1. No category

Herligt provokerende – dog med unødvendig skønhedsplet
Rygtet om teaterforestillingen ”Erasmus Montanus” var positivt, så måske var jeg ekstra
skeptisk, da jeg satte mig til rette i teaterstolen. Men jeg måtte straks overgive mig: Jeg
placerer forestillingen på en top tre over mine bedste teateroplevelser på Aarhus Teater.
Af Cecilie Højlund Wibe
Skiftevis skraldgrinende, provokeret og udfordret blev jeg ledt rundt i en manege af sarkastisk
dansk humor, absurditet og ikke mindst spørgsmålet: Hvad er Danmarks rolle i en globaliseret
verden? Jeg gik hjem klukleende, mættet af sanseindtryk og en anelse forarget.
Forestillingen handler om, hvordan Erasmus Montanus, som kultiveret filosofistuderende vender hjem til ”bjerget” – det bondesamfund, hvor han er opvokset. Med skyhøj
arrogance og latinske vendinger vil han overbevise sin hjemegn om, at jorden er rund, og at
Danmark ikke er et kristent land. Han rusker deres grundvold og flår kulissen om deres tilværelse i
stumper og stykker – bogstavelig talt. Han hævder, at deres horisont er ligeså flad, som de tror, at
jorden er det. Der kæles for knudepunktet mellem ham og deres stædighed og stolthed ud fra hvert
sit standpunkt. Men jo mere Erasmus rusker – des stærkere bliver bøndernes forsvarsværk. Til sidst
udruster bønderne til krig. Udklædt som den kongelige livgarde, med blæsere som våben, rotter de
sig sammen til en faretruende masse. Erasmus Montanus er skakmat: Han er totalt blottet, og under
dundrende dødsdoms-dramatik giver han til sidst efter for den voldsomme gruppepolarisering.
Afsluttende lyder salmen ”Min Jesus lad mit hjerte få” fra en isolerende og definerende
solostemme: skrøbeligt, men solidt placeret. Så bryder salen ud i klapsalmer, der ingen ende tager.
Stykket griber fat i utallige temaer, som kan tolkes i utallige retninger. Den er på samme tid dybtgående og løssluppen. Ironisk og bundseriøs. På et højere plan sætter den danske værdier i
boksering med en globaliseret verden. Eliten i boksering med den almindelige borger.
Og jeg skraldgriner, alt imens jeg ser min egen kulisse blive revet itu. Min kulisse som den
almindelige komfortable borger. Og min kulisse som højkulturel og intellektuel borger.
Forestillingen tvinger mig til at stoppe op og overveje, hvem jeg er, og hvad jeg baserer det på. Er
min grundvold vigtig at bevare i et mere og mere kulturelt mangfoldigt samfund? Hvilken
betydning har kristendommen i det danske samfund? Hvordan åbner vi os op for en globaliseret
verden uden at skylle vigtige danske værdier ud med badevandet? Jeg gik hjem, mæt af indtryk,
fyldt med spørgsmål og sulten efter svar. Og netop derved har Christian Lollike mestret at gøre
Holberg aktuel i dag.
Èt element vil jeg dog slå ned på. Det er tydeligt, at Christian Lollike vil provokere. Han går
planken ud, og han springer. Men jeg synes, det er mere imponerende at kunne balancere helt yderst
på planken fremfor at springe. Hvorfor skal vi se Erasmus Montanus blive slæbt rundt på scenen,
med sin penis i hånden på en dværg klædt i livgardens uniform? Det lugter af billige point på
absurditets- og så-du-det-skalaen. Det ellers stærke klimaks drukner i penis og latter. Jeg har mere
respekt for komikeren, der formår at være sjov uden at være pervers. For filmen, der kan være
romantisk uden en blottet sexscene. Og ligeledes for teaterstykket, der kan få et stærkt budskab
frem uden at vende vrangen så meget ud, at fokus fjernes fra den egentlige pointe.
Ikke desto mindre var jeg den første til at rejse mig op og klappe højt, da teaterstykket
nåede sin slutning. Det var fremragende og herligt provokerende underholdning. Det er en
forestilling, jeg har lyst til at se to gange. Fordi jeg har godt af at blive slæbt rundt i manegen af
danskhed og overveje Danmarks rolle i en globaliseret verden.
Billedtekst: Erasmus giver til sidst efter for gruppepresset og vier sig med sin forlovede – ’vier sig
med danskheden’.
Faktaboks
Spillested: Aarhus Teater
Spilleperiode: D. 10. Februar – 11. marts
Spilledato: 10. feb - 11. Mar
Af: Ludvig Holberg / bearbejdelse: Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers og Christian Lollike
Iscenesættelse: Christian Lollike
Medvirkende: Andreas Jebro, Lars Brygmann, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef,
Nanna Bøttcher, Ole Thestrup, Sofia Nolsøe, Simon Matthew, Andreas Nicolai Petersen