Værd at vide om stamceller
Værd at vide om stamceller Fokus på stamceller fra navlesnoren Værd at vide om stamceller Fokus på stamceller fra navlesnoren Stamceller – et område i kraftig udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Hvad er en stamcelle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Kategorier af stamceller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hvad bruges stamceller til i dag?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hvordan virker stamceller?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Nødvendigheden af vævsforligelighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Milepæle i forskning og behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Tal og fakta om stamceller fra navlesnoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvordan får man adgang til stamceller?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Fremtidsperspektiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Privat vs. offentlig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hvordan er området reguleret?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Ordliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Noter og referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Få mere at vide. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Stamceller – et område i kraftig udvikling Der tales og skrives meget om stamceller i disse år. Vi ved i dag, at mange sygdomme hænger sammen med ødelagte eller defekte celler, vævsdele og organer, og at stamceller derfor har potentiale til at kurere en lang række sygdomme. Hver måned offentliggøres nye forsknings- og behandlingsresultater, vi hører jævnligt om mennesker, der rejser verden rundt i forventning om, at en stamcellebehandling kan redde dem mod uhelbredelig sygdom, og vi følger løbende med i de mange kliniske forsøg og de resultater, der opnås. Mange af disse forsøg foregår på universitetshospitaler Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren rundt omkring i verden. 2 Også i Danmark er forskningsindsatsen inden for stamcelleområdet generelt blevet intensiveret i de seneste år. Således blev det nationale stamcellecenter, DanStem, etableret i 2010, ligesom der de seneste år er sat flere større projekter i gang for at undersøge muligheden for at bruge stamceller til behandling af en række forskellige sygdomme. Rigshospitalet har fx gennemført flere forsøg, hvor stamceller er blevet brugt til behandling af patienter med hjerteproblemer. Disse forsøg har vist sig at give positive resultater, og i øjeblikket følges de første forsøg nu op med nye forsøg på patienter med forskellige former for hjerteproblemer. Der vil i Danmark ske en hastig udvikling inden for dette felt i løbet af de kommende år. I de senere år har der også været en stigende interesse for stamceller fra navlesnorsblod. Navlesnorsblod er det blod, der bliver tilbage i moderkagen/ efterbyrden, når navlesnoren er blevet klippet over. Venter man barn, har man således særlig grund til at interessere sig for emnet, fordi man under graviditeten skal tage stilling til, om man ønsker at opbevare stamcellerne fra sit barns navlesnor. I USA har man haft mulighed for at opbevare stamceller fra navlesnorsblod i privat regi siden 1992, i Europa siden 1997 og i Danmark siden 2002. Forstørrelse I 24 stater i USA er det lovpligtigt at informere gravide om muligheden af humane for at nedfryse navlesnorsstamceller. Det bliver det forhåbentlig også 1 herhjemme, men lige nu er det op til de enkelte forældre at sætte sig ind i emnet. Stamcelleområdet er imidlertid under konstant udvikling og kompli- mesenkymale stamceller som udtrykker GFP (Green ceret at overskue. Forhåbentlig kan vi med dette hæfte bidrage til at øge Fluorescent overblikket over det store område, stamceller omfatter. Protein). 3 Hvad er en stamcelle? Knogleceller Hjerteceller Muskelceller Mesenkymal stamcelle Nerveceller Stamcelle Røde blodceller Immunsystemets celler Hvide blodceller Blodstamcelle Celler er kroppens mindste levende bestanddel, og cellerne er specialiserede i forhold til det væv, de befinder sig i. Der findes i alt omkring 200 forskellige celletyper i kroppen. I vores knogler findes fx celler, som er i stand til at danne nyt knoglevæv, mens der i hjertet findes celler, som er i stand til at reparere Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren forsnævrede blodkar, defekte hjertemuskler, eller som kan få et hjerte, der er ude af rytme, til igen at slå regelmæssigt. Desuden har vi i kroppen stamceller, 4 som kroppen består af, fx blodceller, nerveceller, leverceller, muskelceller osv. som er i stand til at reparere sygdomme, der er opstået i hjernen og i nervevæv, samt stamceller til opbygning af mange andre væv og organdele i vores krop. Fælles for kroppens specialiserede celler er, at de alle udspringer fra en fælles celletype: Stamcellen. Stamceller er umodne celler, der kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Stamcellerne er altså kroppens ultimative producent af byggestene. De findes i det tidlige fosteranlæg (embryonale stamceller, ESC), i væv og organer fra nyfødte, i moderkagen og i navlesnoren, samt hos unge og voksne individer (fx i knoglemarv, muskelvæv og fedtvæv). Stamceller består – uanset stamcellekilden – i hovedsagen af to typer: Bloddannende stamceller (hæmatopoietiske stamceller, HSC) og mesenkymale stamceller (MSC). Når stamceller modnes, udvikler de sig til flere typer specialiserede celler, Kategorier af stamceller pluripotente stamceller 8 dage efter befrugtning Den indre cellemasse Embryonale isoleres i laboratoriet stamceller Stamceller udtaget fra befrugtet æg dyrkes i små skåle i laboratoriet. Stamceller findes i: 1. Det tidlige fosteranlæg (embryonale stamceller) 2. Færdigudviklede organer hos børn og voksne (voksne stamceller) 3. Navlesnorsblod (navlesnorsstamceller) Embryonale stamceller Stamceller fra befrugtede æg er unikke, da de er pluripotente og dermed i princippet kan blive til alle kroppens celletyper. Den cellemasse, der skabes, når det befrugtede æg begynder at dele sig, kaldes et embryon (eller et fosteranlæg). Embryonet giver ophav til alle kroppens celler og til den moderkage og fosterhinde, som beskytter og nærer barnet i livmoderen. Embryonale stamceller udtages fra det befrugtede æg 8 dage efter befrugtningen har fundet sted, og da udtagning af embryonale stamceller således indebærer ødelæggelse af fostre, er forskning i – samt praktisk anvendelse af embryonale stamceller – et etisk problematisk område. I Danmark er det kun tilladt at forske i befrugtede æg, som er blevet tilovers i forbindelse med kunstig befrugtning. Der er endnu ikke gennemført kliniske forsøg med disse celler, og en eventuel mulighed for rutinemæssig behandling baseret på embryonale stamceller ligger langt ude i fremtiden. Det har end videre vist sig, at humane embryonale stamceller under længere tids opbeva- 5 Knoglemarv Udtagning af stamceller fra knoglemarven kræver et kirurgisk indgreb. Stamceller ring samt i forbindelse med nedfrysning og optøning kan danne abnormiteter, som muligvis kan udvikle sig i uønskede og atypiske celletyper som fx cancerceller.2 Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren Voksne stamceller Voksne stamceller er længere fremme i deres udvikling end embryonale 6 knogledannelse, hjerte- og hjernelidelser.3,4,5 stamceller og har et mere snævert udviklingspotentiale (multipotente stamceller). Voksne stamceller findes i stort set alle slags væv, fx i muskler, fedt, hjerne, tænder og hjerte. Derudover findes der stamceller i selve knoglemarven, og de anvendes i dag rutinemæssigt i forbindelse med knoglemarvstransplantationer. Knoglemarvens stamceller kan opdeles i to stamcelletyper; bloddannende stamceller og mesenkymale stamceller. Bloddannende stamceller kan blive til alle slags blodceller og anvendes bl.a. i forbindelse med behandling af blodrelaterede sygdomme som leukæmi (blodkræft), mens de mesenkymale stamceller kan anvendes til regenerative behandlinger. Mesenkymale stamceller kan nemlig udvikles til at blive en række forskellige specialiserede celletyper, som fx hjerteceller, knogleceller, nerveceller og blodkarceller. Det forventes, at netop mesenkymale stamceller (uanset kilden) inden for få år vil blive brugt til behandling af en række udbredte folkesygdomme som fx gigtsygdomme, Mesenkymale stamceller Isolering af Stamceller stamceller udtages fra Blodstamceller navlesnoren umiddelbart efter fødslen uden risici for barn eller moder. Stamceller fra navlesnorsblod Blod fra navlesnor og moderkage indeholder stamceller, som er umiddelbart tilgængelige og normalt går til spilde, når moderkage og navlesnor bortkastes efter fødslen. Disse stamceller er de tidligste, man kan opsamle uden at beskadige fosteret. Stamcellerne i navlesnorsblod kan ligesom de stamceller, der findes i knoglemarven, opdeles i to typer: Bloddannende stamceller og mesenkymale stamceller. Forskning viser, at der er flere forskelle mellem de to typer stamceller i navlesnoren og dem, der findes i knoglemarven. Blandt andet er det påvist, at stamceller fra navlesnorsblod kan blive til flere typer af celler end voksne stamceller. Dette menes bl.a. at hænge sammen med, at stamceller fra navlesnorsblod er „yngre“, mere umodne og udifferentierede end stamceller udtaget fra knoglemarven hos en voksen patient6, da stamcellerne jo ældes sammen med den krop, de findes i, og det miljø de udsættes for. Stamceller fra navlesnorsblod acccepteres langt lettere af kroppens immunsystem end stamceller fra knoglemarv.7 Det har betydning, hvis en patient skal behandles med stamceller fra en fremmed donor (dvs. i forbindelse med allogene behandlinger). Navlesnorsstamceller regnes for at være nul år gamle og vedbliver med at være det, hvis de opsamles ved fødslen og nedfryses til langtidsopbevaring.8 I de seneste år er det lykkedes forskere at føre modne voksne celler tilbage 7 til de stamceller, de udviklede sig fra (reprogrammering). Imidlertid har sådanne inducerede pluripotente stamceller (iPS) i forsøg med mus vist en tendens til at udvikle sig til kræftceller efter transplantation. Fakta om de forskellige kategorier af stamceller Hvor findes de? Embryonale Stamceller fra stamceller navlesnorsblod Udtages fra befrugtet Udtages fra navle- Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren Findes i forskellige æg (i overskud fra kun- snoren. typer væv hos børn og stig befrugtning). voksne. Donorstamceller Voksne stamceller anvendes eller ikke været foretaget fra navlesnorsblod har siden 1960 været afprøves de? nogen behandlinger bruges i dag som stan- anvendt i knogle- med embryonale dard til behandling af marvstransplantatio- stamceller, da det er leukæmi (blodkræft). ner. Derudover afprø- blevet påvist, at em- Herudover afprøves ves voksne stamceller bryonale stamceller disse i kliniske forsøg i kliniske forsøg til en kan fremkalde kræft til en lang række række sygdomme som efter transplantation sygdomme, som hjertelidelser, gigt og til forsøgsmus. sukkersyge, spastiske visse immunforsvars- lammelser og hjerte- sygdomme. Til hvilke sygdomme Indtil 2011 har der 8 Voksne stamceller lidelser. Stamceller fra Stamceller udtaget fra Hvad er de Embryonale stamcel- væsentligste ler udtages fra befrug- navlesnoren er karakteristika? tede æg og er derfor en lettilgængelig nem et livsforløb med svært tilgængelige og kilde. De har samme fysiske og kemiske forbundet med etiske behandlingsmæs- påvirkninger, og deres problemstillinger. sige potentiale som behandlingsmæssige voksne stamceller og potentiale kan være accepteres bedre af ændret pga. dette. kroppens immunsystem end stamceller fra knoglemarv. voksne har været igen- Hvad bruges stamceller til i dag? Til venstre en normal blodåre og til højre en kunstigt blodåre fremstillet af stamceller. Stamcellebehandling er ikke noget nyt begreb. Bloddannende stamceller fra knoglemarv har i flere årtier været standardbehandling i forbindelse med fx leukæmi (blodkræft), og bloddannende stamceller og mesenkymale stamceller fra navlesnor, perifert blod9 og knoglemarv anvendes i dag til behandling af 79 forskellige sygdomme herunder aplastisk anæmi, Fanconis anæmi, seglcelleanæmi, Thalassæmi og medfødte fejl i det metaboliske system.10 Til behandling af visse sygdomme anvendes egne stamceller (autologe stamceller), til andre anvendes stamceller fra en donor (allogene stamceller). Egne (autologe) stamceller kan anvendes til sygdomme, der ikke er arvelige. Størstedelen af alle anvendte navlesnorsstamceller bruges i dag til behandling af leukæmi, og her anvendes i de fleste tilfælde navlesnorsstamceller fra søskende eller fra en fremmed donor med en vævstype, der passer til den patient, der skal behandles.11 En lang række igangværende studier forsøger at afklare, om voksne mesenkymale stamceller kan anvendes til behandling af fx hjerte-kar sygdomme. Indtil videre har disse resultater været lovende, og det forventes, at stamceller fra navlesnorsblod i forbindelse med disse behandlinger er mindst lige så effektive som de voksne stamceller. Den seneste forskning tyder på, at stamceller er i stand til at dæmpe uhensigtsmæssige immunreaktioner i kroppen. Hvis et organ eller dele af et organ bliver beskadiget på grund af sygdom, slitage eller ulykker, kan stamcellerne således rekrutteres til de beskadigede områder og genoprette den normale funktion. Det er denne egenskab, man udnytter i den såkaldt „regenerative 9 medicin“, og det er ikke mindst på dette område, forskerne regner med, at stamceller har et stort behandlingspotentiale. Inden for de seneste år har man nået flere milepæle inden for regenerativ medicin. I efteråret 2008 fik en 30-årig colombiansk kvinde fx indopereret et luftrør, der var „bygget“ ved hjælp af hendes egne stamceller.12 I februar 2010 fik en 36-årig dansk sclerose-patient i Costa Rica en stamcellebehandling med egne og donerede stamceller, og på Rigshospitalet indledte overlæge Jens Kastrup i 2010 et klinisk forsøg med stamceller fra fedtvæv til behandling af hjertelidelser. I Danmark er der på Rigshospitalet gennemført en række kliniske forsøg hvor stamceller er afprøvet til behandling af forskellige typer af hjertelidelser. Disse første forsøg har givet positive resultater, og yderligere forsøg er i øjeblikket i gang.13 Se eksempler på milepæle i forskning og behandling med stamceller Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren på side 16. 10 Flere behandlinger med stamceller fra navlesnorsblod Den første succesfulde transplantation med stamceller fra navlesnorsblod fandt sted i Frankrig i 1988, hvor en dreng blev helbredt for en alvorlig blodsygdom (Fanconis anæmi) ved hjælp af sin søsters stamceller.14,15 Stamceller fra navlesnorsblod afprøves til behandling af en lang række sygdomme ud over blodsygdomme. Der er fx indtil videre anvendt egne mesenkymale navlesnorsstamceller til (autolog) behandling af børn med diabetes type 1 med lovende resultater16. Herudover er der anvendt egne mesenkymale navlesnorsstamceller til behandling af børn med neurologiske lidelser inklusive mindst 124 børn med cerebral parese (spastisk lammelse).17 University of Texas Health Science Center i Houston, Texas, er desuden startet op med autolog navlesnorsstamcellebehandling af børn, som har pådraget sig alvorlige hjerneskader i forbindelse med fødslen eller i den tidlige barndom.18 De seneste års forskning peger desuden på, at stamceller fra navlesnorsblod kan bruges i behandlingen af visse hjerneskader.19 Her i midten af 2013 er der foretaget flere end 30.000 navlesnors-stamcelletransplantationer til syge børn og voksne.20 Ifølge forskere har vi imidlertid kun set toppen af isbjerget, og det fremtidige potentiale i brugen af stamceller ligger især inden for det regenerative behandlingsområde, som fx behandling af hjerte-kar sygdomme, slidgigt og diabetes type 1 (sukkersyge). Netop dette potentiale undersøges i disse år ved store kliniske studier, hvor stamceller fra flere kilder afprøves på et antal forsøgspersoner. Antallet af behandlinger med stamceller fra navlesnorsblod vokser eksponentielt21, og i første halvdel af 2009 oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller i USA.22 Mange forskere er enige om, at man i fremtiden vil anvende forskellige kilder til stamceller afhængig af den sygdom, man vil behandle. Knoglemarvstransplantationer Knoglemarvstransplantationer er den ældste og mest kendte form for stamcellebehandling. Den første knoglemarvstransplantation blev foretaget mellem identiske tvillinger og gennemført af Dr. E. Donnall Thomas i Cooperstown, New York, i slutningen af 1950erne. 11 Antal knoglemarvstransplantationer fordelt på celletype 6.000 5.000 4.000 3.000 Antal transplantationer 2.000 fordelt på stamcellekilde 1.000 i perioden 1988 – 2012.37 0 1988 1990 Knoglemarv 1992 1994 1996 1998 2000 2002 Perifere blodstamceller 2004 2006 2008 2010 2012 Navlesnorsblod I 1960erne udviklede forskerne metoder til bestemmelse af vævstyper. Vævstypebestemmelsen, som oftest benævnes HLA (Human Leukocyte Antigen), fastlægger, om der er arvelig identitet, næsten arvelig identitet eller ikke-arveVærd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren lig identitet mellem personers hvide blodlegemer. Muligheden for at foretage 12 vævstypebestemmelser afstedkom, at ikke-beslægtede knoglemarvsdonorers celler nu kunne anvendes til behandling af fx alvorlige blodsygdomme. Ved en knoglemarvstransplantation donerer en rask person (donor) sin knoglemarv til en person, som har en alvorlig blodsygdom som fx leukæmi. Infusionen af knoglemarvsstamcellerne er en relativ enkel procedure, der i praksis foregår som en hvilken som helst anden blodtransfusion. I dag anvendes bloddannende stamceller fra både knoglemarv og navlesnorsblod til behandling af flere forskellige leukæmi – og lymfomtyper (blodkræfttyper). Stamceller fra navlesnorsblod anvendes således nu som standardbehandling på linje med knoglemarvstransplantationer af leukæmi.23 De to kilder til stamceller supplerer hinanden. Stamceller fra navlesnorsblod har visse fordele som omtalt tidligere, til gengæld kan man høste flere stamceller fra en voksen persons knoglemarv. Hvordan virker stamceller? Den præcise mekanisme bag stamcellers helbredende virkning (uanset stamcellekilden) kendes endnu ikke, men forsøg viser, at stamceller bl.a. har evnen til at reparere ødelagt væv, erstatte døde celler, regenerere muskler, forbedre og endog hele organers funktion. Herudover er det påvist, at stamceller i visse tilfælde virker immunsuppressive og nedsætter risikoen for GVHD (graft-versushost disease).24 Stamceller har indkodet og påvirkes af en række komplekse systemer, der gør, at de kan finde frem til de områder, hvor der er brug for dem og hvortil de er forudbestemt at virke. Dette kaldes „homing“. For eksempel er hæmatopoietiske („blodstamceller“) cellers skæbne helt afhængig af, at homing-processen fungerer, som den skal, så stamcellerne kan finde sig til rette i – eller genopbygge – en knoglemarv. Når stamcellerne har nået frem deres destination i kroppen (homing), transformerer de sig ved kodning til de typer af blodceller, der er behov for, at de udvikler sig til – en mekanisme som endnu ikke kan forklares. Mesenkymale stamceller ledes ligeledes frem til de områder i organismen, som de afhængigt af deres forprogrammering kan tilpasse sig til og transformere sig til, for eksempel bruskceller, muskelceller, knogleceller, nerveceller etc. Ofte har mesenkymale celler behov for at blive „hjulpet på vej“ til områder, hvor der er brug for, at de skal foretage homing. Dette kan ske enten ved påvirkning med hormoner eller cytokiner, som kan ændre eller påvirke kodningen og derved dirigere cellen til det rette sted. Stamceller har altså en helt unik evne til at tilpasse sig, når cellerne først har fundet deres homing. Men forud for denne homing er foregået en kompliceret proces med indkodning af cellerne, så de accepterer de nye omgivelser og forstår, hvilken mission de skal fuldføre og hvordan de skal indrette sig i forhold til de celler, de føres sammen med. 13 Nødvendigheden af vævsforligelighed Skal en stamcelletransplantation lykkes, skal der være vis vævsforligelighed mellem stamcellerne fra donor og den transplanterede patient. Donor og recipient har nogle proteiner på celleoverfladerne, som skal ligne hinanden – de skal være vævsforligelige. Hvis de er forskellige, vil modtageren afstøde, det vil sige dræbe, de transplanterede celler (Host versus graft rejection). Endnu mere alvorligt er det, at de transplanterede donorceller kan angribe modtagerkroppen (kaldet Graft versus Host Rejection, GVHR). Der er dog tilfælde, hvor man bevidst fremkalder en svag GVHR med henblik på at dræbe leukæmiceller i patienten. Vævsforligelighed fastlægges efter foretagelse af vævstypebestemmelse af henholdsvis donor og patient (såkaldt HLA-typing). Der tilstræbes et match på 6 ud af 6 eller 8 ud af 8 HLA-antigener ved transplantationer med henholdsvis navlesnorsblod og knoglemarv. Afstødning er en af de farligste bivirkninger ved ikke-forligelige vævstyper, og selv mindre eller næsten ubetydelige variationer mellem knoglemarvsdonor og patient kan foranledige afstødning, hvilket vil være en farlig situation for patienten. Når det er personens eget navlesnorsblod, der senere i livet anvendes, for eksempel til at danne nyt brusk i et knæ, er der naturligvis ingen uforligelighed og derfor heller aldrig et afstødningsproblem. Der er 25 % chance for, at søskende med samme biologiske forældre matcher hinanden 100 % og således kan gøre brug af hinandens stamceller. Stamceller fra navlesnorsblod kan bruges ved 60 – 100 % vævstypematch svarende til et HLA match på 4/6 – 6/6.25 Selvfølgelig tilstræbes højest muligt match i hver enkelt behandling. 14 Knoglemarvsstamceller er af forskellige årsager vanskeligere at forlige med patienter end stamceller fra navlesnorsblod, der generelt tolereres bedre.26 Grunden til denne bedre tolerance mener man bl.a. er, at der er forskel i „Natural Killer Cells“ og deres grad af modning. Den voksne Natural Killer-celle medvirker nemlig sammen med andre immunceller (ved HLA-forskelle) til at øge risikoen for Graft versus Host reaktionen. Desuden er der fysiske og biokemiske forskelle på de ydre membraner i stamceller fra navlesnorsblod og knoglemarv, der indebærer, at man ikke har behov for strikte HLA-forligelighed, når stamceller fra navlesnorsblod anvendes til transplantation. Andre faktorer, der påvirker effekten af en stamcelletransplantation Effekten af en transplantation afhænger foruden vævsforligelighed af celleantallet (TNC, kerneholdige celler og CD34+ stamceller), CFU (Coloni Forming Unit), tidspunkt i sygdomsforløbet samt i mindre grad af blodtypen (AB0). De nyeste behandlingsresultater viser, at den mest succesfulde transplantation opnås ved minimum 2,5 × 107 kerneholdige celler og 1,5 × 105 CD34+ celler pr. kg legemsvægt.27 De parametre, man typisk kigger på for at vurdere, om en behandling har været vellykket, er engraftment (som er et mål for, hvor godt de transplanterede celler gror: Jo flere celler, jo bedre engraftment), relapse (tilbagefald), survival (overlevelse), DFS (sygdomfri-overlevelse), GVHD (Graft-versus-host-disease) og udvikling af virussmitte såsom smitte med CMV (Cytomegalovirus). Det er ud fra disse parametre, man har vurderet, at stamcelletransplantationer med navlesnorsblod ofte er mere vellykkede end knoglemarvtransplantationer.28 15 Milepæle i forskning og behandling Stamcelleforskergrupper verden over beskæftiger sig typisk med pluripotente stamceller (iPS og embryonale) og/eller voksenstamceller (mesenkymale og bloddannende stamceller) samt i mindre men stigende grad i navlesnorsstamceller. I Danmark er forskningen primært fokuseret på voksenstamceller. I Danmark er der ikke nogen nævneværdig kommerciel aktivitet inden for stamcelleterapiområdet, og der er ikke egentlige stamcellebaseret produkter i pipeline hos de kommercielle selskaber. I bl.a. Sverige og England er der langt Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren større kommerciel aktivitet på dette område, hvilket primært skyldes en mere 16 liberal holdning til forskning i embryonale stamceller. Herhjemme anslås der at være bevilliget omkring 220 millioner kroner fra offentlig dansk side herunder 65 mio. til Danish Stem Cell Center (DanStem), som er et nyt stamcellecenter under Københavns Universitet. Dertil kommer EU-midler tiltrukket af danske forskningsgrupper, samt US-midler, som primært er givet til Hagedorn Research Institute (Novo Nordisk). Langt de fleste midler i Danmark er anvendt til projekter, som har fokuseret på voksne stamceller. 2013 Antallet af transplantationer med navlesnorsblod har nu oversteget 30.000. 2012 Nobelprisen i Fysiologi og Medicin går til Professor Shinya Yamanaka for opdagelsen af iPS technologien. 2010 2009 Antallet af transplantationer med navlesnorsblod overstiger antallet af knoglemarvstransplantationer i USA. 2002 Danmarks første private navlesnors blodbank etableres. 2013 • Første blodkræft patient succesfuldt behandlet med opformerede stamceller fra navlesnorsblod. • Nyeste opgørelse fra Rigshospitalet viser, at 32 patienter foreløbigt er blevet behandlet med stamceller fra navlesnoren. 2012 Sundhedsminister Astrid Kragh giver grønt lys for etablering af en offentlig dansk navlesnorsstamcellebank. 2010 • Antallet af transplantationer med navlesnorsblod overstiger 21.000. • Rigshospitalet behandler to blodkræftpatienter med stamceller fra navlesnorsblod. • Dansk Nationalt stamceller (Danstem) etableres. Omkring 2002 Stamceller til behandling af hjertelidelser viser positive resultater. 2000 2000 Præsident George Bush forbyder forskning i embryonale stamceller. 1998 Embryonale stamceller opdages. 1990 1992 I USA startes den første offentlige navlesnorsstamcellebank (New York Blood Center). 1980 1988 Første behandling med stamceller fra navlesnorsblod (Dr. Gluckman). 1970 1960 1960’erne Stamceller i knoglemarven bruges i form af knoglemarvstransplantationer til behandling af blodkræft. 17 Tal og fakta om stamceller fra navlesnoren Hvor mange er behandlet med stamceller fra navlesnoren? Muligheden for opbevaring af navlesnorsstamceller fra nyfødte børn har eksisteret i USA siden 1992 og i Danmark siden 2002. Frem til slutningen af 2012 er der foretaget flere end 30.000 navlesnorsstamcelle-transplantationer på både børn og voksne.29 Ifølge forskere har vi endnu kun set toppen af isbjerget, og potentialet i brugen af stamceller ligger især inden for det regenerative behandlingsområde, hvor det er de mesenkymale Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren stamceller, der finder anvendelse. 18 I første halvdel af 2010 i USA oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller.30 Stigningen hænger sammen med, at stamceller fra navlesnorsblod kan blive til flere typer af celler end voksne stamceller, at stamceller fra navlesnorsblod acccepteres bedre af kroppens immunsystem end stamceller fra knoglemarv, samt at der globalt er flere og flere navlesnorsportioner tilgængelige i offentlige og private stamcellebanker. Hvor mange stamcelleportioner er opbevaret i offentlige og private stamcellebanker? Alene de 158 private og offentlige navlesnorsbanker, som er registreret i verden, opbevarer i dag omkring 646.000 navlesnorsportioner, og tallet er stigende. Heraf er 30.000 navlesnorsportioner frigjort til transplantationsformål pr. december 2012.31 Hvor stor er sandsynligheden for at få behov for en stamcellebehandling? Ifølge amerikanske forskere vil der i fremtiden blive hårdt brug for stamceller til sygdomsbehandling. Den amerikanske læge og forsker Marcelo C. Pasquini har estimeret, hvor stor sandsynligheden er for, at man får brug for en stamcellebehandling i fremtiden.32 Beregningen bygger på sandsynligheden for, at et barn bliver ramt af en sygdom, som allerede i 2005 kunne behandles med stamceller fra navlesnoren. Siden er der kommet flere behandlinger til, og denne udvikling vil fortsætte. Allerede i dag er sandsynligheden for, at man får brug for en stamcellebehandling dermed større end de her anførte tal. Behov for transplantation Behov for transplantation med egne stamceller med egne eller en slægtnings stamceller Inden for 20 år 1 ud af 5.000 1 ud af 1.700 Inden for 50 år 1 ud af 1.100 1 ud af 450 Inden for 70 år 1 ud af 450 1 ud af 220 Livstid 1 ud af 400 1 ud af 120 19 Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren Hvordan får man adgang til stamceller? Voksne stamceller Opstår behovet for at bruge stamceller fra for eksempel søskende til behandling af en syg bror eller søster, kan disse tilvejebringes ved hjælp af et mindre operativt indgreb i knoglemarven, hvis man ikke har sine børns navlesnorsstamceller til rådighed. Børn helt ned til et-års-alderen bruges i dag om donorer i forbindelse med behandling af søskendes leukæmi. Gældende praksis kritiseres dog af Etisk Råd og Børnerådet, fordi en donor altid skal kunne overskue og være indforstået med samt give personligt samtykke til donation, eftersom selv et lille indgreb altid vil være forbundet med en vis risiko for komplikationer for donor. Har man ikke søskende, eller er ens stamceller ikke vævsforligelige med ens søskendes, vil lægerne i stedet forsøge at finde en vævsforligelig stamcelledonor i internationale offentlige registre. Opsamling af stamceller fra navlesnoren Opsamling af stamceller fra navlesnoren kræver altid tilladelse fra det nyfødte barns moder, og ønskes opsamling til den nyfødtes eventuelle egen anvendelse eller anvendelse inden for familien, skal man forud for fødslen have indgået aftale med en privat stamcellebank. Så snart barnet er født og navlesnoren klippet, opsamles navlesnorsblodet fra det nyfødte barn. Opsamlingen indebærer hverken risiko for mor eller barn og er helt smertefri. 21 Efterfølgende vil det opsamlede navlesnorsblod blive laboratoriebehandlet, så navlesnorsstamcellerne kan blive isoleret, analyseret og kontrolle- Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren ret. Herefter nedfryses de til minus 196 grader. 22 Der går maksimalt 48 timer fra fødselstidspunktet, til nedfrysningen er en realitet. Dermed sikres bibeholdelse af stamcellernes egenskaber og kvalitet. Fremtidsperspektiver Blandt forskere er der generelt enighed om, at forskellige kilder til stamceller i fremtiden vil kunne anvendes til regenerativ behandling af sygdomme som for eksempel spastisk lammelse (cerebral parese), traumatiske hjerneskader, multiple sclerosis, Parkinsons sygdom, Alzheimer, Lou Gehrigs sygdom (amyotrofisk lateral sclerose (ALS)), hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, diabetes mv. Der er i øjeblikket mange kliniske forsøg i gang med mesenkymale stamceller, hvor fx patienter med hjertelidelser, diabetes, slidgigt og nervesygdomme behandles. Resultaterne fra disse forsøg vil få stor betydning for den fremtidige anvendelse af mesenkymale stamceller fra både knoglemarv og navlesnorsblod. Resultaterne af mange af disse forsøg tegner i øjeblikket meget lovende.33 Eksempler: • Klinisk forsøg med injektion af autologe (dvs. patientens egne) navlesnorsstamceller i unge med diabetes type 1, hvor de første resultater blev offentliggjort i 2008.34 • Klinisk forsøg med navlesnorsstamceller til behandling af børn med neurologiske lidelser inklusive mindst 124 børn med spastisk lammelse (cerebral parese).35 • Klinisk forsøg på bl.a. Rigshospitalet med stamceller fra fedtvæv til behandling af hjertelidelser. 23 • Eksperimentelle studier med positive resultater ved brug af mesenkymale stamceller til regenerering af en beskadiget hjertemuskel efter et hjerte anfald.36 • Forskere – fx fra Universitetet i Madison, Wisconsin – har fundet tegn på, at stamceller vil kunne erstatte livsvigtige nerveceller i forbindelse med hjerneskader, og dyreforsøg har påvist, at behandling med egne stamceller kan reparere alvorligt skadet hjernevæv efter blodprop i hjernen eller hjerneblødning. I det hele taget er der tegn på, at hjernesygdomme vil kunne behandles med stamceller, og især med patientens egne stamceller.37 Desuden vil man fortsat anvende stamceller til transplantation fx i forbindelse med behandling af blodsygdomme som fx leukæmi. Der er sygdomme, hvor tilførsel af stamceller kan være livreddende. Om stamceller også kan have betydning for kroppens normale aldring vides ikke, men det er et af de spændende nye perspektiver, der er under Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren udforskning. 24 Udfordringer Selvom forskningen er nået langt, og stamceller allerede bruges til behandling af flere forskellige sygdomme i dag, er der et stykke vej endnu, før stamcellebehandlinger vil indgå som standard i den fremtidige rutinebehandling af alvorlige sygdomme. For det første er der endnu alt for få stamceller opbevaret til, at man fra offentlig side kan tilbyde stamcellebehandlinger i bred skala. For at kunne bruge stamceller til behandling af en patient skal cellernes vævstype kunne forliges med den patient, som skal behandles. Der findes rigtig mange forskellige vævstyper. Nogle vævstyper er imidlertid mere hyppige end andre,og forskerne anslår, at en offentlig tilgængelig navlesnorsstamcellebank i Danmark i løbet af 3-5 år skulle kunne opsamle og opbevare 10-20.000 stamcelleportioner, der skulle kobles op på de internationale stamcelleregistre NMDP38 og Netcord.39 Hermed vil man kunne sikre den del af befolkningen, som kan behandles med delvis matchende stamceller til brug for behandling af for eksempel blodsygdomme, som fx akut leukæmi. Teoretisk skal stamcellebanken råde over 50.000 forskellige stamcelleportioner for at sikre 80 % af befolkningen mindst én vævsforligelig donorportion 40, fordi der i forhold til internationale registre er større sandsynlighed for 25 at finde en vævsforligelig donor i en national bank. Det skyldes, at vævstyper i højere grad er forligelige på nationalt end på internationalt plan, hvor der er store forskelle i vævstyperne mellem befolkningerne i fx Norden, mellemeuropa, østeuropa, middelhavsområdet, Rusland, Asien mv. Er der således behov for at finde vævsforligelige stamcelledonorer blandt de flere end 500.000 navlesnorsstamcelleportioner, der er registreret i internationale, offentlige stamcellebanker, vil man først efter en periode på 12 måneder kunne påregne at skaffe vævsforligelige stamceller til 80 % af de mennesker, der har behov for Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren donorstamceller. 26 For det andet er der stadig kun relativt få læger, som er i stand til at anvende stamceller i behandlingsøjemed, og endelig tilbagestår opgaven med at påvirke den enkelte stamcelles kodning, så man kan behandle sygdomme, som angriber hele kroppen som fx diabetes og slidgigt og hjernesygdomme. Der forskes imidlertid intenst i, hvad der får en stamcelle til at udvikle sig til en specialiseret celletype, og mange af disse mekanismer er allerede kortlagt. Forskere arbejder desuden på at finde de optimale stamcellekilder til konkrete sygdomsbehandlinger, og alt tyder på, at man i fremtiden vil anvende forskellige stamcellekilder, alt afhængig af sygdommen, der skal behandles. Molekyler Blodstamcelle Opformering af stamceller Opformering af egne stamceller fra navlesnoren Har man egne navlesnorsstamceller opbevaret, er man – og i mange tilfælde også ens søskende – sikret adgang til vævsforligelige stamceller, hvis man opnås ved at tilsætte molekyler som binder rammes af en sygdom, der kan behandles med stamceller. De bedste resultater til specifikke opnås ved behandlinger med mange stamceller. Den mængde stamceller, der vækstreceptorer findes i en enkelt navlesnorsportion, er dog begrænset, og desuden er procen- på cellens tandelen af mesenkymale stamceller (MSC) i forhold til de hæmatopoietiske overflade. stamceller (HSC) relativt lav. Der er flere måder hvorpå man kan forsøge at øge mængden af stamceller til behandling, herunder er anvendelsen af to navlesnorsportioner samt opformering af stamceller de metoder, der forskes mest i. Godkendte metoder til opformering af mesenkymale navlesnorsstamceller anvendes allerede rutinemæssigt i dag, og det er derfor relativt uproblematisk at behandle en patient med egne mesenkymale stamceller i et tilstrækkeligt antal41. Opformering af bloddannende stamceller er en del mere udfordrende, men forskere verden over arbejder i disse år på at finde de mest velegnede metoder til laboratorieopformering af bloddannende stamceller.42 27 Privat vs. offentlig? I Danmark har man i modsætning til fx USA, England og Tyskland, endnu ikke en offentlig stamcellebank til opbevaring af navlesnorsstamceller. Når der er brug for stamceller til en behandling her i landet, vil hospitalet derfor forsøge at finde dem i en offentlig stamcellebank i udlandet – med mindre man har adgang til egne stamceller, der kan bruges til behandlingen. Efter 12 måneder vil man i 80 % af tilfældene have fundet en matchende stamcelledonor i de internationale, offentlige stamcellebanker.43 Tiden er typisk en kritisk faktor, og det kan derfor være problematisk at skulle vente i månedsvis, før man – Værd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren måske – finder matchende donorstamceller. 28 Vævsforligelighed er delvis knyttet til etnicitet, så udfordringen med at finde en matchende prøve i offentlige registre er større for børn af forældre med forskellig etnisk baggrund. Derudover vil der selvfølgelig også være mennesker, som falder uden for vævstypenormen, selvom slægten altid har boet i Danmark. Når Danmark får en offentlig stamcellebank, vil den gravide blive stillet over for at skulle vælge mellem opbevaring af egne stamceller i privat regi eller donation til et offentligt internationalt stamcelleregister. Den altafgørende forskel er, at man ved donation af navlesnorsblodet til offentlig stamcellebank mister ejerskab og dermed råderet over de donerede stamceller. Navlesnorsstamceller, der opbevares i et offentligt register, er til rådighed for alle med samme eller passende acceptabel vævstype. En donor kan derfor ikke regne med, at der vil være navlesnorsstamceller med den rette vævstype til rådighed, hvis denne senere skulle få behov for sådanne. Hvis man kan finde vævsforligelige donorstamceller i offentlige registre, vil de til gengæld være gratis at modtage for patienten, eftersom omkostningerne i forbindelse med erhvervelsen af stamceller fra internationale registre afholdes af det offentlige. Har man nedfrosset egne navlesnorsstamceller, har man garanti for vævsforligelighed og vil derfor aldrig få problemer med at finde en egnet donor, hvis man skulle blive syg og få akut behov for stamcellebehandling med egne stamceller. Samtidig kan søskende ofte anvende hinandens stamceller. Anvendelse af søskendes stamceller vil ofte være relevant i forbindelse med behandling af fx arvelige sygdomme eller blodsygdomme. Offentlig dansk stamcellebank inden for rækkevidde Rigshospitalet har af flere omgange ansøgt om midler fra Sundhedsministeriet til etablering af en offentlig stamcellebank, senest i 2010. Ansøgningen blev på daværende tidspunkt efter samråd med Sundhedsstyrelsen afvist ud fra en cost-benefit-betragning. Efterfølgende har både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet ændret holdning med hensyn til behovet for etablering af en offentlig stamcellebank med navlesnorsstamceller i Danmark. En holdningsændring der kom sideløbende med Rigshospitalets offentliggørelse i januar 2012 , at have indført transplantation med navlesnorsstamceller fra fremmede donorer som standardbehandling i forbindelse med alvorligt 29 syge leukæmipatienter. Denne udmelding var et kvantespring på behandlingsområdet i Danmark og indirekte en blåstempling af navlesnorsVærd at vide om stamceller – Med fokus på stamceller fra navlesnoren stamceller. 44 De behandlingsmæssige 30 fordele ved transplantation med navlesnorsstamceller resulterede i april måned således i, at Sundhedsministeren efter samråd med Sundhedsstyrelsen gav grønt lys for etablering af en offentlig stamcellebank i Danmark. Ministeren fastslog dog samtidig, at regeringen for nærværende ikke kunne deltage i finansieringen. Til gengæld står det nu regionerne frit for at etablere en offentlig stamcellebank, „hvis finansieringen kan ske inden for de nuværende økonomiske rammer.“ Ministerens og Sundhedsstyrelsens holdning, de aktuelle anvendelsesmuligheder samt det forhold, at der på forskerside er generel enighed om, at leukæmi kun er den første i rækken af sygdomme, man i fremtiden vil kunne behandle med stamceller fra navlesnoren, taler for, at Danmark inden for en overskuelig årrække får en offentlig navlesnorsstamcellebank. Hermed er et vigtigt skridt taget i kampen om at indhente det forspring andre EU lande har på området. Hvordan er området reguleret? I Danmark er private og offentlige virksomheder, institutioner eller organisationer, som håndterer humane væv og celler til brug for behandling af mennesker, underlagt Vævsloven fra 2006. Vævsloven med tilhørende bekendtgørelser og vejledning er en implementering af et europæisk direktiv fra 2004. Vævscentre – herunder stamcellebanker – er akkrediteret af Lægemiddelstyrelsen, som sammen med Sundhedsstyrelsen håndhæver Vævsloven, udsteder tilladelser og kommer på inspektioner. Biobanker med levende biologisk materiale, herunder stamcellebanker, skal desuden have Datatilsynets tilladelse til at registrere personfølsomme oplysninger, og endelig er private stamcellebanker underlagt Sundhedsstyrelsens regler og kontrol for så vidt angår selve opsamlingsproceduren samt information og markedsføring. 31 Ordliste Afstødning. Ved transplantation af Embryonale stamceller (ESC). Stam- celler og organer er det vigtigt, at celler fra embryoner, dvs. fra donoren har samme vævstype som befrugtede æg. Disse stamceller er modtageren. I modsat fald vil der pluripotente. ske en afstødning, enten ved at modtagerens immunsystem afstø- FDA. Står for Food and Drug Administra- der de transplanterede stamceller, tion og er USA’s føderale fødevare- eller ved at de tranplanterede stam- og lægemiddelmyndighed. celler selv foranlediger afstødning af modtageren (GVHD, Graf-versus- GVHR/GVHD (Graf-versus-host-rejec- host-disease). Sidstnævnte ses i tion/disease). Er en hyppig og nogle tilfælde ved transplantation alvorlig komplikation, der primært af knoglemarv til patienter i be- opstår som følge af HLA mismatch handling for leukæmi (blodkræft). og forårsager en signifikant dødelig- Ved brug af egne stamceller vil der hed efter en transplantation. aldrig ske afstødning. Hæmatopoietiske stamceller (HSC). Se Allogen stamcellebehandling. Inde- Bloddannende stamceller. bærer brug af stamceller fra andre personer end den, der behandles. HLA. Står for „Human leukocyte antigen“, som bruges i forbindelse Autolog stamcellebehandling. Indebærer brug af egne stamceller. med udredning af, om der er arvelig identitet, næsten arvelig identitet eller ikke-arvelig identitet mellem Bloddannende stamceller personers hvide blodlegemer. (Hæmatopoietiske). Udvikler sig til blodceller. Anvendes primært Immunstimulerende potentiale. Når i behandlingen af leukæmier og noget har mulighed for at påvirke genetiske sygdomme, der rammer immunforsvaret i positiv retning. blodceller. Immunsuppression. ImmunundertrykDonor: Den der giver (modsat recipient). 32 kende behandling, hæmning af immunsystemets reaktioner, fx som bl.a. diabetes og visse neurologiske behandling af autoimmunitet og sygdomme. kroniske betændelsessygdomme eller i forbindelse med en transplan- Multipotente stamceller. Kan udvikle tation for at forhindre afstødning sig til mange slags celler. Nogle mul- af det transplanterede organ. tipotente stamceller står fx for dan- Immunsuppression foregår enten i nelse af hud eller andre vævsdele. form af bestråling eller, oftest, ved behandling med immunsupprime- Placenta. Moderkagen. rende lægemidler. Pluripotente stamceller. Kan differeniPS: Inducerede pluripotente stamceller. Almindelige voksne celler (somati- tiere sig til en hvilken som helst celletype i kroppen. ske), der i laboratoriet er genetisk programmeret til embryonallignende stamceller. Klinisk anvendelse/ forsøg. Når noget Recipient. Den der modtager (modsat donor). Regenerativ medicin. Opbygning af øde- er „klinisk“ betyder det, at det lagt væv og dermed helbredelse af bruges i behandlingsmæssigt den tilgrundliggende sygdom. øjemed. Når forskningen er så langt, at en behandling kan afprøves på Voksne stamceller. Stamceller udtaget patienter, kaldes det klinisk forsøg. fra den færdigudviklede krop, fx Hvis behandlingen afprøves på dyr, knoglemarv eller fedtvæv. kaldes det præklinisk forsøg. Vævsforligelighed. Se under Mesenkymale stamceller. Kan udvikle „afstødning“. sig til mange typer af celler. Primært anvendes de til regenerativ medicin (se nedenfor) og desuden ses positive resultater ved behandling af 33 Noter og referencer 1. Kilde: Cord Blood Europe, april 2010. 2. Kilde: Cowan CA, et al. New Engl. J. Med., 2004. 3. Kilde: Kim SJ et al.: „A multi-center, randomized, clinical study to compare the effect and safety of autologous cultured osterblast (Ossron) injection to treat fractures“. BMC Musculoskelet Disord, 2009;10:20. 4. Kilde: Hare JM et al., „A randomized, double-blind, placebocontrolled, doseescalation study of intravenous adult human mesenchymal stem cells (Prochymal) after acute myocardial infarction“, J AM Coll Cardiol 2009;54: 2277-86. 5. 6. 7. 8. 9. 34 Kilde: Cowan CA, Klimanskaya I, McMahon J, Atienza BS, Witmyer J, Zucker J, Wang S, Morton CC, McMahon A, Powers D, Melton DA, „Derivation of Embryonic Stem-Cell Lines from Human Blastocysts“. New Engl. J. Med. 2004, 350: 1353-1356. Kilde: Malgieri A: „Bone marrow and umbilical cord blood human mesenchymal stem cells; state of the art“. Int J Clin Exp Med. 2010. Kilde: Verneris MR, Miller JS, „The Phenotypic and Functional Characteristics of Umbilical Cord Blood and Peripheral Blood Natural Killer Cells“, Br J Haematol. 2009 October; 147(2): 185-191 Kilde: Hal E. Broxmeyer, Edward F. Srour, Giao Hangoc, Scott Cooper, Stacie A. Anderson and David M. Brodine: „Highefficiency recovery of functional hematopoietic progenitor and stem cells from human cord blood cryopreserved for 15 years.“ PNAS January 21, 2003, vol.100, no.2, 645-650. Foruden stamceller fra navlesnorsblod og knoglemarv som er de to kilder, man hyppigst omtales, findes der en tredje stamcellekilde, hvor man ved indsprøjtning af vækstfaktorer mobiliserer stamceller fra knoglemarven ud i blodbanen, hvorefter blodet tappes, og stamcellerne bliver frasorteret. Stamceller fra perifert blod er den mest anvendte kilde til transplantationer i dag, men da stamcellerne oprindeligt kommer fra knoglemarven, vil der i dette hæfte kun blive skelnet mellem stamceller fra navlesnoren og knoglemarven. 10. Kilde: Parentsguidecordblood.org 11. Kilde: „Presidential Session at ASH 2010 devoted to Cord Blood“: Presented by Professor Eliane Gluckman. 12. Kilde: Macchiarini P et al.; „Clinical transplantation of a tissue-engineered airway“, Lancet. 2008 Dec 13;372(9655):2023-30. 13. Kilde: Kastrup J. et al.: „Mesenchymal stromal cells for cardiovascular repair: current status and future challenges“, Future Cardiol 2009;5: 605-17. 14. Kilde: Gluckman E. et al.: „Hematopoietic reconstitution in a patient with Fanconi’s anemia by means of umbilical-cord blood from an HLA-identical sibling“ N Engl J Med 1989;321:1174-8. 15. Kilde: Wagner JE and E. Gluckman: „Umbilical Cord Blood Transplantation: The first 20 Years“, Semin Hematol 47:3-21. 2010. 16. Kilde: Diabetes Care 32(11):2041-2046 samt Klinik fur Kinder und Jugend Medizin, Technical University, Munich. 17. Kilde: „A Randomized Umbilical Cord Blood Reinfusion in Children with Cerebral Palsy“, June 2010, Duke University Medical Center; Principal Investigator Joanne Kurtzberg. 18. Kilde:: Cox CS Jr. Et al.: „Autologous Bone Marrow Mononuclear Cell Therapy for Severe Traumatic Brain Injury in Children. Neurosurgery“, 2010 [Epub ahead of print] 19. Kilde: Arien-Zakay et al.: „Human Umbilical Cord Blood Stem Cells: Rational for Use as a Neuroprotectant in Ischemic Brain Disease“, Int. J. Mol. Sci. 2010. 20. Kilde: Broxmeyer HE. „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“. StemBOOK Cambridge, 2010. 21. Kilde: Gluckman et al., 2010, H ematology. 22. Kilde: Broxmeyer HE. „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“, StemBOOK Cambridge, 2010 samt Broxmeyer HE: „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“. StemBOOK Cambridge, 2010. 23. Kilde: Broxmeyer HE. „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“. StemBOOK Cambridge, 2010. 24. Kilde: Review in: „Stem Cells: Sources, Therapies and the Dental Professional“, Jeremy J., 2007. 25. Kilde: Rewied in Wagner JE and E. Gluckman, „Umbilical Cord Blood Transplantation: The first 20 Years, Semin Hematol 47:3-21. 2010. 26. Kilde: Verneris MR, Miller JS, „The Phenotypic and Functional Characteristics of Umbilical Cord Blood and Peripheral Blood Natural Killer Cells“, Br J Haematol. 2009 October; 147(2): 185-191 27. Kilde: World Cord Blood Congress i Marseilles, Frankrig, 4.–7. november 2010. 28. Kilde: Broxmeyer HE. „Cord blood hematopoetic stem cell transplantation“. StemBOOK Cambridge, 2010. 29. Kilde: Ballen, Gluckman, Broxmeyer. Umbilical cord blood transplantation: The first 25 years and beyond. Blood 2013; 122: 491-498. 30. Kilde: C. Navarrete I forbindelse med World Cord Blood Congress, i Marseilles, Frankrig, 4.-7. november 2010. 31. Kilde: Ballen, Gluckman, Broxmeyer. Umbilical cord blood transplantation: The first 25 years and beyond. Blood 2013; 122: 491-498. 32. Kilde: Marcelo C Pasquini (Center for International Blood and Marrow Research, USA) et al.: „The Likelihood of Hematopoietic Cell Transplantation (HCT) in the United States: Implications for Umbilical Cord Blood (UCB) Storage.“ Præsenteret på 47th Annual Meeting of the American Society of Hematology i Atlanta 2005. 33. Kilde: Diabetes Care 32(11):2041-2046. 34. Kilde: „A Randomized Umbilical Cord Blood Reinfusion in Children with Cerebral Palsy,“ June 2010, at Duke University Medical Center; Principal Investigator Joanne Kurtzberg. 35. Kilde: Eur. Heart J. 2009 30(11): 1313-21. 36. Kilde: Cell Transplant . 2009 18(9): 985.998; J Neurosci Res. 2009 87(16): 3554-67. 37. The National Marrow Donor Program® (NMDP) er en non-profit organisation, der arbejder for, at alle patienter, der har behov for det, får mulighed for at få en transplantation med blod fra knoglemarv eller navlesnor. Kilde: www.nmdp.org. 38. The International NetCord Foundation er et non-profit samarbejde mellem navlesnors-blodbanker. Kilde: http://netcord.affiniscape.com/index.cfm. 39. Kilde: Querol S, Mufti GJ Marsh SG, Pagliuca A, Little AM, Shaw BE, Jeffery R, 35 Garcia J, Goldman JM, Madrigal JA, „Cord blood stem cells for hematopoietic stem cell transplantation in the UK: how big should the bank be?“ Haematologica, 2009, 94:536-541. 36 2001 Jan;73(1):6-13. (3) Chao NJ, Emerson SG, Weinberg KI. Stem cell transplantation (cord blood transplants. Hemato logy Am Soc Hematol Educ Program. 2004:354-71. 40. Kilde. Cytotherapy 2009. 11(6): 738-48. 42. Kilde: Nature Medicin, Januar 2010, Professor Irwin Bernstein. 41. Kilder: Fx (1) Kusadasi N, van Soest PL, Mayen AE, Koevoet JL, Ploemacher RE. „successful short-term ex vivo expansion of NOD/SCID repopulating ability and CAFC week 6 from umbilical cord blood“. Leukemia. 2000 Nov;14(11):1944-53. (2) Nakahata T. Ex vivo expansion of human hematopoietic stem cells. Int J Hematol. 43. Kilde: W. Aecese (university of Rome): Speaker at the World Cord Blood Congress i Marseilles, Frankrig, 4.-7. november 2010. 44. Kilde: www.b.dk/nationalt/kraeftsygereddet-af-blod-fra-navlesnor Få mere at vide • • • • • • • • • www.parentsguidecordblood.org www.stemcare.dk www.closerlookatstemcells.org www.factwebsite.org www.eurocord-ed.org www.corduse.com www.esh.org www.cordbloodforum.org www.cordbloodeurope.org 3. udgave, 2. oplag · marts 2014. Grafisk tilrettelægning og produktion: www.mollers.dk Illustrationer: mollers.dk – Hans Møller / Magnus Gaarde Fotos: Stemcare og Dreamstime (2 og 23) Værd at vide om stamceller Fokus på stamceller fra navlesnoren er forfattet af: professor, dr.med. Peter Ebbesen ved Laboratoriet for Stamcelleforskning, Aalborg Universitet og tilknyttet Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Professor Peter Ebbesen arbejdede en kort årrække i kirurgien og som praktiserende læge . Har nu i mange år arbejdet med kræft og stamcelleforskning og i den forbindelse ledet flere internationale projekter. Han er for tiden ansat ved Oslo Universitet. Gruppeleder, M.Sc.Med. Christian Clausen, forskningsinstituttet Bioneer A/S. Bioneer A/S er et helejet datterselskab af DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Bioneers formål er at drive teknologisk service på almennyttigt grundlag inden for det biomedicinske, bioteknologiske og bio-medikotekniske område. Som almennyttig virksomhed er Bioneer uafhængig af særinteresser. TIDLIGERE Laboratoriechef V. STEMCARE A/S, cand.scient. Christophe Poirel Madsen. StemCare A/S er Danmarks eneste stamcellebank og specialiseret i opsamling og nedfrysning af stamceller fra nyfødte navlesnorsblod med henblik på anvendelse i forbindelse med eventuel senere opstået sygdom. StemCare blev etableret i 2002 og er medlem af den europæiske sammenslutning af stamcellebanker, id: 2014-005-DK Cord Blood Europe.
© Copyright 2024