Aarhus Kommune tilbagebetaler ledsagerudgifter Socialforvaltningen i Aarhus Kommune stoppede, fra starten af 2014, med at opkræve betaling hos borgere, der har haft pædagogisk personale med på ferieture og udflugter. Senere afgjorde Social- og Indenrigsministeriet, at kommuner og regioner ikke må opkræve udgifter hos borgeren ved pædagogisk ledsagelse på borgerens ferieture og udflugter. Efter afgørelsen besluttede Socialforvaltningen, at den også ville tilbagebetale de beløb, der blev opkrævet hos borgeren for pædagogisk ledsagelse i en bagudrettet periode. Socialforvaltningen er nu færdig med at undersøge, hvilke borgere, der har været på ferieture og udflugter, og hvor forvaltningen har opkrævet betaling for pædagogisk ledsagelse. I løbet af de næste par måneder vil de berørte borgere modtage et brev med information om tilbagebetaling og hvor meget, de skal have tilbage. Hvis tilbagebetalingen ikke er korrekt, og nogen mener, at de bør have mere tilbagebetalt, er man meget velkommen til at kontakte Socialforvaltningen med sin dokumentation for den manglende betaling. Socialforvaltningen vil så revurdere sagen. Med venlig hilsen Kirsten Bundgaard Driftschef Voksenhandicap Socialforvaltningen Sociale Forhold & Beskæftigelse Aarhus Kommune Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C, T +45 8940 2000 www.aarhus.dk/soc
© Copyright 2024