1. No category

22.09.2013. Version 1
Knoglemarvsdonor (stamcelledonor).
Information om donation.
Som knoglemarvdonor, også kaldet stamcelledonor (SCD), er man med til at redde liv. Det
er især patienter med blodkræft, der har brug for knoglemarvstransplantation, heraf mange
børn. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der
ellers ville dø, kan blive helbredt.
Hvordan tilmelder vi donor som knoglemarvsdonor (stamcelledonor)?
Man skal være bloddonor for at tilmelde sig som knoglemarvsdonor, for så kender vi i
forvejen donors helbredstilstand, og vi ved, at donor er motiveret for at hjælpe andre.
Donor kan tilmelde sig som knoglemarvsdonor i Blodbanken, hvor der udleveres et skema
og vil herefter få taget blodprøver i forbindelse med blodtapning til vævstypebestemmelse,
og hvis alt er ok, bliver donor herefter registreret som knoglemarvsdonor.
Ligesom ved bloddonation skal donor være rask og være over 18år (17 med værges
underskrift) og under 65 år på tilmeldings-tidspunktet.
Hvordan bliver donor vævstypebestemt?
Vævstypen (=HLA typen) bliver bestemt på den blodprøve (405), der bliver taget i
forbindelse med blodtapningen i blodbanken. Blodprøven sendes til Vævstypelaboratoriet
på Rigshospitalet, der bestemmer vævstypen.
Da der kun er begrænset kapacitet til vævstypebestemmelser, kan vi kun sende
blodprøverne mandag, tirsdag og onsdag og aldrig før en helligdag.
Hvordan bliver donor registeret?
Der findes 2 nationale danske knoglemarvsdonorregistrer .
Som knoglemarvsdonor i Region Hovedstaden og det øvrige Sjælland, bliver man opført i
Det Østdanske Register på Rigshospitalet, og som knoglemarvsdonor i Jylland og på Fyn
bliver man opført i Det Danske Knoglemarvsdonorregister på Skejby Hospital. Derudover
bliver vævstypen indført i det store register, BMDW (Bone Marrow Donors Worldwide) i
Leiden i Holland. Begge registre er beskyttet mod misbrug.
For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræves, at donor har nøjagtig den samme
vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er
chancen for at bliver udvalgt er under 1 promille.
Donor kan når som helst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selvfølgelig bedst,
hvis det sker så tidligt som muligt, og før endelig udvælgelse til en patient.
Hvad sker der når donor bliver udvalgt?
Donor bliver indkaldt til en samtale, hvor donor både mundtligt og på skrift får en forklaring
af, hvad der kommer til at ske, og hvor vi sikrer os, at donor ikke har fortrudt sin tilmelding.
Side 1/6
22.09.2013. Version 1
Derefter bliver donor vævstypebetemt endnu engang. Hvis vævstypen passer helt til
patientens, bliver donor indkaldt til endnu en samtale, samt en helbredsundersøgelse. Er
den er i orden, bliver der aftalt et endeligt tidspunkt for donationen. Går der mere end 30
dage fra helbredsundersøgelsen og blodprøvetagning til donation, bliver man indkaldt til
fornyet blodprøvetagning, da virusmarkører skal være mindre end 30 dage gamle.
Donor vil kun blive kontaktet, hvis det bliver relevant i forhold til en patient, hvor det ser ud
til at vævstypen passer.
Gennemførelse af en knoglemarvsdonation?
Der anvendes 2 metoder til at udtage knoglemarv (stamceller).
1. Udtagning af knoglemarv fra hoften i fuld anæstesi.
2. Medicinsk stimulering af knoglemarven, hvor efter stamcellerne tappes fra en
blodåre (perifer stamcelle høst).
Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation fra hoften.
I forbindelse med marvudtagning bliver donor indlagt på Rigshospitalet i to dage, og under
bedøvelse bliver ca. 800 – 1200ml. knoglemarv suget ud fra hoftebenskammen med en
almindelig sprøjte og kanyle, der stikkes 8-10 gange. Knoglemarven bliver herefter filtreret
og behandlet, inden den gives til patienten. Knoglemarvscellerne finder selv vej til
patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller.
Ulemper og risici for donor.
Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse, men da indgrebet er kortvarigt, er
risikoen minimal. I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig
hurtigt, og donor kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donoren kommer ikke
til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud
af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få uger.
Hvordan gennemføres en perifer stamcellehøst?
I dag bruger de typisk den procedure, der hedder perifer stamcelle høst (ca. 70% af
transplantationerne). En del af stamcellerne kan med en simpel metode bringes til at
vandre fra knoglemarven ud i blodet, således at de kan opsamles direkte ved tapning
fra en blodåre. For at kunne udføre perifer stamcellehøst, skal man give donor
indsprøjtninger af vækstfaktor G-CSF (Neupogen).
Vækstfaktor er et naturligt forekommende hormon i kroppen, der stimulerer dannelsen
af hvide blodlegemer og øger stamcellernes vandring i kroppen.
Vækstfaktor gives som injektioner ind under huden i den øverste del af huden hver
morgen fra 4 dage før den planlagte høst. Selve høsten foregår i blodbanken. Der
anlægges en kanyle i en blodåre på hver arm, blodet ledes fra den ene arm til en
centrifuge som sorterer stamceller og hvide blodlegemer fra, hvorefter de røde
blodlegemer ledes tilbage til kroppen igennem den anden arm. Høsten varer 3-4 timer.
Så snart den perifere høst er overstået, undersøger blodbanken om antallet af celler er
tilstrækkeligt, det tager et par timer.
Det kan blive nødvendigt at gentage processen dagen efter, hvis der ikke er celler nok.
Side 2/6
22.09.2013. Version 1
Ulemper og risici for donor
Vækstfaktor er en næsten nøjagtig kopi af det naturlige hormon, der regulere
knoglemarvens celler. Ved de doser der gives til donor, opnås der imidlertid større
koncentration end normalt. Dette kan medfører bivirkninger i form af influenzalignende
symptomer som knogle-/muskelsmerter, hovedpine, samt søvnløshed. Disse
symptomer er begrænset de første dage donor får væksthormon og forsvinder
indenfor 2 dage efter sidste vækstfaktordosis og kan lindres med Panodil-tabletter.
Symptomerne skyldes, at der sker en forbigående stigning i antallet af hvide
blodlegmer i blodet. Antallet af hvide blodlegemer bliver igen normalt få dage efter
ophørt behandling.
Afgørende for hvilken metode der anvendes.
 Patientens diagnose.
 Patientens alder (børn får næsten altid transplanteret udtaget knoglemarv).
Man kan godt som donor ønske det ene frem for det andet, men det er mest optimal,
hvis det er de øvrige forhold, der afgør det.
Får donor at vide, hvem der får knoglemarven?
Som ubeslægtet donor får man ikke at vide, hvilken patient, der får knoglemarven,
men har glæden ved at have hjulpet et andet menneske.
Minimal risiko ved knoglemarvsdonation.
Hvis der trods den ringe risiko skulle ske donor noget, så er donor sikret erstatning
efter samme regler, som når der gives blod.
Knoglemarvsdonorer er omfattet af Statens Patientforsikringsordning. Som bloddonor
er man desuden omfattet af Danmarks Frivillige Bloddonorers Sikringsfond.
Økonomi.
Som knoglemarvsdonor bliver man holdt økonomisk skadesløs. Det betyder, at alle
udgifter i forbindelse med donation bliver dækket. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes fuldt
ud. Ligesom ved bloddonation betragtes knoglemarvsdonation som en gave, og donor
modtager derfor ikke betaling.
Information om transplantation.
Knoglemarvstransplantation
Knoglemarvstransplantation kaldes også stamcelletransplantation (SCT) og bruges især til
behandling af sygdomme i blodet og immunsystemet.
Knoglemarven.
Knoglemarven består af en væske med stamceller i. Da man har fundet ud af at det er
stamcellerne, som danner den ny knoglemarv, er det rigtige navn derfor bloddannende
stamcelle transplantation (hæmatopoietisk stamcelle transplantation, HSCT). I
knoglemarven dannes alle blodets celler ud fra stamceller, der deler sig og modnes til alle
de forskellige typer af celler, der er i blodet. Cellerne i vores blod har en begrænset levetid
Side 3/6
22.09.2013. Version 1
og det er derfor livsvigtigt, at stamcellerne i vores knoglemarv kan danne nye celler
gennem hele livet.
Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?
Både børn og voksne bliver knoglemarvstransplanteret.
F.eks.:
 Leukæmi og lymfekræft (kræft i blodet eller lymfekirtler),
 Immundefekter.
 Genetiske sygdomme og stofskiftesygdomme som f.eks. Mb. Gaucher.
Den største gruppe er patienter med kræft i blodet eller knoglemarven.
Kræft opstår i knoglemarvens stamceller, således at der ikke dannes blodceller på normal
vis, fx leukæmi (blodkræft). Det er dog ikke alle med kræft i blodet eller knoglemarven, der
får brug for en knoglemarvstransplantation.
Derudover findes nogle sjældne genetiske sygdomme, som medfører at immunforsvaret
ikke fungerer normalt. Dette betyder, at man ikke kan bekæmpe infektioner . Da vores
immunforsvar produceres i knoglemarven, vil man ved en knoglemarvstransplantation
kunne udskifte et defekt immunforsvar med et normalt fungerende immunforsvar.
Derudover findes der sjældne alvorlige sygdomme i knoglemarven eller i stofskiftet, som
også kan behandles med en knoglemarvtransplantation
Hvordan foregår en knoglemarvstransplantation?
Når man skal have foretaget en knoglemarvstransplantation foregår det på samme måde
som en blodtransfusion, via en kanyle i armen. Stamcellerne kommer så med blodet rundt
i hele kroppen inkl. knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når
stamcellerne kommer til knoglemarven, er der nogle mekanismer, som fortæller, at her
skal de slå sig ned og begynde at danne en ny knoglemarv. Da det er stamcellerne, som
kan danne en ny knoglemarv kalder man også en knoglemarvstransplantation for en
stamcelletransplantation. Man kan udføre en knoglemarvstransplantation på 2 forskellige
måder: Allogen knoglemarvstransplantation eller mini allogen knoglemarvstransplantation
Allogen knoglemarvstransplantation (stamceller fra donor)
Hvis patientens kræftsygdom ikke kan helbredes med kemoterapi alene, kan patienten
måske blive tilbudt en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en donor. Denne
type transplantation kaldes for allogen knoglemarvstransplantation. Det betyder at
stamcellerne bliver overført fra en person (donor) til en anden (patient).
Den helbredende effekt ved en transplantation med stamceller fra en donor består i, at
hvide blodlegemer fra det nye immunforsvar dræber de kræftceller, som kemoterapien
ikke kunne udrydde. Transplantation af stamceller fra en donor bruges derfor alene til de
sygdomme, der ikke kan kureres af kemoterapi alene.
Denne type knoglemarvstransplantation udføres kun hos patienter op til ca. 55 år. Over
denne aldersgrænse er komplikationerne alvorligere og hyppigere end hos yngre. Hos
patienter over 55 år kan man evt. tilbyde en minitransplantation.
Inden en transplantation med stamceller fra en donor, får man en forbehandling i form af
en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og ens eksisterende knoglemarv
ihjel. I nogle tilfælde inkluderer forbehandlingen også bestråling af hele kroppen. Efter
Side 4/6
22.09.2013. Version 1
forbehandlingen får man stamceller fra en donor gennem en kanyle i armen (som
blodtransfusion). Derefter venter man på at de nye stamceller danner en ny knoglemarv.
Indtil det sker er der stor risiko for bivirkninger i form af blødningstendens og infektioner.
Når man slår ens knoglemarv ihjel slår man også immunforsvaret ihjel og ødelægger
blodets evne til at størkne og transportere ilt rundt i kroppen. De to sidste ting kan man
behandle ved at give blodtransfusion, men immunforsvaret bliver man nødt til at vente på,
at den ny knoglemarv begynder at virke. Det tager ca. 2-3 uger. Patienten er derfor i
isolation i disse uger på grund af infektionsrisikoen.
Selvom donor og patient er vævstypeidentiske er der alligevel små forskelle mellem
stamceller fra donor og patientens egne celler. Derfor skal patienten have
immundæmpende medicin under og efter transplantationen for at forhindre at den nye
knoglemarv fra donoren afstødes.
Da man ved en stamcelletransplantation også transplanterer et velfungerende
immunforsvar fra en donor, kan man risikere at immunforsvaret fra den ny knoglemarv går
til angreb på cellerne i patienten. Dette kaldes graft-versus-host (celler fra donor mod
værten) og behandles også med immundæmpende medicin.
Denne form for allogen knoglemarvstransplantation udføres kun på Rigshospitalet i
København. Der udføres ca. 35 knoglemarvstransplantationer hos voksne og ca.15 hos
børn pr. år i Danmark. Af dem er er ca. 30 fra beslægtet donor og ca. 20 fra ubeslægtet
donor.
Mini allogen knoglemarvstransplantation.
En minitransplantation er også en transplantation, hvor man bruger stamceller fra en donor
(her anvendes perifer stamcellehøst), men forbehandlingen af patienten er mere skånsom.
Denne milde forbehandling slår ikke ens egen knoglemarv ihjel, men svækker kun
immunforsvaret, så man ikke afstøder den nye knoglemarv. Langsomt vil stamcellerne fra
donor overtage kontrollen i knoglemarven ved at fjerne både de raske celler i
knoglemarven men også kræftcellerne og begynde at danne en ny knoglemarv. Denne
milde form forbehandling gør at man kan transplantere patienter helt op til 70 år og
patienten behøver heller ikke blive isoleret.
Minitransplantation udføres på kræftformer der vokser langsomt, da der kan gå flere
måneder inden den nye knoglemarv har overtaget den gamle.
Denne form for transplantation udføres på Rigshospitalet i København og på Århus
Universitetshospital. Der udføres ca. 50 om året i Danmark.
Vævstyper.
Vævstyperne hedder også HLA (human leukocyt antigen) og hver enkelt vævstype
benævnes henholdsvis HLA-A, -B, -C, -DRB1, -DQB1 og DRP1 efterfulgt af et nummer.
En person har ialt 12 vævstyper, hvor man her arvet henholdsvis 6 vævstyper fra sin mor
og 6 vævstyper fra sin far (i praksis undersøger man ikke for DRP1).
Side 5/6
22.09.2013. Version 1
Da der findes flere tusinde forskellige vævstyper, som kan kombineres på endnu flere
tusind forskellige måder, kan det svært at finde en donor, som er vævstypeidentisk.
Heldigvis er nogle kombinationer hyppigere end andre, men det gør det stadig svært at
finde en egnet donor.
Der udføres i dag genetisk HLA typebestemmelse, mod tidligere serologisk
typebestemmelse, hvilket giver en mere præcis identifikation af en optimal doner.
Ved stamcelletransplantation fra en HLA identisk søskende donor, er der mindst risiko for
afstødning og størst overlevelses chance.
Fakta om knoglemarvsdonation
 Der er registreret 40.000 knoglemarvsdonorer i Danmark.
 Der er registreret 20 millioner knoglemarvsdonorer på verdensplan
 I Danmark foretages der årligt ca. 100 - 140 knoglemarvstransplantationer
 På verdensplan udføres der årligt ca. 25.000 knoglemarvstransplantationer
 Knoglemarvsdonorkorps over hele verden, samarbejder på tværs af landegrænser.
Litteraturhenvisning:
Vi har overvejende brugt Rigshospitalets og Aarhus Universitets Hospitals hjemmesider
omhandlende Knoglemarvtrans-/stamcelletransplantation.
Allogen stamcelletransplantation ved ikke maligne sygdomme: Carsten Johan Heilmann
og Niels Jacobsen, Ugeskrift for læger 8. dec. 2003.
Uden ansvar for det skrevne, har Overlæge Anne Fischer Nielsen Rigshospitalets
Blodbank, gennemlæst og kommenteret materialet.
Sygeplejerske
Marianne Heramb og Lene Smits Kristensen
Side 6/6