Bidragsbrist – danskpop – finsk kamp
UNG I NORDEN Evald Rasmussen Erla Larusdottír Maja Skanding Bidragsbrist – danskpop – finsk kamp Utan kursbidrag inga färölärare jeg har nu i nogle år været med i Nordsprogsamarbejdet, som repræsentant for Færøernes modersmålsforening. Det har været meget lærerigt og opløftende for mig, da jeg gang på gang har fået ros og skulderklap for færingernes fantastiske nordiske sprogforståelse. Denne sprogforståelse skyldes, at vi fra tredje klasse får dansk som vores første fremmedsprog. Kombinerer vi færøsk og dansk, så kan vi gøre os forståelige i hele norden. Så langt så godt. De kurser vi har tilrættelagt, har havt stor interesse overalt i norden, også på Færøerne, og alligevel kommer ingen tilmeldinger fra færinge. Færøske lærere får ikke økonomisk tilskud til nordsprogs kurser. Færøske myndigheder har det som helhed fint med at sende folk på kurser, når bare de andre nordiske lande betaler. Skal vi selv betale, bruger vi hellere pengene til skattelettelse for de velbjærgede. Islændinge derimod sender folk i massevis, ja, de joker endda med, at de bruger bara de færøske pladser. 20 Færingene kommer jo ikke alligevel. Spørgsmålet for modersmålsforeningen er så: Kan det i det hele taget betale sig for os at bruge tid og penge på noget, som de færøske myndigheder betrakter som nyttesløst? Evald Rasmussen Eysturskúlin, Torshavn Mer dansk pop till våra elever i island er det oblikatorisk at lære dansk fra 6.klasse. Først er det som regel 3 timer om ugen men i 8.- og 9.klasse 4 timer om ugen. „Hvorfor skal vi lære dansk?“ hører man tit. „Det lyder så mærkligt“ hører man endnu oftere. De er ikke vant til at lytte til det danske sprog. I den alder ser de ikke danske serier i fjernsynet og der bliver meget sjældent spillet danske melodier i radioen. Det er svært at lære at udtale et sprog man næsten aldrig lytter til. Det er den største udfordring, at få eleverne til at tale dansk med dansk udtale. Den bedste måde at lære eleverne udtalen, er ved at lære dem at synge på dansk. I 6.klasse bru- ger vi Halfdans ABC. Eleverne starter med at skrive diktene op mens de lytter til cd‘en, gætter hvad de handler om og tegner til sidst. Efter timen kan de synge dem udenad og med perfekt udtale! De synger dem på gangen, i idrætstimerne og hjemme! I de ældre klasser bruger vi Medina, Thomas Holm og Rasmus Seebach. Vi håber så sandelig at de danske popgrupper bliver ved med at synge på dansk! Erla Larusdottir på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk. Motviljen mot den obligatoriske andrespråksundervisningen er stor i mange områder, og min jobb blir å vise elevene at det svenske språket kan settes inn i en større sammenheng, at man ved å lære svensk i Finland får nabospråkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som en elev selv sa: ”Når 90 prosent av ordforrådet i svensk og norsk er likt, får man jo 90 prosent rabatt på et annet språk!” Som nordmann i Finland kjenner jeg hver dag på hvor forskjellige holdninger til Nor- den som fins innenfor Norden. I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabospråkene relativt godt. I Finland må man kjempe mer for å få folk til å se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste mål på skolebesøksturneene er å få elevene til å føle at hele Norden allerede er deres, at språkene og historien tilhører dem. Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt for det fremtidige nordiske samarbeidet. I Finland har jeg sett hvordan klasseutveksling mellom svensk- ❞ Når 90 procent av ordforrådet i svensk og norsk er likt, får man jo 90 procent rabatt på et annet språk! språklige og finskspråklige skoler har fungert som vidundermedisin i den opphetede språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de selv ned språklige barrierer og kulturelle fordommer mye mer effektivt enn noen lærer i noe klasserom noen gang kan klare. Maja Skanding Kulturkontakt Nord, Helsingfors Grunnskóli Seltjarnarness/Valhúsaskóli Norden tillhör mina finska elever ”fins det folk som vil lære norsk i Finland?” er et spørsmål jeg får høre jevnlig. Svaret er ja. Da jeg kom til Helsingfors på utveksling fra universitetet i min hjemby Bergen for seks år siden for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet, visste jeg lite om at jeg seks år senere skulle reise Finland rundt som frilansende norsklærer. Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som SvL 1/2012 Medlemskap som kompetensutveckling Svensklärarföreningens tidskrift berättar, vår årsskrift fördjupar, hemsidan aktualiserar och FB-gruppen tipsar. Lägg därtill de kurser som föreningen genomför på lokal, nationell och nordisk nivå. Den skola är klok som lägger kompetensutvecklingsmedel på medlemskap för kollegiets alla svensklärare. svensklärarföreningen SvL 1/2012 lyft med oss! 21 UNG I NORDEN Tre lärarröster – från Färöarna, Island och Norge – om nordiskt språksamarbete i nöd och lust.
© Copyright 2024