1. No category

Handlekompetence og det at være
aktivt handlende
□
Mennesket skal forstås som at være aktivt handlende – også
selv om man handler meget lidt eller ved at undlade at
handle. Derved opbygger mennesket kompetence
□
Handlekompetence er ikke noget, man har eller ikke har.
Derimod kan man være god, mindre god eller have store
udfordringer, når man skal klare en situation.
□
Det er et vilkår, som gælder for alle mennesker, og dermed
også for såvel beboere som medarbejdere f.eks.
Handlekompetence begrebets
fem dimensioner
□
Kundskaber….
□
Færdigheder….
□
Kontrol over relevante ydre betingelser….
□
Identiteter….
□
Handleberedskab….
Ingen handlekompetence uden at alle fem
dimensioner indgår i et eller andet omfang!
Handlekompetence dimension kundskaber
□
Al kundskab og viden, der er nødvendig for, at en person
kan mestre de opgaver og handlekrav, som en aktuel
situation stiller
□
Eksempel – Ved man, hvad en dør er, og hvad den kan
bruges til?
Handlekompetence dimension Færdigheder
□
Færdigheder er omsatte kundskaber, typisk opnået igennem
træning, læring eller ”livet”
□
Eksempel – ved man, hvordan man åbner og lukker døren
Handlekompetence dimensioner –
Kontrol over relevante ydre betingelser
□
Mulighed for selv at bestemme, herunder i forhold til ens
nærmeste udviklingszone eller deltagelse i aktiviteter, der
stimulerer læring
□
Eksempel – Kan man selv bestemme/give udtryk for, om
man vil åbne/lukke og låse døren?
Handlekompetence dimensioner Identiteter
□
Oplevelsen af sig selv i forhold andre. Der er tale om to
former for identitetsfølelse, nemlig i forhold til sig selv og i
forhold til det at være en del af et kollektiv
□
Eksempel – Oplever man sig som en person, som kan åbne
en dør, og oplever man sig som en, der kan bruge døren
som enten af være en del af eller fravælge samvær?
Handleberedskaber
□
En grundlæggende og vedvarende parathed eller særlig
måde at handle på. Dette udvikles på baggrund af en indre
bearbejdning af input fra de fire dimensioner. Man tænker
med andre ord over tankerne.
□
Eksempel – Via træning, kommunikation, praktisk afprøvning
etc, lærer personen at træffe et bevidst valg om at lukke
døren op eller i.
Handlekompetence og livskvalitet
□
En forudsætning for at opleve høj livskvalitet er, at man
erfarer at kunne mere, end man tror man kan.
□
Ændringer i menneskets måde at agere på er derfor ikke
udtryk for at man tvinges til noget, men at man har et
beredskab til at handle.
Handlekompetence og det at stykke
brikkerne sammen
Handlekompetence og
handleberedskab step 1
□
Handleberedskabet er det samlede billede på, hvordan
handlekompetencen kommer til udtryk
□
Tilstrækkelig relevant viden eller kundskaber
□
Evne til at omsætte ens viden eller kundskaber til
konkrete handlinger
□
Mulighed for overhovedet at kunne udfolde sig og sætte
gang i processerne
□
Oplevelsen af parathed og identitet som en
følelsesmæssig og holdningsmæssig tilgang
Handlekompetence og
handleberedskab step 2
Emotionelt beredskab
”Det er Ok at gøre det”
Kognitivt beredskab
”Jeg kan gøre det”
Ideologisk beredskab
”Jeg står ved, hvad jeg gør”
Mål, behov og motiver
Opgave/handling/ønske..
Så kommer der gang i
handleberedskabet via:
Set ud fra forståelse af
situationen og mål,
behov og motiver
Bruges relevante
Kundskaber og færdigheder
og der søges kontrol over
ydre betingelser
Identiteten giver
handlingen retning og
accept
Handlekompetence og
handleberedskab step 3
□
Hvad så, når vi taler om mennesker med betydelige
kognitive funktionsnedsættelser?
□
Ud over basale behov som føde etc., handler mennesket
med noget for øje.
□
Der ligger identitetsbundne ønsker og behov, uanset hvor
ubetydelige de kan være
□
Hvis kompetencen til at opnå ønsker eller få stillet behov
ikke er til stede eller aktiv, er det fordi omverdenen
forhindrer det
Handlekompetence og
handleberedskab step 4
□
Hvilken betydning har det i en professionel kontekst?
□
Målet for det pædagogiske arbejde er at selvstændiggøre i
videst mulige omfang og ikke alene kompensere.
□
Dermed skal vi også forsøge at ”få kontakt med” ønsker,
behov, motiver, drømme og ikke lave ydrestyret
adfærdsmodificering (konsekvenspædagogik)
□
Derfor bør pædagogens identitet afspejle denne tilgang
Handlekompetence – 2 væsentlige
forudsætninger
□
Alt gælder for alle, der er således ikke noget ”dem” og ”os”.
Bidrag til øget handlekompetence kommer fra dig selv, dine
kolleger eller beboerne – det er udtryksformen, som er
forskellig.
□
For pædagogen er det er ikke nok kun at lytte, tolke ønsker
og behov og servicere, om end det også er en essentiel del
af det daglige arbejde. Pædagogens handleberedskab må
være orienteret mod at muliggøre andet og mere end det,
der allerede er til stede i beboerens nære verden
Handlekompetence og ”De 3 P´er”
□
Pædagoger er, i modsætning til f.eks sygeplejersker og
lærere, den profession, som ikke har noget placeret mellem
sig og beboeren i mødet – man bruger sig selv
□
Derfor er det personlige aspekt uadskilleligt fra det
professionelle beredskab – det er et vilkår at være personligt
involveret i arbejdet med andre mennesker, fordi det ikke
kan være anderledes (det er umuligt at være neutral og
uprofessionelt at tro, at man er det)
Den professionelles handlekompetence
□
Erhversrelevant viden og erfaring
□
Erhvervsrelevante færdigheder
□
Erhvervsrelevant kontrol over ydre betingelser
□
Erhvervsidentiteter
□
Erhvervsrelevant handleberedskab
Erhvervsrelevant viden og erfaring
□
En viden om de konkrete fænomener og problemer, som
man har fået samfundets accept til at arbejde med (man er
blevet ansat til)
□
Man skal kende årsagen til de konkrete fænomener eller
problemer
□
Man skal vide, hvordan de konkrete fænomener og
problemer kommer til udtryk eller viser sig
□
Man skal kende sine egne personlighedstræk og vide,
hvordan disse har indvirkning både privat og professionelt
Erhvervsrelevant viden og erfaring
□
Man skal kende de love og forskrifter, der regulerer ens
virksomhed – måske ikke ned i detaljen, men generelt
□
Man skal kende de vigtigste samarbejdspartneres opgaver og
deres måde at udføre opgaverne på
Erhvervsrelevante færdigheder
□
Erhvervsrelevant viden, som man kan eller allerede har
omsat til færdigheder. Disse færdigheder bruges til at opnå
de fastsatte professionelle mål
□
Erhvervsrelevant indsigt i og kendskab til ens egen
personlighed og erfaring med, hvordan dette kan bruges til
at opnå de fastsatte professionelle mål
Erhvervsrelevant kontrol over ydre
betingelser
□
Kontrol og myndighed via en formel stilling og position
□
Kontrol og myndighed sammen med kolleger i selvledende
organisationer – ligitim beslutningskompetence
□
Kontrol over brugeren, hvor det opleves som nødvendigt for
at kunne handle professionelt
□
Kontrol over at kunne handle der hvor det er nødvendigt
Erhvervsidentitet
□
Den kollektive identitet – et resultat af en bevidst forståelse
af botilbudets opgaver, metoder, værdier og ideologier. Hvad
og hvorfor gør vi?
□
Den individuelle identitet – et resultat af egen refleksion over
opgaver, metoder, værdier og ideologier. Hvad gør jeg ved
ovenstående?
Erhvervsrelevant handleberedskab
□
Ved at bruge de 4 foregående fænomener, opnås et
handleberedskab. Til hvad brug?
□
At man handler på bestemte måder i bestemte situationer
og ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.
□
At have koordinerende, mobiliserende og retningsgivende
pile at følge i dagligdagen
□
At man reelt kan forfølge og opnå et professionelt mål
□
At opgaver, metoder, værdier og ideologier hele tiden er
under opsyn
Handlekompetence er altså
□
Erhvervsrelaterede handlekompetencer blandt det
pædagogiske personale
□
F.eks initiativer, der vurderes konstruktive for god
botilbudskultur
□
Relevante handlekompetencer til at løse de nødvendige
opgaver og indfri de ønskede mål
□
Initiativer, der vurderes konstruktive for et godt
hverdagsliv for den enkelte borger
Handlekompetence er
□
Dagliglivs handlekompetencer blandt voksne
udviklingshæmmede
□
Særlige ønsker, muligheder, barrierer eller
vanskeligheder, der ser ud til at være væsentlige i
hverdagen
□
Øget personlig handlekompetence og mestring hos
borgeren i forhold til konkrete problemstillinger