Erasmus Montanus tager pusten fra os Foto Emilia Therese. Andreas Jebo, der spiller Erasmus Montanus, føler sig distanceret fra sin tidligere fødeby. Han undre sig over det verdenssyn de har og deres modstand for at se verden på en ny måde. ”Noget bliver ikke mere sandt bare fordi fleste siger det”. Af Christina Qvist Clemens En fremragende forestilling der gør, at jeg er lykkelig for, at jeg brugte min aften i kulturlivet. Forestillingen efterlader røde kinder og smil op til ørerne. Hold da op, en forestilling med knald på. Aarhus Teater åbner dørene op for et visuelt, flot teaterstykke, der helt fra start får publikum til at bryde ud i latter. Ludvig Holberg skrev klassikeren Erasmus Montanus i 1700-tallet, og efter knap 300 år kan den stadig indgå i vores samfundsdebat og stimulere vores underholdningstræng. I ’Erasmus Montanus’, følger vi den unge Rasmus Berg, der tog til København for at få sig en uddannelse og som nu vender tilbage til sin landsby, og vil kaldes Erasmus Montanus, da det er hans navn på Latin. Montanus er nu en vis og dannet mand, der både taler latin og argumenterer for, at jorden er rund og ikke flad. Det er et livssyn som landsbybeboerne ikke nødvendigvis kan acceptere. Publikum bliver vidner til et ægte kultursammenstød, der får tanker over på nutidens debat om danskhed. Hvornår er man dansker? Hvem har ret til at udtale sig om, hvordan verden ser ud? Og hvordan skal man opføre sig? Et dukketeater, der får folk til at grine Et af de gennemtænkte og geniale elementer i Erasmus Montanus er scenografien af Ida Grarup Nielsen og David Gehrt. Scenen er som et gammelt dukketeater i pap, hvor skuespillerne mekanisk bevæger sig fra side til side med ansigtet ud mod publikum, som var de dukker på pinde. Et element, der får den frembrusende og arrogante Erasmus Montanus, spillet af Andreas Jebo, til at virke endnu mere frembrusende, da han kan bevæge sig frit på scenen. Hans markante mimik og kraftfulde kropssprog er yderst imponerende og bemærkelsesværdig. Udover at bevæge sig frit på scenen taler og interagerer han også med publikum. Til tider virker det nærmest til, at han har mere til fælles med publikum end dem på scenen, og uden videre får han nærmest skabt en alliance med publikum. Men som stykket udvikler sig, kan man tvivle på, hvem man egentlig holder med i sidste ende – og skal man overhovedet holde med nogen? Interaktionen med publikum Netop interaktionen med publikum, skuespillernes indbyrdes relationer og de overraskende elementer, gør forestillingen sanselig. Publikum bliver hørt, inddraget og overtalt til at tage stilling og interagere. Teaterstykket vil høre vores mening, ligesom at vi har valgt at købe en billet til Erasmus Montanus for at høre stykkets mening om vores samfund og vores verden – og den får vi. For på halvanden time vender stykket op og ned på magtstrukturen - måske uden vi selv når at bemærke det. Forestillingen er gennemført instrueret Instruktøren, Christian Lollike, gentænker og sprænger nogle rammer, som får os til at kigge på vores sidemand og spørge ”Skete det der virkelig?”. Det er de elementer, der får teaterstykket til at virke nytænkende, provokerende og interessant. ’Erasmus Montanus’ spiller på så mange tangenter, at tiden løber fra os, og Lollike kan tillade sig at placere hvad som helst på scenen. Der opstår nogle sekvenser, hvor man kan få lyst til at spørge i grin; hvorfor er det på scenen? Men hvem skal også stille sig til dommer for, hvordan teaterstykker skal udføres? Erasmus Montanus Aarhus Teater 10. Feb – 11. marts - Studerende og unge under 25, kan se forestillingen for kun 50 kr. - Erasmus Montanus spiller for anden gang på Aarhus teater. Første gang var som åbningsforestilling af Aarhus teaters indvielse i år 1900. - I stykket kan du opleve blandt andre; Lars Brygmann, Ole, Thestrup og Lotte Andersen.
© Copyright 2024