praktikantopslag her - Central Denmark EU Office

Central Denmark EU Office i Bruxelles søger praktikanter til foråret 2017
Er du interesseret i EU? Og vil du bidrage til at bringe Midtjylland og EU tættere sammen? Så bliv praktikant hos Central
Denmark EU Office i Bruxelles!
Som praktikant hos os får du faglige udfordringer. Derfor vil du hos os udvikle gode jobrelevante kompetencer samtidig med, at
du har det sjovt.
Om os
Central Denmark EU Office er Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Vi arbejder for at sikre borgere, virksomheder og institutioner i
Midtjylland størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Kontoret formidler deltagelse i internationale projekter for
virksomheder og institutioner, og så informerer vi om mulighederne for at få støtte fra EU til dette arbejde.
Som praktikant vil du indgå i et team på tolv fastansatte og tre praktikanter.
Om praktikopholdet
Arbejdet på vores kontor giver mulighed for at komme ind under huden på EU-systemet fra en anderledes vinkel. I samarbejde
med vores konsulenter får du således mulighed for at dykke ned i konkrete projekter sammen med konsulenterne.
Vi arbejder inden for følgende områder:
Udover at arbejde med et af de tre områder, vil du også få indgående erfaring med informationsformidling, som fylder meget i
kontorets arbejde. Du vil samtidig have gode muligheder for at benytte dig af det meget levende udbud af konferencer,
seminarer og workshops om EU og europæiske forhold, der udbydes i Bruxelles. Kontoret gør meget ud af at understøtte
kompetenceudviklingen af alle medarbejdere, og du vil således løbende modtage coaching under dit praktikophold .
Du kan forvente at arbejde med
Faglig og teknisk opdatering og vedligeholdelse af kontorets hjemmeside;
Udarbejdelse og udsendelse af det ugentlige nyhedsbrev EU-fokus om EU-forhold, støtteordninger, partnersøgninger og
arrangementer;
Vejledning vedrørende projektudvikling, projektfinansiering og udfærdigelse af ansøgninger; herunder videreformidling af
forståelse for de politiske prioriteter, der ligger til grund for støtteprogrammerne
Opfølgning på projekter og ansøgninger til Europa-Kommissionen;
Formidling af kontakter til relevante personer i EU’s institutioner, Danmarks Faste Repræsentation og andre regionskontorer og i
øvrigt identificering af mulige projektpartnere;
Udarbejdelse af notater og rapporter om diverse EU-emner af interesse for såvel private virksomheder som de offentlige
myndigheder i Midtjylland;
Holde foredrag for besøgsgrupper, fx virksomhedsgrupper, skoler og offentlige aktører;
Betjening af regionens og kommunernes forskellige forvaltninger samt forskellige andre offentlige og private aktører med
vurdering af projekt- og støttemuligheder og deltagelse i kontorets ejers strategiske og erhvervsfremmende arbejde i øvrigt;
Praktiske og administrative opgaver.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du
o
o
o
o
o
o
Har et åbent sind og masser af gåpåmod
Er initiativrig
Har lyst til faglige udfordringer
Har en solid interesse for EU-samarbejdet
Kan tale og skrive flydende engelsk
Er i slutningen af din uddannelse
Det er ikke et krav, men det kan være en fordel, hvis du har kendskab til fransk.
Derudover, ser vi også helst, at du er fra en midtjysk uddannelsesinstitution.
Ansættelsesforhold
Praktikopholdet er ulønnet, men vi stiller et værelse til rådighed, betaler rejseudgifter, metrokort og et franskkursus.
Praktikperioden strækker sig fra omkring ultimo august 2017 til ultimo januar 2018. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, og der
er mulighed for at modtage SU under praktikopholdet.
Ansøgning
Ansøgningen sendes til [email protected] (att: direktør Lars Holte Nielsen). Fristen er den 22. februar 2017 kl. 12.
Samtaler forventes afholdt uge 10 2017.
Du kan læse mere om kontoret på www.centraldenmark.eu og mere om praktikopholdet på www.praktikantibruxelles.eu.
Spørgsmål rettes til enten EU-konsulent Lina Christensen eller kontorets nuværende praktikanter på +32 2 230 87 32 eller
[email protected].