1. No category

Kommunalbestyrelsen
Bornholms Regionskommune
7 februar 2017
IDÉER OG FORSLAG
til planlægning for nyt museumsbyggeri ved Bornholms Kunstmuseum i Rø
Forslag
Som Akademisk Arkitektforening Bornholm foreslår vi, at Kommunalbestyrelsen lige stopper op og
ser på en relevant miljøvurdering af området ved Helligdommen i Rø, INDEN man går i gang med
lokalplanarbejdet.
I stedet for her og nu at udarbejde en lokalplan på baggrund af et enkelt projektforslag, vil vi
kraftigt opfordre til, at der først udarbejdes en kvalificeret analyse af områdets bærende
bevaringsværdier, som er landskabet og den nuværende bygnings samspil med dette.
Når en sådan analyse foreligger, vil der være et grundlag, som kan sikre, at det kommende
lokalplanarbejde kan bygge videre på de umistelige værdier, som området og det nuværende
bygningsværk er berømt for. På denne baggrund kan der formuleres et byggeprogram, der både
tilgodeser bygherrens krav til nye udstillingsrum, og offentlighedens interesser for et tilpasset
byggeri, som ikke skamferer det nuværende kunstmuseum og dets landskabelige indpasning i
området.
Planlægningsprocessen er pt i sin indledende fase med Kommunalbestyrelsens indkaldelse af ideer
og forslag. Det er derfor NU, man skal tænke sig om, inden der træffes beslutning om at gå i gang
med lokalplanarbejdet for et konkret byggeprojekt.
Kunstmuseet og stedets landskabelige værdier
På baggrund af en konkurrence valgte stærke fagdommere i 1991 Fogh & Følners projekt, som på
fornem vis afspejler stor indlevelse i stedets ånd kombineret med stor sans for arkitektonisk
kvalitet.
Gennem den funktionelt betingede, kunstneriske hovedidé er det lykkedes at skabe et miljø og
nogle rammer, som stadig tilbyder sine brugere skønhed og velvære.
Fogh & Følners kunstmuseum er en sand arkitektur-perle, som har høstet stor ros både nationalt
og internationalt. Arkitekturen er bundet af den bestemte lokalitet Helligdommen med dets lys,
klima og årstider, ’stedets ånd’.
Det er derfor vigtigt, at enhver tilbygning udarbejdes med den største omhu og respekt for både
landskabet og den eksisterende bygning.
I det foreliggende projekt citeres James Carpenter for at have designet den kommende bygning til
udefra at falde ind i landskabet og indefra fange de smukke udsigter.
Holdningen er rigtig og god, men vi har svært ved at se, at det udefra er lykkedes.
De nye bygningsvolumener tager fuldstændig magten fra det eksisterende byggeri og ødelægger det
helstøbte indtryk som Kunstmuseet har. Navnlig skalaforholdene er utrolig forskellige, og den nye
tilbygning synes at reducere det eksisterende byggeri på en anmassende måde. Dertil kommer, at
de to vidt forskellige bygninger samles meget uskønt, og at dele af det eksisterende museum oven i
købet forudsættes nedrevet.
Umiddelbart synes den bedste løsning at være, at tilbygningen udformes som en helt ny bygning,
der friholdes af det eksisterende museum, og funktionerne samles med en mellembygning, der
respekterer begge bygningsværker.
Vellykkede eksempler på sådanne løsninger findes flere steder, fx på Statens Museum for Kunst.
Udvidelsen skal være en berigelse af stedet og for Bornholm!
Bærende bevaringsværdier
En af de mest fremtrædende bærende bevaringsværdier er, når man på vej op af bakken fra
Døndalen runder skovbrynet og møder museet, der skyder op af jorden og vandret ud over kanten
af bakken. Formen på bygningen understreger det dramatiske fald i sprækkedalen og er med til at
fremhæve nordkystens særlige natur. Den manglende sokkel får det til at virke, som om bygningen
vokser op af klippen. Materialevalget får bygningen til at fremstå i harmoni med den
omkringliggende natur med en overflade, der patinerer i takt med klippelandskabet.
Der spilles på mange tangenter i bygningens virkemidler: Opdelingen i mindre volumener der med
sine lodrette linjer er med til at fremhæve de mere vandrette linjer. Ovenlysene der med sit skarpe
stål og glas er med til at skabe kontrast til den mere bløde og naturlige facade. Tårnet der som
markør og med sine otte kanter skaber kontrast til resten af museet, der ellers består af kuber. Den
ottekantede form fanger solens lys fra mange vinkler og er med til at tydeliggøre solens placering
på himlen og døgnets rytme.
Det fremsendte forslag vil med sin placering gøre, at nogle af de bedste elementer ved det
eksisterende museum forringes og endda helt forsvinder, hvilket vil være et stort tab for et helt
særligt bygningsværk.
Undren
Det kan undre, at Museumsforeningen hverken har taget hensyn til gældende lokalplan for
området eller kontaktet BRK for at få en drøftelse af mulighederne for placering, INDEN man fik
udarbejdet projektet.
I den nuværende lokalplan for Kunstmuseet er der lagt op til, at der kan bygges mere i området,
nemlig på arealet ud for den nuværende parkeringsplads. Det kan undre, at dette byggefelt ikke er
udnyttet til skitseprojektet for en udvidelse af museumsbyggeriet ved Rø.
En anden mulighed kunne have været, at bygherren i samarbejde med BRK havde fået lavet en
landskabsanalyse og et program som oplæg til en arkitektkonkurrence. En sådan konkurrence ville
belyse løsningsmuligheder fra flere forskellige sider, og en uvildig jury kunne på den baggrund
træffe en faglig og nuanceret beslutning for en udvidelse af museet.
En sådan løsning er fx set ved udvælgelsen af projektet for Hammershus besøgscenter, hvor der
ligeledes er tale om byggeri med store krav om tilpasning til følsomme omgivelser.
Anerkendelse
Vi anerkender det store arbejde, museets folk har udført i forbindelse med fundraising til projektet.
Vi anerkender de krav, der stilles til nybyggeriet for at opdatere og udvide udstillings- og
publikums faciliteter.
Fondsmidlerne er givet på basis af det foreliggende projekt, men det er ikke ensbetydende med, at
pengene er tabt, hvis det ikke ser præcis ud som det, fondene er blevet præsenteret for.
Vi vil slutte med at citere fra Bornholms Tidende 3 februar 2017:
Lars Hansen, CEO i Villum Fonden:
’Så ville det være et nyt projekt, som skulle vurderes og bevilges på ny.’
Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden:
’Vi har givet støtte til Museum+ på grundlag af det fremlagte projekt. Viser det sig, at projektet
ændres væsentligt, tager vi en dialog med projektejer om det og finder en løsning på det.’
Venlig hilsen
på vegne af Akademisk Arkitektforening Bornholm
Birgit Stoltz Andersen
Arkitekt MAA