Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 1. marts 2017
(OR. en)
6266/1/17
REV 1
SOC 88
EMPL 58
ECOFIN 88
EDUC 43
NOTE
fra:
De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)
til:
Rådet
Tidl. dok. nr.:
5927/17 SOC 64 EMPL 45 ECOFIN 67 EDUC 34
Vedr.:
Den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen
2017: Politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne
– Udkast til Rådets konklusioner
Vedlagt følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, der er udarbejdet i fællesskab af
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse. Konklusionerne blev forelagt for
Socialgruppen den 16. februar 2017.
Den ungarske delegation opretholder sit forbehold med hensyn til punkt 9.
De Faste Repræsentanters Komité henstiller til Rådet, at det vedtager disse konklusioner på
samlingen i EPSCO-Rådet den 3. marts 2017.
6266/1/17 REV 1
lma/LMA/bh
DG B 1C
1
DA
BILAG
Den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen 2017:
Politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne
Udkast til Rådets konklusioner
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
1.
Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU er blevet forbedret i en periode med
moderat og mere jobintensiv økonomisk genopretning. Næsten alle medlemsstater oplever
økonomisk vækst, selv om der stadig er markante forskelle.
2.
Arbejdsløshedsprocenten i EU var på 8,3 % i oktober 2016, hvilket er det laveste niveau siden
2009. Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden blev ligeledes ved med at falde. Til
trods for denne positive tendens er antallet i alle tre grupper fortsat foruroligende højt i en
række medlemsstater. Samtidig oversteg beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 20-64 år
med 71,1 % i andet kvartal af 2016 for første gang beskæftigelsesfrekvensen i 2008. Hvis vi
arbejder på at bevare denne positive tendens, kan Europa 2020-strategiens mål om en
beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder være nået senest i 2020.
3.
I mange medlemsstater fortsatte husstandsindkomsterne med at stige i 2015, hovedsagelig på
grund af større økonomisk aktivitet og forbedrede forhold på arbejdsmarkedet. Det samlede
antal personer i EU, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, er begyndt at falde og
nærmer sig sit 2008-niveau, men det ligger dog fortsat på et meget højt niveau –
118 mio. mennesker eller 23,7 % af den samlede befolkning i 2015 – hvilket er langt fra at nå
Europa 2020-målet for fattigdom og social udstødelse. Børnefattigdom er fortsat en stor
udfordring med 26,1 mio. børn, der i EU-28 lever i risiko for fattigdom eller social
udstødelse.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
2
DA
4.
Den samlede ulighed i indkomst ligger på et højt niveau med markante forskelle på tværs af
EU. En høj grad af ulighed kan reducere økonomiens samlede produktion og potentialet for
holdbar og inklusiv vækst,
SOM UNDERSTREGER FØLGENDE:
5.
Det er ikke tid til at hvile på laurbærrene, og der bør efterstræbes opadgående konvergens
inden for beskæftigelsesmæssige og sociale resultater. Kontinuiteten i de politiske prioriteter i
Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017 støttes derfor kraftigt; her fokuseres fortsat på
den positive udviklingstrekant med øgede investeringer, strukturreformer og ansvarlige
finanspolitikker.
6.
Den rolle, som den fælles rapport om beskæftigelsen spiller med hensyn til at identificere de
arbejdsmarkedsrelaterede og sociale udfordringer, er blevet styrket og har fremmet det
politiske ejerskab af resultaterne.
7.
Den yderligere styrkelse af sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål i hele efterårspakken,
som markerer starten på det europæiske semester 2017, hilses varmt velkommen.
8.
Det opfattes som positivt, at der lægges vægt på investeringer generelt og i særdeleshed på
bæredygtige sociale investeringer. Dette ledsages af en anerkendelse af, at der er behov for
yderligere tiltag for at tackle ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed og fremme
jobskabelse, deltagelse på arbejdsmarkedet (navnlig for kvinder), en passende udvikling af
færdigheder og kompetencer samt adgang til sundheds- og socialydelser af høj kvalitet,
navnlig børnepasningsordninger og plejeordninger for andre omsorgskrævende personer. Der
bør opretholdes en passende balance mellem en universel og en målrettet tilgang inden for
social beskyttelse.
9.
Indvirkningen af den stærke tilstrømning af flygtninge på medlemsstaternes beskæftigelse og
sociale beskyttelsessystemer har været asymmetrisk og bør overvåges. En hurtig og effektiv
integration af de nyankomne personer i samfundet og på arbejdsmarkedet er vigtig for
samhørigheden og velfærden i EU.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
3
DA
10.
Globaliseringen, de demografiske ændringer og den teknologiske og miljømæssige udvikling
giver både udfordringer og muligheder for jobvækst, jobstrukturer og jobkvalitet,
arbejdsvilkår og social inklusion. I denne sammenhæng anses udvikling af færdigheder og
kompetencer og investering i menneskelig kapital for at være af afgørende betydning, således
at alle har lige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet. Beskæftigelses- og
socialpolitikkerne bør tage hensyn til udviklingen af nye forretningsmodeller og nye former
for arbejde.
På grundlag af den årlige vækstundersøgelse og den fælles rapport om beskæftigelsen er følgende
retningslinjer på det beskæftigelses- og socialpolitiske område vigtige:
Støtte til jobskabelse, jobkvalitet og deltagelse på arbejdsmarkedet
11.
Reformindsatsen bør fortsat have særligt fokus på jobskabelse, mens der bør gøres en større
indsats for at fremme skabelsen af kvalitetsjob (herunder i nye former for arbejde), fjerne
hindringer for deltagelse på arbejdsmarkedet, mindske arbejdsmarkedssegmentering, tackle
fattigdom blandt personer i arbejde og sætte ind over for sort arbejde, sikre smidige overgange
og yde passende indkomststøtte samt aktiverings- og støttetjenester af høj kvalitet. Fleksible
og pålidelige kontraktlige ordninger, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og omfattende
strategier for livslang læring kan bidrage til at bekæmpe arbejdsløshed, fremme jobvækst og
hjælpe arbejdsmarkederne med at tilpasse sig den ændrede økonomiske situation.
12.
Lønudviklingen har på linje med produktiviteten bidraget positivt til afbalanceret vækst i de
enkelte lande og inden for euroområdet som helhed. Lønfastsættelsessystemerne bør være
effektive med hensyn til både at støtte jobskabelse og skabe reallønsfremgang, samtidig med
at den nationale praksis og arbejdsmarkedsparternes rolle respekteres.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
4
DA
13.
Skatte- og socialsikringssystemernes rolle bør udnyttes for at begrænse manglende
incitamenter til at komme i arbejde og øge nettolønnen, navnlig for lavtlønnede, og for at
sænke beskatningen med henblik på at fremme beskæftigelsen. En lavere og veludformet skat
på arbejde kan bidrage til at stimulere vækst i beskæftigelsen og dermed mindske uligheder,
samtidig med at medlemsstaternes kompetence på skatteområdet respekteres, og der tages
hensyn til de vigtige aspekter af finansieringen af social sikring og de strukturelle forskelle
mellem medlemsstaternes sociale beskyttelsessystemer.
En yderligere indsats for at tackle ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed
14.
EU's ungdomsgaranti og ungdomsbeskæftigelsesinitiativ har vist deres værd som drivkræfter
for strukturreformer, men medlemsstaterne er nødt til at fastholde momentum i deres
bestræbelser på at tackle ungdomsarbejdsløshed, navnlig i de regioner, som har det største
behov. Medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsmarkedsinstitutionerne, navnlig de offentlige
arbejdsformidlinger, har den nødvendige kapacitet til fuldt ud at gennemføre garantien. Det
strukturelle samarbejde med uddannelsessystemerne og de sociale beskyttelsessystemer bør
styrkes yderligere, og der bør i højere grad tages hensyn til diversiteten i befolkningsgruppen
bestående af unge NEET'er, navnlig dem, der er sværest at nå.
15.
I visse regioner udgør langtidsledigheden stadig næsten 50 % af den samlede arbejdsløshed
med negative konsekvenser for forringelsen af færdigheder og kompetencer, lavere
tilknytning til arbejdsmarkedet og højere risiko for fattigdom og social udstødelse. Det bør
fortsat være en prioritet for medlemsstaterne at adressere nøgleudfordringer i forbindelse med
langtidsledighed og gennemfør Rådets henstilling om integrering af langtidsledige med
henblik på at tilbyde individualiseret støtte og forbedre koordineringen mellem
arbejdsformidlinger og andre aktører.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
5
DA
Forbedring af kvinders resultater på arbejdsmarkedet og reduktion af lønforskellene mellem
kvinder og mænd
16.
Der er behov for foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejds- og familieliv for både
mænd og kvinder, som skal integreres i politikudformningen, herunder gennem adgang til
økonomisk overkommelige børnepasningsordninger og plejeordninger af høj kvalitet for
andre omsorgskrævende personer, samt foranstaltninger til at undgå negative
skatteincitamenter for sekundære forsørgere. Den kønsbestemte lønforskel og den
kønsbestemte forskel i pensionsdækning samt kønsforskelle i forbindelse med fattigdom og
social udstødelse bør også gøres mere synlige, og der bør gøres en større indsats for at
mindske dem.
Moderne uddannelsessystemer, der sikrer effektiv udvikling af færdigheder og kompetencer samt
opkvalificering
17.
Velfungerende og fleksible arbejdsmarkeder kræver færdigheder og kompetencer, der ikke
kun imødekommer den nuværende efterspørgsel efter arbejdskraft, men også giver mulighed
for yderligere udvikling, navnlig i forbindelse med de stigende mangler på arbejdsmarkedet. I
overensstemmelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa bør reformerne fokusere
på fortsat investering i udviklingen af færdigheder og kompetencer blandt unge og voksne,
lige fra de grundlæggende regne- og læsefærdigheder til finansielle, iværksættermæssige,
grønne og digitale færdigheder og kompetencer, bedre afstemning af færdigheder og
kompetencer med arbejdsmarkedets behov (herunder bedre prognoser om, hvilke færdigheder
og kompetencer der bliver behov for) og udnyttelse af potentialet i arbejdsbaseret læring af
høj kvalitet. Forbedring af erhvervsuddannelserne, herunder gennem fremme af fleksible
læringsforløb, bør hjælpe folk til livslang udvikling af overførbare færdigheder og
kompetencer.
Fremme af passende og bæredygtige sociale beskyttelsessystemer med vægt på sociale
investeringer og social inklusion
18.
Medlemsstaterne bør yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en
persons liv, hvilket dermed bidrager til beskyttelse af levestandarder og forebyggelse af
fattigdom og uligheder.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
6
DA
19.
Spørgsmålet om inklusion kræver øget bevidsthed på alle niveauer om politikkers og
reformers fordelingsmæssige virkning. Ved udformningen af uddannelsessystemerne,
arbejdsmarkedet, sundhedssystemerne og de sociale beskyttelsessystemer bør der arbejdes på
at fremme social deltagelse for alle. Skatte- og socialsikringssystemer, lønfastsættelse,
uddannelse, færdigheder og kompetencer, sociale tjenesteydelser og sundhedssystemer er
områder, hvor koordinerede og effektive tiltag har potentiale til at mindske uligheder og
fremme lige muligheder. En høj grad af ulighed kan faktisk reducere økonomiens produktion,
potentialet for holdbar vækst og den samlede konkurrenceevne i EU.
20.
Politiske reformer baseret på en tilgang med aktiv inklusion, der kombinerer passende
indkomststøtte, aktiverings- og støttetjenester af høj kvalitet og støtte til (re)integration på
arbejdsmarkedet er fortsat afgørende og er effektive og bæredygtige måder at bekæmpe
fattigdom og social udstødelse på. Dette indebærer sikring af socialsikringsordningernes
tilstrækkelighed, dækning og anvendelse, større bestræbelser på at indføre og tilbyde
integrerede og individualiserede tjenester samt større incitamenter til at arbejde.
21.
For at bekæmpe børnefattigdom og bryde den cyklus af fattigdom og social udstødelse, der
går i arv mellem generationer, kræves der integrerede strategier, som kombinerer
forebyggelse og støtte. Disse strategier bør tage sigte på at støtte forældres adgang til
arbejdsmarkedet og fremme forebyggende tilgange gennem tidlig indgriben og øget støtte til
familier.
22.
Reformer på sundhedsområdet bør sikre universel adgang til rettidige patientorienterede
sundhedsydelser af høj kvalitet, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig og bæredygtig
finansiering heraf og gøres fuld brug af omkostningseffektive innovationer og teknologiske
udviklinger og en tilstrækkelig arbejdsstyrke. Behovet for sundhedspleje bør ikke forårsage
fattigdom eller økonomiske problemer, og sundhedssystemernes positive bidrag til
befolkningens sundhed og den økonomiske fremgang bør støttes. Der bør lægges mere vægt
på forebyggelse.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
7
DA
23.
Reformer inden for langtidspleje bør sigte mod at opnå bæredygtighed og adgang til passende
og økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet med større fokus på forebyggelse.
Dette kan kræve et skift fra en overvejende reaktiv til en stadig mere proaktiv politisk tilgang
og styrke effektiv langtidspleje af høj kvalitet og integrationen af social- og
sundhedsomsorgselementerne i leveringen af langtidspleje. Der bør tilskyndes til social
innovation inden for langtidspleje.
24.
Indsatsen for at tackle konsekvenserne af befolkningens aldring og fremme et længere
arbejdsliv har sat skub i omfattende pensionsreformer i de seneste år. Denne indsats bør
fortsætte, men der må gøres mere for at sikre fremtidige pensioners tilstrækkelighed, samtidig
med at den finanspolitiske holdbarhed bevares. For at sikre tilstrækkelige og bæredygtige
pensioner i fremtiden vil det være afgørende at mindske arbejdsløsheden og fremme længere
erhvervsaktivitet, herunder gennem adgang til passende politikker, der fremmer balance
mellem arbejds- og familieliv, og modernisering af arbejdsmiljøet for så vidt angår sundhedsog sikkerhedsbestemmelser. Supplerende pensionsordninger og andre pensionsopsparinger
kan også spille en positiv rolle i en række medlemsstater.
Sikring af en effektiv social dialog
25.
En effektiv social dialog for så vidt angår praksis og forhold på nationalt plan er afgørende for
at sikre mere fair og effektive reformer og øge ejerskabet af politikudformningen,
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
26.
at afspejle prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2017, den fælles rapport om
beskæftigelsen og disse rådskonklusioner i deres nationale reformprogrammer og gennemføre
de politikker, der er nødvendige med henblik på at efterkomme de landespecifikke
henstillinger for 2016
27.
at øge indsatsen for at nå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmål om en
beskæftigelsesfrekvens på 75 % for mænd og kvinder og målet for fattigdom og social
udstødelse om senest i 2020 at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for den risiko for
fattigdom og social udstødelse, som de står over for
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
8
DA
28.
at fortsætte og om nødvendigt styrke inddragelsen af de nationale parlamenter,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i arbejdet med det europæiske semester på
nationalt plan, hvor det er relevant, og tage hensyn til nøglebudskaberne fra EMCO's
gennemgang fra 2016 af arbejdsmarkedets parters deltagelse i semestret
OPFORDRER EUROPA-KOMMISSIONEN TIL
29.
fortsat at styrke sit fokus på beskæftigelse og sociale spørgsmål inden for det europæiske
semester
30.
at samarbejde med medlemsstaterne om at finde frem til de bedste måder, hvorpå man kan
støtte, finansiere og effektivt gennemføre strukturreformer, idet der bygges videre på det
europæiske semesters eksisterende instrumenter, med henblik på at fremme den opadgående
konvergens inden for beskæftigelsesmæssige og sociale resultater, idet der tages hensyn til
medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og undgås en udifferentieret tilgang
OPFORDRER BESKÆFTIGELSESUDVALGET OG UDVALGET FOR SOCIAL
BESKYTTELSE TIL
31.
i samarbejde med Kommissionen at fortsætte deres arbejde vedrørende udvikling af mulige
eksempler på benchmarking i forbindelse med beskæftigelses- og socialpolitikkerne og
resultaterne heraf og udveksling af god praksis på forskellige politikområder
32.
at arbejde tæt sammen med Kommissionen om den europæiske søjle for sociale rettigheder,
der blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2017
33.
at fortsætte deres arbejde vedrørende multilateral og tematisk overvågning for at give Rådet et
evidensgrundlag for drøftelser i processen med det europæiske semester sammen med
overvågningen og analyserne fra resultattavlen med beskæftigelsesmæssige og sociale
indikatorer, overvågningen af beskæftigelsesresultater og overvågningen af resultaterne for
social beskyttelse og undersøge mulighederne for yderligere tilpasning af disse instrumenter
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
9
DA
34.
at arbejde tæt sammen med andre rådgivende udvalg og parter på områder med delt
kompetence for at sikre sammenhængende politiske drøftelser og afgørelser, særlig inden for
rammerne af det europæiske semester, navnlig Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
Udvalget for Økonomisk Politik, Uddannelsesudvalget og Folkesundhedsgruppen på Højt
Plan, hvorved der sikres en afbalanceret hensyntagen til økonomiske, beskæftigelsesmæssige
og sociale spørgsmål
35.
at bygge videre på de positive erfaringer fra Beskæftigelsesudvalgets første gennemgang med
arbejdsmarkedets parter om deres rolle på nationalt plan i det europæiske semester.
6266/1/17 REV 1
BILAG
lma/LMA/bh
DG B 1C
10
DA