”En gammel beskrivelse av Fet Prestegjeld” – Sogneprest Blegrafs svar på de 43 spørsmål i 1743 I april 1743 igangsatte styresmaktene i Kjøbenhavn gjennom Danske Kanselli en omfattende spørreundersøkelse i Danmark-Norge, på Færøyene og på Island. Spørsmålene dreide seg i hovedsak om topografi, næringsveger og ulike forhold knyttet til hva vi med et litt uklart begrep kan kalle folkelivet. Formålet var å innhente systematisk informasjon om disse forholdene – især gjaldt dette de økonomiske. Det er altså 1700-tallets og opplysningstidens gryende interesse for statistikk og samfunnsøkonomi vi ser konturene av bak spørsmålene. Spørsmålslista var for øvrig en del av en henvendelse Rentekammeret i Kjøbenhavn sendte til norske embetsmenn med ønske om bidrag for å skrive et bredt topografisk-statistisk verk om kongeriket. Selve verket ble det ikke noe av, men svarene på de 43 spørsmål ble sendt inn. Senere i århundret var det flere embetsmenn som skrev topografiske og økonomiske beskrivelser av sine distrikter; i sær var det mange prester som gjorde dette. Mest kjent her er presten Wilses beskrivelser. 1779–80 kom hans mest kjente topografiske verk, Physisk, oeconomisk og statistisk Beskrivelse over Spydeberg Præstegield, et verk som hadde Hans Strøms beskrivelse over Sunnmøre fogderi fra 1760-årene som forbilde. 1791 var Wilse med på å stifte Det norske Corresponderende Topographiske Selskab og forpliktet seg til å levere en topografisk beskrivelse i selskapets tidsskrift, Topographisk Journal for Norge. Det var her han i perioden 1791–96 presenterte sin Topographisk Beskrivelse af Edsberg Præstegjeld. Wilse hadde lært landmåling mens han studerte i København, og i mange av hans topografiske arbeider var det som bilag trykt kobberstukne kart. Han utgav også en del reiseberetninger, i første rekke fra sine reiser i Norge. Som bilag til Spydeberg-avhandlingen utgav han Norsk Ordbog, som er en samling dialektale ord og uttrykk fra “den Østre-Kant af Norge.” Spørsmålslista på 43 spørsmål ble sent stiftsamtmenn og amtmenn i hvert amt (fylke). Stiftsamtmennene skulle svare på 43 spørsmål, amtmennene kun på 36. I Akershus var det stiftsamtmann Frederich Otto von Rappe sammen med de tre andre amtmennene som fikk skjemaet med spørsmålene fra kanselliet. Den 3. og 4. mai sendte han spørsmålene til de verdslige embetsmennene med svarfrist til utgangen av august. Rappe leverte innberetningen for Akershus stift og amt i mars 1745. Han forklarer den kraftige forsinkelsen blant annet med at krigsforberedelsene i 1743 hadde lagt beslag på store krefter og at det hadde vært en generell treghet blant en del embetsmenn med å svare. Siden det for det meste var stiftsamtmennene som distribuerte spørreskjemaet videre, har de fleste embetsmenn svart på 43 spørsmål. Noen av besvarelsene er fyldige, og vedkommende embetsmann må hat tatt seg tid og flid på å svare. Dessuten har han i så fall fulgt oppfordringen fra kanselliet om heller å svare fyldig og for mye, enn knapt og for lite. Andre besvarelser er knappe. Noen få embetsmenn tok seg ikke bryet å svare, til amtmenns og stiftsamtmenns store irritasjon. Svarene avhenger generelt sett av tid, prioriteringer og hva den enkelte besvarer har vurdert som viktig å notere ned. Tidspunktet for utsendelsen var også uheldig for Norges vedkommende. På grunn av de alvorlige nødsårene tidlig i 1740-årene, hadde både verdslige og kirkelige embetsmenn hatt et stort arbeid med å administrere hjelpetiltak og å innrapportere opplysninger om nødstilstanden. Nød av Adolph Tiedeman. Det er med slike livsskjebner og situasjoner i hukommelsen Blegraf svarer på spørsmålene. I Hungersåret 1743 døde det 207 mennesker i Fet. Antall fødte var 33. Fogd Lembach på Hov skriver i sine svar på de 43 spørsmålene: ”Over alt kan mand kalde disse 3 med største kummer og bedrøvelse passerede terminer Guds vredes år”. I Fet var det sogneprest Peder Blegraf som svarte på spørsmålene. Han ble kalt til sogneprest i Fet 31. januar 1738, ble innsatt og holdt sin første messe 30. mars samme år. I 1752 ble Blegraf prost, og han døde i 1760. Spørsmålene Blegraf fikk, ble sendt fra biskop Niels Dorph i Christiania den 3. og 4. mai. Tidsfristen for svar var satt til utgangen av juli, med andre ord en kort frist. Spørsmålene ble sendt ut til prostene, som så distribuerte dem blant prestene i det enkelte prosti. Peder Blegrafs beskrivelse av forholdene i sognet hører til blant de nøkterne besvarelsene. I sær gjelder dette dersom vi sammenligner hans beskrivelse med skildringen sogneprest Peder Hjort gir i Fetvisa. (Se egen artikkel om Fetvisa). Hjort var prest i Fet fra 1733 til 1737, og gir i sitt dikt en lyrisk og nærmest kjærlig beskrivelse av sognet. Diktet gir på mange måter mer opplysninger om Fet enn Blegrafs nøkterne og konsise svar. Men vi skal huske at Blegrafs svar på spørsmålene gis mot et bakteppe bestående av de grusomme nødsårene tidlig i 1740-årene. Som han selv sier i besvarelsen: ”Udi aaret 1741 hafde mange her blodsot, som uden tvivl kom af barkebrød, kokte syljublade og anden slet føde og underholdning (mat), som mange da i deres store mangel og trang maatte lædske deres hunger med”. Denne kommentaren er for øvrig en av de få kilder som dirkete forteller hva matmangelen disse årene førte til i Fet og Rælingen. Det er også viktig å være klar over at skjemaet med de 43 spørsmålene var en atypisk embetssak. Henvendelsen var ikke av vanlig administrativ art, og gikk langt utover ordinær byråkratisk kompetanse og på tvers av formelle byråkratiske grenser. For å svare utførlig på alle spørsmålene, krevdes en fagkunnskap og innsikt som gikk langt utover det man kunne forlange av de enkelte grupper og personer av embetsmenn. Dette er med på å forklare de sprik man finner mellom spørsmålene og de svarene som ble gitt. Fet tilhørte Nedre Romerike sorenskriveri og fogdeembete. Det var sorenskriver Lembach på Hov i Fet som svarte på sorenskriveriets vegne. For fogderiets vedkommende var det fogd Dedekam som skulle svare. Hans svar foreligger ikke. Etter normal postgang skulle han motta brevet en eller høyst to dager etter det ble sendt fra Christiania den 3. eller 4. mai. Fogden bodde på Rudsberget i Rælingen, så avstanden var ikke lang. Fanden og Futen. Illustrasjon fra et av eventyrene. Futen var ofte forhatt av bøndene og regnet som en pengeflåer. Vi har ingen slike tradisjoner knyttet til Dedekam. Hva kan ha skjedd? Det viser seg at fogd Dedekam gikk av i 1743, eller rettere: han fikk sparken. I 1740 fikk stiftamtmannen klage fordi Dedekam ikke hadde sendt månedlig spesifikasjon over regnskapet og dessuten somlet med noen dommer. Dedekam sendte dommene, samtidig som han forklarte at han i nødsåret 1740 ikke hadde fått utestående restanser. Det var dermed ingen inntekter å lage regnskapsekstrakt over. Men i august ba Rentekammeret i København om at Dedekams kassabøker og kassens tilstand ble ettersett ”udi mueligste stillhed”. I oktober kom det klage fra etterforskerne i saken. Futen var uvillig til å vise regnskapene, og han forsømte sin embetsgjerning. Rentekammeret sendte nå en skarp advarsel til Dedekam. Noe hjalp det, men ikke nok. Dedekam hadde på denne tiden begynt å få problemer med synet. Han bad om en medhjelper. Denne hadde han ikke råd til å lønne, og han kunne heller ikke forskuttere inntektene fra fogderiet. I april 1742 ble eiendommene hans tatt i pant og utlyst til tvangsauksjon. Dedekam klarte fortsatt ikke å sette oppskikkelige regnskaper og i mars 1743 ble han arrestert og satt i stokkhuset på Akershus. Utpå høsten samme år skriver Dedekam til stiftsbefalingsmannen og ber om 20-20 riksdaler til innløsning av sengeklær, kjøp av mat og skrivesaker. Han var med andre ord ute av stokkhuset – og ute av embetet. Den nye fogden ble Ole Dorph. Og det er mer enn sannsynlig at han hadde nok med å rydde opp i forgjengerens etterlatenskaper enn å ta seg tid til å svare på spørsmålene. Jeg gjengir Blegrafs svar i original språkdrakt. Der hvor jeg har funnet det nødvendig, er oversettelse av fremmede ord gitt i parentes. Jeg har tatt meg den frihet å skrive en del svar sammen, på grunn av hensyn til illustrasjoner. Dette er gjort uten å forandre selve tekstens ordlyd. Til slutt gjengir jeg også Lembachs svar. Disse kommer uten illustrasjoner og svarene er nummerert i henhold til spørsmålene. Feedts Præstegjeld i Nedre Rommerige Hva Deres Høyærværdighed har befalet Præsterne, nemblig: at give Deres Excellense hver over sit Sogns Beskaffenhed efter de paa tilsendte Placat indførte 43 Poster, skeer herved underdanigst af mig, forsaavidt Feedts Præstegjeld betræffende og jeg derover er viidende. Feedt grændser i Nord til Sørum, hvor Gaarden Eenerud er det yderste af Feedt; i Sønder til Hølaand, hvor gaarden Midtschoug er det yderste; i Vester til Schedsmoe, hvor Gaarden Strøm er det yderste, og i Øster til Urschoug, hvor Gaarden Tofsrud er det yderste. Feedts Strækning i Længden fra Sønden til Norden, nemlig fra Midtschoug til Eenerud er ohngefær (omtrent) 2 ½ Miile, og i Bredden fra Øster til Vester, nemlig fra Tofsrud til Strøm ohngefær 1 ¼ Miil. Feedt bestaar af fast Land, som dog for det meste er bjerged og klippigt; har gandske lidet Skoug, som mesten alt er Gran; har ingen betydelige Moser eller Heder; har ingen Sand-Flugt eller Flyve-Sand. Jorden, som mest overalt er Leerjord, er i Væde Aar nogenledes frugtbar, men i tørre Aar meget ufrugtbar. Der ligger vel icke nogen betydelig Jord udørket, dog kunde Jorden mangestæds forbedres, dersom Engene, som mangesteds ere forgroede med unyttig smaa Skoug, blev opryddede, og dersom bakked og høytliggende Eng, som mangesteds er skarp og bær snart intet Græs, blev optaget til Aker, hvilket dog vel icke kan skee, med mindre mange, især de store Gaarder faaer fleere Beboere; Nu mange og snart de fleeste har meere Jord end de vel kan pynte, vel bruge og benytte sig til av nogen god Fordel. Der kunde hist og her i Udmarken gjøres mer Eng til Gaardenes store Nytte og Fordeel, dersom Beboerne havde Kræter til at rydde, rodhugge og indhegne de Steder hvor der staar kuns unyttig Skoug, som betager Havn og Græsgang for Creaturene (kyrne). Havre er det meste, som voxer i dette Præstegjeld; Byg kand icke saaes uden i den Jord, som nylig er gjødslet; af Rug saaes kuns gandske lidet, saavelsom af Erter og Hvede. Her voxer icke mer Korn end til egen Fornødenhed (behov), saaat endog i gode og frugtbare Aar intet deraf kand sælges. I Feedts Præstegjeld er ingen Slags Frugter av Træe. Ingen i dette Præstegjeld gjør Salt. Her er ingen Dyre-Hauger. Stutterier kand her icke holdes, thi her avles knapt saa meget Høe, som behøves til fornødne Drift-Hester, og paa de fleste Steder er Mangel paa Havn og Græsgang om Sommeren, saa gandske faa Gaarder kand holde en Hoppe eller det høyeste 2 til Affødningen. Her er ingen Bie-Hauger (honningproduksjon). Om her skulde kunde findes Mineralia (bergarter verdt å utvinne), og hva Slags, viides icke. Vildt falder her icke i nogen Mængde. Af Vildt er ellers her: Harer, Kramsfugle, Uhrfugle, Ender, og undertiden nogle Tiuhrer; av Spurve er her mest overalt en stor Mængde. Der siges ellers, at der tilforn har været meget mer Vildt her end nu paa nogle Aars Tiid, og at skadelige Dyr, saasom Ulve, Bjørne og Ræver, hvoraf der ere flere nu end for nogle Aar siden have været, gjør saavel paa Vildt som paa Tamt større Skade nu end før. Af Krager er her en stor Mængde, som gjør stor Skade paa Kornet. Af Insecter ere Fluer, Bremser og Sommerfugle her de mest bekjendte, hvoraf der næsten hvert Aar er en stor Mængde. Mand seer eller de Insecter somme Aar som mand icke seer andre Aar, alt ligesom luften og Væirliget er til. Med slikt landskap, bratt og tungdrevet, var det nok ikke så rart at bøndene satset på kuer. Utsikt fra Eiketoppen ved Årnes i Rælingen ned mot Tveterhagen – hvor fabrikken til Norsk Leca ligger i dag. Kjøer (kyr) lægger Indvaanerne her i Sognet mest Vind paa og har af dem dens største Fordeel. Faar og Gjeder holdes her icke mange af formedelst Mangel paa Havn og Græsgang. Om Havets Producter kand de, som boe nærved Havet, give dend beste Underretning. Igjennem Feedt Sogn er ingen Kongs-Vey, ey heller Miile-Pæle. Milestein. Blegraf sier at det ikke fantes kongeveier eller milestolper i sognet. Hva kongeveier angår, mener han de store hovedveiene som ikke gikk gjennom Fet og Rælingen. Det vi i Rælingen kaller Kongevegen var en veg av mindre størrelse, rent formelt. Det sies at en milestolpe skal ha blitt brukt i forstøtningsmuren på vegen over Rælingsåsen, så kanskje milepæler ble satt opp i bygda etter Blegrafs tid. Om Vinteren falder her icke meget Sne og fra Vaaren til henimod St Hans Dag icke meget Regn i de fleste Aar; derimod er her jevnligen meget sterke Sønden og Norden Vinde, men sjelden Østen og Vesten Vinde. Norden Vind om Vaaren er her, hvor den stærke Leer-Jord er, mest skadelig, og hindrer baade Kornets og Græssets Væxt; derimod giver Sønden Vind om Vaaren med betimelig Regn gemeenlig et godt og frugtbart Aar. Skjør bug, Svindsot, Brystværk og Vattersott ere de Sygdomme, som her mest regjerer; Feber og Blodsot er sjelden nogen her belad med; dog udi Aaret 1741 havde mange her Blodsot, som uden Tvivl kom af Barke Brød, kogte Sylju Blade (seljeblader) og anden slet Føde og Underholdning, som mange da i deres store Mangel og Trang maatte læske deres Hunger med. Om urter, som kand være tjenlige imod Sygdomme, og deres Kraft og Brug i Medicin, kand jeg icke melde noget, saasom jeg har ingen ret Kundskab derom. Indvaanerne her i Sognet af Gaardmænd og Huusmænd med deres Familier, Store og Smaa, ere ohngefær 2500. De Døde i Aaret 1740 vare overalt 101; i Aaret 1741 80; i Aaret 1742 207. De Fødde i Aaret 1740 vare 71, i Aaret 1741 69, i Aaret 1742 33. Her er ingen Skove af nogen Betydenhed. Uteløe på Fautøye, eller Foget Øen, som Blegraf kaller den. Storren var en viktig ressurs for bøndene, og eiendomsrettigheter til avling på Øyene ettertraktet og verdifull. Storren ble lagret i løer, eller i stakker og kjørt hjem på isen om vinteren. Øer, som kunde beboes, ere her icke. Her er ellers 8 Holmer eller her saa kaldte Øedeeler,: Vestvollen, Rusholmen, Vieholmen, Foget Øen, Rellings Øen, Rosholmen, Jørholmen og Follo Sand. Disse Øe-Deeler bruges som Eng og voxer derpaa undertiden overflødig Græs, eller her saa kaldet Storr, som er 1, 1 ½, undertiden 2 Alen høyt. De ligger imellem de 2de Strømme Glommen og Nykua (dialektord for Nitelva) og det store Vand Øyeren, som mesten hvert Aar oversvømmer dem med Vand, 6, 8, ja undertiden 10 Alen høyt, hvoraf de tager stor Skade ved aarlig Udfald, og naar det, som ofte skeer, hænder sig, at Vandet anden Gang oversvømmer dem, har Eyerne liden eller ingen Nytte af dem. Fiske var viktig for bøndene. Presten Hjort vier fem vers av Fetvisa til fiskene i Øyeren. Blegraf er mer nøktern. Kan vi ane en viss avsmak for elvens delikatesser? Åmot i Rælingen var en av få gårder som svarte landskyld i fisk til Fet prestegård. Her ser vi salg av gjedde i Nordbydalen i 1950-årene. Her er ingen Fjorder. I Feedts Sogn begynder det store Vand Øyeren, som er 2 ½ Miile lang og ½ Miil bred, strax Sønden for Hoved-Kirken og dend Deel der omkring, Jahren kaldet, imellem Annexet Rellingen og den Søndre Deel av Hoved-Sognet, Dalen kaldet. Det løper igjennem adskillige Sogner og Fosser, forbi Friderichstad ud i Havet. Igjennem Feedts Sogn løber eller dend Elv Glommen, som gaaer ud i Øyeren; saa løber og gjennem Feedt den Elv Nykuen langs under Annexet og gaaer ud i Øyeren. Imellem Feedt og Schedsmoe løber dend Aae Leeren, som under dend Gaard Nedre Aamot i Annexet Rellingen løber ud i Elven Nykuen. Øyeren saavelsom Glommen og Nykuen ere nogenledes fiskerige paa Rødfjerdinger, Gjedder, Siig, Aborrer, Mort, Lage, smaae Brasen, her Fliirer kaldet, Gjørs og Blaasporre, som fanges med Vaad, Ruuser og Garn, dog icke uden sjelden i nogen Mængde. Saugbrugene her i Sognet ere: Falla 2 sauger, Berger 1 Saug, Troljol 2 Sauger, Frostad 2 Sauger, Ramstad 1 Saug, Hval 2 Sauger, Gan 2 Sauger, Gjestad 3 Sauger, Outen 1 Saug, Ersrud 2 Sauger, Østnæs 2 Sauger, Mitschoug 2 Sauger, Schjatvet 1 Saug, Næss 2 Sauger, Bye 4 Sauger, Narvestad 1 Saug og Nordbye 3 Sauger. Hvormeget der kand skjæres paa Saugene kand Fogden best give Underretning om. Sagene under Nordby. Bilde tatt ca 1860. Området så nok ikke veldig annerledes ut på Blegrafs tid. Sagene var viktig industri, og sysselsatte mange bønder og husmenn. Hjort kaller tømmeret i Øyeren for vår ”Seylende norske Sølvflaade”. Blegraf regner opp sagene, uten å kommentere deres betydning. I Feedts Sogn er ingen Fosser. Her ere ingen mærkværdige Kilder. Her ere inge store Bæcker og Moratser (myrer) af nogen Betydning, ey heller Kjærn eller Mooser. Betydelige Klippe, Bjerge og Dale ere icke her; her ere ellers 2de aaser, dend Eene Løchen Aasen kaldet, som i Strækningen er 1 ¼ Miil; dend anden, Rellings Aasen kladet, som er i Strækningen 1 ½ Miil. Curiositeter og Mærkværdigheder ere icke her.Her ere ingen Kongelige Slotte. I Feedts sogn er et Tingsted, som holdes paa Gaarden Nerdrum i Hoved Sognet. Feedts Præstegjeld sorterer under Nedre Rommeriges Sorenskriverie. Her ere ingen Herre og Proprietair Gaarde. I Feedts Sogn findes ingen Antiqviteter. I dette Sogn, som ligger saa nær ved Christiania, hører mand icke mange rare Ord og Talemaader; thi saadanne bruges mest af dem, der boer til Fjelds. Nogle faae har jeg dog mærket, saasom: ”Hand er ret en Orte-fugl”, det er; Hand staaer gjerne tidlig opp om Morgenen; ”hand er retn en Quælsitua”, det er, hand sidder gjerne længe oppe om Aftenen; ”Det er Qvælvart” bruges, når man taler noget, som man frygter for skal blive sagt fra igjen af dem mand taler med; ”hand er Ordsaar”, siges om Een som icke taaler meget, men mand maa tale varlig med. En av årsakene til at Blegraf ikke fant noen rare ord og talemåter: Plankekjøring til Christiania. Rælingsbøndene var i byen med plankelass titt og ofte i løpet av vinteren. Så klart snappet de opp alt nytt av moter, og ble påvirket av byens talemåte. Nomina Propria (egennavn), som ey overalt ere almindelige, ere disse: Mandfolk-Navne: Ulver, Trøg, Tolf, Jisser, Smed, Urian, Asser, Endre; quindfolk Navne: Goro, Olou, Turi, Gonor, Asgield, Aagot, Mali, Røyon. Jøran, Live. Feedts Præstegaard d. 26 Augusti 1743 Peder Blegraf Sorenskriver Niels Lembachs svar på de 43 spørsmål Sorenskriver Niels Lembach bodde på Hov i Fet. Han var fra Halden, hadde utdannelse som teologisk kandidat fra Kjøbenhavn og var sorenskriver på Nedre Romerike fra 1728 til 1748. Lembachs svar viser en interesse for jordbruket i sorenskriveriet. I Fet er han husket som en jordbruksreformator; han grøftet myrer og beredet torv. Bøndene tok etter hans eksempel, og for å oppmuntre dem ytterligere til jordforbedring delte han ut en hederbevisnning til bønder og husmenn som var spesielt dyktige jordbrukere. Prisen var et firkantet sølvstykke der det var inngravert en oppreist plog på den ene siden og ”For den flittige bonde” på den andre. Lembach hjalp også bøndene med såkorn i vanskelige år. Han døde før landbruskreformene for alvor fikk grobunn i Norge. I 1770-årene diktet Edvard Storm ”Niels Lembachs Viise” hvor omkvedet var: Hans Minde skal velsignet staae/Saa længe Plov og Harv kan gaae. Udi hørsommeligste lydighed af min gundstige herres Deres exellence høywelbaarne hr stifftsbefallingsmand von Rappens skrifftlige ordre sub dato 4de mai afvigte følger min underdanige besvarelse paa der reqvirerede 43ve puncter, forsaawidt min kundskab om de mig bekiendte ting kand meeddelis, og svares da til question 1. Gaarden Graverholt beliggende udi Sitzskougs annex til Høelands præstegield er udi dette Nedre Rommeriges destrict den yderste og sidste gaard nest Sverig belligende, een liden bech Langbechen kaldet giør paa den kant skilsmisse imellem Norge og Sverrig, fra bemelte gaard Graverholt til gaarden Bergerud i Schillingsmarchs annex til Kiølens hovekierche udi Wermeland kand regnes for een miil, Graverholts eiendom gaar til Langbecken, 3 fjerdinger i strechning paa den norske side og fra Langbecken til Bergerud paa den svensche kant udreignes til 1 fjerding, distancen fra Graverholt til Christiania igiennem Høelands, Urschoug, Sørums, Schiedsmoe og Aggers præstegielde bliver da ungerferlig 8 ½ miil. 2 [Stiftets størrelse]. Kand iche med accuratesse noget meldes. 3. Dette Nedre Rommeriges district bestaar af mange og adsellige alve og vande, som nermere skall vorde circumscriberede under question 22. Skoug aff furru og gran findes udi dette destrict icke noget af betydelig consideration, eendeel og faae bønder særlig udi Uhrschoug og Høelands præstegielder kand vell stundum af de endnu overblevne skouge hugge eendeell tylter saugtømmer till nogenledes hjelp til kongelige skatters og landskyldes udredsell, saugtømmereds force bestaar /: som de kyndige vel bekiendt:/ udi Østerdalen, Soler og Oudalens destricter. Jordens frugtbarhed bestaar udi timelig veirlig og af een windskibelig og arbeydsom brugere, thi vill mand kalde hukommelsen tilbage og efftertenche de 3de fatale aar 1740, 1741 og 1742, da kand mand ingenlunde talle om dens frugtbarhed, den best giødde agger og mager eng gav da mesten de beste frugter, overalt kand mand kalde sidde 3de med største iammer og bedrøvelse passerede terminger Guds vredes aar. Den største part af destrictet befindes udyrchet, og een stoer dell kunde /.om bonde og brugere vare af saa tilstrechelig kræffter og welstand, hvilchen undersaaterne i disse haarde og hungrige aar for det meste i almindelighed des beklageligere er worden berøvet:/ oppryddes og forbædres, hvortil som sagt udfordres arbeyde og formue. Uttallige mange mosser og kier kunde giøres frugtbare, hvortil naturens danlighed paa mange stæder kunde hielpe, som aldrig kand iwercstilles af enn bunde, thi hvor tager hand brød i ørchen? / thi han har ingen efne dertil /, og havde hand magt vel at cultivere den brugbare iord, saasom at opbryde og oprydde i hands enge til agger den uduelige mosebundne iord, rodhugge de udi hans enge overløbne skoug, busker og kier med det meere, det vilde sandelig giøre enn aarlig gos forbædring i landet. 4. [Amtets topografi]. Er nest forand besvaret. 5. Det korn, der falder her i destrictet, kan udi frugtbare aar nogenleedis ernære sine beboere bestaaende af hveede, byg, blandkorn, havre, hviide og graa erter, hestebønner, liin og hampefrøe, hvilche 5 sidste sorter saaes påå disse orter en menigatur (i små mengder) og udi saare ringe qvantitet til een liden behielpning udi oeconomien. 6. Forfædrene og disse tiders liebhabere præter propter (først og fremst) fra et halvt seculo at regne (de siste femti år) har aflagt stor møye og bekostninger paa adskillige stæder at axcolere (dyrke vel opp, kultivere) haugevæsened (hagebruket), særlig ved frugttræers plantage, som ved store og excessive bekostninger ere forskrevne fra Francherig, Engel- og Hollanf, Dannemarch og Holstein, og weed deres fliid allerede hist og her avangered til enn ønskelig frugtbarhed til de sande dyrcheres glede og opmundtring i de att climatet wiiste seg favorable, hvilchen landtez zirat (pryd) og herlighed i de 3de fatale saturnijske aar in totum (fullstendig) nesten ere ødelagde til de ret dømmede liebhaberes og landetz irreparable (uerstattelige) forliis. 7. Dette destrict bestaar af færske wande og søer og haver ingen affinitet (grense)mod havet og de salte wands fiorde. 8. Findes ingen seperate diurhauger udj disse egne. 9. Stutterier ere her ingen af nogen consideration, uden saa et een og anden bonde til gaardsbrug kand holde een eller 3 følhopper hviis afkom hansd opælsker til gaardsbrug og fornødenhed. 10. Biehauger findes ingen, denne clima ere disse nyttige jinsecter gandske umild. Een og anden liebhaber har iblandt fra Danmark forskrevet biekubber, som alt er at andse som et forgieeves arbeyde. 11. Mineralia leer naturalia ere her ubekiendte, undtagen iernertz, som paa adskillige stæder kunde være at formode, naar derwed skurfning (gjennomsøkning av jorden for å finne malm) blev efftersøgt. 12. Wilt falder nu omstunder iche i den abondanse (overflod), som i de forige tiider, aarsagen bliver da uforgribelig denne: Ved den allernaadigste iagtforordning og forbud i wisse maaneder at skyde wilt, er all skud i skoug og marc ophæved, hvorwed de skadelige udyer af biørn, ulve, losse, som ere 3de slags og ræve. Saa og rovfugle ørn, høge og falche ere nuu saa dierve og dristige, at de ved den foelighed av skyden opholde seg nu midt i bøygderne, da de forhen før forbudet wed den giefnlige skyden af krudrøg og damp, søgte ude de langtfraliggende wilde skouge, fielde og marche, og saaledis bliver da det i landet opwoxende wilt af disse udyer som forbemelt til mestedeell opædte og ødelagte, som wirchelig er een stoer skade for bebyggerne, men denne tagne forliis wed wiltes mistelse er ingelnlunde at considerere imod den ubødelig skade wed de mange hæste, kiør, faar, ietter og sviin som dette lands største force og herlighed af biørn, ulve, losse og ræve bliver needfældede til landtez atørste swechelse, som erfarenhed lærer os, desuden er det bekiendt, at det unge mandskab i landet, som i forrige tider widste med meget behendighet at omgaaes med gewehr, er nu omstunder gandske raae og ukyndige til at tractere gewehr, hvorom landetz offiseerer haver den beste erfarenhed. Wildt i denne genbestaar da af biørn, ulve, ræve, losse eller gouper pg harer, og iblandt kand der i skougen findes et slsdiur eller fleere, af fugl sc (slikt som) tiur og røy, uhrfugle, hierper, rudder, snipper, begasiner, aggerhøns, ender, heyrer, graa og sorte kramsfugle, ørne og høge, af insecter findes uttallige, og hva enten aaret er hidsigt eller kaldt, fugtig eller tørt, saadanne aars forandringer producerer sine slags insecter, som aarlig kand observeres. 13. Hæste og fæ, faar, ietter og sviin herudi bestaar landetz welstand, naar landmanden kand well precavere (sørge for) denne herlighed og dertil vinde høe og korn da staar det well til i landet. 14. Her ere alleene færske vande, elve og søer. 15. Paa de orinerende kongeweje findes miilesteene og pæle. 16. Lufften og weirlig ere alle aar different, den kalde waar og foraar er somme aar for mennisker og creature wed adskellige slags indfaldne haarde og transomme stormwinde blandet medd een kols slud og snee særdelis fatal og skadelig. Den 27de og 28de mai afwigt i dette nuwæærende aar kunde formedelst lufftens og weyrliges umildhed nærmere siunes at burde være den 37de og 28de februar, saa streng og kold weyrlig indfaldt der somme tiider, udi mange effterfølgende aar er fast martius og apriel maaneder meere føyelig og behagelig end mai og in medio junij, saa ubestandig ere aaarets tiider i almindelighet her under denne kolde clima. 17. Man kand iche velll statuere nogen siugsdom in specie at have heredom, men svaghederne alternerer aarligen med hinanden, nu feber, nu blodsot, nu sprinchler, nu howedverch, nu brystsiuge, nu magewee og ref, alt som luften er temperered till. 18. Jndvaanerne vill encougeres (oppmuntres), og bedre med kierlighed og sagtmodighed omgaaes, end med grovhed og haardhed at worde tractered, har god naturell til adskillige slags arbeyde og fatiqver, naar de paa den fornufftige maade andwiises, dog er det nationen ligesom medfød, at de iche gierne will wiige fra forfædrenes skiche, endskiønt disse tiiders widenskab og praxis kand tilweyebringe langt bædre og nyttigere indretninger udj de øeconomiske omstendigheder, som forfædrene have forhen wære skiuelt og forborgen. 19. Derom kand fra Generalforstambted indhentes den tilforladeligste effterretning. 20. Udj dete destrict findes uttallige smaa øer og holmer, men alle moxen af ingen betydning, og mindre af nogen menniske beboes. 21. I denne gen findes alleene ferske wande og søer. 22. Udi Schiedsmoe præstegield findes en elv Nitsundelven kaldet, der hat sin oprindelse fra Harestuewandet paa Hadeland, som løber du til det store vand Øyeren, ligeleedis i samme sogn Leerelv der har sin oprindelse fra nogle kiern i Nannestads sogn, som nedflyer til Øyeren, udj samme sogn findes adskellige saaekiern. Udi Sørums sogn needflyder eeb elv, Røemoe kaldet, der har sit udspring fra een liden bech paa Tesen udj Ullensager sogn, ned til Glomen, der findes og nogle faae kiern. Udi Urschoug findes et ferskwand Ulvigvandet benefnt, hvorigiennem Friederichshalds borgeres sougtømmers drives fra Eedschoug i Soller igiennem smaabecke og elve needeffter til Friedrichshald. Udi Zitschougs annex til Høeland findes een fersk søe Zitten kaldet, der har sin oprindelse fra een lidenb søe Urset under gaarden Haugrim til Urschoug og Aamodt paa Zitschoug, samme wand een miil. Eet wande Bierchelangen udi Høeland 3 fjerdings lengde, har sin oprindelse fra Floulangen 2 miile derfra og elven Børta ½ miil derfra, Floulangen har sin oprindelse af smaa beche og Børta af Opsiøwandet, hvorigiennem Friderichshalds saugtømmer har sit udløb, Bierchelangen og Zitten mødes ved gaarden Lunds ejer i Høeland, løber saaledes elven jgiennem Høeland, Røddenes, Arremarch, Jdde og Bergs sogner til Friderichshald. Udi Hemnes annex til Høeland findes og een fersk søe Yddderen kaldet ungeferlig 1 ½ miils begreeb, desuden adskellige smaakien. Udj Eenebachs sogn findis adskellige søer og ferske wande sc. Lysern, Miær og Langen, mange og adskellige kien. Udi Feets præstegield findes Glommen elv som berettes at have sin oprindelse fra Røraasfieldene, igjennem samme elv drives det saugtømmer, som verches udj Østerdalen, Soller og Oudahlen till Christiania, Friderichstad ogMossøes saugbrugendes nytte. Denne elv Glommen formerer ½ fierding fra Fedt hovedkierche et stort wand Øyeren kaldet 3de miile i sin længde, een miil meere og mindre i bredden. Elven Glommen giør dens andgrentzende beboere særlig udi dette Feet præstegield aarlig stoer skade, wed det den overskyller beboernis marcke, agger og fæhavne, hvoraf man i aar haver haff teen kiendelig prøve af dens store wæxt. Samme elv Glommen /:hvilchen er her i landet af den rareste beskaffenhed:/ kand mand med billighed ligne wed den ægyptiske flod Nilus i henseende til dens wext som fra dens winterlag eller selve planities har i aar wæret af 15 til 16 allens høyde og oversvømmet mange slags ejendomme, forderved og borttaget agger eller madiorden paa mange og adskellige stæder, gjerdesgaardene aldeelis ruinerede og borttagne, fæhave under wand med mange fleere slags incomoditeter for de gaardebrugende, hvilchen byrde gierne wedholder 6,7 til 8 uger aarlig, og naar nu vandet er udfaldt af land og øer,, hender det offte at wed indfaldende sterch regenvejrlig pleyer komme een efterwext som aarsager wed indskyldende sand og leere baad hafnen og engene merchelig skade og forliis. Udi denne elv Glommen igiennemløbende dette Feets præstegield befindes 8te øedeller, som have mange lodsejere sc. 1. Wieholmen 2. Rosholmen 3. Rellingsøen 4. Westwolden 5. Giørholmen 6. Rusholmen 7. Fogdeøen og 8. Follougsanden Disse øer, naar elven har sadt dem gandske under wand og iche med wexten will bliwe altfor langwarig, dermed har det fast samme beskaffenhed sommed Nili strøms frugtbarhed, at de giver af sig overflødig grofft og stort græss, men det diswære indtreffer iche alle aar. 23 [Sagbruk]. Derom kand forgden den tilforladeligste underretning, som med saugmandtallene er forsiuned. 24. Imellem Sørum paa den westre og Blacher annex til Urschoug paa den østre findes een maadelig foss i elven Glommen, Ronnaasfoss kaldet, halv miil, syndenfor er Bings fossen, hvor needenfor er lagt Bings- eller Stoerlensen, som indeholder de saugbrugendes tømmer, 4re miil fra Bingsfossen søreffter Glommen elv jgiennem Øyeren findes den fatale Morchsfossen tilhørende Trøgstad paa den østre og Spydeberg sogn paa den westre kant, samme Morchsfossen giør formedelst sit smale swelg den overmaade store elvewext til ubodelig skade for dens angrenzende beboere. 25. Er besvared under 22 qvestion. Her findes well adskellige fiskewand, men fiskeriet eche af den betydning, at det kand belønne de giørende bekostninger og arbeyde. 26. Bliver wel besvared fra søe og havsiderne. 27. Udi dette district er meg ubekiendt nogen merchwerdig kilde. 28. Moser findes adskillige store og smaae, der med axcessive stor bekostning kunde hielpes, som bonden er altfor afmægtig til. 29. [Fjell og daler]. Hertil svares: Ô Riigdoms Dyb! 30. Curiosa: Paa gaarden Schea i Sørums sogn findes een ældgammell træbygning, siunes at have wæret et gammel munchecapell, hvis loffter i stæden for mose ere belagde med rødt og blaat klæde, samme bygning har effterkommerne til denne tiid forsiuned med tag og teche. 1739 areverede (inntraff) een sær passage udi een rugbraatte under gaarden Aamodt Zittskougs annex til Høeland, 2de bjørne komme der i klammeri, den eene slog den anden ihiel, som af overvinderen blev opædt og fortæred, om detz sandfærdighed bære endnu levende viidnesbyrd hr obristelieutenant Fremmen, opsidderen paa gaarden Aamodt med mange fleere, som saae og skiønnede denne tildragelighed, derover begyndte mange gamle mænd og qvinder at ominere (spå), det denne synderlige hendelse vilde aarsage hunger og dyertiid i landet, hva riimelighed det kand have eller iche, har dyrtiid og hunger som een bewæbnet sig udi landet udi afvigte 3de aar indtrenget, den alwiise Gud er bekiendt, naar dette nesten i sidste aandedret liggende fattige og udarmede Norge wil komme til sine forrige kfæffter. Hos hr. capitain Green boende paa gaarden Kongtorp i Høeland hendte det sig afvigte winter, at een ulv sprang op paa et iettehustag (taket på geitestallen), oprev der spon og det under sponen liggende strøe af baghooner eller andet træwirche, hoppede need i iettestalden, jhielreef eendeel ietter, dereffter støtte du et lidet windue udbragdte med sig jgiennem hullet een af ietterne, som den eller de fortærede strax weed huusene. Paa disse udi den 22. besvarelse andførte eyedeeller holde wildgiesserne, bestaaende af melle, 1000de i tallet, hver waar og høst deres somerplatz og hviilestæd, om waaren naar de kommer søndenfra, forbliver de i dette Feet sogn 3 uger og derover, ligeledes om høsten naar de komme nordenfra, hvile de her 14 dagers tiid og stundum lengere alt som deres naturlige astronomie dem tilsiger, de ere meget skye og ware, at mand iche paa 1000de skritt kand komme dem nær, saa de her i egnen passerer baade skud og toldfrie. 31. Er søekanterne wedkommende. 32. Søestæderne betreffende. 33. Wiides iche af fleere kongelige slotte eend Aggershuus. 34. Dette district kaldes Nedre Rommeriges fogderie. 35. Dette sorenskriverie kaldes Nedre Rommerige bestaaende af 6 tingstæder gaarden Sørum tingstue i Scheedsmoe, Løhren i Sørum, Hogstad i Uhrsschoug, gaarden Mellem Rachestad i Hoeland, Eegeberg tingstue udj Eenebach og Nerdrum tingstæd udj Feets præstegield. 36. Gaarden Rustad i Næs sogn opsidderen henhører til Næs kierche paa Øfre Rommerige, betaller sin skatt og contribution paa Hogstad tingstue til Uhrschoug, den gemeende mand giør seg derover det indfald: at guddommen hører til Næs og manddommen til Uhrschoug. 37. [Stiftstilhørighet, geistlig]. Wiides iche. 38. Her i destrictet findes hverchengrevskabber eller stamhuuser, herre- eller propritairegaarde. 39. [Kirker etc.]. Ere kiøbstæderne wedkommende. 40. [Arkivsaker]. Ligeleedes betreffer kiøbstæderne. 41. Wiides ingen antiqviteter af nogen merckwærdighed. 42. Udi dette destrict, som er saa nær ved kiøbstæderne Christianiæ paa eene kant, Friderichshald, Friderichstad og Moss paa den anden kant, hvor almuerne jefnling have at forrette, ere bønderne j deres jefnlige talemaade meere polerede, een i fjeldbøygden og andre langtfraliggende stæder, saa et een dansk mand i denne egn lettelig kand forstaae sig paa bondens tallemaade, saa at de rare tallemaader i sproget wil indhentes fra fjeldbøygderne som sagt. 43. Over disse nomina propria kand geistligheden, som holder ministerialbogøger, give den tilforladeligste og opliuseligste underretning. Saaleedes effter beste wiidende ere disse forestaaende puncter besvarede udi allerstørste hørsommelighed af Deres exellence Min høywelbaarne gunstige herres og stiftsbefalingmands Underdanige og tienestydmygeste client Niels Lembach Hoff i Feet sogn den 25. julij 1743