrup vil der blive urafstemning på de fleste arbejdspladser med tillidsrepræsentant.
De øvrige medlemmer kan stemme på følgende måde:
1. Personligt – mød op i 3F Kastrup med stemmesedlen
2. Brevstemme
3. Internet
4. SMS
5. QR – scan QR koden med din smartphone
UMM Magasinpost
ID-nr. 46677
Kastrup
Nr. 1 Februar 2014
Vi varmer op til EU-parlamentsvalget
Tre spændende foredrag — med god mad!
Tirsdag den 18. februar kl. 18-20
Tirsdag den 18.marts kl. 18-20
Rasmus Nørlem Sørensen
EU er omdrejningspunktet for de
største politiske beslutninger i
vores tid. Fra Finanspagten der
lægger låg på de offentlige
udgifter til beslutninger om
tilsætningsstoffer i vores mad.
Hvordan kan almindelige mennesker få indflydelse på EU?
Hvordan fungerer det europæiske demokrati?
Hvor meget magt har erhvervslivets lobbyister?
Hvordan kan vi få mere demokrati i Europa?
Rasmus Nørlem Sørensen er sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO og redaktør af EU-magasinet
NOTAT.
Svenning Dalgaard
Europa er i dag midt i den største
og mest dybtgående krise, vi
har oplevet, siden Romtraktaten
trådte i kraft.
Den globale nedtur siden
2008 har væltet millioner af
menneskers forventninger om
en anstændig tilværelse for dem
selv og håb om en fremtid med velstand for deres
børn.
TV 2’s mangeårige Europa-korrespondent Svenning
Dalgaard giver et bud på, hvordan nogen af de hårdest
ramte lande gennemlever krisen og ser på, hvilke håb
grækerne, irerne og franskmændene har for fremtiden.
Hvad er demokrati i EU?
Europas nedtur
Tirsdag den 25. marts kl. 18-20
Tvivlen på Europa
ske Union.
Poul Smidt
Journalist Poul Smidt forsøger at
forklare, hvorfor holdningerne til
EU svinger voldsomt i disse år
med skeptiske partidannelser i
lande, der aldrig før har tvivlet
på den europæiske samlings ide,
og om Europa-Parlamentets rolle
i udbygningen af Den Europæi-
Kl. 17.15. før foredragene byder 3F Kastrup på „mad fra Europas køkkener”. Det er gratis for medlemmer af 3F Kastrup og Metal afd. 16
og koster 60 kr. for andre. Tilmelding til spisning senest fredagen før mødet til: [email protected].