klumme | jura om ejendom
Nye lokalplaner kan påvirke
din ret til at drive erhverv
Af partner i Bech-Bruun Andreas Antoniades
PR-foto
S
om køber eller ejer af en erhvervsejendom
til kontorbrug kan man til tider støde på,
at ejendommen ligger i et område, som efter
en ny lokalplan eksempelvis skal anvendes
til boliger. Det er ofte ganske uproblematisk.
Men hvis ejendommen i en periode ikke
har været anvendt til erhverv, eller man
ønsker en større ombygning, kan der opstå
problemer.
Ny lokalplan gælder kun fremad
En erhvervsejendom, som lovligt bliver brugt
til kontor, kan fortsat bruges til kontor, selvom den derved ikke bliver brugt i overensstemmelse med den nye lokalplan.
Baggrunden er, at en lokalplan kun gælder
fremadrettet.
Problemet opstår, hvis ejendommen lovligt
har været anvendt til eksempelvis kontor i
en årrække forud for den nye lokalplan, men
nu står tom.
Hvis ejendommen kun står tom i kortere
tid, inden den igen bliver brugt til kontor, bliver den ikke ramt af den nye lokalplan.
Hvis ejendommen derimod står tom i tre år
i træk vil der opstå såkaldt kontinuitetsbrud
efter Planlovens § 56, stk. 2.
Det betyder, at ejerens ret til at anvende
ejendommen til kontor bortfalder, og ejendommen skal fremadrettet bruges i overensstemmelse med den nye lokalplan.
Hvis ejendommen kun står tom
i kortere tid, inden den igen bliver brugt til kontor, bliver den
ikke ramt af den nye lokalplan.
Hvis ejendommen derimod står
tom i tre år i træk, vil der opstå
såkaldt kontinuitetsbrud efter
planloven
Må man ajourføre sin ejendom?
Selvom den nye lokalplan eksempelvis fastlægger, at et område skal bruges til boliger,
har man stadig en vis ret til at ajourføre eller
udvikle sin erhvervsejendom.
Spørgsmålet er, hvor grænsen for ajourføring og udvikling går.
I 2011 tog Natur- og Miljøklagenævnet
stilling til spørgsmålet om ajourføring, da en
virksomhed ønskede at udvide lagerkapaciteten med 115 kvm.
Natur- og Miljøklagenævnet udtalte generelt, at ajourføring eller udvikling af virksomheden alene omfatter ”(…) mindre justeringer
af virksomheden, der f.eks. skal foretages som
følge af krav stillet efter anden lovgivning, og
som blot medfører meget beskedne bygningsmæssige ændringer”.
Grunden til, at “retten til ajourføring” alene
omfatter mindre justeringer af ejendommen, er bl.a., at når en kommune vedtager
en ny lokalplan for et område, så er det jo
netop meningen, at området på sigt skal
bruges til noget andet.
Ved at tillade større ombygninger og udvidelser af eksisterende erhvervsejendomme vil
virksomhederne i større grad blive i området,
og det vil blive endnu vanskeligere at opnå, at
ejendommen med tiden bliver brugt til det,
der står i lokalplanen.
Udvidelse oversteg det acceptable
Natur- og Miljøklagenævnet fandt da også, at
udvidelsen af lagerkapaciteten oversteg, hvad
der kunne accepteres som en ajourføring eller
udvikling.
Hvis man ønsker at beholde sin erhvervsejendom i et område, hvor der eksempelvis
ifølge lokalplanen skal være boliger, skal
man altså være indstillet på, at ejendommen ikke må stå tom mere end tre år, og
at man ikke kan lave større justeringer på
ejendommen.