Opfølgning på byrådsmødet om status på kommunes handicappolitik
24. juni 2015
Side 1 af 7
Baggrund
På Byrådsmødet den 17. juni 2015 drøftede Byrådet den første årlige statusredegørelse om Aarhus Kommunens Handicappolitik for perioden 2013 til
2017. Status på Handicappolitikken viser, at kommunen er på vej i den rigtige retning i forhold til målene for fokusområderne. Der er dog indsatser indenfor hvert af de fire fokusområder, som med fordel kan forstærkes.
SOCIALE FORHOLD OG
BESKÆFTIGELSE
Redegørelsen viser blandt andet at der fortsat skal arbejdes med at få flere
borgere ind på arbejdsmarkedet. Der skal være større fokus på samspillet
og dialogen med erhvervslivet med henblik på at få flere borgere med handicap i ordinær og støttet beskæftigelse (job på særlige vilkår).
På Byrådsmødet var der fokus på Aarhus Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet, og der blev stillet spørgsmål til den nuværende indsats til
personer med handicap. For eksempel spørger Christian Budde (V): Hvad
gør vi her, hvis vi gør noget ? Hvilke indsatser har vi med fokus på beskæftigelse?
Jette Jensen ( EL) ønsker at høre om beskæftigelse og beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap, herunder om der gives den nødvendige
befordring og støtte til de personer, der er i beskæftigelse.
Jette Skive( DF) spørger: Hvorfor har vi ingen mål og effektmål, der relaterer
sig uddannelse og arbejde på området ?
Socialforvaltningen har med udgangspunkt i spørgsmålene og drøftelserne
valgt at udarbejde en kort redegørelse for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for borgere med handicap.
Borgere tilknyttet voksenhandicap i beskæftigelse
Socialforvaltningen har besluttet at følge udviklingen i antallet af borgere
med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse,
som er i uddannelse eller i arbejde.
I nedenstående tabel har Socialforvaltningen opgjort andelen af borgere som
i 2014 var i ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. EGU og STU), i
ikke-ordinær beskæftigelse (fx skånejob eller beskyttet beskæftigelse) eller i
aktiviteter på vej mod beskæftigelse (eksempelvis virksomhedspraktik).
Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen
Aarhus Kommune
Administrationen
Jægergården,
Værkmestergade 15
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 87 13 41 48
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 15/018485-1
Sagsbehandler:
Mette Tjørnehøj/Peter Risvig
24. juni 2015
Side 2 af 7
Oversigt 2014: Populationen er borgere der modtager hjælp efter §§ 79, 85, 103, 104, 107 og 108 (Aarhus er handlekommune)
Hjerneskade
Total
Indikator_a
Sindslidelse
311
Hjerneskade
2033
Sindslidelse
Deltager på EGU
Udviklingsforstyr.
Udviklingshæmning
Hoved-total
645
792
3781
Udviklingsforstyr.
Udviklingshæmning
Hoved-total
8
36
45
2
2
Deltager på STU
1
Fleksjob
7
39
42
23
111
I arbejde
4
22
34
2
62
16
25
3
44
Ordinær uddannelse (modtager revalidering til
uddannelse)
Ordinær uddannelsse (modtager su)
Hovedtotal
Indikator_b
5
64
48
2
119
17
141
159
66
383
Udviklingsforstyr.
Udviklingshæmning
Hoved-total
16
7
241
321
1
7
24
32
Hjerneskade
Beskyttet beskæftigelse
Sindslidelse
57
Løntilskud *)
Skånejob/ job på særlige vilkår **)
15
60
22
76
173
Hovedtotal
72
77
36
341
526
Udviklingsforstyr.
Udviklingshæmning
Hoved-total
*) Kontanthjælp/uddannelseshjælp/dagpenge
**)Førtidspension
Indikator_c
Mentor
Hjerneskade
Sindslidelse
1
95
43
5
144
Råd og opkvalificering
21
257
157
66
501
Virksomhedspraktik
15
126
89
69
299
Hovedtotal
37
478
289
140
944
Total modtagergrupper
1853
Socialforvaltningen vil følge udviklingen i andelen af borgere med handicap i
job eller uddannelse med nøgletal i 2015.
Særlige indsatser på voksenhandicapområdet.
Socialforvaltningens indsats overfor voksne med udviklingshæmning kan
beskrives som en tretrinsraket. Først gennemføres et STU-forløb på primært
ungdomskolen Lyngåskolen. Herefter tilbydes beskyttet beskæftigelse på et
aktivitetscenter efter § 103 i serviceloven. Endelig tilbydes job på særlige
vilkår (støttet beskæftigelse) på offentlige eller private virksomheder.
Jobindsatsen over for voksne med handicap
Jobcentret og Socialforvaltningen har i 2012 udviklet et projekt for inklusion
af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der i perioden 2012 til 2015 etableret en række praktikpladser til unge og voksne med udviklingshæmning. Efterfølgende har de fleste
borgere i praktik fået job på særlige vilkår på en offentlig eller privat virksomhed.
Projektet fortsættes i 2015 med det formål, at fastholde borgerne i job på
særlige vilkår og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere
skånejob til voksne med udviklingshæmning.
Socialforvaltningen havde ved udgangen 1. kvartal 2015 103 borgere med
udviklingshæmning i job eller praktik på særlige vilkår. Nedenfor vises udviklingen i antallet af borgere i job på særlige vilkår.
Nølgetal:
R2012
R 2013
R 2014
1. kvt.
2015
Antal borgere i job
66
94
102
103
Anm.: Opgørelsen dækker både voksne med udviklingshængning i skånejob og
praktik.
Beskæftigelsesforvaltningen har godkendt borgernes ansættelse og bevilliget løntilskuddet. Socialforvaltningen giver støtte til borgeren efter §103 i
Serviceloven således, at borgeren kan varetage jobbet. Voksenhandicap vil
pr.1. juni 2015 ophøre med at give borgere støtte efter denne paragraf. Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsætte indsatsen med at tilbyde voksne med
udviklingshæmning job på særlige vilkår efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
SORAS bostøtte
På området for voksne med autisme spektrum forstyrrelser undersøges hvilken indsats der kan bringe borgeren fra kontanthjælp til jobafklaring og vide-
24. juni 2015
Side 3 af 7
re til job. Der er ansat en jobkonsulent til denne opgave og resultatet af indsatsen vil løbende blive evalueret.
Uddannelsesindsatsen
Socialforvaltningen har på voksenhandicapområdet medborgerskab som en
faglig strategi og pædagogisk tilgang. Det er vigtigt at få indsigt i eget liv,
muligheder og livsvilkår, at kende sine rettigheder og pligter i samfundet, og
få mulighed for at tage del i og føle sig som den del af samfundsfællesskabet.
Medborgerskab perspektivet på handicapområdet skal give borgere med
betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse:

Større indflydelse på egen livssituation

Større selvværd, tilfredshed, selvstændighed og livsglæde

Viden om samfundet, demokrati og medborgerskab

Egen identitet, stærkere selvforståelse og muligheder

Større mulighed at være en del af samfundet og bidrage til mere mangfoldighed og rummelighed.
Medborgerskab perspektivet kan på denne måde være med til at understøtte
at borgere med handicap kan magte ordinær eller støttet beskæftigelse.
Dokumentation af uformel læring
Socialforvaltningen har herudover fokus på at bygge bro mellem den uformelle læring, som borgeren har erhvervet på i STU-forløb eller jobtræning på
§103-tilbud og de kompetencer, som kræves for at få tilbudt et job på særlige vilkår på offentlige eller private virksomheder.
Socialforvaltningen arbejder derfor med at implementere Open College Network (OCN), som en ny pædagogisk metode til at dokumentere og validere
borgerens uformelle kompetencer.
Metoden, der gør det muligt at dokumentere det borgeren lærer uden for
skolen, det kan fx være læring i STU-forløb, virksomhedspraktik, kurser,
aktivitetstilbud mv. Et OCN uddannelsesforløb giver borgeren læringsbeviser, der både sikrer borgeren anerkendelse af det der er lært og en dokumentation på færdigheder og kompetencer, som kan anvendes ved jobsøgning mv.
OCN metoder forventes implementeret på alle tilbud under Kompetence og
Udviklingscenter Aarhus primo 2015. Socialforvaltningen vil ultimo 2015
første gang kunne dokumenter den tilførte læring til målgruppe via en sammentælling af optjente OCN point.
24. juni 2015
Side 4 af 7
Muligheder i beskæftigelseslovgivningen i forhold til kompenserende
ordninger
 Personlig assistance - arbejdsmæssigt
Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng er et af de redskaber,
der skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktionsnedsættelse får
samme muligheder som andre på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der kan
kompenseres via praktisk bistand eller særlig personlig støtte, når fysisk
eller psykisk/kognitiv funktionsnedsættelse medfører barrierer for opgavevaretagelsen. Personlig assistance i arbejdsmæssig sammenhæng kan
kombineres med de øvrige kompenserende ordninger. Assistancen må ikke
få karakter af vikardækning eller alm. medhjælp.
 Personlig assistance - under efter- og videreuddannelse
Personlig assistance under efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktions-nedsættelse får de samme uddannelsesmæssige muligheder som andre. Muligheden gælder, uanset om personen i forvejen får tilskud til personlig assistance under udførelsen af sit daglige job. De forskellige ordninger er selvstændige og kan sagtens kombineres.
 Fortrinsadgang
Personer med funktionsnedsættelse kan have svært ved at få beskæftigelse
på det almindelige arbejdsmarked – selvom de har de nødvendige kvalifikationer. Kvalificerede ansøgere med funktionsnedsættelse kan søge med
fortrinsadgang til opslåede ledige stillinger og bevillinger (taxibevillinger,
kiosker mv.) i det offentlige. Ansøgere, som jobcentret har vurderet kan benytte fortrinsadgang til en ledig stilling, har krav på en ansættelsessamtale.
 Arbejdspladsindretning/ arbejdsredskaber
Man kan søge om at få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og
mindre arbejdspladsindretning. Hjælpemidler kan bevilges i forbindelse med
deltagelse i tilbud efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats samt
til personer, der er i job. Jobcentret bevilger arbejdsredskaber og arbejdsplads-indretning. Der kan bevilges:
Undervisningsmaterialer
Arbejdsredskaber
Mindre arbejdspladsindretning

Løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse - Isbryderordningen
Løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse,
kaldet ”Isbryderordningen”, har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at opnå erhvervserfaring inden for det fagområde, deres uddannelse har kvalificeret dem til. Dette gælder, uanset om
uddannelsen er erhvervsfaglig eller teoretisk.
24. juni 2015
Side 5 af 7
 Mentorordningen
Der kan bevilges mentor, når der i en periode er behov for særlig støtte for
at kunne deltage i eller fastholdes i et beskæftigelsesrettet tilbud, i uddannelse eller job. Personer med psykosociale problemstillinger kan ofte have
behov for mentorstøtte, men man behøver ikke at have en funktionsnedsættelse for at få bevilget mentor. Mentor, der kan superviseres eller uddannes
til opgaven, er ofte en frikøbt medarbejder, men kan også være en ekstern
konsulent.
Befordring
Beskæftigelsesforvaltningen udbetaler befordringsgodtgørelse til personer,
der er i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Visse persongrupper med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til befordringsgodtgørelse
af den faktiske udgift til befordring, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Når personen har ret til befordringsgodtgørelsen, bliver den udbetalt til personen.
Charter for Mangfoldighed
Aarhus Kommune har tiltrådt Det Danske Charter for Mangfoldighed, og der
arbejdes pt. med at få et lokalt charter op at stå under navnet Aarhus Mangfoldighedscharter som en del af kommunes virksomhedsstrategi. Alle virksomheder i Aarhus og omegn kan tilslutte sig Aarhus Mangfoldighedscharter. Med tilslutningen bakker virksomhederne op om mangfoldighed og inklusion på det aarhusianske arbejdsmarked.
Formålet med at etablere et lokalt charter er at styrke lokale virksomheders
arbejde med mangfoldighed og integration. Formålet indfries gennem en
række aktiviteter, der inspirerer virksomhederne til at arbejde mere strategisk med mangfoldighed. Aktiviteterne faciliteres af Beskæftigelsesforvaltningen og Borgmesterens Afdeling.
Når Aarhus Kommune sætter fokus på mangfoldighed på arbejdspladser,
skyldes det også, at erfaringer fra bl.a. ISS Facility Services viser, at mangfoldige teams performer bedre. Arriva A/S arbejder strategisk med mangfoldighed for at udvide deres rekrutteringsgrundlag, og andre virksomheder
melder, at en mangfoldig medarbejderstab betyder vækst, da det fordrer
entré på nye markeder samt styrker deres innovation.
Målene er, at

der nedsættes et Advisory Board med mindst syv relevante personer/virksomheder, der vil være ambassadører for charteret
24. juni 2015
Side 6 af 7



mindst 100 virksomheder tilmelder sig chartret inden udgangen af
2015
et kick-off arrangement og tre lederlounges afvikles inden for det
første år, dvs. fra august 2015 til august 2016
i slutningen af år1 (dvs. april 2016) foretages der en erfarings- og
læringsopsamling med det formål at sætte nye og realistiske mål for
år 2.
Mål og effektmål
Aarhus Kommune har et tæt samarbejde med de øvrige storkommuner i 6by-kredsen på det arbejdsmarkedspolitiske område. De seks kommuner er
Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense og Randers.
6-bysamarbejdet har blandt andet resulteret i følgende fælles mål for indsatsen på beskæftigelsesområdet:
”Flere borgere med erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse kommer i uddannelse eller i arbejde”.
Socialforvaltningen følger derfor (som tabellen på side 2 viser) udviklingen i
andelen af borgere med erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning og
udviklingsforstyrrelse, der er i beskæftigelse eller uddannelse i form af



ordinær beskæftigelse eller uddannelse (inkl. EGU og STU)
ikke-ordinær beskæftigelse (fx skånejob eller beskyttet beskæftigelse)
der deltager i aktiviteter på vej mod beskæftigelse (fx virksomhedspraktik).
24. juni 2015
Side 7 af 7