artiklen her

INTERVIEW
FAMILIELIV
Kasper (tv.) og
Laus (th.) synes,
det er the shit at
være fædre. Faktisk er de så vilde
med det, at de har
startet en far-blog.
“HVIS MOR ER DEN
BEDSTE I VERDEN, SÅ ER
FAR DEN SEJESTE OG
STÆRKESTE!”
Kasper og Laus er lige
blevet fædre for første
gang og oplever, at alt
handler om mor. Derfor har de lavet bloggen
Daddyo.dk, hvor de med
skarp humor sætter
fokus på livet som far.
TEKST SOFIE WINTHER ASKGAARD FOTO KAARE SMITH OG PRIVAT
Hvordan fik I ideen til Daddyo.dk?
Kasper: Vi har været venner siden gymnasiet, og så blev vores kærester gravide og havde
termin med en dags mellemrum. Så kan man
ikke undgå at sparre lidt med hinanden, og
vi fandt hurtigt ud af, at manden bare er et
cpr-nummer, der følger med kvinden. Det er
det eneste, vi bliver spurgt om.
Laus: De spørger også, om du har arvelige
sygdomme, og ellers er al fokus på kvinden.
Kasper: Så det var en fælles frustration over,
at vi følte os så tilsidesat i processen. Vi vil
bare gerne have lov til at deltage – og vi er
sikkert ikke de eneste mænd, der har det
sådan. Men systemet er så forældet, og vi er
lidt ligegyldige som mænd.
Laus: Det er kvinde-kvinde-kvinde, mormor-mor i det materiale, man får udleveret.
Skrevet af kvinder til kvinder. Hvad fanden
skete der lige med manden?
Kasper: Så tænkte vi, hvorfor ikke tage sagen
i egen hånd og lave en portal, der er henvendt
til mænd, der skal være eller er fædre, og dele
ud af vores egne erfaringer?
Men er det ikke fair, at kvinden er i
centrum – det er jo hende, som er gravid?
Kasper: Sådan er der mange (kvinder!), der
tænker. Og det er vel også derfor, der er sådan en berøringsangst over for at blogge som
far. Nej, vi kan ikke føde eller amme. Men vi ❯❯
80
VORESBØRN.DK
VORESBØRN.DK
81
INTERVIEW
FAMILIELIV
kan jo alt det andet. Vores liv bliver sgu også
vendt på hovedet af de her små væsner.
Laus: Far har også følelser. Alt er klistret til i
mor-beretninger, men vi har brug for også at
høre mændene. Hvorfor er det altid kvinden,
der skal vælge, om man skal beholde barnet
eller ej? Hvorfor er det kun kvinden, der
mister noget, hvis hun taber barnet?
Kasper: Ja, mere fokus på far, tak!
Hvad synes I er den største forskel på mor og far?
“Vi tør sige det,
som det er”
Der er allerede tonsvis af morblogs – hvorfor starte en farblog?
Kasper: Fordi det er sjovt at dele ud af vores
erfaringer med vores sønner. Vi er jo pissestolte. Det er bare så fedt, at vi har kreeret
vores egen platform, forhåbentlig til gavn for
mange andre også.
Laus: Det meste af det, der er skrevet af kvinder til kvinder, er så lyserødt. Vi vil gerne
fjerne alt det lyserøde og sniksnakken.
Kasper: Alt, hvad vi skriver, har et formål. Vi
håber, at det kan gavne andre fædre, for vi gider ikke skrive noget bare for at skrive noget.
Det skal kunne bruges.
Laus: Og så gider vi ikke lange forklaringer.
Mænd vil have det råt for usødet. Der skal
ikke være en ti linjers forklaring om, hvorfor
en barnevogn med drejehjul er det bedste. Vi
vil bare have nogle bullet points og ikke så
meget bullshit.
Kasper: Vi tør sige tingene, som de er. Også
selv om det ikke lyder pænt. Men vi har da
tænkt over, om folk overhovedet gider at læse
det, eller om de vil tænke ‘hvad fuck laver de?
Sådan to amatører, der åbenbart godt kunne
finde ud af at få børn, og så skal de også
skrive om det’.
“Lort i lange baner”
Havde I forestillet jer selv som
far-bloggere, før I fik børn?
Laus: Jeg tænker på Kasper og Laus 19 år og
lige gået ud af gymnasiet. Jeg tror slet ikke, vi
havde forestillet os at få børn dengang. Eller
at vi ville komme til at tale om – og skrive
om! – fødselsforberedelse og Moxa-sticks
(alternativt redskab til at vende babyer, der
82
VORESBØRN.DK
Laus som den stolte far,
lige efter Arthur er kommet
til verden ved planlagt kejsesnit. Og ja – han græd
som en lille pige!
ligger med hovedet den forkerte vej inde i
maven, red.).
Kasper: Da jeg fandt ud af, at jeg skulle være
far, fik jeg et indre billede af mig selv på en
græsplæne, hvor jeg spiller fodbold med min
søn. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg
ville sidde og hoppe på en pilatesbold for at
få ham til at sove. Så meget kan ændre sig.
Laus: Det er da også et vildt hyggeligt billede.
Er det ikke meget normalt, at man tænker sådan som far? Solen skinner, græsset er grønt,
junior har lige lært at løbe. Kvinder drømmer
nok lidt mere om, hvor hyggeligt det er at gå
ture med barnevognen, skifte ble og nusse og
kramme babyen.
Laus: Jeg tror, at vi har en mere humoristisk
tilgang til det.
Kasper: Man må jo også godt have det lidt
sjovt, selv om det er hårdt. Nogle gange er det
da lidt tragikomisk. Som når jeg står og varmer mælk på et lortetidspunkt om natten.
Det havde Kasper på 19 år i hvert fald ikke
set komme.
Laus: Jeg tror også, at vi bevidst prøver at
fjerne glansbilledet. Vi samler for eksempel
vores lortebleer i en Ikea-skraldespand – det
er sådan en blå pose, ikke? – og hold nu kæft,
hvor er der meget lort i sådan en lille fyr. Vi
tog lidt pis på det ved at tage et billede af
posen og veje lorten. Man har jo kun det sjov,
man selv laver.
Kasper: Hvor meget vejede den så?
Laus: 5,2 kilo! Jeg lyver ikke. Der var lort i
lange baner.
Er morblogs og børnemagasiner
simpelthen for pæne?
Laus: Det er lidt en poleret verden, der bliver fremstillet. Men det gælder jo ikke kun
det med at få børn. Der er heller ikke nogen, der lægger et billede op af deres beskidte tallerken efter aftensmaden. Det er
pappardelle, håndrevet parmesanost og
Royal Copenhagen.
Kasper: Det værste er faktisk, at der er alt for
lidt fokus på far. Der findes jo næsten ingen
farblogs, og det er ikke meget, vi ser til manden i magasiner som Vores Børn.
Laus: Men det er jo igen også skrevet af kvinder til kvinder, ikke? Vi må have nogle flere
mænd på banen her!
KASPER 6 LAUS’ 3 BEDSTE RÅD TIL ...
... NYBAGTE FÆDRE
1. LORT ER IKKE FARLIGT
Lort er sjovt. Men det lugter. Tag
en dyb indånding, og sørg for at
placere puslepladsen ved et vindue, så du kan trække nødluft ind.
2. KØB EN HÅRTØRRER
Den laver en sjov lyd, den kan tørre
babys røde numse, og junior elsker
luften fra den. Kaffekværn, emhætte og blender kan også bruges.
3. FÅ BØRN SAMTIDIG MED
DIN BEDSTE VEN
Du har bare mere til fælles med de
venner, der har børn – og så har du
nogen at dele lortetjansen med.
... NYBAGTE MØDRE
1. DON’T BE AN ASHHOLE
Hvis du spørger din mand, om baby
skal have blå eller grøn body på, så
tag hans svar alvorligt.
2. SÆT DIG BAG RATTET,
NÅR I SKAL KØRE BIL
Af en eller anden grund ender vi altid som chauffør, men det er fantastisk at sidde bagved sammen med
junior. Hvis manden ikke kan forstå
det, så hæld alkohol på ham – nok
til, at han ikke må køre.
3. DIN MAND HAR LYST TIL DIG
Også selv om babserne drypper, og
maveskindet hænger lidt. Men tiden
er knap, så drop forspillet!
BAG OM DADDYO.DK
KASPER SUSAA (tv.), 29 år,
kandidat i medievidenskab (på
barsel), kæreste med Josephine
og far til Viggo, 4 mdr.
LAUS RISBY, 29 år, specialestuderende på CBS, kæreste med
Jannie og far til Arthur, 4 mdr.
DADDYO.DK Kasper og Laus
oprettede bloggen i juni 2014 og
bruger det meste af deres fritid på
den, hvilket er et par timer dagligt
mellem bleskift, madlavning og
gåture med barnevognen. De har
over 7.000 læsere om måneden og
knap 3.000 følgere på Instagram.
Se mere på Daddyo.dk og eller på
Instagram (daddyo.dk).
Klar til kamp.
Daddyo har en
bodystockingfetich og drømmer
om endnu flere
fodboldbodyer til
smådrengene.
Kasper: Mor har ligesom taget patent på at
være den bedste i verden. Men hvis hun er
den bedste, så er far altså både den sejeste og
den stærkeste i verden!
“Måske er det for
tøset at blogge?”
Læser seje mænd blogs?
Kasper: Nah, det er nok ikke så mandigt at
læse en blog. Men en blog kan jo være
mange ting. Vores er en god blanding af
nogle meget informative sider og så den
mere personlige blog. Så det er mere end
bare en hverdagsberetning. Det gider mænd
godt læse, tror jeg.
Laus: Mænd læser også blogs i det skjulte,
de kommenterer bare ikke så meget. Og så
handler Daddyo jo ikke kun om babyer,
men om livet som far. Nu er vores drenge
bare ikke så gamle endnu, og derfor er der jo
naturligt fokus på babydelen. Vi skriver om
det, vi står i nu.
Kasper: Vi overvejede da det her med at
lave en blog til mænd, når det mest er kvinder, der bruger mediet. Men vi håbede så, at
der var nogle kvinder, der ville sige til deres
mænd, at de skulle læse med.
Laus: Men måske er det for tøset at blogge?
Kasper: Ja, helt klart er det da mere mandigt
at sidde med vennerne og en øl på en bar
end at sidde og skrive en blog.
Hvordan har jeres egen maskulinitet det egentlig?
Kasper: Ja, vi har jo egentlig taget et stort
skridt, vi blogger ikke bare – hvilket er lidt tøset – næ, vi blogger endda om det at blive far
og følelser, ha ha. Mine gutter fra den københavnske vestegn, de skulle altså lige sluge den.
Men de synes nu egentlig, at det er ret fedt.
Laus: Det er da også pisse maskulint at stå
frem og sige ‘hallo, vi er også en del af det
her. Vi er lige så meget en forælder, som moren er.’ Man er jo to om at lave det barn.
Kasper: Vi har fået mange high fives af forskellige mennesker. En kvinde skrev, at vi var
Latte, bæresele og
barnevogn
– det kan en
mand sgu
godt bære!
vildt sjove, og at hun havde delt bloggen med
hele sin terminsgruppe. Det var en fed følelse,
at hey, der er faktisk nogen, der kan bruge
det, vi skriver, og endda gider at dele det!
Laus: Mødrehjælpen har også kontaktet os
for at fortælle, at de også har noget til os
mænd, der hedder Fædrehjælpen. Og der er
kommet noget farforberedelse, som vi netop
havde efterlyst inde på bloggen. Så er det lige
meget, om det er tøset at blogge eller ej!
“Kvinder vil så
gerne vide, hvad
mænd tænker”
Hvad siger jeres kærester?
Kasper: De synes bare, det er fedt, at vi blogger. Min kæreste er journaliststuderende, så
hun er glad for, at vi nu kan snakke endnu
mere sammen om det at skrive. Jeg har hørt
VORESBØRN.DK
❯❯
83
INTERVIEW
DADDYO OM ...
... MÆND PÅ BARSEL
Kasper: Jeg skal holde barsel i et
par måneder, og jeg glæder mig
som et lille barn. Det er da verdens
bedste ide, og jeg ved godt, det ikke
bliver bare tæer, kagebagning og
rosenrødt overskud, men det bliver
stadig the shit. Der går absolut intet
af min mandighed, jeg føler mig faktisk mere mandig. ‘Prøv lige at se,
hvad jeg har lavet’, siger jeg bare.
... OFFENTLIG AMNING
Ja, det er gylp, jeg har
på skjorten, når nu du
spørger! Og jo, afkommet har lort i bleen. Var
der ellers noget?
Sådan der! Så
kan du roligt lade
farmand klæde
junior på.
hende tale med sine veninder om det, og hun
lyder skidestolt. Det kan jeg godt lide.
Laus: Det er også hurtigt blevet en stor del af
dem, vi er. Jeg har altid haft studiejob, men
det har jeg sagt op for at kunne lave det her
og have mere fokus på familien.
Kasper: Det har også ændret sig lidt, for i
starten var den mest bare informativ, og nu
er den blevet mere personlig. Og det er en
hårfin grænse, hvor meget man vil give ud
af sig selv.
Laus: Men det er jo også, fordi vi er blevet
mere bevidste om, at børnene også har et liv.
De bliver også 18 år engang og kan gå tilbage
og se hele deres liv dokumenteret.
Hvorfor tror I, at bloggen har så
mange kvindelige læsere?
Laus: Jeg tror, det er, fordi der er så mange
stenalderagtige mænd, der ikke taler så meget. Det er svært at vide, hvad de tænker, og
kvinder vil så gerne vide, hvad vi mænd
tænker. Vi viser lidt af, hvad der foregår i
mandens hoved.
Kasper: Vi havde da talt om, at der måske nok
ville være nogle kvinder, der ville læse med.
Men vi havde ikke regnet med så mange!
Laus: Kvinden er jo typisk hjemme på barsel
i mange måneder og sidder måske fast i sofaen og maraton-ammer, så hun har tid til at
læse blogs. Mange af os går på arbejde hver
dag, og alene af den grund er mange mænd
måske afskrevet fra at kigge med.
Kasper: Ja, sådan er systemet jo for det meste
indrettet. Men vi håber da, at der er nogle
flere mænd, der lige sniger sig til at læse
vores blog i pausen.
84
VORESBØRN.DK
“Det behøver
ikke at være os,
der taler”
Kasper: Go ahead. Am, am, am!
Laus: Ej, jeg kan godt forstå den
café-ejer, der ikke har lyst til bare
bryster på sin café, selv om jeg ikke
selv har noget imod det.
Kasper: Come on, det er babys
mad, så er det ikke værre. Kig væk!
Laus: Jeg gad egentlig godt prøve
at amme. Og jeg har endda fået en
ammeskade, da Arthur prøvede at
suge sig fast på mit bryst. Det
gjorde faktisk ret ondt!
Kasper: Jeg gad godt prøve at
amme, af den simple årsag at jeg
kan se, der er et specielt bånd. Han
ligger der helt rolig ved babsen og
kigger op på sin mor og falder i
søvn. Og skider.
Laus: Lidt ligesom en chartertur til
Lloret de Mar.
... LORTEBLEER
Hvad er planerne for bloggen
fremover?
Laus: Vi vil gerne have et format, der er
større end en blog. Med refleksive artikler
og brugbar information. Vi vil gerne favne
bredt, og det kunne da være fedt, hvis vi var
the go-to place for fædre.
Kasper: Vi deler ud af det, vi erfarer, men
vil gerne favne bredere, og derfor kører vi
gæsteindlæg, hvor andre fædre fortæller om
at miste et barn eller om en traumatisk fødsel. Vi vil være et talerør for fædre, men det
behøver ikke være os, der taler.
Laus: Far er i fokus. Hele livet som far. Vi
skal jo have en høj uddannelse, være veltrænede, se godt ud, være den bedste kæreste, svigersøn, far, ven. Der er intet, vi kan
slække på. Der vil vi gerne hjælpe, i hvert
fald til at gøre det nemmere og sjovere.
Kasper: Vi har taget al den info, vi selv har
fundet, og skåret den ned til det essentielle.
Vi har lavet en grundig research og sparet
andre mænd (og kvinder) tid. Så behøver
de ikke at læse tykke bøger om at få et
barn, de kan læse Daddyo.dk og stadig nå
at få trænet deres sixpack. ✦
Kasper: Josephine tager flere lortebleer end mig. Men hun er også
hjemme. Hun vil nok sige, at jeg
tager for få. Men jeg kan bedre lide
at skifte ble, når der kun er tis i.
Laus: Vi er gået fra at have 15 lortebleer om dagen til én om ugen. Så
her er det lidt ligesom et lotteri, når
man åbner bleen. Du ved aldrig, om
der er gevinst.
Kasper: Det er slet ikke fedt at
skifte en lorteble. Jeg prøver også at
lave en deal nogle gange: ‘Hvis jeg
begynder at lave aftensmad, kan du
så ikke lige skifte ham?’
Laus: Ej, virker den virkelig?
Kasper: Nogle gange. Andre gange
bliver jeg taget i mit bullshit.
Laus: Nutidens far har ikke lorteangst. Det er det mest naturlige i
hele verden. Så får du lidt lort på
fingrene en gang imellem, og hvad
så, så må du vaske dem. Bare det
er ens eget barn.
Kasper: Ja, lort er en stor del af
vores hverdag. Men det kræver en
dyb indånding og en evne til at
holde vejret. Længe.