mind design - Danish Centre for Design Research
d c dr Danish Centre for Design Research Netmagasin for designforskning mind design Kritisk design som konstruktiv provokation Kritisk design er ikke en ny opfindelse. Men den er aktuel. Med klodens klimaproblemer øverst på dagsordenen og det globale markeds kompleksitet som et vilkår for selv tilværelsens mindste gøremål er der igen behov for at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Og det kan kritisk design. Men kan kritisk design også bruges som redskab i designprocesser, eller mister den sin betydning, hvis man forsøger at tæmme den? Af Trine Vu Stole skabt af genbrugstøj fra hjemløse. Kokasser i installation med en PH-lampe, der lyser op hos en fattig, afrikansk familie. En bænk, der set fra oven har samme form som et hagekors. En sofa med elektromagnetisk skjold adopteret af en almindelig familie. Og en sodavand, der skal hjælpe guaranabønder i Brasilien. Kritisk design har mange ansigter og befinder sig ofte i grænselandet mellem design og kunst. Mind Design #36, februar 2011 Kritisk kommentar. I projektet Placebo byggede professor Anthony Dunne bla. en sofa, som indeholdt dette skjold mod elektromagnetiske stråler. Møblerne blev taget i brug i almindelige familier og var en kritisk kommentar til den teknologi, vi omgiver os med. Foto: Jason Evan Tidens store spørgsmål Det er ikke en ny opfindelse, men de aktuelle klimaproblemer, samfundets stigende kompleksitet samt globaliseringen har øget interessen for at engagere sig i verden, og det har sendt kritisk design på banen igen. Tau Ulv Lenskjold, der er ph.d.-studerende ved Danmarks Designskole, underviser i kritisk design og designteori og undersøger i sit ph.d.-projekt design som kritisk praksis - hvordan man som designer kan arbejde med kritisk design og få det ud i virkeligheden. Han undersøger den kritiske praksis gennem en kombination af værkanalyser af forskellige typer designprodukter og designobjekter samt case-studier baseret på interviews og observation af, hvordan såvel designere og kunstnere som aktivister bruger designmetoder og -strategier. ”Der er nogle store spørgsmål i tiden, som gør, at det er blevet vigtigere end tidligere at forholde sig til tingenes tilstand. Det handler blandt andet om, hvordan vi løser klimaproblemerne, og om hvorvidt vi bare skal deltage i den overflodsproduktion, der KRITISK DESIGN SOM KONSTRUKTIV PROVOKATION d c dr MIND DESIGN #36 2 Komplicerede produkter. Studerende Thomas Thwaites ville vise, hvor komplekse selv helt almindelige ting er i dag. Derfor byggede han en brødrister fra bunden kun med håndværktøjer og metoder fra før industrialiseringen. Foto: Daniel Alexander finder sted. Globaliseringen er et vigtigt perspektiv i forhold til kritisk design, fordi den er et eksempel på, at verden omkring os bliver mere og mere kompleks,” siger Tau Ulv Lenskjold, og forklarer, at mens design per definition handler om at løse problemer, så handler kritisk design om at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende. Design skal mere end forenkle verden En anden grund til, at kritisk design de seneste 10-15 år har fået fornyet relevans, er ifølge Tau Ulv Lenskjold, at der for tiden generelt er meget fokus på design. Der er en tendens til, at design bliver taget til indtægt for at skulle levere løsninger og være med til at forenkle verden for at gøre den mere rationel, fordi det i sig selv betragtes som lykkebringende. ”Konteksten i Danmark er, at det funktionelle og rationelle altid har forrang. Men det mener jeg er en diskurs, som kritisk design skal udfordre,” siger Tau Ulv Lenskjold. En kritisk kommentar Som eksempel på, hvordan kritisk design kan sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand og skabe debat om, hvordan vi indretter vores samfund, nævner Tau Ulv Lenskjold et konceptdesign fra det hollandske designfirma Droog, der har produceret stole af genbrugstøj fra hjemløse og bænke, som set fra oven har form som et hagekors. ”Det er noget af det tætteste, man kommer på, at kritisk design kan bruges i virkeligheden. Det skal netop betragtes som design og ikke kunst, fordi det fastholder funktionerne som henholdsvis stol og bænk, og fordi det er tilgængeligt på markedet frem for blot at være udstillet på et museum. I modsætning til kunst har design nemlig en forpligtelse til at være interesseret i, hvordan ting tages i anvendelse,” forklarer han og giver endnu et eksempel på, hvordan kritisk design bruges til at rette et kritisk fokus på vores måde at leve på: I projektet Placebo skabte en af grundlæggerne af begrebet kritisk design, professor Anthony Dunne fra Royal College of Art i London, som en kritisk kommentar til al den teknologi, vi omgiver os med i hverdagen, en serie møbler med såkaldt særlige evner - blandt andet et bord med indbygget kompas og en sofa med et skjold mod elektromagnetiske stråler. Dunne fik almindelige familier til at leve med møblerne i en periode, hvorefter han interviewede dem om, hvordan det havde været. Formålet med eksperimentet var at få konceptdesign ud af gallerierne og ind i hverdagslivet for at få folk til at forholde sig til især de usynlige elektromagnetiske stråler fra den teknologi, de omgiver sig med. I projektet What if, der i 2009 blev udstillet på The Science Gallery i Dublin i Irland, satte designstuderende Thomas Thwaites sig for at bygge en almindelig brødrister helt fra bunden. Brødristeren kom ifølge Tau Ulv Lenskjold til at ligne noget, der var bygget i modellervoks, og den virkede kun i 10 minutter. Men pointen var at vise, hvor komplekse selv helt almindelige ting er i dag. ”Kritisk design peger på ting i vores nutid, vi ellers har en tendens til at være blinde overfor,” tilføjer Tau Ulv Lenskjold. Kritisk design gør det usynlige synligt Andreas Rumpfhuber er arkitekt og designforsker med base i Wien i Østrig. Han tog ph.d. fra Center for Designforskning i 2009 og er netop i gang med at arrangere en seminar-række om kritisk design i Wien. Han forsker blandt andet i den politiske dimension i design og arkitektur og undersøger f.eks., hvad der skete med arkitekturen, da kontorlandskabet blev opfundet og indtog alverdens arbejdspladser. Andreas Rumpfhuber mener også, at der er gode grunde til, at kritisk design igen er kommet på dagsordenen. Som et eksempel på, hvordan kritisk design kan bruges til at provokere, nævner han den danske kunstnergruppe Superflex’ projekt Supergas. Her leverer en installation med en kæmpe ballon fuld af husdyrekskrementer i kombination med den kendte PH-lampe lys til en fattig afrikansk familie og sætter på den måde både fokus på verdens ulighed og klimaproblemerne. ”I ethvert stykke godt design er indbygget en vis portion kritik. Kritisk designs vigtigste opgave er at gøre det usynlige synligt ved at vise os noget, som vi ikke vidste fandtes,” mener Andreas Rumpfhuber. Design på den aktivistiske dagsorden Mange af de kritiske designprojekter er eksperimenterende, men kritisk design kan også have form som noget så almindeligt som en sodavand. Den danske kunstgruppe Superflex forsøger med energi-sodavanden Guarana Power at skabe en ny platform, hvor guaranabønder i Amazonajunglen i Brasilien kan afsætte deres afgrøder til en fair pris. ”Her bliver kritisk design brugt aktivistisk for at fremme en sag, for projektet er en reaktion på, at Coca Cola næsten har monopol på guarana-produktionen - det ses blandt andet ved, at Superflex i designet på sodavandsflaskerne leger med et omvendt Coca Cola-logo,” forklarer Tau Ulv Lenskjold. KRITISK DESIGN SOM KONSTRUKTIV PROVOKATION Kritisk design som redskab Måske kan kritisk design også bruges til andet end at sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende. Tau Ulv Lenskjold fortæller, at man kan bruge kritisk design som et redskab i almindelige designprocesser, hvor det kan fungere som en slags konstruktiv provokation. ”I brugerinvolverende designprocesser handler det meget om at blive enige, og derfor er der ofte risiko for, at man vælger de nemme løsninger, og resultatet af designprocessen ender med den laveste fællesnævner. Her kan man derfor med fordel bruge kritisk design som en provokation for at få folk til forlade deres komfortzone og turde tænke ud af boksen for at finde en bedre løsning på designproblemet,” forklarer Tau Ulv Lenskjold. Men Andreas Rumpfhuber mener ikke, at kritisk design egner sig som redskab. ”Problemet er, at kreativitet ikke kan kontrolleres. For at kunne være kritisk, er du nødt til at træde ud af spillet. Når multinationale selskaber bruger hackere til at tjekke firmaets sikkerhed, hvem tjener så hvem? Det er det samme med kritisk design: Når ethvert firma henne om hjørnet beder en designer om at se kritisk på firmaets produkter med det formål at øge omsætningen - hvem tjener så hvem? I det øjeblik, kritisk design bliver mainstream, mister den sin sjæl,” siger Andreas Rumpfhuber. d c dr MIND DESIGN #36 Begrebet kritisk design Begrebet kritisk design blev første gang brugt i Anthony Dunne’s bog Hertzian Tales fra 1999. Anthony Dunne og hans partner i designfirmaet Dunne & Raby i London, Fiona Raby, tages ofte til indtægt for lanceringen af begrebet. Kritisk design bruger designobjekter og eksperimenter til at kritisere eller kommentere samfundsforhold og udforsker samtidig, hvor grænserne for design går. Kritisk design befinder sig ofte i en gråzone mellem design og kunst, men adskiller sig fra kunst ved bl.a. at være tilgængeligt for et bredere publikum. Formen er gennem tiden både blevet brugt aktivistisk og politisk, i Danmark bl.a. af kunstnergruppen Superflex. Kritisk design undersøger desuden grænsefeltet mellem design og videnskab ved at skabe designfiktion - en slags fremtidsscenarier for alternative anvendelsesmuligheder af design i både teknologiske og sociale kontekster. Kritisk design kan også forstås i en bredere forstand, for eksempel ved at man bruger bæredygtige materialer og på den måde viser, at man har en holdning til tingene. Læs mere Tau Ulv Lenskjolds forskerprofil: http://www.dcdr.dk/dk/Menu/Forskning/ Forskere/Danmarks+Designskole/Tau+Ulv+Lenskjold. Andreas Rumpfhuber’s seminarrække i Wien om kritisk design: http://expandeddesign.com/. Artikel om Andreas Rumpfhubers ph.d.-afhandling, ”Immaterielt arbejde giver arkitekturen nye udfordringer”, Mind Design #19, maj 2009: http://www.dcdr. dk/dk/Menu/Aktuelt/Netmagasin/Artikelarkiv/Immaterielt+arbejde+giver+a rkitekturen+nye+udfordringer. Superflex’ Gurana Power-projekt: http://thepowerfoundation.org/. Superflex’ Supergas-projekt: http://www.supergas.dk/. Kritisk design. Den hollandske designer Richard Huttens S(h) it on it (S(k) id på den; en bænk udformet som et hagekors) er tænkt som et design med et anti-fascistisk budskab. Man sidder på bænken med ryggen til hinanden. Foto: Rene Koster Thomas Thwaites’ The Toaster Project: http://www.thomasthwaites.com/ the-toaster-project/. Anthony Dunnes The Placebo Project: http://www.dunneandraby.co.uk/content/projects/70/0. Dunne og Rabys definition på kritisk design kan læses her http://www.dunneandraby.co.uk/content/bydandr/13/0. Nøgleord: Kritisk design, designproces, design og kunst, globalisering, designteori, kreativitet, samfund, fremtid DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH MIND DESIGN Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på www.dcdr.dk/dk/minddesign Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Danish Centre for Design Research Philip de Langes Allé 10 1435 København K +45 32 68 63 68 [email protected] www.dcdr.dk 3
© Copyright 2024