Tæt på 40 grise

Side 8
Fredag den 13. september 2013
SVINEfokus
39,1 grise pr. årsso - og på vej m
På Brydegården ved
Christiansfeld har man
nået 39,1 grise pr. års­
so over et helt kvartal,
og nu stiles der efter
40 grise pr. årsso.
AF ANNE WOLFENBERG
Den 36-årige svineproducent Claes Pasgaard
Erlang har blot fire år på bagen
som selvstændig svineproducent. Han producerede 39,1
grise pr. årsso i 2. kvartal i år,
og han er overbevist om, at 40
grise er inden for overskuelig
rækkevidde.
Billedlig talt mener han, at
salget af grisene ved 7 kg er en
prop i hullet i det ellers meget
effektive sohold. Derfor er han
nu ved at udvide med egen
produktion af 30 kg’s grise.
Produktionsomfanget er i
dag på 1.300 årssøer og 120
hektar på fødehjemmet Brydegården ved Christiansfeld,
som han købte af sine forældre
i 2008.
Prop i hullet
- Hvis jeg blot kunne sende
alle grise videre til en babyeller smågrisestald, når de har
den rette alder, uanset om de
lige vejer 7 kg eller ej, så kunne
søerne komme hurtigere gennem systemet, og alene på den
måde kunne jeg producere 0,1
kuld mere pr. årsso, og så når
vi 40 grise pr. årsso, forklarer
Claes Pasgaard Erlang.
I dag sendes 40 procent af
grisene gennem babystalden,
hvor de opholder sig 1-3 uger
inden salg. Men produktionsomfanget i sostalden har allerede overhalet babystaldens
størrelse indenom, og den er
derfor den begrænsende faktor for, hvornår søerne kan
sendes tilbage gennem produktionssystemet.
Fortjeneste i de sidste
- Smågrisestalden er dimensioneret til 40 grise pr. årsso, så
jeg mener, den er nogenlunde
fremtidssikret, siger han.
En meget vigtig »kæphest«
for svineproducenten er, at det
kan betale sig at få de sidste
grise i kuldet med videre i produktionen.
- Der er så mange, der siger,
at det ikke kan betale sig, men
det er noget vrøvl. En ekstra
gris pr. årsso giver jo 300.000
kroner ekstra her på bedriften,
så selvfølgelig kan det betale
sig, erklærer han.
- Med byggeriet af smågrisestalden vil vi have udsigt til
at fordoble vores årsresultat,
samtidig med at pasningen
af smågrisene kun kræver ansættelse af én ekstra mand,
siger Claes Pasgaard Erlang.
Smågrisene kommer med
al sandsynlighed til at gå til
eksport.
føjer, at det jo ikke kun er på
papiret, den høje sundhedsstatus har værdi.
- Ham, der modtager vores
smågrise i dag, har en tilvækst
på 550 gram og en halv procent døde, og han har aldrig
klaget over noget.
- Ganske uopfordret er jeg i
øvrigt lige blevet ringet op af
Porc-Ex, der skulle høre, om
jeg ikke havde nogle grise til
eksport. Og dem har jeg ellers
aldrig talt med før.
- Det havde jeg naturligvis
ikke, men formentlig om 10
måneder, forklarede jeg dem,
og så ville de vende tilbage,
erklærede de med stor begejstring.
[email protected]
telefon 63 38 25 55
Født til eksport
- Vi kommer jo til at producere
800-1.000 grise om ugen, som
svarer til omkring 1½ læs. Vi
har højeste sundhedsstatus,
så derfor regner jeg med, vi vil
kunne opnå nogle gode tillæg
i størrelsesordenen 40-50-60
kroner pr. gris, siger han.
Claes Pasgaard Erlang til-
Claes Pasgaard Erlang nåede
39,1 grise pr. årsso i 2. kvartal
i år, og stiler nu efter 40 grise
pr. årsso. Det er indenfor overskuelig rækkevidde, mener han.
(Fotos: Anne Wolfenberg)
Der må ikke spares på foderet
En so,der lige har
faret, kommer ikke
selv op at stå for at
æde, så den bliver
hjulpet op at stå
af Claes Pasgaard
Erlang og Katya
Anzina.
- Der tales meget om at
finde besparelser på foderet – både indhold og
mængde – for det er en stor
post. Men det er det værste,
man kan gøre, mener svineproducent Claes Pasgaard Erlang ved Christiansfeld.
- Søerne skal have et ordentligt foder for at kunne præstere optimalt, erklærer han.
Derfor er han meget imod
de konsulenter, der kommer
ud til en svineproducent og
finder en foderbesparelse på
eksempelvis 20.000 kroner.
Besparelse kan blive dyr
- Så har de betalt deres løn,
men det svarer jo til blot 4 søer.
Flere skal man ikke miste, inden den foderbesparelse viser
sig at være en rigtig dårlig forretning, pointerer han.
- Nej, i stedet skal søerne
fodres optimalt, og vores søer
præsterer jo 30-40 procent
mere end en dansk gennemsnitsso, påpeger han.
C l a e s Pa s g a a rd Er l a n g
stiller sig uforstående for,
hvorfor normerne er baseret på andel af foderenheder
i stedet for den enkelte sos
behov. Akkurat ligesom man
har anbefalet daglig dosis af
vitaminer og mineraler til
mennesker.
- Det er noget, vi har brugt
meget tid på at drøfte med
Jens Svendgaard, Vilomix, som
laver vores optimeringer, for
hvor meget får den so af det,
den bør have, afhængig af, om
den får 1½ eller 6 foderenheder – eller den midt i mellem,
der får 3 foderenheder. Hvilken so får det optimale?, spørger svineproducenten.
15 procent over normen
For at øge sikkerheden for,
at alle søer for nok, har Claes
Pasgaard Erlang valgt at ligge
15 procent over alle normer og
samtidig anvende organiske
mineraler.
- Og den smule ekstra det
koster, kan hurtigt blive for
dyrt at spare, erklærer han.
- Engang, da vi kun lå 10
procent over nor mer ne,
prøvede vi at gå ned på 100
procent, men efter blot 3
uger fik søerne symptomer
på mineralmangel, og vi røg
ind i nogle faringsproblemer, så det gik vi hurtigt væk
fra igen, og så kørte det igen,
som det skulle, konkluderer
han.
Claes Pasgaard Erlang påpeger, at dødeligheden i soholdet
ligger stabilt på blot 5-7 procent, og det mener han er flot
– den høje effektivitet taget i
betragtning.
Varieret foder
Svineproducenten er også
overbevist om, at et sundt,
varieret og fiberrigt foder er
sundt for grisene, ligesom det
er for mennesker.
Claes Pasgaard Erlang blander alt foderet selv, hvor korndelen består af cirka halvt
hvede og byg. Desuden er der
10 procent havre i foderet til
de drægtige søer, og 5 procent
til de diegivende søer. Drægtighedsfoderet inkluderer desuden 4 procent lucerne og 4
procent roepiller, mens der bliver blandet 2 procent i af begge
dele til de diegivende søer og til
søerne i løbeafdelingen.
- Det går godt, men vi er alligevel altid på vej mod nye mål.
Derfor er vores næste projekt at
få stykket en særskilt foderblanding sammen til søerne de første par uger før og efter faring.
- Teknisk set kan det lade sig
gøre, så det er bare at finde
den rette sammensætning,
siger han.
aw
Brydegård
Produktionsresultater
n Claes Pasgaard Erlang overtog gården efter sine
4. kvartal 2012 1. kvt. 2013 2 kvartal 2013
Aktuelt
Grise pr. årsso
36
37,4
39,1
37-38
Døde indtil frav., %
9
9
8
8
Lev.fødte grise pr. kuld
17
17,4
18
17
Antal frav. pr. kuld
15,5
15,9
16,5
16
Faringsprocent
9394 95 ?
n
n
n
forældre i 2008, og byggede straks til 1.200
søer på bar mark bag den oprindelige ejendom
For et år siden blev soholdet udvidet til 1.300
søer ved at indsætte en langkrybbe ind i Lstierne i drægtighedsstalden
140 hektar i drift suppleret med gylleaftaler
Claes Pasgaard Erlang er gift og har to børn
Fredag den 13. september 2013
Side 9
SVINEPRODUKTION
Kontakt: Anne Wolfenberg
[email protected]
63 38 25 55 - 61 22 60 40
mod de 40
Alle er med til at løbe
n Næsten alle er med til at løbe søer på de store løbedage,
som er torsdag og fredag, og det vil typisk sige 4-5 mænd.
- Det foregår uden hjælpemidler af nogen art, og det
foregår på den gode gammeldags måde med at stimulere
soen og sidde på den, til den har suget sæden, forklarer
Claes Pasgaard Erlang.
- Det er næsten også den eneste sociale aktivitet, vi har,
tilføjer han.
DB på mindst 5.000 kroner pr. so
Katya Anzina har ansvaret for de mindste grise indtil 10 dagesalderen. Her er hun ved at give de 10 procent mindste grise et
skud mælkeerstatning kort efter fødslen – Supp-le-milk fra ViVet til
4-5 kroner pr. opblandet liter.
n Vi har haft et dækningsbidrag på omkring 5.000 kroner
pr. so, men lige nu ligger det nok højere – måske 5.5006.000 kroner pr. so på grund af faldet i kornprisen.
1.350 foderenheder pr. so
n Foderforbruget ligger på 1.350 foderenheder pr. so
inklusiv polte.
Foderforbruget har hele tiden ligget pænt til den lave
side, og der har hele tiden været fokus på huldvurdering,
som foregår med øjnene.
Ved fravænning deles søerne op i tykke og tynde, og der
bliver fodret derefter, så der huldjusteres på den måde.
Køber brødhvede fra Tyskland
n Da Effektivt Landbrug besøgte Claes Pasgaard Erlang,
En ekstra krybbe i L-stierne i drægtighedsstalden har skabt plads
til i alt 100 årssøer ekstra på Brydegård, og de ekstra foderpladser
fungerer langt bedre end forventet.
Hænderne op
af lommerne
Man kommer ikke
sovende til resultater­
ne på Brydegården ved
Christiansfeld. Der er
fuld fokus på grisene
hele tiden.
AF ANNE WOLFENBERG
Når man på Brydegården ved Christiansfeld
ligger stabilt over 35 grise pr.
årsso og tættere på 40 end på
35, så er det ikke noget, man
kommer sovende til.
Brydegården har højeste
sundhedsstatus, søerne er baseret på indkøbt genetik, og så
er der fuld fokus på faringer og
på grisene i de første 10 dage
efter faring.
Men så lander resultaterne
også stabilt omkring 17-18
levendefødte grise pr. kuld,
som betyder, at der bliver lavet en ammeso for hver 2-3
søer, der farer. Dødeligheden
er omkring 8 procent, og der
fravænnes omkring 16,5 grise
pr. kuld.
- Vores mål var 17 levendefødte grise pr. kuld, men
pludselig landede vi på 18, for-
klarer svineproducent Claes
Pasgaard Erlang.
I farestalden arbejder der
fast to kvindelige medarbejdere fra Ukraine, hvor den ene
kun skal koncentrere sig om
de to staldafsnit, hvor grisene
er indtil 10 dage gamle, mens
den anden koncentrerer sig
om grisene i de staldafsnit,
hvor grisene er ældre end ti
dage og indtil fravænning.
Desuden er der altid ekstra
hjælp til Katya Anzina, som
er hende, der har ansvaret for
de yngste grise.
- Alle mand kommer herind
om morgenen og er med til
at spærre grisene inde i pattegrisehulerne inden fodring
de første par dage efter faring,
hvor søerne fodres tre gange
dagligt, klokken 7, 10.30 og
klokken 14.30.
Efter 10 dage lægges der
yderligere to fodringer til, som
foregår om aftenen.
[email protected]
telefon 63 38 25 55
holdt en tysk lastbil på Brydegårds nye brovægt.
- Jeg er ved at fylde vores to nye amerikanersiloer med
byg og hvede.
- Hveden køber jeg som tysk brødhvede, for det er en ren
og god vare, og der er meget mere protein i. Så sparer jeg
noget soja, og prisen er blot et par kroner højere, end hvis
jeg købte foderhvede af en dansk kollega, når jeg har indregnet proteinfordelen, lyder svineproducentens forklaring.
De to amerikanersiloer blev købt i høst, og har en kapacitet på hver 800 ton.
- Tidligere skulle vi indkøbe kornet løbende, men nu har
vi kapacitet til at købe korn i høst, så vi har til næsten
hele året.
Grander gav et løft
n I oktober måned købte Claes Pasgaard Erlang et
I de første timer efter faring, og indtil der bliver lavet ammesøer,
splitmalker søerne, så alle grise på skift får adgang til den livgivende råmælk.
Ingen krise
på Brydegården
n På trods af at svineproducent Claes Pasgaard Erlang,
Brydegården ved Christiansfeld, startede som svineproducent for blot fire år siden, har han haft sorte tal på
bundlinjen hvert år, og har dermed også en god likviditet.
Svineproducenten erklærer, at han ikke har mærket
noget til den krise, mange andre har talt om de seneste
år. Og det til trods for den store gæld, der naturligvis er i
den unge bedrift.
- Når bare effektiviteten er høj nok, kan man godt få sorte
tal på bundlinjen, pointerer han.
Og netop den gode likviditet og sorte tal er ifølge den
sønderjyske svineproducent årsagen til, at Nordea og
Vækstfonden uden tøven har sagt ja til at finansiere den
nye smågrisestald, som Claes Pasgaard Erlang begynder
at bygge om blot 14 dage.
Det eneste usikre element lige nu er kommunens byggetilladelse.
- Den er allerede flere uger forsinket i forhold til garantien, så jeg regner med at få nedslag i prisen, som ellers godt
kan blive 160.000 kroner. Det må være rimeligt, siger han.
aw
Grander-anlæg til behandling af gårdens vand. Det skete
samtidigt med, at svineproducenten begyndte at tilsætte
roepiller til foderet.
- Derefter oplevede vi et løft i produktionen fra omkring
36 til de 39,1 grise pr. årsso. Det er svært at sige, hvad
årsagen er, men jeg tror begge dele kan have været en
medvirkende årsag.
- Tilstrækkeligt med sundt og godt vand er jo en forudsætning for, at både dyr og mennesker fungerer optimalt,
påpeger han.
- Jeg gav 40.000 kroner for anlægget, men hvad betyder
det på en bedrift som vores? Og hvis jeg ikke er tilfreds,
kan jeg levere Granderen tilbage og få pengene retur
indenfor to år, bemærker han.
Blev ringet op af Danish Crown
n De uregulære grise, jeg ikke kan afsætte til min smågriseaftager, feder jeg selv op.
- Jeg har lejet en stald i nærheden, hvor jeg producerer
3.000-4.000 slagtesvin årligt. Det er et must, for ellers er
der for mange grise, som jeg måtte aflive uden grund. Det
ville give et for stort og unødigt tab, eftersom de sagtens
kan fedes op til gode grise.
- Så, ja, jeg er også leverandør til Danish Crown. Derfor
blev jeg også ringet op forleden, hvor et analysefirma
spurgte, om jeg kunne være interesseret i at investere i
flere slagtesvin via den nye NNF-fond.
- Principielt drømmer jeg da om at have hele produktionskæden selv, for det er jo en risiko at være smågrise­
leverandør, hvis grænsen en dag lukker til Tyskland. Det
bliver dog nok bare ikke aktuelt foreløbigt, eftersom jeg
nok lige har opbrugt min kvote for de næste par år, siger
Claes Pasgaard Erlang, Christiansfeld.