Afdelingschef til COK JOB- OG PERSONPROFIL Afdelingschef Indhold 1. INDLEDNING 3 2. OM COK 4 2.1 COK strategi 2016-2019 4 2.2 COKs organisation 5 3. AFDELINGSCHEFENS ANSVARSOMRÅDE OG OPGAVER 7 4. 8 4.1 AFDELINGSCHEFENS PROFIL Personlige egenskaber 5. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR 6. ANSØGNINGSPROCEDURE 8 9 10 1. Indledning COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling - søger en afdelingschef til centrale forretningsområder inden for ledelse, organisationsudvikling, politikerudvikling og -betjening, økonomi- og styring samt teknik- og miljø. Jobbet som afdelingschef er en stilling på strategisk niveau med et betydeligt personalemæssigt og økonomisk ansvar. Afdelingschefen vil indgå i chefgruppen, som fremadrettet består af direktøren og tre afdelingschefer. Afdelingschefen vil have reference og en meget tæt relation til COKs direktør. Denne job- og personprofil er udarbejdet for chefstillingen med henblik på at give ansøgerne et konkret billede af de krav og forventninger, COK har opstillet for den nye chef. 3 2. Om COK COK er etableret i 2003 som amternes og kommuners fælles kursus- og uddannelsesorganisation, og er en fusion af den Kommunale Højskole og Kommuneforeningernes 14 regionale efteruddannelsescentre. Med Kommunalreformen i 2007 udtrådte Amtsrådsforeningen af ejerkredsen. COK er en forening, som i dag er ejet af de 98 kommuner, der udøver deres ejerskab gennem KL. COK agerer fuldt ud på markedsmæssige vilkår og drives som en virksomhed med egen bestyrelse og regnskabsaflæggelse. COK beskæftiger ca. 60 medarbejdere og et betydeligt antal kommunale praktikere og eksterne konsulenter og undervisere. COK havde i 2016 en omsætning på ca. 115 mio. kr. Den Kommunale Højskole blev i forlængelse af Kommunalreformen i 2007 frasolgt. COK er i dag til stede med undervisnings- og kontorfaciliteter i Aalborg, Aarhus, Vejen, Odense, Næstved og København. Afdelingschefen vil have sit primære arbejdssted i Aarhus. Formål COKs formål er at understøtte kommunestyrets drift og udvikling gennem aktiviteter for politikere, kommunale ledere og medarbejdere. Det skal føre til ny viden, færdigheder og nye kompetencer i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. COK skal være kommunernes naturlige valg, når det gælder læring og udvikling, og COK skal kunne samle kommunerne og skabe synergi ift. kompetenceudvikling, udviklingstiltag, erfaringsudveksling mv. I COK arbejder vi vidensinformeret og lægger vægt på at sikre transfer og en tæt kobling til den kommunale praksis. Opgaverne løses med udgangspunkt i den enkelte kommunes ønsker og behov. Der samarbejdes med uddannelses- og forskningsinstitutioner, konsulentbureauer m.v. 2.1 COK strategi 2016-2019 KL har i efteråret 2015 vedtaget en ejerskabsstrategi for COK, som rammesætter et tæt samarbejde mellem kommunerne, KL og COK. COKs bestyrelse har i forlængelse af ejerstrategien vedtaget en strategi for 2016-2019 på http://www.cok.dk/strategi COK skal i højere grad agere implementeringsorganisation for KL i forbindelse med kommunale reformer, ny lovgivning og policy-udvikling. Der kræver en videreudvikling af samarbejdet med KL på både strategisk og operativt niveau og et tæt samarbejde med kommunerne bl.a. via chefforeningerne. Det er et fælles træk ved de kommunale reformer, at de forventede resultater er helt afhængige af, at de kommunale ledere og store grupper af kommunale medarbejdere udvikler nye arbejdsmetoder, nye faglige fællesskaber og normer om løsning af opgaverne. COK skal i lyset heraf tidligt i reformarbejderne sætte sig ind i kommunernes behov for lederudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere. COK skal også være i stand til at understøtte kommunerne i den digitale omstilling. De mange fællesoffentlige og fælleskommunale digitale projekter påvirker i høj grad både ledere og 4 medarbejderes opgaveløsning. COK skal samarbejde med staten, KL og KOMBIT om at understøtte de enkelte kommuner og grupper af kommuner i at høste de økonomiske og faglige gevinster. Det kræver ofte organisatoriske og kulturelle omstillinger, hvor kompetenceudvikling sker i praksisfeltet i dagligdagen. COK skal også tænke konsekvenserne af digitalisering ind i de formelle kompetencegivende uddannelser, som COK står for. 2.2 COKs organisation COKs nuværende organisering er bygget op omkring tre strategiske indsatsområder, der afspejler COKs fokusområder i strategien 2016-2019 1. 2. 3. Velfærd med følgende fagområder: Beskæftigelse, social og sundhed, børn og unge, skole, teknik og miljø samt økonomi og styring. Hertil kommer konferenceudvikling som tværgående forretningsområde. Forvaltningsakademiet, der indeholder følgende uddannelses- og fagområder: Kommunomuddannelsen, Sundhedskommunomuddannelsen, særlige kursusaktiviteter inden for personlig udvikling og kommunalfaglige grundkurser. Ledelse, der indeholder følgende uddannelses- og fagområder DOL – Den Offentlige Lederuddannelse, projektledelse, proceskonsultation, innovation, ledelsesudvikling, talentledelse, HR og jura, Politikerakademiet (kompetencetilbud for kommunalpolitikere) og Akademi for Samskabelse. Hvert indsatsområde er opdelt i større eller mindre faglige teams, der repræsenterer de forskellige faglige områder eller fagmiljøer. Fagområderne repræsenteres af en forretningsansvarlig, der har særlige koordinerende opgaver. Udover egne konsulenter anvender COK p.t. ca. 700 kommunale praktikere og eksterne konsulenter og eksperter. Hvert fagområde arbejder typisk med følgende: 1. 2. 3. 4. Kompetenceudvikling, rådgivning, organisationsudvikling og gennemførelse af modulopbyggede uddannelser – både med og uden merit til det formelle uddannelsessystem Udvikling og gennemførelse af korte, faglige kurser med tæt tilknytning til den kommunale opgavevaretagelse – herunder samarbejde med KL, ministerier, styrelser, uddannelses- og forskningsmiljøer m.fl. Planlægning og afholdelse af temamøder, konferencer og større events i samarbejde med eksterne aktører Etablering og drift/facilitering af faglige netværk inden for og på tværs af sektorer. For at fremme den tværgående indsats og sammenhængskraft i COK opereres endvidere med fire tværgående nøgleprocesser. Nøgleprocesserne synliggør de fokusområder i COK, som er kritiske for at få de faglige områder og ydelser i spil og hænge sammen: 1. 2. 3. 4. Stabsfunktionen (økonomi, presse, IT) med reference til direktøren. Den tværgående enhedsadministration - der omfatter alle administrative medarbejdere – med reference til chefen for Forvaltningsakademiet. Læring og programudrulning af større strategiske programmer med reference til chefen for Velfærd. Akademi for Samskabelse med reference til chefen for Ledelse. 5 COKs øverste ledelsesniveau består af direktøren og tre afdelingschefer. Hver afdelingschef har økonomisk og indholdsmæssigt ansvar for et indsatsområde med en række faglige teams, men har også opgaver, der går på tværs af indsatsområderne. Arbejdet i chefgruppen baserer sig på en høj grad af samarbejde, tillid og fortrolighed, og der er en forventning om, at man løfter i flok og sikrer høj grad af videndeling. Man skal som afdelingschef være indstillet på løbende justeringer i opgaveporteføljen. Den enkelte afdelingschef har det ledelsesmæssige ansvar for medarbejdere på forskellige kontorer i landet og forventes derfor at kunne lede på distancen. Afdelingschefen vil blive kontoransvarlig for kontoret i Aarhus, hvor flest af COKs medarbejdere er forankret. Afdelingschefen får pt. personaleledelsen af 10 medarbejdere. Det faglige ledelsesansvar omfatter desuden medarbejdere fra administrationen i de faglige teams. 6 3. Afdelingschefens ansvarsområde og opgaver Du får det ledelsesmæssige ansvar for indsatsområdet Ledelse med følgende forretningsområder: Ledelse, HR og jura, politikerområdet, innovations-, proces og projektledelse. Du får derudover ansvar for forretningsområderne styring og økonomi samt teknik og miljø, der hører under indsatsområdet Velfærd. Det er vigtigt, at du har lyst til og er god til at bedrive daglig ledelse for medarbejderne, herunder er nærværende, synlig i det daglige og bistår medarbejderne med at få skabt retning, prioritere og nå i mål med opgaverne. Du vil få ansvaret for at sikre og videreudvikle COKs betydelige forretning inden for ovennævnte forretningsområder. Det handler både om at sikre en effektiv drift af de kerneopgaver, der allerede er forankret, og om at arbejde med nytænkning og udvikling i lyset af COKs strategi 2016-2019. I strategien lægges bl.a. vægt på, at COK skal samle kommunerne og bistå med den kompetenceudvikling, som de aktuelle velfærdsreformer og store omstillinger – bl.a. vedrørende digitalisering – skaber, og oversætte dem til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere på velfærdsområderne. Vi forventer, at afdelingschefen kan se sig selv i forretningen og i arbejdet med udmøntning af strategien. COK er udbyder af DOL – Den Offentlige Lederuddannelse – på diplomniveau. Det bliver afdelingschefens opgave at stå i spidsen for videreudvikling af COKs samlede tilbud på ledelsesområdet. Det gælder både i forhold til politisk ledelse, ledelse i de kommunale direktioner, i forvaltningerne og på institutionsniveau. COK skal bl.a. bistå kommunerne ift. at udvikle den faglige ledelse, og det forventes, at du kan udvikle en strategi herfor. Det bliver også dit ansvar at tilrettelægge COKs tilbud til kommunalpolitikere, herunder at sikre udvikling og gennemførelse af introduktionsforløbet til politikere efter kommunalvalget – det såkaldte Kattegatkursus. Kommunerne arbejder i stigende grad med nye måder, hvorpå man kan inddrage og samskabe velfærdsløsninger med borgerne. COK har etableret et samskabelsesakademi og ønsker med dette i højere grad at kunne understøtte kommunerne med erfaringsudveksling, uddannelse i og facilitering af sådanne processer. Det bliver dit ansvar at omsætte kommunernes ønsker til konkrete aktiviteter. COK skal opprioritere arbejdet med at levere kurser og uddannelser understøttet af nye læringsformer, hvor læring understøttet af it kan supplere den mere traditionelle undervisning i et fast kursuslokale. COK skal på dette område være på forkant og være med til at sætte nye standarder. Det forventes, at du kan bidrage aktivt til dette tværgående indsatsområde i COK. 7 4. Afdelingschefens profil Vi forventer, at du har flere års dokumenteret ledelseserfaring og gode resultater fra en kommune eller en offentlig organisation, der beskæftiger sig med de kommunale velfærdsområder. Vi ser gerne, at du har en længerevarende samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse samt en nyere lederuddannelse. Vi forventer, at du har et betydeligt kendskab til det kommunale opgavefelt og de kompetencebehov, som kommunernes aktuelle omstillinger skaber for politikere, ledere og medarbejdere. Vi forventer, at du er god til økonomistyring, har forretningssans, en tydelig forståelse for forretningsudvikling, og at du kan omsætte kommunernes behov til relevante læringsforløb og – ydelser. Du skal have fingeren på pulsen i forhold til den samfundsmæssige udvikling, og det er en fordel, hvis du har viden om de centrale uddannelsesaktører på området. Vi forventer, at du brænder for og kan bidrage med initiativer, der styrker det kommunale fælleskab ift. kompetenceudvikling, og du skal have et stort netværk i kommunerne og den offentlige sektor. Der vil blive lagt vægt på, at du er vant til at betjene politikere og har konkrete bud på, hvilke tilbud COK i de kommende år bør tilbyde kommunalpolitikerne og forvaltningerne. Du skal stå i spidsen for COKs udvikling af tilbud til kommunale ledere på alle niveauer og ventes derfor at have viden om, hvordan kommuner arbejder med lederudvikling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med strategisk kompetenceudvikling og organisationsudvikling. 4.1 Personlige egenskaber Du skal være udadvendt og god til at danne og pleje netværk i både kommuner, centraladministrationen og KL. Du skal samtidig have gode samarbejdsevner og kunne begå dig i politiske organisationer. Du skal være tydelig i din kommunikation, virke tillidsskabende og være resultatorienteret. Du skal have en anerkendende ledelsesstil og kunne lide at være tæt på medarbejderne i organisationen. Du skal kunne sætte retning, og du skal kunne lede selvledende medarbejdere. Vi forventer, at du både er lytter og kan prioritere og skære igennem. Du skal være holdspiller og arbejder for at sikre høj grad af videndeling og teamsamarbejde i en organisation, hvor en del af medarbejderne er meget ude af huset, mens andre primært løser opgaver fra COKs kontorer. Du skal bidrage til udvikling på tværs af organisationen og understøtte sammenhængskraften. 8 5. Løn- og ansættelsesvilkår Afdelingschefen indgår i COKs chefgruppe med direkte reference og tæt relation til direktøren for COK. Stillingen vil geografisk være placeret i Aarhus. Der må forventes en del rejseaktivitet. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt, og du vil blive omfattet af en pensionsordning og en resultatlønsordning. Lønnen reguleres på samme måde som lønnen for kommunalt ansatte. 9 6. Ansøgningsprocedure Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Hanne Bak Lumholt på T: 2128 4470. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. 2128 4470. Der er frist for ansøgning til stillingen tirsdag den 28. februar 2017 kl. 9.00. Ansøgning inklusiv CV mailes til [email protected] I den efterfølgende kommunikation har vi brug for telefonnummer og mailadresse, hvorfor det bør fremgå af ansøgning/CV. Ansættelsesudvalget udvælger onsdag den 8. marts 2017 kandidater til første samtalerunde, der finder sted tirsdag den 14. marts 2017. Der vil være en opgave, som forberedes umiddelbart inden samtalen. Anden samtalerunde afholdes mandag den 27. marts 2017. Samtalerne foregår i Aarhus med et ansættelsesudvalg bestående af direktøren, afdelingscheferne samt tre medarbejdere. Der indgår en ekstern konsulent i hele processen. Konsulenten gennemfører bl.a. en ledelsestest og indhenter referencer for de kandidater, som går videre til anden samtalerunde. Kandidater, der går videre til anden samtale opfordres til at aftale et møde med direktør Hanne Bak Lumholt for at få uddybet job- og personprofilen og at få svar på eventuelle spørgsmål inden anden samtale. Vi forventer tiltrædelse den 1. maj 2017. 10
© Copyright 2024