1. No category

HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 9. februar 2017
Sag 88/2016
(1. afdeling)
HK/Danmark som mandatar for B
(advokat Michael Møllegaard Jessen)
mod
DSB
(advokat Morten Ulrich)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. afdeling den 25. april 2016.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Oliver Talevski, Jan
Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen.
Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag 87/2016.
Påstande
Appellanten, HK/Danmark som mandatar for B, har gentaget sin påstand om, at indstævnte,
DSB, skal anerkende, at rådighedstillægget på 4.727,52 kr. pr. 30. maj 2013 skal indgå i
rådighedslønnen til ham, og at forfaldne tillæg skal forrentes fra lønnens forfaldstid.
DSB har påstået stadfæstelse.
Supplerende om retsgrundlaget
Af betænkning nr. 483/1969, 1. del om tjenestemandsloven, s. 128-129, fremgår følgende
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 32 om rådighedsløn:
”I den fremstilling, der er givet i betænkningens kapitel 3, afsnit 2, punkt 4, om ændringer i tjenestemandsstillingens omfang og beskaffenhed, er det anført, at der i de foreslå-
- 2 -
ede nye ansættelsesvilkår for tjenestemænd ikke er behov for at bevare en ventepengeordning af samme karakter som hidtil. Kommissionen finder, at der i det nye tjenestemandssystem vil blive taget fornødent hensyn til tjenestemændenes berettigede krav på
tryghed ved en regel om, at der i indtil 3 år udbetales den hidtidige løn såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform nødvendiggør nedlæggelse af tjenestemandens stilling. Forudsætningen for en sådan ydelse må være, at det ikke har været
muligt at tilbyde tjenestemanden en passende stilling inden eller uden for hans ansættelsesområde, som han ville være pligtig at overtage, og i den 3-årige periode må pligten
til at overtage en stilling, der opfylder disse krav, bestå. Såfremt den for den hidtidige
stilling fastsatte pligtige afgangsalder passeres i løbet af 3-års perioden, må der finde
afskedigelse sted på normale vilkår.
Kommissionen går i øvrigt ud fra, at der for nyansatte tjenestemænd vil blive fastsat
udvidede ansættelsesområder og hensigtsmæssige regler for behandling af spørgsmål
om overgang til andet ansættelsesområde, således at det kun i sjældne undtagelsestilfælde vil være påkrævet at anvende den i § 32 foreslåede regel.”
Tjenestemandslovens § 55, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
”§ 55. En tjenestemand, som i medfør af reglerne i § 12 eller af anden årsag, der ikke
kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, hvor lønnen er
lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige stilling.
Stk. 2. Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder
pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som
kompensation for overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter,
indgår ikke. Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb
henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.”
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om det løntillæg, som B modtog for at deltage i DSB’s vagtordning for at sikre
optimal drift med hensyn til levering af brændstof mv., skal medregnes ved beregningen af
rådighedslønnen efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1.
B var i perioden 19XX-20XX ansat hos DSB, senest som sektorchef med ansvar for energiområdet. Han valgte selv at indtræde i vagtordningen med virkning fra den 1. januar 2008.
Grundlaget for vagtordningen er en aftale af 3. oktober 2007 indgået mellem DSB, HK Trafik
& Jernbane og Ingeniørforeningen om vagt i operatørvirksomheden DSB. Det fremgår af
aftalen bl.a., at vagten er etableret som en vagt i alle døgnets timer ud over den normale
arbejdstid, og at rådighedsvagten aflønnes med et nærmere bestemt årligt grundbeløb, som
fordeles ligeligt mellem deltagerne i vagten. Det fremgår endvidere, at tilslutning til
- 3 -
vagtordningen gennemføres frivilligt, og at DSB over for den enkelte medarbejder kan opsige
deltagelse i vagtordningen med 3 måneders varsel.
Ved brev af 21. marts 2013 til B meddelte DSB, at han blev opsagt med virkning fra udgangen af juni 2013, hvorefter han ville have ret til rådighedsløn.
Efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1, bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, ”sin
hidtidige løn” i tre år. Som det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, er der en nær sammenhæng mellem reglerne om rådighedsløn og tjenestemænds pligt til at overtage en anden
passende stilling, idet rådighedsløn først kommer på tale, når der ved nedlæggelse af tjenestemandens stilling ikke kan anvises en anden passende stilling. Ved overtagelse af en anden
passende stilling i en sådan situation bevarer tjenestemanden, hvis lønnen er lavere, ”lønnen i
den hidtidige stilling”, jf. tjenestemandslovens § 55, stk. 1.
Der er ikke i tjenestemandsloven eller dens forarbejder grundlag for at antage, at en tjenestemand, der går på rådighedsløn som følge af stillingsnedlæggelse, skal stilles bedre i henseende til aflønning end den tjenestemand, der i samme situation pålægges at overtage en anden passende stilling. Højesteret finder derfor, at udtrykket ”hidtidige løn” i lovens § 32 og
udtrykket ”lønnen i den hidtidige stilling” i § 55 må forstås på samme måde.
Efter tjenestemandslovens § 55, stk. 2, 1. pkt., omfatter lønnen i den hidtidige stilling den
samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning. Ifølge
forarbejderne til § 55 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 67, s. 2241)
indebærer denne bestemmelse, at tillæg, der er blevet ydet for funktioner, som tjenestemanden
udførte i sin hidtidige stilling, men som også under ansættelsen kunne have været bragt til
ophør med deraf følgende bortfald af tillægget, ikke omfattes.
Højesteret lægger til grund, at de mere praktisk betonede opgaver vedrørende brændstoflevering mv., som var omfattet af vagtordningen, ikke indgik i As hovedstilling som
sektorchef med ansvar for energiområdet, og at hans deltagelse i vagtordningen efter aftalen
med bl.a. HK kunne have været opsagt særskilt under hans ansættelse som sektorchef.
- 4 -
Højesteret finder på den anførte baggrund, at tillægget for at deltage i DSB’s vagtordning for
at sikre optimal drift med hensyn til levering af brændstof mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af Bs rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal HK/Danmark som mandatar for B betale 25.000 kr. til
DSB.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms
afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.