ØVELSE Let it go - by Psykolog Mette Holm

Denne virkelig powerfulde øvelse er ekstrem vigtig, når du vil flytte dig og have det
bedre.
Først skal du nemlig give slip på alt det gamle lort, - ja undskyld mit franske, men
jeg mener det. Alt det LORT… du stadig hænger fast i.
Rengøring og oprydning er nødvendig FØR vi fylder på. Du skal rydde op, før du
putter nyt ind.
Dette er derfor starten på dit nye år. Nye år starter op når vi beslutter det – og ikke
kun til nytår.
I denne øvelse udfordrer jeg dig til at kigge dybt ind i dig selv. Så du kan stille dig
selv dette spørgsmål:
ØVELSE trin 1:
Hvad eller hvem er du nødt til at slippe?
- for at kunne rense ud i din vrede, din angst, din bitterhed, din frustration, tristhed
eller anden smerte.
Skriv det ned i din bog…
Den eneste måde, du kan lave en frisk start i dit liv, er ved at give slip. Give slip på
det der gør dig ulykkelig.
Uanset om det er:
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Tanker
Smertefulde minder
Vrede
Frustration
Negative mennesker
Det du har fortrudt
Dårlige vaner
Bekymringer
Angst
Det er NU du skal turde træde ud af din historie og ind i din styrke.
Det kan du KUN gøre ved at slutte fred med fortiden og slippe det gamle, der
tynger dig.
Skriv nogle noter i din bog om alt det, der har trukket dig ned, og hvilken
betydning det har haft.
ØVELSE trin 2:
Nu skriver du så på et stykke papir ALT, og jeg mener ALT det, du ikke vil tage med
dig ind i fremtiden.
Skriv det ned.
Du kan skrive 1 eller 100 ting på din seddel
Mens du skriver de forskellige oplevelser, mennesker, episoder ned, så stil dig selv
følgende spørgsmål:
o Hvad vil det give mig at give slip på dette?
o Hvem vil jeg blive, når jeg slipper dette?
o Hvad vil jeg være i stand til at gøre, når jeg ikke længere holder fast i dette?
Skriv svarene ned i din bog
ØVELSE trin 3:
Nu tager du den liste du har lavet med de ting du vil slippe - og BRÆNDER det.
Dette er sidste og meget afgørende skridt i denne øvelse
(spring IKKE denne del over)
JA, jeg mener det. Sæt ild til det!
Se for dig at det hele går op i røg.
Føl fornemmelsen af at få dette ud af dit system.
Du synes måske, at det er en lille smule skørt eller mærkeligt. Det er bare SÅ vigtigt,
at du over for dig selv markerer, at NU slipper du alt det, du ikke gider have noget
med at gøre længere.
Det er en symbolsk handling, som du skal bruge, når du fremadrettet skal skabe
plads til alt det NYE i dit liv…
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst Mette