Retsmøde den 7. februar 2017 i
Sag 249/2016
KODA
(advokat Peter Schønning)
mod
FOF København
(advokat Dan Terkildsen)
Der fremlagdes ankestævning af 9. september 2016 fra advokat Peter Schønning, svarskrift af
11. oktober 2016 fra advokat Dan Terkildsen og replik af 31. oktober 2016 fra advokat Peter
Schønning.
Det fremgår heraf, at KODA har anket Sø- og Handelsrettens dom af 29. august 2016 til Østre
Landsret.
FOF København har i svarskrift af 11. oktober 2016 indbragt ankesagen for Højesteret.
Ved dommen blev FOF København frifundet for at betale afgift til KODA for anvendelse af
musik på visse danse- og motionshold.
FOF København har til støtte for, at betingelserne for anke til Højesteret er opfyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 5, jf. stk. 4, anført bl.a., at sagen er af principiel karakter og har generel
betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, ligesom den har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Parterne er enige om, at sagen er af principiel karakter, og at den ikke
kun har betydning for den konkrete situation. Problemstillingen om, hvorvidt aftenskolerne
skal betale KODA-afgift, berører således alle aftenskoler i Danmark, dvs. skoler som er
omfattet af folkeoplysningsloven. Motionshold er en stor del af de aktiviteter, som aftenskolerne udfører, og afgiftsspørgsmålet har stor økonomisk betydning for skolerne. Højesteret
- 2 –
har i UfR 1999.2011 vurderet, at musikfremførsel i fritids- og ungdomsklubber ikke var offentlig fremførsel, og det er i lyset af Sø- og Handelsrettens dom væsentligt at få fastslået,
hvorvidt denne praksis fortsat er gældende, og om der er grundlag for at gøre forskel ved bedømmelsen af de aktiviteter, som udøves i en fritids- og ungdomsklub, og de aktiviteter, der
udøves i en aftenskole.
KODA er enig i, at der er tale om en principiel sag, hvilket var baggrunden for, at sagen blev
henvist til Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 227, stk. 2, og at Sø- og Handelsrettens dom blev afsagt af fem dommere. Det følger imidlertid af forarbejderne til retsplejelovens § 368, stk. 4, at det ud over, at sagen skal have principiel karakter, er en betingelse for at kunne anke til Højesteret, at sagen har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, hvilket ikke er tilfældet.
Det er relativt hyppigt forekommende, at der verserer sager om grænserne for begrebet offentlig fremførelse i ophavsretsloven, og det er de færreste af disse sager, som afgøres af Højesteret. Der henvises til f.eks. UfR 2016.2731 Ø. Hertil kommer, at spørgsmålet om, hvorvidt der
skal betales vederlag til KODA, når der benyttes musik på danse- og motionshold på aftenskoler, ikke kan siges at have nogen generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen
eller nogen væsentlig samfundsmæssig betydning.
Efter votering besluttede dommerne Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt at
meddele tilladelse til anke af dommen til Højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 6,
1. pkt., jf. stk. 4, 2. pkt., da sagen rejser et principielt spørgsmål om forståelsen og anvendelsen af begrebet offentlig fremførelse i ophavsretslovens § 2. Herudover rejser sagen eventuelt
et spørgsmål om forståelsen og anvendelsen af begreberne undervisning og erhvervsmæssig
virksomhed i samme lovs § 21. Endvidere må sagens udfald antages at kunne få generel betydning for retsanvendelsen inden for ophavsretsområdet.
Sagen udsat i 3 uger til den 27. februar 2017 på FOF Københavns svarskrift ad realiteten.