Erasmus Montanus tager pusten fra os
Foto Emilia Therese. Andreas Jebo, der spiller Erasmus Montanus, føler sig distanceret fra sin tidligere fødeby. Han undre sig over
det verdenssyn de har og deres modstand for at se verden på en ny måde. ”Noget bliver ikke mere sandt bare fordi fleste siger
det”.
Af Christina Qvist Clemens
En fremragende forestilling der gør, at jeg er lykkelig for, at jeg brugte min aften i kulturlivet.
Forestillingen efterlader røde kinder og smil op til ørerne. Hold da op, en forestilling med knald
på.
Aarhus Teater åbner dørene op for et visuelt, flot teaterstykke, der helt fra start får publikum til at
bryde ud i latter. Ludvig Holberg skrev klassikeren Erasmus Montanus i 1700-tallet, og efter knap
300 år kan den stadig indgå i vores samfundsdebat og stimulere vores underholdningstræng.
I ’Erasmus Montanus’, følger vi den unge Rasmus Berg, der tog til København for at få sig en
uddannelse og som nu vender tilbage til sin landsby, og vil kaldes Erasmus Montanus, da det er
hans navn på Latin. Montanus er nu en vis og dannet mand, der både taler latin og argumenterer
for, at jorden er rund og ikke flad. Det er et livssyn som landsbybeboerne ikke nødvendigvis kan
acceptere. Publikum bliver vidner til et ægte kultursammenstød, der får tanker over på nutidens
debat om danskhed. Hvornår er man dansker? Hvem har ret til at udtale sig om, hvordan verden
ser ud? Og hvordan skal man opføre sig?
Et dukketeater, der får folk til at grine
Et af de gennemtænkte og geniale elementer i Erasmus Montanus er scenografien af Ida Grarup
Nielsen og David Gehrt. Scenen er som et gammelt dukketeater i pap, hvor skuespillerne mekanisk
bevæger sig fra side til side med ansigtet ud mod publikum, som var de dukker på pinde. Et
element, der får den frembrusende og arrogante Erasmus Montanus, spillet af Andreas Jebo, til at
virke endnu mere frembrusende, da han kan bevæge sig frit på scenen. Hans markante mimik og
kraftfulde kropssprog er yderst imponerende og bemærkelsesværdig. Udover at bevæge sig frit på
scenen taler og interagerer han også med publikum. Til tider virker det nærmest til, at han har
mere til fælles med publikum end dem på scenen, og uden videre får han nærmest skabt en
alliance med publikum. Men som stykket udvikler sig, kan man tvivle på, hvem man egentlig
holder med i sidste ende – og skal man overhovedet holde med nogen?
Interaktionen med publikum
Netop interaktionen med publikum, skuespillernes indbyrdes relationer og de overraskende
elementer, gør forestillingen sanselig. Publikum bliver hørt, inddraget og overtalt til at tage stilling
og interagere. Teaterstykket vil høre vores mening, ligesom at vi har valgt at købe en billet til
Erasmus Montanus for at høre stykkets mening om vores samfund og vores verden – og den får vi.
For på halvanden time vender stykket op og ned på magtstrukturen - måske uden vi selv når at
bemærke det.
Forestillingen er gennemført instrueret
Instruktøren, Christian Lollike, gentænker og sprænger nogle rammer, som får os til at kigge på
vores sidemand og spørge ”Skete det der virkelig?”. Det er de elementer, der får teaterstykket til
at virke nytænkende, provokerende og interessant. ’Erasmus Montanus’ spiller på så mange
tangenter, at tiden løber fra os, og Lollike kan tillade sig at placere hvad som helst på scenen. Der
opstår nogle sekvenser, hvor man kan få lyst til at spørge i grin; hvorfor er det på scenen? Men
hvem skal også stille sig til dommer for, hvordan teaterstykker skal udføres?
Erasmus Montanus
Aarhus Teater 10. Feb – 11. marts
-
Studerende og unge under 25, kan
se forestillingen for kun 50 kr.
-
Erasmus Montanus spiller for
anden gang på Aarhus teater.
Første gang var som
åbningsforestilling af Aarhus
teaters indvielse i år 1900.
-
I stykket kan du opleve blandt
andre; Lars Brygmann, Ole,
Thestrup og Lotte Andersen.