Bladet Kriminalforsorgen

Bladet Kriminalforsorgen
NR 12 Juni 2012
Temaet
I samspil med omverdenen
Var det bare det?
På Statsfængslet Møgelkær har
de allieret sig med erhvervsskolerne for at uddanne de indsatte.
10
De dømte du ikke ser
De står ved siden af dig i køen i
Netto, men du aner det ikke. Næsten 10.000 dømte danskere går
hver dag rundt i samfundet, uden
du kan se det.
16
Farvel til Tugthuset
En tidligere plet på bykortet er nu
blevet til koncertsal, messecenter
og udstyres med flugtveje. Horsens har omfavnet og omdannet
sit fængsel.
22
Porten larmer...
I Jyderup bor naboerne helt op ad
fængslet. Det gør nu ikke noget,
for de indsatte rydder både sne
og slår græs. Så får de til gengæld en sodavand over hækken.
24
“Vi skal vise, hvad vi står for”
Værkmestre giver deres bud på, hvordan vi sikrer arbejde til de
indsatte, selv om konjunkturerne i omverdenen bølger op og ned 18
Leder
Farvel til Bladet
Udgiver: Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Strandgade 100
1401 København K
Telefon 72 55 55 55
Aldrig har vi danskere fået så mange nyheder og fortællinger proppet ind i vores hverdag som i denne tid. Via mobil, iPads, pc’er, tv, radio og de mange skriftlige medier
bliver vi bombarderet med alle mulige mere eller mindre vigtige informationer, og de
presser sig på hver eneste dag, fra vi står op til vi går i seng.
E-mail: [email protected]
Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør
Annette Esdorf
Redaktør: Kommunikationskonsulent
Via Christensen
Redaktionssekretær: Søren Tang
Redaktion: Annette Esdorf, Ole Hansen,
Lars Erik Siegumfeldt, Via Christensen, Sara
Det har aldrig været ambitionen med Bladet Kriminalforsorgen at levere de hurtige,
dagsaktuelle nyheder. Dels er det umuligt, når bladet kun udkommer fire gange om
året, og dels bruger vi intranettet til den hurtige nyhedsformidling. Til gengæld har
ideen med bladet været at give os alle sammen en større viden og indsigt i de emner,
vi har valgt at fokusere på.
Ertbølle, Trine Smistrup, Hans Henrik Brøndsted, Connie Holt, Jørgen Ole Jensen.
Skribenter i dette nummer: Lea Holst
Spenceley, Susanne Clausen, Trine Smistrup, Gunnar Lomborg, Søren Tang, Via
Christensen.
Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed
Tryk: Statsfængslet i Nyborg
Oplag: 5.000 eksemplarer
Det blad, du sidder med i hånden, er nu den sidste trykte udgave af Bladet Kriminalforsorgen. Der er to hovedårsager til, at vi lukker bladet, knap 25 år efter at det første
nummer kom på gaden. Den første giver næsten sig selv. Kriminalforsorgens kommunikationsenhed, som producerer bladet, skal spare penge, lige som alle andre enheder
i vores store organisation. Og det er ikke helt gratis at skrive, fotografere, layoute,
trykke og distribuere en farverig tryksag i 5000 eksemplarer.
Bladet kan også læses på
www.kriminalforsorgen.dk
Eftertryk er tilladt, når kilden angives
Forsidefoto: Montage Michael Koefoed
Men økonomien er ikke den eneste årsag. Den tid og de kræfter, som hidtil er gået
med at fremstille bladet hver tredje måned, kan i stedet bruges på at skabe bedre og
ISSN 1904-0490
SAGT OM kriminalforsorg
”Gør vores samfund
nok for ofrene? Kan man
10
forsvare at hjælpe tidligere kriminelle tilbage til
livet? Er det en hån mod
ofrene, når man giver
tidligere forbrydere en
chance til? Eller er det
den eneste farbare vej
16
til at bryde den kriminelles løbebane og dermed
forhindre ny kriminalitet
og nye ofre? Der er ingen
lette svar.”
Gitte Tækker, programredaktør i DR
2 Bladet Kriminalforsorgen
22
31
mere opdateret kommunikation både til medarbejderne og til de eksterne samarbejdspartnere, som følger Kriminalforsorgens arbejde.
Kommunikationsenheden arbejder nu på et godt alternativ til bladet. Planen er, at vores intranet og hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk bliver helt centrale i kommunikationen fremover. Vi vil forsøge os med modeller, som i højere grad end i dag tager
højde for, hvad medarbejderne har brug for – og lyst til – at høre om. Der vil stadig
være brug for at præsentere et emne, et dilemma eller en nyskabelse gennem de lange beskrivende baggrundshistorier og reportager. Det skal der selvfølgelig tages højde
for. De korte faktuelle nyheder om alt, lige fra kurser i Lunde til køer på Kragskovhede,
vil blive en mere central del af Kriminalforsorgens nyhedsformidling. Ambitionen er,
at alle medarbejdere kan opleve kommunikationen som et vedkommende og nyttigt
redskab til brug for det at arbejde i Kriminalforsorgen.
Vi siger farvel til bladet, men åbner døren til en ny, mere interaktiv nyhedsformidling
på nettet. Det sidste temanummer kommer til at handle om samspillet med omver­
denen. For mig giver det god mening at sætte Kriminalforsorgen på landkortet, og at
vi her viser, hvor meget vi fylder – ikke kun i vores egen bevidsthed.
04
William Rentzmann
Vias ord og Siden sidst
I samspil med omverdenen
09
Fokus på omgivelserne
10
Var det bare det?
14
Anonyme anekdoter
16
De dømte, du ikke ser
18
Krisen kradser i Kriminalforsorgen
20
Lokalt eller centralt
22
Fængslet gør ikke meget væsen af sig
24
Porten larmer, og engang blev der stjålet en knallert ...
26
Info fra ledelsen
27
Supervision i Midtjylland
28
Anderledes og ens
30
William siger farvel til bladet
31
Medarbejderens ord: Ole Richter
32
Grafisk set
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 3
Vias ord
Siden sidst
Verden omkring os
Fængsler, arresthuse, pensioner og Kif-afdelinger
ligger strøet med rund hånd ud over hele Danmark.
Nogle af institutionerne er adskilt fra det omgivende
samfund af høje mure og hegn; andre ligger dør om
dør med ganske almindelige butikker, bondegårde
eller private hjem.
Kriminalforsorgen kan slet ikke klare sig uden det
omgivende samfund. Vi interagerer på mange forskellige måder med den verden, der omgiver os. Det
er naturligvis politiet, domstolene og kommunerne,
vores naturlige samarbejdspartnere, men det kan
også være den lokale købmand, der sælger madvarer i fængslet; kebabbiksen der er nabo til arresthuset på gågaden; genbrugsstationen, som tager
klienter i samfundstjeneste; virksomheder, der får
udført montagearbejde hos Kriminalforsorgen; eller
erhvervsskoler, der samarbejder med os om uddannelse.
Dette temanummer handler om Kriminalforsorgens
nærmiljø, og om hvordan institutionerne samarbejder på kryds og tværs med aktører i det omgivende
lokalsamfund.
Det er kommunikationsenhedens journalistpraktikant Søren Tang, som har været redaktionssekretær
på dette nummer og fermt manet et blad frem af
ideer og hvidt papir.
Det bliver så samtidig det sidste blad, vi producerer
her fra redaktionen i direktoratet. Som alle andre i
staten skal vi spare – og vi er nu ved at se på, hvordan vi kan bruge vores kommunikationsressourcer
mere effektivt ved at koncentrere dem primært på
de elektroniske medier.
Siden vi redesignede bladet for tre år siden, har vi
udgivet 12 temanumre. De har handlet om narkotika,
recidiv, uddannelse og meget mere. Gem numrene,
for meget af indholdet bliver måske ved med at være
relevant.
God læselyst
Via Christensen, redaktør
4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Lene Theilgaard er blevet ansat som ny fængselsinspektør i Statsfængslet Kragskovhede.
Ny fængselsinspektør på
Kragskovhede
Lene Elsig Theilgaard afløser Jens
Borg Nielsen, der er gået på pension
efter 28 år som leder af Kragskovhede.
Lene Theilgaard er cand.jur. fra
Århus Universitet og blev ansat første gang i Kriminalforsorgen i 1992
(praktik i den canadiske kriminalforsorg, direktoratet, statsfængslerne i
Horsens og Horserød).
”Jeg var ny i Kriminalforsorgen,
da principprogrammet blev indført,
men principperne om for eksempel
åbenhed og normalisering er fortsat
stærke pejlemærker for vores ar-
bejde,” siger Lene Theilgaard, som i
2008, efter godt 10 år som anklager i
Nordjylland, vendte tilbage til Kriminalforsorgen som fuldmægtig og senere viceinspektør på Kragskovhede.
Lene Theilgaard læser endvidere
på en masteruddannelse i ledelse på
Universitetet i Aalborg.
”Jeg er utrolig glad for at være
en del af et dynamisk arbejdsfællesskab på Kragskovhede, hvor vi skal
fortsætte med at lægge kræfter i at
sikre retssikkerhed, gode relationer
og gode resultater.”
Kokkeprojektet kører videre uden tv-kameraer
Kriminalforsorgens og Claus Meyers
forsøg på at lave en kokkeskole i
Vridsløselille skabte heftig mediedebat. Især fremstillingen af fangerne,
som i manges øjne blev tv-stjerner,
skabte røre.
Men efter at tv-kameraerne er
holdt op med at køre, er kokkeprojektet fortsat, fortæller fængselsinspektør Kim Andersen.
”Den 5. marts startede et nyt
hold på et 12 ugers forløb. Det gør, at
de, der var med de første otte uger,
hvor der var kamera, kan gennem-
Bøger
Fangekoret
hædret
med bog
Årsrapport
på vej
I Juni udkommer Kriminalforsorgens årsrapport for 2011. Første del,
”Årets begivenheder”, fortæller, som
navnet antyder, om årets vigtigste hændelser i Kriminalforsorgen,
mens anden del indeholder analyse
og afrapportering på Kriminalforsorgens økonomiske og faglige mål for
2011.
Som i foregående år indeholder
årsrapporten også en billedserie.
Temaet for dette års billeder er
samfundstjeneste, og billederne
kommer fra hele landet. Fra en genbrugsbutik i Lyngby til en motorklub
på Fyn og en sportshal i Hobro. Billedserien afspejler forskelligheden,
både i de mennesker der afsoner en
straf, og i de samfundstjenestesteder som Kriminalforsorgen i Frihed
samarbejder med.
Alle tjenestesteder får tilsendt
eksemplarer af årsrapporten, og den
kan også læses på www.kriminalforsorgen.dk og på intranettet under
’Visioner, mål og principper’.
føre de 20 ugers obligatorisk skolegang før eksamen og altså gennemføre grunduddannelsen til kok med
et eksamensbevis.”
Det første forløb, som DR fulgte,
var et pilotprojekt og ikke nødvendigvis tænkt som en uddannelse.
”Det, der skete mellem oktober,
Igennem de sidste 17 år har fangekoret i Vridsløselille været en
fast del af inventaret i statsfængslet. Det er dog først i løbet af det
sidste årti, at fangekoret virkelig er blevet kendt blandt danskerne,
med deres offentlige optrædener og samarbejde med kendte musikere. De indsatte skriver numrene, som behandler de problemstillinger, de knokler med i hverdagen. Om det så er manglen på
frihed, gud, eller anger over at have gjort noget forkert.
Det har journalist Daniel Øhrstrøm nu skrevet en bog om,
hvor han genfortæller de menneskelige historier og tragedier
der ligger bag. Han har fulgt fangekoret et halvt år, til koncerter, indspilninger af deres egne sange, og har oplevet de
op- og nedture der følger med.
Bogen handler også om den energiske organist, Louise
Adrian, som med glæde og vilje forsøger at overbevise nogle
af landets hårde kriminelle om, at salmesang ikke kun er for tøsedrenge.
Det er historien om et fællesskab, som mange bliver i, selv efter de har
afsonet deres straf, til trods for at det kan minde dem om en tid, hvor de ikke
selv bestemte deres egen dagligdag.
Bogen Fangekoret udkom den 23. marts på Kristeligt Dagblads Forlag og
koster 249 kroner.
Kirken i Sønder Omme var fyldt med
tilbud til de indsatte.
Forårsmesse i Sønder Omme
Statsfængslet i Sønder Omme holdt forårsmesse torsdag
den 12. april. Her kunne de indsatte høre om fængslets
aktiviteter, som idrætsskolen, genbrugsbutikken og projektet for at bygge en ny administrationsbygning. Blandt
messestandene kunne man også møde repræsentanter
for organisationerne JobUpdate og Café Exit.
Arrangementet var lavet for at informere de indsatte
om de tilbud, der er til rådighed både under og efter afso-
hvor filmholdet stoppede, og marts,
hvor næste hold begyndte, er, at vi
nu rent faktisk laver en EUD-uddannelse i samarbejde med erhvervsskoler. Det havde vi ikke midlerne til
før, men efter at især børne- og undervisningsminister Christine Antorini har sat fokus på emnet, er det nu
ningen. Det benyttede cirka 50 indsatte, da de mødte op
og hørte om de forskellige muligheder, fængslet tilbyder.
Samtidig var det også muligt for de indsatte at høre
om og se tegningerne for den nye administrationsbygning.
Arrangementet var et af fængselspræst Dorte Ørtveds
sidste, da hun ved udgangen af april måned går på pension.
blevet muligt,” siger Kim Andersen.
De kokkeelever, som var med i
tv-udsendelserne og fortsætter på
det nye 12-ugers forløb, har mulighed for at gå til eksamen i uge 23.
Derefter skal hele forløbet evalueres
over sommeren for at se, hvad der er
muligt fremover.
”Men det bliver helt sikkert kokke-orienteret. Det har været en succes, og de indsatte er glade for det.
Om det så bliver på den ene eller
den anden måde, det finder vi ud
af,” slutter Kim Andersen.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 5
Siden sidst
Grønland
får kvindeafdeling
Den grønlandske kriminalforsorg får
nu en særlig afdeling for kvinder.
I april besøgte udsendinge fra
Ressourcestyringskontoret og Straffuldbyrdelseskontoret i direktoratet
den grønlandske kriminalforsorg for
i fællesskab at finde en god løsning
for kvindelige afsonere i Grønland.
Det er endt med en afdeling med
seks pladser i Anstalten i Nuuk.
Initiativet er en udløber af den
debat, der har kørt i de grønlandske
medier om kvindelige afsoneres vilkår. Der er nu fundet en løsning, og
arbejdet med at gøre afdelingen klar
er gået i gang.
Nu pryder etatsmærket også Kriminalforsorgens bælter.
Nyt bæltespænde til
uniformen
Det uniformerede personale får nye bæltespænder. Det
sker, efter at Sønderborg arrest i januar 2012 overtog produktionen og leveringen af bælter i Kriminalforsorgen.
Sønderborg arrest producerer og sælger i forvejen
slipsenåle og pins, så bæltespænderne passer godt ind
i produktionen. Som noget nyt vil Kriminalforsorgens
etatsmærke nu også pryde bæltespænderne.
Ud over bælter leverer arresten stadig radioholdere,
nøgleholdere med karabinhage med mere, ligesom der
altid er åbent for specielle ønsker.
Bælterne bliver lavet af de indsatte. Læderet, som
kommer fra skandinaviske og sydtyske køer, bliver garvet ved hjælp af barkflis fra egetræer i et lille familieejet
garveri ved Mosels bred ved grænsen mellem Tyskland,
Frankrig og Luxembourg. Vandet fra garvningen bliver
recirkuleret, og barkflisen bliver tørret og genbrugt til opvarmning for at skåne miljøet.
Bælterne bestilles via Hoffmann, og alle andre produkter bestilles ved henvendelse til Sønderborg Arrest.
Temadag om kvindelige indsatte
Omkring 60 deltagere var samlet
den 12. marts, hvor direktoratet
holdt temadag om kvindelige indsatte i Danmark. Deltagerne var en
sammensat skare af repræsentanter
fra Kriminalforsorgen og folk udefra
med en særlig interesse i temaet.
På dagen præsenterede fængselsinspektør Anne Marie Heckscher
indstillingen fra ”Udvalget vedrørende fængslede kvinders vilkår”.
Indstillingen, som kan findes på Kriminalforsorgens hjemmeside, blev
afleveret i efteråret 2011 og har en
række forslag til, hvordan vi i Kriminalforsorgen fremover kan forbedre
vilkårene for de kvindelige indsatte.
Blandt andet foreslås det, at man
samler de kvindelige indsatte i et
6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
fængsel og et mindre antal arresthuse, både af hensyn til de indsattes
resocialisering og af hensyn til deres
sikkerhed. Forslagene bliver nu overvejet i direktoratet.
Herefter var der oplæg af Anette
Storgaard, der tidligere har skrevet
om kvindelige indsatte, og af Charlotte Mathiassen, der sidste år udgav
rapporten ”Perspektiver på kvinders
dagligdag i danske fængsler”.
En kvinde per nitten mænd.
4-5 % af de indsatte i danske fængsler og arresthuse er kvinder. Det tal
har været rimelig stabilt gennem
årene. Aktuelt kan kvinder afsone
i Anstalten ved Herstedvester og i
statsfængslerne ved Horserød, Mø-
gelkær og Ringe. I alle fængsler er
der mulighed for fællesskab med de
mandlige indsatte i beskæftigelsen
og fritiden. Bortset fra Anstalten
ved Herstedvester er der desuden
mulighed for fællesskab på nogle af
afdelingerne. Der er også tilbud, som
er forbeholdt de kvindelige indsatte
på fængslerne, men det lille antal
kvinder på hver institution gør det
vanskeligt at opretholde et stabilt og
varieret udbud af beskæftigelsestiltag, som er målrettet de kvindelige
indsatte.
På alle fængslerne er man i gang
med at udbrede det norskfødte samtaleprogram Styrk og Vind, der er udviklet specielt til kvindelige indsatte.
Til at slutte af med fortalte fæng-
selsinspektør Viktoria Rydholm fra
Anstalten i Ystad om, hvordan kvinder afsoner i Sverige. Her har der
længe været total adskillelse mellem kønnene, og man har i flere år
arbejdet på at udvikle særlige tilbud
til kvindelige indsatte.
Den danske praksis hviler på vores normaliseringsprincip om at skabe forhold i fængslerne, der minder
mest muligt om verden udenfor. Temadagen satte spørgsmålstegn ved,
om vi i Danmark skal blive ved med
at have fælles afsoning for kønnene,
når undersøgelser tyder på, at det
på flere punkter faktisk ikke skaber
normale forhold, når så få kvinder
afsoner sammen med mænd.
Bøger
I jobtræning
på fængslet
Fængslets indre liv
I januar 2012 udkom bogen “Fængslets indre liv.” Bogen er en omskrivning af Linda Kjær Minkes (LKM)
ph.d.-afhandling med samme titel
fra sommeren 2010. Bogen handler
om prisonisering i fængsler. Prisonisering er det, der sker, når indsatte
i fængsler på forskellig måde bliver
påvirket af fængselskulturen og de
andre indsatte, ofte sådan at der
dannes en ”dem og os-kultur” i forhold til de ansatte og det officielle
fængselssystem. LKM beskriver
fængslets indre liv ved at fokusere
på de indsattes socialisering til det
lukkede fængsel, og herunder deres
relationer, gruppedannelser, konflikter, roller, positioner, selvbillede og
selvopfattelse.
Bogen er baseret på et temmelig
stort datamateriale, og LKM er måske den i Danmark, som har størst
erfaring med at lave undersøgelser
i danske fængsler i dag.
Datamaterialet er indsamlet ved
hjælp af en kombination af metoder,
nemlig deltagerobservation, interview og spørgeskemaundersøgelse.
Deltagerobservation og interview
er foretaget i Statsfængslet i Vridsløselille, mens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i fem lukkede
fængsler, tre åbne fængsler, tre pensioner samt Københavns Fængsler.
Det betyder, at resultaterne er baseret på en temmelig ”tung” population, der er mere kriminelt belastet
set i forhold til den gennemsnitlige
population i Kriminalforsorgens institutioner. Dette skal man have for
øje, når resultaterne studeres.
Bogen henvender sig måske pri-
mært til forskere og studerende,
som interesser sig for fængsler, og
til praktikere, som er ansat i Kriminalforsorgen. Der er dog ingen tvivl
om, at den nysgerrige, videbegærlige borger, som gerne vil vide mere
om, hvad det vil sige at afsone en
fængselsstraf, vil få et langt større
indblik i den verden ved at læse LKMs
bog frem for eksempelvis at se den
populistiske og sensationsprægede
film ”R” fra 2010. I den forstand kan
bogen anbefales til alle, som har en
seriøs interesse for fængsler.
LKM er ansat som adjunkt på Juridisk Institut, Syddansk Universitet.
Her fortsætter hun sin forskning om
prisonisering i danske fængsler.
”Fængslets indre liv” er skrevet
af Linda Kjær Minke og udkommet
på Jurist- og Økonomforbundets
forlag, København 2012. Den koster
320 kroner for medlemmer af Djøf,
og 400 kroner for andre.
Anmeldt af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om
indgreb over for indsatte
I år 2000 vedtog Folketinget Straffuldbyrdelsesloven, den første lov,
som samler lovreguleringen af de
indsattes forhold i fængslerne.
Kontorchef Jakob Schiøler fra Juridisk kontor i direktoratet har skrevet
en ph.d., som nu udkommer i bogform. Her skriver han om Straffuldbyrdelsesloven med særligt fokus på
bestemmelserne om indgreb over
for indsatte.
Inden loven blev vedtaget, blev
der opstillet en række pejlemærker
for, hvordan den nye lovregulering
af de indsattes rettigheder og pligter
burde udformes. I bogen undersøger
Jakob Schiøler, om disse krav er op-
fyldt i forhold til de mest alvorlige
indgreb, fængslet kan foretage over
for de indsatte – nemlig undersøgelse af den indsattes person og celle,
urinprøvetest, magtanvendelse, ude­
lukkelse fra fællesskab, anbringelse i
observationscelle og brug af sikringsmidler som for eksempel håndjern
og tvangsfiksering i sikringscelle.
Straffuldbyrdelseslovens
bestemmelser om indgreb over for indsatte
er udkommet hos Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2012. Den koster
400 kroner for medlemmer af Djøf,
og 500 kroner for andre.
Som Nyborgs næststørste virksomhed synes statsfængslet, at de har
en social forpligtelse. Så da jobcentret i Nyborg Kommune spurgte, om
fængslet kunne tage folk i jobtræning, sagde de straks ja.
De personer, der kommer i jobtræning på fængslet, er typisk kontanthjælpsmodtagere, der sådan set
er klar til et job, men som har brug
for et skub i den rigtige retning.
”Det kan vi give dem – og samtidig giver de også os noget. De bryder
vores rutiner og er et kærkomment
pust udefra,” siger beskæftigelsesleder på Statsfængslet i Nyborg, Jesper
Nielsen.
Aftalen med jobcentret går ud
på, at fængslet stiller et antal medarbejdere til rådighed som mentorer.
De får uddannelse på jobcentret, og
fængslet får kompensation for 10
mentortimer om ugen. Til gengæld
leverer jobcentret kandidater til jobs
i fængslet.
”I øjeblikket har vi to på jobtræning i rengøringen, en på kontor, en
som tømrer, og sågar en i skolen,”
fortæller
beskæftigelseslederen.
Kan­didaterne må ikke tage arbejde
fra fængslets egne ansatte.
”Vi finder på noget, der skal laves, men som samtidig er udfordrende. Og vi sørger for at rose meget.
Disse mennesker har jo ofte fået at
vide, at de ikke duer til noget,” siger
Jesper Nielsen.
Der er mange solstrålehistorier
om de kandidater, der kommer i
jobtræning på fængslet. Én er en familiesammenført mand fra Mexico,
som underviser indsatte i engelsk og
spansk med stor succes. En anden –
en ung pige – er blomstret op som
piccoline på fængslets kontor.
Hver kandidat er på fængslet i 13
uger. Siden samarbejdet begyndte
for et års tid siden, har seks kandidater været igennem et forløb.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 7
I samspil med omverdenen Ricky molloy
I samspil med omverdenen
Fra samarbejde med lokale
erhvervsdrivende eller
erhvervsskoler, der uddanner
de indsatte, til en kop kaffe
med naboerne på den
anden side af hegnet eller
samfundstjenestepladsen på
genbrugsstationen. Samspillet
med lokalsamfundet er vigtigt for
Kriminalforsorgen. Til gengæld
kan lokalsamfundet nyde de
konkurrencedygtige priser, den
gratis samfundstjener eller de
ekstra kunder.
Tekst Via Christensen
Fokus på omgivelserne
I Kriminalforsorgen gør vi en målrettet indsats for at forebygge
kriminalitet ved at give vores indsatte og klienter misbrugsbehandling,
uddannelse og arbejdstræning. Altså med fokus på den kriminelle. Men
kriminalitetsforebyggelse kan også have fokus et helt andet sted. Arkitekt Bo
Grönlund har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning i mange år.
af kriminalitets- og utryghedsproblemerne kan man
planlægge sig ud af,” siger Bo Grönlund og henviser
blandt andet til det almene boligområde Sibeliusparken i Rødovre og bydelen Egebjerggård i Ballerup som
eksempler på nye byområder, hvor forebyggelse har
været tænkt ind fra begyndelsen, og hvor der stort set
ikke er kriminalitet.
Naturligvis kan man spørge, om kriminaliteten så
ikke bare flytter et andet sted hen. Ifølge Bo Grönlund
er det kun cirka 20 %. Resten – 80 % – bliver simpelthen ikke til noget, når omgivelserne ikke stimulerer til
kriminalitet.
”Det er utopi at tro, at vi kan gøre alle mennesker
gode og rare,” siger Grönlund. Nogle er flinke, andre er
ikke. Men imellem de to yderpunkter er der en meget
stor gråzone, og nogle gange falder nogen i og begår
kriminalitet. Hvis vi gør det sværere at falde i og skaber mere befolkede offentlige rum med flere positive
aktivitetsmuligheder, kan vi begrænse kriminaliteten,
mener arkitekten.
”At arbejde med omgivelserne i stedet for med den
potentielt kriminelle skaber også mindre stigmatisering, fordi fokus ikke længere er på, om man er for
eksempel fattig eller indvandrer – fokus bliver i stedet
på alles ret til en god by.”
Hanne Jakobsen
”Siden 1950’erne har vi mindsket risikoen for biluheld
med 90 % i de skandinaviske lande. Men vores forebyggelse af kriminalitet er slet ikke lykkedes. Tag indbrud: Vores huse har stort set ikke bedre låse end for
60 år siden. I Holland har man et bygningsreglement,
som siger, at der skal bygges nye boliger, som det tager mindst tre minutter at bryde ind i. Det har reduceret mængden af indbrud med 90 %,” siger arkitekt Bo
Grönlund, som gennem mange år har beskæftiget sig
med, hvordan man kan forebygge kriminalitet – ikke
ved at fokusere på det menneske, som har begået eller måske vil begå kriminalitet, som vi gør i Kriminalforsorgen, men ved at gøre det sværere at begå kriminaliteten.
”Min tilgang er at se på noget andet end de kriminelle – og prøve at undgå kriminalitet på en indirekte måde. Hvis der kommer flere gaderøverier, så
se på gadenettets udformning, og på om man skal
have flere forretninger åbne om aftenen, så der kommer flere fodgængere på gaden. Måske skal der også
være bedre belysning. Mange af de nye boligområder
er meget øde, og folk er væk i dagtimerne. Kan vi bygge sådan, at det bliver mere synligt, hvad der foregår?
Nogen gange er det måske nok at fjerne nogle buske
eller klippe hækken ned til en lavere højde. Meget
Bo Grönlund er arkitekt og lektor ved
Arkitektskolen på Holmen i København. Han
beskæftiger sig blandt
andet med tryghed i
det offentlige rum og
er medlem af Det Kriminalpræventive Råd.
Den potentielt kriminelle
Forebyggelse af kriminalitet bør
fokusere både på den kriminelle,
Genstanden for
kriminaliteten
Omgivelserne
genstanden for kriminaliteten og
på omgivelserne, mener arkitekt
Bo Grönlund.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 9
I samspil med omverdenen Statsfængslet Møgelkær har i mange år samarbejdet med
uddannelsesinstitutioner om at uddanne de indsatte. Samarbejdet har
skabt et miljø, hvor selv de, der aldrig har været venner med bøgerne,
kan uddanne sig.
Var det ba
10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Tekst Søren Tang Foto Foto Xxxxxxxxxxx
Ulrik Tofte
bare det?
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 11
I samspil med omverdenen »
... var det bare det?
Søren tang
Eksaminatoren Jesper
gennemgår minutiøst
detaljerne og kommer
med gode tips til at
gøre arbejdet lettere.
Stemningen på kontoret er god. Værkmester Jan Bo
Poulsen har købt wienerbrød, for i dag er en vigtig dag.
Efter næsten et år, et halvt mere end planlagt, er Jens
klar til at afslutte sit grundforløb som smed. Imens vi
venter på, at Jesper Levin Christensen, eksaminatoren
fra Learnmark Horsens, skal komme, går Jens nervøst
rundt i hallen.
”Ja, det har jo taget lidt tid, og vi har måttet kæmpe
hårdt for at nå igennem,” siger Jan Bo Poulsen om forløbet. Han oplever tit, at det kan være svært at få de
unge knægte igennem.
”De kommer hertil med en ødelagt selvtillid og
tænker: kan jeg overhovedet bruges til noget?” siger
Jan Bo Poulsen.
Mange har aldrig haft succes i skolen og er derfor
skeptiske, når der står dansk og matematik på skemaet. Fag, som de måske aldrig har følt sig hjemme i.
”De fleste kan godt lide at gå herovre på værkstedet. Her er der noget at lave med hænderne. Men så
snart de sidder stille på skolebænken, så går det galt,”
forklarer Jan Bo Poulsen.
De er rigtig dygtige med hænderne
Tilbage ved eksamensbordet smiler eksaminator Jesper også. Jens har gjort et godt stykke arbejde og får
et 7-tal. Der bliver lagt vægt på den forståelse og forklaring, Jens leverede med opgaverne, da de sammen
gennemgik dem. Med tak og håndtryk forlader en lettet Jens lokalet.
”Nu kan jeg begynde på skolen og finde en praktikplads, når jeg kommer ud herfra. Det føles virkelig
fedt,” siger han, før han forsvinder ud ad døren for at
fejre sin karakter.
Jesper Christensen er vant til drengene fra fængslet
og er underviser på AMU-kurser i et åbent værksted,
hvor også de indsatte kan deltage under udgang.
”Der er mange, som er rigtig dygtige med hænderne og har en håndværksmæssig baggrund. De får
et område at arbejde på, og ellers skal de bare have
mulighed for at stille et spørgsmål eller to. Så passer
de ellers sig selv og deres arbejde, uden at nogen nødvendigvis ved, at de kommer fra fængslet,” fortæller
Jesper Christensen.
Samarbejde om særundervisning
Derfor fungerer almindelig klasseundervisning heller
ikke, siger Karen Würtz, matematiklærer i den lille skolebygning over for værkstedet.
”Jeg har klasser på otte ad gangen, og der er stor
forskel på niveauet, når de starter,” siger hun og forklarer, at mens nogle nærmest kører selvstudium og
aldrig beder om hjælp, begynder andre helt fra bunden.
”De har været vant til, at ’det kan jeg alligevel ikke,
så hvorfor skulle jeg prøve nu?’” forklarer Karen Würtz.
”Mange er tæt på at give op. Men når brikkerne
pludselig falder på plads for dem, så kan man mærke
glæden. ’Var det bare det?’ tænker de,” siger hun og
smiler.
Humlen i Møgelkærs uddannelsesstrategi er, at
fængslet selv kan uddanne eleverne med støtte fra
de lokale tekniske skoler. Skolen tester til gengæld
elevernes færdigheder ved slutningen af forløbet. Underviserne på Møgelkær følger det samme undervisningsmateriale som skolen. Når en faglærer så kommer ud til fængslet, kan han vurdere karakteren ud
fra de samme opgaver. Den boglige godkendelse står
Karen Würtz for.
”Der er jo ikke egentlige eksaminer på grundforløbet, så skolen stoler på, at vi ved, hvor langt eleverne
er,” siger hun.
Ligesom almindelige unge
Uddannelsesbeviset kan derudover udstedes fra skolen og uden fængslets brevhoved. Det betyder, at den
indsatte ikke behøver fortælle, hvor han har taget sin
uddannelse.
”De har jo gennemført de samme opgaver som alle
andre. Så er der ingen grund til, at de skal have ordet
fængsel stemplet på deres uddannelsespapirer, når de
nu er videre i systemet. Det gør dem jo ikke værre eller
bedre,” siger Jesper Christensen.
At elever dropper ud, er desværre ikke noget sjældent syn. Men, som undervisningsleder Kirsten Venne­
vold siger, sættes der ikke nok i gang, hvis ikke også
nogen dropper ud.
”Det handler om at få startet dem, som ikke selv
gør det. Og så er det ganske naturligt, at der er et
frafald, når du prøver at få de svageste med. Nogen
gange kan det være en sejr bare at komme i gang,”
forklarer hun.
”Nogen tror, at malerjobbet bare er at male en
væg. Når de opdager, at jobbet indeholder mange andre ting, gider de ikke. Det er det samme på en normal
teknisk skole. Nogen gange har man bare valgt det
forkerte fag, og så skal man også stoppe igen,” fortæller hun og sammenligner med helt almindelige unge,
som også ofte skifter uddannelse.
12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Foto Ulrik Tofte
Matematiklærer Karen Würtz
og værkmester Jan Bo Poulsen
fra Statsfængslet Møgelkær.
Fakta
er grundkurser til teknisk skole. Blandt andet
tømrer, smed eller maler.
• Har de indsatte specielle ønsker, opretter man
selvstændige AMU-kurser for de indsatte, som
tages i åbne værksteder med opsyn og vejledning fra en faglærer.
• Møgelkær Statsfængsel har et samarbejde med
Learnmark Horsens og flere andre skoler i området.
• Møgelkær har ikke faciliteter til alle uddannelser, og kursus i blandt andet hydraulik, brandbekæmpelse og truckcertifikat tages på skolen
under udgang.
• Om året starter 12-15 en grunduddannelse i Møgelkær.
• Mange forlader fængslet, før uddannelsen er
færdig, men 3-5 gennemfører i fængslet.
• Langt størstedelen af uddannelserne i Møgelkær
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 13
Anonyme anekdoter
I samspil med omverdenen Den standhaftige
pizzamand
Det er ikke kun, når der
skal købes og sælges,
at Kriminalforsorgens
mange tjenestesteder er
i kontakt med naboerne.
Mange gange kan små
og store problemer løses
ved fælles hjælp.
14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Over for et af vores arresthuse ligger et pizzeria, hvor
de indsatte kan bestille pizza – så kommer pizzamanden over med dem. En dag kom der nogle banditter inde i pizzeriaet og prøvede at true pizzamanden til at bage en telefon ind i en pizza. Meningen
var, at en indsat skulle ringe og bestille en pizza med
et bestemt nummer, og så skulle telefonen være i
den. Men pizzamanden lod sig ikke true, så banditterne måtte gå med uforrettet sag. Han ringede over
til arresten og fortalte om episoden, så arrestpersonalet fremover kunne være på vagt. Man fandt ikke
ud af, hvem det var, som skulle have haft telefonen.
Og heldigvis har det ikke haft konsekvenser for pizzamanden, at han ikke ville sætte indbagt telefon på
menuen.
Tekst Via Christensen Illustration Kresten Ivar
Kaffe hos
naboen
Baby i
samfunds­tjeneste
Indsat blev
headhuntet
På et af de åbne fængsler er det de
indsattes job at slå græsset på området foran indgangen til fængslet
– og at skuffe sne om vinteren. Det
er hårdt arbejde, og før i tiden skete
det tit, at venlige naboer inviterede
de indsatte indenfor på en sodavand
om sommeren eller en varm kop
kaffe på kolde vinterdage. Det er
svært at sige nej til, men de indsatte
må ikke gå på besøg hos fremmede
uden tilladelse. Derfor har fængslet
måtte tage fat i grundejerforeningerne og bede dem melde ud, at de
venlige naboer desværre ikke må
invitere de indsatte på kaffe.
En nybagt mor skulle i samfundstjeneste. Det var svært at få til at passe, fordi hun var nødt til at amme
sit barn flere gange om dagen. Men
lederen af en kommunal, bemandet
legeplads kom til hjælp. Han boede
lige ved legepladsen, og hans kone,
der var blind, var pensioneret og
kunne passe babyen, mens moderen arbejdede på legepladsen. Så
kunne hun komme ind og amme
den lille, når der var brug for det.
Vestjylland er ikke kendt for sin befolkningstæthed, og det kan godt
skabe problemer for lokale forretningsdrivende, når arbejdskraften
flytter bort. Det fik en minkfarmer
fra den jyske hede til at gå til det lokale arresthus, da han skulle bruge
midlertidig arbejdskraft. Det viste sig
at være en god ide, for da de indsatte først tog fat, måtte minkfarmeren
erkende, at arbejdet fungerede upåklageligt. Så upåklageligt, at en midlertidig løsning ikke var nok for farmeren. En af de indsatte blev ansat,
straks han havde overstået sin straf.
Ellers kunne en anden arbejdsgiver
måske nå at få fat på ham.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 15
I samspil med omverdenen De dømte,
du ikke ser
Antallet af dømte i tilsyn er steget støt de sidste 30 år
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
1980
16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
2012
April
Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy
På gågaden i Hillerød ligger B&O, Skansebageriet,
Prinsesseblomst, apoteket og Vinoble – og Kriminalforsorgen. Butikkerne slås med store bogstaver og farverige skilte om publikums opmærksomhed, men Kriminalforsorgen nøjes med et lille sort-hvidt skilt over
ringeklokken.
”Vi prøver jo at være lidt diskrete, så vi har ikke et
stort skilt,” siger kriminalforsorgsleder Kirsten Schaub.
”Men vi må og skal ligge centralt, for mange af vores klienter har hverken cykel eller bil, og de kommer
langvejs fra. Så kontoret skal være tæt ved tog og bus.”
Denne afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF)
dækker det nordsjællandske fra Gentofte til Hundested
og har i alt 700 klienter under sine vinger – betinget
dømte, prøveløsladte, behandlingsdømte og folk, der
er idømt samfundstjeneste. På landsplan har KiF opsyn
med langt flere dømte, end der er indsatte i de danske fængsler. Men det er ikke noget, danskerne ser og
mærker i det daglige, selv om de fleste KiF-afdelinger
ligger midt i byen.
”Klienterne kommer her til møder og rådgivning,”
siger Kirsten Schaub. ”Men der kan jo være mange
grunde til at gå ind i huset her. Beliggenheden har ikke
givet nogen problemer – apoteket nedenunder var lidt
bekymret, da vi flyttede ind, men så måtte vi berolige
dem.”
Skiltet er diskret, og det samme er de små umærkede biler, som ingen lægger mærke til, når de bli-
I skoler og børnehaver sker det samme – pedellen er væk, og en central serviceafdeling sørger for, at
skolegården er fejet og hækken klippet. Det gør det
sværere at skaffe pladser – og det gør det også sværere at være klient, når det faste arbejdssted er væk,
og dagene bliver mere omskiftelige.
Nu bliver ordningen med samfundstjeneste udvidet, så der bliver brug for endnu flere pladser: ”Vi
tager det op, hver eneste gang vi mødes med kommunerne,” siger Kirsten Schaub. ”Der er rift om pladserne, men der er jo lovgivet om det hér – det er en
samfundsopgave, vi skal løse.”
At forstå alvoren
Det kan være en voldsdømt, der bærer kasserne med
brugt tøj hos Kirkens Korshær, og en tyv, der modtager
dine gamle aviser på genbrugspladsen. Man kan ikke
se det. Men skal man være bekymret over det?
”Først og fremmest er det jo en dommer, der har
bestemt, at det er ok med samfundstjeneste,” siger
Kirsten Schaub. ”Meningen er, at det ikke skal give
problemer, og det gør det som hovedregel heller ikke.
Men der er selvfølgelig nogen, vi må indberette, fordi
de ikke kender klokken og forstår alvoren i dommen.
Så må de afsone i et fængsel, og det er ikke nødvendigvis godt – men det kan være nødvendigt for at kridte banen op.”
Trods manglen på pladser går hun og kollegerne
Kriminalforsorgsleder
Kirsten Schaub fra
Afdelingen i Nordsjælland.
Du står i kø med dem i supermarkedet og sidder ved siden af dem i toget.
Langt de fleste dømte sidder ikke i fængsel. De er på fri fod, men i tilsyn hos
Kriminalforsorgen.
ver parkeret på villavejen til et hjemmebesøg. Andre
gange møder KiF-medarbejderne klienterne på lokale
misbrugsklinikker eller jobcentre, hvor mange andre
også kommer og går. En dom behøver ikke være synlig
for andre for at være mærkbar.
Svært at gøre gratis tjenester
I lokalsamfundet skal især de samfundstjeneste-dømte spille en rolle. Men det er ikke så nemt, som det har
været, og i Hillerød bruger en KiF-medarbejder al sin
arbejdstid på at finde pladser. Mærkeligt nok betyder
krise og sparetider, at det bliver sværere at give samfundet en gratis hjælpende hånd.
”Det er en kæmpemæssig udfordring at finde de
pladser,” fortæller Kirsten Schaub. ”Kommunerne centraliserer mere og mere – for eksempel lukker en af
kommunerne nu alle sine køkkener på plejehjemmene
og samler det ét sted. På de køkkener forsvinder mange pladser for os.”
meget op i at sende klienten det rette sted hen – den
ene passer til den rare kvinde i Røde Kors-butikken,
den anden til sjakket på genbrugsstationen. Er de i
tvivl om, hvorvidt matchet fungerer, triller en af de
små diskrete biler op ved samfundstjenestestedet.
”Så kommer vi bare på et par ekstra kontrolbesøg.
Det er jo ikke dem, der skal tage problemerne – det
er os.”
Statistik om tilsyn
• I gennemsnit 9.786 mennesker var under tilsyn hver
dag i 2011. 28 % havde fået betingede domme, 38
% en samfundstjenestedom, og 20 % var prøveløsladte.
• I 2011 blev 3.791 personer idømt samfundstjeneste.
10 % af dem var kvinder. 43 % af de samfundstjeneste-dømte har overtrådt færdselsloven. 21 % har
begået vold, og 11 % tyveri.
• De 18-29-årige udgør 45 procent af dem, der idømmes samfundstjeneste.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 17
I samspil med omverdenen Krisen kradser i
Kriminalforsorgen
Fængsler og arresthuse
samarbejder landet
over med en række
virksomheder om at
skaffe beskæftigelse
til de indsatte. Men i
krisetider kan det være
svært.
Beskæftigelsesvejleder Lars Kure
Statsfængslet ved Horserød
AnNa Karas
Også kriminalforsorgen mærker krisen. Når virksomhederne må drosle ned, går det ud over beskæftigelsen i fængsler og arresthuse. Ofte er det lokale
virksomheder, der byder ind med opgaver, og derfor
er det lokale samarbejde vigtigt.
”Landet over samarbejder vi med omkring 450
virksomheder, og mange steder kan man virkelig
mærke krisen kradse,” siger Peter Larsen fra Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor.
Han peger på, at omsætningen for arresthusene er
gået ned fra 14 til syv millioner kroner om året, mens
det går lidt bedre i fængslerne, der har bedre muligheder for en varieret produktion – eksempelvis træ- og
metalværksteder, landbrug osv.
”Beskæftigelsen er vigtig, for meningsfyldt arbejde
er med til at give de indsatte bedre muligheder for resocialisering. Og vi må nok indstille os på, at hvis vi
fremover skal kunne skaffe arbejde, så må vi tænke i
nye baner. Eksempelvis kan vi producere varer, som vi
selv ellers køber,” siger Peter Larsen.
Hårdt ramt i Nordjylland
I Statsfængslet på Kragskovhede kan ledende værkmester Charlotte Hansen godt mærke, at krisen krad 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
ser. Det kræver lidt mere benarbejde at skaffe beskæftigelse gennem lokale virksomheder, og hun mener,
at institutionen er nødt til at åbne sig mere mod det
omgivende samfund.
”Vi er meget lukkede om os selv. Det bliver vi nødt
til at ændre, så vi i højere grad viser, hvad vi står for,
og inddrager de lokale virksomheder,” siger Charlotte
Hansen.
Hvis virksomhederne kender mere til, hvad fængslets opgaver er, og hvilken form for beskæftigelse man
har, er holdningen mere positiv. En udsendelse i lokalt
tv for nogle år siden betød øget positiv interesse, men
den har lagt sig igen.
”Vi skal slå på, at vi kan udføre ordrerne hurtigt og i
høj kvalitet. Ellers er det kun de negative historier, der
farver folks bevidsthed, og så er de heller ikke så interesserede i at handle med os,” siger Charlotte Hansen.
Arresthuse har problemer
Også i Svendborg mærker man krisen. Arresthuset har
sværere ved at skaffe beskæftigelse til de indsatte,
fordi lokale virksomheder har droslet ned, og arrestforvarer Søren Tolderlund er bevidst om, at der skal
gøres en indsats.
”Vi arbejder på at invitere lokale virksomheder på
Tekst Gunnar Lomborg Arrestforvarer Søren Tolderlund
Arresthuset i Svendborg
Steen Gauss
Ledende værkmester Vivianne Brock
Arresthuset i Randers
Torben Thorhauge
og anlægsarbejde,” fortæller beskæftigelsesvejleder
Lars Kure.
besøg for at se, hvad vi kan tilbyde, og vi skal også
blive bedre til selv at komme ud og vise os i lokalområdet, involvere os lokalt og skabe netværk,” understreger han.
I Nykøbing Falster Arresthus er det ikke noget nyt,
at det er svært at skaffe opgaver til beskæftigelse. Sådan har det været i mange år, og det skyldes både
sammensætningen af det lokale erhvervsliv og arresthusets vilkår, mener arrestforvarer Jimmi Padtoft.
”Vi får lidt her og lidt der, men ikke noget, der kan
holde vores indsatte fuldt beskæftigede. Faktisk er vores reelle beskæftigelse nede på omkring 20 procent
mod de 45, der er målet, og vi må ofte ”finde” interne
opgaver for at holde de indsatte i gang,” siger Jimmi
Padtoft.
Værksteder giver beskæftigelse
I Statsfængslet ved Horserød findes flere former for
produktion. Metal- og snedkerværksteder producerer
til kunder som Naturstyrelsen og til private virksomheder, og da møbelproduktionen er stabil og kan producere til lager, kan man holde beskæftigelsen oppe.
”Vi kan holde 15 indsatte beskæftiget på den lukkede afdeling og lige så mange på den halvåbne afdeling, så det er meget fint. Vi har også noget reparationsarbejde, laver prototyper til virksomheder på vores
CNC-maskiner og holder nogle beskæftiget med have-
Mange lokale opgaver til Randers
Arresthuset i Randers er derimod ikke mærket af krisen. Den produktion, arresthuset tilbyder, passer godt
til lokale virksomheders behov, og når pris og kvalitet
er i orden, spredes rygtet fra mund til mund.
”Vi har typisk pakke- og montageopgaver og
mangler ikke arbejde. Faktisk har vi henvist til andre
arresthuse, når vi får flere opgaver, end vi kan magte.
Det skyldes i høj grad, at vores ledende værkmester
Vivianne Brock har gjort et stort arbejde for at skaffe
kontakter og et stort netværk, og så har vi opnået en
del positiv omtale i lokalområdet,” siger arrestforvarer
Flemming Soelberg.
Ikke berørt af krisen
Statsfængslet i Renbæk har landbrug, skovbrug, træindustri, smedeværksted og andre former for produktion, der bruges internt eller sælges. Her er der faste
kunder, som ikke er ramt af krisen, fortæller beskæftigelsesleder Peer Bendtson.
”Vi har især to lokale virksomheder, som har brugt
os i mange år. Og det arbejde er ikke berørt af krisen.
Derudover får vi en del arbejde ind, som vi udfører, eller som vi sender videre, når vi ikke har kapacitet. Så
vi kan ikke klage. Måske lige bortset fra, at det kniber
med at skaffe montagearbejde,” siger han.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 19
I samspil med omverdenen Ledende værkmester Charlotte Aksø Hansen
Statsfængslet på Kragskovhede
Beskæftigelsesleder Peer Bendtson
Statsfængslet Renbæk
Charlotte Jakobsen
Kim Kiholm
Lokalt eller centralt
Arresthuse og fængsler vil gerne
købe mere ind lokalt, end de statslige
aftaler tillader i dag.
Ligesom i en række andre lokale fængsler og arresthuse peger arrestforvarer Søren Tolderlund fra
Svendborg på vigtigheden af, at arresthuset køber ind
lokalt. Det giver mere velvilje i lokalsamfundet, og Søren Tolderlund mener også, at der ofte vil være penge
at spare ved ikke altid at skulle foretage indkøb gennem de centrale ordninger.
”I mange tilfælde giver det mening at pulje indkøbene, men der er tilfælde, hvor vi kunne handle lokalt
til en bedre pris. Eksempelvis ved indkøb af elektronik
som tv, hvor der ofte er slagtilbud hos en lokal handlende. I mange tilfælde vil det også betyde en større
goodwill, hvis vi købte flere købmandsvarer, og det
kunne måske føre til, at de lokale erhvervsdrivende så
også ville overlade arbejde til os,” siger Søren Tolderlund.
Større goodwill
Ledende værkmester Charlotte Hansen i Statsfængslet
på Kragskovhede kan godt se ideen med at købe mere
ind lokalt:
20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Tekst Gunnar Lomborg Afdelingsleder Peter Larsen
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Søren Tang
”Jeg tror vi ville få en større goodwill, hvis vi indkøbte mere lokalt end i dag, hvor meget indkøb foregår centralt. Det giver alt andet lige en bedre balance,
når erhvervslivet kan se, at vi ikke bare skal bruge dem
som kunder, men også selv er kunder hos dem,” siger
Charlotte Hansen.
Også Jimmi Padtoft, arrestforvarer i Nykøbing Falster arresthus, ville gerne indkøbe mere lokalt, end
han har mulighed for i dag. Han føler at de centrale
aftaler ofte er med til at fordyre indkøbene, selv om
formålet er det modsatte.
”Hvis vi slog os sammen med Nakskov og Maribo,
er jeg sikker på, at vi lokalt kunne få nogle gode aftaler – eksempelvis på rengøringsmidler eller elektronik
– som kunne gøre det billigt og nemt for os. Og på den
måde kunne vi også vise, at vi er med til at holde gang
i den lokale handel,” siger Jimmi Padtoft.
Flere statslige aftaler
Men faktisk går det nok den modsatte vej. Der vil komme flere statslige indkøbsaftaler, for i længden er det
som helhed både billigere og bedre. Kriminalforsorgen
har også pligt til at overholde EU’s udbudsregler, og det
betyder, at hvis der købes ind for mindst 968.383 kr.
over en fireårig periode, skal man anvende EU-udbud
eller SKI-aftalen.
”Vi ved godt, at ikke alle er glade for de centrale
indkøbsaftaler, men man skal huske på, at der er en
række fordele, som man måske ikke ser umiddelbart.
Eksempelvis når vi køber tv, hvor der er en række standarder, der skal overholdes. Det skal være støjdæmpet, have intern strømforsyning, usb-stikket skal være
sat ud af drift, der skal være udskiftelig dvd-unit, lavt
strømforbrug og udvidet garanti på 24 måneder. Det
er ikke sikkert, at man kan få det i den lokale Bilka,” siger afdelingsleder Peter Larsen fra Kriminalforsorgens
Ressourcestyringskontor.
Han erkender, at Kriminalforsorgen skal blive bedre
til at informere om de statslige indkøbsaftaler, og der
er da også planer om at oprette brugergrupper, hvor
lokale ledere kan være med til at bestemme, hvilke
varegrupper der skal indkøbes centralt.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 21
I samspil med omverdenen Farvel til tugthuset
– goddag til Fængslet
Horsens var træt af kun at blive forbundet
FÆNGSLET
Fussingsvej 8
8700 Horsens
Åbent: tir-sø kl. 10-17
Entré: Voksne 80 kr.,
børn og unge 50 kr.
Guidet rundvisning:
700 kr.
www.faengslet.dk
med sit fængsel. Men i dag er det gamle
tugthus på forsiden af turistbrochurerne
som en del af byens vartegn
Det tog 33 minutter at sælge 40.000 billetter: Den
6. juni spiller Metallica på Fængslet – det nye kultursted
i Horsens. Det bliver på plænen uden for fængselsmuren for at have plads til alle – men koncerten er med
til at markere den officielle indvielse af Fængslet som
kulturtilbud. Fængslet med stort F, tak.
Koncert i det gamle tugthus var lige noget for bandet, fortæller Horsens’ kulturchef Henning Nørbæk:
”Lars Ulrich var helt oppe at ringe.”
Det nye kulturhus åbner med fængselsmuseum,
kunstnerværksteder, konferencelokaler og små og
store spillesteder. I det gamle trykkeri kan der være
et publikum på 150, i snedkeriet 300, og gårdarealet
kan rumme 10-12.000 mennesker, når det er klar til
udendørs koncerter. Men først skal man lige ordne den
usædvanlige opgave at etablere flugtveje i fængsels­
muren.
Vejen mod en ny profil
Nu er der billeder fra det gamle fængsel på forsiden
af Horsens’ turistbrochure. Da man for tyve år siden
begyndte at tale om, at fængslet skulle lukke og flyttes, havde byen ikke så travlt med at fremhæve den
store institution.
”Indbyggertallet faldt, fordi folk ikke ville flytte hertil
med deres familie,” fortæller Henning Nørbæk. ”Her i
Horsens levede vi jo fint med fængslet, men andre steder forbandt man byen med kriminalitet og intet andet.”
Statistikkerne viste ganske vist, at kriminaliteten i
Horsens ikke var værre end i nabobyerne – men fakta
slog ikke igennem. I 1997 begyndte man for alvor arbejdet med at give byen et nyt image. Kort efter begyndte de store koncerter, som gav Horsens ny profil –
i 2000 spurgte danskerne hinanden ”Hvad? Spiller Bob
Dylan i … Horsens?”
Dylan blev fulgt af Madonna og Stones, og Horsens
blev en musikby i danskernes bevidsthed. Det var et
heldigt tilfælde midt i arbejdet for at ændre byens ry.
Der gik endnu nogle år, før man så mulighederne i
fængslet:
Et stort areal få minutter fra bymidten. En usædvanlig bygning med mange kvadratmeters potentiale.
22 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Og en stor og usædvanlig samling af 12.000 store og
små genstande fra fængslets historie, samlet gennem
årene af en ansat, vagtmester Åge Egholm.
Thor på Harley
De sidste indsatte forlod huset i slutningen af 2006 for
at flytte ud til det nye Statsfængsel Østjylland uden
for byen, men når Fængslet åbner, vil meget af deres hverdag været bevaret i det nye museum. Her kan
gæsterne se fængselshverdag gennem tiden – både
telefonboksen på væggen og rockergangen øverst,
hvor indsatte fra Hells Angels blev holdt på afstand af
de andre indsatte. På vægmaleriet i opholdsrummet
bruser guden Thor over himlene på Harley-Davidson.
Tekst Trine Smistrup Foto Horsens turistbureau
”Der var en hård og robust virkelighed her, og den skal museet formidle – med respekt
for både de indsatte, familierne og de ansatte,” siger kulturchef Henning Nørbæk.
Foto: TrinE Smistrup
Andre steder fortæller celler og montrer om afsoning
før og nu.
”Udstillingen er lavet, så den passer til børn fra ti år
og opefter, ikke de små,” siger Henning Nørbæk. ”Vi
ved fra mange års rundvisninger, at ingen går upåvirkede ud herfra.”
Tanker undervejs om et oplevelsescenter blev forkastet: ”Vi skal ikke have nogen tivolisering. Der var en
hård og robust virkelighed her, og den skal museet formidle – med respekt for både de indsatte, familierne
og de ansatte.”
Navn med ny mening
Iværksættere og kunsthåndværkere får også adresse i
fængselsbygningerne – sammen med Horsens Turistkontor. Hotel kommer måske også en dag. Sammen
med møder, konferencer og foredrag skal der sikres
liv bag fængselsmuren igen, også når der ikke er koncerter.
I dag siger de fleste ”musik”, når man nævner Horsens. Danskerne forbinder navnet med noget nyt, og
byen er i vækst. Men samtidig har andre jyske byer
fået smag for de store musiknavne.
”Så har Horsens med Fængslet noget særligt, som
ingen andre har,” siger Henning Nørbæk. ”Fængslet
er en specialitet af den type, som kulturinteresserede
gerne vil have. Så kan de to brands læne sig op ad
hinanden.”
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 23
I samspil med omverdenen Porten larmer,
og engang blev der stjålet en knallert ...
... men ellers er Jyderups åbne
fængsel en tryg nabo, som tilmed
sørger for, at græsset er klippet, og
sneen er ryddet. Sådan fortæller de,
der bor nærmest, når man snakker
om det høje hegn et par meter fra
hækken.
Fængslets naboer
hygger sig med
de indsatte. Det er
ikke sjældent, der
ryger en sodavand
eller et stykke kage
over hækken. Det
er dog forbudt at
invitere de indsatte
indenfor.
24 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Når man kigger ud af Randi Nielsens havedør, er
det ikke til at overse. På den anden side af vejen tårner
det grønne hegn sig op og spærrer udsynet. Til begge
sider, og så langt øjet rækker. Et perfekt billede på,
hvor tæt den udsædvanlige nabo kommer i hverdagen. Men da Randi ser billederne, er de ikke helt, som
de skal være, forklarer hun.
”Man kan slet ikke se træerne i baggrunden. Det
er jo dem, jeg kigger ud på, når foråret kommer, og de
springer ud. Det er så dejlig flot.”
Tekst Søren Tang Foto Ricky Molloy
Fængslet er ikke mere alvorligt end en jernbane eller en motorvej i baghaven, som man igennem årene
har vænnet sig til. Noget, kun vi andre lægger mærke
til, når vi er på besøg, men som de, der bor tættest på,
aldrig tænker over.
Nærheden har åbnet op
Den gamle bygning, som tidligere har været sprængstofsfabrik og asylcenter, er ikke bygget som fængsel,
men til at ligge tæt på byen. Det har gjort, at livet inden for murene har kunnet følges tæt af de lokale. Og
som en konsekvens har fængslet åbnet sig fra første
færd.
Det udmønter sig blandt andet i arrangementer
som julemarkedet og de månedlige gudstjenester,
men også i rundvisninger for naboerne, når der kommer nye afdelinger til. En anden måde at holde kontakten med byen er ganske simpelt ved at købe ind.
”Når vi ser noget billigt i tilbudsavisen, så tager en
medarbejder af sted med et par indsatte. Det giver
lidt i kassen til købmanden, folk i byen ser de indsatte,
og vi kan sælge varerne i vores egen butik,” fortæller
Troels Bloch, fængselsinspektør i Jyderup.
At være gode naboer er meget vigtigt, siger han.
”Der er en positiv stemning, og vi prøver også at
tage hensyn. Vores værkmestre har altid haft en rigtig god kontakt til naboerne, da de står for, at de indsatte får klippet græsset og ryddet sneen,” siger Troels
Bloch.
Passer på hinanden
Et par huse længere nede fra Randi bor Carsten
Schmock. Han er formand for den grundejerforening,
som inkluderer fængslet. Et medlem, der fylder, men
samtidig giver visse fordele, forklarer han.
”Vi holder altid møderne på fængslet. Og så står
bageren for wienerbrød,” fortæller han.
Og lige som i andre nabofællesskaber bliver der
passet på hinanden i kvarteret.
”Vi har en form for nabovagt med fængslet, hvor
vi ringer over, hvis vi ser nogle mistænksomme typer,
som kredser om hegnet. Til gengæld informerer de os,
hvis farlige fanger stikker af. Det er vist sket en enkelt
gang siden 88, da det blev til fængsel, og så er de jo
ikke dumme nok til at blive her i kvarteret,” fortæller
Carsten.
Heller ikke Randi virker særlig nervøs for de kriminelle elementer i baghaven. På vej ud ad døren vender
hun sig om og siger:
”Du behøver ikke låse døren. Det gør vi ikke her.”
Arkivfoto
Fra oven kan man se,
at kun en lille stribe
asfalt skiller naboerne
fra fængslet.
• Jyderup har ca. 10 undvigelser om året.
• Fængslet klipper græsset hos de tre grund- og andelsboligforeninger, der støder op til grunden. Om vinteren
rydder de sneen i stedet.
• Grundejerforeningerne betaler et fast beløb for at få
klippet græs. Snerydningen afregnes, som sneen falder.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 25
Info fra ledelsen
Vi arbejder
med budgetanalysen
Det er et vilkår i hele staten, at der skal effektiveres. Det
vil resultere i forandringer – også for Kriminalforsorgen. Vi skal
blive mere effektive, så vi kan udrette det samme – eller mere
– for færre penge.
Budgetanalysen, som blev færdig i marts, pegede på en
række effektiviseringsmuligheder. Men forslagene er for
usikre til at kunne bruges konkret uden videre. Derfor er ti arbejdsgrupper gået i gang med at gennemgå alle forslagene fra
budgetanalysen og se nærmere på, hvor meget der konkret
kan spares – og overveje alternative forslag, hvis besparelsespotentialet ikke kan nås. Resultaterne af gruppernes arbejde
skal ligge klar allerede 1. juli 2012, så de kan indgå i efterårets
drøftelser om de fremadrettede mål, aktiviteter og økonomiske rammer for Kriminalforsorgen. Derudover er der nedsat
tre såkaldte udredningsgrupper, der skal se på Kriminalforsorgens kapacitetsbehov, mulighederne for at frigøre pladser, og
initiativer til forebyggelse af kriminalitet og resocialisering. Så
der er rigtig mange, der har meget travlt for tiden!
Ny struktur
En af arbejdsgrupperne ser nærmere på analysens tanker om
reorganisering af Kriminalforsorgens administration og ledelse.
Tankerne er spændende, men en reorganisering af den karakter skal gennemtænkes og planlægges meget nøje. Reorganisering er en lang proces, som kræver en god HR-indsats.
Det ligger fast, at der ikke skal ligge nogen ny model den 1.
juli, når arbejdsgruppen skal aflevere sit resultat. Der skal i stedet ligge visioner, rammer og principper klar, som skal danne
grundlag for, at vi kan arbejde med en ny struktur som led i
den kommende flerårsaftale.
Varetægtsfængsling
skal begrænses
De seneste år har vores arresthuse været fyldt til bristepunktet. Det skyldes blandt andet, at vi i Danmark varetægtsfængsler flere, end vores nabolande gør, og fængsler dem i
længere tid. Den del af de indsatte i de danske fængsler, som
udgøres af varetægtsarrestanter, er steget fra en fjerdedel til
en tredjedel gennem de senere år. I Norge er det en fjerdedel,
i Sverige kun en femtedel og i Finland og Island endnu færre.
I 2011 var belægget i arresthusene oppe på 98,6 % – et
gennemsnitstal, der dækker over, at 15 arresthuse havde et
belæg på over 100 % – og belægget i 2012 er fortsat svimlende højt. Det er rigtig ærgerligt for Kriminalforsorgen, at alle
vores kræfter skal gå med at skaffe plads – i stedet for til alt
det gode arbejde, vi gerne vil lave med de indsatte.
Men nu er der håb forude. I regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” kan man læse, at regeringen har som
mål at nedbringe omfanget af lange varetægtsfængslinger. På
den baggrund har Rigsadvokaten sat nogle ting i gang, der skal
begrænse brugen af varetægtsfængsling. Det er blandt andet:
26 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
Tekst William Rentzmann
Følg med i arbejdet – og kom med dit bidrag!
Vi vil gerne køre en så åben proces som muligt inden for den
korte tidsramme, vi har. Derfor kan alle medarbejdere følge
med i gruppernes arbejde på Kriminalforsorgens intranet. Vi
skriver på ’opslagstavlen’, når der er nyt fra de enkelte grupper.
Alle er velkomne til at komme med forslag til besparelser –
og forslag i det hele taget – ved at sende en mail til postkassen
£Effektiviseringsforslag 2012. Der er også adgang til postkassen fra ’opslagstavlen’ på intranettets forside.
Oversigt over arbejdsgrupper
Implementeringsgrupper – direktoratet
1.1 Reduceret sygefravær
1.2 Indkøb, herunder lukning af arresthuskøkkener
og rengøring
1.3 Personundersøgelser
1.4 Optimering af pensionerne
1.5 Reduktion af huslejeomkostninger.
Arbejdsgrupper – direktoratet
2.1 Specialfængsler/særafdelinger
2.2 Optimal bemanding
2.3 KiF – effektive processer
2.4 KiF – risikobaseret tilsyn
2.5 Reorganisering fængsler, arresthuse og KiF.
Udredningsgrupper – Justits-/Finansministeriet
3.1 Frigørelsestiltag i Kriminalforsorgen
3.3 Forebyggelse og resocialisering
3.4 Kapacitetsbehov i Kriminalforsorgen.
Tekst Annette Esdorf
– Et lean-projekt, som blandt andet skal forkorte den tid, der
går, fra en person bliver varetægtsfængslet, til han overgår
til afsoning.
– En ny ordning, hvor politiet skal spørge Statsadvokaten, hvis
en fængsling undtagelsesvis skal fortsætte ud over de frister, loven fastsætter.
– Et nyt, it-baseret system til ledelsesinformation.
Initiativerne følges af en følgegruppe, der består af Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden, domstolene, forsvarsadvokaterne og Kriminalforsorgen.
Samtidig er der andre tiltag i gang, som måske kan være
med til at begrænse brugen af varetægtsfængsling. I forlængelse af Kriminalforsorgens budgetanalyse er der nedsat en
gruppe, der skal udrede mulighederne for at frigøre plads i
institutionerne (gruppe nummer 3.1 i boksen her på siden).
Gruppen ser blandt andet på, om man i visse situationer kan
bruge fodlænke som ”varetægtssurrogat”.
Tekst Søren Tang Supervision i Midtjylland
Igennem det sidste halve år har fængselsbetjentene fra Nr. Snede
og Kærshovedgård afprøvet et nyt undervisningsforløb. Det hedder
supervision og er blevet rettet helt specifikt mod netop de ansatte, som
arbejder ved Statsfængslet Midtjylland.
”Det er ikke altid, at familie og venner helt forstår, hvordan
det er på jobbet. Det kan være meget svært at forklare. Det er
kollegaerne bedre til, fordi de har lignende oplevelser,” forklarer psykolog René Martens Pedersen fra Århus.
Han har det sidste halve år samarbejdet med betjentene
på Midtjyllands Statsfængsel. Her har han tilbudt et frivilligt
supervisionsforløb, hvor kollegaer i grupper har kunnet samles
og tale om deres arbejde. Der har både været plads til grin og
lærdom, fortæller han. For at arbejde på et fængsel er anderledes end andre jobs.
”Fængselsbetjente har et meget specielt arbejde, og det
er de fleste indsatte som bekendt ikke særlig tilfredse med,”
siger René Martens Pedersen med et skævt smil.
Logik er ikke altid nok
Det medfører mentale udfordringer, fortæller fængselsbetjent
Mette Jørgensen. Hun har deltaget i supervisionsforløbet, og
hun fremhæver især den viden om mentale processer, som
René kunne bidrage med.
”Vi har nogle indsatte, som reagerer enormt utilregneligt.
Det kan være utroligt hårdt, når man ikke kan nå ind til en person med normal logik. Men efter at have startet supervision
er det nemmere at håndtere. Pludselig kan man se, at, hov,
den mand er jo syg. Det er ikke, fordi han hader os, at han gør
sådan og sådan, det er fordi han ikke har det godt,” forklarer
Mette.
Den psykologiske uddannelse er i forvejen en af de vigtige
grundpiller i uddannelsen som fængselsbetjent, men når man
har været ansat et stykke tid, glemmer man nogle gange teorien og bruger i stedet, hvad der virker hurtigt.
”Så det er supergodt at få genopfrisket de ting. Som for
eksempel at omsorgssvigt i de tre første år har konsekvenser
for resten af dit liv. Det er der mange indsatte, der har oplevet,
så det er vigtigt at vide,” siger Mette.
Og netop René kender til, hvad de indsatte er udsat for og
har oplevet. Han fungerer nemlig også som psykolog blandt
de indsatte og kan derfor sætte sig ind i de daglige problemer
helt ned på detaljeplan.
”Jeg er jo ikke udlært som betjent. Men jeg ved, hvad betjentene arbejder med i hverdagen, og hvor mentalt krævende
nogle indsatte kan være. Så mange emner bliver nemmere at
snakke om, når både jeg og kollegaerne ved, hvad det handler
om,” siger René.
”Det giver mulighed for at gribe fat i nogle helt dybe, fun-
damentale problemstillinger, som man ellers ikke snakker
om.”
Konflikthåndtering
Håndtering af de besværlige fanger fyldte meget under supervisionsprojektet. For det er ikke alle betjente, der altid kan
håndtere alle indsatte.
”Man kan mærke, at vi har fået et bedre teamwork. Vi
er blevet bedre til at henvende os til andre, hvis vi ikke har
overskud til en bestemt indsat lige i dag. Og så har vi måske
undgået mange konflikter, som ender i magt­anvendelse, fordi
man forstår den indsatte bedre,” siger Mette.
Det er præcis det, det drejer sig om, siger René.
”Det handler ikke om, at man skal sætte sig i den indsattes
sted og hans måde at se verden. Omstændighederne er ikke
en undskyldning for at gøre noget dumt. Men måske ligger der
en forklaring på, hvorfor han gør, som han gør. Og når man ved
det, så har man et bedre udgangspunkt for at løse en konflikt.”
Fængselsbetjent Mette Jørgense fra
Statsfængslet i Midtjylland og psykolog
René Martin Pedersen.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 27
I september 1988 udkom det første blad, Nyt fra Kriminalforsorgen.
Det var før hjemmecomputeren, mobiltelefoner og internet. En verden fyldt
med højt hår og noget så eksotisk som en faxmaskine. Når vi kigger tilbage,
opdager vi, hvor meget vi ligner os selv. Også efter 24 år.
Anderledes og ens
Emner som resocialisering af indsatte, kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder og besparelser i
Kriminalforsorgen - højaktuelle temaer i 2012, men alle
sammen lige så aktuelle i ’Nyt fra Kriminalforsorgens’
første nummer i 1988.
Bladet handlede dengang om normalisering af de
indsattes forhold, beskæftigelse i og efter fængslet
og de første tværfaglige forløb, der spirede i de stadig mere tilpassede uddannelsestilbud for ansatte. Alt
i skyggen af spareknivens truende æg. Bladet blev dog
produceret efter en anden model end i dag, og redaktionen, der bestod af to mand, samlede det som en
kollage med lim og saks i hånd.
Med introduktionen af bladet åbnede ledelsen for
alvor op for kommunikationen til medarbejderne. I bladet kunne man informere alle ansatte og på den måde
28 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
varsle, men også forklare, ændringer i Kriminalforsorgen. Det var starten på en tid, hvor medarbejderen
kom i fokus, og det var blandt andet i den periode, at
praktik blev en del af uddannelsen til fængselsbetjent,
med reformen fra 1987.
Nye muligheder og udfordringer
Fire år senere, i 1992, indledte vicedirektør Arne
Ougaard bladet med stort set samme temaer:
Hvor meget skal vi nu spare? Hvordan skal vi behandle unge i fængsel, og hvordan skal personalet
håndtere den større andel af muslimer bag tremmer?
Emnerne er stadig de samme, bare med nye overskrifter.
Bladet har dog fået en ordentlig overhaling af
90’ernes grafiske design, og billederne kommer nu i
farve. Altså nogen gange.
Tekst Søren Tang Fakta
Det første nummer af Nyt fra Kriminalforsorgen
blev udgivet i september 1988, det sidste læser
du nu.
Bladet blev kendt under kælenavnet Fasan(en),
som står for Fleksibilitet, Ansvarlighed, Sociale
færdigheder, Aktivisering og Normalisering.
Nyt fra Kriminalforsorgen var ikke det første styrelsesblad. Et tidligere blad, der simpelthen hed
Kriminalforsorgen, lukkede ned midt i 70’erne.
Bladet har gennemgået flere forskellige
designs og moderniseringer. Helt fra det
blev klippe-klistret
sammen, til den moderne version, vi ser
i dag.
90’erne var også årtiet, hvor man indførte en forsøgsordning med behandlingsdomme for kriminelle
stofmisbrugere, som kunne afsone deres fængselsdom i en behandlingsinstitution i stedet for i fængsel.
Det var før, Kriminalforsorgen fik sine egne behandlingsafdelinger inde i fængslerne og behandlings­
garanti for alle indsatte med misbrugsproblemer.
For ti år siden, i 2002, var vi i krig mod terror, og
den daværende regering indførte en nul-tolerancepolitik. Det medførte længere fængselsstraffe samtidig med et krav om effektiviseringer. En besværlig
kombination, men et arbejdsvilkår, der skal håndteres,
konkluderer William Rentzmann i bladet.
En anden historie i 00’erne var Kriminalforsorgens
tiltag for at få flere indvandrere inden for murene. I
uniform denne gang, forstås. Det viste sig blandt an-
det, da Nyborg Statsfængsels første udlænding i uniform blev interviewet om udenlandske bandeord og
om at spise frikadeller med kollegerne.
Vi holder fokus
Nu, godt 24 år efter bladet for første gang blev klippeklistret sammen, tager bladet springet og forlader det
hvide papir. Fremover kan nyheder, baggrundsstof og
information fra Kriminalforsorgens ledelse kun læses
digitalt. Det kommer til at ændre i måden, vi bringer og
læser nyheder, men de tilbagevendende temaer slipper vi ikke udenom.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 29
Tekst Søren Tang Foto Rigmor Mydtskov Det er med vemod, men også med spænding,
at bladets første redaktør,
William Rentzmann, siger farvel til sit ”barn”.
William siger farvel
til bladet
Igennem 80’erne kæmpede
William Rentzmann for at få et nyt
styrelsesblad. I 89 skete det endelig,
og i lang tid måtte han selv ned på
gulvet og klippeklistre, til bladet
var færdigt.
30 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012
”Det skulle koste færrest mulige penge, det var hele konceptet,” fortæller direktør William Rentzmann om Nyt fra Kriminalforsorgens første år. Siden det sidste styrelsesblad, Kriminalforsorgen, blev lagt i graven i 71, havde det været småt
med nyheder fra ledelsen. Men under direktør Anders Troldborg fik William endelig sit ønske opfyldt i 1989. Og han fik lov
til at arbejde for det.
”Vi var to til at stå for hele bladet. Vi skrev, tog billeder og
lå på gulvet og klippeklistrede alle sider, så de så nogenlunde
ud, før vi sendte dem til tryk i Nyborg,” fortæller William, som
sammen med redaktionssekretær Iben Hatt havde det fulde
ansvar.
Bladet er vokset med kommunikationsafdelingen og har
også ændret sin målsætning.
”I starten var det helt klart et styrelsesblad til information
fra toppen og ned. I dag er det jo et koncernblad med input
fra alle hjørner og kanter. Men det er også blevet et vigtigt
redskab til at kommunikere med verden udenfor. Vi udgiver
jo nærmest ikke et nummer, uden at pressen tager fat i en af
vores historier,” siger William.
Og det er en helt naturlig udvikling, fortæller han.
”Igennem årene er det jo blevet mere professionelt, og vi
har brugt flere penge på det. Men det var jo også ideen, da vi
startede, at der skulle være udvikling.”
Den udvikling stopper nu i bladet, men bliver ført videre,
blandt andet på hjemmesiden og intranettet. Det bliver dog
aldrig helt det samme.
”Jeg kommer til at savne at have det i hånden og kunne
tage det med hjem. Men jeg glæder mig også til at se det nye,
og hvordan det fungerer. Og måske kan vi også nå nye målgrupper, som vi ikke ramte før,” slutter William.
Medarbejderens ord
Foto Ricky Molloy
»Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde«
Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Foto Xxxxxxxxxxx
Gourmetrestaurant i et lukket fængsel
At etablere en gourmetrestaurant i det lukkede Vridsløselille Statsfængsel kræver lige
præcis den balancekunst, som hele Kriminalforsorgen har gjort til sit motto. Men det lykkedes
– i ’Restaurant bag tremmer’, hvor Claus Meyer
underviser indsatte i kogekunst, og som blev
vist på DR TV igennem foråret.
Under hele forløbet var det en konstant
balancegang mellem det hårde og det bløde:
Hvordan kunne vi både overholde sikkerhedsinstruksen og give de indsatte lov til at håndtere de store kokkeknive? Og hvad med indsatte,
som ikke kunne være i stue med hinanden? Vi
gjorde meget ud af på forhånd at afstemme det
sikkerhedsmæssige med dem. De måtte ikke
genere eller true hinanden undervejs i projektet. Et krav, det viste sig, at de var tro imod.
Projektet skulle give dem en erhvervskompetence, og målet var en eksamen. Samtidig
drøftede vi, hvilke konsekvenser det kan have
at medvirke på tv. Det førte til mange refleksioner blandt de indsatte. Kunne projektet påvirke
deres sag i positiv eller negativ retning? Kunne
udsendelserne være med til at give Hr. og Fru
Danmark et mere nuanceret billede af de indsatte og bryde nogle fordomme?
Da alle optagelserne var færdige, og udsendelserne skulle til at gå i luften, fik hele projektet en uventet drejning på grund af omtalen i
medierne. Pludselig havde alle mennesker en
holdning om Claus Meyer og om resocialisering af indsatte. Nogle mente, at vi forherligede
de kriminelle. Jeg kan godt forstå, at man kan
føle sig krænket af at se indsatte sidde og spise
østers fra Limfjorden. Men det var jo et resocialiseringsprojekt.
Det har hele tiden været vores kongstanke
at skabe en progression gennem afsoningen –
fra varetægtsfængslingen gennem lukket og
åbent fængsel til udslusningen. Og det er lykkedes os, ikke bare med dette projekt, men med
de aftaler om kokkeuddannelse, som vi har fået
i hus. Nu kan en indsat begynde sin uddannelse
i Københavns Fængsler, fortsætte i Vridsløselille og slutte den på frigang fra Jyderup eller en
pension. På den måde kan de indsatte, der følger det forløb, med det samme bruge den uddannelse, de får i fængslet, når de kommer ud.
Hold balancen!
Beskæftigelsesleder Ole Richter fra
Vridsløselille var projektleder på fængs-
For at sætte fokus på Kriminalforsorgens værdi – ­”Kunsten
at balancere mellem det hårde og det bløde” – ­viser
vi i hvert nummer eksempler på, hvordan ansatte i
­K riminalforsorgen bruger værdien i det daglige arbejde.
lets kokkeprojekt med Claus Meyer.
Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012 31
Grafisk set
Tekst Søren Tang
0,07%
af Danmark
sidder i fængsel
I 2002 sad 64 mennesker ud af 100.000 i fængsel i Danmark. I 2010 er tallet 71,3. Men på trods af
den stigning er Danmark stadig et af de lande i Europa,
hvor færrest folk sidder i fængsel.
Island, Finland og Holland. Det er de tre lande i Europa, hvor færrest sidder i fængsel, med henholdsvis 52,
62 og 70,8 per 100.000 indbyggere. Men hvor Island,
Finland og Danmark har set en stigning over de sidste
ti år, er der i Holland sket et fald. Det viser en ny rapport
fra Europarådets strafferetlige statistikafdeling.
Faldet i Holland kan muligvis forklares ved, at den
samlede mængde af dage, indsatte sidder i fængsel,
er faldet med 25 % i perioden 2004-2007, og at antal-
let af frifindelser er steget 80 %, fra 3761 i 2002 til
6833 i 2007. Mere brug af fodlænke og samfundstjeneste har også haft en effekt og har resulteret i, at kun
en ud af fem dømte afsoner i fængsel.
Det hollandske justitsministeriums forklaring er, at
et fald i mord og manddrabssager har haft den største
effekt.
De tidligere sovjetrepublikker har den største andel
af indsatte – fra 250 per 100.000 og op. Tallet dækker
fra 256 i Estland til omkring 600 per 100.000 i Rusland.
På verdensplan er USA stadig et af de lande, som
fængsler flest, med omkring 750 personer ud af
100.000 bag tremmer.
Nogle lande – for eksempel Cuba og Nordkorea –
offentliggør ikke deres tal.
Kilde: Council of Europe Annual Penal Statistics, Space I, Survey 2010
Indsatte i fængsler
Per 100.000 indbyggere
1. september 2010
Færre end 100
Fra 100 til 149
Fra 150 - 199
Fra 200- 249
250 og over
Data ikke leveret
Ikke medlem af Europarådet