artiklen
19. februar 2017 ARTIKEL Af Rasmus Brygger Færre førtidspensioner til personer med mulighed for bedring Et stort fald i visse sygdomsramtes adgang til førtidspension tegner godt for indsatsen til dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, vurderer flere eksperter. Også i jobcentrene er der gode forventninger til effekterne af førtidspensionsreformen. Hver femte dansker får en depression i løbet af sit liv. Når først man én gang er blevet ramt af depression, er der mere end 50 pct. risiko for, at den vender tilbage. Diagnosen hedder periodisk depression og var indtil for få år siden en af de diagnoser, der førte til flest førtidspensioner. Men siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 med en række stramninger i adgangen til førtidspension er tilkendelsen til personer med periodisk depression og en række andre diagnoser faldet kraftigt. Fra 2010 til 2015 er antallet af årlige nytilkendelser af førtidspension faldet fra 17.000 til knap 7.000. Agenda har gennemgået udviklingen af nytilkendelserne i denne periode, og her viser det sig, at tilkendelser af førtidspension som følge af særligt nogle diagnoser har oplevet et markant fald. Således er eksempelvis periodisk depression gået fra at fylde 5,7 pct. af alle nytilkendelser af førtidspension i 2010 til 2,7 pct. i 2015. Derudover er det diagnoser som fibromyalgi (ubeviselig smertesygdom red.), somatoform tilstand (gentagne kontakt til lægen uden beviselig sygdom red.) og piskesmæld, der er dykket i statistikkerne. Fælles for dem alle er, at det generelt er lidelser med mulighed for bedring, vurderer ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital Jens Tølbøll Mortensen. ”De diagnoser, hvor der er sket størst ændringer ift. tilkendelser, er også der, hvor vi som læger tidligere har været i tvivl om, hvorvidt den burde føre til en førtidspension,” siger han. Lidelser med mulighed for bedring udgør mindre andel af nytilkendelser Ændring i andel af nytilkendelser af førtidspension fra 2010 til 2015 opdelt på diagnoser, procentpoint. 0 -1 -2 -3 -4 Pe rio dis k p de res s… An de nf orm for for … Dis ku sp ro s lap ib r… Gr æn se tilf de æl ,B … i en fr izo Sk Sk izo typ is in ks ds li… Pis ke s mæ lds læ si… So ma to m for tils tan Fib d rom y i alg ,bl ød d… De g. af s bru km el. … Kilde: Ankestyrelsen. Bjørnetjeneste at give førtidspension til deprimerede Det kan faktisk være godt nyt for depressionsramte, at der nu er længere vej til en førtidspension, mener Lars Aakerlund, der er overlæge på den psykiatriske privatklinik PPclinic. ”At man lider af periodisk depression, burde i sig selv ikke være grund nok til, at man får førtidspension. Når man ikke er deprimeret, er det kun sundt at arbejde, og med den rigtige behandling kan man forhindre, at man får nye depressioner,” siger han. Også når selve depressionen sætter ind, kan man godt arbejde, dog ofte på nedsat tid, mener han, og henviser til flere oplevelser med patienter, som har fået det værre af at være sygemeldt eller have fået førtidspension. ”Man gør rent ud sagt ofte deprimerede en bjørnetjeneste ved at give dem varig førtidspension. De går glip af det sociale liv på en arbejdsplads, en fast døgnrytme og følelsen af, at andre mennesker er afhængige af dem - alle vigtige midler mod depression,” siger Lars Aakerlund. Fortsat førtidspension til ’hårdere’ diagnoser Ifølge Jens Tølbøll Mortensen ser førtidspensionsreformen ud til at have virket efter hensigten. Den har ikke bare medført et markant fald i antallet af nye førtidspensionister – faldet er også der, hvor der endnu er håb for behandling og et retur til arbejdsmarkedet. ”Vi ser langt færre med diagnoser få førtidspension, hvor vi læger er i tvivl om, hvad pågældende fejler. Det gælder f.eks. fibromyalgi og somatoforme diagnoser. På samme måde er piskesmæld noget, man kommer sig over. Så det er kun godt, at vi giver disse mennesker muligheden for at blive bedre,” siger han. Han hæfter sig ved, at det største fald i diagnoser er for de 20-29-årige og 30-39-årige, som ifølge ham også er den gruppe, der har størst mulighed for at lære at håndtere deres sygdom og komme tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig fylder andre typer af diagnoser nu mere ved tilkendelser af førtidspension: ”De lidt ’hårdere’ diagnoser, såsom kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme, som kan være sværere at håndtere, har ikke ændret sig markant i statistikken. Når vi står med de virkelig alvorlige sygdomme, så får folk den førtidspension, som de burde.” Jens Tølbøll Mortensen forventer, at tildelingerne af førtidspension kommer til at stige en smule og finde et naturligt leje i takt med, at ikke alle personerne på ressourceforløb kan forventes at komme i uddannelse eller arbejde, og at nogen derfor tilbydes førtidspension. Men det betyder ifølge ham ikke, at resourceforløbene, der varer i op til fem år og består af en særlig indsats fra en gruppe bestående af bl.a. sygeplejersker, læger og fysioterapeuter, er omsonste: ”Det handler om at give de her mennesker en chance for at få det bedre, før de kommer på permanent førtidspension. Med ressourceforløbene får man en lang række hjælpeforanstaltninger, der skal hjælpe en tilbage, som hører op den dag, man får førtidspension,” siger han. Svære diagnoser udgør en større andel af nytilkendelser Ændring i andel af nytilkendelser af førtidspension fra 2010 til 2015 opdelt på diagnoser, procentpoint. 4 3 2 1 0 Uo p ly s ia td gn os e æ Kr ft i lu e ng rm .s … lg Fø er ef b ter lød ni… e All gra d a er få nd … An de n rn hje es yg … s Po ttra u ti ma sk be … fo A. rm er k for ræ ft,… Pr æs en g il o se nil … Kr ti æf hje rne s Dis em in t ere sc le… Kilde: Ankestyrelsen. Positive erfaringer i Rødovre Det er kommunerne, der på basis af anbefalinger fra et rehabiliteringsteam, bl.a. bestående af læger, tilkender førtidspension. I Rødovre Kommune er tilkendelsen af førtidspension faldet fra 125 i 2010 til 42 i 2015. Her mener jobcenterchef Jakob Duvaa, at der er potentiale i at skrue ned for tildelingerne og erstatte dem med ressourceforløb: ”Der er de seneste år kommet bedre muligheder for at nærme sig arbejdsmarkedet. Både i den hjælp, der er i ressourceforløbene, men også mulighederne i f.eks. et fleksjob på få timer,” siger han. Og mens han ligesom Jens Tølbøll Mortensen mener, at det er værd at overveje en tilpasning af, hvornår man kommer på hhv. førtidspension og ressourceforløb, så er der overordnet positive erfaringer. ”Vi har i kommunen oplevet en række succesfulde sager med ressourceforløb, hvor borgerens helbred er forbedret, og som enten er kommet under uddannelse eller i fleksjob. Så i mange tilfælde har det været en gevinst for den enkelte, at de ikke kom direkte på førtidspension,” siger Jakob Duvaa. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: [email protected]
© Copyright 2024