1. No category

1
Indstilling fra arbejdsgruppen
vedrørende indsattes børn.
Direktoratet for Kriminalforsorgen oktober 2012.
1
2
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................................ 5
1.1 Indstillingens opbygning ............................................................................................................ 6
1.2 Afgrænsning ............................................................................................................................... 6
1.3 Arbejdsgruppens kommissorium ............................................................................................... 6
2. Resumé/ledelsessammendrag (arbejdsgruppens anbefalinger) ........................................................ 7
3. Indførelse af børneansvarlige i alle kriminalforsorgens institutioner ........................................... 10
3.1 Eksterne anbefalinger ............................................................................................................... 10
3.2 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 10
3.3 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 10
4. Indsættelse/fængsling ..................................................................................................................... 11
4.1 Eksterne anbefalinger på området ............................................................................................ 11
4.2 Regler og praksis i dag ............................................................................................................. 11
4.2.1 Mulighed for afsoning tæt på børnene (nærhedsprincippet) ............................................. 11
4.2.2 Registrering af forældreskab ............................................................................................. 12
4.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 12
4.3.1 Mulighed for afsoning tæt på børnene (nærhedsprincippet) ............................................. 12
4.3.2 Registrering af forældreskab ............................................................................................. 12
4.4 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 12
5. Besøg og besøgsforhold ................................................................................................................. 13
5.1 Eksterne anbefalinger på området ............................................................................................ 13
5.2 Regler og praksis i dag ............................................................................................................. 13
5.2.1 Godkendelse af besøg ....................................................................................................... 13
5.2.2 Varigheden af besøg.......................................................................................................... 13
5.2.3 Minimumsstandarder for indretning af besøgsrum ........................................................... 14
5.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 15
5.3.1 Godkendelse af besøg ....................................................................................................... 15
5.3.2 Varigheden af besøg.......................................................................................................... 15
5.3.3 Minimumsstandarder for indretning af besøgsrum ........................................................... 16
5.4 Arbejdsgruppens anbefalinger på området i øvrigt .................................................................. 16
5.4.1 Besøgsfaciliteter i øvrigt ................................................................................................... 16
5.4.2 Overvåget besøg ................................................................................................................ 17
5.4.3 Regler på besøgsområdet generelt .................................................................................... 17
5.4.4 Rygning ............................................................................................................................. 17
5.4.5 Hvordan sikres fokus på området...................................................................................... 18
2
3
5.5 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 18
6. Kontakt i øvrigt under afsoningen ................................................................................................. 19
6.1 Eksterne anbefalinger på området ............................................................................................ 19
6.2 Regler og praksis i dag ............................................................................................................. 19
6.2.1 Telefoni og internet ........................................................................................................... 19
6.2.2 Arrangementer. ................................................................................................................. 20
6.2.3 Udgang til familien ........................................................................................................... 20
6.2.4 Børns mulighed for at se, hvordan forældrene bor ........................................................... 21
6.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 21
6.3.1 Telefoni og internet ........................................................................................................... 21
6.3.2 Arrangementer .................................................................................................................. 21
6.3.3 Udgang .............................................................................................................................. 21
6.3.4 Børns mulighed for at se hvordan deres forælder bor ....................................................... 22
6.4 Arbejdsgruppens anbefalinger på området i øvrigt .................................................................. 22
6.4.1 Udbredelse af ”Godnathistorier” ....................................................................................... 22
6.4.2 Skærmning af korttelefonerne ........................................................................................... 22
6.5 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 22
7. Støtte af indsatte og partnere i forældreskabet, herunder udslusning til familien.......................... 22
7.1 Eksterne anbefalinger på området ............................................................................................ 22
7.2 Initiativer og projekter på området i dag .................................................................................. 23
7.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 23
7.3.1 Støtte til bedre forældreskab ............................................................................................. 23
7.3.2 Udslusning til familien ...................................................................................................... 24
7.3.3 Foreningen SAVN............................................................................................................. 24
7.4 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 25
8. Børn som bor i kriminalforsorgens institutioner ............................................................................ 25
8.1 Eksterne anbefalinger på området ............................................................................................ 25
8.2 Regler og praksis i dag ............................................................................................................. 26
8.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 26
8.3.1 Undersøgelse af børn i fængsel ......................................................................................... 26
8.3.2 Behov for overordnet regelsæt .......................................................................................... 26
8.3.3 Familiehuset ved Engelsborg ............................................................................................ 27
8.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt ..................................................................................... 27
8.4.1 Central vidensperson på det socialretlige område vedr. børn i fængsel............................ 27
8.5 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 27
9. Personale ........................................................................................................................................ 28
3
4
9.1 Eksterne anbefalinger på området. ........................................................................................... 28
9.2 Praksis i dag ............................................................................................................................. 28
9.2.1 Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn, herunder at der
er fast personale på besøgsafdelingerne ..................................................................................... 28
9.2.2 Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner ............... 28
9.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ................................................................................................. 28
9.3.1 Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn, herunder at der
er fast personale på besøgsafdelingerne ..................................................................................... 28
9.3.2 Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner ............... 29
9.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt ..................................................................................... 29
9.4.1 Betjentenes/personalets uddannelse. ................................................................................. 29
9.5 Økonomiske konsekvenser ...................................................................................................... 29
10. Informationsmateriale .................................................................................................................. 29
10.1 Eksterne anbefalinger på området .......................................................................................... 30
10.2 Praksis i dag ........................................................................................................................... 30
10.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ............................................................................................... 30
10.4 Økonomiske konsekvenser .................................................................................................... 31
11. Andre anbefalinger ....................................................................................................................... 31
11.1 Eksterne anbefalinger på området. ......................................................................................... 31
11.2 Praksis i dag ........................................................................................................................... 32
11.3 Arbejdsgruppens anbefalinger ............................................................................................... 32
11.3.1 Udarbejdelse af børnepolitik ........................................................................................... 32
11.3.2 Nedsættelse af ekspertgruppe af børn af indsatte............................................................ 32
11.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt ................................................................................... 32
11.4.1 Samarbejde med politiet.................................................................................................. 32
11.4.2 Inddragelse af indsatte .................................................................................................... 32
11.4.3 Opbakning/forankring i ledelsen ..................................................................................... 33
11.4.4 Transporthjælp til pårørende ........................................................................................... 33
11.5 Økonomiske konsekvenser .................................................................................................... 33
Litteratur: ........................................................................................................................................... 34
Love og regler: ................................................................................................................................... 35
Bilagsfortegnelse ................................................................................................................................ 36
4
5
1. Indledning
Der har i de seneste år været megen interesse for de indsattes børn som en særlig udsat gruppe.
Kriminalforsorgen har stor fokus på området og har igennem de seneste år iværksat en række tiltag
med det formål at sikre de bedst mulige betingelser for kontakten mellem de indsatte og deres børn
samt at minimere de skadevirkninger, som indsættelse af en forælder har på børn. Dette er blandt
andet sket ved forbedringer på besøgsområdet, ved uddannelse på personaleområdet, bedre
muligheder for telefoni i fængslerne, forsøgsprojekter med forældrekurser m.m.
I 1999 udarbejdede Socialforskningsinstituttet ved Seniorforsker, mag.art. Else Christensen
undersøgelsen ”Forældre i fængsel”, som beskrev og analyserede de problemer fængsling af en
forælder indebærer for børn og forældre. I bogen foreslås en række initiativer på blandt andet
kriminalforsorgens område.
En arbejdsgruppe under Det Kriminalpræventive Råd udarbejdede i 2005 en rapport ”Fængsledes
børn – en udsat gruppe”, som ligeledes pegede på problemstillinger og mulige initiativer på
området.
Som led i et større projekt om indsattes børn udgav Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen, Institut
for Menneskerettigheder, i 2010 bogen ”Når straffen rammer uskyldige”, som med udgangspunkt i
børns rettigheder formulerer en række forslag til, hvordan forholdene for børn af fængslede kan
forbedres.
På den baggrund nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2010 en intern arbejdsgruppe, som
fik til opgave at gøre status på de initiativer, der hidtil har været iværksat og give anbefalinger på
områder, hvor der er behov for forbedringer og nye initiativer.
Arbejdsgruppen har i indstillingen taget udgangspunkt i nogle af de anbefalinger, som stammer fra
de 3 ovennævnte bøger/rapporter, ligesom arbejdsgruppen har hentet inspiration fra Norge og
Sverige.
Arbejdsgruppen er opmærksom på de ofte begrænsede og utidssvarende fysiske rammer arresthuse
og fængsler har i forhold til at sikre optimale rammer for kontakten mellem den fængslede forælder
og barnet.
Arbejdsgruppen har desuden i indstillingens forslag og anbefalinger forsøgt at tage højde for det
belægsmæssige pres, der i lang tid har været på institutionerne samt for trange økonomiske rammer
og begrænsede personaleressourcer.
Arbejdsgruppen har afholdt 8 møder samt et møde med personale på Københavns Fængslers
sygeafdeling og med personale og indsatte fra Horserød og Statsfængslet i Ringe.
Derudover har arbejdsgruppen i forskelligt omfang inddraget relevante kontorer i Direktoratet for
Kriminalforsorgen blandt andet Juridisk kontor, Klientkontoret, Ressourcestyringskontoret og
Sikkerhedsenheden.
5
6
1.1 Indstillingens opbygning
Hvert afsnit indledes med en oversigt over eksterne anbefalinger og en kort beskrivelse af regler,
praksis og initiativer på området, som arbejdsgruppen efterfølgende forholder sig til. Dernæst
beskrives arbejdsgruppens eventuelle egne overvejelser og anbefalinger på området.
På de områder, hvor der kan være forbundet udgifter med anbefalingerne, er sluttelig et overslag på
hvad anbefalingerne vurderes at koste.
1.2 Afgrænsning
Arbejdsgruppen har i indstillingen udelukkende forholdt sig til de anbefalinger på området indsattes
børn, der vedrører kriminalforsorgen.
Arbejdsgruppen definerer i indstillingen, at indsattes børn er børn i alderen 0-18 år.
Som en overordnet ramme i forhold til spørgsmålet om børns ret til kontakt med forældre har
arbejdsgruppen taget udgangspunkt i FN’s børnekonventions anbefalinger på området artikel 9,
punkt 3 om at: ”Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller
begge forældre, til at oprette regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge
forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv”. Det har således været arbejdsgruppens
udgangspunkt, at kriminalforsorgen skal søge at imødekomme børns behov for - og ret til kontakt
med fængslede forældre, ved at sikre de bedst mulige betingelser og rammer herfor.
1.3 Arbejdsgruppens kommissorium
Arbejdsgruppen skal:







Beskrive området som vedrører de indsattes børn
Udarbejde status på de initiativer, der hidtil har været iværksat på området
Komme med forslag til forbedringer og nye initiativer på området
Udarbejde økonomiske overslag over omkostninger ved gruppens forslag
Inddrage Kriminalforsorgens Børneforum i relevante overvejelser.
Sikre at de indsattes og børnenes ønsker og behov inddrages i overvejelserne
Tage udgangspunkt i eksisterende anbefalinger på området – fx anbefalingerne i bogen ”Når
straffen rammer uskyldige”.
Arbejdsgruppens medlemmer:
Hannah Hagerup, Socialfaglig Konsulent Straffuldbyrdelseskontoret DFK (formand og sekretær)
Bettina Strube, Uddannelseskonsulent Kriminalforsorgens Uddannelsescenter
John Steinmüller, Områdeleder Københavns Fængsler
Pia Terndrup, Fængselsbetjent arresthuset i Odense
Rikke Betak, Familieterapeut Familiehuset Engelsborg
Lotte Pia Hansen, Fængselsbetjent Statsfængslet Østjylland
Jette Stiholt, Socialrådgiver Kif København
Signe Hernvig, Fængselsfuldmægtig Statsfængslet Møgelkær
Ad hoc Ressourcestyringskontoret ved Fuldmægtig Christina Dela Widenmann
Ad hoc inddragelse af andre kontorer – bla. Klientkontoret
6
7
2. Resumé/ledelsessammendrag (arbejdsgruppens anbefalinger)
Overordnet finder arbejdsgruppen det afgørende for løbende fokus og udvikling samt for
gennemførelsen af initiativer på området i de enkelte institutioner, at der sættes ressourcer af til en
børneansvarlig-ordning.
Nedenfor oplistes arbejdsgruppens øvrige indstillinger og anbefalinger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende ordning med mulighed for at søge afsoning tæt
på hjemmet, hvis der er børn, videreføres i sin nuværende form og løbende evalueres af
Direktoratet for Kriminalforsorgen.

For at sikre fokus på relationen mellem den indsatte og dennes børn fra afsoningens start
foreslås det, at der med indsattes samtykke sikres en tydelig registrering af børn i
klientsystemet.

Arbejdsgruppen finder, at det skal være muligt for børn at besøge indsatte forældre indenfor
en uge efter indsættelsen og anbefaler en smidig procedure ved besøg, således at børn, som
har en tæt relation til den indsatte, får mulighed for at besøge denne så hurtigt og fleksibelt
som muligt, efter indsættelsen.

Desuden bør børn have krav på at besøge forældre/stedforældre mindst 2 timer ugentlig,
ligesom der skal være tilstrækkeligt med besøgstider både lørdage og søndage.

I forhold til besøgsfaciliteterne har gruppen foreslået nogle mere detaljerede
minimumsstandarder, samt at der mindst istandsættes et besøgsrum i de institutioner, hvor
der er behov for bedre besøgsfaciliteter for børn.

Herudover anbefales det, at der som minimum tilknyttes besøgslejligheder til alle lukkede
fængsler og åbne fængsler med lukkede og halvåbne afsnit for at sikre bedst mulig kontakt
mellem indsatte og deres børn.

For at sikre gode overvågede besøg foreslår arbejdsgruppen, at kriminalforsorgen på centralt
niveau inviterer politiet til en dialog om udarbejdelse af retningslinjer for overvåget besøg i
arresthusene, ligesom et øget samarbejde med politiet omkring de indsattes børn generelt
anbefales.

Det foreslås, at der i besøgsvejledningen indarbejdes vejledende retningslinjer for, hvad der
som udgangspunkt kan medbringes under besøg, samt at der udarbejdes enkle og smidige
procedurer omkring besøgstilladelser ved overførsler mellem institutionerne, således at
besøgsanmodningsprocessen ikke som udgangspunkt skal starte forfra, når en indsat skifter
institution.

Arbejdsgruppen finder, at indsattes børn skal have mulighed for besøg i røgfri lokaler og at
det, i forbindelse med renovering og etablering af besøgsrum, tilstræbes at etablere udendørs
arealer, hvor der kan ryges, i det omfang der er mulighed herfor.
7
8

Arbejdsgruppen har forskellige forslag til, hvordan der løbende sikres fokus på
besøgsområdet. Blandt andet foreslås nedsættelse af en følgegruppe, eventuelt med ekstern
deltagelse, som kan give institutionerne inspiration og sparring omkring børnevenlige
besøgsfaciliteter.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er vigtigt at understøtte kontakten mellem indsatte
og deres børn under afsoningen. Da børns kontaktmønster i dag i meget stor udstrækning
foregår via mobiltelefon, internet/mail/Face-book mv., bør indsatte i åbne fængsler - så vidt
det overhovedet er muligt - have mulighed for at benytte disse kommunikationsformer i
kontakten med deres børn.

Arbejdsgruppen finder det ønskeligt, at der på sigt kan etableres sikkerhedsmæssigt
forsvarlige løsninger, således at brugen af digitale kommunikationsformer vil kunne udvides
for indsatte i lukkede fængsler.
Desuden anbefales det at lempe reglerne for
varetægtsarrestanters mulighed for telefonkontakt til familien.

Endvidere foreslås skærmning af korttelefonerne i de lukkede fængsler, så de indsatte kan
føre private telefonsamtaler, som ikke kan overhøres af medindsatte.

For at medvirke til bedre kontakt mellem indsatte og deres børn, bør institutionerne
opfordres til at lave flest mulige arrangementer for børn/pårørende, og der bør på tværs af
institutionerne udveksles erfaringer, ideér og information fx via eventuelle børneansvarlige,
ligesom ”Godnathistorier” bør udbredes til flere institutioner

Med henblik på at fremme relevant anvendelse af 14-dages udgange foreslås det, at kravene
til dokumentation ved indstillinger om 14-dages udgang, kommer til at fremgå tydeligere i
udgangsreglerne. Endvidere bør det overvejes at give mulighed for 14-dages udgange for at
forebygge alvorlige problemstillinger, eller som led i en udslusning.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør være mulighed for størst mulig fleksibilitet i
forhold til opdeling af udgange, hvis denne sker af hensyn til børnenes tarv.

Endelig anbefales det, at det bliver muligt for indsatte at afvikle regelmæssig
weekendudgang til egen bolig for samvær med egne børn.

Arbejdsgruppen finder, at institutionerne, så vidt det overhovedet er muligt, skal give børn
mulighed for at se, hvordan deres forælder bor eller udarbejde billedmateriale, som børnene
kan se på besøgsgangen.

Med hensyn til støtte i forældreskabet forventer arbejdsgruppen, at erfaringerne fra
etablering af forældregrupper via pilotprojektet om børneansvarlige og ”Far i fængsel” på
Københavns Fængsler, munder ud i et endeligt koncept, der kan udbredes til resten af
kriminalforsorgen.
8
9

Arbejdsgruppen anbefaler, at Kriminalforsorgen i Frihed indtænkes i den forventede
udbredelse af forældregrupper i institutionerne, således at de rustes til at følge op på og
støtte den dømte omkring familiesituationen ved løsladelsen.

Arbejdsgruppen finder, at der mere formelt bør etableres og udmeldes en central
rådgivningsordning på familieområdet for kriminalforsorgens institutioner, ligesom det er
væsentligt, at der i kriminalforsorgen er specialviden i forhold til de socialretlige regler
omkring børn i fængsel.

For indsatte med længere domme og med hjemmeboende, mindreårige børn, foreslås
udvidet mulighed for udgang i udslusningsperioden, hvis udstationering ikke er mulig på
grund af pladsproblemer eller lignende på pensionerne.

Desuden foreslås ændring i udgangsbekendtgørelsen således, at udstationeringsforløb med
hensyn i indsattes børn i højere grad end i dag kan ske ud over 4 uger.

Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at det gode samarbejde mellem kriminalforsorgen og
Foreningen SAVN om udslusning og støtte til familier til fængslede videreføres.

Arbejdsgruppen foreslår, at det overvejes at udarbejde en grundigere undersøgelse om børn i
fængsel, og at der udarbejdes et særligt regelsæt for medbragte børn, herunder børn på
weekend besøg med overnatning

I forhold til fast personale på besøgsafdelingerne anbefaler arbejdsgruppen, at man på
fængslerne sikrer, at der er fokus på rekrutteringen af personale til besøgsafdelingen, og at
der ved bemanding af besøgsafdelingerne ses på erfaring, modenhed, ønske og motivation
for arbejde indenfor området.

Herudover peger arbejdsgruppen på vigtigheden af, at der generelt stilles krav til personalet i
kriminalforsorgens institutioner om at have særligt fokus på de indsattes børn og familie.

Arbejdsgruppen foreslår, at Familiehuset på Engelsborg, såfremt der er ressourcer hertil,
inddrages i undervisningen på grunduddannelsen, ligesom det foreslås, at der i 3. modul
sættes mere fokus på familie og børn og udslusning til familien.

Derudover bør Kriminalforsorgens Uddannelsescenter tilbyde opsamlingskurser om
relationer og børn for betjente, der ikke har haft undervisning herom i deres
grunduddannelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en informationsarbejdsgruppe, som gennemgår
det aktuelle informationsmateriale på området og kommer med forslag til yderligere
materiale.

Arbejdsgruppen påpeger, at personalets indsats omkring indsattes børn, skal forankres i - og
bakkes op af ledelsen, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen blandt andet kan sikre
ledelsesfokus ved, at området bliver et tilbagevendende punkt i diverse lederfora.
9
10

Sluttelig finder arbejdsgruppen det væsentligt, at pårørende med trang økonomi har
mulighed for at få tilskud til transport fra fængslet, i tilfælde hvor der ikke er mulighed for at
få hjælp andre steder fra.
3. Indførelse af børneansvarlige i alle kriminalforsorgens institutioner
3.1 Eksterne anbefalinger

Indførelse af børneansvarlige i alle kriminalforsorgens institutioner
3.2 Arbejdsgruppens anbefalinger
I arbejdsgruppens drøftelser har indførelse af børneansvarlige været et gennemgående tema.
En børneansvarligordning findes for eksempel i Sverige og indebærer, at der i den enkelte
institution udpeges en person i personalegruppen, som har et særligt ansvar for at have fokus på de
indsattes børn. En børneansvarlig kan for eksempel være initiativtager i forhold til etablering og
renovering af børnevenlige besøgsrum, sørge for særlige arrangementer for indsattes børn, for
julegaver ved besøg i julen, pårørendearrangementer, indtaling af Godnathistorier, udarbejdelse af
fotobøger med mere.
Arbejdsgruppen finder, at mange af indstillingens forslag og anbefalinger, bedst gennemføres og
fastholdes, hvis der i institutionerne er en person, som konstant har særligt ansvar for - og fokus på
området.
De foreløbige erfaringer fra Institut for Menneskerettigheders og kriminalforsorgens projekt med
etablering af børneansvarlige i 4 institutioner har indtil videre vist sig så positive, at dette allerede
nu taler for indførelse af en landsdækkende ordning.
Gruppen finder det afgørende for løbende fokus og udvikling samt gennemførelsen af initiativer på
området i de enkelte institutioner, at der sættes ressourcer af til en børneansvarlig ordning.
Såfremt Institut for Menneskerettigheders evaluering af børneansvarligprojektet bekræfter de
foreløbige positive erfaringer, skal arbejdsgruppen anbefale, at evalueringen danner basis for en
landsdækkende ordning. Det skønnes væsentligt, at der sættes ressourcer af til området, og at der
sikres særligt ledelsesfokus på området. Dette kan blandt andet ske ved, at punktet indgår som en
del af fængselskontrakterne.
Endvidere skal sikres en tovholder for de børneansvarlige, uddannelse og kurser via
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Arbejdsgruppen skal foreslå, at der i forbindelse med
Familiehuset ved Engelsborg etableres en tovholder, som udover at have ansvaret for
børneansvarligordningen kan tilbyde rådgivning og vejledning på børneområdet af
kriminalforsorgens institutioner, iværksætte kortere kursusforløb, temadage mv.
3.3 Økonomiske konsekvenser
Institut for Menneskerettigheder har anslået, at den årlige samlede udgift til børneansvarlige
inklusiv udgifter til kursusdeltagelse, rejseomkostninger mv. vil være omkring 3,5 mio. kr. årligt.
Instituttet har regnet med 60 børneansvarlige svarende til 250 børneansvarlig-timer pr. institution
pr. år.
10
11
Derudover anslås det, at udgifter til uddannelse og supervision af de børneansvarlige vil betyde
årlige merudgifter på omkring 400.000 kr. årligt.
Endelig vurderes det, at den årlige udgift til ansættelse af et årsværk ved Familiehuset ved
Engelsborg vil være omkring 450.000 kr.
4. Indsættelse/fængsling
4.1 Eksterne anbefalinger på området


Mulighed for afsoning tæt på børnene.
Systematisk registrering af fængsledes forældreskab, forældremyndighed og antal børn (med
indsattes samtykke).
4.2 Regler og praksis i dag
4.2.1 Mulighed for afsoning tæt på børnene (nærhedsprincippet)
Ifølge reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 23 skal fængselsstraf, så vidt det er praktisk muligt,
fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen om afsoningsinstitution skal der
tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-, uddannelses-, familie-, eller
helbredsmæssige forhold.
Nærhedsprincippet gælder ikke for placering i arresthusene, Politigårdens fængsel og Anstalten ved
Herstedvester. Derudover kan kvindelige afsonere kun placeres på bestemte fængsler.
I perioder med meget højt belæg kan indsatte risikere at blive placeret der, hvor der er plads. Især
varetægtsfængslede kan risikere at blive flyttet/placeret langt fra pårørende. Det er imidlertid
forhold, som er meget vanskelige at ændre på medmindre belægget falder eller kriminalforsorgen
tilføres kapacitet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden efteråret 2010 under henvisning til nærhedsprincippet
gennemført en ændring af praksis, således at der, såfremt den indsatte efter indkaldelsen selv
henvender sig med et ønske herom, nu lægges afgørende vægt på oplysninger om børn under 14 år,
som den indsatte har behov for kontakt til ved valg af afsoningssted. Varetægtsfængsledes ønske
om afsoning tæt på børnene vil fremgå af henvisningsskemaet.
Den nye praksis gælder kun i forhold til henvisning til åbent fængsel, idet Københavnere, der skal i
lukket fængsel, som udgangspunkt ikke kan blive sendt længere væk end til Statsfængslet i Nyborg,
hvortil der er begrænset transporttid.
Ordningen omfatter alle med domme på 60 dages fængsel og derover. Undtaget er personer idømt
volds- og våbendomme, som ifølge reglerne i iværksættelsesbekendtgørelsen kræves indsat
indenfor 30 dage fra datoen for fuldbyrdelsesordren.
Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser, at der indtil den 26. september 2011 har været 45 sager
i alt, hvor dømte har været henvist til afsoning i Jylland men har henvendt sig med ønske om
afsoning på Sjælland af hensyn til deres børn. Alle ansøgninger om afsoning på Sjælland har hidtil
kunnet imødekommes.
11
12
4.2.2 Registrering af forældreskab
Der sker i dag ikke systematisk registrering af indsattes forældreskab og antallet af børn. Som oftest
afdækkes de indsattes familieforhold via indsættelses- og handleplanssamtaler.
4.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
4.3.1 Mulighed for afsoning tæt på børnene (nærhedsprincippet)
Direktoratet for Kriminalforsorgens forsøgsordning om afsoning tæt på børnene er stadig så ny, at
det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere, om den over længere tid vil fungere efter
hensigten. Blandt andet vil et øget kendskab til ordningen og et heraf følgende større antal sager
kunne vanskeliggøre placeringen. Arbejdsgruppen anbefaler, at ordningen videreføres i sin
nuværende form og løbende evalueres.
4.3.2 Registrering af forældreskab
I forhold til registrering foreslår arbejdsgruppen, at der søges etableret et felt på siden ”Stamdata” i
klientsystemet, hvor ”børn som man har kontakt med” kan registreres. Registreringen på stamdata
skal sikre fokus på relationen mellem den indsatte og dennes børn fra afsoningens start.
Institut for Menneskerettigheder har anbefalet en systematisk registrering af fængsledes
forældreskab, forældremyndighed og antal af børn.
Arbejdsgruppen skal i stedet foreslå, at det undersøges, om der kan laves et felt på siden ”Stamdata”
i klientsystemet, hvor ”mindreårige børn som indsatte har kontakt til” kan registreres, idet det for
arbejdet i kriminalforsorgens regi forekommer vigtigst at have kendskab til de børn, som den
indsatte reelt har et forhold til, og som ikke nødvendigvis er børn, som den indsatte er biologisk
mor/far til eller har forældremyndigheden over.
Arbejdsgruppen finder, at der med den foreslåede registrering tilvejebringes det bedste
oplysningsgrundlag til brug for personalet, herunder en børneansvarlig, i forhold til at støtte og
arbejde med den indsatte på at styrke relationen til børn og øvrig familie under afsoningen.
I sammenhæng med ovenstående anbefaling finder arbejdsgruppen, at der i det fortsatte arbejde
med udvikling af handleplanerne som dagligt arbejdsredskab bør sættes yderligere fokus på, at der
under punktet ”Familie og netværk” jævnligt tales med de indsatte om relationen til evt. børn. Dette
kan fx sikres ved at punktet gøres til en del af den evaluering af handleplanerne, der gennemføres
årligt på institutionerne som en del af målopfyldelsen i resultatkontrakterne.
4.4 Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at de foreslåede ændringer i klientsystemet vil medføre omkostninger, Det er ikke
opgjort hvad en sådan ændring i givet fald vil koste, da det kræver nærmere vurdering af
ændringens omfang.
12
13
5. Besøg og besøgsforhold
5.1 Eksterne anbefalinger på området



Hurtigere besøg/børn skal have ret til at se forælderen indenfor en uge efter, at indsættelsen
har fundet sted
Hyppigere besøg (ret til mere end 1 time ugentligt)
Forbedring af minimumsstandarder
5.2 Regler og praksis i dag
5.2.1 Godkendelse af besøg
Arresthuset eller fængslet skal godkende de personer, den indsatte ønsker besøg af. I praksis er det
den indsatte, der skal sørge for at sende besøgstilladelsen ud til den, han/hun ønsker besøg af. For
varetægtsfængslede, der er isolerede eller har besøgs- og brevkontrol, er det politiet, der træffer
afgørelse om og overværer besøg.
Besøg af børn finder normalt sted under ledsagelse af en voksen, men ifølge besøgsvejledningens
punkt 20 kan et barn efter en konkret vurdering beroende på dets alder, modenhed, forholdet til den
indsatte og institutionens type meddeles selvstændig besøgstilladelse. Er barnet over 15 år taler
dette med vægt for at tillade besøg uden ledsagelse af en voksen.
Der er pr. 1. april 2011 foretaget en ændring i besøgsvejledningen, så ansøgninger om besøg af børn
som udgangspunkt kun bør imødekommes, såfremt barnet er nærstående til den indsatte. Dette
nærståendebegreb er det samme som anvendes i udgangsbekendtgørelsens § 35. Det vil ifølge
udgangsvejledningens punkt 59 sige ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende,
bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at
denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd.
Ændringen betyder, at børn, der ikke umiddelbart er omfattet af nærstående personkredsen, nu skal
godtgøre en tilknytning til den indsatte, der kan sidestilles hermed, før de kan meddeles
besøgstilladelse.
I besøgsvejledningen fremhæves det, at besøg af nærstående børn har særlig status og skal
undergives særlig sagsbehandling. Blandt andet skal ansøgninger om besøg af nærstående børn, så
vidt muligt, imødekommes.
5.2.2 Varigheden af besøg
Ifølge de gældende regler har en afsoner ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times
varighed og så vidt muligt af to timers varighed. For en varetægtsfængslet må besøgstiden ikke
være kortere end ½ time. Varetægtsarrestanter, der er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have
tilladelse til besøg mindst én gang ugentligt af mindst 1 times varighed. Der kan i den enkelte
institution gives tilladelse til besøg i videre omfang.
Det er institutionens leder der fastsætter nærmere regler om besøgenes afvikling, herunder i hvilket
tidsrum der kan afvikles besøg.
Muligheden for at give tilladelse til udvidet besøg bør ifølge besøgsvejledningen bl.a. overvejes, når
der ønskes tilladelse til besøg af børn.
13
14
Besøgstiden og de ugedage, hvor besøg kan foregå kan således variere fra institution til institution
afhængig af forholdene. Således tilbyder flere fængsler og arresthuse kun besøg enten lørdage eller
søndage. Det er imidlertid arbejdsgruppens indtryk, at institutionerne generelt indenfor de givne
rammer udviser den størst mulige fleksibilitet i forhold til besøg til indsatte, samt at der ofte gives
tilladelse til besøg udover lovens ”minimumsgrænser”, fx når det drejer sig om besøg af børn og af
pårørende, der kommer langvejs fra.
5.2.3 Minimumsstandarder for indretning af besøgsrum
Ifølge reglerne i besøgsbekendtgørelsen skal besøgslokalerne så vidt muligt være indrettet så der
skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære. Kriminalforsorgen fastsatte i 2004 en række
minimumsstandarder som skal følges ved renovering eller etablering af nye besøgsfaciliteter (bilag
2).
Der er i de senere år indrettet særlige legeområder til besøgende børn i flere fængsler.
I de åbne fængsler er der generelt mulighed for lange besøg, og i størstedelen af fængslerne kan
besøg foregå på stuerne. Derudover er der gerne adgang til legearealer, sportshaller og udendørs
faciliteter. I størstedelen af fængslerne er der mulighed for at lave mad sammen.
I forbindelse med satspuljeforhandlingerne 2011 er der afsat yderligere 1 mio. kr. til etablering af
udendørs legepladser ved de åbne fængsler.
I de lukkede fængsler er der i Statsfængslet Østjylland, Anstalten ved Herstedvester og i
Statsfængslet i Ringe besøgslejligheder eller familierum, hvor indsatte kan have besøg med
overnatning af deres pårørende. I det kommende fængsel på Falster planlægges ligeledes
besøgslejligheder ogeksterne konsulenter har været inddraget for at sikre børnevenlige
besøgsfaciliteter. I Statsfængslet i Vridsløselille er der i samarbejde med Egmont-fonden indrettet
besøgsfaciliteter med særligt børnevenlige møbler, legetøj m.v. Ved besøgsafdelingerne i
Statsfængslet i Ringe og statsfængslet i Østjylland er endvidere etableret udendørs legepladser.
I arresthussektoren er der i de seneste år flere steder sket renovering af besøgslokalerne, med særligt
fokus på børn, der kommer på besøg. Fx er der i Vejle arrest etableret et særligt børnebesøgsrum.
Mange af arresthusene er imidlertid ældre, trange og slidte bygninger beliggende i bymidter, hvor
mulighederne for ud- og ombygninger er begrænsede. Der arbejdes fortsat med området, og i
Arresthuset i Roskilde er der med bidrag fra fondsmidler indrettet et særligt børnevenligt besøgsrum
med specialdesignede møbler fra kriminalforsorgen. I forbindelse med projektet erudarbejdet en
manual, som de øvrige institutioner i kriminalforsorgen kan anvende ved indretning af
besøgslokaler.
På Københavns Fængsler er der i 2008 tilendebragt en større renovering af besøgsfaciliteterne i
Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel med særligt fokus på de indsattes børn. På begge
institutioner er der etableret nymøblerede familiebesøgsrum med børnevenlig udsmykning og
legetøj til forskellige aldersgrupper. Derudover er der til besøgslokalerne på Blegdamsvejens
Fængsel tilknyttet gårdhaver.
14
15
5.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
5.3.1 Godkendelse af besøg
Arbejdsgruppen finder, at det skal være muligt at besøge indsatte indenfor en uge efter indsættelsen
og skal anbefale, at der sikres den smidigst mulige procedure ved besøg, således at de pårørende
hurtigt kan komme på besøg.
Arresthuset i Odense benytter for eksempel sms til pårørende med bekræftelse på besøgstilladelse,
som nemt kan etableres via hjemmesiden X web SMS (fa. www.e-c-s.dk/Xweb SMS).
Besøgstilladelsen udleveres fysisk ved første besøg. Derudover udsendes besøgsvejledningen
allerede sammen med besøgsanmodningen, hvilket ligeledes sparer tid.
Arbejdsgruppen anbefaler, at de enkelte institutioner sikrer, at der er nem og smidig adgang til
besøgsbestilling og information om besøg. For eksempel kan der – så vidt muligt – etableres en
særlig besøgsinformationslinje i institutionen.
5.3.2 Varigheden af besøg
Som det fremgår ovenfor, er der allerede nu regler i besøgsvejledningen, der skal sikre, at der tages
særlig hensyn til besøg af børn og institutionerne forsøger indenfor de givne rammer, at udvise
flexibilitet i forhold til besøg af børn.
Arbejdsgruppen har drøftet om børn decideret skal have fortrinsret og krav på et bestemt antal timer
ugentligt. Faren kan være, at en sådan prioritering i institutioner med begrænset besøgskapacitet,
vil ske på bekostning af andre indsatte, der også har stort behov for kontakt, fx unge under 18 år,
psykisk skrøbelige m.v.,
medmindre der samtidig tilføres ressourcer til udbygning af
besøgsfaciliteterne/udvidelse af besøgstiderne. Modsat finder arbejdsgruppen, at besøg af børn er af
særlig vigtighed og derfor bør prioriteres højt, idet specielt mindre børn ikke har den samme
mulighed for at få dækket deres behov for kontakt via brev og telefonkommunikation.
Selvom der allerede nu er regler, der skal sikre, at der tages særligt hensyn til børn i forhold til
besøg i arresthuse og fængsler, skal gruppen derfor anbefale, at børn, der skal besøge deres
forældre/stedforældre, skal have krav på mindst 2 timers besøg ugentlig. Besøget skal kunne foregå
en gang ugentlig i 2 timer eller 2 gange ugentlig i 1 time efter en konkret vurdering.
Arbejdsgruppen har forståelse for, at gennemførelse af et krav om minimumsbesøgstid for børn kan
betyde et øget pres på besøgsafdelingerne i fængsler og arresthuse og skal derfor anbefale, at det
inden indførelsen af en sådan ret for børn nærmere undersøges, om det er praktisk muligt for
institutionerne at tilbyde det øgede antal besøg indenfor de eksisterende fysiske rammer.
Eventuelle ændringer på området kan medføre behov for ændringer i straffuldbyrdelsesloven eller
besøgsbekendtgørelsen/-vejledningen.
Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at fængsler og arresthuse forpligtes til at sikre, at der er
tilstrækkeligt med besøgstider både lørdage og søndage. Erfaringen viser, at børn kan have svært
ved at nå besøg på hverdage, hvor store børn skal passe skole, lektier m.v., og hvor små børn skal
tidligt i seng. Derudover kan lange transporttider- og afstande for pårørende betyde, at besøg bedst
eller udelukkende kan finde sted i weekenderne. For eksempel viser erfaringerne fra Statsfængslet i
Østjylland, at børnefamilier primært afvikler besøg i weekenderne.
15
16
5.3.3 Minimumsstandarder for indretning af besøgsrum
Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til optimering af minimumsstandarderne fra 2004 (bilag
3). Gruppen skal anbefale, at standarderne skal følges ved renovering og etablering af besøgsrum
og – områder, og at arresthuse og fængsler skal forpligtes til at renovere besøgsrum og – områder,
hvor faciliteterne ikke allerede lever op til minimumsstandarderne.
Minimumsstandarderne kan understøttes af konkrete konceptforslag til indretning af besøgsrum.
Sådanne konceptforslag kan bestå af billeder fra velindrettede besøgsrum, indretningsarkitekttegninger mv.
Arbejdsgruppen har skønsmæssigt anslået, at istandsættelse af minimum 1 besøgsrum i de fængsler
og arresthuse, hvor der er behov for bedre besøgsfaciliteter for børn for kan koste op til 4 mio. kr.
Arbejdsgruppen skal endvidere anbefale, at det overvejes om passende besøgsfaciliteter kunne
sikres enten ved pålæg eller ved at det indgår som kontraktpunkt i institutionernes
resultatkontrakter.
5.4 Arbejdsgruppens anbefalinger på området i øvrigt
5.4.1 Besøgsfaciliteter i øvrigt
Der er gode erfaringer med besøgslejlighederne i Østjylland, de nyligt indviede besøgslejligheder i
Herstedvester og familierummet i Ringe. I det nye fængsel på Falster planlægges etablering af
besøgslejligheder.
Mange indsatte fra Københavns området henvises til fængsler i Jylland, hvilket kan begrænse de
pårørendes mulighed for besøg. Selvom mange indsatte i åbne fængsler har mulighed for udgang og
således kan komme hjem på besøg, vil det normalt kun være hver 3. uge. Derudover har flere
indsatte – bl.a. af disciplinære årsager - slet ikke udgang.
Endelig er der i de lukkede afsnit i de åbne fængsler normalt ikke mulighed for besøg på
stuerne/afdelingen under mere afslappede forhold, og besøg skal her foregå i særlige besøgsrum, i
afdelingens køkken eller lignende.
Arbejdsgruppen skal på baggrund af ovenstående overvejelser anbefale, at der som minimum
tilknyttes besøgslejligheder – der hvor det fysisk er muligt til de lukkede fængsler, som ikke
allerede har besøgslejligheder og i åbne fængsler med lukkede og halvåbne afsnit for at sikre bedst
mulig kontakt mellem indsatte og deres børn
Arbejdsgruppen foreslår, at der sikres idéudveksling institutionerne imellem, således at gode idéer
kan bæres videre i systemet. Dette kan ske via eventuelle børneansvarlige i alle institutioner, via
intranettet, kriminalforsorgens blad og i forskellige mødefora.
Sluttelig finder arbejdsgruppen, at institutionerne så vidt det overhovedet er muligt – skal forsøge
at finde andre løsninger, således at besøgsrum ikke anvendes til andet end besøg – fx anvendes
besøgsrum nogle steder til overbelæg, hvilket betyder nedslidning af rummene.
16
17
5.4.2 Overvåget besøg
Selvom politiets overvågning af besøg i arresthusene er politiets ansvar, anbefales det, at der
udarbejdes retningslinjer til de politibetjente, der skal overvåge besøgene. Flere af arbejdsgruppens
medlemmer har oplevet, at politibetjente, der ikke har erfaring med overvågning af besøg, kan være
usikre i forhold til opgaven. Statsfængslet Østjylland har taget konsekvensen heraf og udarbejdet
en overskuelig vejledning som støtte til politiet (bilag 5).
Arbejdsgruppen anbefaler, at kriminalforsorgen centralt inviterer politiet til en dialog om
udarbejdelse af retningslinjer for overvåget besøg i arresthusene.
5.4.3 Regler på besøgsområdet generelt
Det har flere gange været fremført af både pårørende og personale i kriminalforsorgen, at det kunne
være hensigtsmæssigt med mere ensartede regler om, hvad der kan medbringes under besøg, særligt
for genstande beregnet for eller tilhørende børn.
Arbejdsgruppen er bevidst om, at det i spidsbelastningsperioder kan være svært at nå at visitere
effekter, og at personalet derfor må sige nej, til at skolebøger eller andet kan medbringes. Ligeledes
kan usikkerhed hos personalet betyde, at man i en tvivlssituation hellere afviser en genstand end
tillader at den medbringes.
Arbejdsgruppen finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at der i besøgsvejledningen indarbejdes
vejledende retningslinjer for, hvad der som udgangspunkt kan medbringes under besøg, således at
der fortsat er mulighed for at kunne udvise konkrete skøn i den enkelte besøgssituation. Der bør dog
som minimum bør gives tilladelse til at medbringe en tegning og et par skolebøger, medmindre
særlige omstændigheder taler imod. Det skal anbefales, at institutionerne, på baggrund af de
vejledende retningslinjer, udarbejder lokale retningslinjer for besøg af børn og for hvad der kan
medbringes til besøg,
Endelig bør der overordnet udarbejdes enkle og smidige procedurer omkring besøgstilladelser ved
overførsler mellem institutionerne, således at besøgsanmodningsprocessen ikke som udgangspunkt
skal starte forfra, når en indsat skifter institution. Det er i den henseende vigtigt at procedurerne ITunderstøttes. Repræsentanter fra arbejdsgruppen deltager gerne i udformningen af disse procedurer.
Eventuelle nye regler bør følges af information og undervisning for personalet.
5.4.4 Rygning
Rygeloven har givet anledning til problemer i forhold til muligheden for røgfri besøgslokaler, idet
den fastslår, at besøgsrum i relation til rygning skal sidestilles med eget opholdsrum. Selvom flere
arresthuse og fængsler har ønsket at sikre røgfri besøgsrum af hensyn til besøg af børn, allergikere,
ikke-rygere m.v., er det ikke altid muligt. De fængsler og arresthuse, som har tilstrækkeligt med
besøgsrum, har mulighed for at reservere enkelte røgfri lokaler til de indsatte og besøgende, som
ønsker det. I flere små arresthuse er der kun et enkelt eller få besøgsrum, hvilket gør, at det disse
steder ikke kan lade sig gøre at imødekomme behovet for røgfri besøgslokaler..
Arbejdsgruppen finder, at indsattes børn skal have mulighed for besøg i røgfri lokaler. Direktoratet
arbejder løbende på at løse problemstillingen.
Det bør tilstræbes, at der fremadrettet i forbindelse med renovering og etablering af besøgsrum
etableres udendørs arealer, hvor der kan ryges, i det omfang der er mulighed herfor.
Det bemærkes, at der som følge af en ændring af lov om røgfri miljøer snart vil blive udsendt en ny
bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum og besøgsrum.
17
18
Ændringerne af bekendtgørelsen vil medføre, at der bliver mulighed for røgfri besøgsrum i alle
institutioner.
5.4.5 Hvordan sikres fokus på området
Det er lederen i den enkelte institution, der skal sikre, at der er særligt fokus på at besøgsforholdene
er indrettet mest hensigtsmæssigt i forhold til de indsattes børn, og at det bliver attraktivt at arbejde
i besøgsafdelingen/med afvikling af besøg.
For at sikre dette fokus anbefaler arbejdsgruppen, at besøgsområdet for eksempel bliver et fast årligt
emne på arrestforvarermøder og på møder med fængselsinspektører og arresthusinspektører.
Lokalt kan området være et punkt på et årligt personalemøde og eksempelvis hedde: ”Hvordan
optimerer vi arbejdet i besøgsafdelingen?”.
Direktoratet kan medvirke til, at området bliver mere prestigefyldt – for eksempel ved at kåre årets
besøgsafdeling, månedens børneinitiativ m.v. Derudover kan der løbende bringes artikler i
kriminalforsorgens blad, på intranettet og internettet om besøgforhold.
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at de ”10 gode råd til besøg”, som har været trykt i
kriminalforsorgens blad sendes lamineret ud til alle institutioner (bilag 4).
Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen sikrer løbende fokus på
besøgsområdet fx ved at overveje nedsættelse af en følgegruppe gerne med ekstern deltagelse, som
ved besøg i institutionerne kan give inspiration og sparring omkring børnevenlige besøgsfaciliteter
samt sikre kontrol af området. Følgegruppen, kan eventuelt knyttes til Kriminalforsorgens
Børneforum eller en børneansvarligordning. En følgegruppe vil formentlig for en periode betyde, at
kriminalforsorgen får øgede udgifter til renovering og forbedring af besøgsfaciliteterne i flere
institutioner, hvorfor det skal anbefales, at der afsættes ressourcer til området, og at der sker en
sammenkobling med fængsels/arrestinspektørkontrakterne.
5.5 Økonomiske konsekvenser
Spørgsmålet om krav om minimumsbesøgstid/tilstrækkeligt med besøgstider i weekenderne har
været drøftet med direktoratets ressourcestyringskontor, som bemærker, at de foreslåede ændringer
kan støde på begrænsninger i forhold til de enkelte institutioners besøgskapacitet (antal besøgsrum)
samt personaleressourcer.
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag, at vurdere eventuelle omkostninger ved de enkelte
forslag.
I forhold til de økonomiske konsekvenser ved optimerede minimumsstandarder er det Direktoratet
for Kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at det ikke nødvendigvis vil betyde en voldsom
økonomisk belastning for de enkelte institutioner.
Udgangspunktet er, at udgifter til
vedligeholdelse og renovering skal afholdes indenfor institutionens driftsramme, men der kan
selvfølgelig i ekstraordinære situationer søges ekstra midler til større renoveringer. Direktoratet
bemærker, at kriminalforsorgen selv producerer særlige børnemøbler.
Arbejdsgruppen bemærker hertil, at institutionernes driftsbudgetter er trængte, hvorfor det er
arbejdsgruppens opfattelse, at der skal stilles øremærkede midler til rådighed, såfremt man ønsker
reelle og gennemgribende forbedringer på området. Gruppen har skønsmæssigt anslået, at
18
19
istandsættelse af mindst 1 besøgsrum i de institutioner, hvor der er behov for bedre besøgsfaciliteter
for børn vil koste op til 4 mio. kr. .
Direktoratet for Kriminalforsorgen anslår at etablering af 1 besøgslejlighed vil koste omkring 1 mio.
kr. (anslået ud fra udgifterne til etablering af besøgslejligheder i Anstalten ved Herstedvester).
Derudover kan der blive tale om at tilføre personaleressourcer. Eksempelvis har Anstalten ved
Herstedvester i forbindelse med etableringen af de 2 besøgslejligheder fået tilført omkring ½
årsværk (varige midler).
Arbejdsgruppen bemærker, at ovenstående økonomiske skøn vedrører nyetablering, og at etablering
af besøgslejligheder nogle steder vil kunne gøres billigere, hvis der er mulighed for at benytte
eksisterende bygningsmasse.
I forhold til personaleressourcer bemærker arbejdsgruppen, at besøgslejligheder ikke nødvendigvis
vil kræve tilførsel af personaleressourcer.
Umiddelbart vurderes det, at det – med den aktuelle personalenormering - bør kunne lade sig gøre
at besøgene børn medbringer skolebøger eller tegninger Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det
meldes ud, at der kan medbringes 2 skolebøger og 1 tegning, og at det gøres klart for de besøgende,
at bøgerne skal være nemme at visitere, fx ved at de er uindbundne eller bundet ind i gennemsigtig
plast.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at en følgegruppe kan indebære øgede udgifter til
personaleressourcer. Ressourceforbruget vil ikke nødvendigvis være stort, hvis følgegruppen
knyttes til allerede eksisterende fora.
6. Kontakt i øvrigt under afsoningen
6.1 Eksterne anbefalinger på området




Øget mulighed for at benytte telefon, mobiltelefon og internet i kontakten mellem børn og
fængslede forældre.
Flere arrangementer for børn, pårørende og indsatte.
Udgang til fængslede i større udstrækning med udgangspunkt i deres børns behov.
Børn skal have mulighed for at se, hvordan deres forældre bor.
6.2 Regler og praksis i dag
6.2.1 Telefoni og internet
Indsatte i åbne fængsler har nufast mobiltelefon i cellen. Indsatte skal selv købe et sim-kort og
sørge for optankning. Med mobiltelefonen kan indsatte sende og modtage SMS og tale uhindret
med deres børn.
Indsatte i lukkede fængsler kan normalt ringe til deres børn fra en mønt/korttelefonen på
fællesarealet. Afsonere kan normalt gives tilladelse til at telefonere til 10 personer. Samtalerne kan
påhøres eller aflyttes i henhold til reglerne.
19
20
Der er begrænset adgang til telefonering i arresthusene. Ifølge varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk.
1 kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk
muligt, ”hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes”. Denne
mulighed er yderligere reguleret i stk. 2-5. Arresthusenes praksis er forskellig og ofte meget stram.
Via de åbne fængselsskolers internetadgang har visse indsatte adgang til at benytte internetbårne
kommunikationsformer. De fleste fængsler vedligeholder en sortliste af internetsider, som ikke kan
tilgås. Det gælder fx sociale medier som Facebook, mens andre tjenester som for eksempel webmail
og Messenger er frit tilgængelige.
Et fåtal af de indsatte i åbne fængsler har egen pc på cellen med helt uhindret internetadgang
bevilget til uddannelses-/arbejdsmæssige formål.
Indsatte i lukkede fængsler har ikke samme muligheder for kontakt via internet, idet det sikrede pcnetværk, der stilles til rådighed, ikke giver mulighed for kommunikation med omverdenen.
6.2.2 Arrangementer.
De enkelte institutioner afholder – i forskelligt omfang – særlige arrangementer for pårørende,
eksempelvis, fastelavn, julearrangementer m.v.
På Statsfængslet i Ringe afvikles – med støtte fra Egmont Fonden - for øjeblikket et projekt,
”Godnathistorier”, hvor indsatte indtaler historier og eventyr på cd til deres børn, som børnene kan
høre, når de har lyst og behov. Flere andre institutioner har vist interesse for projektet, som
evalueres af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
6.2.3 Udgang til familien
En indsat vil, efter en konkret vurdering, normalt i løbet af afsoningen kunne opnå tilladelse til
regelmæssig weekendorlov til at besøge bestemte personer hver 3. weekend. Tidspunktet for
påbegyndelse af udgang afhænger af domslængde og institutionstype.
Tilladelse til hyppigere weekend udgang, typisk hver 14. dag, kan meddeles af direktoratet, hvis
barnet har problemer, som kan afhjælpes ved, at den indsatte forælder kommer hyppigere ud.
Desuden kan indsatte ifølge udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2 meddeles tilladelse til udgang til
vigtige familiebegivenheder, fx barnets egen fødselsdag til og med det 15. år samt udgang til
barnets første skoledag i børnehaveklasse og 1. klasse eller til at varetage personlige interesser, når
særlige omstændigheder taler derfor, fx ved akut behov for børnepasning.
Udgang til egen bolig i stedet for udgang med henblik på besøg hos bestemte personer, kan jf.
udgangsbekendtgørelsens § 40 kun foregå lejlighedsvis, og når der foreligger særlige
omstændigheder, hvilket i nogle situationer kan medføre begrænsninger i visse indsattes mulighed
for at opretholde kontakt til børn, som de har samvær med, hvis det ikke findes muligt at
gennemføre samværet hos en voksen udgangsadressat.
6.2.4 Børns mulighed for at se, hvordan forældrene bor
Som udgangspunkt har børn ikke adgang til at se forældrenes celle i arresthusene og i de lukkede
fængsler. Nogle fængsler og arresthuse har i stedet udarbejdet brochurer eller billedmateriale til
pårørende.
20
21
I de åbne fængsler foregår besøg enten på cellen eller i besøgsafdeling, hvorfor det kun i visse åbne
fængsler er muligt for børn at se, hvor deres forældre afsoner.
6.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
6.3.1 Telefoni og internet
Børns kontaktmønster i dag foregår i meget stor udstrækning via mobiltelefon – især sms – og
internet/mail/Face-book m.v. Kontakten er spontan og foregår, når der opstår et behov hos barnet
herfor.
Det er derfor arbejdsgruppens indstilling, at indsatte i åbne fængsler så vidt det overhovedet er
muligt, bør have mulighed for at benytte disse kommunikationsformer i kontakten med deres børn.
Mulighed for sms eller mail vil betyde en mere flexibel mulighed for kontakt, som i højere grad kan
foregå på barnets præmisser, og når barnet har behov. Adgang til mobiltelefoni og internet vil
generelt kunne medvirke til en styrkelse af den indsattes sociale netværk, især for de indsatte, der
afsoner langt fra hjemmet og som måske ikke så ofte har besøg.
Arbejdsgruppen finder det ønskeligt, at der på sigt kan etableres sikkerhedsmæssigt forsvarlige
løsninger, således at brugen af digitale kommunikationsformer i videre omfang vil kunne benyttes
af indsatte i lukkede fængsler, i kontakten til familien. Desuden anbefaler gruppen, at der sker en
lempelse af reglerne for varetægtsarrestanters mulighed for telefonkontakt til familien. Fx kunne
varetægtsarrestanter, der ikke længere er underlagt reglerne om besøgs- og brevkontrol, gives
samme mulighed for telefoni som gælder for afsonere i lukkede fængsler.
6.3.2 Arrangementer
Árbejdsgruppen anbefaler, at institutionerne opfordres til at lave (flere) arrangementer for
børn/pårørende.
Det vil være oplagt, at en eventuel børneansvarlig medvirker til sådanne arrangementer.
Arbejdsgruppen er klar over, at institutionerne har begrænsede ressourcer til sådanne opgaver, men
finder, at det - så vidt det overhovedet er muligt - skal prioriteres.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes et inspirationskatalog til aktiviteter med børn til
institutionerne og de indsatte.
Det er samtidig vigtigt at sikre størst mulig synlighed omkring sådanne tiltag for at udbrede gode
ideer til arrangementer til andre institutioner i kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der
via eventuelle børneansvarlige udveksles erfaringer og ideér og at der herudover sker information
via intranettet, eventuelt ved etablering af en særlig ”børneside”, hvor alt omkring indsattes børn
samles for eksempel initiativer i institutionerne, billeder, nyheder, ideér, input m.v.
6.3.3 Udgang
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen forelægges der i dag meget få sager om 14-dages udgang.
Det er opfattelsen, at institutionerne på forhånd begrænser sig, fordi de har fået det indtryk, at det
nærmest er umuligt at få igennem. Direktoratet har oplyst, at der ikke er krav om så tungtvejende
dokumentation som tidligere. Tilladelse kan fx gives alene på baggrund af en kort skrivelse fra en
21
22
lærer, hvor det fremgår, at hyppigere udgang til hjemmet vil hjælpe på barnets problemer..
Ligeledes er det væsentligt, at fængslets vurdering fremgår af indstillingen.
Arbejdsgruppen skal på den baggrund foreslå, at kravene til dokumentation ved indstillinger om 14dages udgang, kommer til at fremgå tydeligere i udgangsreglerne.
Endvidere finder
arbejdsgruppen, at det også bør overvejes at give mulighed for 14-dages udgange for at forebygge
alvorlige problemstillinger eller som led i en udslusning (se afsnit 7.3.2). Arbejdsgruppen er
opmærksom på, at en sådan ændring kræver klare rammer for hvad der kan/ikke kan gives tilladelse
til, udtalelse fra fagpersoner mv.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at der bør være mulighed for fleksibilitet i forhold til opdeling af
udgange, hvis denne afvikles af hensyn til børnenes tarv. Dette vil kræve en ændring af
udgangsbekendtgørelsesns § 38-39.
Arbejdsgruppen anbefaler endelig, at det bliver muligt for indsatte med egen bolig at afvikle
regelmæssig week-end udgang i henhold til udgangsbekendtgørelsens § 38 til egen adresse med
henblik på samvær med børn. Arbejdsgruppen anbefaler i sammenhæng hermed, at
udgangsadressen bliver et særligt opmærksomhedspunkt, for eksempel i handleplanen, således at
fængslet så tidligt som muligt kan bistå den indsatte med hjælp til et sted, hvor samvær med
børnene kan foregå. En sådan ændring vil kræve en ændring af udgangsbekendtgørelsens § 38.
6.3.4 Børns mulighed for at se hvordan deres forælder bor
Arbejdsgruppen anbefaler, at institutionerne, så vidt det overhovedet er muligt, giver børn mulighed
for at se, hvordan deres forælder bor. I alle institutioner, hvor det ikke er muligt, bør der udarbejdes
billedmateriale, som børnene kan se på besøgsgangen.
6.4 Arbejdsgruppens anbefalinger på området i øvrigt
6.4.1 Udbredelse af ”Godnathistorier”
Arbejdsgruppen skal anbefale, at ”Godnathistorier” udbredes til flere institutioner.
Allerede nu er andre institutioner i gang med overvejelser eller med praktisk at indføre projektet.
Der er lagt information og opfordring til udbredelse på kriminalforsorgens intranet sammen med 1.
del af evalueringen af projektet på Ringe.
6.4.2 Skærmning af korttelefonerne
Arbejdsgruppen skal anbefale, at det indskærpes/sikres at korttelefonerne i de lukkede fængsler
skærmes, så de indsatte kan føre private telefonsamtaler, som ikke kan overhøres af medindsatte.
6.5 Økonomiske konsekvenser
Arbejdsgruppen vurderer, at der ikke vil være omfattende udgifter forbundet med ovenstående
forslag, bortset fra eventuel gennemførelse af forsøg med adgang til mobiltelefoni/ internet i de
lukkede fængsler, som i givet fald vil kræve en særskilt vurdering.
22
23
7. Støtte af indsatte og partnere i forældreskabet, herunder udslusning til
familien
7.1 Eksterne anbefalinger på området





Nedsættelse af tværfaglig arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til hvordan fængslede
forældre i større grad kan være ansvarlige og hjælpe og støtte barnet aktivt.
Kriminalforsorgen bør oplyse, hjælpe og støtte de indsatte i deres forældreskab – herunder
via forældregrupper/kurser og håndbog for fængslede forældre
Bedre rådgivning og støtte til fængselsramte familier.
Brug af familiehuset Engelsborg som rådgivere for institutionerne.
Bedre mulighed for forberedelse af indsatte forældre og deres partner i forbindelse med en
løsladelse.
7.2 Initiativer og projekter på området i dag
Der er i varierende omfang, afhængigt af de indsattes ønske og behov, fokus på relationen til
indsattes børn. Der eksisterer ikke faste, strukturerede tilbud på området, men der har i de seneste
år været arbejdet med projekter på området.
I 2008/2009 har Direktoratet for Kriminalforsorgen i samarbejde med Center for Familieudvikling
afviklet et forsøgsprojekt med forældreuddannelse i Statsfængslet i Jyderup og Statsfængslet i
Vridsløselille.
Projektet i Jyderup forløb meget positivt, hvorimod det - af forskellige grunde - ikke lykkedes at få
etableret et forløb på Statsfængslet i Vridsløselille.
Center for Familieudvikling har ikke midler til flere forløb i kriminalforsorgens regi.
I det forsøgsprojekt som aktuelt kører i 4 af kriminalforsorgens institutioner med børneansvarlige,
er etablering af forældregrupper tænkt ind som en del af opgaven.
Derudover har Københavns Fængsler i 2011 startet et struktureret forløb med samtalegrupper op.
Projektet – ”Far i Fængsel” forløber over 3 år og er støttet af Egmont Fonden. Hensigten er at
erfaringerne med de børneansvarliges forældregrupper og ”Far i Fængsel” skal munde ud i et
endeligt koncept, som let kan udbredes i institutionerne.
I dag forberedes udslusning via handleplansarbejdet. Indsatte kan, når de opfylder de tidsmæssige
betingelser, søge udgang til familien og kan i den sidste del af afsoningen søge frigang og
udstationering.
God Løsladelse, som aktuelt udrulles, skal styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale
myndigheder, arbejdsmarkedsparter og andre relevante aktører med henblik på en bedre udslusning.
Pårørendeforeningen SAVN har i 2010 opstartet et udslusningsprojekt i samarbejde med
kriminalforsorgen. Projektet er støttet af fondsmidler og kører over 3 år på 4 jyske fængsler.
Projektet tilbyder indsatte, der skal udsluses til familien, støtte ved bl.a. familieterapeuter og
mentorer og formålet er, at SAVN får bedre viden om, hvordan foreningen fremover kan yde bedst
mulig støtte i forbindelse med indsattes udslusning til familien.
23
24
7.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
7.3.1 Støtte til bedre forældreskab
Institut for Menneskerettigheder(IMR) har gjort opmærksom på, at der i børnekonventionen ikke
blot påpeges krav om kontakt, men også at der skal sikres udvikling i kontakten, hvilket blandt
andet er baggrunden for IMR’s anbefalinger på området.
Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at der fokuseres på at støtte de indsatte i forhold til deres
forældrerolle både af hensyn til børnene og for at sikre en bedre udslusning for den indsatte.
Arbejdsgruppen vil ikke komme med yderligere anbefalinger på området, da der aktuelt
gennemføres forsøg med forældregrupper i pilotprojektet om børneansvarlige og ”Far i fængsel” på
Københavns fængsler, som endnu ikke er evalueret. Erfaringerne fra de 2 projekter vil danne
grundlag for kriminalforsorgens overvejelser om det videre forløb på området.
Arbejdsgruppen skal anbefale, at det fremadrettet overvejes hvordan Kriminalforsorgen i Frihed i
forbindelse med den forventede udbredelse af forældregrupper i institutionerne rustes til at følge op
på og støtte den dømte omkring familiesituationen ved løsladelsen.
Arbejdsgruppen er bekendt med, at Familiehuset ved Engelsborg allerede nu, i begrænset omfang,
bruges af institutionerne til rådgivning i børnespørgsmål. Arbejdsgruppen finder, at der mere
formelt bør etableres og udmeldes en rådgivningsordning. Ordningen kan for eksempel også
indbefatte etablering af kortere kursusforløb, temadage, lokal rådgivning og supervision og
netværksdage for de børneansvarlige på institutionerne herunder Kriminalforsorgen i Frihed m.v.
Såfremt det besluttes at permanentgøre og udbrede børneansvarligordningen, skal det anbefales, at
pensionen Engelsborg bistår Direktoratet for Kriminalforsorgen på området – som beskrevet i
afsnittet om Børneansvarlige.
7.3.2 Udslusning til familien
Arbejdsgruppen skal anbefale, at der, for indsatte med længere domme og med hjemmeboende,
mindreårige børn, bliver udvidet mulighed for udgang i udslusningsperioden (de sidste 3 måneder af
afsoningen), hvis udstationering ikke er mulig på grund af pladsproblemer eller lignende på
pensionerne. For eksempel kunne der gives 1 ugentlig udgang på hverdage til indsatte, der skal
udsluses til familien, til afhentning i institution, indkøb, madlavning og anden aflastning af
samleveren. For indsatte, der afsoner langt fra hjemmet, kunne der i stedet blive mulighed for at
udvide weekendudgangen med en ekstra dag eller at fængslerne meddeles kompetence til at tillade
14-dages udgang til udslusning til familie med hjemmeboende mindreårige børn. En sådan
mulighed bør være nøje beskrevet i vejledningen, så fængslerne nemt kan administrere ordningen.
Udvidet udgang bør kunne bevilges af fængslet med udgangspunkt i den indsattes afsoningsforhold,
udslusningsbehov, samt familiemæssige situation.
Anbefalingen kræver en ændring af
udgangsbekendtgørelsen.
Arbejdsgruppen skal endvidere anbefale, en ændring af ordlyden i udgangsbekendtgørelsens § 51,
som omhandler de tidsmæssige betingelser for udstationering.
Pensionerne har oplyst overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen, at det fra nogle fængsler er
vanskeligt at få udstationeringer på mere end 4 uger igennem. Disse fængsler henviser til at
udstationering, ifølge reglerne, som hovedregel kun kan have en varighed på 4 uger. Pensionerne
har oplyst, at 4 uger ikke er tilstrækkeligt til en ordentlig udslusning. Det foreslås derfor, at ændre
24
25
ordlyden i udgangsbekendtgørelsen, således at indsatte med straffe under 5 år kan udstationeres op
til 3 måneder, at indsatte med straffe på 5-8 år kan udstationeres i op til 6 måneder, og at indsatte
med straffe fra 8 år kan udstationeres op til 1 år. Det bør præciseres, at hensynet til børn vil være en
væsentlig faktor for tilladelse til udvidet udstationeringsmulighed.
Det kan bemærkes, at direktoratet for øjeblikket overvejer en udvidelse af udstationeringsperioden.
7.3.3 Foreningen SAVN
Arbejdsgruppen skal anbefale et fortsat samarbejde mellem kriminalforsorgen og Foreningen
SAVN om udslusning og støtte til familier til fængslede.
7.4 Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at formalisering af rådgivningsordning ved Familiehuset ved Engelsborg vil kræve
tilførsel af 1 årsværk til en familieterapeut. I vurderingen er forudsat, at det ekstra årsværk også
bliver tovholder for en eventuel Børneansvarligordning i kriminalforsorgens institutioner.
Arbejdsgruppen vurderer desuden, at etablering og udbredelse af forældregrupper vil medføre
merudgifter på personalesiden, med mindre de tænkes ind i en eventuel Børneansvarligordning.
Endelig kan anbefalingen om ændringen af ordlyden i udgangsbekendtgørelsen med henblik på
mulighed for længere udstationeringsforløb, eventuelt medføre udgifter til etablering og drift af
yderligere pensionspladser.
8. Børn som bor i kriminalforsorgens institutioner
8.1 Eksterne anbefalinger på området






Undersøgelse af de forhold, som børnene bor under.
Mulighed for at komme udenfor institutionens område.
Pædagogisk personale.
Klare regler for opsyn.
Forældre/barn programmer.
Evaluering af familiehuset ved Engelsborg og overvejelse af etablering af flere familiehuse.
(anbefaling af en pension i Nordjylland med et familiehus)
8.2 Regler og praksis i dag
En indsat har efter straffuldbyrdelseslovens § 54, stk. 1, ret til at have sit barn under 1 år hos sig i
institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet. Endvidere har en indsat jf.
straffuldbyrdelseslovens § 54 stk. 2 ret til at have sit barn, der er fyldt 1 år, men ikke 3 år, hos sig i
institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet og institutionen og de sociale
myndigheder finder, at forholdene i institutionen er forenlige med hensynet til barnet.
Det fremgår af lovens forarbejder, at der ikke med bestemmelsen er tilsigtet en øget anbringelse af
børn i afsoningsinstitutioner, hvor man kan undgå dette ved at udstationere den indsatte, overføre
den indsatte til afsoning uden for fængsel eller arresthus eller eventuelt benåde den pågældende i
overensstemmelse med praksis før straffuldbyrdelsesloven indførelse. Reglerne på området findes i
besøgsbekendtgørelsen §§ 15-17. Tilladelse til at medbringe barnet under afsoningen betinges af, at
25
26
den dømte er i stand til selv at passe sit barn, og at de sociale myndigheder udtaler sig om hvorvidt
ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet.
I praksis har indsatte, der skal afsone deres straf i et lukket fængsel, alene mulighed for at
medbringe deres børn under 3 år i Statsfængslet i Ringe, hvor de indsatte anbringes på den afdeling,
som skønnes mest hensigtsmæssig, typisk en afdeling for indsatte, der ikke har narkotikaproblemer.
Indsatte som skal afsone deres straf i åbent fængsel, og som ønsker at medbringe et barn under 3 år
under afsoningen, vil blive placeret i Statsfængslet Møgelkær eller i Statsfængslet ved Horserød.
De indsatte vil i Møgelkær blive placeret på kvindeafdelingen eller en fællesskabsafdeling for
mænd og kvinder. Der er på fællesskabsafdelingen også mulighed for, at et ægtepar kan afsone
sammen med deres barn. Indsatte vil i Horserød blive placeret på familieafdelingen, hvor både
mænd og kvinder har mulighed for at have deres barn under 3 år hos sig. Indsatte har endvidere på
familieafdelingen i Horserød mulighed for i weekenden at modtage børn på op til 7 år til
overnatning.
I arresthusene kan medbringes børn der er op til 1 år gamle. Ved arbejdsgruppens besøg på
Københavns Fængslers sygeafdeling, blev det oplyst, at fødende kvinder i andre arresthuse
overføres og opholder sig i en periode på Københavns Fængsler efter fødslen, indtil de kan
overføres til afsoning.
Der er ikke i fængslerne eller arresthusene ansat pædagogisk personale med det formål at
understøtte forældre, der medbringer børn under afsoningen, ligesom der ikke i dag sker uddannelse
af kriminalforsorgens personale med fokus herpå.
Der er kun ganske få medbragte børn i fængslerne årligt. I 2009 var det gennemsnitlige daglige
belæg for medbragte børn i fængsler og arresthuse 1,65 og i 2010 var det gennemsnitlige daglige
belæg 2,79.
Med hensyn til forældre/barn programmer er det et område kriminalforsorgen har arbejdet med i de
seneste år. På statsfængslet Jyderup har der i 2008/2009 været afviklet et pilotprojekt i samarbejde
med Center for Familieudvikling, hvor indsatte og deres partnere fik tilbudt et forældrekursus.
Projektet blev evalueret og erfaringerne er generelt positive.
8.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
8.3.1 Undersøgelse af børn i fængsel
Arbejdsgruppen anbefaler, at det overvejes, at udarbejde en grundigere undersøgelse om børn i
fængsel. Det gælder både børn, der er medbragt til afsoning, børn der overnatter ved besøg i
besøgslejligheder eller ved Statsfængslet Horserøds særlige besøgsordning for børn op til 7 år.
Blandt andet bør undersøges nærmere, hvordan det påvirker et barn at være med i fængsel
afhængigt af alder, og hvilke rammer der er nødvendige for børn, der medbringes til afsoning.
Endvidere bør weekendbesøgsordningernes (såvel i besøgslejlighederne som i Statsfængslet
Horserøds weekendbesøgsordning for børn op til 7 år) betydning og indvirkning på børn undersøges
nærmere. En sådan undersøgelse bør endvidere tage udgangspunkt i eventuelle erfaringer fra andre
lande.
26
27
8.3.2 Behov for overordnet regelsæt
Indtil der er tilvejebragt den nødvendige viden gennem en undersøgelse, finder arbejdsgruppen, at
der som minimum bør udarbejdes et særligt regelsæt for medbragte børn, herunder børn på weekend
besøg med overnatning.
Som det er nu, er området udelukkende kort beskrevet i
besøgsvejledningen.
Det vil være hensigtsmæssigt at institutionernes/personalets ansvar blev præciseret, herunder hvilke
fysiske rammer, der som minimum skal være, krav om dagtilbud udenfor institutionen samt
institutionernes sundhedsmæssige og økonomiske forpligtelser overfor barn/indsat. Eksempelvis
blev arbejdsgruppen under arbejdet med indstillingen opmærksom på, at der var forskel
institutionerne imellem i udbetalingerne til indsatte med medbragte børn, idet de visse steder
modtog 1½ x kostbeløb og andre steder 2 x kostbeløb. En indsat, der medbringer et barn til
afsoning, modtager ikke børnefamilieydelse, selvom der også i fængslet er mange ekstraudgifter til
et barn til indkøb af tøj, bleer, mad, legetøj, barnevogn mv. Det er fængslernes erfaring, at
økonomien derfor er ganske stram for disse forældre.
8.3.3 Familiehuset ved Engelsborg
Ift. anbefalingen om evaluering af Familiehuset og etablering af eventuelt flere familiehuse har
direktoratet for nylig tilendebragt en evaluering af Familiehuset ved Engelsborg med positivt
resultat.
Regeringen forsøgte i 2008 finde finansiering til etablering af en pension i Nordjylland, hvilket ikke
lykkedes.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har tilkendegivet, at såfremt der bliver mulighed for etablering
af et eller flere familiehuse vil erfaringerne fra Familiehuset ved Engelsborg kunne danne
udgangspunkt herfor.
8.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt
8.4.1 Central vidensperson på det socialretlige område vedr. børn i fængsel
Arbejdsgruppen finder, at det er væsentligt, at der i kriminalforsorgen er specialviden i forhold til
de socialretlige regler omkring børn i fængsel. Fx. hvilke rettigheder børnene /den indsatte har i
forhold til økonomisk støtte, dagplejetilbud udenfor fængslet m.v.. En sådan viden kunne være
placeret centralt i direktoratet eller i Familiehuset ved Engelsborg eller hos en eventuel koordinator
ved en landsdækkende børneansvarligordning. De enkelte børneansvarlige på institutionerne ville i
givet fald også være særlige videnspersoner på området.
Arbejdsgruppen skal desuden henvise til indstillingen fra udvalget vedrørende kvindelige indsattes
vilkår i Danmark. Indstillingen indeholder blandt andet anbefalinger vedrørende børn, der
medbringes til afsoning.
8.5 Økonomiske konsekvenser
Der vil være udgifter forbundet med den foreslåede undersøgelse af området. Direktoratet for
Kriminalforsorgen overvejer for øjeblikket en ansøgning til Egmont Fonden med henblik på
tilvejebringelse af midler til en sådan undersøgelse.
27
28
Etablering af et eller flere familiehuse vil kræve finansiering via satspuljemidler eller skulle indgå i
en flerårsaftale.
Det har tidligere været vurderet, at etablering af en ny pension i Nordjylland vil koste omkring 24
mio. kr. og 14 mio.kr. i løbende årlig drift. Heraf skønnedes det, at etableringen af 5-7 nye
familielejligheder ville koste 4-5 mio. kr. (2008 tal) .
Det kan tilføjes, at den årlige drift af Familiehuset ved Engelsborg beløber sig til 2,5 mio. kr.
9. Personale
9.1 Eksterne anbefalinger på området.


Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn, herunder at der er
fast personale på besøgsafdelingerne.
Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner
9.2 Praksis i dag
9.2.1 Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn,
herunder at der er fast personale på besøgsafdelingerne
I fængslernes besøgsafdelinger er normalt tilknyttet fast personale. I arresthusene er det det
tjenestegørende personale, der varetager besøgsafviklingen.
9.2.2 Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner
Der er ikke tilknyttet særligt pædagogisk personale til besøgsafdelingerne.
I 2 arresthuse, 1 lukket og 1 åbent fængsel kører der et forsøgsprojekt med børneansvarlige, som har
til opgave, at sikre børneperspektivet i institutionerne. Projektet er forestået af Institut for
Menneskerettigheder i samarbejde med kriminalforsorgen og indebærer både fokus på praktiske
forhold som for eksempel besøgsforhold, indretning, legetøj med videre, men også specifik
opmærksomhed på de indsattes relation til børnene. De børneansvarlige skal desuden være
videnspersoner overfor kolleger, afvikle forældregrupper med videre. Det skal bemærkes, at der er
sat ressourcer af til opgaven (20 timer månedligt til den enkelte institution). Projektet kører i 2010
og 2011 og er blevet evalueret. Erfaringerne er meget positive. Direktoratet for Kriminalforsorgen
har, efter at arbejdsgruppen afsluttede arbejdet med indstillingen, besluttet at videreføre
forsgøsprojektet indtil udgangen af 2012.
9.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
9.3.1 Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn,
herunder at der er fast personale på besøgsafdelingerne
I forhold til fast personale på besøgsafdelingerne skal arbejdsgruppen anbefale, at man på
fængslerne sikrer, at der er fokus på rekrutteringen af personale til besøgsafdelingen. Gruppen
finder det væsentligt, at der ses på erfaring og modenhed og ønske og motivation for arbejde
indenfor området, ved bemanding af besøgsafdelingerne.
28
29
Herudover skal arbejdsgruppen pege på vigtigheden af, at der generelt stilles krav til personalet i
kriminalforsorgens institutioner om at have særligt fokus på de indsattes børn og familie.
9.3.2 Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner
Arbejdsgruppen har drøftet forslaget om superviserede legerum/pædagogordning. Et sådant tiltag
kræver, at der er fysiske rammer såsom fællesfaciliteter, legeplads med videre. Derudover kræver
det, at de forskellige indsatte reelt kan være sammen, hvilket i mange fængsler er problematisk på
grund af de mange særafdelinger. Endelig skal besøgstider og logistik kunne hænge sammen og der
skal således være et særligt tidspunkt, hvor børn kan komme på besøg.
Arbejdsgruppen har drøftet hvordan en sådan ordning ville kunne etableres. Det kunne for
eksempel være i form af en frivillig ordning ved en pædagogstuderende eller lignende. En anden
mulighed ville være, at fængslet ansatte en pædagog, at personale på fængslet varetager en sådan
ordning – for eksempel en pædagogisk assistent eller en lærer, en børneansvarlig - eller at præsten
laver aktiviteter for børnene i kirken. En sådan ordning bør i givet fald overvejes nærmere i forhold
til personalets ansvar for de indsattes børn, grænsedragning med videre. Ligeledes bør der ske
drøftelse med institutionerne om, hvad der reelt vil kunne lade sig gøre, både i forhold til at
forskellige indsatte er sammen og i forhold til de fysiske rammer.
9.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt
9.4.1 Betjentenes/personalets uddannelse.
Relationsarbejde er en fast del af den nye grunduddannelse for betjente.
Aktuelt deltager pårørendeforeningen SAVN en hel dag på modul 1 i fængselsbetjentuddannelsen.
Kriminalforsorgens Uddannelsescenter overvejer for øjeblikket, hvordan Institut for
Menneskerettigheders nye undervisningsbog ” Børn af fængslede” kan indgå i undervisningen fra
januar 2012.
Derudover forsøges ”de 10 bud” (bilag 4) inddraget i undervisningen for gennemgang og refleksion,
Såfremt Familiehuset ved Engelsborg tilføres et ekstra årsværk til en familieterapeut skal
arbejdsgruppen anbefale at familiehuset inddrages i undervisningen på grunduddannelsen.
Arbejdsgruppen skal også foreslå, at der i 3. modul sættes mere fokus på familie og børn og
udslusning til familien.
Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at Kriminalforsorgens Uddannelsescenter laver opsamlingskurser
om relationer og børn for betjente, der ikke har haft undervisning herom i deres grunduddannelse.
De enkelte institutionsledere kan ved Mus-samtaler eller i andre sammenhænge være opmærksom
på at anbefale kurserne, når de skønner det hensigtsmæssigt.
9.5 Økonomiske konsekvenser
Arbejdsgruppen vurderer, at pædagogisk ordning/superviserede legerum vil medføre merudgifter.
Det er ikke opgjort hvad en sådan ordning i givet fald vil koste, da det kræver nærmere vurdering af
behov og omfang.
29
30
10. Informationsmateriale
10.1 Eksterne anbefalinger på området


Informationsmateriale fra alle fængsler og arresthuse til børn, som skal på besøg
Informationsmateriale til partnere udenfor fængslet
10.2 Praksis i dag
På kriminalforsorgens hjemmeside er nem tilgængelig information for børn og familier. På
hjemmesiden er et særligt afsnit for børn og for familien med links til relevante steder, man kan
henvende sig til.
Nogle fængsler og arresthuse har endvidere information på deres egne hjemmesider eller foldere til
pårørende.
Kriminalforsorgen har endvidere i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet
folderen ”I fængsel – hvad med børnene”, som særlig skal hjælpe i de situationer, hvor en forælder
kommer i fængsel.
Kriminalforsorgens pårørendelinje yder anonym telefonrådgivning for pårørende til indsatte og
andre klienter i kriminalforsorgen. Rådgivningen varetages af socialrådgivere ansat i en afdeling af
Kriminalforsorgen i frihed.
10.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen skal anbefale, at der nedsættes en informationsarbejdsgruppe, som gennemgår det
aktuelle informationsmateriale og kommer med forslag til yderligere materiale. Det foreslås, at
arbejdet sker i samarbejde med pårørendeforeningen SAVN og Institut for Menneskerettigheder
(IMR). Gruppen peger blandt andet på de 2 organisationer på grund af de hidtil gode
samarbejdserfaringer og på grund af
de Norske erfaringer med udfærdigelse af
informationsmateriale.
Arbejdsgruppen bistår gerne ved arbejdet.
Gruppen finder, at det blandt andet bør vurderes i hvilket omfang, der skal være trykt materiale
og/eller i hvilket omfang information skal være tilgængelig via elektroniske medier. Gruppens
umiddelbare holdning, er at en overvejende del af informationen skal være tilgængelig via
kriminalforsorgens hjemmeside, fordi internettet i stigende grad er kilden til al videnssøgning, og
fordi det her vil være nemmere at sikre relevante opdateringer end hvis materialet foreligger i
papirform. I den forbindelse bør det overvejes, hvorvidt kriminalforsorgen skal benytte Face-book
som en informationsmulighed for børn og pårørende
Arbejdsgruppen skal umiddelbart foreslå, at det overvejes at udarbejde en informationsfolder til
fædre (lig norske foldere) om at være far i fængsel og om mulige aktiviteter ved besøg, idet det ofte
kan være svært at finde på noget, man kan være sammen om i besøgssituationen.
Et godt ”børnebesøg” kræver ikke kun en indsats fra institutionens side, men også fra den indsatte
og den/de voksne ledsagende besøgende. Det bør derfor sikres, at de indsatte og de pårørende får
30
31
information om, hvordan de kan medvirke til, at besøget bliver rart for børnene. Det gælder både i
forhold til, hvordan man opfører sig, ( fx at man opfører sig pænt også selvom man er sur på
personalet) og til at man tænker over og forbereder, hvordan besøget skal gå, hvad man vil lave, tale
om m.v.
Endvidere bør der være materiale til forældrene udenfor om, hvordan man informerer børn om at far
eller mor er i fængsel, forbereder barnet på besøgssituationen, information om livet i fængsel med
videre. Desuden er det vigtigt at give information om hvor man kan få hjælp, økonomisk rådgivning
samt begrebsforklaringer. Det kan også her være hensigtsmæssigt at skæve til norsk materiale på
området.
Herudover vil det være en god idé, at overveje informationsmateriale til samarbejdspartnere, for
eksempel skoler, skolefritidsordninger, børnehaver, praktiserende læger, socialforvaltninger med
videre. Dels generel information om samarbejde med kriminalforsorgen og specifik information
om samarbejde mellem socialforvaltning og kriminalforsorgen samt begrebsforklaringer.
Informationsarbejdsgruppen kan eventuelt være de enkelte institutioner behjælpelig med skabeloner
til lokal information. I forbindelse med børneansvarligordningen har der været udarbejdet
koncepter på området, som der muligvis kan tages udgangspunkt i.
Arbejdsgruppen skal anbefale, at indsatte, som ikke har adgang til det almindelige internet, via det
lukkede intranet kan få adgang til relevante love, for eksempel Retsinformation, kriminalforsorgens
hjemmeside, pårørendeforeningen SAVN’s hjemmeside med mere.
Arbejdsgruppen vil sluttelig nævne, at det er vigtigt at være særligt opmærksom på behovet for
information til frifodsfolk.
10.4 Økonomiske konsekvenser
Arbejdsgruppen har ikke udarbejdet overslag over udgifterne til information. Dette må bero på en
nærmere vurdering af behov og omfang fra en eventuel informationsarbejdsgruppe.
11. Andre anbefalinger
11.1 Eksterne anbefalinger på området.



Udarbejdelse af børnepolitik.
Nedsættelse af gruppe af børn af indsatte til evaluering af børneperspektivet i
kriminalforsorgens institutioner (der henvises til ombudsmandsfunktionen i Norge, som har en
ekspert børnegruppe).
Små tiltag – fx mulighed for at kunne tage fotos af børn og fængslede forældre sammen.
11.2 Praksis i dag
Kriminalforsorgen har ikke en specifik politik på området indsattes børn, men arbejder ud fra
rammerne i kriminalforsorgens principprogram, herunder princippet om åbenhed som byder
kriminalforsorgen at tilrettelægge virksomheden således, at de dømte får gode muligheder for at
knytte og vedligeholde forbindelsen til de pårørende og det almindelige samfundsliv.
31
32
Arbejdsgruppen har drøftet den børneombudsmandsordning, der findes i fx Norge,
hvor
regeringen har udnævnt en børneombudsmand, der arbejder med børns rettigheder på alle områder i
samfundet. En af børneombudsmandens vigtigste opgaver er at sikre, at de norske myndigheder
lever op til FN’s børnekonvention, og børneombudsmanden er på kriminalforsorgens område med
til at sikre et overordnet fokus på de indsattes børn i forhold til fx besøg. En sådan ordning findes
ikke i Danmark, og inspektionerne ved Folketingets Ombudsmand har ikke indtil nu haft specielt
fokus på børn.
På baggrund af det nye regeringsgrundlag er det i forbindelse med ønsket om at styrke børns
rettigheder og vilkår besluttet at ”give Ombudsmanden mulighed for at ansætte yderligere
medarbejdere til at varetage opgaver vedrørende børns rettigheder samt styrke kendskabet til børns
rettigheder gennem relevante organisationer”.
Derudover behandles aktuelt et lovforslag om nedsættelse af et børneråd.
Der findes allerede tiltag rundt omkring i institutionerne. For eksempel afholdes nogle steder
fastelavns- og julefester for indsattes børn, indsatte laver fotobøger til deres børn og indtaler
godnathistorier for deres børn og der udleveres julegaver til børn, der kommer på besøg i julen.
11.3 Arbejdsgruppens anbefalinger
11.3.1 Udarbejdelse af børnepolitik
Arbejdsgruppen finder, at der allerede nu er stort fokus på området og at nedsættelsen af blandt
andet Kriminalforsorgens Børneforum og arbejdsgruppen vedrørende indsattes børn medvirker til at
sætte rammerne for standarder på området. Arbejdsgruppens forslag til minimumsstandarder på
besøgsområdet, anbefaling om udarbejdelse af et særligt regelsæt for medbragte børn og børn på
besøg med overnatning samt anbefaling om udarbejdelse af overordnede minimumskrav med mere,
er et skridt på vejen mod udformningen af en egentlig børnepolitik på kriminalforsorgens område.
Da det vil være relevant at inddrage eventuelle børneansvarlige i udarbejdelsen af en egentlig
børnepolitik på kriminalforsorgens område, skal arbejdsgruppen anbefale, at man afventer en
afklaring af, om det bliver muligt at indføre børneansvarlige i alle kriminalforsorgens institutioner.
11.3.2 Nedsættelse af ekspertgruppe af børn af indsatte.
Arbejdsgruppen er enige om, at stillingtagen til en eventuel børneombudsmand og en eventuel
ekspertgruppe af børn af indsatte ikke isoleret ligger indenfor kriminalforsorgens område og derfor
ikke hidrører under arbejdsgruppens kommissorium.
11.4 Arbejdsgruppens anbefalinger i øvrigt
11.4.1 Samarbejde med politiet
Arbejdsgruppen skal anbefale, at der åbnes op for et øget samarbejde med politiet omkring de
indsattes børn. Det kan for eksempel ske ved at politiet inviteres med til temadage på området, til
relevant undervisning i KUC regi, at kriminalforsorgen tilbyder besøg/oplæg på politiskolen m.v.
Arbejdsgruppen finder at et øget samarbejde med politiet på området giver mulighed for
32
33
erfaringsudveksling og et bedre og smidigere samarbejde i forhold til for eksempel overvågede
besøg, hvilket på sigt vil være til gavn for børnene.
11.4.2 Inddragelse af indsatte
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der i institutionerne sikres størst mulig fokus på, hvordan de
indsatte kan inddrages i bestræbelserne på, at forbedre forholdene for deres børn. Som tidligere
nævnt, er det vigtigt, at indsatte og pårørende er opmærksomme på deres eget ansvar for at et besøg
af børn, forløber godt.
Ligeledes bør de indsatte medinddrages og tildeles ejerskab på andre områder, der har med deres
børn at gøre. Det vil oplagt være en opgave for en eventuel børneansvarlig, at inddrage de indsatte
for eksempel via eventuelle talsmænd, via nedsættelse af besøgsarbejdsgrupper og lignende.
11.4.3 Opbakning/forankring i ledelsen
Arbejdsgruppen påpeger, at personalets indsats omkring indsattes børn, skal forankres i- og bakkes
op af ledelsen.
Som tidligere nævnt kan ledelsesfokus bl.a. sikres ved, at området bliver et tilbagevendende punkt
på inspektør- og arrestforvarermøder.
11.4.4 Transporthjælp til pårørende
Arbejdsgruppen er bekendt med, at fængslerne på grund af de strammere økonomiske rammer, er
blevet mere tilbageholdende med at yde transporthjælp til pårørende, der kommer på besøg.
Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at pårørende med trang økonomi har mulighed for at få
tilskud til transport fra fængslet, i tilfælde hvor der ikke er mulighed for hjælp andre steder fra.
11.5 Økonomiske konsekvenser
Arbejdsgruppen kan ikke vurdere de økonomiske konsekvenser ved ovenstående forslag.
Formentlig vil udgifterne være begrænsede, men det er imidlertid vigtigt, at der reelt er ressourcer
til opgaverne.
33
34
Litteratur:
Christensen, Else (1999):”Forældre i fængsel – en undersøgelse af børns og forældres erfaringer”,
Socialforskningsinstituttet.
Det Kriminalpræventive Råd (2005):”Fængsledes børn – en udsat gruppe”.
Scharff Smith, Peter og Jakobsen, Janne (2010):”Når Straffen rammer uskyldige – børn af
fængslede i Danmark”, Gyldendal 2010.
European Prison Rules.
34
35
Love og regler:
Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdelsesloven)
Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)
Vejledning om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (besøgsvejledningen)
Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (udgangsbekendtgørelsen)
Vejledning om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens
institutioner (udgangsvejledningen)
Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel
eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen FN)
United Nations Rules for the treatment of Women Prisoners and non-custodial Measures for women
offenders (The Bangkok rules).
35
36
Bilagsfortegnelse:
1. Samlet oversigt over anbefalingernes økonomiske konsekvenser.
2. Kriminalforsorgens minimumskrav til indretning af besøgsrum, 2004
3. Arbejdsgruppens forslag til optimering af minimumsstandarder, 2011.
4. 10 gode råd til besøg ”Bladet kriminalforsorgen”, 2010
5. Retningslinjer ved besøg hos arrestanter, som afvikles under overværelse af politiet” –
Statsfængslet Østjylland april 2009.
6. Referat fra arbejdsgruppens møde på statsfængslet i Ringe den 30. maj 2011 med deltagelse af
personale fra Ringe, Horserød samt indsatte fra Ringe.
7. Referat fra arbejdsgruppens møde den 20. juni 2011 på Københavns Fængsler med personale
tilknyttet sygeafdelingen.
8. Oversigt over anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder, Else Christensen (”Forældre i
fængsel”) samt Det Kriminalpræventive Råd (”Fængsledes børn en udsat gruppe”).
36
37
Bilag 1
Samlet oversigt over anbefalingernes økonomiske konsekvenser.
Forslag
Forslag i afsnittet om
indsættelse og fængsling
Forslag i afsnittet om
besøg/besøgsforhold.
Ikke opgjort/begrænset
Ikke opgjort, men forventes at
medføre øgede udgifter.
-
Øget besøg
Ikke opgjort, men forventes at
medføre øgede udgifter.
-
Etablering af
besøgslejligheder
-
Renovering af
besøgsrum
-
Etablering af
følgegruppe
Forslag i afsnittet om kontakt
under afsoningen
1 mio. kr. pr. lejlighed samt
evt. ½ årsværk til opsyn.
Op til 4 mio. kr.
Ikke opgjort, men kan medføre
øgede udgifter
Ikke opgjort, men eventuel
udvidelse af
mobiltelefonordning samt
kontakt via Outlook må
forventes, at medføre øgede
udgifter
Forslag i afsnittet om støtte af
indsatte i forældreskabet
- Tilførsel af ressourcer
til formalisering af
rådgivningsfunktion af
rådgivningsordning ved
Familiehuset
-
Etablering af
forældregrupper
Forslag i afsnittet om
udslusning
Anslået udgift
1 årsværk
Ikke opgjort men kan medføre
øgede udgifter
Ikke opgjort, men eventuel
mulighed for længere
udstationeringsforløb kan
medføre behov for etablering
37
38
af flere pensionspladser
Forslag i afsnittet om børn som Udgifter til undersøgelse ikke
bor i kriminalforsorgens
opgjort.
institutioner
Etablering af familiehus
Forslag under afsnittet om
personale.
- Pædagogisk
ordning/superviserede
legerum.
- Etablering af
børneansvarlig ordning
Forslag under afsnittet om
information.
Etablering af ny pension i
Nordjylland 24 mio. kr. og 14
mio. kr. i løbende årlig drift.
Heraf skønnes det, at
etableringen af 5-7 nye
familielejligheder vil koste 5
mio. kr.
Kræver nærmere vurdering af
behov og omfang.
Op til 4 mio kr.årligt
Begrænset men beror på en
nærmere vurdering.
38
39
Bilag 2
Direktoratet for Kriminalforsorgens minimumsstandarder – 2004, som skal følges ved
renovering eller etablering af besøgsfaciliteter.
Minimumskravene dækker over følgende:
Besøgslokalerne skal være indrettet med:





Briks eller sofa
Bord og stole
Skab med kondomer og engangslagner m.v., der er tilgængeligt, uden at de indsatte skal
kontakte personalet
Mulighed for afskærmning af vinduer, hvis det er muligt at se ind ad dem udefra
Toilet i umiddelbar tilknytning til besøgsfaciliteterne
Besløgslokalerne skal endvidere fremstå i en naturlig og venlig atmosfære. Der er her tale om en
konkret, individuel og detaljeret vurdering, hvorved der blandt andet kan lægge vægt på om:







Væggene er malet i lyse og venlige farver
Der er tilpas møblering af lokalet i forhold til dets størrelse
Besøgslokalet er velholdt - om møblementet trænger til udskiftning, eller om vægge/lofter
trænger til maling
Rummet er rydeligt og udluftet
Væggene har udsmykning, f.eks. billeder
Der er en hyggelig belysning
Der er passende udvalg af legetøj, der efter institutionens vurdering er egnet til stimulere
kontakten mellem den indsatte og den indsattes børn.
39
40
Bilag 3
Forslag til minimumstandardkrav for besøgslokalernes indretning – med fokus
på børn
Udarbejdet 2011 af Arbejdsgruppen vedr. indsattes børn
Naturlig, venlig atmosfære.
Besøg:
 Besøgsbookningen bør være enkel
 Besøgstiderne skal være ”børnevenlige” – dvs. tilstrækkeligt med besøgstider i weekenderne.
 Der bør være muligheder for fleksibilitet omkring besøgslængden og antallet af ugentlige
besøg.
 Der skal være tilgængeligt fotomateriale på besøgsgangen i form af laminerede billeder af
institutionen, celler m.v. som børn og pårørende kan kigge på, da børn ofte har urealistiske
forestillinger om de omgivelser deres far/mor befinder sig i.
 Der skal være tilgængeligt informations materiale om, hvor man som pårørende kan få hjælp
 Der skal være opslagstavler til børnetegninger
Information om visitation:
 Grundig skriftlig (på flere sprog) og mundtlig information til familierne om
visitationsproceduren
 Vejledningsskilte i børnehøjde i farver og evt. med tegninger eller billeder af
visitationsproceduren
 Der skal lokalt være tilgængelig information om besøgsprocedurer, herunder oplysning om
hvad der må medbringes, krav til fremvisning af ID, antal af besøgene samt rejsevejledning
m.v.
Lyse og venlige lokaler.
 Hvis der er mere end 1 besøgsrum, skal det ene indrettes til familierum, særligt indrettet til
aktiviteter med børn.
 Besøgrummet skal have ”stuepræg”. Børnene er meget opmærksomme på om
besøgsrummet bærer præg af ”bollerum”.
 Lagner og kondomer mv. til de indsatte til brug ved besøg, må ikke være synligt og
tilgængeligt for børn.
 Rummet skal være malet i lyse, venlige farver.
 Der skal være mulighed for udluftning
 Lokalet skal være rent, ryddeligt og skal løbende vedligeholdes i.f.t. minimumsstandarderne
 Der skal være mulighed for afskærmning af vinduer, hvis det er muligt at se ind af dem
udefra, fx med gardiner eller persienner i glade farver.
Passende udvalg af legetøj.
 Det skal være muligt, at låne legetøj, som er opdelt i forskellige kasser afhængig af alder.
Der skal også være ting til større børn og teenagere. Ideér til mindre børn kan være biler,
Duplo, dukker, bøger, blade, legetøjskomfurer, byggelegetøj, papir, farver, tavle og
40
41
puslespil. Til større børn/teen-agere anbefales det at have spillekonsoller (gameboy,
playstation). Mulighed for at se dvd, malergrej/papir, blyanter, bøger, ungdomsmagasiner,
quizz-bøger, puslespil og brætspil. Det er væsentligt, at tingene løbende rengøres og
vedligeholdes og udskiftes, når de er nedslidte.
Toilet i umiddelbar tilknytning til besøgslokalet.
 Toilettet skal være børnevenligt med skammel og der skal være puslefaciliteter
 Toilettet skal være lyst, venligt og rent
Tilpas møblering af lokalet i forhold til lokalets størrelse:
 Der skal være pæne, hele møbler, der er indbydende. Det er vigtigt, at møblerne kan holdes
rene, men at de samtidig er hyggelige og magelige.
 Der skal være mulighed for at sidde omkring et bord, hvor man kan spille, spise m.v.
 Der skal være en sofa.
Væggene skal være udsmykket med billeder.
 Der skal være både børne – og ungdomsvenlige billeder, plakater eller dekorationer på
væggene.
Hyggelig belysning.
 Belysningen skal være indirekte og blød. Neonrør skal undgås.
 Der skal være læselamper.
Udendørs faciliteter.
 Etablering af udendørs opholdsrum, legeplads el. lign. bør tilstræbes, der hvor det er muligt.
Rygning.
 Det skal tilstræbes at etablere røgfri besøgsrum, der hvor det er muligt. Subsidiært kan ved
fx skiltning henstilles til, at man undlader at ryge i besøgsrummet eller ryger udenfor, der
hvor det kan lade sig gøre.
Sikkerhed
 Vær ved indretningen opmærksom på sikkerheden både i forhold til mindre børn
(stikkontakter, radiatorer, ledninger, legetøj etc.) og den generelle overordnede sikkerhed
i.f.t. indsmugling, flugt etc.
Vedligeholdelse.
 Besøgslokalerne skal løbende vedligeholdes – fx skal det vurderes om møblementet trænger
til udskiftning eller renovering og om vægge/lofter trænger til maling mm.
I øvrigt.
 Vær opmærksom på direktoratets ”10 gode råd” om børn på besøg.
41
42
Bilag 4
10 gode råd ved besøg af børn










Tal åbent og venligt med børnene, forklar dem hvordan besøget skal foregå.
Det er godt at have vejledningsskilte i børnehøjde om visitationsproceduren.
Visitationen bør foregå så varsomt som muligt.
Der bør være god tid og evt. lidt hjælp, når der skal siges farvel.
Lav information og fotomateriale til børnene, om hvordan deres forældre bor i fængslet, hvis
de ikke kan besøge den pågældende på cellen.
Besøgsrummene skal være hyggelige og indbydende med rar belysning og meget gerne lidt
”stue-agtigt” præg med mulighed for at sidde sammen og spise, spille spil mv.
Kondomer og lagner må ikke ligge synligt og tilgængeligt for børn.
Der må gerne være børne- og ungdomsvenlige billeder og plakater på væggene.
Det er vigtigt,at der er alderssvarende legetøj og beskæftigelse. Til de lidt større børn kan
spillekonsoller, ungdomsmagasiner, quizz-bøger, brætspil mv. være en god idé.
Børn er meget glade for, at der bydes på et bolsje eller en lille æske rosiner, og at en tegning
de evt. har lavet kan hænges op på en opslagstavle.
42
43
Bilag 5
Statsfængslet Østjylland.
Østjylland, den. 2. april 2009
Sikkerhedsafdelingen, besøgsafsnittet
Retningslinjer ved besøg hos arrestanter som afvikles under overværelse af politiet
Jf. § 39 stk. 3 i Varetægtsbekendtgørelsen kan der fastsættes regler om afvikling af besøg hos varetægtsarrestanter.
Jf. § 47 i samme bekendtgørelse kan der fastsættes begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan
aflægge besøg hos en varetægtsarrestant.
Jf. § 49 stk. 1 i samme bekendtgørelse kan der fastsættes begrænsninger med hensyn til, hvilke genstande de besøgende
må være i besiddelse af eller medbringe i forbindelse med besøget.
Under henvisning hertil fastsættes følgende:
 Der gives som udgangspunkt maksimum tilladelse til 5 besøgende, heraf max 3 voksne, ad gangen
 Det er under ingen omstændigheder tilladt den indsatte og den besøgende at have nogen form for fysisk
kontakt.
 Hvis der sker overtrædelse af et krav om, at samtalen skal føres på et sprog, der forstås af den, der overværer
besøget, kan personalet træffe bestemmelse om at afbryde besøget.
 Hvis den indsatte eller besøgende optræder provokerende overfor den der overværer besøget eller undlader at
efterkomme dennes anvisninger, kan denne ligeledes træffe bestemmelse om at afbryde besøget. Det samme
gælder hvis den der overværer besøget, får mistanke om at der foregår noget ulovligt, såsom forsøg på fysisk
kontakt, der virker som det skal dække over overdragelse af noget illegalt.
 Hvis den der overværer besøget, får mistanke om at noget skulle være overdraget til den indsatte fra den
besøgende, skal besøget afbrydes, og der skal tages stilling til om der er grundlag for nærmere undersøgelse af
den indsattes person.
 Hvis den besøgende skal på toilettet, skal denne benytte toilettet ude i forgangen. Såfremt den indsatte skal på
toilettet, benytter denne toilettet i besøgsrummet. Den indsatte og den besøgende må ikke benytte det samme
toilet.
 Beklædning der signalerer tilhørsforhold til rockergrupper o.l. skal anbringes i et aflåst skab, før indlukning til
besøg.
 Det er ikke tilladt at ryge under overværet besøg.
Den indsatte samt de besøgende skal orienteres om ovenstående om inden besøgets opstart.
43
44
Hvis man fra personalets side har spørgsmål om ovenstående regler, herunder om eventuel afvigelse derfra, henvises
man forudgående til at drøfte sagen med sikkerhedsovervagtmester Katharina Jensen, direkte tlf. nr. 7255-5651.
Disse retningslinjer træder i kraft den 2. april 2009.
Katharina Jensen
Sikkerhedsovervagtmester
44
45
Bilag 6
Møde på Ringe den 30. maj 2011 vedr. børn de rmedbringes til afsoning.
Deltagere:
Fra Ringe: Maibrit Christensen, Vicky Lorenzen
Fra Horserød: Helle Leth, Susie Kjær, Ulla Zølner
Fra arbejdsgruppen deltog alle bortset fra Bettina, som havde meldt fra.
I sidste del af mødet deltog 2 indsatte: ”Helle” (fællestalsmand) og hendes mand ”Kim”.
1. del af mødet.
Fængslernes holdning til at kunne medbringe børn op til 3 år:
I Horserød er der en lidt forskellig holdning i ledelsen. Det vil være godt med en klar og tydelig
melding fra DFK.
Ringe har samme holdning og oplyser, at ledelsen ikke præger med nogen særlig holdning eller
strategi. Generelt gøres en stor indsats fra personalets side ift. medbragte børn.
Aktiviteter for børn, særlige problemstillinger, dagpleje udenfor.
I Ringe er personalet ikke særligt uddannet til at håndtere indsatte med børn. Sundshedsplejersken
fra Odense kommune kommer indimellem, og der er med tiden oparbejdet en del erfaring på
afdelingen, hvor der er en meget omsorgsfuld tilgang.
I Horserød er afdelingen personalefri – hvorfor der kun indimellem kommer personale. Personalet
er ikke særligt uddannet, og man har kun sjældent fastboende børn.
Det drøftes generelt hvordan kommunerne vurderer forældreevnen og om arbejdspres og
kommunernes økonomi har indflydelse på udøvelsen af deres ansvar og opsyn ift. børn i
fængslerne.
På Ringe anbringes indsatte med børn på en kontrakt afdeling, som ikke er specielt indrettet til børn.
Det er en opgave som giver udfordringer, blandt andet fordi børn kan komme til at bo sammen med
mange forskellige indsatte. Børn bor sammen med forælderen i en celle. Der har været etableret en
dobbeltcelle ifbm. et længere ophold, men denner nu nedlagt. Det kunne være en idé, at overveje
ændring af kriterierne for placering.
I Horserød mener man, at muligheden for at medbringe børn kan være en god, kortvarig løsning,
men børn bør ikke vokse op i et fængsel. Det kan være svært at være forælder i et fængsel, og der
mangler støtte til forældrene. Det er i øvrigt uklart, hvem i fængslet der skal vurdere, hvordan
barnet har det og hvordan en sådan vurdering skal foretages.
I Ringe kommer der som sagt en sundhedsplejerske og vurderer om barnet har det godt og om der
er behov for dagplejetilbud udenfor. Barnet hentes og bringes daglig i taxa til dagpleje, men man
har oplevet, at der har været problemer med at få kommunen til at betale taxatransporten for børn af
udviste udlændinge. ”Det kan nogle gange være økonomien, der afgør barnets tarv”.
45
46
I Horserød oplever man, at der er forskel på indsatsen ift. barnet fra kommune til kommune.
Ansvaret ift. barnet er også lidt kompliceret, idet det er hjemkommunen, der ifølge serviceloven har
sagsbehandlingsforpligtelsen, mens det er den stedlige kommune, der har tilsynsforpligtelsen.
Man oplever generelt et godt samarbejde med daginstitutionerne. Helsingør kommune vil gerne
komme på tilsynsbesøg og i hjemkommunerne plejer man at samarbejde med konkrete
sagsbehandlere.
I Ringe er ca. 80 % af de kvinder, der medbringer børn udviste og ingen kommune ”vil have med
dem at gøre”.
I princippet er det den kommune, hvor de først anbringes, der har sagsbehandlingsansvar og i Ringe
har man erfaret, at det er vigtigt at søge at få et skriftligt tilsagn om sagsbehandlingsforpligtelsen.
Man oplever desuden, at indsatte med børn giver ekstra udgifter for fængslet til fx medicin, bleer,
mad, tøj mv.
Det vil være hensigtsmæssigt at få en overordnet udmelding ift. de ekstra udgifter et barn giver og
en fast takst på, hvad forældre med børn skal have. Sådan som det aktuelt er, får indsatte med
medbragte børn hverken børnefamilieydelse eller børnetilskud. Et af fængslerne giver 1½ x
kostpenge, men det andet giver 2 x kostpenge. Det vil være rart med fast takst.
Er 3 år for gammelt?
Generel enighed om at vi mangler rammer til at kunne håndtere børn op til 3 år. Det kan fx være
pædagogisk støtte, familierådgivning og lignende.
I Horserød synes man, at det kan være svært at stimulere børn på 2-3 år i de eksisterende rammer.
I Ringe har man oplevet børn blive fængselsvante og synes, at rammerne må sætte grænsen. I de
eksisterende rammer er 3 år for gammel.
Der er enighed om, at tidsperspektiverner er vigtige i vurderingen af om et barn kan medbringes.
Det må være en vurdering i det enkelte tilfælde, men det kan være en svær beslutning at tage, fordi
personalet også er følelsesmæssigt involveret i den indsatte.
2. del af mødet med Helle og Kim.
At medbringe et barn til afsoning:
Helle og Kim fortæller, at de under afsoningen i Ringe har fået en datter, som nåede at bo i fængslet
i 3 år og 4 mdr. indtil hun blev anbragt i en familiepleje, hvor hun nu har boet i ca. 1 års tid.
Parret har desuden en ældre datter, som har været familieplejeanbragt fra fængslingens start.
De mener, at det er godt, at børn kan anbringes, hvis forældrene har forældreevnen, men at dette
ikke altid – i deres øjne – er tilfældet.
Helle og Kim synes, at de har måttet kæmpe for at kunne udøve deres forældrerolle og nævner som
eksempel ret til at ringe til barnets vuggestue og melde hende syg.
De synes, at der mangler retningsliner fx ift. hvem og hvordan man vurderer om et barn er sygt samt
ift. retten til at bestemme, hvem der passer et sygt barn.
Fysiske forhold:
46
47
Helle og Kim synes, at det har været fint at have en dobbeltcelle, men bemærker at den mulighed nu
er væk.
Der har været plads til at lege, og det er vigtigt at barnet har mulighed for at komme udenfor. Bedre
fysiske rammer er tiltrængt.
Det ville være optimalt med en særskilt barak, bl.a. fordi der er meget larm aften og nat på
afdelingen. Det bør være en mindre familieafdeling på kontraktlignende forhold med skrap
visitation til de øvrige pladser.
De bløde ting:
Flexibilitet er vigtig, men der mangler regler på området og parret har oplevet at være mødt af
forskellige holdninger hos personalet.
De mener, at det er vigtigt at der i fængslet er en slags børnansvarlig, der har særlig viden om børns
behov og har fokus på rammerne for det enkelte barn. Der mangler en overordnet person med
ansvar for området.
Ift. 3 års grænsen synes de, den er i orden, men påpeger at barnet fra 2 års alderen har større behov
for at komme ud af fængslet.
Helle og Kim oplever, at klientellet i fængslet ikke altid er lige egnet til at omgås børn. Derudover
kan det være svært at bevare forældreretten ift. medindsatte, som blander sig i opdragelsen. Et barn
skal ikke være ”afdelingens barn”. Helle og Kim har klar manglet ”3-somheden”.
Det er vigtigt at have en støtteperson, der hjælper og støtter forældre med medbragte børn. ”Man
mangler jo det normale sociale sikkerhedsnet”.
Helle og Kim peger på, at det er meget vigtigt at have et dagplejetilbud udenfor, og at der for enlige
forældre kan være behov for aflastning.
Besøg med overnatning:
Det bedste der er sket for familierne er muligheden for besøg med overnatning, som giver stor
glæde. Besøgslejligheden i Ringe mangler dog badeforhold og ordentlige køkkenforhold. Lokalet
kan klart forbedres.
Helle og Kims 2 børn vil helst komme på besøg med overnatning så de kan ”smelte sammen som
familie”. Så parret har udelukkende kontakt med deres børn ved besøg med overnatning
kombineret med (ledsagede) udgange til børnene.
Det ville være en rigtig god ting med en telefon i besøgslejligheden, så man kan have kontakt til
plejefamilie og øvrig familie udenfor, når børnene er på besøg. Helle og Kim har oplevet, at deres
børn har haft stort behov for at kunne ringe og sige godnat til plejefamilien.
Parret mener ikke, at der skal være nogen bestemt aldersgrænse ift. besøg med overnatning. Det
bør være en individuel vurdering og op til det enkelte barn.
De nævner igen vigtigheden af, at der er en bestemt person i personalegruppen, som kender alle
særreglerne omkring børn og har kendskab til kommune, økonomi mv.
47
48
Helle og Kim har generelt haft god sparring med personalet.
Sluttelig drøftes i hele gruppen spørgsmålet om anonymitet ift. besøg på stuerne i åbne fængsler –
altså spørgsmålet om, at de andre indsatte kan ses og genkendes af de besøgene.
Bilag 7
48
49
Møde den 1. juli 2010 på KF's sygeafdeling med afdelingsleder Kim Voss og socialrådgiver Lotte
Thøgersen
Til stede:
Fra KF: afdelingsleder Kim Voss og socialrådgiver Lotte Thøgersen
Fra arbejdsgruppen: Bettina, Jette og Hannah.
Fakta:
Indledningsvist så arbejdsgruppen en ”mor barn” celle på sygehuset. Cellen er lidt større end de
øvrige celler og indrettet med bl.a. puslebord. Personalet er normalt særligt opmærksomme på
mødre med babyer. Man forsøger i videst muligt omfang at have åben dør, men omfanget er meget
afhængigt af det øvrige klientel, stemningen på afdelingen mv.
Personalet aflaster også ofte moderen og tager barnet ind på kontoret, når det er muligt. Der
aflægges besøg af sundhedsplejerske efter behov. Derudover har læge og sygeplejerske deres
daglige gang på afdelingen.
Oftest fødes babyerne under varetægtsfængslingen og forbliver sammen med moderen på KF.
Fødslen sker på hospital udenfor og kvinden og barnet tilbageføres hurtigt – gerne dagen efter – til
KF.
Der har indenfor de seneste 2 år kun været 1 kvinde som har medbragt en meget lille baby ved
varetægtsfængslingen, de andre har født under indsættelsen.
Flertallet er kvinder, der skal udvises og det drejer sig ofte om misbrugere som er tilknyttet
familielaboratoriet.
Fødende kvinder i andre arresthuse opholder sig i en periode på KF efter fødslen indtil de kan
overføres til afsoning.
Hvad er svært, hvad er godt – hvad kan man gøre:
- At et lille barn skal være i fængsel og de begrænsede handlemuligheder vi (personalet) har.
- Det ville være optimalt med et flexibelt åbent fængsl med varetægtspladser specielt til
forældre med børn.
- For nogle af børnene på KF kan det have været deres redning, at være her, da de formentlig
udenfor kunne blive forsømt.
- Der er mulighed for at sætte mere massivt ind mens de er her.
- Der er behov for støtte og aflastning af kvinderne. Der kunne fx være særlige
besøgsvenner(Røde Kors), der kunne gå tur med babyen mens moderen får lidt fred og
hjælpe moderen i forældrerollen. Kontakten burde ske inden fødslen. Det kræver dog
retningslinjer og samarbejdsaftale.
- Svær problemstilling hvis betjentene tager sig af børnene og der sker noget.
- På sygeafdelingen sidder stort set kun mænd, som ofte er uligevægtige. Kvinderne er derfor
ret isolerede ift. samvær med andre kvinder. Måske ville kvindeafdelingen være et mere
egnet miljø at anbringe kvinder med børn i. Kontakt med andre kvinder ville også kunne
aflaste personalet, som hjælper i det omfang det er muligt. En sådan løsning kræver dog
nogen overvejelse ift. sikkerheden.
- Dagpleje udenfor kan give problemer ift. økonomi og betaling for børn af udenlandske
kvinder. Det er dog hidtil lykkedes.
- Mht. samarbejde med kommunerne har der ifbm. anbringelse af børn på fængslet været
kontakt til bl.a. den sociale døgnvagt, som har accepteret anbringelsen. De har dog ikke
været ude at besigtige forholdene, men det er aftalt, at fængslet kontakter døgnvangten, hvis
49
50
-
der er problemer. Det er som udgangspunkt helsepersonalet (læge/sygeplejerske), der
vurderer om barnets tarv er truet.
I et tilfælde hvor det drejede sig om en dansk kvinde, har kommunen været meget
involveret.
Økonomi:
De indsatte får ikke særligt beløb, men der indkøbes det helsepersonalet vurderer, der er brug for.
Babytøj udlånes, og det har fængslet masser af, da personalet er flinke til at donere børnetøj.
Ved udvisning skal der udfærdiges særligt dokument som ambassaden er behjælpelig med – en
såkaldt Apostille. Det koster normalt 160 kr., men KF har en særlig aftale om at det gøres gratis.
50
51
Bilag 8
Eksterne anbefalinger på kriminalforsorgens område
Fra bogen, ”Når straffen rammer uskyldige” af Peter Scharff Smith og Janne Jakobsen,
2010, Gyldendal (Institut for Menneskerettigheder).
 Mulighed for afsoning tæt på børnene. ”Ved afsoning i en af kriminalforsorgens
institutioner bør hensynet til barnets bedste endvidere kunne prioriteres, så man så vidt
muligt vælger en institution, der er placeret tæt på barnets bolig.”
 Systematisk registrering af fængsledes forældreskab og antal børn.”I forbindelse med
anholdelser og ved indsættelsessamtaler i arrester og fængsler, hør alle anholdte,
varetægtsfængslede og fængslede spørges, om de har børn, og om de har
forældremyndighed”. Forslaget er begrundet i at der således gives politi og institutioner
grundlag for hurtigt at hjælpe med information og etablering af besøg samt give overblik
over, hvor mange børn af fængslede der løbende er i Danmark.
 Hurtigere besøg/børn skal have ret til at se forælderen indenfor en uge efter indsættelsen.
”Der bør indføres en minimumsstandard på dette område”.
 Hyppigere besøg (ret til mere end en time ugentligt)”. ”Der bør ske ændringer af
bestemmelserne i retsplejeloven (for varetægtsfængslede) og i straffuldbyrdelsesloven (for
afsonere, så børn for stadfæstet deres ret til at komme på besøg, og sikres et rimeligt
minimum af besøgstid”.
 Forbedring af minimumsstandarder. ”Der bør indføres nye og bedre minimumsstander i de
danske arrester og fængsler.” Der er angivet en række områder, som der bør være
minimumsstander for.
 Øget mulighed for at benytte telefon, mobiltelefon og internet i kontakten mellem børn og
fængslede forældre.
 Flere arrangementer for børn, pårørende og indsatte. ”Det anbefales, at der i langt højere
grad arrangeres børnevenlige arrangementer i Kriminalforsorgens institutioner. Det kan
medvirke til at gøre børn trygge og glade for at komme i institutionen, hvis der f.eks. laves
arrangementer for børn og deres forældre, såsom sommerfest eller julefest”.
 Udgang til fængslede i større udstrækning med udgangspunkt i deres børns behov. ”Det bør
være lettere at få bevilget udgang – uledsaget såvel som ledsaget – i situationer, som
involverer børn.” Det er endvidere anbefalet at hente inspiration fra fx. Tyskland og
Sverige.
 Børn skal have mulighed for at se, hvordan deres forældre bor. ”Vi anbefaler, at børn af
fængslede i hvert fald en enkelt gang får lov til at se deres forælders værelse/celle. Er det
helt umuligt at barnet kan få lov til at se mors/fars værelse/celle, anbefaler vi som et
minimum, at den indsatte får lov til at tage fotos (lave en lille fotobog til sit barn), som han
eller hun kan vise, når børnene kommer på besøg”.
 Nedsættelse af en tværfaglig arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til hvordan
fængslede forældre i større grad kan være ansvarlige og hjælpe og støtte barnet aktivt.
51
52











”Fængslede forældre skal kunne påtage sig et forældreansvar, når det er i barnets bedste
interesse”.
Kriminalforsorgen bør oplyse, hjælpe og støtte de indsatte i deres forældreskab, til gavn for
deres børn – herunder forældregrupper/kurser og håndbog for fængslede forældre.
Bedre rådgivning og støtte til fængselsramte familier.
Tiltag specifikt i forholdt til børn, som bor i kriminalforsorgens institutioner – herunder:
undersøgelse af forholdene, mulighed for at komme udenfor institutionens område,
pædagogisk personale, klare regler for opsyn, forældre/barn programmer, evaluering af
familiehuset Engelsborg og overvejelse af etablering af flere familiehuse.
Personale i kriminalforsorgen som har særligt fokus på de indsattes børn, herunder at der er
fast personale på besøgsafdelingerne. Der lægges her blandt andet vægt på, at personalet
klædes på til opgaven via uddannelse.
Pædagogisk ordning/superviserede legerum i kriminalforsorgens institutioner.
Indførelse af børneansvarlige i kriminalforsorgens institutioner.
Informationsmateriale fra elle fængsler og arresthuse til børn, som skal på besøg.
Informationsmateriale til partnere udenfor fængslet.
Udarbejdelse af en børnepolitik. Generel, overordnet anbefaling fra IMR.
Nedsættelse af en gruppe af børn af indsatte til evaluering af børneperspektivet i
kriminalforsorgens institutioner. Der henvises til erfaringer med børneekspertgruppe som
børneombudsmanden i Norge har nedsat.
Små tiltag – fx. mulighed for at kunne tage fotos af børn og fængslede sammen. Der
henvises også til Godnathistorier.
Fra bogen ”Forældre i fængsel” Else Christensen, SFI 1999.
Anbefalingerne ligger meget tæt op af anbefalingerne fra ”Når straffen rammer uskyldige” og
vedrører:
 Tilvejebringelse af kvantitative oplysninger om, hvor mange børn der er berørt af, at de har
en far eller mor i fængsel.
 Tilvejebringelse af øget adgang til samvær og kontakt mellem børn og fængslede forældre,
også under varetægtsfængsling samt hurtigst muligt.
 Udarbejdelse af informationsmateriale på flere sprog til brug for partnere uden for fængslet,
herunder information om forløb og rettigheder i forbindelse med fængsling samt om
forholdene i de forskellige informationer og muligheden for at søge hjælp og støtte.
 Bedre ”børneberedskab” i kriminalforsorgens institutioner, styrkelse af samarbejdet mellem
kriminalforsorgen og de sociale myndigheder.
 Informations- og undervisningsmateriale til brug for både relevante eksterne parter og
internt i kriminalforsorgen.
 Forbedring af de fysiske rammer for besøg.
52
53
Fra ”Fængsledes børn - en udsat gruppe” Det Kriminalpræventive Råd 2005.
 Den indsatte skal spørges om børn og forældremyndighed, og der skal føres statistik.
 Socialstyrelsen og Kriminalforsorgen skal udarbejde retningslinjer for et øget samarbejde
omkring fængsledes børn.
 Kriminalforsorgen skal forbedre forholdene for børn, der opholder sig i fængsel sammen
med en forælder.
 De generelle regler om restriktioner skal ikke gælde i forhold til den fængsledes børn.
 Der skal indrettes børnevenlige besøgsrum i samtlige anstalter, og der skal være mindst en
besøgslejlighed ved hvert fængsel.
 Fængsledes børn bør have mulighed for at møde andre børn i samme situation, og
kriminalforsorgen bør undersøge, om det kan lade sig gøre for børn at besøge deres forældre
uden at dørene låses.
 Der skal være personale, som er særligt uddannet til at være opmærksomme på børnenes
behov.
 Viden om børns behov og deres oplevelse af at have en far eller mor i fængsel skal indgå i
den generelle uddannelse af fængselspersonale.
 Der skal være gode muligheder for, at barnet og den indsatte kan komme i telefonisk
kontakt. F.eks. ved at vedtage regler for, at en indsat kan ringe omkostningsfrit et vist antal
gange om ugen.
 Alle fængsler skal tilbyde forældreuddannelse.
53
54
54