19. februar 2017
ARTIKEL
Af Rasmus Brygger
Færre førtidspensioner til personer med
mulighed for bedring
Et stort fald i visse sygdomsramtes adgang til førtidspension tegner godt for indsatsen til
dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, vurderer flere eksperter. Også i jobcentrene er
der gode forventninger til effekterne af førtidspensionsreformen.
Hver femte dansker får en depression i løbet af sit liv. Når først man én gang er blevet ramt af depression, er der mere end 50
pct. risiko for, at den vender tilbage. Diagnosen hedder periodisk depression og var indtil for få år siden en af de diagnoser,
der førte til flest førtidspensioner.
Men siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 med en række stramninger i adgangen til førtidspension er
tilkendelsen til personer med periodisk depression og en række andre diagnoser faldet kraftigt. Fra 2010 til 2015 er antallet
af årlige nytilkendelser af førtidspension faldet fra 17.000 til knap 7.000.
Agenda har gennemgået udviklingen af nytilkendelserne i denne periode, og her viser det sig, at tilkendelser af førtidspension
som følge af særligt nogle diagnoser har oplevet et markant fald. Således er eksempelvis periodisk depression gået fra at fylde
5,7 pct. af alle nytilkendelser af førtidspension i 2010 til 2,7 pct. i 2015. Derudover er det diagnoser som fibromyalgi
(ubeviselig smertesygdom red.), somatoform tilstand (gentagne kontakt til lægen uden beviselig sygdom red.) og piskesmæld,
der er dykket i statistikkerne.
Fælles for dem alle er, at det generelt er lidelser med mulighed for bedring, vurderer ledende overlæge på Aalborg
Universitetshospital Jens Tølbøll Mortensen.
”De diagnoser, hvor der er sket størst ændringer ift. tilkendelser, er også der, hvor vi som læger tidligere har været i tvivl om,
hvorvidt den burde føre til en førtidspension,” siger han.
Lidelser med mulighed for bedring udgør mindre andel af nytilkendelser
Ændring i andel af nytilkendelser af førtidspension fra 2010 til 2015 opdelt på diagnoser, procentpoint.
0
-1
-2
-3
-4
Pe
rio
dis
k
p
de
res
s…
An
de
nf
orm
for
for
…
Dis
ku
sp
ro
s
lap
ib
r…
Gr
æn
se
tilf
de
æl
,B
…
i
en
fr
izo
Sk
Sk
izo
typ
is
in
ks
ds
li…
Pis
ke
s
mæ
lds
læ
si…
So
ma
to
m
for
tils
tan
Fib
d
rom
y
i
alg
,bl
ød
d…
De
g.
af
s
bru
km
el.
…
Kilde: Ankestyrelsen.
Bjørnetjeneste at give førtidspension til deprimerede
Det kan faktisk være godt nyt for depressionsramte, at der nu er længere vej til en førtidspension, mener Lars Aakerlund, der
er overlæge på den psykiatriske privatklinik PPclinic.
”At man lider af periodisk depression, burde i sig selv ikke være grund nok til, at man får førtidspension. Når man ikke er
deprimeret, er det kun sundt at arbejde, og med den rigtige behandling kan man forhindre, at man får nye depressioner,”
siger han.
Også når selve depressionen sætter ind, kan man godt arbejde, dog ofte på nedsat tid, mener han, og henviser til flere
oplevelser med patienter, som har fået det værre af at være sygemeldt eller have fået førtidspension.
”Man gør rent ud sagt ofte deprimerede en bjørnetjeneste ved at give dem varig førtidspension. De går glip af det sociale liv
på en arbejdsplads, en fast døgnrytme og følelsen af, at andre mennesker er afhængige af dem - alle vigtige midler mod
depression,” siger Lars Aakerlund.
Fortsat førtidspension til ’hårdere’ diagnoser
Ifølge Jens Tølbøll Mortensen ser førtidspensionsreformen ud til at have virket efter hensigten. Den har ikke bare medført et
markant fald i antallet af nye førtidspensionister – faldet er også der, hvor der endnu er håb for behandling og et retur til
arbejdsmarkedet.
”Vi ser langt færre med diagnoser få førtidspension, hvor vi læger er i tvivl om, hvad pågældende fejler. Det gælder f.eks.
fibromyalgi og somatoforme diagnoser. På samme måde er piskesmæld noget, man kommer sig over. Så det er kun godt, at vi
giver disse mennesker muligheden for at blive bedre,” siger han.
Han hæfter sig ved, at det største fald i diagnoser er for de 20-29-årige og 30-39-årige, som ifølge ham også er den gruppe,
der har størst mulighed for at lære at håndtere deres sygdom og komme tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig fylder andre
typer af diagnoser nu mere ved tilkendelser af førtidspension:
”De lidt ’hårdere’ diagnoser, såsom kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme, som kan være sværere at håndtere, har
ikke ændret sig markant i statistikken. Når vi står med de virkelig alvorlige sygdomme, så får folk den førtidspension, som de
burde.”
Jens Tølbøll Mortensen forventer, at tildelingerne af førtidspension kommer til at stige en smule og finde et naturligt leje i
takt med, at ikke alle personerne på ressourceforløb kan forventes at komme i uddannelse eller arbejde, og at nogen derfor
tilbydes førtidspension.
Men det betyder ifølge ham ikke, at resourceforløbene, der varer i op til fem år og består af en særlig indsats fra en gruppe
bestående af bl.a. sygeplejersker, læger og fysioterapeuter, er omsonste:
”Det handler om at give de her mennesker en chance for at få det bedre, før de kommer på permanent førtidspension. Med
ressourceforløbene får man en lang række hjælpeforanstaltninger, der skal hjælpe en tilbage, som hører op den dag, man får
førtidspension,” siger han.
Svære diagnoser udgør en større andel af nytilkendelser
Ændring i andel af nytilkendelser af førtidspension fra 2010 til 2015 opdelt på diagnoser, procentpoint.
4
3
2
1
0
Uo
p ly
s
ia
td
gn
os
e
æ
Kr
ft i
lu
e
ng
rm
.s
…
lg
Fø
er
ef
b
ter
lød
ni…
e
All
gra
d
a
er
få
nd
…
An
de
n
rn
hje
es
yg
…
s
Po
ttra
u
ti
ma
sk
be
…
fo
A.
rm
er
k
for
ræ
ft,…
Pr
æs
en
g
il o
se
nil
…
Kr
ti
æf
hje
rne
s
Dis
em
in
t
ere
sc
le…
Kilde: Ankestyrelsen.
Positive erfaringer i Rødovre
Det er kommunerne, der på basis af anbefalinger fra et rehabiliteringsteam, bl.a. bestående af læger, tilkender førtidspension.
I Rødovre Kommune er tilkendelsen af førtidspension faldet fra 125 i 2010 til 42 i 2015. Her mener jobcenterchef Jakob
Duvaa, at der er potentiale i at skrue ned for tildelingerne og erstatte dem med ressourceforløb:
”Der er de seneste år kommet bedre muligheder for at nærme sig arbejdsmarkedet. Både i den hjælp, der er i
ressourceforløbene, men også mulighederne i f.eks. et fleksjob på få timer,” siger han. Og mens han ligesom Jens Tølbøll
Mortensen mener, at det er værd at overveje en tilpasning af, hvornår man kommer på hhv. førtidspension og
ressourceforløb, så er der overordnet positive erfaringer.
”Vi har i kommunen oplevet en række succesfulde sager med ressourceforløb, hvor borgerens helbred er forbedret, og som
enten er kommet under uddannelse eller i fleksjob. Så i mange tilfælde har det været en gevinst for den enkelte, at de ikke
kom direkte på førtidspension,” siger Jakob Duvaa.
Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: [email protected]